Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne

Transkript

1 Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Indledning Uddannelse står højt på den politiske dagsorden i Danmark. Dagsordenen vedrører både uddannelse til de helt unge, der forlader grundskolen og voksne under 30 år, der ikke har fået en uddannelse efter grundskolen. Mange af disse unge under 30 år er i dag i beskæftigelse, mens andre er på kontanthjælp. Det er regeringens dagsorden, at flere unge fra grundskolen skal gennemføre en ungdomsuddannelse og at alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse, skal gå i gang med en ordinær uddannelse, hvis de er uddannelsesparate. DA og LO vil fremhæve 2 forudsætninger i forhold til denne uddannelsesdagsorden: 1. For det første kan andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, ikke forøges væsentlig i forhold til i dag før eleverne forlader grundskolen med bedre kompetencer. Erhvervsuddannelserne skal bidrage til, at flere elever fra grundskolen gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvis det skal opfyldes, må forventningerne til eleverne på erhvervsuddannelserne tydeliggøres gennem optagelsesbetingelser. Opkvalificeringen og afklaringen af eleverne skal ske i 8., 9. og 10. klasse eller gennem andre tilbud i overgangen mellem grundskolen og en ungdomsuddannelse, jf. f.eks. det erhvervsintroducerende 10. skoleår nedenfor. Erhvervsuddannelserne skal fortsat være et godt uddannelsestilbud til elever, der har de grundlæggende kompetencer og er afklarede med valg af uddannelse. Det vil understøtte erhvervsuddannelsernes faglige niveau og bidrage til at øge uddannelsernes omdømme 2. For det andet skal de samme krav, som stilles til elever fra grundskolen, også gælde voksne elever, der skal opkvalificeres gennem erhvervsuddannelserne. Hvis voksne elever, der ikke har en uddannelsesaftale, skal påbegynde en erhvervsuddannelse, skal de opfylde optagelsesbetingelserne og være uddannelsesparate på linje med de unge. Opfylder disse voksne ikke optagelsesbetingelserne, skal de voksne have tilbudt de nødvendige opkvalificerende forløb, f.eks. læse- og stavekurser og afklaring af uddannelsesvalg inden påbegyndelse af erhvervsuddannelsen Det er lagt til grund for aftalen mellem DA og LO, at udgifterne til arbejdsgiverne gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesfinansiering (AUB) ikke forøges. Dok ID: 26140

2 Uddannelsesudfordringen Side 2 DA og LO finder, at Danmark står over for 4 væsentlige udfordringer i forhold til erhvervsuddannelserne. For det første er der for få, der afslutter en erhvervsuddannelse. Danmark kan komme til at mangle op mod med en erhvervsuddannelse i Erhvervsuddannelserne skal tiltrække flere elever end i dag med de nødvendige kompetencer til at gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis uddannelserne skal bidrage til at dække det samlede behov for faglært arbejdskraft. For det andet er frafaldet for stort på erhvervsuddannelserne særligt på grundforløbene. Manglende kompetencer og motivation efter endt grundskole har medført, at en gruppe elever falder fra uddannelsen, fordi de ikke kan opfylde kravene. Derved kan disse elever risikere at få et uddannelsesnederlag, fordi de er i gang med en uddannelse, som de ikke har forudsætningerne for at gennemføre. Samtidig er der en gruppe elever, der ikke får faglige udfordringer, der dækker deres kompetencer og ønsker. For det tredje har praktikpladssituationen, hvor der er ubalance mellem udbud og efterspørgsel af praktikpladser, medført, at en gruppe af elever er usikre i overgangen mellem grundforløbet og hovedforløbet, idet de ikke har indgået en uddannelsesaftale. DA og LO forventer, at denne udfordring reduceres som et resultat af den forstærkede praktikpladsindsats samt etableringen af praktikcentre, der vil medføre, at alle elever kan færdiggøre den uddannelse, som de er optaget på i virksomhedspraktik eller i praktikcenter, når eleverne i øvrigt opfylder uddannelseskravene i overgangen til hovedforløbet. For