Justeringer af gymnasiereformen
|
|
- Dorte Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 143 Offentligt DOC Justeringer af gymnasiereformen Indledning Gymnasiereformen har været genstand for megen debat i den senere tid. Således var reformen også til debat på årets rektormøde i november Debatten blandt rektorerne viste en entydig opbakning til reformen og dens overordnede intentioner om at udvikle en ny faglighed i gymnasieskolen og styrke elevernes studiekompetencer. Studieretningsgymnasiet er en moderne ungdomsuddannelse, der på én gang forener kravet om studieforberedelse med udviklingen af elevernes samarbejdsevne, selvstændighed og handlekompetence som selvstændige borgere. Reformens fokus på at styrke sammenhængen i uddannelsesforløbet og den øgede vægt på fagligt samspil har betydet at man på skolerne i langt større udstrækning end tidligere har organiseret arbejdet i fællesskab for at virkeliggøre intentionerne i reformen. Denne helhedstænkning er en af styrkerne ved reformen, og det stiller store krav til samarbejdsformerne på skolerne, hvorfor reformen også bør ses som et udviklingsprojekt. De foreløbige erfaringer viser altså, at reformen grundlæggende er en succes, og at mange af reformens intentioner er godt på vej til at blive realiseret. Gymnasiereformen befinder sig imidlertid fortsat i en implementeringsproces, hvor reformens nyskabelser ikke har fundet sin endelige form. Rektorforeningen fraråder derfor større ændringer, før der været gennemført flere gennemløb, så evt. ændringer foretages på et kvalificeret og erfaringsbaseret grundlag. Det er afgørende, at der gives tid til implementeringen af studieretningsgymnasiet før der gennemføres større ændringer. Gymnasiereformens implementering bliver fulgt tæt i disse år, og der er løbende blevet gennemført en række evalueringer og undersøgelser mhp. at indhente resultater og erfaringer om reformens nyskabelser. Ministerens følgegruppe har fulgt reformen og løbende udarbejdet rapporter med forslag til ændringer og justeringer af reformen. Forligspartierne bag gymnasiereformen har også drøftet reformimplementeringen og har vedtaget en række justeringer for at understøtte reformens intentioner. Endvidere har Monsterudvalget bidraget til at lette implementeringen ved at foreslå administrative lettelser og justeringer af regelsættet. I sommeren 2008 fik de første reformstudenter huen på, og EVA s evaluering efter det første gennemløb forventes offentliggjort medio januar Rektorforeningen afventer resultaterne af denne evaluering med stor spænding. Rektorforeningen ønsker med dette politikpapir at fremhæve foreningens synspunkter på justeringer af gymnasiereformen mhp. at sikre skolerne optimale vilkår for implementering af reformens nyskabelser. Papiret er struktureret i følgende hovedpunkter: Indgange og optagelse Grundforløbet Studieretningsforløbet Fagrækken og fagenes niveau Sprogfagene Naturfagene AT Studieretningsprojektet Skriftligt arbejde 1
2 Indgange og optagelse Af procedurebekendtgørelsen fremgår det, at en ansøger kun må anføre den samme uddannelsesinstitution én gang som uddannelsesønske i ansøgningsskemaet. Dette er stærkt begrænsende for ansøgernes valgmuligheder, da ønsket om uddannelsessted for langt de fleste ansøgeres vedkommende vejer tungere end studieretning - kombineret med at eleverne ofte er i tvivl om, hvilken studieretning de skal angive, og at der kun er tale om en foreløbig tilkendegivelse. Den nuværende situation er samtidig administrativ besværlig, da skolerne i realiteten kontakter ansøgerne for at tilbyde dem en plads på en beslægtet studieretning på skolen. Rektorforeningen anbefaler at den nuværende indgang til gymnasiet bevares, men at ansøgerne ved udfyldelse af ansøgningsskemaet gives mulighed for at prioritere den samme institution 2 gange med angivelse af 2 forskellige, prioriterede studieretninger på samme institution, så det bliver lettere at imødekomme ansøgernes ønsker. Der kan endvidere konstateres et