Sund reproduktion blandt migranter

Transkript

1 Sund reproduktion blandt migranter Anne-Marie Nybo-Andersen og Sarah Fredsted Villadsen Afdeling for Social Medicin Københavns Universitet Dias 1

2 Background and objectives Hvor begyndte vi.. Vi fandt Udpræget socio-økonomiske uligheder i alle fire lande for alle fem helbredsmål Tilhørere: Skyldes det ikke forskelle i andelene og forholdene for migranter? Nej, dem har vi smidt ud af analyserne Og så var alle glade, lige undtagen os selv. For hvordan kan man studere social ulighed i reproduktiv sundhed og samtidig ekskludere en stor og i høj grad en socialt udfordret del af befolkningen?

3 Etnicitet og risikoen for dødfødsel og spædbarnsdødelighed i Danmark Alle fødsler i Danmark Etnicitet =Mors fødeland Sml. de 5 største minoriteter med børn født af danske mødre Villadsen SF et al. J Epidemiol Community Health 2009

4 Hazard ratio Børnedødelighed 0-5 år DK SW LE YU IRAN NO SO TU IRAQ AF PA Maternal country of origin Petersen GS et al. Eur J Epidemiology 2011 Estimaterne er HRs (95% CI) justeret for fødselsår, mors alder, paritet og husstandsindkomst.

5 Institut for Folkesundhedsvidenskab Mulige forklaringer Mulige årsager til den øgede dødelighed tidligt i livet hos børn af immigranter i Danmark Forskelligheder i sundhedsadfærd Forskelligt helbred hos mor Socio-økonomiske forklaringer Brug af og tilbud i sundhedsvæsenet Øget forekomst af beslægtethed hos forældre

6 SULIM WP2: Sund reproduktion hos immigranter Formål med projektet At komme forklaringerne på den forøgede dødelighed nærmere Institut for Folkesundhedsvidenskab At udvikle en model for en forbedret rådgivning og forbyggende svangre- og børneundersøgelser for børn af immigranter Epidemiologisk tilgang Kvalitativ tilgang

7 Behovsanalyse Ammepraksis Beslægtethed Miniaudit af perinatal død Kvinders og sundhedsfagliges perspektiver Konstruktionen af migrant - kvinden Svangrepraksis Dias 7

8 Enhedens navn Ammepraksis Sted og dato Dias 8

9 Enhedens navn Beslægtethed Sted og dato Dias 9

10 Enhedens navn Miniaudit af perinatal død Sted og dato Dias 10

11 Enhedens navn Svangrepraksis Sted og dato Dias 11

12 Enhedens navn Konstruktionen af migrant -kvinden Sted og dato Dias 12

13 Enhedens navn Kvinders og sundhedsfagliges perspektiver Sted og dato Dias 13

14 Konklusion på behovsanalyse, udvalgte perspektiver I særtilbud: Mere tid, fokus på individuelle behov, sundhedsforståelse, krop, navigation (overset i det universelle) Kvinder evaluerede svangreomsorgen positivt, men oplevede besøgene som fortravlede, svært at få egne overvejelser i tale Jdm.konsultationerne: Tidspres og registrering medfører standardisering, fokus på livsstil, usystematisk fokus på hvornår man skal reagere Blandt de migrantkvinder, der oplevede et dødt barn: Problemer med tolkning, forsinket reaktion, manglende compliance med råd forståelse og tillid Derfor: MAMAACT Dias 14

15 Formål MAMAACT At fremme kommunikationen mellem jordemødre og gravide kvinder i forhold til hvilke signaler fra kroppen, man skal reagere på, og hvor man kan få akut hjælp Opprioritere kommunikationen Aktiv dialog Dias 15

16 Interventionen: MAMAACT 5 timers kursus, SULIM & Indvandrermedicinsk Klinik App og foldere på 7 sprog: dansk, engelsk, arabisk, tyrkisk, somali, urdu, persisk 5 min. ekstra ved første jordemoderkonsultation 3 dialogmøder med alle jordemødre i små grupper i løbet af interventionsperioden SAMSPILLENDE ELEMENTER UNIVERSEL TILGANG Dias 16

17 MAMAACT folder Dias 17

18 Konklusion MAMAACT studiet er feasible Har potentiale til at forbedre kommunikationen, øget faglig opmærksomhed på etnisk ulighed og kommunikation om hvornår man skal reagere Men kan MAMAACT forbedre responset på kroppens tegn på komplikationer og dermed reducere dødfødsler og spædbarnsdød? Dias 18

19 Enhedens navn Perspektiv for velfærdssamfundet Sundhedspersonale er tunet til velfærdsstatsopgaver vil gerne, men der skulle kursus til, kommunikationsredskab + organisatoriske rammer, der prioriterer det Sted og dato Dias 19

20 Perspektiver for fremtidig forskning - Fremmer MAMAACT lighed i reproduktiv sundhed? - Fører diskrimination og emotionel stress til fosterskader? - Udvikling af gentests til beslægtede forældrepar forud for graviditet Tak til: Forskere Laust Hvas Mortensen, Grete Skøtt Pedersen, Nazila Ghavami Kivi, Cecilie Hjort Morrison, Hodan Jama Ims, Anna Gundlund Lorentzen, Marianne Brehm Christensen, Marianne Busck-Rasmussen, Anne Vinkel Hansen Andre samarbejdspartenere Jordemødre og læger tilknyttet Hvidovre Hospitals Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, særligt Marianne Skovby Rasmusson, Marianne Jessen, Marianne Tholstrup, Sisse Kammann, Kristine Krogager Tornbo, Charlotte Wilken-Jensen, Tom Weber, Indvandremedicinsk klinik på Hvidovre Hospital og Odense Universitetshospital, Anita Gagnon, Birgitta Essén og kolleger fra ROAM forskningsgruppen, Karen Brøndum-Nielsen, de anonyme mødre og familier, som deltog i projektet, de entusiastiske kvinder, der hjalp med oversættelser og udvikling af MAMAACT, de anonyme praktiserende læger og sundhedsplejersker som deltog i projektet Dias 20