Hiv-infektion 2006 II
|
|
- Mathilde Andresen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bjarne Ørskov Lindhardt HIV-INFEKTION 785 Hiv-infektion 2006 II Behandling: virkninger, bivirkninger og interaktioner I moderne hiv-behandling taler man om HAART, Highly Active Antiretroviral Therapy. I de fleste tilfælde mindst tre forskellige lægemidler fra mindst to forskellige stofgrupper. Der er en række akutte bivirkninger som patienterne ikke umiddelbart vil forbinde med deres hivbehandling, og som de måske derfor vil opsøge egen læge med. Laktatacidose, hypersensitivitetsreaktioner og påvirkning af lever- og nyrefunktion. Betydende langtidsbivirkninger er diabetes og kardiovaskulær sygdom. biografi: Forfatteren er overlæge på Rigshospitalets epidemiafdeling og medlem af Lægemiddelstyrelsens Registreringsnævn. Siden 1995 har han været tilknyttet det europæiske lægemiddelagentur EMEA som ekstern ekspert. Er aktuelt formand for agenturets rådgivningsgruppe vedrørende antimikrobiel kemoterapi. forfatters adresse: Epidemiafdeling M 5132, H:S Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-post b.o.lindhardt@rh.dk Som nævnt i den første artikel i denne serie varetages hiv-behandlingen i Danmark ved landets infektionsmedicinske afdelinger. Nogle af vore patienter vedbliver med at bruge deres praktiserende læger til alt andet end netop hiv-behandling. Ganske mange praktiserende læger vil derfor blandt deres patienter have nogle i pågående hiv-behandling. Den anden artikel i denne serie vil derfor lidt mere detaljeret redegøre for aktuel hiv-behandling. De forskellige stofgruppers virkning vil blive omtalt, og jeg vil lidt nøjere beskrive en række kort- og langtidsbivirkninger ved antiretroviral behandling. Sluttelig vil en række af de vigtigste interaktioner mellem hiv-behandling og almindelig medicinsk behandling blive berørt. Fokus vil være på situationer, som den praktiserende læge måske vil kunne blive konfronteret med. For bedre at kunne forstå de enkelte stoffers funktion er det dog nødvendigt med en kort virologisk introduktion. Lidt virologi hiv's livscyklus Hiv smitter som nævnt i den første artikel primært seksuelt eller ved eksposition for blod. Den første forudsætning for, at hiv kan etablere en infektion hos recipienten, er, at der en modtagelig celle til stede. De celler, der er modtagelige for hiv, har i deres overflademembran receptorer for virus. Den vigtigste receptor er selve CD4-mole-
2 786 Revers transkriptase Integrase Protease Gp120 Receptorer for hiv i cellemembranen 2 Gp41 1 Hiv Hiv-RNA Hiv-DNA Humant DNA CD4-positiv celle Fig. 1. Hiv s livscyklus. Se teksten for nærmere forklaring. kylet, som findes på en række forskellige celler, men væsentligst på de CD4-positive lymfocytter de såkaldte hjælperceller. Det har vist sig, at det ikke udelukkende er CD4-molekylet, som er receptor. Der findes yderligere receptorer, som normalt fungerer som receptorer for nogle signalstoffer, såkaldte kemokiner. Fig. 1 illustrerer, hvordan glykoproteiner i hiv s membran interagerer med cellens receptorer (Fig. 1, pkt. 1). Når hiv s glykoproteiner reagerer med cellens receptorer, sker en fusion af virus og cellens membraner. Herved frigøres hiv s enkeltstrengede RNA-genom ind i cellen. Hiv s eget, medbragte enzym, revers transkriptase, er nu i stand til at lave en DNAkopi af det oprindelige RNA-genom (Fig. 1, pkt. 2). Denne omvendte (»reverse«) transkribering er helt central for det næste trin, nemlig hiv s evne til at integrere sig i cellens genom (Fig. 1, pkt. 3). Hiv er nemlig også i besiddelse af en integrase, som kan indsætte DNA-kopien af sit eget genom tilfældigt i cellens genom. Denne celle er nu i princippet»smittet«så lang tid, den lever, og vil når som helst kunne producere infektiøse viruspartikler. Afhængig af ekstern stimulering transkriberes det integrerede DNA-genom på normal vis (altså: DNA RNA), som siden hen translateres til funktionelle proteiner. Disse proteiner er ud fra forstadier»klippet«i passende størrelser af nogle ligeledes hiv-specifikke proteaser (Fig. 1, pkt. 4). Endelig samles de producerede strukturelle proteiner, overflademarkører, enzymer og RNA-genomet ved indersiden af cellen, hvorfra det hele afsnøres nydeligt indpakket i noget af cellens membran som en ny infektiøs partikel (Fig. 1, pkt. 5). Det vil af ovennævnte korte gennem-
3 787 gang fremgå, at der er en række virusspecifikke trin, som det måtte være muligt at angribe uden at påvirke værtsorganismens normale cellefunktioner. Og det er da også nogle af disse virusspecifikke angrebspunkter, som er blevet anvendt i den nuværende antiretrovirale behandling. anvendte angrebspunkter Det første trin i cyklus, som har vist sig anvendeligt, er receptorbindingen. Efter at have forsøgt i en længere årrække er det lykkedes at finde stoffer, som blokerer hiv s binding til kemokindreceptorer. Disse præparater er dog fortsat i tidlige kliniske undersøgelser og endnu ikke tilgængelige for almindeligt brug. Det er lykkedes at finde stoffer, som hæmmer fusionen af virus- og cellemembranen. En af disse såkaldte fusionshæmmere er registreret til klinisk brug. Stoffet er et polypeptid, og det skal derfor administreres subkutant 2 gange dagligt, hvilket naturligvis har begrænset dets anvendelse. Næste trin, det er lykkedes at interferere med, er den virusspecifikke reverse transkriptase. Disse reverse transkriptasehæmmere (RTI) var naturlig nok de første præparater, der blev udviklet, da normale humane celler ikke indeholder enzymer med denne funktion. Reverse transkriptase-hæmmere findes i to forskellige udformninger. Den ene gruppe er nukleosid/ nukleotid-analoger (NRTI). Disse præparater var de første tilgængelige antiretrovirale midler, og de udgør fortsat fundamentet i behandlingen. De nyere såkaldte nonnukleosid-analoger (NNRTI) er kommet til senere, og de udgjorde oprindeligt primært et alternativ til de såkaldte proteasehæmmere (PI). I de senere år er det også lykkedes at fremstille stoffer, som er i stand at hæmme integrationen af virusgenom i cellens genom, såkaldte integrasehæmmere. Disse integrasehæmmere er dog fortsat ligesom kemokindreceptor-blokkerne i de tidlige faser af klinisk afprøvning, og de er derfor heller ikke tilgængelige for almindeligt klinisk brug aktuelt. I moderne hiv-behandling taler man om HAART. Dette akronym står for Highly Active Antiretroviral Therapy, og begrebet blev introduceret samtidig med proteasehæmmerne. Med tilgængeligheden af PI erne fra midten af 1990 erne kunne man behandle patienterne med tre forskellige stoffer fra mindst to forskellige stofgrupper, og denne tilføjelse til det behandlingsmæssige armamentarium blev et afgørende gennembrud i behandlingen af hiv-infektion behandlingen var nu highly active. I seriens sidste artikel vil jeg lidt nøjere diskutere forskellige aspekter af behandlingens effektivitet. Den sidste fase i virus replikationscyklus kaldes samlet maturation. Og også forskellige maturationshæmmere er blevet udviklet. Endnu har ingen af dem nået klinisk afprøvning.