modsætningsforhold mellem optagelsesbekendtgørelsens bestemmelser og fordelingsudvalgenes muligheder for at honorere disse i praksis. Der er derfor behov for at gennemtænke regelsættet for optagelse, fordeling og kapacitet, så det i højere grad understøtter de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger. Det må være i alles interesse, at gymnasieskolen fremover kan tilbyde et geografisk spredt og fagligt bredt udbud, der giver flere unge mulighed for at tage en studentereksamen. Samtidig skal skolerne sikres hensigtsmæssige rammer for undervisningen mhp. effektiv ressourceudnyttelse i sektoren og på den enkelte skole. Rektorforeningen anbefaler derfor at der foretages et kritisk eftersyn af fordelingskriterierne i optagelsesbekendtgørelsen mhp. at understøtte og sikre overensstemmelse mellem fordelingskriterierne og de overordnede målsætninger. Grundforløbet Det er Rektorforeningens indtryk, at der i reformens første år har været forskellige måder at tilrettelægge grundforløbet på, fx i forhold til sammensætning af grundforløbsklasser. Den forskellige praksis afspejler den enkelte skoles tilgang til reformimplementeringen og kan begrundes i lokale dispositioner og organisationsmodeller. Det er vigtigt, at der gives plads til lokale løsninger, og at der ikke kanoniseres centrale løsningsmodeller. Uanset den valgte model er det Rektorforeningens opfattelse, at det halvårlige grundforløb fungerer som en god introduktion til fagenes genstandsområder og metoder, og at det flerfaglige samarbejde i AP, NV og AT bidrager til at styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder fra forskellige fag. På denne måde bidrager det flerfaglige samarbejde til at sikre progression i elevrollen fra folkeskole til gymnasium. Rektorforeningen bakker derfor op om grundforløbet, og anbefaler at den nuværende struktur fastholdes. Der er dog brug for systematisk erfaringsopsamling på de forskellige modeller for tilrettelæggelse af grundforløbet, så modellerne kan udvikles på et mere vidensbaseret grundlag. Studieretningsforløbet Et centralt mål med gymnasiereformen er bl.a. at nytænke fagligheden med øget vægt på flerfaglighed og sammenhænge mellem fagene. Gymnasiereformen skal således styrke fagligheden gennem øget mulighed for samarbejde mellem fagene ved, at eleverne i studieretningsklasserne følger de samme fællesfag og studieretningsfag gennem det 2½-årige studieretningsforløb. 2
3 I de første år efter gymnasiereformen har der været meget fokus på implementeringen af AT, mens samarbejdet mellem studieretningsfagene er kommet i anden række. Dette afspejles i debatten af gymnasiereformen og i lærernes tilkendegivelser om reformens nyskabelser. Implementeringen af studieretningsgymnasiet kræver tid, og det er Rektorforeningens indtryk, at potentialet i fagsamspillet på studieretningerne endnu ikke er fuldt udfoldet. Implementeringen er dog godt på vej, og de første års erfaringer tegner allerede en positiv udvikling i undervisningens organisering og fagdidaktik. Rektorforeningen anbefaler derfor, at studieretningsforløbets nuværende form bevares, og at der gives tid til implementeringen af studieretningsgymnasiet på skolerne. Der er fortsat behov for at fokusere yderligere på progression og fagligt samarbejde i studieretningerne mhp. at styrke og understøtte udviklingen af studieretningsgymnasiet. I dette arbejde er det vigtigt, at skolerne får tid og rum til at sammensætte studieretningerne, så de samtidig er tilpasset de lokale vilkår, elevernes ønsker og skolernes strategiske valg. Rektorforeningen finder således ikke, at der er grundlag for at der på nuværende tidspunkt skal ske ændringer i kravene til studieretningernes sammensætning, eller at der skal indføres begrænsninger i skolernes råderum i form af nationalt standardiserede studieretninger. Fagrækken og fagenes niveau Med reformen er der fortsat stor fagtrængsel i gymnasiet, og antallet af C-niveaufag er meget højt. De mange C-niveaufag medfører mange og indbyrdes