TR NYT udgives af: Kære tillidsrepræsentant. Krav til OK Ferie og sygdom 3. Feriepenge 4. Grundlovsdag 4. Arbejdsmiljø 5.

Transkript

1 Nummer Redaktion: Johnna Franch, Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet Kære tillidsrepræsentant Du kan i dette nummer læse om AC-organisationernes krav til OK-13 samt det videre forløb. Du kan også læse om nye ferieregler ved sygdom under ferie, reglerne for udbetaling af feriepenge ved fratræden samt reglerne for udbetaling af ikke-holdt ferie ved ferieårets udløb. AC s kursuskatalog for efteråret 2012 er sendt til tillidsrepræsentanterne. Husk tilmelding til kurserne skal ske til sekretariaterne senest 6. juni AC holder TR-konference 9. oktober I opfordres til at reservere dagen. Der er en lille notits om, hvad der gælder for Grundlovsdag 5. juni, som ikke automatisk er en betalt fridag, og vi bringer det seneste fra arbejdsmiljøområdet. Under Siden sidst kan du blandt andet læse om de seneste aftaler, der er udsendt i forbindelse med OK-11. God læselyst TR NYT udgives af: I dette nummer: Krav til OK 13 2 ARKITEKTFORBUNDET Tlf sekr@arkitektforbundet.dk Pharmadanmark Tlf Ferie og sygdom 3 Feriepenge 4 Grundlovsdag 4 Arbejdsmiljø 5 pd@pharmadanmark.dk Den Danske Dyrlægeforening Tlf ddd@ddd.dk JA Tlf: post@ja.dk Siden sidst 6+7

2 Side 2 Disse krav har organisationerne sendt til AC Tak for jeres bidrag til ADO s, Arkitektforbundets, JA s og Pharmadanmarks kravsudtalelse! Vi vil her kort samle op på hvilke krav, vi har sendt videre til AC. Som det vigtigste krav er alle fire foreninger enige om, at der skal afsættes penge til generelle lønstigninger og at reguleringsordningen skal fortsætte. Med de nuværende forudsigelser om 1,25 procents lønstigning pr. år for lønudviklingen på det private arbejdsmarked, vil der formentlig alene være råd til at opfylde kravet om videreførelse af reguleringsordningen.. Selv om den økonomiske ramme vil være beskeden, har organisationerne alligevel fremsendt yderligere krav, som vi mener er vigtige: Alle foreningerne har fokus på bedre TRvilkår. Der er f.eks. rejst krav om, at der også i staten skal være aftalt skal-tillæg til tillidsrepræsentanter for varetagelse af hvervet. Der er også rejst krav om, at der kommer fokus på samarbejdsklimaet. På forskningsområdet er der især fokus på Phd ernes lønvilkår. Dels ønsker organisationerne at hele lønnen bliver pensionsgivende i staten, dels foreslås det at der på det regionale område skal aftales en stillingsstruktur for forskerstillinger. Derudover er der krav om at forbedre reglerne for forskernes arbejdstid, især med fokus på at øge tiden til forskning og reducere tiden til administration. På pensionsområdet stiller organisationerne igen krav om at der skal betales pension af alle tillæg. Med i denne kategori af krav er udbygningen af pension af rådighedstillæg. Tryghed er også et tema i organisationernes krav. Arkitekterne og Pharmadanmark ønsker at skabe øget tryghed gennem længere opsigelsesvarsler. JA og ADO mener at tryghed skabes, når medlemmernes employability altså mulighed for at finde et nyt job bliver sikret. Derfor knytter JA og ADO tryghed sammen med krav om kompetenceudvikling. Alle fire organisationer har derfor fokus på forskellige måder at sikre kompetenceudviklingen af medlemmerne på. Organisationerne har også gentaget kravet om at dimittender skal have mulighed for at få ferie med løn i deres første job. Et nyt forslag kommer fra JA og ADO nemlig ret til frihed med løn til at passe kritisksyge forældre. JA og ADO har også stillet forslag om at arbejdsgiver og lønmodtagere i fællesskab sætter fokus på Den Dobbelte Faglighed. I de