det fjerde vælger det store flertal af elever fra grundskolen at påbegynde gymnasieuddannelserne, særligt stx, selvom elevernes kompetencer og ønsker burde rette sig mod erhvervsuddannelserne. Eleverne får derved i højere grad deres fokus rettet mod professions- og universitetsuddannelserne. Men 40 pct. af medarbejderne i den private sektor og ligeledes en meget stor andel af de ansatte i den offentlige sektor har en erhvervsuddannelse som baggrund og udgør derved kernen i den private og offentlige arbejdsstyrke. Reform af erhvervsuddannelserne DA og LO anbefaler en ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne. Der skal laves grundlæggende ændringer nu et egentligt paradigmeskifte i forhold til forståelse og anerkendelse af erhvervsuddannelserne. De gode uddannelsesmuligheder inden for erhvervsuddannelserne skal tydeliggøres, så erhvervsuddannelserne - for elever fra grundskolen, forældre og vejledere - fremstår som et attraktivt og reelt uddannelsestilbud. DA og LO anbefaler, at reformen af erhvervsuddannelserne bygger på følgende 4 præmisser: Den første præmis er, at en reform af erhvervsuddannelserne fortsat skal understøtte erhvervsuddannelsernes tætte tilknytning til arbejdsmarkedet og det partsbaserede EUD-system for at sikre, at eleverne afslutter en erhvervsuddannelse, der fører til beskæftigelse. Den anden præmis er, at reformen ikke må lægge hindringer i vejen for voksne, der ønsker en erhvervsuddannelse. Hvilke muligheder og under hvilke forudsætninger, voksne elever kan gennemføre en erhvervsuddannelse, skal drøftes i det kommende VEU-udvalg. Reformen af erhvervsuddannelserne skal føre til, at flere kvalificerede og motiverede elever fra grundskolen påbegynder en erhvervsuddannelse, så bestanden af elever samlet vokser. Den tredje præmis er at elever, der opfylder adgangsbetingelserne i dansk og matematik og er vurderet som uddannelsesparat og er afklaret om deres valg af erhvervsuddannelse, har mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Blandt de nuværende 109 erhvervsuddannelser skal der derfor være tilbud om uddannelse i overensstemmelse hermed.

3 Side 3 Den fjerde præmis er, at uddannelsesgarantien gælder for elever, der er blevet optaget på et grundforløb, forudsat at eleven følger og afslutter grundforløbet tilfredsstillende og når de gærdehøjder i overgangen til hovedforløbet, der er fastlagt for uddannelsen. DA og LO anbefaler - som et element i reformen af erhvervsuddannelserne, at: Ændre betegnelsen grundforløb / hovedforløb til EUD del I og EUD del II. Det skal bl.a. understøtte, at erhvervsuddannelserne består af 2 lige vigtige dele af uddannelsen, samt at reformen er en fornyelse af erhvervsuddannelserne Adgang til erhvervsuddannelser DA og LO anbefaler, at: Elever, der optages på erhvervsuddannelserne, skal være fagligt kvalificerede, uddannelsesparate, motiverede samt afklarede i forhold til valg af uddannelse Der på erhvervsuddannelsernes del I (grundforløb) kan optages elever fra grundskolens 9. klasse og 10. klasse, hvis de har aflagt afgangsprøven i dansk og matematik og har opnået mindst karakteren 2 (bestået). Elever, der ikke opfylder dette optagelseskrav, har ret til at fortsætte i 10. klasse, indtil eleverne består afgangsprøven. Elever, der har indgået en uddannelsesaftale, har direkte adgang til den pågældende erhvervsuddannelse, men skal fortsat nå samme faglige mål i løbet af del I (grundforløb), herunder den gærdehøjde der gælder ved overgangen til del II (hovedforløb) Elever skal optages på del II på den erhvervsuddannelse, som eleven er i gang under forudsætning af, at den afsluttende prøve efter del I bestås, og eleven opfylder de faglige mål, der er fastsat af det faglige udvalg og godkendt af Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) i overgangen mellem del I og del II. Kravene til at blive optaget på erhvervsuddannelsens del II fastsættes af de faglige udvalg, f.eks. karakteren 2 eller højere karakter i et fag, og kan både indeholde faglige krav og almene