Kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne

Transkript

1 1

2 Kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne I efteråret 2009 blev der indgået politisk aftale om globaliseringsmidlerne og tildeling af ekstra kvalitetsudviklingsmidler (133 mio. kr. årligt i ) til erhvervsuddannelserne 1. Bevillingerne gives via taksterne med en frigørelse fra puljestyringen og den detaljerede regulering af midlerne i globaliseringsaftalen. Det betyder, at skolerne har fået et friere ledelsesrum i forhold til de uddannelsespolitiske målsætninger, men samtidig må det forventes, at der vil være stor fokus på skolernes håndtering af denne frihed. Som selvejende institutioner er det afgørende, at erhvervsskolerne kan honorere tilliden med målbare resultater. Det gælder ikke mindst, når der om 2-3 år skal ske en evaluering af kvalitetsudviklingsmidlernes anvendelse og skolernes indsats i den forbindelse. Forligspartierne har aftalt en række indsatsområder som grundlag for globaliserings- og kvalitetsudviklingsmidlerne, og på denne baggrund har DE-L prioriteret følgende 5 indsatsområder for fremtidens eud: 1) uddannelsesparate unge 2) grundforløb der favner alle uddannelsesparate 3) tæt tilknytning til erhvervslivet, 4) fagligt udfordrende hovedforløb og 5) mulighed for videreuddannelse. Erhvervsskolesektoren vil gerne levere varen og bidrage til Danmarks vækst. DE-L har derfor udviklet er nyt kvalitetskoncept på eud med afsæt i de 5 indsatsområder. Kvalitetskonceptet består af en række kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne, der skal vise, at erhvervsskolesektorens samlede indsats lever op til ministeriets, politikernes og parternes forventninger til udmøntningen af globaliserings- og kvalitetsudviklingsmidlerne. Da kvalitetsmålene er opstillet på sektorniveau, er de konkrete mål ikke et forsøg på at detailstyre skolerne, og det er ej heller hensigten at forpligte de enkelte skoler direkte på målene. Skolerne har meget forskellige lokale vilkår, og derfor skal kvalitetsmålene ses som en ønsket retning for den samlede sektor. Erhvervsskolesektoren kan imidlertid ikke løfte opgaven alene, da mange andre parter har indflydelse på erhvervsuddannelsernes succes. Kvalitetsmålene er derfor et oplæg til dialog med interessenterne på eud-området. Hvis erhvervsskolesektoren skal leve op til kvalitetsmålene, forudsætter det, at interessenterne på hver deres områder arbejder i samme retning. Det gælder ikke mindst UU erne (information om eud), kommunerne (uddannelsesparate unge), og de faglige udvalg, REU og UVM (uddannelsernes anvendelighed). Kun ved en fælles indsats fås den ønskede udvikling af erhvervsuddannelserne. På lokalt plan er det hensigten, at kvalitetsmålene skal følges op i sammenhæng med skolernes undervisnings- 2

3 planer og handlingsplaner for øget gennemførelse, hvilket DE-L vil støtte op om med relevante aktiviteter. Desuden skal kvalitetskonceptet fungere i samspil med ressourceregnskabet, som implementeres på erhvervsuddannelsesområdet fra Det betyder, at de konkrete kvalitetsmål ligger tæt op ad de målepunkter, som allerede findes i ressourceregnskabet. Herved undgår DE-L, at skolerne får nye ekstra registreringsopgaver. 1. Formål Nærværende oplæg har til formål at fastlægge en række kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne, som ønskes opnået på sektorniveau i I den mellemliggende periode vil succeskriteriet være, at der er en progression i målopfyldelsen, som gør det realistisk at nå 2015-målene. Målene for erhvervsuddannelserne er blandt andet følgende: Kommunerne skal sikre, at de unge er uddannelsesparate de politiske målsætninger om optag på ungdomsuddannelsesområdet bør differentieres, så målene for erhvervsuddannelserne tager udgangspunkt i det fremtidige behov for arbejdskraft. for at imødekomme behovet for færdiguddannede, bør optaget dimensioneres således (iberegnet forventet frafald), at 1/3 af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse. i grundforløbet bør frafald (uden omvalg) ikke overstige 10%, og i hovedforløbet bør frafaldet ikke overstige 5%. for at imødekomme behovet for færdiguddannede, bør der være praktikpladser svarende til at 1/3 af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse. erhvervsuddannelserne skal have den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt de kompetencegivende uddannelser 40% af arbejdsstyrken har en erhvervsuddannelse. Det skal understreges, at oplægget vedrører de overordnede mål for erhvervsskolesektoren, og det er således ikke tanken, at globaliserings- og kvalitetsudviklingsmidlerne skal udmøntes direkte på baggrund af den enkelte skoles evne til at nå de opstillede kvalitetsmål. 2. Kvalitet som styringsparameter Kvaliteten i erhvervsuddannelserne har igennem mange år været et væsentligt emne i den uddannelsespolitiske debat omkring uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Det er et område, som også gentagende gange har været udsat for politiske initiativer så som Q 90, flerårsaftaler, kvalitetsbekendtgørelser og senest via globaliseringsaftalens krav om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette har medført krav til skolerne om at gennemføre selvevalueringer, 3

