Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Transkript

1 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

2 Nærum Skoles indsatsområder er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder: Hovedområder: A. Det professionelle miljø B. Undervisningsdifferentiering C. Inklusion Opbygning: Hvert hovedområde indeholder følgende afsnit: Status Aktiviteter Evaluering og videndeling. A. Det professionelle miljø 1. Medarbejdernes professionsforståelse Status: I skoleårene har vi haft særlig fokus på arbejdet med at nå frem til en fælles forståelse af, hvad det vil sige at være en professionel pædagogisk medarbejder på Nærum Skole. Inden for området relationskompetence har vi defineret værdier for vore fælles relationer. I forbindelse med arbejdet med klasseledelse har vi haft Rasmus Alenkær som oplægsholdere på et af vores udviklingsmøder. Mange medarbejdere har deltaget i kurser inden for klasseledelse og Coorperative Learning. Ledelsen har udarbejdet en strategiplan for udviklingen af det professionelle miljø. Vi har nu behov for at få et overblik over, hvor langt vi er i processen. 2

3 Aktiviteter: I skoleåret gennemføres en kulturanalyse for at afdække medarbejdernes professionsforståelse. Til arbejdet med udformningen af kulturanalysen samt bearbejdning af resultaterne tilknyttes en konsulent fra UCC. Afsnittet Det professionelle miljø fra Den gode skole samt Lokalaftalen for lærerne inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af kulturanalysen. Skolens ledelse reviderer deres oversigt (fra strategiplanen) over hvilke værdier og tilgange, de mener, bør kendetegne den professionelle pædagogiske medarbejder på Nærum Skole. I samarbejde med konsulenten drøfter ledelsen resultaterne af kulturanalysen set i forhold til ledelsens oversigt, og der udarbejdes et oplæg til medarbejderne. Oplægget fremlægges og drøftes på et møde i foråret Evaluering og videndeling: Årets arbejde evalueres dels med konsulenten fra UCC og dels i PU i maj 2012 med henblik planlægningen af det kommende års indsatser. 2. Teamarbejde Status: Den organisatoriske del er på plads: Der er etableret følgende teamfora: Årgangsteam, afdelingsteam og fagteam. I årgangsteamene fra klasse indgår pædagogerne som en del af teamet. Følgende personer er tovholdere for teamarbejdet: Årgangsteamkoordinatorer, afdelingsteamkoordinatorer og undervisningsvejledere. Der er udarbejdet arbejdsbeskrivelser for tovholdernes funktioner. Der er endvidere etableret team inden for specialundervisningen (SPC, AKT og DSA). Skolens to læsevejledere arbejder tæt sammen om løsningen af opgaven. Der er fastlagt en møderække for afdelingsteam og fagteam. I det kommende skoleår vil der være særlig fokus på videreudvikling af samarbejdet i de forskellige teamfora og på mødernes effektivitet. Aktiviteter: Til skoleåret er der udarbejdet rammer for arbejdet i de forskellige teamfora (se vedhæftede bilag 1, 2, 3, 4). Arbejdsbeskrivelserne for tovholderne er opdateret i forhold til årets indsatser. 3