krav, f.eks. matematik eller engelsk på niveau C. Kravene skal kunne nås inden for den obligatoriske del I (grundforløb). Høje adgangskrav til del II får derved en afledt betydning for vurderingen af elevens uddannelsesparathed i 9. og 10. klasse i forhold til den uddannelse, som eleven ønsker at gå i gang med. Et krav om et fag på niveau C i overgangen mellem del I og del II på en erhvervsuddannelse vil medføre, at eleven i forbindelse med parathedsvurderingen skal have særdeles gode kompetencer i matematik eller engelsk for at kunne blive vurderet som uddannelsesparat i forhold til uddannelsen Kravet om fælles kompetencemål inden for en indgang ophæves, og det overlades til de faglige udvalg at bestemme, om de faglige udvalg ønsker at fastholde samarbejdet om de fælles kompetencemål mellem de uddannelser, der er samlet i indgangen, eller disse kompetencemål bedre kan opnås i en målrettet del I uden fælles kompetencemål. Indgangene bliver herefter alene en ramme for et eventuelt samarbejde mellem erhvervsuddannelserne Erhvervsskolerne i forhold til elever, der kommer direkte fra grundskolen, skal tilrettelægge praktikpladsforberedende undervisning med henblik på at styrke elevernes faglige og virksomhedsrelevante kompetencer. Det vil styrke elevernes muligheder for at indgå en uddannelsesaftale Erhvervsuddannelsernes struktur og indhold er forskellige, særligt i relation til uddannelserne i den merkantile indgang. En ændring af den merkantile indgang rejser derfor en række udfordringer, som nærmere bør afklares i samarbejde mellem de relevante faglige udvalg i indgangen og Børne- og Undervisningsministeriet. De faglige udvalg inden for den merkantile indgang skal have mulighed for at etablere en forsøgsordning på udvalgte erhvervsskoler, hvis der er enighed om det. Forsøgsordningen kan bl.a. indebære mulighed for såvel øgede

4 Side 4 adgangskrav til del I som etablering af EUX-forløb, der giver fuld studiekompetence efter del I Det er et krav, at eleverne er uddannelsesaktive under uddannelsen, det vil sige, at eleverne møder op til og deltager i undervisningen. Uddannelsesaktiviteten skal opgøres og registreres regelmæssigt, f.eks. ved udgangen af hver måned. Hvis eleven ikke er uddannelsesaktiv, skal skolen - efter grundig vejledning, støtte og advarsel - udmelde eleven, medmindre der er en særlig begrundelse for elevens manglende aktivitet, f.eks. dødsfald eller sygdom i familien Der ikke er nogen karensperiode mellem del I (grundforløb) og del II (hovedforløb). Eleverne kan fortsætte direkte i ordinær virksomhedspraktik eller i et praktikcenter, såfremt eleverne i øvrigt opfylder uddannelseskravene i overgangen til hovedforløbet og opfylder betingelserne for at blive optaget i skolepraktik (EMMA-kriterier) Kvoter for optag af elever (dimensionering) kan alene fastsættes, hvor særlige beskæftigelsesmæssige hensyn taler for det, jf. reglerne om adgangsbegrænsning Kvalitet i erhvervsuddannelserne DA og LO anbefaler, at: Der gennem hele erhvervsuddannelsen sikres faglige udfordringer til alle elever, der understøtter, at eleverne opnår så gode kvalifikationer, som elevernes kompetencer rækker til. Det helt overordnede mål er at sikre et højt fagligt niveau hos alle elever i erhvervsuddannelserne Erhvervsskolerne skal forpligtes til, at: Tilbyde undervisning, der udfordrer og udvikler kvalificerede og uddannelsesparate elever på alle niveauer Udbyde fag og præstationsstandarder på højere niveau end det obligatoriske, samt prioritere arbejdet med niveaudeling og undervisningsdifferentiering Tiltrække og fastholde kvalificerede og uddannelsesparate elever og derved øge det samlede uddannelsesniveau samt skabe tilstrækkelig volumen til at kunne gennemføre undervisningen med tilstrækkelig kvalitet Udvikle lærerkompetencerne til et højere pædagogisk og fag-fagligt niveau, f.eks. gennem tilknytning til innovative vækstskabende virksomheder Inddrage vækst- og innovationsorienterede virksomheder og deres medarbejdere i undervisningen som et led i skolens