NOTAT. Behandling af høringssvar i forbindelse med høring af Varmeplan

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION NOTAT Emne: Til: Behandling af høringssvar i forbindelse med høring af Varmeplan Byrådet Dato: 20. november 2008 Sagsbeh.: Lotte Kjær Journalnr.: I forbindelse med den offentlige høring af Varmeplan i perioden fra den 9. september til den 4. november 2008 er der indkommet en række høringssvar til planen. Dette notat sammenfatter høringssvarene og kommunens bemærkninger. De indkomne høringssvar ligger i sagen. Følgende har indgivet høringssvar: 1. VEKS, Roskildevej 175, 2620 Albertslund 2. Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a., Lerbækvej 17, 2680 Solrød Strand 3. John Tingleff, Solsikkemarken 5, 2680 Solrød Strand 4. Niels Christiansen, Egevej 25, 2680 Solrød Strand 5. Sonja og Kurt Kløve Sørensen, Vester Lagunevej 1, 2680 Solrød Strand 6. Team Miljø, Teknisk Administration 7. Team Plan og Byg, Teknisk Administration 1. VEKS, Roskildevej 175, 2620 Albertslund 1. VEKS påskynder at kommunen har taget initiativ til at revidere den gamle varmeplan og at planen har et højt ambitionsniveau omkring den fremtidige varmeforsyning i kommunen, herunder udbygning af fjernvarmen. VEKS gør opmærksom på at en udbygning af fjernvarmen vil kræve store investering af Solrød Fjernvarmeværk. 2. VEKS anfører at det er vigtigt at der sker en konvertering af opvarmning med olie til henholdsvis naturgas og fjernvarme. Derudover, at der bør gives prioritet til konvertering af opvarmning med naturgas til fjernvarme i de sammenhængende erhvervsområder i henholdsvis Havdrup og Solrød Strand. 3. VEKS anfører at der som alternativ til etablering af biogasanlæg bør undersøges mulighederne for at fjernvarmenettene i Havdrup og Solrød Strand ved etablering af en ny ledning. VEKS mener at etablering af et biogasanlæg bør vurdere i en større sammenhæng end kun ift. Solrød Kommunes biomassepotentiale. VEKS anbefaler at vedvarende energianlæg (som biogasanlæg) optimeres i regionen og bruger det transmissionsnet, som allerede er anlagt. 4. VEKS anfører at de er meget positive overfor at Solrød Kommune vil gå forrest og sætte mål for afkøling af fjernvarmevandet i de kommunale bygninger. Det vil give en positiv miljøgevinst hos alle involverede parter. C:\Temp\eDagsorden.OfficeToPdfService\ecf52cda-351b-48c6-8c54-8b83a9cbce80.doc

2 Kommunens bemærkninger: Ad 1: Kommunen er opmærksom på, at en gennemførelse af planen kræver investeringer af Solrød Fjernvarmeværk (SFV). Ad 2: Kommunen er opmærksom på den miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinst ved at fortætte specielt fjernvarmeområderne. Kommunen er enig i, at erhvervsområderne bør have prioritet i bestræbelserne på at konvertere fra naturgas til fjernvarmen. Men for at det skal kunne realiseres skal SFV foreligge konkrete projektforslag til godkendelse i Byrådet. Kommunen er opmærksom på, at en væsentlig barriere for konverteringen kan være, at HNG formentligt (frem til 2014) vil kræve økonomisk kompensation for mistede indtægter til afskrivning af ledningsnettet, således at det ikke går ud over HNG's tilbageværende naturgaskunder. Forslaget er på linje med indholdet i Varmeplanen og medføre derfor ingen ændringer. Ad 3: Kommunen prioriterer meget højt tiltag til at udnytte den akvatiske biomasse (brunalger mv.), der kommer fra kommunens strandrensning, foruden slam fra Solrød Renseanlæg mv.. Kommunen vil derfor iværksætte en forundersøgelse i 2009 til afklaring af, hvorledes kommunens bioaffald kan udnyttes til biogasproduktion og evt. indpasses til kraftvarme i overensstemmelse med Regeringens og Folketingets energipolitiske målsætninger. I første omgang er der i den nye varmeplan skitseret muligheden for at konvertere Havdrup kraftvarmeværk om til biogas, men kommunen er åben over at undersøge og sammenligne alternativer, f.eks. muligheden for at forbinde fjernvarmenettene i Havdrup og Solrød Strand ved etablering af ny fjernvarmeledning. Kommunen er ligeledes interesseret i et samarbejde med nabokommunerne omkring udnyttelse af biomasseressourcerne regionalt set. VEKS forslag, for så vidt angår undersøgelse af muligheden for at forbinde fjernvarmenettene i Havdrup og Solrød, indarbejdes i Varmeplanen. Ad 4: Ingen bemærkninger. 2. Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a., Lerbækvej 17, 2680 Solrød Strand 5. Solrød Fjernvarmeværk (SFV) anfører, at de finder forslag til varmeplan spændende og at planen, på en sober måde, belyser de miljømæssige opgaver der presser sig på. SFV anfører endvidere at de ser frem til et fortsat godt samarbejde med kommunen. 6. SFV anfører, at der i deres nuværende forsyningsområde restere ca. 400 ejendomme, der kan konvertere til fjernvarme. SFV påpeger at Byrådet kan beslutte en tilslutningspligt for disse. 7. SFV anfører at de ikke har den store tiltro til biogasanlæg og at de mener, at det bør vurderes om det såfremt - kan etableres i samarbejde med flere kommuner. Derudover anfører SFV at en hensigtsmæssig placering af et biogasanlæg vil være i tilknytning til VEKS-forsyningsnet. 8. SFV anfører, at det bør vurderes nærmere hvilke fordele og ulemper, der ligger i at forbinde Havdrup med VEKS-nettet. dvs. etablering af en forsyningsledning fra SFV til Havdrup. 2