4 For at få opdateret viden om samt mere indflydelse på udviklingen af arbejdet i de forskellige teamfora intensiveres mødeaktiviteten mellem ledelsen og tovholderne. Mødernes indhold er videndeling og evaluering samt fælles refleksion og planlægning, Ledelsen holder jævnlige møder med årgangsteamene for at følge op på teamenes mål og indsatser. Der arbejdes med progressive dagsordener og referater for alle møder. For at sikre refleksion over mødernes effektivitet og skabe mulighed for at forme endnu bedre normer for god teamadfærd vil der blive arbejdet med mødeprocescheck efter en fælles skabelon (se vedhæftede bilag 5). For årgang afsættes forsøgsvis et ugentligt samarbejdsmøde på 45 minutter mellem lærere og pædagoger for at koordinere indsatsen for eleverne på årgangen. Der er afsat tid til afdelingsmøder og fagteammøder på skolens interne aktivitetskalender. Evaluering og videndeling Ledelsen drøfter effekten af de igangsatte tiltag med tovholderne for de forskellige teamfora og beslutter herefter næste års indsatser. 3. Aktionslæring Status: Alle lærere blev på et møde i august 2010 præsenteret for tankerne omkring aktionslæring. I skoleåret gennemførte de faglige vejledere i matematik og sprog et antal aktionslæringsforløb fordelt på alle tre afdelinger for at afprøve metoden. Erfaringerne fra disse forløb blev debatteret på fagteammøderne og er blevet inddraget i planlægningen af aktionslæringsforløbene for alle lærere i Aktiviteter: I skoleåret gennemfører alle lærere et aktionslæringsforløb med en af skolens undervisningsvejledere i matematik, sprog, dansk eller naturfag. Temaet for aktionslæringsforløbene er undervisningsdifferentiering. Evaluering og videndeling: Erfaringerne fra forløbene samles af de 4 undervisningsvejledere og drøftes i de 4 fagteam. På et efterfølgende udviklingsmøde for alle lærere fremlægger de 4 undervisningsvejledere de mere generelle erfaringer fra forløbene. Disse drøftes i mindre grupper. 4

5 De samlede erfaringer fra aktionslæringsforløbene danner afsæt for det videre arbejde med aktionslæring og undervisningsdifferentiering. 4. Pædagogisk evaluering Status: Den pædagogiske evaluering fremgår af årsplanerne. Der arbejdes med forskellige former for pædagogisk evaluering, og det fremgår både af årgangens pædagogiske årsplan og de faglige årsplaner, hvilke former for evaluering, der benyttes. Vi har i skoleåret især haft fokus på tydelige læringsmål i den faglige årsplan som afsæt for den pædagogiske evaluering, der indgår i elevplanen. For at styrke den løbende evaluering i læsning i alle fag har læsevejlederne 2 årlige møder med årgangsteamene. Her drøftes resultaterne af læseprøverne med hele teamet med henblik på udvikling af klassens læseundervisning samt udformning af handleplaner for elever med behov for særlig fokus på læsning i alle fag. Aktiviteter: Den pædagogiske evaluering indgår som et væsentligt element dels i den enkeltes professionsforståelse og dels i arbejdet med undervisningsdifferentiering og inklusion. I forbindelse med aktionslæringsforløbene har de faglige vejledere særlig fokus på evalueringens betydning for tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning. Der er fokus på evalueringens betydning for alle elevers viden om egen læring. På TUSamtalen med skolens ledelse drøftes, hvorledes teamet gør brug af de forskellige evalueringsredskaber og -metoder, de har til rådighed både fagligt og socialt, samt hvorledes de anvender resultaterne. Læsevejlederne drøfter læseresultaterne samt resultaterne af de nationale test med årgangsteamene med henblik på planlægningen af kommende indsatser. Evaluering og videndeling: Læringsmål og evaluering er en del af TUS og MUS. Læsevejlederne og medarbejderne videndeler jævnligt på afdelingsmøderne. Evaluering af aktionslæringsforløb er en integreret del af fagteammøderne. 5

6 5. Digitale muligheder Se afsnittet om inklusion. B. Undervisningsdifferentiering Status: Der har igennem en årrække været fokus på kurser der understøtter undervisningsdifferentiering f.eks. undervisningsdifferentiering i fagene og Coorperative Learning. I fagteamene: Matematik og sprog har der været fokus på indkøb af materialer, der understøtter undervisningsdifferentiering. Idrætsfagteamet har haft særlig fokus på i fællesskab at udvikle metoder til undervisningsdifferentiering for at kunne tilgodese den enkelte elevs udvikling. En stadig større del af specialundervisningsresurserne anvendes til at understøtte undervisningsdifferentiering i klasserne i fagene: Dansk, matematik og engelsk. De enkelte lærere eksperimenterer i dagligdagen inden for de 5 forhold: Indhold Metoder Organisation Materialer Tid I pædagogisk udvalg (PU) havde vi sidste år planlagt at sætte særlig fokus på en fælles forståelse af princippet undervisningsdifferentiering, men efter et pædagogisk arrangement med Rasmus Alenkær vedrørende klasseledelse besluttede ledelse og medarbejdere at fortsætte arbejdet med dette område og udsætte indsatområdet: Den fælles forståelse af princippet undervisningsdifferentiering til skoleåret Aktiviteter: På et udviklingsmøde i efteråret 2011 præsenterer Lotte Nielsen lærerne for modellen: Den lærende skole. Modellen sættes i sammenhæng med de tre indsatsområder. På efterfølgende møder drøftes begrebsafklaring for at opnå en fælles forståelse af princippet. Alle lærere gennemfører i samarbejde med en faglig vejleder et aktionslæringsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering. Ledelse og vejledere laver i samarbejde en opsamling og systematisering af erfaringerne fra aktionslæringsforløbene. Disse erfaringer indgår i de videre drøftelser af begrebsafklaringen på udviklingsmøderne. 6