generelle kompetenceudvikling Alle erhvervsskoler forpligtes til at udarbejde en handlingsplan for arbejdet med at udfordre alle elever, der forholder sig til ovenstående elementer. Den obligatoriske trindeling afskaffes. De faglige udvalg afgør selv, om uddannelsen skal være trindelt og om de nuværende trin, hvis der er et arbejdsmarked, skal videreføres som en selvstændig erhvervsuddannelse og med merit til at fortsætte i en anden beslægtet erhvervsuddannelse Talentarbejdet styrkes gennem oprettelse af talentspor inden for områder, hvor der i særlig grad er udsigt til mangel på faglærte eller behov for at højne det faglige niveau. Talentspor udvikles af de faglige udvalg. Talentsporet skal udvikles ved siden af EUX. Forskellen mellem EUX og talentsporet er, at EUX har et generelt højt niveau (faglig bredde), mens talentsporet har et højt fag / fagligt niveau (faglig dybde). Højniveaufag i talentsporet bør så vidt muligt give merit i forhold til de videregående uddannelser. På længere sigt bør niveauerne i de

5 Side 5 fag-faglige niveauer i erhvervsuddannelserne beskrives med samme taksonomi som de øvrige uddannelser (A-, B-, C-niveau etc.). Skolerne løbende måles på indsatsen til at udfordre alle elever: Der skal udvikles standardiserede evalueringsmetoder, der følger op på brugernes vurdering af arbejdet det vil sige elever og virksomheder. Evalueringerne drøftes løbende og mindst én gang årligt i skolernes lokale uddannelsesudvalg inden for det fagområde, som udvalget har ansvar for Elevplan skal udvikles, så det bliver administrativt nemt at anvende til registrering af fag på forskellige niveauer, som eleven har fulgt og dermed også sikres, at det fremgår af elevens skolebevis. I skolernes handlingsplaner skal der som minimum indgå mål for, hvor stor en del af undervisningen der følges på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau, der er fastsat af det faglige udvalg Skolen offentliggør hvert år resultaterne i forhold til handlingsplanen på sin hjemmeside, der samtidig indgår i bestyrelsens drøftelser af handlingsplanen. Udtræk fra elevplan offentliggøres årligt i en samlet redegørelse fra ministeriet, der benchmarker mellem skolerne Erhvervsskolerne i højere grad fungerer som videncentre, der bidrager til at styrke udvikling og innovation i virksomhederne, i særlig grad i de små- og mellemstore virksomheder De faglige udvalg arbejder systematisk med at sikre kvaliteten af praktikoplæringen i virksomhederne ved at tydeliggøre kompetencemålene for praktikken og følge systematisk op på, om disse er nået. Virksomheder, der har problemer med at nå kompetencemålene, kan af det faglige udvalg, eventuelt gennem det lokale uddannelsesudvalg, få hjælp til at finde ud af, hvordan oplæringsarbejdet i virksomheden kan understøttes Der skal sikres en høj kvalitet af den praktiske oplæring i praktikcentrene ved at sikre, at praktikcentrene gennemfører den praktiske oplæring på en måde, der er så virksomhedslignende som muligt, herunder at rammerne for at udføre reelle arbejdsopgave anvendes bedst muligt Erhvervsskolerne skal satse målrettet på nye undervisningsmetoder og ny undervisningsteknologi til at understøtte kvalitetsudviklingen Erhvervsuddannelserne generelt, i forbindelse med finansloven for 2014, styrkes gennem tilførsel af betydelige og målrettede økonomiske midler til at understøtte denne kvalitetsdagsorden Uddannelsesgarantien realiseres gennem etablering af de fagligt stærke praktikcentre, som der allerede er truffet beslutning om, men fortsat venter på at blive udmøntet. I den forbindelse skal incitamenterne i praktikcentrene understøtte, at eleverne kommer i virksomhedspraktik på grundlag af en uddannelsesaftale Udbudsstrukturen genovervejes med afsæt i sigtet med disse forslag Bedre overgang fra grundskolen til erhvervsuddannelserne det erhvervsintroducerende 10. skoleår Eleverne fra grundskolen, der ikke har påbegyndt en gymnasial uddannelse, kan efter afslutning af 9. klasse inddeles i 3 grupper: Gruppe 1: Elever, der har bestået afgangsprøven i dansk og matematik og er vurderet som uddannelsesparat samt er afklaret i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Eleven har f.eks. besluttet sig for at gå i gang med uddannelsen til elektriker eller industrioperatør og er også vurderet

