Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011"

Transkript

1 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog. Målsætningen for næste år er atter, at alle elever deltager. Trods en struktureret plan for afviklingen af skridttællingerne for alle skolens elever, var der mange som ikke deltog i denne måling. Vi forventer, at skridttællingen vil forløbe bedre næste år: færre målere bliver væk, og flere elever gennemfører skridttællingen. Fortsat arbejde med at implementere det brede sundhedsbegreb i årsplanerne og praktisere det sundhedsfremmende arbejde i dagligdagen med eleverne. Integration af målingerne i undervisningen. Målet er, at målingerne bliver integreret i undervisningen, således at eleverne arbejder målrettet med at forbedre deres resultater, samt opnår indsigt i hvilken betydning kondition, styrke og BMI har for ens krop. 2. Baggrund for skolens deltagelse i SundSkoleNettet.dk Favrskov kommune vil gerne være en sund kommune, og har derfor sat sundhed på dagsordenen. Det er kommunens mål, at alle skoler deltager i SundSkoleNettet. Vi mener, at deltagelsen vil være med til at fastholde vores fokus på sundhed. Vi håber på sigt, at målingerne til SundSkoleNettet, kan blive brugt som en statusevaluering, samt at der løbende arbejdes målrettet på at forbedre resultaterne. 3. Målingerne På skolen har vi besluttet at alle skolens elever deltager i målingerne til SSN. Der er enkelte elever som ikke er blevet målt. Dette skyldes, at der er elever som fysisk ikke har kunnet gennemføre målingerne, eller fordi eleverne ikke har deltaget i undervisningen på de dage, der er brugt på at gennemføre målingerne. Skolen besluttede at gennemføre målingerne i 4. til 9. klasse i uge 41. En uge med overskriften Sundhed. Dvs. der var sundhed på skoleskemaet for alle skolens klasser i alle timer. Målingerne af 4. til 9. klasserne foregik i løbet af ugen i idrætshallen hvor 3 af skolens lærere strukturerede målingerne, så de blev gennemført hurtigt og effektiv. 0. til 3. klasserne skulle efterfølgende selv gennemføre målingerne, bl.a. fordi det ikke var muligt at nå flere klasser i uge klasserne brugte meget tid på at øve bl.a. konditionstesten, så eleverne forstod, hvordan de skulle gennemføre testen. I 1. til 3. klasserne blev idrætslærerne og dermed idrætstimerne inddraget til at gennemføre hoppe og konditionstesten. Fordele ved at afvikle målinger over 1 uge: Det er super effektivt, der er samlet fokus på skolen, specielt blandt eleverne og ensartethed i målingerne. Side 1 af 6

2 Ulemper ved at afvikle målingerne over 1 uge: Lærerne mangler på årgangene, hallen er booket til målingerne, meget ensformigt arbejde for de lærere der foretager målingerne, få lærere tager ejerskab for målingerne. Skridtmålingerne blev planlagt således at hver klasse har haft en skridttæller pr. elev i en uge. Uge 1, var alle 1.klassernes målingsuge, uge 2. var 2. klassernes osv. Erfaringerne var desværre, at mange af skridttællerne hurtigt blev defekte og en del eleverne mistede deres tællere, hvilket betød at mange elever ikke kunne deltage i skridtmålingen, pga. manglende tællere. Derfor har flere i overbygningen ikke været en del af målingerne. 4. Sundhedsinitiativer Sundhedsinitiativer i undervisningen I forbindelse med udarbejdelsen af årsplanerne, inspirerede sundhedsambassadørerne årgangene til konkrete undervisningsforløb ud fra læseplanen for sundhed på mellemtrinnet. Desuden inspirerede vi lærerne til at tænke det brede sundhedsbegreb ind i målsætningerne for årgangenes sociale mål. Således skal det af årsplanerne på de forskellige årgange fremgå at der arbejdes med sundhed ud fra det brede sundhedsbegreb, i undervisningen og i interaktionen med eleverne. På Rønbækskolen blev der for et par år siden vedtaget, at der skal indgå en bevægelsesaktivitet i alle moduler. Det kan være som en del af undervisningen, hvor en konkret opgave bliver tilrettelagt, så løsningen af opgaven kræver fysisk aktivitet. Det kan også være små gymnastikøvelser fra bogen Power Pause af Thomas Lund Jørgensen. Skolens AKT-team, har samlet inspiration i et hæfte, som er tilgængeligt for lærerne på intra. Derudover er der fokus på udeundervisning. Vi har skov og sø i nærheden, som ligger op til undervisning i det fri, hvor bevægelse ligger lige for. Skolen har, som forsøg i dette skoleår, indført et morgenbånd, hvor de første 20 min. af skoledagen er på årgangen. Dvs. der er mulighed for tværfaglighed og undervisning på tværs af klasserne på en årgang. Flere årgange på skolen har benyttet morgenbåndet til en løbetur som en start på skoledagen. Derudover har de første 20 min. af skoledagen givet mulighed for fælles samtaler på årgangene i forhold til det sociale miljø. Skolen er hvert år tilmeldt Alle børn cykler, som afholdes i september måned. Sundhedsinitiativer udenfor undervisningen Favrskov kommune har uddannet to sundhedsambassadører,(undertegnede) som skal være igangsættende i forhold til sundhedsinitiativer på skolen, samt overordnede ansvarlige for målingerne til SSN. Derudover har klasserne på alle skoler i Favrskov kommune fået tildelt ekstra timer til sundhed i dette skoleår. Det betyder, at vi i dette skoleår har haft en sundhedsuge for hele skolen (uge 41) og en ekstra sundhedsuge for klasserne i foråret, hvor disse klasser i to uger har haft ekstra mange timer. I forbindelse med uge 41 har det været sundhedsambassadørernes opgave, at tilrettelægge de overordnede rammer for ugen, samt komme med inspiration og ideer til sundhedsarbejdet. Skolen Side 2 af 6

