NOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune

Transkript

1 NOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune Indledende kommentarer De åbne svar er på nuværende tidspunkt ikke gennemanalyseret i fuldt omfang og der er derfor tale om helt overordnede tendenser, som rummer mange ikke fremskrevne nuancer. Næsten alle forældre, der har besvaret spørgeskemaet helt eller delvist, har givet sig tid til at svare i de åbne svarmuligheder. Dette kan tolkes som et udtryk for udbredt interesse for området og oplevelse af relevans ved og forståelighed i spørgsmålene hos respondenterne. Svarene fremstår i høj grad relevante i forhold til spørgsmålene. Godt én procent udtrykker kritik af spørgsmålene eller udtrykker problemer med at forstå spørgsmålene i skemaet. Spørgeskemaet gav forældrene mulighed for åben svarafgivelse på seks områder: Andre faktorer med betydning for barnets trivsel? Fremmende hæmmende faktorer med betydning for at barnet oplever en rollemodel i skolen? Fremmende/hæmmende faktorer med betydning for, at barnet oplever at have mindst én ven? Fremmende/hæmmende faktorer med betydning for, om barnet oplever faglig udfordring? Fremmende/hæmmende faktorer med betydning for, om barnet løbende lærer og udvikler sig? Andre faktorer med betydning for barnets deltagelse i læringsfællesskaber? Forældrenes åbne svar giver mulighed for at fremdrage nuancer i de lukkede svar, som forældrene har afgivet 1 samt i de anbefalinger og opmærksomhedsfelter, som er beskrevet i den kvantitative rapport. I stærk kondenseret form 2 ses følgende i de åbne svar: Kondenserede resultater Forældrenes optagethed af barnets faglige udbytte og undervisningens faglige kvalitet handler i høj grad om differentieret undervisning. Dette resultat af de åbne udsagn bidrager til yderligere belysning af især opmærksomhedsfeltet, 1 Jf. kvantitativ rapport Kondensering af i alt godt 4000 åbne svar 1

2 punkt 3.1 i den kvantitative rapport: Forældrene ser i høj grad de anerkendende dialoger som fagligt anerkendende dialoger. Tid til det enkelte barn, ro og stabilitet i klasserummet ses gennemgående som meget væsentlige faktorer, både i forhold til det undervisningsmæssige/faglige område og i forhold til det trivselsmæssige aspekt. Også dette resultat kan ses som en nuancering af punkt 3.1 i den kvantitative rapport: Betingelserne for etablering af den fagligt anerkende dialog har stor bevågenhed hos forældrene. Forældrene ser i høj sig selv som væsentlige aktører i forhold til det sociale aspekt - ikke mindst i forhold til understøttelse af etablering af vennerelationer. Jf. igen punkt 3.1 i den kvantitative rapport. Forældrenes åbne udsagn understøtter endvidere anbefalingen punkt 2.2 i den kvantitative rapport: Forældrenes mange varierede åbne udsagn belyser, dels hvorledes områder af mindsettes værdier kan forstås ganske forskelligt og måske for forskelligt (?) - se fx punkt 4.1 nedenfor, dels at dele af mindsettet måske med fordel kunne revideres og yderligere konkretiseres gennem lokal dialog med de forskellige aktørgrupper, herunder forældrene - se fx punkt 1.4, 2.2, 3.1 og 3.2 nedenfor. I det følgende uddybes forældrenes svar i relation til de seks områder i kort form: 1. Faktorer med betydning for trivsel I den første åbne svarmulighed lød spørgsmålet: Er der andre faktorer 3, som du vurderer, er betydningsfulde for dit barns trivsel i skolegangen? 1.1 Ro og forudsigelighed Et gennemgående tema i de åbne svar på dette spørgsmål kredser om temaet ro og forudsigelighed i det enkelte barns hverdagsliv i klassen. Forældrene inddrager i denne sammenhæng en række forhold og peger blandt andet på behovet for at minimere anvendelsen af vikarer og plæderer for at eleverne har de samme lærere over flere år. Der peges også på antallet af elever i klasserne som et problem og på hyppig anvendelse af holddeling som elementer, der skaber uro og oplevelse af mange skift. Flere peger også på det forhold, at enkelte elever kan virke forstyrrende og skabe utryghed blandt eleverne. 1.2 God tone og nærvær Et andet gennemgående tema vdr. forhold, der har betydning for det enkelte barns trivsel handler om sproget og tonen i kommunikationen mellem lærer og elever og 3 Kommentar: end de faktorer, der fremgår af mindsettet for inklusion, og som der er spurgt ind til i det foregående i spørgeskemaet (JHL) 2

