NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar Sags ID: SAG Dok.ID:

Transkript

1 NOTAT Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne Den 26. februar 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Indhold Orientering om aftale om reform af erhvervsuddannelserne... 1 Aftalens hovedmål... 2 Aftalens delelementer... 2 Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø... 2 Styrket uddannelsesgaranti... 2 Enklere struktur og mere overskuelighed... 2 Særligt om social og sundhedsuddannelserne... 3 Særligt om kontoruddannelsen... 3 Bedre videreuddannelsesmuligheder bl.a. med EUX... 3 Erhvervsuddannelse for voksne... 3 Klare adgangskrav... 4 Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10)... 4 Kombineret ungdomsuddannelse... 4 Mere og bedre undervisning... 5 Løft af lærernes kompetencer... 5 Praktikpladsopsøgende indsats og dimensionering af SOSU uddannelsen 5 Fokusering af vejledningsindsatsen... 6 Økonomiske perspektiver for kommunerne... 6 Implementeringsplan for reformen DirekteTlfClick here to enter text. Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/6

2 Aftalens hovedmål Aftalen består af en række elementer, som tilsammen skal støtte op om fire hovedmål: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Der er bred opbakning til de fire mål, og KL har også tilkendegivet sin opbakning. Aftalen omfatter en række hensigter om dokumentation og opfølgning på målene, på samme måde som det ses i aftalen om en reform af folkeskolen. De fire mål er i aftalen opsplittet i en række målbare resultatmål. Aftalens delelementer Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Gennem en styrkelse af klassefællesskaber i erhvervsuddannelsernes grundforløb og gennem oprettelse af flere campusmiljøer ønsker forligspartierne at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for unge under 25 år. Campusmiljøer er gennem de senere år blevet oprettet i flere kommuner gennem samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunen. Aftalen omfatter også øget anvendelse af motion og bevægelse i undervisningen. Elever over 25 år skal tilbydes en ny erhvervsuddannelse for voksne. Styrket uddannelsesgaranti Aftalen omfatter en garanti for at unge, som har gennemført deres grundforløb gives forskellige muligheder for at gennemføre et hovedforløb ved hjælp af skolepraktik. Enklere struktur og mere overskuelighed Aftalen forenkler indgangsstrukturen på erhvervsuddannelserne i overensstemmelse med regeringens oprindelige forslag herom. De tolv nuværende indgange til erhvervsuddannelserne reduceres således til fire hovedområder: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Strukturen i grundforløbet er lidt anderledes end regeringens oprindelige forslag. For alle elever, der kommer direkte fra folkeskolens 9. og 10. klasse indledes grundforløbet med 20 ugers fælles forløb for alle indenfor et hovedområde. Mod slutningen af de 20 uger skal eleverne vælge mere konkret fagretning, som følges i grundforløbets anden halvdel, som også varer 20 2