3 havde besøg af en stuntman, og to instruktører fra en HaiKiDo-klub. Desuden havde klasserne mulighed for at høre et inspirerende foredrag om dejlig mad og sunde vaner. I uge 41 blev målingerne med elever fra klasse til SundSkoleNettet foretaget. I slutningen af ugen, deltog hele skolen desuden i skolernes motionsdag, hvor der blev løbet 5 km eller 10 km. De ældste elever fik desuden tilbud om at deltage i triatlon. Vi har en legepatrulje, der organiserer og inspirer til leg med de små elever i 10-frikvarteret. De har fået et kursus i, hvordan de skal opfordre til leg og fået ideer til konkrete lege. Skolepatruljen består af en gruppe børn fra 5. og 6. årgang. Det skaber tryghed og ro for de yngste elever, og de større elever får ansvar og glæde ved at lege og hjælpe de yngste elever til et godt frikvarter, desuden medvirker de som konfliktløsere. Skolen har fået en skolebod for et par år siden. I boden er der mulighed for at købe lækkert, sundt og nærende mad hver dag. Skolebestyrelsen og skolen har prioriteret at have en skolebod til trods for, at den ikke kan løbe rundt økonomisk. Desuden er der oprettet en forening, hvor forældrene kan støtte skoleboden økonomisk. Disse støtteindbetalinger giver ikke indbetalerne fordele i forhold til de andre. Elever fra 6. klasse og op hjælper desuden med at passe skoleboden alle ugens dage. Eleverne får frokost til gengæld for deres hjælp. Skolebestyrelsen har i dette skoleår forment de ældste elever udgang fra skolen i frikvartererne. Normalt har eleverne i kunnet forlade skolens område. Erfaringen var, at mange gik til bageren og købte usund mad. Beslutningen er taget for, at bakke op om boden og den sunde mad. Skolens skolegårde har været igennem en omfattende renovering, hvilket betyder, at der er mange gode muligheder for leg både for store og små elever i skolegårdene. De forskellige skolegårde er inddelt efter følgende temaer: Musisk gård, sproglig gård, motorisk gård og naturfaglig gård. Gårdene inspirerer til relevante udeaktiviteter i undervisningen. Skolerne i den tidligere Hinnerup kommune samarbejder stadig om fælleskommunale idrætsdage på klasse. Her mødes alle klasser fra de pågældende årgange og dyrker idræt sammen. 5. årgang på vores skole deltager i en idrætsdag arrangeret af Favrskov kommune og Lions club. Personalet: På personalesiden er der mange arrangementer, både af idrætslig og social karakter. Arrangementerne nyder stor opbakning. F.eks.: Vi cykler på arbejde Volleyballstævne Kollega-fodbold med naboskolen DHL-stafet Frijsenborgløbet Løbeture Restaurantbesøg Biografture Fester Side 3 af 6