4 sikre uddannelser med en arbejdsbelastning på 37 arbejdstimer, indføre mentorordninger, udvikle grundforløbspakker, udarbejde handlingsplaner for øget gennemførelse, udarbejde ressourceregnskaber mm. Disse initiativer har ofte været suppleret med særlige økonomiske tilskudsordninger, som har skullet motivere den enkelte skole til at gøre en særlig indsats for kvaliteten. Fælles for disse initiativer er, at det ofte efterfølgende er vanskeligt at måle, hvilken effekt initiativerne har haft på kvaliteten af uddannelserne. Samtidig har centralt iværksatte initiativer ofte den svaghed, at de nødvendigvis må designes med den brede pensel og derfor ikke tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende på den enkelte skole. Der kan være stor forskel på, hvilke initiativer der er effektive på en stor skole i forhold til en lille skole, en skole beliggende på Nørrebro i København i forhold til en skole i Lemvig. Der kan sågar på den enkelte skole være forskel på behovet på bygge- og anlægsuddannelserne i forhold til behovet på transport- og logistikuddannelserne. Skal man sikre kvaliteten i hele uddannelsessystemet, kræver det altså, at der gives stor frihed til, at den enkelte skole kan iværksætte netop de initiativer, som er effektive i forhold til den enkelte skoles udfordringer og situation. Dette lader sig vanskeligt styre via centrale krav til kvaliteten. Der er således behov for at nytænke hele måden, hvorpå man strer kvaliteten i erhvervsuddannelserne. 3. Styring via centrale kvalitetsmål Det er nødvendigt at flytte fokus fra central processtyring til styring via centralt formulerede kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne. Herefter kan man styre kvaliteten i uddannelserne med udgangspunkt i erhvervsskolesystemets samlede (og før dette kommunernes) evne til at indfri de centralt formulerede mål. Udgangspunktet i et sådant styringskoncept bør være en række enkle kvalitetsmål, der retter sig mod kommunernes, erhvervsskolesystemets og uddannelsernes evne til at levere resultater, der kan indfri de uddannelsespolitiske målsætninger. Det vil sige kvalitetsmål, som retter sig mod følgende 3 områder: Kommunernes evne til at levere elever med de nødvendige forudsætninger til at gennemføre en erhvervsuddannelse (input). Erhvervsskolesystemets evne til at få flest mulige elever til at gennemføre en uddannelse med et tilfredsstillende resultat (output). Uddannelsernes evne til at levere unge med kvalifikationer, der kan imødekomme arbejdsmarkedets og samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft, unge der har lyst og kvalifikationer til at videreuddanne sig samt behovet for unge med lyst til atstarte egen virksomhed (outcome). 4