4 788 Abacavir (Ziagen) Emtricitabin (Emtriva) Didanosine (Videx) Lamivudin (Epivir) Stavudin (Zerit) Tenofovir (Viread) Zidovudin (Retrovir) Kombinationspræparater Combivir = zidovudin + lamivudin Kivexa = lamivudin + abacavir Trizivir = zidovudin + lumivudin + abacavir Truvada = tenofovir + emtricitabin Fig. 2. Nukleosid/nucleotidanalog revers transkriptase-hæmmere (varemærke). Efavirenz (Stocrin) Nevirapine (Viramune) Fig. 3. Non-nukleosidanalog revers transkriptasehæmmere (varemærke). Atazanavir (Reyataz) Fosamprenavir (Telzir) Indinavir (Crixivan) Lopinavir, kun som kombinationspræparat Nelfinavir (Viracept) Ritonavir (Norvir) Saquinavir (Invirase) Tipranavir (Aptivus) Kombinationspræparat Kaletra = lopinavir + ritonavir Fig. 4. Proteasehæmmere (varemærke). Enfurvitide (Fuzeon) Fig. 5. Fusionshæmmer (varemærke). Fig. 2 5 viser system- og handelsnavne på de enkelt- og kombinationspræparater, som vi aktuelt anvender i Danmark. HAART Når patienterne sættes i behandling, sker det i langt de fleste tilfælde med som anført mindst tre forskellige stoffer fra mindst to forskellige stofgrupper. Et blik på listen over anvendte stoffer vil umiddelbart efterlade indtrykket, at antallet af mulige behandlingsregimer er om end ikke uendeligt så dog meget stort. Imidlertid er der en række regimer, som vi betragter som mest hensigtsmæssige i forskellige kliniske situationer. En detaljeret beskrivelse heraf ligger dog uden for denne fremstillings rammer. Uanset hvilket regime, der foretrækkes, bruger vi god tid på at forberede patienterne på behandlingens virkninger og ikke mindst bivirkninger. Vi har udarbejdet vejledninger for alle de stoffer, vi anvender, så patienterne er almindeligvis godt forberedte både mundtligt og skriftligt, før de begynder behandlingen. I det følgende vil jeg kort beskrive nogle akutte tilstande, som man kunne forestille sig, at patienterne måske ikke umiddelbart ville forbinde med deres nyligt iværksatte hiv-behandling, og som de derfor i stedet for ville kunne opsøge egen læge med. laktatacidose Alle NRTI er er i stand til at påvirke laktatniveauet i blodet. Man regner med, at et sted mellem 5 og 10% af alle NRTI-behandlede patienter har let forhøjede laktatværdier, men patienterne er helt uden kli-
5 789 Træthed Hurtigt vægttab Kvalme Opkastninger Abdominalsmerter Muskelsmerter Pludseligt udviklet dyspnø niske symptomer. En sjælden gang udvikles der dog symptomatisk laktatacidose, som kan manifestere sig både akut og snigende. Fig. 6 viser de almindeligste symptomer ved laktatacidose, som kan optræde på stort set et hvilket som helst tidspunkt i patientens behandlingsforløb, og som patienten derfor måske ikke umiddelbart forbinder med den pågående hiv-behandling. Forløbet kan være ganske dramatisk med endog dødelig udgang, så mistanken om laktatacidose bør altid føre til akut indlæggelse. Sidder man over for en patient i hivbehandling med sådanne nytilkomne symptomer, er man selvfølgelig altid velkommen til at ringe til patientens stamafdeling og drøfte det aktuelle sygdomsbillede. Fig. 6. Symptomer ved laktatacidose. Hududslæt (hyppist!) Feber Kvalme Opkastninger Abdominalsmerter Hoste Dyspnø Faryngitis Fig. 7. Abacavir-hypersensitivitetsreaktioner. hypersensitivitetsreaktioner En af de nyere NRTI er, som bliver anvendt i stigende grad, er abacavir. I sjældne tilfælde optræder der en hypersensitivitetsreaktion nogle uger efter behandlingens start. Den hyppigste manifestation herpå er et ganske udtalt hududslæt. Muligheden heraf er patienterne selvfølgelig blevet forberedt på. Det har nemlig vist sig, at hvis patienterne selv seponerer behandlingen og genoptager den, når udslættet er svundet, er der risiko for, at reaktionen bliver meget voldsommere end første gang, og der er faktisk beskrevet dødsfald i forbindelse med geneksposition for abacavir efter en initial hypersensitivitetsreaktion. Ved overfølsomhedsreaktion skal behandlingen straks seponeres og må aldrig genoptages. Patienterne er som nævnt nøje instrueret herom, men af og til er den første hypersentivitetsreaktion beskrevet som ikke et udslæt men en række ganske ukarakteristiske symptomer, som det fremgår af Fig. 7. Visse patienter, som udvikler nogle af disse ukarakteristiske symptomer uden udslæt, kunne måske opsøge egen læge herom i en overbevisning om, at disse ikke var relateret til den nyligt iværksatte abacavirbehandling. Også patienter, som ikke udvikler hudreaktioner men mere almene symptomer, skal have behandlingen seponeret, og den må aldrig begyndes igen. Advarslen herom er derfor hermed givet videre, og også patienter med mistanke om abacavir-reaktioner ser vi selvfølgelig akut når som helst på døgnet. leverpåvirkning Den ene af de to NNRTI er, nevirapin, giver af og til anledning til leverpåvirkning.
