Spejder i Naturen. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Spejder i Naturen Se landskabet! Tag cyklen og kør en tur. Du kan hurtigt opleve vidt forskellige landskaber, alle formet af naturen gennem tusinder af år. Vi mennesker har lavet om på naturen mange steder, men Danmark kan stadig byde på de mest fantastiske naturoplevelser. Indholdsfortegnelse Opførsel i naturen... 2 Baderegler... 3 Træer... 4 Ædespor... 5 Dyrespor... 6 Fuglestemmer... 7 Lægeplanter... 8 Planter... 9 Skytyper Spiselige planter Stjerner Svampe Gamle vejrvarsler Natur side 1 of 14

2 Opførsel i naturen Naturen er dyrenes og planternes hjem, så derfor skal du være med til at passe godt på den. Det kan du gøre ved at overholde disse enkle regler: Spørg om tilladelse til overnatning i skoven. Spørg om tilladelse til at lave bål i skoven. Spørg om tilladelse til at samle brænde. Undgå unødig støj. Bræk ikke grene og kviste af levende træer og buske. Gå kun på veje og stier. Nyplantninger og dyrkede marker må ikke betrædes. Hegn og diger må ikke bruges til klatring og som stier. Dyrenes boliger må ikke berøres. Tag dit affald med hjem. Natur side 2 of 14

3 Baderegler Bad ikke alene Gå op når du fryser Gå kun ud til vandet når dig til navlen Spring ikke ud på lavt vand Bad kun på steder med blåt flag Svøm langs kysten Skub eller dyk ikke andre Råb aldrig om hjælp for sjov Natur side 3 of 14

4 Træer Hvordan kan du se forskel på træerne? De mest almindelige træer i Danmarks skove er bøg, eg, birk, gran, fyr, lærk, ahorn, kastanie, røn og elm. Bøg Fyr Røn Eg Lærk Elm Birk Ahorn Gran Kastanje Natur side 4 of 14

5 Ædespor Ædespor fortæller, hvilket dyr der har spist. Ræven levner fjer og knogler uden for sin hule, efter at den med sine skarpe tænder nærmest har klippet fjer og knogler over. Så voldsomt til værks går spurvehøgen ikke. Den må tage fat i fjerene og hive dem af byttet, uden at de går i stykker. Planteæderne finder vi overalt. Under hasselbusken har musen gnasket nødder i sig, men den må gnave en stor del af skallen væk, inden den kommer ind til kernen. Under granerne ligger afgnavede kogler. Hvis det igen er musen, kan du se den samme teknik med at gnave alt det overflødige af for at finde frem til maden. Egernet har større tænder og klarer arbejdet ved at flå skællene af. Korsnæbbet derimod kiler sine kogler fast hvor som helst og klipper sig ind til frøene. Spætten har sit eget værksted: i en kløftet gren eller en barkrevne presser den koglerne fast, og her hakker den maden i sig, mens resterne på jorden røber stedet. Sådan har hvert dyr sin specielle teknik. På en sommermorgen afslører en sten med knuste havesneglehuse, at sangdroslen har været på spil. Den finder de farvestrålende snegle og flyver hen til sin slagtebænk, hvor den slår skallerne i stykker og æder de bløde snegle. Natur side 5 of 14

6 Dyrespor Hvis du vil finde dyrespor, skal du tage ud i skoven eller på marken, hvor jorden er fugtig og blød. Allerbedst er det efter nysne, hvor man ikke bare kan se det enkelte poteaftryk, men hele spormønstret. Ved at følge et spor kan du være heldig at få et indblik i dyrenes færden. Mest spændende er det nok at følge et rovdyrs spor på jagt efter føde. Natur side 6 of 14

7 Fuglestemmer Fuglesangen har flere formål. Den skal sikre hannen, at en hun af samme art lokkes til, og den skal stimulere æglægningen. Samtidigt signalerer hannen, at der i dette territorium er alt optaget, så eventuelle rivaler må holde sig væk. Husk en stemme. Du kan prøve med nogle gamle huskeregler: Løvsanger: sangen starter flot, men dør efterhånden helt hen. Nu skulle jeg synge en sang, men det må vente til en anden gang. Solsort: kraftig og meget melodisk sang. Bogfinke: Det, det, det, det kan jeg sige lige så TIT, det skal være. Musvit: Dii dyy, dii dyy. Som en cykelpumpe eller en savfil. Sangdrossel: Kiss her, kiss her. Do it, do it. Be quick, be quick! Gulspurv: Den tæller: En, to, tre, fire, fem, seks, syyyyv! Natur side 7 of 14