3 indbyrdes mellem eleverne. Nogle peger på en hård tone og andre på for meget skæld ud. Der efterlyses en god tone og muligheder for, at alle børn i højere grad oplever at blive set og anderkendt såvel socialt som fagligt. 1.3 Faglighed og differentieret undervisning Kombinationen af øget faglighed - herunder viden om diagnoser - og differentieret undervisning fremstår også som et helt centralt tema for forældrene, når de peger på forhold med betydning for det enkelte barns trivsel. 1.4 Inklusion og trivsel for alle - en krævende opgave der involverer alle aktørgrupper Hvis inklusionen skal gennemføres højst mulige trivsel for alle, peges der på en række forhold, som derudover kræver særlig opmærksomhed. På forskellig vis peges der fra forældrenes side på, at alle aktørgrupper må ses som en del af løsningen. Forældrene peger for eksempel på sig selv som en aktørgruppe, der dels via indbyrdes samarbejde og dialog men også via de hjemlige samtaler om skolen kan have stor betydning for alle børns trivsel. Men forældrene peger også på skoleledelsen, pædagoger, lærere og eleverne som væsentlige samarbejdende aktører, når det gælder trivsel. 2. Fremmende og hæmmende faktorer i forhold til at barnet oplever at have en voksen som rollemodel i skolen? Forældrene havde mulighed for at afgive åbent svar på følgende spørgsmål: Hvilken faktor, mener du er vigtigst, for at dit barn oplever at have en voksen rollemodel i skolen det vil sige en voksen, som dit barn oplever som betydningsfuld og værd at ligne? 2.1 Tid og stabilitet Den helt gennemgående faktor, som forældre her peger på er tid. For at barnet skal kunne se den voksne som rollemodel, må den voksne have tid til at fungere som sådan for barnet. Dette tidsaspekt knyttes tæt sammen med faktoren stabilitet. Barnet skal opleve, at den eller de voksne som det vil og kan knytte sig til også er stabilt tilstede på såvel kort som lang sigt. Barnet skal altså ikke opleve mange skift i voksengruppen - men derimod stabilitet. Og barnet skal opleve, at den eller de voksne det vil og kan bruge som rollemodel også er i stand til og har mulighed for at være nærværende, autentisk, troværdig, anerkende og stabil i sin adfærd. 2.2 Rollemodeller i skolen? Flere peger dog også på, at barnet måske ikke har så meget brug for voksne rollemodeller i deres skoleliv. Der peges på, at det er vigtigt, at børnene møder voksne, der gennem sprog og handling viser, at de vil børnene og som er fagligt kompetente, 3