to organisationer oplever medlemmerne at de dels har deres faglige ballast som dyrlæge, landskabsarkitekt, agronom eller forstkandidat, dels at de gennem deres job opnår en række kompetencer inden for organisation, økonomi og jura. Dermed får de en dobbelt faglighed, som er vigtig for udførelsen af deres arbejde. Arkitektforbundet har rejst krav om, at designerne omfattes af overenskomsten, og at der indføres en akademisk stillingsstruktur for designskolerne svarende til den der gælder i dag på Arkitektskolerne. Derudover har organisationerne hver især stillet nogle særlige krav som vedrører egne medlemmer. Nu skal alle AC s medlemsorganisationer blive enige om, hvilke krav der skal arbejdes videre med og hvordan de skal formuleres, når de bliver præsenteret overfor arbejdsgiver. Det er en intern proces og der vil nu gå mange måneder, før I igen hører noget til overenskomstforhandlingerne. Først til november/december bliver kravene udvekslet med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Moderniseringsstyrelsen. De kommende måneder vil være præget af trepartsdrøftelserne, som ligesom lønudviklingen på det private arbejdsmarked vil komme til at lægge mange trædesten ud for overenskomstforhandlinger. Afslutningsvis er det vigtigt at påpege, at flere af ovenstående krav måske knap vil blive realitetsbehandlet. For - som vi skrev i indledningen - vil der med de nuværende økonomiske udsigter knap være ramme til generelle lønstigninger og slet ikke til at sikre reallønnen for den enkelte. Netop i en økonomisk krisetid er det bydende vigtigt, at organisationerne kæmper for gode løn- og ansættelsesvilkår og vi er her som vagthunde i forhold til at sikre at aftalerne bliver overholdt, og at der fortsat skabes grundlag for at medlemmerne får et godt arbejdsliv. Som det vigtigste krav er alle fire foreninger enige om, at der skal afsættes penge til generelle lønstigninger og at reguleringsordningen skal fortsætte. Alle fire organisationer har fokus på forskellige måder at sikre kompetenceudviklingen af medlemmerne på.

3 Side 3 Sygdom i forbindelse med ferie Sygdom opstået under ferien Fra 1. maj 2012 har du mulighed for at få erstatningsferie, hvis du bliver syg efter feriens begyndelse og det er en nyhed. Der er dog nogle betingelser, som skal være opfyldt: Retten til erstatningsferie gælder først efter udløbet af en karensperiode. Hvis du har optjent 25 feriedage (5 ugers ferie), er karensperioden på 5 sygedage, og hvis du har optjent mindre end 25 feriedage, så er karensperioden forholdsvis kortere. Hvis du eksempelvis har optjent 15 feriedage, så indtræder retten til erstatningsferie efter 3 sygedage i ferien. Er du syg i flere ferieperioder tælles karensdagene sammen i hele ferieåret. Eksempel: Du har optjent 15 feriedage og har derfor ret til erstatningsferie efter 3 sygedage under ferie. Du holder 10 dages ferie i august og under ferien bliver du syg i to dage, hvorefter du er rask og fortsætter din ferie. I november måned holder du fem feriedage, men er syg tre af dagene. Hvis du har meldt sygdommen efter reglerne og fremlægger dokumentation for dine sygedage, kan du få erstatningsferie for de to sidste sygedage i november måned. Du skal give arbejdsgiveren besked om sygdommen på første sygedag på samme måde, som hvis du ikke var på ferie. Retten til erstatningsferie indtræder tidligst på det tidspunkt, du har givet arbejdsgiveren besked om, at du er syg under ferie. Med hensyn til dokumentation gælder der nogle nye krav. Du skal nu selv dokumentere sygdommen overfor arbejdsgiveren dvs. at du skal indhente lægeerklæring eller friattest fra 1. sygedag. Med en friattest