3 9. SFV anfører, at en konvertering af naturgas til fjernvarme med fordel kan ske i industriområdet tæt ved SFV og i villaområderne afgrænset af Maglekærvej, Tåstrupvejen, Vestre Grænsevej og S-banen. Kommunens bemærkninger Ad 5: Ingen bemærkninger. Ad 6: Kommunen har lovhjemmel til at indføre tilslutningspligt med op til 9 år udsættelsesmulighed for berørte bygningsejere, men som anført i Varmeplanen er kommunens politik, at konverteringen skal foregå af frivillighedens vej. SFV s forslag til tilslutningspligt medtages ikke i Varmeplanen. Ad 7: Der henvises til kommunens kommentarer ad 3. Ad 8: Der henvises til kommunens kommentarer ad 3. Ad 9: Hvis en overvejende andel af boligejerne i de omtalte villaområder viser interesse for fjernvarme, vil kommunen stærkt anbefale, af SFV får udarbejdet et projektforslag for konvertering til fjernvarme. Mht. forslag om erhvervsområderne henvises til kommunens kommentarer ad 2 og John Tingleff, Solsikkemarken 5, 2680 Solrød Strand 10. John Tingleff anfører, at Byrådet foretrækker at kombinere scenario B og C og spørger i den forbindelse om der, som alternativ til kollektiv varmeforsyning, kan gives tilladelse til at bruge solvarme eller brændeovn som opvarmning. 11. John Tingleff foreslår, at borgere, der har fjernvarme, for besøg af varmespecialister som finindstiller deres anlæg og rådgiver. Kommunens bemærkninger Ad 10: Kommunen vil ikke umiddelbart anbefale supplerende varmekilder såsom solvarme og brændeovne i fjernvarmeområder. Fjernvarmekunder har ikke aftagepligt, og en brændeovn kan være et relevant alternativ, hvis gældende miljøkrav overholdes. Kommunen vil dog understrege, at supplerende varmekilder næppe vil være økonomisk fordelagtige, ligesom deres bidrag til miljøforbedringer vil være begrænsede set i forhold til fjernvarme. John Tingleff forslag til brug af solvarme eller brændeovn i fjernvarmeområder medtages ikke i Varmeplanen. Ad 11: Ifølge Folketingets aftale fra 2005 om den fremtidige energispareindsats skal energiforsyningsselskaberne sikre, at alle forbrugerne i deres forsyningsområde årligt for bedre information om deres energiforbrug og muligheder for energibesparelser. Dette er allerede anført i Varmeplanen. John Tingleff forslag er på linje med indholdet i Varmeplanen og medføre derfor ingen ændringer. 3