7 Evaluering og videndeling: Årets arbejde evalueres af ledelse og undervisningsvejledere, og næste års indsatser besluttes. C. Inklusion Status: Vi har igennem flere år haft fokus på at inkludere børn i vanskeligheder. I dette arbejde har vore 2 AKT vejledere haft en central rolle. I skoleåret har AKT vejlederne arbejdet med projektet: Tilbage på sporet (folder vedhæftet). Der har været et tæt samarbejde med teampædagoger fra Børn og Unge omkring enkelte børn med rigtig gode resultater. Ledelsen har endvidere haft et meget tæt samarbejde med både lærere og pædagoger, forældre og de tilknyttede resursepersoner i forhold til konkrete sager. Aktiviteter: Der er afsat tid på vore udviklingsmøder i skoleåret til arbejdet med området inklusion. Formålet med møderne er dels at arbejde frem mod en fælles ramme for inklusionsforståelse og dels at afdække skolens inklusionskapacitet. Projektet: Tilbage på sporet (TPS) fortsætter i dette skoleår. Vore to AKT vejledere vil i begyndelsen af skoleåret observere eleverne i 0. og 1. klasse i 4 uger à 6 timer for i samarbejde med lærere og pædagoger at have fokus på relationerne mellem eleverne og mellem lærere og elever. Alle team i indskolingen arbejder med et video-coachingforløb i samarbejde med en konsulent fra UCC. Der vil være særlig fokus på sproget, når der tales om børn i vanskeligheder. Alle årgangsteam udarbejder handleplaner for elever i vanskeligheder i samarbejde med en eller flere resursepersoner. Ledelsen udarbejder en vejledning (en indsatstrappe) til medarbejderne i forhold til arbejdet med elever i vanskeligheder. Ledelse og resursepersoner drøfter, hvilke snitflader, der er mellem de enkelte resursepersoner, og hvorledes de enkelte personers ekspertise bedst muligt anvendes i organisationen. Der udarbejdes i fællesskab en organisationsplan for resurseteamet. 7

8 Evaluering og videndeling: Effekten af projektet TPS drøftes, og der tages beslutning vedrørende den forsatte indsats. Erfaringerne fra observationsforløbende i 0. og 1. klasse drøftes mellem ledelse og AKT lærere, og det besluttes, om projektet skal fortsætte i det kommende skoleår. Erfaringerne fra video-coachingforløbene samles med henblik på en videreformidling til resten af lærergruppen. På TUSamtalen i foråret 2012 drøfter ledelse og årgangsteam teamets arbejde med elever i vanskeligheder samt aftaler de kommende indsatser. D. Læsning i alle fag og genrepædagogik Status: Alle team har fokus på, at læsning i fagene er et fælles ansvar (se plan for læsning i alle fag bilag 6). Årgangsteamene udfærdiger en plan for teamets arbejde med faglig læsning og holder to årlige møder med en læsevejleder om læseresultaterne og udformning af handleplanerne for klassen og enkelte elever/grupper af elever. Årgangsteamene har jævnligt punktet på deres dagsorden. På fagteammøderne er faglig læsning et tilbagevendende punkt. Her drøftes det enkelte fags bidrag til arbejdet med faglig læsning og fagteamene drøfter det konkrete arbejde med lærings- og læsestrategier. I det videre arbejde med læsning i alle fag, vil der især være fokus på konkret arbejde med genrelæsning. Dette vil i høj grad også støtte de tosprogede elever. Aktiviteter: På et møde i efteråret præsenteres alle lærere for genrelæsning ved et oplæg af Lene Herholdt fra UCC. Skolens 6. og 7. klasser gennemfører et undervisningsforløb med genrelæsning i fysik/kemi, biologi og dansk i samarbejde med Lene Herholdt fra UCC. Læsevejlederne følger op med oplæg om genrelæsning i alle afdelinger og vejleder lærerne i konkrete forløb. Skolen indkøber undervisningsmateriale til genrelæsning til alle team. 8