bekræfter din læge, at fraværet skyldes sygdom, og giver samtidig sit skøn over, hvor længe du kan forventes at være sygemeldt. Dokumentationen skal indhentes selvom din arbejdsgiver ikke spørger om det. Og som noget nyt skal du også selv betale for omkostningerne til dokumentationen. Sygdom opstået før ferien Hvis du er blevet syg før den planlagte ferie begynder altså før arbejdstids begyndelse den første feriedag har du ikke pligt til at begynde ferien. Det betyder, at du kan vælge enten at påberåbe dig sygdommen som en feriehindring, så erstatningsferie holdes på et senere tidspunkt eller at holde ferien som planlagt. Hvis du ikke vil holde ferien, skal du sygemelde dig overfor arbejdsgiveren efter de almindelige regler, der gælder for dit ansættelsesforhold.^ Bliver du rask inden din planlagte ferie er udløbet, skal du huske at raskmelde dig, og du skal meddele din arbejdsgiver, om du vil holde den resterende ferie, eller om du vil genoptage arbejdet. Det er kun resten af din planlagte ferie, du kan vælge at holde. Du har ikke ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af din raskmelding, medmindre din arbejdsgiver er indforstået med det. Tidspunktet for din erstatningsferie fastlægges efter de almindelige regler, men varslerne forkortes, hvis det er nødvendigt for, at du kan holde restferien inden for hovedferieperioden (dvs. inden den 30. september). Betaling for ikke afholdt ferie Ved ferieårets udløb (den 30. april) skal arbejdsgiveren opgøre den enkelte medarbejders ferieregnskab. Har medarbejderen ikke holdt hele sin ferie, kan den pågældende have krav på at få udbetalt feriepengene for de resterende dage i følgende situationer: der har foreligget en feriehindring (sygdom, barsel etc.) eller beløbet stammer fra den 5. ferieuge. Arbejdsgiveren skal på eget initiativ udbetale feriepengene (svarende til løn under ferie), hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage, og beløbet efter fradrag af skat og AM-bidrag udgør 1500 kr. eller derunder, og der ikke er indgået aftale om at overføre dagene til nyt ferieår. Beløbet skal tidligst udbetales 1. maj og skal udbetales senest den 15. juni efter ferieårets udløb. Udbetaling efter anmodning fra medarbejderen Hvis en medarbejder ved ferieårets udløb ikke har holdt hele sin optjente ferie, og de tilgodehavende feriepenge efter fradrag af skat og AM-bidrag udgør mere end 1500 kr., har den pågældende krav på at få feriepengene (svarende til løn under ferie) udbetalt, hvis: beløbet vedrører ferie, der stammer fra den 5. ferieuge, og anmodning om udbetaling fremsættes senest 30. september i det følgende ferieår, og der ikke er indgået aftale om at overføre dagene til nyt ferieår. Anmodning om udbetaling skal ske på en speciel blanket, som kan hentes på Arbejdsdirektoratets hjemmeside eller her: Beløbet skal vedrøre ferie, som stammer fra den 5. ferieuge. Det betyder, at der normalt kan udbetales for højst 5 feriedage (for medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge). Hvis medarbejderen ikke har anmodet om at få feriepengene udbetalt senest den 30. september, har den pågældende mistet retten til betaling (og beløbet skal derfor indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond). Beløbet skal vedrøre ferie, som stammer fra den 5. ferieuge. Det betyder, at der normalt kan udbetales for højst 5 feriedage (for medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge). Hvis medarbejderen ikke har anmodet om at få feriepengene udbetalt senest den 30. september, har den pågældende mistet retten til betaling (og beløbet skal derfor indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond).

