Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Transkript

1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk karakter, er projekter i dag mere varierede, herunder også medarbejder- og organisationsudviklingsprojekter. Medarbejder- og organisationsudviklingsprojekter kræver deltagelse af mange forskellige parter i virksomhederne, og får erfaringsmæssigt størst succes hvor det lykkes at etablere et ejerskab af projektets mål og metode i både ledelse og medarbejdergruppe. For at udvikle værktøjer og metoder til succesfuld projektgennemførelse, har der igennem slutningen af 1990 erne været gennemført forskellige udviklingstiltag. Et af dem er USR-projektet, støttet af EUs Socialfond, omfattende 13 arbejdspladser, der hver især udarbejdede selvstændige projekter. Arbejdspladsprojekterne havde meget forskellige mål og indgangsvinkler, men ville alle indføre Det Udviklende Arbejde (DUA). Erfaringerne fra USR-projektet viste bl.a. hvilken positiv effekt virksomhedsinterne projektkoordinatorer havde på projekternes succes. Men erfaringerne viste også et behov for kvalificering af disse koordinatorer, da det ingenlunde kan antages, at medarbejdere i danske virksomheder, der oprindeligt er ansat til varetagelse af andre funktioner, umiddelbart kan koordinere medarbejder- og organisationsudviklingsprojekter. Uddannelsen her bygger på erfaringerne fra USR-projektet med kvalificering af projektkoordinatorer, og de positive og negative oplevelser koordinatorerne havde gennem deres egne projekter. 3 GDJRJLVNVWUXNWXU Det valgte pædagogiske princip har sine rødder i erfaringslæringen, med en respekt for voksne uddannelsesdeltageres forskellige læringsstile. Dertil kommer en forståelse for effekt i læring gennem egen eksperimenterende øvelse. Dvs. det forudsættes at deltagerne er i en projektramme, som gør at undervisningens emner kan relateres til konkret projektarbejde og værktøjer kan afprøves i en realistisk sammenhæng. Projektrammen fordrer samtidigt at undervisningen gennemføres i en action learning form, der bedst skaber mulighed for en vekselvirkning mellem undervisning og konkret projektarbejde. Igen for at tilgodese det pædagogiske princip alt i alt for at sikre størst mulig effekt og hindre indkapsling af det lærte.,qgkrogvvdpphqk QJ Indholdet i undervisningen er struktureret omkring USR-projektets 15 udviklingsværktøjer. Samtidigt lægges op til en differentiering i undervisningens tilrettelæggelse, der gør, at deltagernes forskellige behov for at arbejde dybere med enkelte værktøjer skal kunne tilgodeses.

2 3ODQO JQLQJXGGDQQHOVHQ Uddannelsen bør planlægges som 5 X 2 dages undervisningsmoduler over en periode på ikke mindre end 3 måneder. Samtidigt oprettes en web-dialog, hvor deltagerne indbyrdes kan kommunikere foruden muligheden for vejledning fra lærerside. Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: 3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ5HVXOWDWHU Modul 1 Modul 2 1. Velkomst ƒ Præsentation af undervisningsmål og -rammer, underviser og deltagere, ƒ organisering af web-dialog og vejledning og ƒ gensidig afklaring af forventninger. 2. Udviklingsmål ƒ Grundlægge en fælles vision for processens resultater, ƒ skabe mental og konkret forestilling om processen og dens forudsætninger og ƒ sikre grundlag for at lede processen. 3. Organisationens og kulturens modenhed for udviklingsprocesser ƒ Klarere erkendelse om kulturens/strukturers påvirkning af udviklingsprocesser, ƒ afdække/påvirkning af faktorer, der kan fremme en udviklingsproces og ƒ påvirkning af lederroller generelt. 4. Formidling om udviklingsprocessen i egen virksomhed ƒ Sikre en tilstrækkelig fokus, opmærksomhed og forpligtelse til projektet tilpasset deltagerniveau og fase i projektet og ƒ støtte til opbygning af formidlingsplan og formidlingens indhold 5. Koordinatorens rollebillede ƒ Anvise hvad det er for generelle krav, der stilles til rollen, ƒ skabe egen præcise rollebillede, der giver trækkraft til en god kvalificering og ƒ give omgivelserne en forventning om samspil med koordinatoren. 6. Lokalt netværk og referencegruppe ƒ Opnå en god erkendelse om, hvad et projekt kan bruges til, ƒ få ideer til at opbygge netværk og ƒ finde egen rolle i netværk

3 Modul 3 Modul 4 Modul 5 7. Ramme og plan for udviklingsprocessen ƒ Sikre et sammenhængende billede mellem hvad vi vil og hvad vi gør, ƒ give alle involverede personer et fælles billede og en fælles forventning til processen og ƒ undgå forstyrrelser, der kunne være forudset. 8. Rammer for lederkvalificering ƒ Sikre forståelse for projektet og et tilstrækkeligt ledelsesmæssigt engagement, ƒ kvalificere ledere til de roller, som processen foreskriver for ledere og ƒ skabe indsigt i eventuelle struktur-/kulturpåvirkninger, foranlediget af processen. 9. Formidlingskoncept ƒ Lære at påvirke andre i overensstemmelse med ønskede resultater, ƒ sætte struktur på forberedelsen, så der opnås en god følelse af sikkerhed og ƒ sikre en god fleksibilitet i formidling. 10. Rammer for medarbejderkvalificering ƒ Opbygge et både visionært billede og en konkret forventning hos medarbejderen til fremtidige job, ƒ påbegynde rolleopbygning og ƒ give medarbejderen mulighed for at tage stilling til udviklingen af arbejdspladsen. 11. spil, barrierer og vanskelige holdninger ƒ Opbygge begrebsapparat til at forstå barrierer i udviklingsprocesser hos personer og kultur, ƒ analysere modstande og psykologiske spil i organisationen og ƒ tilrettelægge processer der bearbejder forskellige typer barrierer. 12. Fra rollebillede og DUA-kompetencer til kvalificering ƒ Tilrettelægge transformation fra rollebillede til handling både gennem mentale modeller og ved konkret træning, ƒ sikre en indarbejdelse af DUA-processer i de fremtidige arbejdsnormer og ƒ tilpasse strukturer og kulturen så disse forudsætninger fremmer kvalificeringen 13. Status som drivkraft i den fortsatte udviklingsproces