6 Side 6 uddannelsesparat i forhold til den konkrete erhvervsuddannelse, det vil sige, eleven kan nå de faglige mål inden for den normale varighed af del I for at påbegynde del II / hovedforløbet. Disse elever optages på erhvervsuddannelserne. Gruppe 2: Elever, der har bestået afgangsprøven i dansk og matematik og er vurderet som uddannelsesparat generelt. Eleven er afklaret om, at eleven ønsker en erhvervsuddannelse snarere end en gymnasieuddannelse, men er ikke sikker på valg af erhvervsuddannelse. Eleven er f.eks. i tvivl, om det skal være uddannelsen til tømrer, elektriker, butiksassistent eller tjener. Under alle omstændigheder lægger eleven vægt på at fortsætte sin uddannelse i et udfordrende uddannelsesmiljø med stærke sociale relationer. Disse elever skal kunne optages på et nyt erhvervsintroducerende forløb, jf. nedenfor. Gruppe 3: Elever, der ikke har bestået afgangsprøven i dansk og matematik og/eller ikke er vurderet som uddannelsesparat. Eleven har brug for personlig og faglig opkvalificering og afklaring. Denne gruppe elever skal have et tilbud om 10. klasse eller et af de øvrige overgangstilbud, som findes i dag. En reform af erhvervsuddannelserne skal føre til, at flere elever bliver mere kvalificerede, motiverede og uddannelsesafklarede, inden de påbegynder en erhvervsuddannelse, det vil sige gruppe 1 ovenfor. Dette formål understøttes af at tydeliggøre kravene til elevernes faglige og personlige kompetencer samt afklaring i uddannelsesvalg. En ikke ubetydelig gruppe af elever, det vil sige gruppe 2 oven for, vil dog fortsat have behov for at blive mere afklarede, inden de påbegynder en erhvervsuddannelse. DA og LO anbefaler derfor, at der tilrettelægges og udbydes et erhvervsintroducerende 10. skoleår, som er op til et års undervisning for de elever, der er uddannelsesparate og ønsker at gå i gang med en erhvervsuddannelse, men ikke er fuldt afklarede om hvilken erhvervsuddannelse (det vil sige gruppe 2 ovenfor). Det skal så være muligt for elever at afslutte forløbet, når eleven er blevet afklaret om sit uddannelsesvalg og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Dette erhvervsintroducerende forløb er ikke en del af erhvervsuddannelserne og skal understøtte følgende formål: Det erhvervsintroducerende 10. skoleår skal være et realistisk alternativ for de elever fra grundskolen, der i dag vælger gymnasiet, men hvis evner og interesser også peger i retning af erhvervsuddannelserne. Det skal være et attraktivt og udfordrende uddannelsestilbud til den gruppe unge, der ønsker at kvalificere sig og blive klogere på deres evner og erhvervsmæssige uddannelsesmål, mens de fortsat er i en ungdomskultur med stærke sociale strukturer Det erhvervsintroducerende 10. skoleår skal indeholde undervisning, der kombinerer almen og faglig undervisning med løsningen af erhvervsrettede problemstillinger, f.eks. tekniske-, sundheds- eller kontoropgaver, og som derfor kan appellere til de elever, der gerne vil arbejde med både almen og faglig viden og virksomhedsnære løsninger Det erhvervsintroducerende 10. skoleår skal have udgangspunkt i elevernes ønske om en fremtidig erhvervsuddannelse og skal afklare eleverne om det endelige valg. Det skal bl.a. ske ved, at eleverne møder erhvervsuddannelserne i praksis i det erhvervsrettede 10. skoleår. Derfor skal det 10. skoleår både inddrage erhvervsrettede fagelementer, men kan også indeholde almene elementer på et højere niveau end folkeskolens 9. klasse, der peger i retning af gymnasialt niveau, ligesom der i det 10. skoleår skal være gode muligheder for at afprøve forskellige typer uddannelser Det erhvervsintroducerende 10. skoleår etableres på erhvervsskolerne, da der på erhvervsskolerne findes uddannelsestilbud på niveauer, der spænder fra det grundlæggende til det