4 men som ikke absolut skal fungere som rollemodeller for børnene. Rollemodellerne finder og har børnene andre steder i deres liv ifølge disse svartyper. 2.3 Hæmmende faktorer? Forældrene havde også mulighed for at svare åbent på spørgsmålet om hæmmende faktorer vdr. barnets oplevelse af en voksen som rollemodel. Spørgsmålet lød således: Hvilken faktor, mener du kan være med til at hæmme at dit barn oplever at have en voksen rollemodel i skolen det vil sige en voksen, som dit barn oplever som betydningsfuld og værd at ligne? Her peges der i vid udstrækning på fravær af de faktorer, der er nævnt lige ovenfor. Men der bliver dog her i endnu højere grad peget på problemet med manglende tid. Og i forlængelse heraf peges der blandt andet på fortravlede voksne, for store klassekvotienter, for meget uro og for mange skift/ustabile relationer. 3. Fremmende og hæmmende faktorer i forhold til at barnet oplever at have mindst én ven? Det tredje område, som forældrene havde mulighed for at afgive åbent svar på drejede sig om mindset-værdien: At alle børn oplever at have mindst én ven Det ene spørgsmål lød således: Hvad kan være med til at fremme, at dit barn oplever at have mindst én ven? 3.1 Forældrene en central aktørgruppe I de åbne svar på dette spørgsmål er det særdeles tydeligt, at forældrene ser sig selv om en meget væsentlig aktør i forhold til, at eget barn både hár venner og kan fungere som ven. Forældrene tilbyder sig i høj grad som aktive medspillere på dette område og ét af de tiltag, der hyppigst nævnes drejer sig om legeaftaler, etablering af legegrupper, trivselsgrupper og lign. Forældrene peger også på egen aktive støtte til barnets fritidsliv som et aspekt. Forældrene peger endvidere på lærerne og pædagogerne som vigtige aktører. Forældrene angiver at pædagoger og lærere på forskellig vis kan understøtte det sociale liv i skolen i bred forstand, både gennem det undervisningsmæssige og herunder gruppesammensætninger og samarbejder på tværs af klasser, alder og køn men også gennem øvrige aktiviteter på skolen, herunder indsatser i forhold til frikvarterer. Generelt er der endvidere stor opbakning til, at skolen gennem tidlig og vedvarende indsats fokuserer på det sociale aspekt af skolelivet. 3.2 Hæmmende faktorer - alle aktørgrupper har forskellige opgaver Forældrene havde også mulighed for at afgive åbent svar på følgende spørgsmål: 4

5 Hvad kan være med til at hindre, at dit barn oplever at have mindst én ven? I de åbne svar på dette spørgsmål inddrager forældrene i langt højere grad flere aktørgrupper. De peger både på ledelsen, lærere/pædagoger/de voksne, på forældrene, på børn i udsatte positioner og på andre børn, som aktører i denne sammenhæng. Vdr. ledelsen Her peger forældrene på behovet for ledelsesmæssigt fokus på det sociale aspekt i skolen og på behovet for tidlig indsats, bl.a. via AKT. Vdr. lærere/pædagoger/de voksne Her peger forældrene på nødvendigheden af tidlig indsats og for behovet for konstant fokus på det sociale aspekt i skolelivet - herunder især mobning og konflikter. Mere konkret peges der på bevidst arbejde med gruppesammensætninger/anvendelse af holddeling/klassesammensætninger, klasseledelse, mobning, uro, for store og for små klasser, frikvartererne, information og samarbejde med forældre samt sprog/tone, børnesyn og fejlfinder-kultur. Vdr. forældrene Her peger forældrene på problemet med lav tolerancetærskel i forhold til børns forskelligheder, at forældre ikke understøtter legeaftaler og manglende samarbejde mellem forældrene samt manglende viden om børn med diagnoser. Vdr. børn i udsatte positioner En del forældre peger også på forhold, som i højere grad knytter sig til det enkelte barn og dets situation. Fx lavt selvværd, barnets handicap, behov for støtte til at danne relationer, at være dygtig, generthed. Andre peger på nogle børns adfærd som meget krævende, hvorved der går opmærksomhed fra de øvrige børn. Vdr. andre børn Mobning mellem børnene fremhæves og der peges på belastende sprog/tone i klassen mellem børnene, klikedannelser og mangel på evne til at følge sociale spilleregler. 4. Tilpas udfordret fagligt - fremmende og hæmmende faktorer 4.1 Differentiering, elev- eller undervisningsdifferentiering? På den åbne svarmulighed: Hvad er det vigtigste for at sikre, at dit barn bliver tilpas fagligt udfordret i skolen? 5