5 Et bud på en model for et sådant styringskoncept med en række centralt formulerede kvalitetsmål kan se ud som følgende: Kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne Overgang til videreuddannelse af de outcome-indikatorer, som delvist er hentet fra konceptet bag ressourceregnskabet. Uddannelsesparate unge Optagelsestal Fuldførelsesprocenter Eksamenskarakterer Elevtrivsel Praktikpladser (alle data i ressourceregnskabet) Beskæftigelsesfrekvens Aftagertilfredshed Antal selvstændige Kommunerne: input Erhvervsskolesystemet: output Uddannelserne: outcome Modellen er opstillet med udgangspunkt i det af Undervisningsministeriet formulerede koncept for de kommende ressourceregnskaber og har taget sit udgangspunkt i de resultatindikatorer, som skal afrapporteres i ressourceregnskabet suppleret med en indikator for inputtet fra kommunerne og en række Modellen beskriver en række nationale standarder for erhvervsuddannelserne, som institutionerne/uddannelserne kan vælge at benchmarke sig op imod. 5

6 4. Krav til kommunerne (input) Der bør opstilles klare mål til kommunerne om, at de leverer unge, der er uddannelsesparate. Altså unge der har de nødvendige forudsætninger til at kunne gennemføre primært en ungdomsuddannelse. Dette er en forudsætning for, at erhvervsskolesystemet efterfølgende kan leve op til de opstillede kvalitetsmål Uddannelsesparate unge Skolerne skal ved optagelsen på en erhvervsuddannelse gennem en kompetencevurdering af den enkelte unge sikre sig, at de har de nødvendige kvalifikationer til at kunne påbegynde den valgte uddannelse. Er dette ikke tilfældet, skal det være kommunernes pligt at sikre, at den unge tilegner sig de nødvendige kompetencer, da det ikke er en farbar vej at sænke niveauerne. Målet med at stille krav til de unges kvalifikationer er dog ikke at få færre ind i erhvervsuddannelserne. Det er hensigten, at en stigende mængde unge skal påbegynde en erhvervsuddannelse, og disse unge skal være uddannelsesparate. Kommunernes arbejde med at sikre at de unge er uddannelsesparate kan med fordel ske i et samarbejde med den lokale erhvervsskole. I forhold til udvikling af fx præforløb til erhvervsuddannelserne kan den enkelte erhvervsskole således fungere som underleverandør til kommunen. For de unge, som har brug for afklaring, skal der også være mulighed for at afprøve forskellige indgange til erhvervsuddannelserne, uden at det opfattes som frafald, hvis den enkelte foretager et omvalg. Der bør således være rum for at lave særlige grundforløbspakker, som kan kvalificere elevernes valg af uddannelse. Desuden skal der være relevante tilbud til de unge/voksne, som ikke kommer direkte fra folkeskolen med udgangspunkt i realkompetencevurdering. Kvalitetsmål i 2015: Kommunerne skal sikre, at de unge er uddannelsesparate, og erhvervsskolesystemet skal bistå kommunerne med at udvikle relevante tilbud i den forbindelse, herunder præforløb til erhvervsuddannelserne. Optag på en erhvervsuddannelse forudsætter, at eleven har gennemført 9. klasses afgangseksamen med minimum karakteren 2 i dansk. Hvis eleven ikke lever op til dette, skal han/hun vurderes uddannelsesparat på baggrund af en afklaringssamtale, hvor elevens samlede kompetencer (faglige, personlige og sociale) lægges til grund. 5. Krav til erhvervsskolesystemet (output) For erhvervsskolesystemet skal der på nationalt plan formuleres kvalitetsmål i 2015, der retter sig mod systemets evne til at tiltrække de unge til uddannelserne; det vil sige optagelsestal på de enkelte uddannelsesområder. Her- 6