4 Side 4 Feriepenge i forbindelse med fratrædelse Fristen for arbejdsgiverens indbetaling til FerieKonto Når du er fratrådt en stilling, hvor du har haft ret til ferie med løn, skal din arbejdsgiver indbetale feriepenge til Ferie- Konto. Pengene skal være indbetalt den 7. i 2. måned, efter du er fratrådt. Hos FerieKonto kan man først se pengene ca. den 12. i måneden. Du kan også selv se pengene på Ferie- Konto s selvbetjening på dette tidspunkt. Vær opmærksom på, at indbetalingstidspunktet kan være rykket frem pga. evt. weekend og/eller helligdage. Dine feriepenge hos FerieKonto administreres af ATP. Se mere om ordningen på Når FerieKonto har modtaget pengene fra din arbejdsgiver, får du brev herom. I brevet oplyses om, hvor mange feriepenge din arbejdsgiver har indbetalt for det aktuelle ferieår. Har din arbejdsgiver indbetalt rettidigt, vil du modtage brevet fra FerieKonto omkring den 15. i måneden. Har din arbejdsgiver kun indbetalt feriepenge for det efterfølgende ferieår, vil du først modtage brev fra FerieKonto i marts inden ferieårets start. Direkte udbetaling til dig Vær opmærksom på, at hvis du holder ferie umiddelbart efter fratrædelsen, må din arbejdsgiver udbetale feriepenge direkte til dig. Din arbejdsgiver må dog kun udbetale feriepenge svarende til det antal feriedage, som du holder i umiddelbar forlængelse af din ansættelse (ferie med løn). De resterende feriepenge skal arbejdsgiveren indberette og indbetale til FerieKonto. Eksempel: Sidste arbejdsdag var 29. februar Du holdt ferie fra 1. marts marts Din arbejdsgiver måtte udbetale 12 feriedage direkte til dig, da du fratrådte (som ferie med løn). De resterende feriepenge skal arbejdsgiveren indberette og indbetale til FerieKonto. Få dine feriepenge udbetalt Log ind på selvbetjening med din NemID og følg vejledningen. Beregning af feriepenge/feriedage Du bør altid tjekke, at de af arbejdsgiveren indberettede oplysninger til FerieKonto er korrekte. Og du skal kontakte din arbejdsgiver, hvis du mener, at dine feriepenge eller antallet af feriedage er beregnet forkert. Vær opmærksom på, at din arbejdsgiver har trukket skat af dine feriepenge, før de bliver indbetalt til FerieKonto. FerieKonto kender ikke beløbet før skat. Du kan selv beregne dine feriepenge ved at benytte Ferie- Konto s regnemaskine: Hvis din arbejdsgiver ikke har indbetalt Er der ikke indbetalt feriepenge til dig, skal du kontakte din arbejdsgiver. Du skal selv gøre dit krav på feriepenge gældende over for din arbejdsgiver senest tre år efter ferieårets udløb. Det er en god idé at gøre dette skriftligt. Hvis din arbejdsgiver stadig ikke betaler, skal du senest tre år efter ferieårets udløb søge kravet gennemført ved en retssag, en politianmeldelse, en fagretlig behandling eller ved henvendelse til Pensionsstyrelsen. Fagforbundenes sekretariater vil selvsagt også være medlemmerne behjælpelig med at få feriepengesagen afsluttet med arbejdsgiveren. Få dine feriepenge udbetalt Log ind på selvbetjening med din NemID og følg vejledningen: Frihed Grundlovsdag Grundlovsdag den 5. juni er ikke en helligdag, og de ansatte har ikke automatisk ret til at holde fri med løn. Af AC-overenskomsterne fremgår, at ansatte har fridage efter de regler, der gælder for statens / regionens / kommunens tjenestemænd. Tidligere var Grundlovsdag en helligdag omfattet af helligdagsloven. Senere blev den til en ½ fridag efter den tidligere arbejderbeskyttelseslov, men disse bestemmelser eksisterer ikke længere. Efter lov om butikstid er butikkerne generelt lukket på Grundlovsdag - men det fremgår klart af lovens bemærkninger, at loven ikke regulerer ansættelsesvilkår - og du kan derfor ikke udlede af denne lov, at du har fri med løn på Grundlovsdag. I TR Nyt nr har vi beskrevet en voldgiftsafgørelse, hvor det blev slået fast at blandt andet Grundlovsdag ikke er en betalt fridag i henhold til den regionale ACoverenskomst eller som følge af en fælles landsdækkende praksis. Der er kun ret til betalt frihed, hvis det er aftalt fx i personalepolitikken eller er kutyme på arbejdspladsen. Hvis din arbejdsgiver vil varsle ferielukning Grundlovsdag, skal dette varsles med en måned. Kontakt din faglige organisation, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder på din arbejdsplads.