7 Side 7 gymnasiale niveau, ligesom disse erhvervsskoler bygger på en pædagogisk uddannelsestradition, der tager udgangspunkt i praktiske og erhvervsrettede problemstillinger, der systematisk knytter an til produktion og service, virksomheder og samfund Det erhvervsintroducerende 10. skoleår skal lede frem til, at eleverne kan påbegynde erhvervsuddannelserne, såfremt eleverne er vurderet uddannelsesparate i forhold til den konkrete erhvervsuddannelse, som eleven ønsker at påbegynde og i løbet af grundforløbet / del I kan nå de faglige mål i overgangen til hovedforløbet / del II. Elever, der har afsluttet det erhvervsintroducerende 10. skoleår, skal altså opfylde samme optagelsesbetingelser som andre elever, der ønsker at påbegynde erhvervsuddannelsen Elever, der optages på det erhvervsintroducerende 10. skoleår, skal have bestået afgangsprøven i dansk og matematik og skal være vurderet som uddannelsesparat Forløbet ligger forud for erhvervsuddannelserne og har ingen indvirkning på erhvervsuddannelserne struktur og indhold. Unge uddannelsesparate, der går efter en bestemt uddannelse (og som eventuelt har en praktikplads), samt de voksne, der ikke kommer direkte fra grundskolen, begynder direkte på den specifikke erhvervsuddannelse, såfremt de i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne. DA og LO lægger derfor afgørende vægt på, at reglerne for henholdsvis 10. klasse, de øvrige overgangstilbud og erhvervsuddannelserne samt de økonomiske incitamenter i forhold til kommuner og erhvervsskoler samlet spiller sammen på en måde, så eleverne i 9. klasse får det rigtige uddannelsestilbud på det rette tidspunkt, der afklarer, kvalificerer og motiverer eleverne til at fortsætte i en ungdomsuddannelse. DA og LO anbefaler derfor, at: Kommunerne skal have tydeligere og mere effektive politiske, økonomiske og styringsmæssige incitamenter til at sikre, at både unge fra grundskolen og ældre uddannelsessøgende har de nødvendige kompetencer, motivation og afklaring om uddannelsesvalg, inden de påbegynder en ungdomsuddannelse Kommunerne skal have tydeligere og mere effektive incitamenter til at sikre, at de unge i kommunalt regi gennemfører den nødvendige forberedende og afklarende uddannelse for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, det vil sige modsvare de krav, der stilles på ungdomsuddannelserne Kommunerne som et resultat af ændringerne ikke har incitamenter til at lade eleverne fra grundskolen og ældre uddannelsessøgende gå videre på en ungdomsuddannelse eller det erhvervsintroducerende 10. skoleår uden de nødvendige forudsætninger Erhvervsskolerne skal have ansvaret for, at elever, der optages på en erhvervsuddannelse, kan nå gærdehøjderne i overgangen til del II (hovedforløb) i løbet af den tid, der gælder for det pågældende grundforløb. Hvis det viser sig i løbet af del I (grundforløb), herunder ved afslutningen af del I, at eleven ikke kan opfylde den pågældende uddannelses gærdehøjde, inden for den normale varighed af del I, kan erhvervsskole ikke oppebære yderligere tilskud til en forlængelse af grundforløbet. Erhvervsskolen er således forpligtet at bringe eleven videre i uddannelsen eller at vejlede eleven til en anden uddannelse uden at skolen kan oppebære tilskud. Det skal understøtte, at undervisningen på erhvervsskolerne dels er effektiv og målrettet, dels at skolen med rettidig omhu rådgiver eleven om valg en uddannelse, der er mere i overensstemmelse med elevens kompetencer. Forslaget skal ses i sammenhæng med erhvervsskolernes mulighed for at omgøre kommunernes parathedsvurdering DA og LO har ikke med aftalen taget stilling til, hvor det finansierings- og styringsmæssige ansvar for det erhvervsintroducerende 10. skoleår skal være forankret, men DA og LO lægger vægt på,