6 790 Denne optræder hyppigst hos kvinder med relativt velbevaret immunfunktion (højt CD4-celletal), og hyppigst inden for de første ca. 18 uger af behandlingen. Patienterne er selvfølgelig orienteret herom (specielt kliniske tegn på hepatitis: icterus og ekskretmisfarvning), og vi måler hyppigst levertal i starten af behandlingen. Men som for de to foregående situationer gælder også for nevirapin-levertoksicitet, at denne kan være ganske ukarakteristisk med primært almene og gastrointestinale symptomer. Så også for disse patienter eksisterer muligheden, at symptomerne ikke forbindes med hiv-behandlingen på grund af disses almene karakter, men at patienterne, i troen på at det er noget andet, opsøger egen læge herom. Disse patienter vil vi også gerne se akut, da der faktisk er beskrevet fatalt, fulminant leversvigt som følge af nevirapin-behandling. nyrefunktionspåvirkning Den sidste af de alvorligere bivirkninger, jeg vil omtale, er nyrefunktionspåvirkning, som af og til ses ved behandling med tenofovir. Det giver næppe betydende kliniske symptomer, men vil ultimativt vise sig som stigende kreatinin. Vi er forhåbentlig opmærksomme herpå, men skulle det af en eller anden grund glippe, og egen læge i anden anledning falder over en nytilkommet, forhøjet kreatinin-værdi, vil vi altid være taknemmelige for at blive gjort bekendt med noget sådant. Langtidsbivirkninger lipodystrofi I de første år efter HAART s introduktion udviklede en del patienter nogle forandringer i fedtfordelingen, som vi siden hen har samlet i betegnelsen lipodystrofi. I sin mest udtalte form drejer det som en tilstand karakteriseret med udtalt svind af fedt svarende til ansigtet (kinderne) og ekstremiteterne, hvor svindet af det subkutane fedt medfører, at disse fremtræder tynde med udtalt venetegning. Samtidig ses en fedtakkumulering svarende til abdomen, nakken (buffalo hump) og for kvinders vedkommende svarende til mammae. Disse forandringer er hos nogle patienter ganske udtalte og for ansigtsforandringerne socialt invaliderende. En overgang frygtede vi, at alle vore patienter ville ende med at se sådan ud, men efter at vi har fået identificeret de NRTI er, som mest udtalt er forbundet med forandringerne og mere eller mindre har udfaset disse præparater, er problemet nok ikke så stort, som vi frygtede. Så ændring af behandling, fysisk træning og i nogle tilfælde ultimativt kosmetisk kirurgi har været med til at begrænse problemets omfang. sukkersyge De ovenfor nævnte forandringer er i nogle tilfælde forbundet med ændringer i glukoseomsætningen. Patogenetisk synes det at dreje sig om insulinresistens. Patienter i HAART har oftere forhøjet fasteblodsuk-
7 791 ker end kontrolpatienter, som ikke er i behandling. Hvor ofte patienter udvikler egentlig behandlingskrævende type 2-diabetes, vides ikke. Men vi har patienter, som i perioden efter påbegyndt HAART pludselig møder op med kliniske tegn på nyudviklet sukkersyge. Så også i dette tilfælde gælder, at skulle patienten opsøge egen læge med disse symptomer, hører vi gerne herom, idet vi ved omlægning af den antiretrovirale behandling måske kan undgå, at det bliver nødvendigt medikamentelt at behandle sukkersygen. kardiovaskulær sygdom Den antiretrovirale behandling giver anledning til ændringer i