3 uger. Unge, som ikke kommer direkte fra folkeskolen, og unge over 25 år med en praktikaftale skal begynde direkte på grundforløbets anden halvdel. Det er første gang, at erhvervsuddannelserne i Danmark på denne måde får en indgangsstruktur, som er ens for alle uddannelser. Særligt om social og sundhedsuddannelserne Reformen indebærer, at den eksisterende social- og sundhedsuddannelse afkortes med 7 ugers skoleundervisning, som kan erstattes med 7 ugers praktik i stedet, hvis dette besluttes lokalt. Aftaleteksten indebærer dermed reelt risiko for en netto afkortning af social- og sundhedshjælperuddannelsen, hvilket giver anledning til bekymring for en i forvejen meget kort uddannelse. KL vil følge tæt op på denne del af aftalen. Særligt om kontoruddannelsen På det merkantile område lægges der op til en række ændringer, der samlet set vil kunne styrke det faglige niveau på kontoruddannelsen, hvilket er positivt set fra KL og kommunerne. I dag består kontoruddannelsen af et toårigt grundforløb (HG) efterfulgt af et toårigt hovedforløb. Med reformen indføres en EUX-model for kontoruddannelsen, så eleverne opnår både erhvervskompetence og gymnasial studiekompetence, der giver adgang til videregående uddannelser. Der sættes endvidere fokus på talentforløb, så kontorelever med forudsætninger herfor kan gennemføre eksempelvis højniveaufag på erhvervsakademiniveau. Elever med en afsluttet gymnasial uddannelse kan i dag indgå en uddannelsesaftale med en kommune og gennemføre et toårigt hovedforløb. Med reformen vil studenterne skulle gennemføre op til 10 ugers grundforløb og et hovedforløb på kun ét år. Dette træder i kraft efter en overgangsordning, der løber frem til 1. august Bedre videreuddannelsesmuligheder bl.a. med EUX Aftalen lægger op til en yderligere udbredelse af den såkaldte EUX, jf. også afsnittet ovenfor. EUX er en kombination mellem en erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse på HF-niveau. Eleven opnår både erhvervskompetence inden for et fag og studiekompetence til at læse videre på en videregående uddannelse. Erhvervsuddannelse for voksne Der oprettes en særlig erhvervsuddannelse for voksne over 25 år. Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring springer direkte til et standardiseret uddannelsesforløb uden grundforløb og praktik. Voksne, som ikke kan leve op til dette krav, skal have længere uddannelsestid og praktik, afhængig af deres konkrete uddannelses- og erhvervserfaring. Ordningen indebærer 3

4 således en større anerkendelse af relevant uddannelses- og erhvervserfaring hos voksne. Klare adgangskrav Regeringens ønske om at indføre adgangskrav til erhvervsuddannelserne har været genstand for meget debat. Aftalen indfører et krav om at unge, som vil påbegynde en erhvervsuddannelse, skal have et karaktergennemsnit på mindst 2 i fagene dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver. KL har lagt vægt på, at adgangskravet ikke må ekskludere håndværksmæssige talenter uden stærke boglige kompetencer fra erhvervsskolerne. Aftalen giver da også mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse ud fra en helhedsvurdering baseret på en optagelsesprøve og en personlig samtale. Oppositionen har i forhandlingerne fremført krav om, at der parallelt skulle indføres et adgangskrav til de gymnasiale ungdomsuddannelser på et højere niveau end karakteren 2. I aftalens tekst er dette krav omsat til et udvalgsarbejde, som skal forelægges gymnasieforligskredsen med henblik på en drøftelse af adgangsforudsætningerne til gymnasiet. Tidsfristen for analysen er sat til ultimo april Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) Parterne har aftalt, at kommunerne skal oprette et nyt 10. klassetilbud, EUD10, i overensstemmelse med regeringens oprindelige udspil. EUD10 er en særlig tilrettelæggelse af 10. klasse, hvor halvdelen af unde r- visningstiden skal være målrettet mod en erhvervsuddannelse og skal ske i et samarbejde med en erhvervsskole. Set fra kommunerne er det udmærket, at aftalen øger den gensidige forpligtelse mellem folkeskoler og erhvervsskoler omkring 10. klasse. KL s indvending mod EUD10 har været, at ordningen bliver en yderligere tilføjelse til folkeskolelovens bestemmelser om 10. klasse fremfor en mere grundlæggende omlægning af den kommunale 10. klasse. Kombineret ungdomsuddannelse Regeringens forslag til en ny fleksuddannelse har været stærkt debatteret både i de politiske forhandlinger og blandt de mange interessenter på uddannelsesområdet. I aftalen foreligger en model for en Kombineret Ungdomsuddannelse (KU), som i sit indhold ligger tæt på regeringens oprindelige forslag til en fleksuddannelse. Kombineret Ungdomsuddannelse er et tilbud til de unge, som ikke har personlige, sociale og/eller faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 4