8 Lægeplanter Mange planter har gennem tiden været anvendt som lægemidler. Her er nogle af dem: Tormentil kaldes også for blodrod, fordi dens gennemskårne rod er rød. Blodrods te blev tidligere brugt mod blandt andet diarre. Tre spsk. finthakkede rødder koges i en halv liter vand i et kvarter. Pil indeholder et stof beslægtet med acetyl salicylsyre. Det hjælper mod hovedpine at tygge på den bitre bark fra en pilekvist. Velduftende kamille er godt mod alting! Kamillete virker beroligende og er god mod forkølelse. Følfod et gammelt middel mod hoste. Følfod te laves af hakkede blade, som trækker ca. 10 minutter og sies. Almindelig røllike. De tørrede blomster kan anvendes som te mod forkølelse. Afkoget blev også brugt som sårrensende middel. Bredbladet vejbred virker sårrensende. Et rengjort vejbredblad kan lægges på som plaster. Vejbred tygget og blandet godt med spyt kan dulme de værste myggestik. Almindelig mjødurt blev tidligere brugt som tilsætning til forskellige drikke. Du kan lave en herlig te af blomsterstandene. Teen virker ligesom pilebark mod feber og hovedpine, men smager meget bedre. Natur side 8 of 14

9 Planter Menneskers liv har altid på godt og ondt været forbundet med træer og planter, og de hører med i alt friluftsliv. Vi har brugt træ til brænde og til at bygge med, frugter, korn og rødder til mad og drikke. Kuløren på tøjet og medicinen til den syge er ikke bare middelalderlig heksekunst, men gammel viden om planter. For at kunne bruge planterne må du kende deres egenskaber og kunne skelne de nyttige fra de giftige. Giftige planter Pas på nogle planter er dødeligt giftige. Det gælder skarntyde, gifttyde, vild persille, firblad, taks, liljekonval, nordisk stormhat, druehyld, fingerbøl (digitalis). Natur side 9 of 14

10 Skytyper Kold og varm luft kan ikke uden videre blandes på samme måde, som vi kan blande vand i en spand. Derfor opstår skyerne som lag af luft med forskellig temperatur og vand indhold. Du kan få en fornemmelse af det kommende vejr, hvis du kender skytyperne. På modstående side ser du nogle af de almindeligste typer: Tågeskyer: Et lavt, ensartet og tyndt skylag. Kaldes også for mosekonens bryg. Lave bølgeskyer: Giver normalt ikke regn, derimod ofte stabilt vejr. Mellemhøje bølgeskyer: Kaldes også lammeskyer. Stabilt vejr. Lagskyer: Gråt skylag, som solen ofte ses igennem. Bliver ofte til et regnskylag. Fjerskyer: Iskrystaller ofte i bånd i 6 12 km højde. Opadbøjede spidser tyder på tiltagende blæst. Slørskyer: Kan udvikle sig til at blive lagskyer, til regn eller sneskyer eller til makrelskyer. Makrelskyer: Er omtrent som lammeskyer, men ligger højere oppe. Klodeskyer: Kan bl.a. kendes på, at de har flad bund. Tyder på smukt vejr i nærmeste dage. Bygeskyer eller tordenskyer: Kraftige byger og måske torden. Regn og sneskyer: Vedvarende nedbør, ca. 1/2 3 mm i timen. Ligger lavt. Natur side 10 of 14