4 4. Niels Christiansen, Egevej 25, 2680 Solrød Strand 12. Niels Christiansen anfører, at kommunen ønsker at tage udgangspunkt i Scenario C, hvor en del af naturgasforsyningen bevares. Niels Christiansen ønsker at vide, hvor stor en del af naturgasforsyningen kommunen forventer, der bevares. 13. Niels Christiansen anfører, at kommunen bør oplyse, om det er hensigten at konvertere områderne øst for Strandvejen fra naturgas til fjernvarme. 14. Niels Christiansen anfører, at solvarme og varmepumper ikke kan dække det totale varmebehov for en husstand, men at der bør gives mulighed for at disse varmekilder bruges som erstatning for naturgas og olie såfremt de kan dække 75 % af det årlige energiforbrug til opvarmning og varmt brugsvand. 15. Niels Christiansen anfører, at maksimal uafhængighed af fossile brændstoffer er en meget upræcis angivelse. Niels Christiansen foreslår, at kommunen anfører, hvad man ønsker at nedbringe energiforbruget i nybyggeri til, f.eks. udtrykt i kwh/m2. Kommunens bemærkninger: Ad 12: Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en del af naturgasforsyningen, der på længere sigt bevares. Som det fremgår af Solrød Kommunes varmeplan, er det kommunens ambition på sigt - i henhold til Varmeplanens scenario C - at få konverteret olie- og naturgasfyring over til fjernvarme i de bymæssige bebyggelser med det formål at få nedbragt kommunens CO2-belastning. Med dette markerer den nye varmeplan, at kommunen af hensyn til de langsigtede klimamål nu vil opbløde den skarpe geografiske afgrænsning mellem fjernvarme og naturgas, der blev fastlagt i kommunens oprindelige varmeplan tilbage i Det gælder således også områder, der hidtil overordnet er vurderet til mindre økonomisk attraktive for fjernvarme, som for eksempel områderne øst for Strandvejen. Som det fremgår af kommunens afsnit om det lovgivningsmæssige grundlag, er det imidlertid kun muligt at gennemføre de ambitiøse planer, hvis det er samfundsøkonomisk fornuftigt og økonomisk attraktivt for Solrød Fjernvarme. Desuden lader det sig vanskeligt gennemførligt uden bred interesse blandt berørte ejendomme. Niels Christiansens bemærkning medtages i Varmeplanen. Kommunen vil tydeliggøre at det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en del af naturgasforsyningen, der på længere sigt bevares. Ad 13: Kommunen kan ikke med gældende lovgivning søge områderne øst for Strandvejen konverteret inden for en bestemt tidsramme og på grundlag af et fastlagt overslagsbudget. Varmeplanen er nemlig ikke efter gældende lovgivning juridisk bindende, påfører ikke kommunen nogen anlægsinvesteringer, og påfører ikke borgerne pligt til at konvertere til f.eks. fjernvarme. Udviklingen vil blive styret af, hvad der vil vise sig område for område at være samfundsøkonomisk optimalt, hvorfor implementeringen af Varmeplanen i sin natur vil være dynamisk. Med den nye varmeplan kan kommunen f.eks. anmode Solrød Fjernvarme om skridtvis at udarbejde projektforslag for nye områder, der kan være økonomisk attraktive, og hvor de kan tilbyde kommende kunder et godt tilslutningstilbud. Dette skal ses i lyset af, at ener- 4

5 giprisernes himmelflugt har gjort fjernvarme mere konkurrencedygtig i områder, som man ellers hidtil har betragtet som mest velegnede til f.eks. naturgas. Niels Christiansens forslag medtages ikke i Varmeplanen. Ad 14: Under processen mod en mere miljøvenlig varmeforsyning kan det vise sig, at visse områder ikke vil være økonomisk attraktive at tilslutte fjernvarme, som ellers antaget i Varmeplanens scenario C. Det vil dels betyde korrektion af Varmeplanen, der som nævnt dynamisk opdateres, dels at kommunen forpligter sig til at informere om/sætte fokus på andre økonomisk attraktive forsyningsformer for de pågældende bygninger, idet kommunens overordnede mål er maksimal CO2-neutralitet. Det kunne f.eks. være en kombination af træpillefyr og solvarme eller varmepumper med elvarme eller anden varmebackup, idet solvarme eller varmepumper ikke alene kan dække det fulde varmebehov, uden at det anlægsmæssigt vil være urimeligt dyrt. Det kan også være, at helt ny teknologi, såsom brændselsceller, vil kunne indpasses om ikke så mange år. Kommunen anser, at økonomiske, tekniske og miljømæssige forhold fortsat bør være borgernes beslutningsgrundlag for valg af egen varmeforsyning, og kommunen agter ikke med Varmeplanen at indføre yderligere krav til varmeanlæggenes udformning og drift, som f.eks. et konkret tal på 75% som foreslået på fordelingen mellem solvarme eller varmepumper og andre varmekilder. Niels Christiansens forslag medtages ikke i Varmeplanen. Ad 15: For nybyggeri ønsker kommunen ikke i Varmeplanen at angive, hvor meget varmeforbruget skal nedbringes i f.eks. kilowatttimer pr. kvadratmeter. Sådanne nøgletal vil som angivet i Varmeplanen afhænge af det til enhver til gældende bygningsreglement, hvor stadige stramninger forventes indført. Niels Christiansens forslag medtages ikke i Varmeplanen. 5. Sonja og Kurt Kløve Sørensen, Vester Lagunevej 1, 2680 Solrød Strand 16. Sonja og Kurt Kløve Sørensen anfører, at Varmeplanen er diffus og at der mangler dokumentation for, at målene kan opfyldes. 17. Sonja og Kurt Kløve Sørensen anfører, at solcellesystemer, jordvarmeanlæg, varmpumper kan bidrage positivt til reduktion af CO2, men at de ikke bliver omtalt i særlig grad i Varmeplanen. 18. Sonja og Kurt Kløve Sørensen anfører, at de ser Varmeplanen som en måde at hverve nye kunder for fjernvarme og naturgas 19. Sonja og Kurt Kløve Sørensen anfører, at teksten om de landspolitiske problemstillinger vedr. energiforsyning er unødvendig fyld og forvirrende for borgerne. Kommunens bemærkning: Ad 16: Kommunen har ikke lovhjemmel til at gøre Varmeplanen mere konkret. Det skyldes, at kommunen hverken har eller agter at benytte styringsmidler til at pålægge borgerne en bestemt varmeforsyning. Kommunen har på baggrund at konkrete projektforslag og via lokalplaner mulighed for at pålægge borgerne tilslutningspligt eller forblivelsespligt, men det er generelt kommunens politik, at individuelle beslutninger vedr. varmeforsyning bør foregå med borgernes samtykke. 5