usammenhængende undervisningsforløb. Selv om gymnasiereformen stiller krav om sammenhængende og flerfaglig undervisning, har den ikke entydigt løst problemet med at skabe tid til faglig fordybelse. Der er derfor behov for at sammentænke strukturen, så der kan etableres mere sammenhængende undervisningsforløb. Rektorforeningen anbefaler, at antallet af C-niveaufag reduceres fra de nuværende 7 til 5 fag, og at der i stedet indføres et ekstra B-niveaufag. Dvs. at de nuværende 4 A-niveaufag, 3 B- niveaufag og 7 C-niveaufag ændres til 4 A-niveaufag, 4 B-niveaufag og 5 C-niveaufag. Rektorforeningen ønsker ikke her at pege på konkrete fagsammenlægninger, men udgangspunktet er, at integration af fag bør ske, hvor der er klare synergier og meningsfulde snitflader, så det bidrager til at sikre faglig fordybelse samtidig med at bredden i uddannelsen bevares. Sprogfagene Gymnasiereformen har medført en uintenderet svækkelse af sprogfagene. Selv om reformen har betydet, at flere elever får en studentereksamen med to sprog på A-niveau, er der markant færre elever med mere end to fremmedsprog (et fald på ca. 33% - jf. UNI-C). Før reformen havde elever på sproglig linie tre fremmedsprog, mens elever på matematisk linie kun havde to fremmedsprog. Efter reformen skal alle elever have engelsk samt mindst ét yderligere fremmedsprog. Dermed er der sket en forringelse af sprogenes stilling i forhold til den gamle ordning, hvilket er en uheldig udvikling set i lyset af globaliseringsrådets anbefalinger om styrkelse af de sproglige kompetencer. Med reformen stilles der samtidig krav til at alle elever skal have matematik på mindst C- niveau og et naturvidenskabeligt fag på mindst B-niveau. Disse krav forekommer unødvendigt store for særligt sprogligt orienterede elever, der ønsker at uddanne sig inden for det humanistiske og dele af det samfundsvidenskabelige område og derfor næppe kommer til at anvende det i det videre uddannelsesforløb. 3
4 For at få flere elever med sproglige kompetencer til at vælge mere end to fremmedsprog anbefaler Rektorforeningen, at kravet om et naturvidenskabeligt fag på B-niveau bortfalder for elever med mere end to fremmedsprog. Hvis kravet om et naturvidenskabeligt fag på B-niveau alligevel fastholdes, anbefaler Rektorforeningen, at der gives valgmulighed mellem et naturvidenskabeligt fag på B-niveau og matematik på B-niveau for elever med mere end to fremmedsprog. Udover at være kompetencegivende udgør sprogfagene endvidere væsentlige elementer i gymnasiets almendannelse. Der er en reel fare for, at den europæiske kulturforståelse, der indgår i de mindre sprogfag, vil blive reduceret mærkbart. For at styrke den sproglige og kulturelle mangfoldighed i gymnasiet anbefales det at genindføre muligheden for at vælge begyndersprog på B-niveau som 2. fremmedsprog. Derved styrkes den sproglige bredde i den samlede elevmasses sprogvalg, og det bliver lettere at indføre nye fremmedsprog i gymnasiet. Samtidig sikres det, at de elever, der efterfølgende vælger at løfte begyndersproget til A-niveau, er interesserede i faget og har bedre forudsætninger for at klare eksamenskravene i 3.g med skriftlig og mundtlig eksamen. Naturfagene Et selvstændigt mål med gymnasiereformen har været at styrke elevernes naturvidenskabelige kompetencer. I løbet af de første år efter reformen har der været en tendens til et mindre fald i andelen af elever med naturvidenskabelige fag på A-niveau, men til gengæld en markant fremgang i andelen af elever med naturvidenskabelige fag på B-niveau. Fra 2005 til 2008 er andelen af elever med matematik A faldet fra 44% til 39,6% (jf. UNI-C), mens andelen af elever med matematik B er steget fra 22,8% til 35,6% (jf. UNI-C). Den samme tendens kan også konstateres for kemi og biologi, hvor der er sket et mindre fald i andelen af elever med A-niveau mod en markant stigning i andelen af elever med B-niveau (stigninger på hhv. 15,9% og 31,4%, jf. UNI-C). Set ud fra en helhedsbetragtning er der således sket en