4 ƒ Synliggøre erfaringer, fremdrift, barrierer mv. af hensyn til projektets fortsatte tilrettelæggelse/planjustering, ƒ sætte fokus på/belønne de kræfter, der hovedsagelig bærer projektet og ƒ forny ressourcer, indsatser osv. i overensstemmelse med behovet herfor. 14. Evaluering af undervisning ƒ Slutevaluering og aftaler i ft. effektvurdering. $IKROGHOVHVIRUPHU Den anbefalede split-afholdelsesform, bør bindes sammen af muligheden for dialog pr. eller konferenceforum. Ultimativt vil uddannelsen kunne gennemføres som fjernundervisning. Med udgangspunkt i de muligheder, der haves i et mail-system, skal underviseren overveje forhold omkring svarfrister og frister for modtagelse af beskeder. Det kan anbefales at have svarfrister på ikke over 24 timer for kvittering for modtagelsen. En såkaldt web-dialog skal være aktiv for at have nogen som helst værdi såvel fagligt som pædagogisk, men aktiviteten skal ikke blive et mål i sig selv det er alene et middel til størst mulig effekt. De anbefalede 2-dages moduler kan evt. splittes yderligere, men bør overvejes nøje, da modulerne også har den pædagogiske effekt at skabe rum for refleksion i ft. undervisningens indhold og deltagernes egne projekter. En yderligere opsplitning af modulerne kunne komme på tale ved aften- /weekendundervisning. Undervisningen vil normalt gennemføres som dagundervisning på hverdage, mens vejledning vil kunne aftales efter behov og muligheder for både deltagere og underviser. 8QGHUYLVQLQJVPDWHULDOHU Undervisningsmaterialerne har sit udgangspunkt i USR-projektets produktoversigt. Alle produkterne kan rekvireres og forefindes både i trykt og elektronisk form. Eksempler på materialer: 9 UNW MVVDPOLQJ 15 værktøjer/metoder til DUA-arbejdspladsprocesser, der bl.a. er udformet som check-lister til koordinatorernes selvkvalificering og forberedelse. (IIHNWYXUGHULQJVUHGVNDE 7HPRUO EVEHVNULYHOVHU 21 forskellige beskrivelser af konkrete problemstillinger, som konsulenter og koordinatorer har oplevet på arbejdspladsen. Beskrivelserne er udført af praktikere til praktikere..xuvxvehvnulyhovhu Beskrivelser af 10 seminarer for medarbejdere og 10 for ledere.

5 )RUVNQLQJVUDSSRUWHU Delrapport 2: Læring og udvikling i arbejdet Erfaringer med Det Udviklende Arbejde Værktøjssamling vil gøre det ud for en grundbog på uddannelsen, der både kan tjene til at strukturere undervisningen på modulerne og støtte deltagernes arbejde imellem modulerne..ydolwhwvvlnulqjxggdqqhovhq Det er en klar forudsætning, at underviseren grundlæggende er én og samme gennem hele uddannelsen og til alt vejledning. Dette for at sikre kontinuitet i processen. Der kan selvfølgelig være behov for at trække på forskellige ressourcepersoner i forbindelse med undervisningen, men for at holde den røde tråd for hele holdet, og de enkelte virksomhedsprojekter, kræves en gennemgående person. Også af hensyn til kvalitetssikringen er den gennemgående person vigtig. Hvert modul bør sluttes med en delevaluering, foruden der løbende bør evalueres på både indhold og form i forhold til uddannelsens mål og deltagernes forventninger. $QGHW 3URMHNWRUJDQLVHUHWXQGHUYLVQLQJ Det anbefales at organisere undervisningen efter de projekter deltagerne selv kommer med. Det betyder at der tages stort hensyn til deltagernes forskellige forudsætninger og vilkår for deltagelse på uddannelsen, men samtidigt kræves høj grad af deltagerstyring og engagement. Lærerstyret plenumundervisning og diskussioner bør begrænse sig til et absolut minimum. Plenum kan som udgangspunkt bruges til formidling af værktøjer på et overordnet niveau, mens selve forberedelse og afprøvning foregår i snæver tilknytning til de enkelte virksomhedsprojekter med underviseren som konsulent på processen. Deltagerne skal motiveres til at skrive deres egen drejebog for hhv. deltagelse på uddannelsen og koordination af eget projekt. De skal ligeledes motiveres til at bruge hinanden som inspiratorer og idé-afprøvere. Undervisningen skal tilrettelægges så deltagerne får størst mulig indflydelse på processen i forhold til uddannelsens synlige mål. Derfor kan det være særdeles svært at udarbejde en undervisningsplan med forløbsbeskrivelse for andet end nogle forventelige indholdspunkter. Underviserens væsentligste redskab bliver spørgeteknikken, idet gennem spørgsmål kan skabes en oplevelse af manglende viden, indsigt eller forståelse. Det kan anbefales at underviseren afklarer rollebillederne for sig selv vha. Værktøj 4 Konsulentens rollebillede i Værktøjssamling.