lipidstofskiftet. Der er forskelle de forskellige stofgrupper imellem, ligesom der er forskelle mellem stofferne i de enkelte stofgrupper. Overordnet er der dog tale om, at sammenlignet med ubehandlede kontrolpatienter ses både forhøjet kolesterol og forhøjet triglycerid. Umiddelbart var vi lidt usikre på, hvad dette betød. Ville de forhøjede medikament inducerede kolesterol-værdier medføre samme øgede risiko for kardiovaskulær sygdom, som man så hos patienter med»normalt«forhøjede værdier? Eller ville naturhistorien heraf være anderledes? Vi var selvfølgelig noget bekymrede for, om vi have bragt patienterne fra asken og i ilden. Et stort internationalt i øvrigt danskstyret studie har leveret en del af svaret herpå. Studiet observerede mere patienter i antiretroviral behandling. Der var en lille, men signifikant øget risiko for kardiovaskulær sygdom relateret til varigheden af hiv-behandlingen. Dette og lignende studier har afstedkommet mange diskussioner og overvejelser om fremtidens hiv-behandling. Den korte version heraf må være som følger. Der er ingen tvivl om, at undladelse af hiv-behandling på grund af langtidsbivirkninger ikke er relevant. En pragmatisk holdning til patienterne er at se på dem som på alle andre patienter med risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom. Det vil sige blandt andet sige den familiære anamnese, blodtryk, kolesterol og tobaksrygning. Alle er enige om, at tobaksafvænning er den faktor, som tæller mest. Herudover fysisk aktivitet og diætmæssige foranstaltninger med henblik på blodtryk og kolesterol. Hjælper det ikke, må der medikamentel behandling til efter præcis de samme retningslinjer, som man ville anvende til personer, som ikke også var i samtidig hivbehandling. Nogle hiv-patienters kardiovaskulære»behandling«varetages af egen læge, i andre tilfælde er det sygehuset, der gør det. Det er nok på dette område, jeg i den nærmeste fremtid ser de fleste berøringsflader mellem patientens hiv-ambulatorium og patientens egen læge. Et lignende fælles område, vi tit beskæftiger os med, er de medikamentelle interaktioner.
8 792 Sikre: hiv-midlerne indbyrdes, statiner, metadon, fosfodiesterase 5-hæmmere (potensmidler), rifampicin Sandsynlige: antidepressiva, p-piller, AK-behandling, syrepumpehæmmere Mulige: perorale antidiabetika, visse anti-epileptika, visse anti-psykotika, svampemidler Fig. 8. Interaktioner med hiv-behandling. Interaktioner Moderne HAART er blandt andet karakteriseret ved stoffer med komplicerede metaboliseringsforhold med deraf potentielle interaktionsmuligheder. Der er beskrevet talrige interaktioner, som alt efter bevisets stilling kan karakteriseres som sikre, sandsynlige og mulige interaktioner. Jeg har i Fig. 8 listet de vigtigste stofgrupper, hvor interaktioner er forventelige. Ingen kan huske dette i hovedet, så jeg kan kun anbefale den netbaserede interaktionsdatabase, jeg selv bruger, og som er tilgængelig på Interessekonflikter: Forfatteren har inden for de seneste fem år deltaget i videnskabelige møder og/eller konferencer, hvor deltagergebyr og/eller rejse- og/eller opholdsomkostninger har været helt og/eller delvist betalt af følgende firmaer: GSK, BMS, MSD, BI, Abbot, Roche. Litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatteren.