samlet fremgang i antallet af elever med naturvidenskabelige fag. Elevernes valg af fag og studieretning er i vid udstrækning afhængig af adgangskravene på de ønskede videregående uddannelser. Derfor bør elevernes fagvalg også vurderes på, hvorvidt de er adgangsgivende til de ønskede videregående uddannelser. UNI-C s tal viser at andelen af elever med matematik A i kombination med kemi og fysik på mindst B-niveau er steget markant fra 2006 til 2009 (fra 14,1% til 24,9%, jf. UNI-C)). Da denne fagkombination er adgangsgivende på langt de fleste naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser, finder Rektorforeningen ikke på nuværende tidspunkt grund til bekymring for udviklingen i de naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Kort efter gymnasiereformen blev der gennemført en række ændringer i adgangskravene til de videregående uddannelser, hvilket utvivlsomt har påvirket elevernes fagvalg. Enkelte af adgangsbekendtgørelsens krav er imidlertid ikke afstemt med gymnasiereformen og gymnasiets fagrække. Det gælder fx biologi A, der ikke er adgangsgivende til at studere biologi på universitetet. Rektorforeningen anbefaler derfor at adgangsbekendtgørelsen til de videregående uddannelser i højere grad afstemmes med gymnasiets fagrække, så fag på A-niveau i gymnasiet er adgangsgivende til faget på universitetet. 4
5 Der er allerede iværksat en række initiativer for at får flere gymnasieelever til at interessere sig for naturfagene. Det gælder bl.a. etablering af en bioteknologisk studieretning. Med indførelsen af bioteknologi er det forventningen, at flere vil interessere sig for det naturvidenskabelige fagområde, og at det vil resultere i, at flere studenter opfylder adgangsbetingelserne til naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige videregående uddannelser. Der kan imidlertid være behov for at revurdere didaktik og undervisningspraksis i de naturvidenskabelige fag. Gensidig inspiration og videndeling om best practice mht. involvering og engagering af eleverne i naturvidenskab kan hjælpe til at styrke interessen. Hvis ambitionen er at skabe yderligere interesse for det naturvidenskabelige fagområde i gymnasiet, foreslår Rektorforeningen at der igangsættes et målrettet arbejde på at nytænke naturfagene i gymnasiet mhp. at gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret, herunder at styrke samarbejdet med det lokale erhvervsliv og videregående uddannelsesinstitutioner samt at det kombineres med efteruddannelse af lærerne. AT AT udgør en af gymnasiereformens mest ambitiøse nyskabelser, der skal styrke elevernes studiekompetencer og evner til at sammenholde viden og metoder mellem fag fra forskellige fakulteter. De store ambitioner med AT har resulteret i en krævende implementeringsproces for både lærere, elever og ledere, da det indebærer en betydelig omstilling i den faglige forståelse og dermed repræsenterer en af de mest grundlæggende ændringer af undervisningspraksis. Tilrettelæggelsen af AT har i vid udstrækning foregået decentralt på de enkelte skoler og i de enkelte lærerteams, hvilket har resulteret i relativt store variationer fra skole til skole. Erfaringerne fra de første gennemløb tegner overordnet en meget positiv udvikling, hvor indhøstede erfaringer løbende er blevet inddraget i det videre forløb. Første eksamensforløb vidnede desuden om en vellykket afvikling og en afklaring hos såvel elever, lærere og censorer af ATs rammer og formål. Gennem arbejdet med den afsluttende synopsis og eksamen synes ATs intention således reelt at være blevet erkendt og udfoldet. Rektorforeningen anbefaler derfor, at ATs nuværende rammer bevares, så skolerne får tid og rum til at udvikle og implementere lokale løsninger, før evt. ændringer overvejes. Det gælder også AT-eksamen, hvor den eksterne censur indtil videre bør bevares for at sikre en national standard og en fælles forståelse af AT. Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet er en af reformens nyskabelser og har bl.a. til hensigt at understøtte fagsamspillet i studieretningerne og styrke elevernes evner til at arbejde problemorienteret og i dybden med en flerfaglig problemstilling. Rektorforeningen bakker op om projektets nuværende tidsmæssige rammer og ønsker at fastholde studieretningsprojektet som et flerfaglige projekt, der tilrettelægges som et forløb af samlet 2 ugers varighed med bedømmelse pba. ekstern censur. Det er Rektorforeningens vurdering, at skolerne har været væsentligt bedre klædt på til andet gennemløb, idet erfaringerne fra det første gennemløb er indhøstet og allerede har resulteret i en række mindre justeringer mhp. at lette tilrettelæggelsen af projektforløbet. Rektorforeningen anbefaler derfor at, der ikke ændres på vægten og de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet. 5
6 Erfaringerne fra de første reformårgange viser at studieretningsprojektet spiller en vigtig studieforberedende rolle, men at der fortsat er behov for at styrke fagsamspillet i studieretningerne. For at styrke det flerfaglige aspekt i studieretningsgymnasiet, og for at give eleverne mulighed for at arbejde i dybden anbefaler Rektorforeningen, at studieretningsprojektet fortsat skrives i to fag, og at studieretningsprojektet tager udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau og et fagligt relevant fag på mindst B-niveau. Rektorforeningen finder det endvidere positivt, at der er indført mulighed for vejledning i skriveperioden. Skolernes forskellige praksis i forhold til vejledning i forbindelse med studieretningsprojekt kan imidlertid resultere i, at elever tilbydes meget forskellige vilkår for udarbejdelse af studieretningsprojektet. Rektorforeningen er ikke tilhænger af centrale eller detaljerede regler for vejledning i forbindelse med studieretningsprojektet, men for at sikre, at eleverne tilbydes mere ensartede vilkår for udarbejdelse af studieretningsprojektet, anbefales det, at der i vejledningen til studieretningsprojektet eksemplificeres, hvordan vejledningen kan tilrettelægges på skolen. Skriftligt arbejde Med reformen er der sat fokus på ny skriftlighed i gymnasiets fagrække. Reformen lægger op til, at der arbejdes mere målrettet og systematisk med elevernes skriftlige kompetencer på tværs af fag. Samtidig er omfanget af vejledningskrævende tværgående opgaver i 3.g forøget med reformen. Dermed er det blevet vanskeligere for skolerne at tilrettelægge de skriftlige opgaver, så der bliver rum for fordybelse og progression. Der bør i den forbindelse sættes flere ressourcer ind på det paradigmeskift, der reelt er tale om ift. ny skriftlighed i gymnasiet og sættes fokus på, hvordan de enkelte fag kan bidrage til de store skriftlige opgaver. Dette skal samtidig bidrage til at reducere den skriftlige arbejdsbyrde i gymnasiet. Det anbefales derfor, at der fra centralt hold sættes ressourcer af og udarbejdes en plan for implementering af ny skriftlighed i gymnasiet. Lokalt anbefales det, at samarbejdet mellem lærere og på tværs af fag styrkes, således at arbejdet med skriftlighed i de forskellige fag understøtter hinanden. Prøver og eksamen Her henvises til Monsterudvalgets seneste rapport, som netop omhandler eksamen og prøver, hvorfor dette område ikke beskrives nærmere i dette papir. 6
Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde
Læs mereFagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser
Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF STX
2018 STX 13 VELKOMMEN TIL TG Tårnby Gymnasium & HF er et dejligt sted at være. Skolens godt 900 elever og 125 ansatte bidrager i fællesskab til at skabe den særlige TG-atmosfære, der er på skolen. TG lægger
Læs mereGymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag
1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereForslag til. Lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (Indførelse af erhvervsområde, erhvervsområdeprojekt, undervisningstid og fordybelsestid
Læs mereINDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?
GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereAnalyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)
Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.
Læs mereAlmendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium
94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj
Læs mereBilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
Læs mereDet naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen
Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mere- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder
Læs mere3 årig STX uddannelse
3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To
Læs mereGYMNASIET SORØ AKADEMI
GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereProblemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform
DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereDEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017
DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Læs mereVelkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF
Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereHvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?
Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereGYMNASIET SORØ AKADEMI
GYMNSIET SORØ KDEMI 2013 Indhold Velkommen til Sorø kademi 2 Gymnasiet 2 Den overordnede struktur 3 Valg - hvor og hvornår 3 Grundforløbet 4 Valgfag 4 Studieretninger - generelt 5 Naturvidenskab 6 Samfundsfag
Læs mereSELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019
SELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019 Indledning Den årlige selvevaluering er skriftlig og drøftes i bestyrelsen. Selvevalueringen offentliggøres efterfølgende på skolens hjemmeside. Selvevalueringen
Læs mereEvaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015
Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive
Læs mereFølgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen
Læs mereImplementering af gymnasiereformen for bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 143 Offentligt. Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 143 Offentligt Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 12. januar 2009 Rapport nr. 8 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af
Læs mereEvaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011
Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Elever, lærere og skoler har i januar 2012 indberettet evalueringer på basis af de naturvidenskabelige grundforløbafholdt på skolerne i efteråret
Læs mereStudieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF STX
2019 STX 13 VELKOMMEN TIL TG TG er et dejligt sted at være. Det er noget, jeg ofte hører fra skolens elever og ansatte, og man mærker det selv, når man færdes på skolen. Selvom vi er en stor skole med
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Interne prøver)
Forslag til Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Interne prøver) 1 I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lov nr. 1716 af 27. december 2016, som ændret ved 17 i lov nr. 311 af 25. april
Læs mereSTUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM
STUDIESTRT ORUPGRD GYMNSIUM ET GODT STED T LÆRE ET GODT STED T VÆRE DET LMENE GYMNSIUM Hvis du efter folkeskolen vælger det almene gymnasium (stx), får du en meget bredt anvendelig uddannelse. Rækken af
Læs mereTil kommende elever 2013
Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående
Læs mereResultatmål 2017/ 18
Resultatmål 2017/ 18 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet
Læs mereÅrligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%
Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet
Projektbeskrivelse Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Traditionelt er lærergerningen på et gymnasium blevet opfattet som et privat forhold. Gymnasielæreren har været fagligt ansvarlig for sin egen
Læs mereSTUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM
STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.