7 udover skal der formuleres mål for erhvervsskolesystemets evne til at få eleverne til at gennemføre en uddannelse; det vil sige fuldførelsesprocenter med et tilfredsstillende resultat målt på eksamenskarakterer og eventuelt beståelsesprocenter. Det skal suppleres med mål for erhvervsskolesystemets evne til at skabe et studiemiljø, hvor eleverne trives og motiveres til at yde deres bedste i læringssituationen målt ved hjælp af elevtrivselsmålinger. Endelig bør der også opstilles mål for erhvervsskolesystemets evne til i samarbejde med virksomheder og elever at skaffe de nødvendige praktikpladser. Fælles for disse data er, at de vil kunne skaffes med udgangspunkt i skolernes egne registreringer, og således kan der meget hurtigt følges op på erhvervsskolesystemets samlede evne til at realisere de opstillede kvalitetsmål. Som før nævnt forudsætter realiseringen af kvalitetsmålene imidlertid, at kommunerne levere uddannelsesparate unge, at UU erne informerer om erhvervsuddannelserne, og at virksomhederne stiller sig til rådighed med praktikpladser. 5.1 Optagestal Der savnes en sammenhæng mellem den politiske målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og behovet for arbejdskraft 2. Frem for generelle politiske formuleringer ville det være ønskeligt med differentierede målsætninger om optag, som i højere grad afspejler erhvervslivets behov for erhvervsuddannede inden for de enkelte fagområder. Hvis man ønsker at øge optaget på erhvervsuddannelserne, skal der sættes fokus på brobygning, introkurser, åbenthusarrangementer og samspillet med UUcentrene (herunder uddannelse af UUvejlederne). Erhvervsskolesystemet skal i samarbejde med virksomhederne levere attraktive uddannelser, og der skal arbejdes på at påvirke uddannelsernes image, så erhvervsuddannelserne bliver flere unges førsteprioritet. Eleverne må således hellere komme direkte fra folkeskolen end via en gymnasial uddannelse, og der skal gøres en indsats for at få flere ufaglærte til at tage en erhvervsuddannelse. Når optaget på ungdomsuddannelserne opgøres, sker det ofte ved at måle overgangen fra 9. og 10. klasse. Imidlertid figurerer de voksne elever ikke i denne tælling, da de ikke kommer direkte fra folkeskolen. Hvis man vil have et retvisende billede af søgningen til erhvervsuddannelserne, bør de voksne elever medtages i de landsdækkende statistikker. Kvalitetsmål i 2015: de politiske målsætninger om optag på ungdomsuddannelsesområdet bør differentieres, så målene for erhvervsuddannelserne tager udgangspunkt i det fremtidige behov for arbejdskraft. 7

8 For at imødekomme behovet for færdiguddannede, bør optaget dimensioneres således (iberegnet forventet frafald), at 1/3 af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse 3. Dertil kommer den øvrige tilgang til systemet (voksne) som samlet set skal sikre, at 40% af arbejdsstyrken har en erhvervsuddannelse Fuldførelsesprocent Erhvervsskolesystemet må til enhver tid arbejde på at mindske frafaldet. Imidlertid afhænger fuldførelsesprocenterne i erhvervsuddannelserne ikke kun af erhvervsskolesystemets indsats. Frafald er også nært forbundet med de kompetencer, som eleverne har med fra folkeskolen (uddannelsesparathed) og elevernes sociale situation. Når man taler om fuldførelsesprocenter og frafald, bør der skelnes mellem frafald med/uden perspektiv. Frafald uden perspektiv er et frafald, hvor eleven stopper på uddannelsen 4 uden at starte på en ny uddannelse, mens frafald med perspektiv svarer til et omvalg, hvor eleven stopper på uddannelsen men starter på en ny uddannelse inden for 3-6 måneder. I opgørelsen af frafald bør man desuden skelne mellem frafald i grundforløbet og frafald i overgangen til hovedforløbet. Herved tages højde for, at det ikke er alle elever, som påbegynder en erhvervsuddannelse med det sigte at gennemføre mere end grundforløbet (nogle bruger grundforløbet som et afklaringsforløb). Dertil kommer, at frafald i overgangen til hovedforløb kan være begrundet i praktikpladsforhold, som den enkelte skole ikke har indflydelse på. I opgørelsen af kvalitetsmål for frafaldet i 2015 forudsættes det, at alle unge der optages på en erhvervsuddannelse er uddannelsesparate, og frafaldsmålet for hovedforløbet medregner elever i skolepraktik. Kvalitetsmål i 2015: i grundforløbet bør frafald (uden omvalg) 5 ikke overstige 10%, og i hovedforløbet 6 bør frafaldet ikke overstige 5% Eksamenskarakterer Opstilling af præcise kvalitetsmål for eksamenskarakterer og svendeprøver afventer ressourceregnskabet. Målet defineres, når der foreligger oplysninger om det faktiske niveau via tabellerne i ressourceregnskabet. Kvalitetsmål i 2015: i erhvervsuddannelserne skal der være lige så stor en andel af eleverne, der får topkarakter som i andre ungdomsuddanelser Elevtrivsel Der skal løbende være fokus på elevtrivselen og de faktorer, som har betydning for denne. Eleverne skal være glade for at gå på erhvervsuddannelserne, hvilket bidrager til at de klarer sig godt både 8