4 Skolens sundhedsudvalg Sundhedsudvalget består af sundhedsambadssadørerne og to lærere, som er opsøgende i forhold til samarbejde med sundhedsplejersken, skoleboden, AKT-lærerne og skolens øvrige lærere. Udvalgets opgaver er at foretage målingerne, samt koordinere disse. Planlægge og iværksætte initiativer i forhold til sundhedsugerne, samt løbende komme med ideer til hvordan, vi kan forbedre sundheden på skolen. 5. Årsresultat i SSN BMI indskoling: Fremragende: 2 % Udmærket: 13 % God: 81 % Mindre god: 4 % Ikke god: 0 % 299 elever er målt BMI mellemskoling: Fremragende: 0 % Udmærket: 2 % God: 73 % Mindre god: 22 % Ikke god: 3 % 219 elever er målt BMI udskoling: Fremragende: 0 % Udmærket: 1 % God: 42 % Mindre god: 52 % Ikke god: 5 % 174 elever er målt Vores kommentarer til skolens BMI-målinger: Målingerne viser, at færre og færre har et BMI der ligger i udmærket, god og mindre god jo ældre eleverne bliver. Konditionstal indskoling: Fremragende: 14 % Udmærket: 33 % God: 22 % Mindre god: 10 % Ikke god: 21 % 273 elever er målt Konditionstal mellemskoling: Fremragende: 12 % Udmærket: 52 % God: 33 % Mindre god: 3 % Ikke god: 1 % 217 elever er målt Konditionstal udskoling: Fremragende: 33 % Udmærket: 44 % God: 21 % Mindre god: 2 % Ikke god: 1 % 177 elever er målt Vores kommentarer til konditionsmålingerne: Målingerne viser, at konditionsmæssigt bliver der flere og flere elever der har en Fremragende kondition jo ældre eleverne bliver. I indskolingen er der 31% elever som har en kondition der er Mindre god eller Ikke god, mens der i mellemskolingen og udskolingen kun er hhv. 4% og 3% med konditionen Mindre god og Ikke god. Vi er forundret over at flere elever fra udskolingen har en bedre kondition og et gennemsnitligt dårligere BMI.-tal end eleverne i indskolingen. Side 4 af 6

5 Hoppehøjde alle elever: Fremragende: 5 % Udmærket: 20 % God: 37 % Mindre god: 25 % Ikke god: 13 % 690 elever er målt Vores kommentarer til hoppehøjde: I år har vi haft ca. 1/3 af vores elever til at ligge i mindre god og ikke god. Vi er derfor spændte på, om det kommende skoleårs indsats vil forbedre hoppehøjden for den tredjedel af vores elever, som ikke ligger godt indenfor denne kategori. 6. Mål, planer og visioner Mål for testningen Vi arbejder på at få flere lærere til at integrere målingerne i undervisningen, således at eleverne og lærerne får et større ejerskab overfor projektet i forhold til dette skoleår. Målet er at der arbejdes målrettet med målingerne og resultaterne i hoppehøjde og konditionstesten i idrætstimerne, således at elevernes engagement stiger og de opnår bedre test resultater end i dette skoleår. Desuden arbejder vi på at målingerne bruges i tværfagligt mellem idræt og n/t og biologi så eleverne forstår hvad målingerne fortæller om sundhed. Sundhedsinitiativer næste skoleår De initiativer der allerede er sat i værk forsætter bortset fra de ekstra lektioner, der har været til sundhed i klasserne i indeværende skoleår. Målet er, at sundhedsbegrebet bliver mere implementeret og tydelig i årsplanerne og i det daglige arbejde på skolen. Det nye initiativ for det kommende år er, at skolen tilmeldt Aktivt rundt i Danmark og der er igen i uge 41 sundhed på skemaet. 7. Bemærkninger På den pædagogiske dag i august kort før skolestart er Nicolai Moltke-Leth inviteret. Han laver en kursusdag for skolens personale med fokus på at give lærerne og pædagogerne på skolen redskaber der kan styrke udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer. Engagementet fra lærere og elever var lavt i forbindelse med skridttællingerne, da opgaven var forholdsvis stor i forbindelse med registreringen af skridtene. Engagementet faldt yderligere pga. udstyrets kvalitet, da mange af skridttællerne ikke talte elevernes faktiske skridt. Desuden mistede flere af eleverne deres skridttæller undervejs i forløbet. Side 5 af 6