11 Spiselige planter Brændenælder stikker ikke efter kogning, og kan bruges i pandekager eller til en dejlig urtesuppe. De spæde blade om foråret er de bedste. Til suppen bruges to liter nældeblade, der skylles godt og koges møre i en halv liter vand. Nældebladene tages op og hakkes. Derefter røres de sammen i nældevandet med en bouillonterning og lad det koge lidt. Smag suppen til med salt, peber og creme fraiche. Gode planter, du kan bruge: Mælkebøtte. De unge blade er fine til salat. Rødderne kan graves op sidst på sommeren. Skrabes rene og koges møre i supper og gryderetter. Skvalderkål er ikke bare ukrudt i haven. Munkene indførte dem og dyrkede dem omkring klostrene. Brug skvalderkål på samme måde som spinat. Gederams er skovens asparges. Stængler koges møre og spises som asparges. Bladene kan tilsættes suppen eller ristes på panden i lidt fedtstof. Rødderne renses for jord og koges møre. De kan i en snæver vending erstatte kartofler. Brændenælder stikker ikke efter kogning, og kan bruges i pandekager eller til en dejlig urtesuppe. De spæde blade om foråret er de bedste. Til suppen bruges to liter nældeblade, der skylles godt og koges møre i en halv liter vand. Nældebladene tages op og hakkes. Derefter røres de sammen i nældevandet med en bouillonterning og lad det koge lidt. Smag suppen til med salt, peber og creme fraiche. Sidst på sommeren kan I plukke frugter og bær og bruge dem i jeres friluftsmad. Naturdrik: Mange ting kan bruges til te: blade fra æble og pæretræer, rosenblade, blade fra kirsebær, hindbær, birk og lind. Tørrede planter: kamille, hyben og mange andre. Hæld kogende vand over teen og lad den trække i 5 10 minutter. Prøv dig forsigtigt frem... Natur side 11 of 14

12 Stjerner Videnskaben siger, at der er 200 milliarder stjerner, men hvor mange er dét egentlig? Forestil dig, at du kan tælle stjerner i timen. Hvis du skulle nå at tælle alle stjerner inden i dag, skulle du være begyndt 300 år før Kristi fødsel! Og så skulle du endda tælle stjerner i alle døgnets 24 timer! Det er et ufatteligt tal. Vor nærmeste stjerne hedder solen. Alle de stjerner, du ser på himlen, er sole som vores, men de er så uendeligt langt væk, at de ikke giver særligt meget lys. Månen er ikke en stjerne men er, nå ja en, måne. Den kan ikke selv lyse, men den kaster sollyset tilbage og viser os på den måde, hvor solen befinder sig. Derfor kan månen også bruges som vejviser om natten. Hvordan du finder Nordstjernen: Find først Karlsvognen, nogle synes, den ligner en lille trækvogn med en knækket trækstang. Hvis du tegner en linie gennem Karlsvognens bagklap og forlænger den fem gange opad, finder du Nordstjernen. Den viser altid nordretningen. Nordstjernen flytter sig aldrig, men i løbet af natten ser det ud som om de andre stjerner bevæger sig rundt om den. Det gør de fordi jorden drejer en omgang om sig selv i døgnet. Natur side 12 of 14

13 Svampe At samle svampe kræver viden og erfaring. Men har du først lært, hvilke der er gode, og hvilke der er farlige, er de et herligt supplement til din friluftsmad. Her er tre af de mest velsmagende og én af de flotte, men giftige. Hold dig til folk, der har forstand på det, inden du begiver dig ud på egen hånd, og anskaf dig eventuelt en svampeflora. Natur side 13 of 14

14 Gamle vejrvarsler Tidligere var det vigtigt for bønder og søfolk at vide lidt om det kommende vejr. Der var ingen vejrtjeneste, som vi kender det i dag, men man havde en masse måder at tyde vejret på. Man havde varsler og talemåder om vejret. Noget af det er sikkert overtro, men der ligger ofte en iagttagelse eller erfaring til grund for de gamle talemåder. Her er nogle af de mest kendte: Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk. Aftenrøde gi r morgenbløde. Når mosekonen brygger om aftenen, bliver det godt vejr næste morgen. Søndenvind om sommeren giver varme og måske torden. Når bierne er på vingerne, bliver vejret ved med at være godt. Hvis ikke, kommer der regn. Når røgen går lige op, giver det godt vejr. Slår den ned, kommer der regn. Søger hønsene ly i regnvejr, er det kun en byge. Bliver de derimod ude, er det tegn på vedvarende regn. Er følfodens blomst åben, fortsætter det gode vejr. Er den lukket, kommer der regn inden aften. Søger havfuglene ind over land midt på dagen eller tidlig eftermiddag, er der dårligt vejr i vente. Hvis der er torden på vej, søger køerne sammen og står stille, og fuglesangen ophører. Natur side 14 of 14