9 Læsevejlederen i indskolingen præsenterer Projekt IT-læsning for elever og forældre i 0. og 1. klasse. Evaluering og videndeling: Ledelsen evaluerer årets læseresultater med læsevejlederne i juni 2012 med henblik på tilrettelæggelsen af det fremtidige arbejde. Ledelsen evaluerer arbejdet med faglig læsning med undervisningsvejlederne. Læsevejlederne evaluerer årgangens læseresultater og resultaterne fra de nationale test i læsning med hele årgangen og planlægger videre tiltag og indsatser. Læsevejlederen for mellemskolen evaluerer forløbet med genrelæsning og formidler resultaterne til alle. Indsatsområdet drøftes med ledelsen på TUSamtalen i efteråret samt med den enkelte lærer på den årlige MUSamtale. E. Dansk som andetsprog Området hænger tæt sammen med de øvrige indsatsområder og vil drage nytte af de forskellige indsatser indenfor undervisningsdifferentiering, inklusion og læsning i alle fag. Status: Koordinatoren, tosprogslærerne og ledelsen har haft fokus på området igennem nogle år. Der en udarbejdet procedurer for anvendelse af resurser og handleplaner. Der er udarbejdet handleplaner for samlæsning og indslusning af de tosprogede elever fra modtagerklasserne. Der er oprettet digitale arkiver på alle tosprogselever og et arkiv til inspiration og videndeling for alle lærere. Skolen er tilmeldt Skolestyrelsens projekt: To sprog én udfordring. Koordinatoren og den ledelsesansvarlige for området har deltaget i samtlige kurser afholdt af Tosprogstaskforcen. Arbejdet vil i det kommende år koncentrere sig om at udarbejde en plan for videreudviklingen af området. Formålet er på sigt at højne det faglige niveau hos de tosprogede elever. Aktiviteter: I september gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at afdække udfordringer og kommende indsatsområder. 9

10 Ud fra resultaterne udarbejdes i samarbejde med Tosprogstaskforcen en plan for skolens videre udviklingen af området. Teamene har særlig fokus på skole-hjemsamarbejdet med de tosprogede forældre og der sørges om nødvendigt for tolk til alle møder. Ledelsen og DSA- koordinatoren formidler planen til personalet. Evaluering og videndeling: Årets arbejde evalueres mellem ledelse og koordinator, og næste års indsatser koordineres. 10

11 Bilag 1 Rammer for årgangsteam Årgangsteamet har et fælles ansvar for trivslen og udviklingen af årgangens elever Teamkoordinatoren er tovholder for teamets arbejde (se arbejdsbeskrivelse) Årgangsteamet afklarer forventninger til samarbejdet inden skoleårets begyndelse Årgangsteamet fastlægger inden skoleårets begyndelse en møderække Årgangsteamet anvender mødeproces check efter hvert teammøde Årgangsteamet udarbejder en pædagogisk årsplan (se rammer for årsplaner 11 12) Årgangsteamet udarbejder i fællesskab en plan for arbejdet med læsning i alle fag (se plan for arbejdet med læsning i alle fag) Årgangsteamet udarbejder i fællesskab handleplaner for arbejdet med elever i vanskeligheder Årgangsteamet udarbejder en gang årligt elevplaner for samtlige elever (se rammer for elevplaner 11 12) Årgangsteamet mødes med skolens ledelse to gange årligt 11

12 Bilag 2 Rammer for afdelingsteam Afdelingsteamet har et fælles ansvar for trivslen og udviklingen af afdelingens elever Afdelingskoordinatoren er tovholder for afdelingens arbejde (se arbejdsbeskrivelse) Afdelingsteamet udarbejder en fælles aktivitetsplan Afdelingsteamet har et fælles ansvar for planlægning, udførelse og evaluering af afdelingens aktiviteter Afdelingsteamet mødes 4 gange årligt 12