Manual til udfyldelse af skemaer i DEN DANSKE HIV KOHORTE
Manual til udfyldelse af skemaer i DEN DANSKE HIV KOHORTE 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Databasens organisation 4 Inklusion af patienter 4 Opdatering 4 Nytilkomne patienter 5 Dobbeltnumre 5 Identifikation
Læs mereBehandlingsvejledning for behandlingsnaive patienter med HIV/AIDS
Behandlingsvejledning for behandlingsnaive patienter med HIV/AIDS Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger for infektionsmedicin, der af Sundhedsstyrelsen er klassificeret til behandling af HIV/AIDS RADS Fagudvalget
Læs mereHiv og aids. Hiv-infektionen, følgesygdomme og behandling. September 2002 SUNDHEDSSTYRELSEN
Hiv og aids Hiv-infektionen, følgesygdomme og behandling September 2002 SUNDHEDSSTYRELSEN Denne pjece er udarbejdet af overlæge, dr.med. Jan Gerstoft og professor, dr.med. Court Pedersen Journalistisk
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for terapiområdet HIV/AIDS
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for terapiområdet HIV/AIDS Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for terapiområdet HIV/AIDS
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for terapiområdet HIV/AIDS Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for terapiområdet HIV/AIDS
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for terapiområdet HIV/AIDS Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 9. november 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling til det
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for terapiområdet HIV/AIDS
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for terapiområdet HIV/AIDS Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereHistorisk. A (J05 AF) B (J05AF) C (J05AG el. J05AE el. J05AX) efavirenz eller. eller lamivudin
Behandlingsvejledning for terapiområde HIV, AIDS Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder
Læs merekronisk sygdom Få sygdomme hvis nogen har på Fra dødsdom til Farma
Hiv-behandlingen er ved at kombinere forskellige typer af læge midler gået fra at forlænge patienternes liv med få måneder til at kunne holde sygdommen så meget i skak, at de fleste med hiv i dag lever
Læs mereEfter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk som en betingelse
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 8. december 2004
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 87 Offentlig Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 8. december 2004 KOMITÉSAG Til underretning
Læs mereHiv-infektion 2006 I. biografi: forfatters adresse:
Bjarne Ørskov Lindhardt HIV-INFEKTION 607 Hiv-infektion 2006 I Symptomer ved akut og kronisk hiv-infektion Den første af tre artikler om hiv omhandler symptomer ved akut hiv-infektion og symptomer hos
Læs mereBILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Årsrapport (2012-2013)
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.214 COM(214) 737 final ANNEX 1 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Årsrapport (212-213) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/23 af 26. maj 23 om hindring
Læs mereEfter mulig smitte med hiv
Patientinformation Efter mulig smitte med hiv - information om forebyggende behandling Infektionsmedicinsk Afdeling Q Du har haft et uheld, hvor du med stor sandsynlighed er blevet udsat for smitte med
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. marts 2009 Sags.nr.: 0903269 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 23764 Grundnotat til Folketingets
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereLægemidlerne anvendes til behandling af moderat til svær depression ( major depression ) hos voksne.
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 207 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelser med betingelser for lægemidlerne
Læs mereBehandling med Pembrolizumab
Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Ziagen 300 mg filmovertrukne tabletter. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver filmovertrukken tablet indeholder 300 mg abacavir (som sulfat). Alle
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 368 Offentligt
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 368 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMPBR Sags nr.: 1107539 Dok. Nr.: 575245 Dato: 30. juni 2011 Grundnotat til
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Irbesartan
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 138 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 KOMITÉSAG Til underretning
Læs mereWinthrop og Irbesartan Hydrochlorothiazide BMS
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Irbesartan
Læs mere\bookfoldsheets0. Instrukser for infektionsmedicinsk sektion Afdeling C. Marts 2005
\bookfoldsheets0 Instrukser for infektionsmedicinsk sektion Afdeling C Marts 2005 1 HIV...6 DIAGNOSTIK...6 FORLØB...6 DE HYPPIGSTE AIDS DEFINERENDE SYGDOMME...6 ANMELDELSE...7 HIV-BEHANDLERTEAM PÅ AFDELING
Læs mereDORAVIRIN (PIFELTRO/DELSTRIGO) HIV-1-INFEKTION HOS VOKSNE
DORAVIRIN (PIFELTRO/DELSTRIGO) HIV-1-INFEKTION HOS VOKSNE AMGROS 23. januar 2019 OPSUMMERING Baggrund Doravirin (Pifeltro) og doravirin/lamivudin/tenofovir disoproxil (Delstrigo) indiceret til behandling
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Sebivo Resumé En
Læs mereHIV, liv & behandling. Krop og psyke
HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning
Læs mereMedicinrådets vurdering af klinisk merværdi for doravirin til behandling af hiv-1-infektion
Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi for doravirin til behandling af hiv-1-infektion Medicinrådets konklusion vedrørende klinisk merværdi Medicinrådet vurderer, at doravirin i kombination med to
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Trimopan, 100 mg filmovertrukne tabletter. Trimethoprim
Indlægsseddel: Information til brugeren Trimopan, 100 mg filmovertrukne tabletter Trimethoprim Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Trimopan, 100 mg filmovertrukne tabletter Trimethoprim Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at