5 Side 5 Arbejdsmiljø Uddannelse i arbejdsmiljø forsømmes Arbejdsgivere skal tilbyde medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen halvanden dags efteruddannelse i arbejdsmiljø. Mange får dog ikke tilbuddet, påpeger en ny undersøgelse. Det er ulovligt i henhold til arbejdsmiljøloven. Når en ansat bliver valgt til arbejdsmiljørepræsentant, har vedkommende pligt til at gennemføre en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på tre dage. Derudover har arbejdsgiveren pligt til at tilbyde to dages efteruddannelse i arbejdsmiljø det første år som repræsentant samt halvanden dags efteruddannelse i de efterfølgende år. En af årsagerne er, arbejdspladserne er presset på tid og ressourcer. Det kan vanskeliggøre repræsentanternes mulighed for at få lov til at tilmelde sig. Andre repræsentanter vælger selv muligheden fra. Kurserne udbydes dog netop for at styrke arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøkompetencerne på arbejdspladserne - hvilket ikke mindst er væsentligt i en krisetid. Vejviser til kvalitet og trivsel KL og KTO har udviklet en vejviser til kvalitet og trivsel. Det er et redskab rettet mod alle kommunale arbejdspladser, der på en let og overskuelig måde gør det muligt at arbejde systematisk med udvikling af kvalitet og trivsel. Ved at bruge vejviseren kan ledere og medarbejdere i fællesskab drøfte hverdagens udfordringer og afstemme forventninger til den kvalitet, der leveres. Det kan foregå i en travl hverdag uden konsulentstøtte. Vejviseren er en del af KL og KTO s personalepolitiske indsats om medindflydelse på eget arbejde, som blev aftalt ved OK-08. Procesværktøjet anviser veje til at: Gøre det tydeligt, hvilke muligheder arbejdspladsen har, når udfordringen fx er sygefravær. Arbejde med udvikling i tæt sammenhæng med driften uden at det koster mange timer eller kroner. Skabe engagement og motivation hos ledere og medarbejdere til at kaste sig ud i samarbejdet om at forbedre trivslen og kvaliteten. Vejviseren består af en række materialer, som udover en introduktionsfolder om vejviseren bl.a. omfatter: Drejebog til procesledere, Guide til projektgruppen der har ansvar for at drive processen fremad, Plakat og aktivitetskort til afklaring, beslutning og opfølgning på udviklingsforløbet. En række resultater fra de øvrige projektaktiviteter om medindflydelse på eget arbejde vil også blive gjort tilgængelige på Under en temaside om medindflydelse i kommunerne vil der inden for kort tid forefindes et magasin om medindflydelse, case artikler, værktøjer mv. PUF s arbejdsmiljøhåndbog PUF s arbejdsmiljøhåndbog Arbejdsmiljø i kommuner og regioner 2012 er nu udkommet. Håndbogen giver ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og MED-udvalgsmedlemmer i kommuner og regioner et godt overblik over både det operationelle og det strategiske arbejdsmiljøarbejde samt masser af konkrete ideer og metoder til at tage fat på opgaverne. Bogen rummer masser af inspiration til, hvordan arbejdsmiljøgrupperne i samspil med MED-udvalgene kan gå til opgaven. Der er desuden mange konkrete henvisninger til, hvor man kan søge flere oplysninger om metoder og mere viden, hvis man vil fordybe sig yderligere i enkelte områder. Udvikling af uddannelsesmoduler PUF har udviklet en lang række MED-klippekort og supplerende opfølgningsdage til ar-bejdsmiljøuddannelsen samt et særligt uddannelsesmodul til MED-hovedudvalgene. I 2011 har PUF udviklet følgende nye uddannelsesmoduler: Kommunikation i MED systemet. Arbejdsmiljøarbejdet i en tid med omstilling og udvikling. Undgå muskel-skelet besvær. Markedsføring og ny IT-platform På er det muligt at finde mere information om PUF og de uddannelser, som kan rekvireres som pakkekurser, men også de åbne kurser, hvor enkeltpersoner kan tilmelde sig, herunder om den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsmiljøhåndbogen, og andet markedsføringsmateriale om PUF s uddannelser kan ligeledes rekvireres på PUF s virksomhed PUF udbyder de fælles uddannelser inden for samarbejde og arbejdsmiljø, nemlig: Den Lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse Medindflydelses- og medbestemmelsesuddannelse (MED) Samarbejdsuddannelse (SU) Skræddersyede temadage til SIO, MED- og SU-udvalg. PUF holder således årligt cirka kursistdage, og cirka medarbejdere og ledere i regioner og kommuner deltager årligt i PUF s uddannelsesaktiviteter.