6 svarer forældrene markant enslydende, at differentiering og blikket for det enkelte barns faglige forudsætninger og potentialer er helt afgørende. Svarerne rejser dog spørgsmålet, hvorvidt forældrene forstår differentieret undervisning som elevdifferentieret undervisning eller som undervisningsdifferentiering 4? I nogle svar betones på én gang vigtigheden af blikket for det enkelte barn, klassens mange forskelligheder og potentialerne i at lade disse forskelligheder mødes i et fagligt fællesskab. I andre svar efterlyses der mere individualiserede forløb og niveaudeling, hvilket er forståelser af differentiering, der snarere kan betegnes som elevdifferentiering. 4.2 Ro Temaet omkring ro i klassen fremhæves også i denne sammenhæng af forældrene. Dette aspekt uddybes blandt andet ved henvisninger til, at lærere ofte må bruge megen tid på konflikter, urolige børn og manglende klasserumskultur. 4.3 Hæmmende faktorer? Forældrene havde også mulighed for at afgive åbent svar på spørgsmålet: Hvad kan virke hindrende for at dit barn bliver tilpas fagligt udfordret i skolen? 4.4 Tid Spørgsmålet om tid og ressourcer står helt centralt her i forældrenes svar. Forældrene ser det som et væsentligt problem, hvis der ikke er tid til at læreren kan og har mulighed for at imødekomme den enkelte elevs faglige udfordringer. Forældrene nævner i denne sammenhæng problemet med for mange elever i klasserne og at lærerne skal bruge for meget tid på generelle sociale problemer i klassen samt faglige udfordringer i forhold til enkelte elever. 4.5 Uro og larm En meget stor del af forældrene peger også i denne sammenhæng på uro og larm i timerne, som en væsentlig hæmmende faktor. Nogle ser denne uro som et generelt problem, hvor mange elever ikke kan honorere en læringsfremmene klasserumskultur, mens andre peger mere specifikt på, at enkelte elever forårsager uro og larm. 4.6 Laveste faglige fællesnævner En del forældre tematiserer også det forhold, at det kan virke hindrende for den faglige udfordring, hvis det er den laveste faglighed, der fungerer som faglig fællesnævner. 4 For nærmere belysning og begrebsafklaring se: Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, (2004): Undervisningsdifferentiering i folkeskolen, oglund, Jens H. (2006): Undervisningsdifferentiering og elevernes forskellige forudsætninger, i Lund, Jens H. og Torben N. Ramussen, Almen didaktik, s Se også den kvalitative evalueringsrapport Lund 2013, hvor forældre og læreres måske forskellige forståelser af faglighed tematiseres. 6

7 4.7 Lærerskift For hyppige lærerskift nævnes også som en vigtig hæmmende faktor. Dog ikke så ofte som de øvrige ovenstående temaer. 5. Fremmende og hæmmende faktorer i forhold til at barnet løbende lærer nyt og udvikler sig Det ene af de to åbne spørgsmål i denne sammenhæng lød således: Hvad er vigtigt for at fremme, at dit barn løbende lærer nyt og udvikler sig i skolen? 5.1 Fokus på undervisningen og læreren Forældrenes fokus retter sig i svarene på dette spørgsmål meget tydeligt mod undervisningen og læreren. Forældrene ser den differentierede, varierede, velforberedte og spændende undervisning, som den helt centrale fremmende faktor. Og de ser den kompetente, opdaterede og fagligt dygtige lærer, som den helt centrale aktør i denne sammenhæng. 5.2 Ro og tid Endnu gang fremtræder ro i klassen, som en meget vigtig fremmende faktor hos forældrene på samme måde som tidsfaktoren på forskellig vis tildeles en meget vigtig rolle: tid til forberedelse, tid til efteruddannelse, tid til det enkelte barn. 5.3 Det sociale aspekt Flere forældre nævner også det sociale aspekt eller sider af det sociale aspekt som en fremmende faktor, men jf. punkt 5.1 er det det didaktiske aspekt, som indtager den helt dominerende position i de åbne svar på dette område. 5.4 Hæmmende faktorer? Forældrene nævner langt overvejende de samme faktorer og i samme omfang som i spørgsmålet om de fremmende faktorer. Undervisningen, læreren, uro og manglende tid er faktorer, der træder meget tydeligt frem, som potentielle hæmmende faktorer for løbende læring og udvikling. Forskellige sider af det sociale aspekt nævnes også - men ikke i så dominerende grad. 6. Andre faktorer? Det sidste åbne spørgsmål til forældrene lød: er der andre faktorer, som du vurderer som betydningsfulde for dit barns deltagelse i læringsfællesskaber? Ca. halvdelen af respondenterne har valgt at svare på dette spørgsmål og der tegner sig ikke et entydigt billede af, hvilke øvrige faktorer forældrene peger på. Under denne 7

8 åbne svarmulighed har godt én procent af respondenterne valgt at yde kritik af spørgeskemaets spørgsmål, sprog og omfang. 8