INDLÆGSSEDDEL INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Trimopan, 100 mg filmovertrukne tabletter Trimethoprim Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 30. januar 2009 Kontor: Lægemiddelkontoret J.nr.: 2009-1307-398 Sagsbeh.: kfh Fil-navn: Grundnotat Intanza
Læs mereAciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir
Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan
Læs mereAt leve med hiv. en bog til patienter og pårørende. Malet af Henning Sællænder
At leve med hiv en bog til patienter og pårørende Malet af Henning Sællænder Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formålet med denne bog 3 Kursus for nykonstaterede 4 hiv-smittede Evaluering fra 25 hiv-smittede,
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Truvada filmovertrukne tabletter. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver filmovertrukken tablet indeholder 200 mg emtricitabin og 245 mg tenofovirdisoproxil
Læs mereBørn født af HIV-positive mødre
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Børn født af HIV-positive mødre Mette Holm, Jens Veirum, Thomas Hoffmann, Sannie Nordly, Alexandra Kruse, Niels Fisker, Dorthe
Læs mereSundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 451 Offentligt
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 451 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 5. maj 2009 Sagsnr.: 0904115 Sagsbeh.: SUMPBR / Lægemiddelkontoret Dok nr: 37130 Grundnotat til
Læs mereHIV, liv & behandling. Behandlingsstart
HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mere1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til
Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mere1. LÆGEMIDLETS NAVN. PREZISTA 100 mg/ml oral suspension 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
1. LÆGEMIDLETS NAVN PREZISTA 100 mg/ml oral suspension 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml oral suspension indeholder 100 mg darunavir (som ethanolat). Hjælpestof, som behandleren skal være
Læs mereDu kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.
Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at
Læs mereINDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin)
INDLÆGSSEDDEL NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) Læs denne indlægsseddel grundigt, før du begynder at bruge medicinen. - Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for
Læs mere- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral
Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral
Læs mereVejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Nevirapin Teva 200 mg tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En tablet indeholder 200 mg nevirapin (som anhydrat). Hjælpestof: En tablet indeholder
Læs mereBedst eller billigst? Medicin til hiv-smittede i Danmark
Bedst eller billigst? Medicin til hiv-smittede i Danmark Thomas R. Kristensen, bestyrelsesmedlem i AIDS-Fondet, Danmark Mange muligheder Huxi Bach, satiriker og ikke hiv-smittet, og Thomas Buttenschön,
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. APTIVUS 100 mg/ml oral opløsning Tipranavir
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN APTIVUS 100 mg/ml oral opløsning Tipranavir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden dit barn begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner
Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner Den 7. juni 2017 blev Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") underrettet om et tilfælde af fulminant leversvigt med dødelig udgang
Læs mereLinda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
Læs mereBILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige
BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereVIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER
Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 42 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 42 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet til sjældne sygdomme
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Tandemact pioglitazon
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)
Læs merePorfyriforeningen i Danmark
Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereBilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 2. marts 2005
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 43 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005 KOMITÉSAG Til underretning
Læs mereInformation, til læger og andet sundhedspersonale
Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data
Læs mereAgomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne
Vigtig information Må ikke smides ud! Agomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne Ordinationsvejledning Information til læger og sundhedspersonale Anbefalinger vedrørende: Monitorering
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mere2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier
Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereNotat om Region Midtjyllands monitorering af om anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehus medicin efterleves.
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om Region Midtjyllands monitorering af om anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehus medicin efterleves.
Læs mereKommissionens tre forslag:
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereBaggrund for Medicinrådets anbefaling vedrørende doravirin som mulig standardbehandling til hiv-1-infektion
Baggrund for Medicinrådets anbefaling vedrørende doravirin som mulig standardbehandling til hiv-1-infektion Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger
Læs mereMedicinrådets protokol for en fælles regional behandlingsvejledning vedrørende antiretrovirale lægemidler til behandling af hiv-1-infektion
Medicinrådets protokol for en fælles regional behandlingsvejledning vedrørende antiretrovirale lægemidler til behandling af hiv-1-infektion Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Zerit 30 mg hårde kapsler Stavudin
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zerit 30 mg hårde kapsler Stavudin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Læs mereViral hepatitis. Hepatitis C
Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet
Læs mere