8 Side 8 at der etableres en samlet løsning, som bedst muligt bidrager til målet om at sikre, at flere kvalificerede og afklarede unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. 10. klasse omlægges og målrettes behov i overgangen til ungdomsuddannelserne, herunder erhvervsuddannelserne DA og LO konstaterer, at der i 9. klasse vil være en gruppe af elever, der i forhold til at påbegynde en ungdomsuddannelse, ikke har opnået de faglige og personlige kompetencer, der er nødvendige. Disse elever har ikke bestået afgangsprøven og er ikke vurderet som uddannelsesparate. Disse elever mangler også forudsætninger til at påbegynde det erhvervsintroducerende 10. skoleår. På den baggrund anbefaler DA og LO, at: Overgangen til erhvervsuddannelserne styrkes ved, at 10. klasse kan målrettes erhvervsuddannelserne, og anvendes til at opkvalificere de elever, der ikke efter 9. klasse opfylder adgangsforudsætningerne og mangler klare uddannelsesmæssige mål. 10. klasse bør bl.a. bygge på de nuværende erfaringer med at kombinere 10. klasse og erhvervsuddannelser samt andre brobygningsforløb og skal introducere eleverne for erhvervsuddannelserne og de øvrige ungdomsuddannelser, så eleverne ad den vej også kan afklares i forhold til erhvervsuddannelsernes indgange og vælge en erhvervsuddannelse Eleverne har adgang til at gå i 10. klasse, indtil eleverne har de nødvendige faglige og personlige kompetencer samt opfylder de øvrige betingelser for at påbegynde en ungdomsuddannelse Vurdering af elevernes uddannelsesparathed Der skal ske en styrket vejledning af alle elever i grundskolen, der udfordrer og perspektiverer deres uddannelsesvalg, uanset om eleverne umiddelbart søger mod gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. DA og LO anbefaler: Elever i 8. klasse får foretaget en vurdering af deres uddannelsesparathed i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Parathedsvurderingen skal være grundlag for en revideret uddannelsesplan for, hvor eleven og skolen skal sætte ind for at kunne realisere elevens uddannelsesønsker eller alternative uddannelser, der bedre stemmer overens med elevernes kompetencer og motivation. Vurderingen skal være baseret på faglige, sociale og personlige kompetencer, herunder om eleven møder op og aktivt deltager i undervisningen Elever i 9. klasse skal have foretaget en fornyet vurdering. Denne gang skal vurderingen være specifik i forhold til en konkret uddannelse og bygge på retningslinjer fra de faglige udvalg eller erhvervsskolen efter bemyndigelse fra det faglige udvalg, idet uddannelsesparatheden i 9. klasse inddrager afklaring af uddannelsesvalg. De faglige udvalg på erhvervsuddannelserne skal udfærdige en vejledning om, hvilke konkrete faglige og personlige krav, der gælder for de enkelte uddannelser, og som inddrages i vurderingen Ungdommens Uddannelsesvejledning alene kan gennemføre en vurdering af elevens parathed i samarbejde med den erhvervsskole, som eleven søger optagelse på. Erhvervsskolen skal således have mulighed for at udtale sig om elevens uddannelsesparathed, evt. efter en afprøvning eller interview Erhvervsskolen skal have mulighed for at omgøre kommunens vurdering af elevens uddannelsesparathed, eventuelt efter en samtale eller afprøvning af elevens kompetencer i de tilfælde, hvor erhvervsskolen ikke har haft mulighed for at udtale sig, jf. oven for. Omgørelse

9 Side 9 skal ske så betids, at eleven har mulighed for at søge optagelse på en anden ungdomsuddannelse Elever, der ikke har foretaget et konkret valg af erhvervsuddannelse, fordi de er uafklarede, skal have mulighed for at fortsætte i 10. klasse eller påbegynde det erhvervsintroducerende 10. skoleår, jf. ovenfor. Efter afslutningen af 10. klasse eller det 10. skoleår skal eleven parathedsvurderes Vurderingen af uddannelsesparathed både i 8., 9. og 10. klasse inddrager elevens samlede evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder engagement, stabilitet og eventuelt misbrugsproblemer. Parathedsvurderingen skal derudover inddrage, om eleven har mødt op til og deltaget i undervisningen Uddannelsesparathedsvurderingen i øvrigt løbende finder sted i 8., 9. og 10. klasse København, den 15. maj 2013 Ejnar K. Holst, LO Henrik Bach Mortensen, DA