6 Det er imidlertid formålet med Varmeplanen at fremlægge kommunens politik på varmeforsyningsområdet. Det betyder, Varmeplanens formål er at opstille kommunes langsigtede målsætninger mod bæredygtighed og CO2-neutralitet og at fremlægge kommunens prioriteringer, mål og indsatser de kommende år. Ad 17: Kommunen vil gerne gøre opmærksom på, at jordvarmeanlæg og andre varmpumpeanlæg ikke nødvendigvis bidrager mere positivt til reduktion af CO2 end fjernvarme, idet disse anlægs forbrug af el betyder en vis CO2-belastning til for trods deres høje virkningsgrad. Men både el- og fjernvarmesektoren er pålagt og arbejder med stadig stigende reduktion af deres CO2-emissioner. Kommunen ser derfor positivt på varmpumpeløsninger, men vil dog gøre opmærksom på, at de kan afstedkomme visse støj- og komfortproblemer, ligesom jordvarmeanlæg både er pladskrævende og kan være meget dyrt at anlægge. Kommunen anser dog ikke solceller som en bidragyder til en mere miljøvenlig varmeforsyning, men derimod til en mere miljøvenlig elforsyning, hvorfor solceller ikke indgår i Varmeplanen. Indgår f.eks. solceller til drift af en varmpumpe, vil solcellernes elproduktion under alle omstændigheder blive udvekslet med el fra det øvrige el-system og bidrager således samlet set for samfundet til en mere miljøvenlig elproduktion. Ad 18: Det er ikke formålet med Varmeplanen at hverve nye kunder for en bestemt varmeforsyning, men at opstille politiske mål og indsatser, som kommunen kan bidrage med til en mere bæredygtig, CO2-neutral og økonomisk fornuftig fremtid. Kommunen vil dog gerne understrege, at den anser øget fjernvarme fra det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem som et vigtigt middel til at opnå de kommunale målsætninger. Ad 19: Teksten om de nationale og internationale politiske beslutninger og målsætninger vedr. energiforsyning er taget med i Varmeplanen for at præcisere inden for hvilke lovgivningsmæssige og energipolitiske rammer, som kommunen gennemfører dets varmeplanlægning. Det var ikke hensigten, at det skulle virke som unødvendig fyld og forvirrende for borgerne, men må anses for yderst nødvendig information til borgerne om kommenens plangrundlag. 6. Team Miljø, Teknisk Administration 20. Team Miljø har kommentar til side 7-8 i Varmeplanen om varmepumper. Teamet mener at der bør tilføjes, at mange varmepumper skaber støjforurening. Kommunens bemærkning: Ad 20: Kommunen er enig i Team Miljø s kommentar. Team Miljø s forslag medtages i Varmeplanen. 6

7 7. Team Plan og Byg, Teknisk Administration 21. Team Plan og Byg har nogle faktuelle rettelser til planen. 22. Team Plan og Byg foreslår, at kommunen går sammen med en nabokommune om etablering af et biogasanlæg og at placering af anlægget bør fremgå af Varmeplanen. 23. Team Plan og Byg anfører vedr. afsnittet om mål og indsatser punkt 4, at det er dyrt hvis kommunen skal yde finansiel støtte til projekter vedr. etablering af vedvarende energi i områderne uden for fjernvarmeområderne. Kommunens bemærkning: Ad 21: Kommunen er enige i de faktuelle rettelser. Team Plan og Bygs rettelser medtages i Varmeplanen. Ad 22: Der henvises til kommunens kommentarer ad 3. Ad 23: Kommunen er enig i at det er dyrt, hvis kommunen skal yde finansiel støtte til etablering af vedvarende energiprojekter. Team Plan og Bygs bemærkning medtages i Varmeplanen, idet sætningen slettes. 7