13 Bilag 3 Rammer for fagteam Fagteamet har et fælles ansvar for den faglige udvikling af faget Den faglige undervisningsvejleder er tovholder for fagteamets arbejde (se arbejdsbeskrivelse) I dette skoleår vil fagteamene have særlig fokus på undervisningsdifferentiering. Metoden til systematisk indsamling af viden vil være aktionslæring. 13

14 Bilag 4 Skoleakkord I henhold til 7 i arbejdstidsaftalen for lærere m. fl. i Folkeskolen, aftales hermed akkord gældende for skoleåret 2011/12 for følgende arbejdsopgave: Undervisningsvejleder Akkorden omfatter 120 timer Ved indgåelse af akkord bortfalder andre tidsmæssige og økonomiske godtgørelser, da arbejdsopgaver omfattet af akkord ikke skal fremgå af mødeplanen. Aftalen er indgået mellem Skoleledelsen og tillidsrepræsentanten på Nærum Skole Arbejdsbeskrivelse: På skolen har undervisningsvejlederen følgende opgaver: I relation til fagteamet: Er tovholder for møder i skolens fagteam Er tovholder for den generelle udvikling af faget Er tovholder for lærermidler i faget, fysisk læringsmiljø m.v. Er inspirator for udviklingstiltag i fagteamet Er koordinator for tværfaglige samarbejder med andre resursepersoner I relation til kollegial supervision: Indgår i og vejleder om supervisionsforløb og gennemfører opfølgende, reflekterende samtaler (aktionslæring) Foretager direkte sparring i forhold til den enkelte faglærers undervisning Vejleder og rådgiver kolleger generelt om læringspraksis, f.eks. om undervisningsdifferentiering og evaluering I relation til skolens ledelse: Deltager i 2 årlige budgetmøder med skolens administrative leder Deltager i 3 årlige møder med skolens leder og skolens pædagogiske leder I relation til det kommunale netværk: Deltager i en årlig studiedag Vejlederen deltager i arbejdet i skolens pædagogiske udvalg (hertil tildeles yderligere 30 timer). Vejlederen indgår i og deltager i netværket for undervisningsvejledere (hertil er der tildelt særskilt tid). Nærum den tillidsrepræsentant viceskoleleder 14

15 Bilag 5 Mødeproces check Vi var gode til at holde os Vi var ikke gode til at holde til dagsordenen Holde sig til dagsordenen os til dagsordenen Vi var alle sammen aktive Vi var ikke aktive alle Engagement sammen Vi var gode til at lytte Vi var ikke gode til at lytte til hinanden Lytteevne til hinanden Vi nåede vores mål Vi nåede ikke vores mål Resultater 15

16 Bilag 6 Plan for arbejdet i 2011/2012 med læsning i alle fag på Nærum Skole Årgangsteamene: Udfærdiger en plan for teamets arbejde med faglig læsning Holder inden efterårsferien møde med en læsevejleder om læseresultaterne og udformning af handleplanerne for enkelte elever/grupper af elever. Årgangsteamene har jævnligt punktet på deres dagsorden. Evaluering: Læseprøver Tiltag og handleplaner evalueres på et møde med læsevejlederne ved skoleårets slutning og nye tiltag aftales. Fagteammøder: Faglig læsning er et tilbagevendende punkt på disse møder Fagteamene diskuterer det enkelte fags bidrag til arbejdet med faglig læsning Fagteamene drøfter det konkrete arbejde med lærings- og læsestrategier. Afklaring af hvem, hvad og hvornår der arbejdes med strategierne Opfølgning TUS og MUS: Indsatsområdet drøftes med ledelsen på den 1. årlige teamudviklingssamtale samt med den enkelte lærer på den årlige medarbejderudviklingssamtale. Evaluering på indsatsområdet: Ledelsen evaluerer med de faglige vejledere Ledelsen evaluerer årets læseresultater med læsevejlederne i juni 2012 med henblik på tilrettelæggelsen af det fremtidige arbejde 16