Læs mereNytænkning af toårigt hf
18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse
Læs mereEvaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2016
Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive
Læs mereA C? B Studieretninger 2016
A C? B tudieretninger 2016 tudievejlederne hjælper dig Klaus Holleufer Mariann Wulff Morten Mortensen Marie Odgaard kh@skanderborg-gym.dk mw@skanderborg-gym.dk mm@skanderborg-gym.dk od@skanderborg-gym.dk
Læs mereStudieplan for HHA , studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes
Læs mereUDKAST 220113. Forslag
Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST 220113 Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelsen
Læs mereA C? B Studieretninger 2015
A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 189 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - på Spørgsmål 189 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg
Læs mere- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi
23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereFremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på
Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-
Læs mereFIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017
FIP-kursus, studieområdet hhx Marts 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af
Læs mereOversigt studieretninger
Oversigt studieretninger 2017-18 Fysik A Matematik A Kemi B Matematik A Fysik A Kemi B Dansk A Engelsk B Biologi C Historie A Idræt C Samfundsfag C Kunstneriske fag C 2. fremmedsprog B * ** *Frit C- eller
Læs mereStudieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende
Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2009-10. Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) til
Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven),
Læs mereErhvervsøkonomi SRP. Studieretninger 2019
A C? B Erhvervsøkonomi RP tudieretninger 2019 tudievejlederne hjælper dig Klaus Holleufer Mariann Wulff Morten Mortensen Marie Odgaard kh@skanderborg-gym.dk mw@skanderborg-gym.dk mm@skanderborg-gym.dk
Læs mereVelkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk
Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereForslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Kapitel 1. Uddannelsernes formål
Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser Kapitel 1 Uddannelsernes formål 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereSTUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM
STUDIESTRT ORUPGRD GYMNSIUM ET GODT STED T LÆRE ET GODT STED T VÆRE DET LMENE GYMNSIUM Hvis du efter folkeskolen vælger det almene gymnasium (stx), får du en meget bredt anvendelig uddannelse. Rækken af
Læs mereStudieretninger 2014-2017
Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820
Læs mereSamfundsfag i gymnasiet
Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereFra elev til student 2010
Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereSagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010
Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2011-2012 Sagsfremstilling: Bestyrelsen
Læs mereRammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1
Rammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1 Formål med workshop BEGREBSAFKLARING: At klargøre, hvad der ligger i begreberne fagligt samspil og flerfaglighed. FORMÅL: At repetere formålet
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning
Læs mereBilag om undervisning i fremmedsprog 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende
Læs mereVelkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts
Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost
Læs mereKUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen
KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen 21-04-2016 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side
Læs mereForslag. Lov om de gymnasiale uddannelser
2016/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr. 16/09695
Læs mereForslag. Lov om de gymnasiale uddannelser
Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2016-17 Fremsat den 9. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser Kapitel 1 Uddannelserne
Læs mereVejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium
Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning
Læs mereSkriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx
50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker
Læs mereUddannelse/ undervisning
Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,
Læs mereStudieretninger 2016-2019
Studieretninger 2016-2019 Studieretninger 2016 2019 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B..side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:
Læs mereBekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser
LBK nr 611 af 28/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 11. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/07856 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSTUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.
STUDIERETNINGER 2017-2020 SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB www.gladgym.dk Faglighed, fornyelse og fællesskab Valg af studieretning Kære 1g elev og dine forældre På Gladsaxe gymnasium tilbyder vi
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereLovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat
Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har nu fremsat lovforslag om de gymnasiale uddannelser med forventet vedtagelse ultimo december 2016.
Læs mereAftale om styrkede gymnasiale uddannelser
Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Indsæt note og
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres
Læs mereGymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.
Læs mereSpørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2
Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk
Læs mereOprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereBekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)
LBK nr 1076 af 04/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 092.72L.391 Senere ændringer til forskriften LOV nr
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1
Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 5
Læs mereStudieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C
Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,
Læs mereVelkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX
Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX Tirsdag den 20. januar 2015 kl. 19.30 Orientering om gymnasiets struktur, årets gang og særlige tilbud STX HHX EUD/EUX HG Årets gang Noget særligt 1/2 år
Læs mereFremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag. til
1 af 15 28-12-2009 10:33 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk (Lempelser for begyndersprog og naturvidenskabelige fag, færre timer i almen studieforberedelse,
Læs mereSlutrapport til Region Hovedstaden
14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKort nyt Skriftlig eksamen sommer 2016 (htx og stx) Bioteknologi A Lidt om gymnasieforliget
Kort nyt Skriftlig eksamen sommer 2016 (htx og stx) Bioteknologi A Lidt om gymnasieforliget 1 Kort nyt Fip-kurser i foråret Møder vil blandt andet have fokus på læreplanerne typisk kl. 10-16 Annonceres
Læs mereRapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret
Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium
Læs mereStudieretninger 2013-2016
Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013 2016 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B.side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:
Læs mereNyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet
Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.
Læs mereNyt om uddannelsessystemet.1. runde
Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning
Læs mere