6 Side 6 TR-konference 9. oktober 2012 Siden sidst - det statslige område Sæt kryds i kalenderen AC holder TR-konference den 9. oktober 2012 og vi opfordrer jer til at reservere dagen. Der er i AC nedsat en arbejdsgruppe om tillidsrepræsentantens hverv som forberedelse til OK-13. Arbejdsgruppen drøfter de udfordringer en ændret balance mellem centrale og lokale opgaver indebærer for tillidsrepræsentanterne og kommer med nogle bud på hvilke kompetencer, såvel faglige som personlige, tillidsrepræsentanterne skal have for at være kompetente med- og modspillere i de lokale processer. Arbejdsgruppen planlægger i den forbindelse en (intern) konference vedrørende tillidsrepræsentanternes fremtidige rolle, der holdes den 9. oktober Kursuskatalog for efteråret 2012 AC s kursuskatalog for sæson 2012 er sendt til tillidsrepræsentanterne. Husk tilmelding til kurserne skal ske til sekretariaterne senest den 6. juni Vi gør opmærksom på, at der kun er få tilmeldte til overbygningskurserne Offentlig ansættelsesret og Personlig power. Der tilbydes i efteråret et nyt overbygningskursus: Få budskabet igennem retorik for tillidsrepræsentanter. Endvidere er der ved at blive planlagt et nyt overbygningskursus i budget og regnskab i første omgang på statens område. I vil hører mere herom efter sommerferien. Tilmeldingsfrist 6. juni 2012 Nyt grundbeløb Der er pr indført et nyt grundbeløb i staten. De nye grundbeløb er sat ind i den nye AC-overenskomst jf herunder. Du kan finde cirkulæret om nyt grundbeløb og hvordan tillæg bliver ført over til det nye grundbeløb på følgende link: Ny overenskomst for akademikere i staten Finansministeriet har med en række AC-organisationer indgået vedlagte overenskomst af 15. november 2011 for akademikere i staten. Der er efterfølgende den 26. marts 2012 indgået protokollat om præcisering af adgangen til at aftale lokale tillæg til enkeltpersoner og grupper. Denne udgave af overenskomsten er en teknisk sammenskrivning af protokollatet og overenskomsten. Endvidere er det nye grundbeløb pr. 31. marts 2012 indarbejdet i overenskomsten. Endelig er der i denne udgave foretaget en redaktionel redigering af overenskomsten, bilag 6 og bilag 9 i konsekvens af den nuværende ministerieinddeling. Ændringerne har ikke betydning for det hidtidige anvendelsesområde af tillæg mv.: Ny opdateret barselsvejledning Moderniseringsstyrelsen har opdateret barselsvejledningen fra Der er ændret i nogle formuleringer, men der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Barselsvejledningen: Nye satser for kontorhold Satserne er opdateret. på:

7 Side 7 Siden sidst det regionale og kommunale område Underskrevet aftale om trivsel og sundhed på RLTN's område I overensstemmelse med det aftalte i KTO-RLTN forliget (OK-11) er aftalens 6, stk. 2, revideret således, at det ikke længere er obligatorisk at sundhedsfremmeinitiativers effekt og anvendelse skal drøftes i MED-systemet, men at initiativernes effekt og anvendelse fremover kan drøftes. Bortset fra enkelte sproglige tilretninger er aftalen i øvrigt videreført uændret i forhold til OK-08 aftalen. Aftalen har virkning fra 1. april Aftale om kompetenceudvikling - RLTN Aftalen om kompetenceudvikling blev ændret ved OK-11 som følge af ændringer i MED-rammeaftalen. Ændringerne i MEDrammeaftalen betyder, at 4, stk. 1 om Hovedudvalget og 6, stk. 2 om