9 fagligt og socialt. En høj elevtrivsel må desuden forventes at have en afsmittende effekt på uddannelsernes omdømme og evnen til at tiltrække dygtige elever. Elevtrivselen afdækkes via den fælles elevtrivselsundersøgelse, som udvikles i forbindelse med ressourceregnskabet. Opgørelse af det faktiske niveau for elevtrivsel afventes, inden der sættes konkrete mål. Kvalitetsmål i 2015: elevtrivselen på erhvervsuddannelserne skal være mindst lige så god som på de øvrige ungdomsuddannelser Praktikpladser Opstilling af mål i forhold til praktikpladser skal ses i lyset af, at erhvervsskolesystemet i praksis har ringe indflydelse på antallet af praktikpladser. Antallet af praktikpladser påvirkes af situationen på arbejdsmarkedet, hvor det fx har væsentlig betydning, om det er høj- eller lavkonjunktur. Ved opgørelse af antallet af praktikpladser bør skolepraktik inddrages, så man opererer med to kategorier: ordinære praktikpladser og skolepraktikpladser. Kvalitetsmål i 2015: For at imødekomme behovet for færdiguddannede, bør der være praktikpladser 8 svarende til at 1/3 af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse. Dertil kommer den øvrige tilgang til systemet (voksne) som samlet set skal sikre, at 40% af arbejdsstyrken har en erhvervsuddannelse. 6. Krav til uddannelserne (outcome) Endelig bør der også for de enkelte uddannelsesområder opstilles mål for outcom et af uddannelserne. Uddannelserne bør således måles på deres evne til at sikre de færdiguddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. Der bør ligeledes formuleres mål for overgangen til videreuddannelse, ligesom der bør sættes mål for, hvor stor en andel af de færdiguddannede der efterfølgende etablerer sig med egen virksomhed. Fælles for disse data er, at de kun kan hentes via Danmarks Statistik, og derfor vil de desværre have en forsinkelse på 2 til 3 år. Endelig bør der også gennemføres målinger af aftagernes tilfredshed med de færdiguddannede unge. Dette er målinger, som løbende må gennemføres af Undervisningsministeriet. Uddannelsernes anvendelighed og outcom et af uddannelserne bestemmes i høj grad af uddannelsernes indhold, og da ansvaret for formulering af uddannelsernes indhold ligger hos UVM, de faglige udvalg og REU, er disse parter vigtige medspillere i forhold til at nå outcomemålene. 9

10 6.1. Overgang til videreuddannelse Overgangsfrekvensen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse skal øges, og væksten i overgangen skal især komme de erhvervsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser til gode. Da erhvervsuddannelsernes primære sigte er relevant beskæftigelse, vil de fleste unge få et job umiddelbart efter endt uddannelse. Dermed vil mange først videreuddanne sig på et senere tidspunkt i livet, og det er derfor relevant at medtage deltidsuddannelserne i opgørelsen over overgangsfrekvensen til videregående uddannelse. Det forudsættes i øvrigt, at overgangsfrekvensen til videreuddannelse øges i takt med, at flere elever opnår et gymnasialt niveau på EUX. Kvalitetsmål i 2015: Ud af de unge som gennemfører en erhvervsuddannelse skal mindst 15% påbegynde en videregående uddannelse inden for 10 år efter afsluttet erhvervsuddannelse Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvensen måles et år efter endt uddannelse, og de generelle konjunkturer har selvsagt stor indflydelse på beskæftigelsen. Kvalitetsmål i 2015: erhvervsuddannelserne skal have den højeste beskæftigelsesfrekvens 10 blandt de kompetencegivende uddannelser Aftagertilfredshed Erhvervslivets tilfredshed med dimittenderne og deres kompetencer afhænger i høj grad af evnen til at definere tidssvarende uddannelser, og aftagertilfredsheden måles i denne sammenhæng i relation til praktikdelen. Aftagernes tilfredshed afspejler sig også i de færdiguddannedes evne til at opnå beskæftigelse. Hvis de erhvervsuddannede udgør en kvalificeret arbejdskraft, bliver de attraktive for arbejdsgiverne, hvilket har en afsmittende effekt på beskæftigelsesfrekvensen. Aftagertilfredsheden skal på sigt afdækkes i forbindelse med ressourceregnskabet. Opgørelse af det faktiske niveau for aftagertilfredshed afventes, inden der sættes konkrete mål. Kvalitetsmål i 2015: (afventer) 6.4. Antal selvstændige Innovationskraften i de danske virksomheder er en væsentlig parameter, når det gælder landets konkurrenceevne, og der er således behov for innovativt orienterede medarbejdere og ledere. Det gælder ikke mindst de erhvervsuddannede. Antallet af erhvervsuddannede som bliver selvstændige er et udtryk for erhvervsuddannelsernes evne til at bibringe de unge innovations- og iværk sætterkompetencer. Desuden medvirker overgangen fra erhvervsuddannelse til erhvervsakademiuddannelse også til at 10