6 I det kommende skoleår er det derfor besluttet, at foretage målingen som beskrevet på SundSkoleNettet, så vi kan deltage i skridttællingskonkurrencen. Vi håber, at dette kan øge engagementet hos lærere og elever. Kvaliteten af udstyret til måling af hoppehøjden har også været for lav. Målebåndet og stederne hvor det er fæstnet, kan tydeligvis ikke holde til de mange hop. Derudover er vi meget uforstående over den lille mængde af udstyr der er til så stor en skole som denne. Vi har erfaret, at mængden af udstyr er den samme, uanset skolernes antal af elever. Vi har fået flere henvendelser fra forældre og elever, der ikke har kunnet se resultaterne af målingerne. Efter at have kontaktet SSN, fik vi at vide, at der var tekniske problemer. Der gik efterfølgende lang tid, før målingerne kunne ses af eleverne, hvilket har betydet at elevernes interesse og engagement dalede. Diskussionerne om deltagelsen til SSN har været fraværende, da beslutningen om deltagelsen er truffet i kommunalt regi. Vi har savnet faglige pædagogiske begrundelser for at deltagelsen i målingerne til SSN skulle være specielt sundhedsfremmende i forhold til andre sundhedsinitiativer. I arbejdet med denne rapport har det været frustrerende at diagrammerne af resultaterne ikke kan kopieres og bruges direkte ind i denne rapport. Udarbejdet af sundhedsambassadørerne på Rønbækskolen Kira Schwartz Maria Olesen Side 6 af 6

Lystrup skole - Årsrapport

Lystrup skole - Årsrapport Lystrup skole - Årsrapport 1. Indledning Dette er årsrapporten for Lystrup skole Århus kommune, over skolens deltagelse i Sundskolenettet.dk i skoleåret 2012-2013. 2. Udviklingsplan Følgende er fra skolens

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune - Pernille Corell Salomon Formål Sætte fokus på unges motionsvaner omkring 15-års alderen. Øge elevernes bevidsthed om deres kondition og få kendskab

Læs mere

Den sundhedspædagogiske cirkel:

Den sundhedspædagogiske cirkel: Sundhed på tværs Kære forældre og elever. Lilleåskolen har et sundhedsudvalg med repræsentanter for ledelse, lærere (uddannede sundhedsambassadører), pædagog, sundhedsplejerske og tandplejen. Vi varetager

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2013/2014 Nr. 5 Kalenderen skoleåret 2014 2015 Skolens aktivitetskalender kan ses på forældreintra og skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk/fo Ferieplan for

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

0. klasserne på Hjallerup Skole

0. klasserne på Hjallerup Skole 0. klasserne på Hjallerup Skole 2016-2017 Velkommen til Hjallerup Skole Et nyt kapitel starter nu i jeres barns liv. Er det første gang, I sender et barn i skole, vil I få mange nye ting at forholde jer

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Pædagogisk dag Ordrup Skole

Pædagogisk dag Ordrup Skole Pædagogisk dag Ordrup Skole Lørdag den 22. januar 2011 Værksted: Sundhed FOREBYGGELSE OG SUN DHEDS FREMME Program for værkstedet Sundhed Kl. 11.30. 12.30 Oplæg fra Forebyggelse og Sundhedsfremme Hvorfor

Læs mere

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers Mål At give indblik i, hvordan Undervisningsministeriet oplever implementeringen af bevægelse i skoledagen anno 2019? 1. Hvor er vi nu?

Læs mere

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre Indskoling Velkommen - til nye elever og forældre i 0-2Y Kære forældre Vi v il gerne byde jer v elkommen til Ørum skole. Vi ser frem til det kommende samarbejde med jer, så v i sammen kan arbejde for at

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Office Pakken kan fås gennem skolen gratis ved at kontakte Mark på Intra eller på

Office Pakken kan fås gennem skolen gratis ved at kontakte Mark på Intra eller på Forandring: At gå i skole på mellemtrinnet er en forandring i forhold til den dagligdag og de rutiner, du og dit barn har kendt til i indskolingen. En sådan ændring kan gøre dit barn usikkert i en periode.

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE Fredag d. 13. oktober 2017 Kære alle Efterårsferien nærmer sig, og det er tid til lidt informationer af forskellig art på tværs af årgange og afdelinger på Absalons Skole. Indvielse af Absalons Torv Mandag

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED, GOD TRIVSEL, FÆLLESSKAB OG BEVÆGELSE Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en

Læs mere