5 KL havde gerne set, at aftaleparterne fremfor at indføre en ny ungdomsuddannelse i stedet havde valgt at styrke den eksisterende og vel gennemprøvede erhvervsgrunduddannelse, EGU. Kommunerne vil dog kunne få nytte af det nye tilbud, fx til nogle af de unge, som i dag går på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Ifølge aftalen skal produktionsskolerne og erhvervsskolerne spille en nøglerolle i udbuddet af den nye uddannelse, og UU-centrene skal vejlede og visitere til uddannelsen. Mere og bedre undervisning Med aftalen indfører Folketinget et minimumstimetal for erhvervsuddannelserne på 26 klokketimer pr. uge fra I dag er det ugentlige undervisningstimetal cirka 23 timer pr. uge. Desuden indeholder aftalen mål om løft af undervisningens kvalitet, herunder muligheder for niveaudeling og talentspor. KL er positiv over både det øgede undervisningstimetal og initiativerne til kvalitetsløft. Løft af lærernes kompetencer Lærerne på erhvervsskolerne skal med aftalen have styrket deres faglige og pædagogiske kompetencer, bl.a. for bedre at kunne differentiere undervisningen og bruge IT som pædagogisk værkstøj. Det sker med det konkrete mål, at lærerene inden 2020 skal have løftet deres pædagogiske kompetencer i et omfang, der svarer til 10 ECTS point. Praktikpladsopsøgende indsats og dimensionering af SOSU uddannelsen Forligsparterne har aftalt, at der fortsat skal være en praktikpladsopsøgende indsats. I forbindelse med dette er det aftalt, at regeringen vil invitere kommuner og regioner til en drøftelse af en mere koordineret praktikpladsopsøgende indsats. Aftalen omfatter i relation til praktikpladser delelementer på social- og sundhedsområdet, som er af særlig interesse for kommunerne. Bl.a. er det tilfredsstillende for KL og kommunerne at konstatere, at den såkaldte 50/50 regel ophæves, så kommunerne fremadrettet selv kan vælge hvilke elever, der optages på social- og sundhedshjælper- og pædagogisk assistent uddannelsen. Af aftaleteksten fremgår det endvidere, at regeringen frem mod udløbet af trepartsaftalen i 2015 indkalder KL til en dialog om hvordan den eksisterende dimensionering kan erstattes af en alternativ styring. 5

6 Fokusering af vejledningsindsatsen Aftalen omfatter en fokusering af de kommunale UU-centres vejledning, hvilket reelt betyder ret store besparelser på dette område. KL s holdning er, at UU-centrene herefter vanskeligt vil kunne bidrage til at få flere ressourcestærke unge til at vælge en erhvervsuddannelse, som ellers er aftalens mål. En del af besparelsen på UU-vejledningen fremkommer ved at flytte opgaver med vurdering af uddannelsesparathed fra UU-vejlederne til lærerne i folkeskolens udskoling. Desuden er det hensigten, at øge anvendelsen af ITbaserede værktøjer i vejledningen, således at de unge selv skal opsøge information om deres uddannelsesvalg. Økonomiske perspektiver for kommunerne Størstedelen af reformen angår de statslige erhvervsskoler, men der er også økonomiske konsekvenser for kommunerne. Blandt disse kan nævnes: Omlægning af skole- og praktikforløbene på SOSU-hjælperuddannelsen En ny kommunal EUD10 Vejledning og visitation i UU-vejledningen til den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse Omlægninger af UU-vejledningen KL følger op på disse elementer. Implementeringsplan for reformen Regeringens plan for implementering af aftalen ser efter de foreløbige oplysninger således ud: Forår - sommer 2014: Information om reformen, lovarbejde, høring og vedtagelse i Folketinget. DUT-forhandlinger for UU-vejledningen mv. Efterår 2014: Implementering af ændringer i UU-vejledningen, arbejde på ny hovedbekendtgørelse for EUD, kvalitetsinitiativer for grundforløb, EUX og overgangskrav til HF, udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Forår 2015: Lokal udvikling af Kombineret Ungdomsuddannelse og tilpasning af bekendtgørelser for erhvervsuddannelserne. 1. august 2015: Erhvervsuddannelsesreformen træder i kraft. 6