11 fremme iværksætteri på/i forlængelse af erhvervsakademiuddannelserne 11. Kvalitetsmål i 2015: I alt 10% af de erhvervsuddannede er selvstændige erhvervsdrivende 12 og/eller iværksættere 10 år efter endt uddannelse. 1 De ekstra kvalitetsudviklingsmidler til erhvervsuddannelserne er efterfølgende blevet fulgt op af generelle takstreduktioner, som overstiger de 133 mio. kr. årligt. 2 En fremskrivning af udviklingstendenserne på arbejdsmarkedet viser, at antallet af erhvervsuddannede i arbejdsstyrken vil falde med personer inden for de næste 10 år (Kilde: DA s Arbejdsmarkedsrapport 2009 ). 3 Faktiske tal: 26% af 9. og 10. klasseeleverne (en ungdomsårgang) tilmeldte sig en erhvervsuddannelse i 2009 (Kilde: UVM s notat 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne, september 2009). 4 I dag medtager registreringen af frafald med omvalg på erhvervsuddannelserne udelukkende omvalg til en anden erhvervsuddannelse (dvs. en uddannelse af samme type) hvis en elev fx foretager et omvalg og starter i en gymnasial uddannelse, registreres dette desværre ikke som et omvalg men som et frafald uden omvalg. 5 Faktiske tal: I grundforløbet er der et frafald uden omvalg på ca. 20% (Kilde: UNI-C s eud-forløbsstatistik, GFS0809_ ). 6 Faktiske tal: I hovedforløbet er der et frafald uden omvalg på ca. 8% (Kilde: UNI-C s eud-forløbsstatistik, HFS0809_ ). 7 Faktiske tal: På en skala fra 0 til 100 scorer skolerne samlet set 62 på elevtilfredshed i erhvervsuddannelserne, mens det tilsvarende tal er 65 på htx/hhx og ligeledes 65 på kvu. Skalaen læses således: >70= meget god vurdering; 60-69= middel til god vurdering; 50-59= lav til middel vurdering; <50= meget lav vurdering (Kilde: ESB-netværkets ETU 2009 Elevtrivselsundersøgelse ). 8 Faktiske tal: Der var igangværende uddannelsesaftaler opgjort pr. 30. november 2009 (Kilde: UVM s praktikpladsstatistik for november 2009). 9 Faktiske tal: 10% af alle, der har taget en erhvervsuddannelse har også taget en videregående uddannelse (Kilde: DA s Arbejdsmarkedsrapport 2009 ) 10 Faktiske tal: I 2008 var der følgende beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede: erhvervsfaglige uddannelser (94%), lange videregående uddannelser (84%), mellemlange videregående uddannelser (85%) og korte videregående uddannelser (87%) (Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, rapport om Befolkning, uddannelse og arbejdsmarked ) 11 Faktiske tal: I alt er 9% af de KVU-uddannede selvstændige (Kilde: DA s Arbejdsmarkedsrapport 2009 ) 12 Faktiske tal: I alt er 7% af de erhvervsuddannede selvstændige (Kilde: DA s Arbejdsmarkedsrapport 2009 ) 11

12 12 Ny Vestergade 13, 3. sal 1471 København K Tlf.: Fax: [email protected]