MØDEREFERAT Skolebestyrelsen, Utterslev Skole

Transkript

1 Mødedato 20. august 2014 Tid Sted Skolen Deltagere Claus Staal Annette Gregersen Henning Afzelius Eskil Toft Thuesen Heidi Bay Schnuck Kirsten Birk Olsen Thomas Trier Andersen Louise deltager som suppleant på mødet. Medarbejderrepr.: Marie L. Færing (MLF) og Mette Sommer (MS) Skoleledelse: Ulla Jensen (UJ), Alice Jacobsen (AJA) og Jeanette H. Larsson Elevrepr.:, Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden og punkter til evt. 2. Punkter til beslutning: 2.a Konstituering af bestyrelsen 2.b Et til to medlemmer vælges til at deltage i Skole og Forældres Landsmøde c Høringssvar vedr. organisatorisk og fysisk placering af 10.klasse samt høringssvar vedr. sprog og integration (deadline henholdsvis 29.8 og 12.9). Den 1. juli skulle alle have modtaget høringsmateriale om begge området. Materialet er omfattende og tager lidt tid at sætte sig ind i. 3. Nyt fra Elevrådet 4. Punkter til drøftelse: Med hvad og hvordan skal skolebestyrelsen arbejde? Skolebestyrelsesrepræsentant Anette Gregersen vil fortælle om rammerne for skolebestyrelsesarbejdet. Samarbejdet med Forældrerådet i UFOen 5. Punkter til orientering: Kvalitetsrapport 2014 (UJ) 6. Meddelelser fra Skolens ledelse 7. Meddelelser fra Formanden 8. Meddelelser fra Pædagogisk Råd 9. Evt. Godkendelse og underskrivelse af beslutningsreferat Udsendt: Af: Journalnr.: Side UJ 1

2 Side 2 Ad 1. Godkendelse af dagsorden og punkter til evt. Dagsordenen er godkendt. Ad 2. Punkter til beslutning: 2.a Konstituering af bestyrelsen Vi indledte med en præsentationsrunde. Claus blev valgt som formand for SB. Anette blev valgt som næstformand. Ad 2.b Et til to medlemmer vælges til at deltage i Skole og Forældres Landsmøde Udsættes til vi ved mere om indholdet. Claus har ansvaret. Louise til meldes som suppleant til Skole og Forældre organisationen, så hun kan få de mails de øvrige SB-medlemmer får. Claus undersøger mulighederne for, om suppleanten kan deltage i arrangementet på Bella Sky. Ad 2.c Høringssvar Vedrørende organisatorisk og fysisk placering af 10. klasse Hvorfor ændre noget, der i forvejen fungerer ved de eksisterende 10.klasser? Der mangler sammenhæng og brobygningsaktiviteter. Det skal være en del af 10.klasses profil. Det er oplagt at tænke nye tanker om 10.klasser. Det der skal foregå i 10. skal ligge i forlængelse af reformens intention. Resultat fra Rambøll fremhæver, at pædagogernes tidlige indsats har indflydelse på elevernes gennemførelsesprocent i ungdomsuddannelse. Søgemønsteret fremgår af høringsmaterialet. Ærgerligt, hvis et centraliseret tilbud forhindrer de differentierede og lokale tilbud. Der er en fare for, at de unge mennesker kan blive presset ind i nogle tilbud, som fratager andre uddannelsesmuligheder, indflydelse og ansvar. SB har behandlet høringsudkastet. Det har ikke nogen betydning for vores drift som sådan, men vi er bekymrede for intentionerne bag. Se ovenstående stikord. Det skal være et bredt formuleret tilbud, hvor det gymnasieforberedende aspekt kan være en del af det. Der forfattes et høringsudkast i løbet af de kommende 5 dage. Heidi lavet et udkast til høringssvar som rundsendes til godkendelse. Vedrørende høringssvar om Sprog og integration Generel betragtning: De vil sætte rigtig meget i gang lige nu. Reformen forventes at have mange elementer, der fremmer integrationen. Mange af tingene er rigtigt gode, og noget er også svært at gennemskue. Bekymringen går på, at de svage to-sprogede får meget stor vægt. Der bør også være tiltag, der fremmer de ressourcestærke to-sprogede. Den begrebstunge progression sker op igennem mellemtrin og udskoling og gør, at man også skal være opmærksom på det if. ressourcetildeling.

3 Side 3 Vi gør en stor indsats, men vi når ikke de ønskede resultater. Vi er stadig ikke gode nok. De 7 punkter på side 2 er hovedindsatserne. Forslagene lyder fornuftigt. De kommende budgetforhandlinger skal måske også medtænkes, og spørgsmålet er om modersmålsundervisningen er truet. Tiltagene ligner et ekstra lag ovenpå de i forvejen mange tiltag med reformen. Det skal gerne blive en tilskyndelse, og ikke et manglende overblik over de mange forskellige initiativer. Vigtig at kunne efterleve intentionerne i det, så det ikke får modsat effekt. (se tidligere høringssvar vedr. skoledistrikterne) Der er en mulig skævvridning af daginstitutionsområdet i forhold til skoleområdet, men hvilken betydning har det? Er der en kobling mellem økonomi og kvalitet? Metodekrav: Der er en problemstilling omkring det krav, hvis de hvert år vil have det pædagogiske personale skal skifte metode. Men centralt fra vil man gerne fremme et bevidst metodevalg, som faktisk kan bidrage til at reducere kompleksiteten. Pointen er, at det er den fag professionelle bevidsthed, der styrer metodevalget. Vigtigt at vi får præciseret det i notatet. Kommentar til bilag 2: Hvorfor er best practise ikke defineret? Task force korps blandt pædagoger, der skal lokkes med højere løn, og så kan konsekvensen blive et a og et b-hold. Langt hellere kompetenceudvikle hele pædagoggruppen. En ulighedsmekanisme vil blive indlejret i en sådan praksis, som bilag 2 lægger op til. Louise udarbejder et udkast til høringssvar, som rundsendes. Ad 3: Nyt fra Elevrådet Valg til elevrådet sker inden efterårsferien. Vi skal sikre, at de nuværende elevrådsrepræsentanter bliver inviteret med til næste møde. Ad.4: Punkter til drøftelse: Anette Gregersen fortalte om rammerne for skolebestyrelsesarbejdet og samarbejdet med Forældrerådet i UFOen (se bilag) Drøftelsen af de afsluttende spørgsmål: Principper skal ikke være en regelsamling, hvor man kan bruge principperne til at slå hinanden oveni hovedet med. Det skal være værdier, der bærer SB-arbejdet, som fx styret af engagement, tillid og tro på, at alle gør sit bedste. Vi skal ikke bare sprøjte en masse papirer ud fra SB, for så ender vi med at sidde alene omkring dette bord. Hvad skal vi så gribe fat i, når vi skal udvælge indsatsområder: Kvalitetsrapport Undervisningsvurderinger Et årshjul der viser bindinger i indholdet i SB s årlige arbejde, som kan bruges til yderligere planlægning, når vi har besluttet os for nogle indsatser. Arbejdsgrupperne imellem SB-møderne kan fungere som forberedelse til oplæg på SB-møderne.

4 Side 4 Spændende, at ledelsen får en ny rolle. SB vil understøtte ledelsen i det daglige arbejde. SB kan være sparringspartner, med livserfaringer, ledelsesroller og arbejdserfaringer. Fællesskabsorientering, læring, leg, fritid er emner, vi med en værdibaseret tilgang som SB kan hjælpe ledelsen med. Vi er et afgørende bindeled til forældrene. SB kan være buffere, formidlere og have en bevidst rolle, som vi vælger strategisk. Rådhuset er langt væk, - forældrene har måske en anden gennemslagskraft i nogle sammenhænge. Kontakten til lokaludvalget kan vi også bruges til. Forældrerådet ønsker at komme tættere på SB, så vi arbejder tættere sammen. Ulla vil gerne finde de forskellige politikker, værdi-beskrivelser og andre papirer frem til næste gang. Der er et oprydningsarbejde i gang. Dette kan vi bruge for at finde ud af, hvor vi skal lave nogle nedslag. Vi har tidligere arbejdet med et papir for trafikpolitikken, og derudover SB s arbejde med et skriv til forældre angående afholdelse af ferie og feriefravær udenfor skoleferierne. Dialogen og processerne på møderne vil være gavnlige, og kan også munde ud i nogle processer på forældremøderne. Hvordan undgår vi urørlighedszoner, men snarere tænker os i et fællesskab, hvor eventuelle interessetilgange holdes ude? Hvordan kan vi blive klædt på til fx begreber, som skolebestyrelsen kan være med til at oversætte som en del af en måde at lette skole-hjemsamarbejdet på, når der er skolelørdag, forældrekaffe osv. Eksempel med at fremme tovejskommunikationen, - hvordan gennemsyrer det det hele. Det kunne være interessant at ledelsen på næste møde fremlægger, hvad kunne vi godt tænke os at bruge forældrene til? Hvad synes ledelsen er vigtigt at prioritere? Der er interesse for at mødes med forældrerådet i et eller andet omfang, og det kunne også være interessant, hvis forældrerådet blev konkrete mht. hvad de kunne tænke sig at drøfte. Ad 5. Punkter til orientering: Kvalitetsrapport 2014 (UJ) (en gang årligt) a) Der skal laves en rapport til forvaltningen fra skoleledelsens side til oktober. Men der er ved at blive lave en ny skabelon, som vi afventer. Kvalitetsrapporten er styrende for skolens indsatsområder, som evalueres en gang årligt ud fra dataindsamlinger (københavnerbarometret, APV, afgangsprøveresultater og andre scoringer), samt egne observationer. b) Effektiviserings beslutningen er taget af bordet og vi skal alligevel ikke spare 1% af budgettet i Dejligt.

5 Side 5 c) Profilskolekonceptet har været behandlet politisk, hvor vi i nogle dage troede at vores profilskole var truet, men vi har nu fået bekræftet, at vi kan fortsætte profilskolearbejdet. d) Skolen er ved at ansætte nye medarbejdere for to ansatte, som har fået nyt job. e) KKFO en. Jeanette orienterer om at vi ikke ansætter en ny afdelingsleder, da vi gerne vil afvente, hvilke konsekvenser den udvidede skoledag medfører for KKFO en. f) Fire medhjælpere har søgt videre, så der er også ansættelser i gang af nye pædagogmedhjælpere. g) Alle pædagoger er nu ansat på 37 timer, der er 11 skolepædagoger ansat, og de øvrige pædagoger er rent knyttet til KKFO en. Det stærke samarbejde mellem lærere og pædagoger, der har været et koncept i indskolingen, boostes nu også på mellemtrinet, hvor tilgangen er, at det gerne skulle gavne KKFO en. h) Pædagogerne er meget engageret i alt det nye arbejde, der foregår omkring skolereformen. Ad pkt. 6. Meddelelser fra Skolens ledelse Se ovenstående. Ad pkt. 7.Meddelelser fra Formanden Tak for valget. Claus glæder sig til samarbejdet. Ad pkt. 8. Meddelelser fra Pædagogisk Råd Der er ikke krav om at afholde PR, men vi omdøber punktet til meddelelser fra medarbejderne. Ad pkt. 9. Evt. Uddeling til SB-medlemmer af materiale fra Børne- og Ungeforvaltningens borgmester Pia Allerslev. Hvordan med hashen? Ulla har talt med Henrik Schackinger i BUF. Der er stort fokus på det i hele København. Der er en kæmpe bagvedliggende indsats fra politiets side. Der er ikke så mange sælgere i børnetiden, men hashen er bare flyttet. Næste møde: Torsdag d kl.17-20