SU/MED-udvalgets rolle er ændret fra skalbestemmelser til kan-bestemmelser. Aftalen erstatter aftale om kompetenceudvikling indgået ved OK-08. MED-håndbøger på RLTN s og KL s område MED-håndbøgerne findes nu i færdigredigeret form. Underskrevet Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejds-udvalg KL-området Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg (TR/SU-aftalen) og en række af de tilhørende protokollater og bilag er ændret som følge af OK-11-forliget. Aftalen har virkning fra den 1. april 2011 og erstatter aftalen fra 2008 I TR/SU-aftalen og de tilhørende protokollater og bilag er følgende fra OK-11-forliget implementeret: Strategisk drøftelse, fastlæggelse af strategiplan og det øverste samarbejdsudvalgs opgaver (aftalens 15a samt bilag 3 og 4) Med henblik på at målrette drøftelserne i det øverste samarbejdsudvalg gennemfører det øverste samarbejdsudvalg som led i planlægningen af medindflydelses- og medbestemmelsesarbejdet en strategisk drøftelse af, hvilke indsatsområder og opgaver de lokale parter er enige om er særlige væsentlige at arbejde med i perioden. Som led i disse drøftelser kan der hentes inspiration i de generelle (ramme)aftaler. På baggrund af drøftelsen fastlægger det øverste samarbejdsudvalg en strategiplan. Drøftelse og fastlæggelse af strategiplanen foregår hvert andet år, med mindre der lokalt er enighed om en anden tidskadence. Af et nyt bilag fremgår oversigt over det øverste samarbejdsudvalgs obligatoriske opgaver i henhold til generelle (ramme)aftaler m.v. Af et andet nyt bilag fremgår oversigt over opgaver for øvrige samarbejdsudvalg og over forhandlinger/aftaler om enkeltpersoners eller gruppers vilkår i relation til generelle (ramme)aftaler m.v. Fokus på tvisteløsning ved information og drøftelse (aftalens 29, stk. 1 og 3) Forbedrede opsigelsesvarsler for tillidsrepræsentanter ved arbejdsmangel (aftalens 12, stk. 4, punkt 2) Forhandling om funktionsløn til arbejdsmiljørepræsentanter (bemærkning til aftalens 6, stk. 3 samt bilag 9) Fælles understregning af vigtigheden af, at tillidsrepræsentanters kompetenceudvik-ling sikres (bilag 6) AKUT refusionsopgørelse (bemærkning til aftalens 9, stk. 2) Fastsættelse af tidsfrist for kommunernes fremsendelse af AKUT-refusionsopgørelse Regulering af AKUT-bidraget og videreførelse af forsøgsordning med lokale AKUT-midler (bilag 11 og 12) AKUT-bidraget reguleres i OK-perioden i forhold til værdien af det samlede over-enskomstresultat. Den lokale forsøgsordning med afsættelse af 1 øre i AKUT-midler til lokale formål videreføres. Det er præciseret, at anvendelsen af midlerne skal ske til lokale aktiviteter for tillidsrepræsentanter. Redaktionel ændring af Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering (bilag 5) Parterne har efterfølgende været enige om at foretage en redaktionel gennemgang af Protokollatet om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering, Aftale om kontrolforanstaltninger med KL Aftalen er justeret i henhold til den nye områdebestemmelse for KTO-aftaler på KL s område. Desuden er der foretaget mindre redaktionelle ændringer. Aftalen har virkning fra den 1. april 2011 og erstatter aftalen fra Aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål - KL Aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål på KL s område er nu underskrevet. Alle aftaler kan downloades fra: