Rønbækskolens it-strategi version forår 2011

Transkript

1 Rønbækskolens it-strategi version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010

2 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5 Hardware...5 Netetik...6 Uddannelse...7 Skole-hjem...9 Skolebiblioteket...9 Pædagogisk it-vejleder side 2 af 10

3 Indledning Udviklingen og den øgede anvendelse af it i vores hverdag gør det vigtigt at indtænke nye roller mellem lærere og elever i undervisningen. Rønbækskolens it-strategi udspringer dels af et behov fra medarbejderne om mere fokus på it i form af hardware, software og uddannelse, og dels af nye krav til inddragelse af it i undervisningen som beskrevet i faghæfte 48. Den pædagogiske dag afholdt d. 5. august 2010 danner grundlag for denne strategi, der har sit afsæt i Faghæfte 48 og Favrskov kommunes it-strategi, samt de enkelte fags delmål omkring it fra Fælles mål. I overvejelserne for anvendelse af it og medier i undervisningen står fire temaer centralt i faghæfte 48: informationssøgning og informationsindsamling produktion og formidling analyse kommunikation, videndeling og samarbejde It-strategien har fokus på hele skolen. Arbejdsgruppen bestående af pædagogiske itvejledere, skolebibliotekar og ledelsen sikrer en løbende evaluering af strategien. Den slutevalueres i efteråret 2014, hvor en ny it-strategi udformes. I en årrække har der på Rønbækskolen været fokus på juniorpc-kørekortet som er baseret på it-færdigheder indenfor forskellige pc-programmer. Med faghæfte 48 lægges der op til at vi skal integrere it i alle fag. It skal ikke opfattes som et isoleret værktøj eller en teknologi, som står alene og rummer sin egen, afgrænsede faglighed". Vi skal ikke opfatte "digitale færdigheder som udelukkende det at kunne betjene it" (faghæfte 48). Det er altså ikke tilstrækkeligt at kunne bruge de digitale medier. Eleverne skal have digitale kompetencer. Hensigten med denne it-strategi er at rette fokus på ikke kun at undervise i it, men også at undervise med it og gennem it. Undervisning i it, med it og gennem it Eleverne har mange it-færdigheder. De er dygtige til det tekniske, men mangler refleksion og kritisk stillingtagen til medier og medie-produktion. Det er derfor vigtigt at skabe læringssituationer, der giver eleverne mulighed for refleksion og kritisk stillingtagen til disse medier. Undervisning i it har til formål at eleverne tilegner sig færdigheder eller redskaber som pt. kræves af samfundet. Et eksempel på dette er pc-kørekortet. Fokus er her på, at side 3 af 10

4 eleverne lærer at bruge redskaberne, ikke hvad de bruger dem til, og hvordan de bruger dem. Undervisning med it har til formål, at eleverne tilegner sig konkrete kundskaber i diverse fag. [1] Formålet ligger således uden for it selv it er et redskab til at opnå noget andet: Nemlig kundskaber indenfor de traditionelle skolefag. Et eksempel på dette er Matematik i Måneby. Undervisning gennem it er kendetegnet ved, at it ses som et medie ikke for lærerens eller andres overførsel af information til eleven (det er den forståelse, som vi betegner Undervisning med it ) men for elevens konstruktion, iagttagelse og kommunikation af og med verden. Det er læreprocesser, hvor børn kan designe budskaber og ting gennem teknologien (learning by doing). I undervisning gennem it, er it hverken et mål i sig selv eller et mål for noget andet, men et medie for elevernes interaktion med verden. Først når der er tale om undervisning gennem it realiseres de nye former for samarbejde, kommunikation og produktion. Udfordringen for undervisere bliver at udvikle en it-baseret fagdidaktik, således at man er bevidst om målet med anvendelse af it i undervisningen. side 4 af 10

5 Digitale læringsmidler Status Skolens computere er udstyret med kontorpakken fra Open Office. Derudover har skolen licenser til en række digitale læringsmidler. Skolen har et kommunikations- og videndelingsværkstøj i form af elev, forældre og personale-intra. Vision Skolens computere skal i fremtiden været dækket ind med digitale læringsmidler, som er nødvendige for at kunne leve op til kravene i Faghæfte 48. Det gælder naturligvis de almindelige kontorprogrammer som tekstbehandling, regneark og præsentationsprogrammer. Men det gælder også mere specialiserede funktioner som billedbehandling, desktoppublishing, videoredigering, lydredigering, hjemmesideproduktion, kollaborativ skrivning[2] og wikier. Disse funktioner skal ikke nødvendigvis dækkes af dyre købeprogrammer. Der skal derfor være særligt fokus på de ressourcer, der ligger i skyen [3], dvs. den gratis web 2.0[4] software, som er tilgængeligt via internettet. Disse ressourcer har to fordele. For det første indeholder de nogle muligheder og funktioner, som ikke umiddelbart er tilgængeligt i de traditionelle kontorprogrammer. Det kan være billedbehandling, redigering af lyd, hjemmesideproduktion, animation og produktion og redigering af film. Derved giver de gratis ressourcer mulighed for at leve op til de krav, der er i faghæfte 48 om produktion og formidling. For det andet rummer disse programmer mulighed for kollaborativt arbejde via computeren. Det kan være wiki er, mindmaps eller kollaborative skriveredskaber som f.eks. google.docs. Dette gør det muligt at leve op til kravene i faghæfte 48 om kommunikation, videndeling og samarbejde. Eleverne vil have mulighed for at tilgå disse programmer, uanset hvor de befinder sig. En betingelse for at disse programmer rent faktisk bliver anvendt er naturligvis, at lærerne får kendskab til dem og bliver klædt på til at bruge dem, således at de kan tænke dem ind i en it-fagdidaktisk sammenhæng. Delmål Fra starten af skoleåret 2011/2012 bliver der udarbejdet en liste over hvilke købeprogrammer skolen råder over og hvilke funktioner, der kan dækkes ind gennem ressourcer, som ligger i skyen. Denne liste gøres tilgængelig for alle skolens undervisere på personaleintra, således at det er let og hurtigt at danne sig et overblik. Listen revideres løbende. De pædagogiske it-vejledere og skolebiblioteket tilbyder råd og vejledning i programmerne. Hardware Status Skolen har 8 activeboards placeret i fællesrum og faglokaler, og der er derudover, i skrivende stund bestilt yderligere 8 activeboards til skolen. De nye activeboards skal side 5 af 10

6 placeres i klasselokalerne på 2 udvalgte årgange, og lærerne på disse årgange skal anvende activeboards i den daglige undervisning. På biblioteket er der et multimedielokale med 16/20 stationære computere, og derudover er der placeret mindre puljer på 4-8 stationære computere i årgangenes fællesrum. Med indkøbet af 80 bærbare computere og de gamle bærbare, er der etableret 8 vogne med hver 12 bærbare computere, som er strategisk placeret i forhold til de enkelte afdelinger rundt på skolen tæt på årgangene. Der er etableret trådløst netværk, som dækker hele skolen. Det er muligt at arbejde med skolens bærbare pc er overalt på skolen, og samtidig kan elever medbringe egne pc er og logge på det trådløse netværk via uni-login. Vision 75 procent af skolens årgange og faglokaler har activeboard, og der er etableret læringsøer med computere og touchskærme på skolens bibliotek. Der er opsat aflåselige elevskabe med indlagt strømforsyning til 50 procent af eleverne, som de har mulighed for at leje, hvor de kan opbevare de materialer de benytter i forbindelse med den daglige undervisning, herunder egen medbragt computer. Delmål Multimedielokalet nedlægges som computerrum, da skolen satser på fleksibelt mobilt it-udstyr. De 16 computerne integreres på biblioteket i arbejdspladser med mulighed for samarbejde. Det skal være muligt for eleverne at opbevare egne medbragte pc ere sikkert i aflåste skabe, der kan lejes af den enkelte elev, og hvor der er mulighed for opladning af elevernes pc er. Fremover indkøbes årligt activeboards til en til to årgange, så det er muligt, at de årgange der har activeboards i klasselokalerne kan fortsætte med det de efterfølgende år. Netetik Status Medarbejdere Der er udarbejdet retningslinier for brug af elektronisk kommunikation. Forældre Skolebestyrelsen har udarbejdet retningslinier for forældres brug forældreintra. Elever Pt. ingen retningslinier. side 6 af 10

7 Vision Elever Eleverne skal lære at forholde sig til flere ting i forbindelse med webetik. De skal kende til reglerne om copyrigt og forholde sig til dem i praksis. De skal undervises i god netetik, således de kan klædes på til at færdes i velkendte og nye sociale digitale netværk som f.eks facebook. Retningslinierne for brugen af kommunikation skal revurderes og fremadrettet redigeres hvert 2. år. Velkendte faciliteter som mails og chat samt sociale tjenester som eksempelvis Facebook indgår i undervisningsforløb. Det overordnede ideal er, at eleverne skal tage ejerskab af Rønbækskolens etik i forbindelse med deres anvendelse af it, og anvendelse af it skal ikke have form af snærende adfærdsregler, som kan vise sig at virke begrænsende i undervisningen. Forbud mod f.eks. mobiltelefoner eller brug af bestemte hjemmesider hører en mere teknologiforskrækket tid til. Men dette fordrer naturligvis en grundig og løbende undervisning i webetik. Skolerne skal ikke begrænse elevernes adgang til internettet, men i stedet arbejde målrettet med at sikre, at alle elever har de nødvendige kompetencer i kildekritik og god opførsel på internettet (faghæfte 47 - Elevernes alsidige personlige udvikling s. 7) Delmål De nuværende retningslinier for webetik for medarbejdere og forældre er revideret inden udgangen af skoleåret Der er udarbejdet retningslinier for webetik i forbindelse med elevernes brug af kommunikation igennem it. Uddannelse Medarbejdere En væsentlig forudsætning for, at skolens visioner for it i undervisningen kan realiseres, er naturligvis, at alle skolens medarbejdere klædes på, til de udfordringer it giver. Hvis der blandt medarbejderne er nogle, der har behov for at få udvidet deres itkundskaber, f.eks. i relation til brug af digitale læringsmidler, kan de pædagogiske itvejledere vejlede medarbejderne på disse områder. Samtidig skal der være fokus på itrelaterede eksterne kurser og videreuddannelse. Medarbejderne skal have mulighed for at drage nytte af hinandens erfaringer. Der vil blive oprettet en videnbank på personaleintra, hvor man kan oploade undervisningsforløb, gode links og ideer. side 7 af 10

8 Skolen planlægger for nuværende at investere i activeboards, således at de forefindes i alle klasselokaler. For at denne investering skal være nyttig, er det en forudsætning, at alle skolens lærere får undervisning i brug af activeboards. Denne undervisning skal have fokus på det fagdidaktiske område og ikke så meget på det tekniske. Skolen vil i fremtiden holde sig orienteret om udviklingen indenfor it og tilrettelægge investeringer i forhold til denne udvikling. Elever Tiden er vokset fra den traditionelle undervisning i it, som den f.eks. kom til udtryk i juniorpc-kørekortet. Ifølge faghæfte 48 skal it indgå som en naturlig del af undervisningen. It er ikke noget særligt i sig selv. Det er et helt naturlig redskab i det 21 århundredes folkeskole. Undervisningen af eleverne i forskellige it-færdigheder skal derfor foregå, når behovet opstår i undervisningen. De almindelige kontorprogrammer skal indgå som naturlige redskaber i undervisningen så tidligt som muligt i elevernes skolegang, dvs. helst allerede fra 1. klasse. Udover de almindelige kontorprogrammer skal eleverne i løbet af deres skoletid have opbygget et digital penalhus, der billedligt dækker over et mobilt it-baseret redskab, der kan bruges til formidling, lagring og bearbejdning af de forskellige digitale udtryksformer. Det omfatter også brugen af forskellige programmer fra skyen samt undervisning i søgeteknikker og netetik. Det digitale penalhus er også en hjælp til læreren til at komme i gang med at bruge it i undervisningen. Fokus skal være at integrere brugen af programmerne i et konkret undervisningsforløb. Faghæfte 48 har fire temaer (se indledning) der beskriver, hvordan it skal inddrages i den faglig og tværfaglige undervisning. Alle fire temaer skal være integreret i undervisning både i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen. Men der er naturligvis forskel på hvordan en 1. klasse arbejder med informationssøgning, og hvordan en 9. klasse gør det. Som inspiration til dette arbejde er der udarbejdet et idékatalog som tillæg til it-strategien (er under udarbejdelse). Vision Alle bidrager med gode it-baserede undervisningsforløb til videnbanken. Medarbejdere deltager efter behov i kurser og får derudover støtte og vejledning. I fagudvalgene skal der løbende foregå faglig sparring i at anvende forskellige læringsressourcer til at opnå de faglige mål for fagene. Konkrete eksempler på inddragelse af it i de enkelte fag skal prioriteres og diskuteres. Derved får alle medarbejdere på Rønbækskolen gradvis opgraderet deres itkompetencer og får opbygget en erfaring i at anvende it i undervisningen. side 8 af 10

9 Delmål Der skal udarbejdes mindst ét eksempel på undervisningsforløb for hver afdeling, hvor it er en integreret del. Afdelingskoordinatoren er tovholder på denne opgave. De pædagogiske it-vejledere er til rådighed for lærerne med faglig vejledning og faglig sparring. Eksempler på undervisningsforløb kunne være: Simple søgeteknikker, brug af kollaborative skriveredskaber og wikier. Der oprettes et faneblad under it på personaleintra, som kan fungere som vidensbank. Her kan de ovenfor beskrevne undervisningsforløb samt andre undervisningesforløb ses og hentes. Skole-hjem I skole-hjem samarbejdet skal vi sikre, at forældrene bliver orienteret på forældremøder om skolens inddragelse af it i undervisningen, og den betydning det får for skolens læringsmiljøer, som eleverne til daglig kommer til at arbejde i. Skolebiblioteket Skolebibliotekets opgave er at fungere som læringscenter og samle de mange aktiviteter, der vedrører kultur, medier og læring i skolen. Det rummer både en kultur-, en medie- og en læringsdimension. Omdrejningspunktet er en bred forståelse af ordet læring, og i forhold til eleverne er skolebiblioteket det udvidede klasseværelse, hvis opgave er at bringe verden ind på skolen og gøre den interessant og relevant for eleverne. Skolebiblioteket har udviklet sig gennem årene fra et materialeudleveringssted over et servicecenter, til nu at være skolens multilære- og værested samt til at fungere som læringscenter. Status 4+2 computere i nærheden af multimedielokalet, 1 computer fastmonteret på en søjle til søgning af materialer, 2 administrative computere der også bruges som udlånscomputere. Biblioteket står for at vurdere og indgå aftaler med forskellige firmaer vedrørende betalingswebsider. Vision Elevernes læring tager afsæt i analoge, digitale og laborative undervisningsmidler. De agerer enkeltvis, i grupper eller klassevis, og deres besøg er målrettede eller inspirationssøgende. Skolebiblioteket er et multilæringssted. Activeboardet på skolebiblioteket skal være tilgængeligt for både elever og lærere, og integreres i biblioteksundervisningen. Activeboardet er tændt hele skoletiden og fungerer som skolens digitale opslagstavle. side 9 af 10

10 Lærred og projektor kan kobles til interaktiv tavle, og kan således fungere som foredragssal til projektfremlæggelser, forældremøder m.m. Der opsættes forskellige typer af computerøer - nogle der lægger op til gruppearbejde (flere mus pr computer og stor skærm), individuel arbejde i fællesskab, og helt individuelle arbejdspladser. At lytte og opleve bøger via digitale medier (mobiltelefonen, I-pods, m.m.) bliver en del af det tilbud, som skolebiblioteket tilbyder sine brugere. Eleverne inspireres således til at kombinere deres interesse for brug af digitale medier samt interaktivitet via internettet med det at læse en bog. Ved at læse og anmelde en bog i deres eget medie motiverer det elevernes lyst til at læse og tilegne sig ny viden. Delmål Skolebiblioteket indrettes, så der er plads til fordybelse i små nicher, til arbejde og samarbejde ved arbejdsborde, til oplæg og fremlæggelser og til forundring med udstillinger og forundrinsscenarier. Bogpuljen ændres fra kun at omhandle indkøb af bøger, til at dække bredt indkøb af læringsmidler. Bibliotekarerne deltager i kurser på VIA CFU og lokale kurser og holder sig orienteret om, hvor der er kurser. De bliver klædt på til at inddrage bl.a facebook og og mobiltelefoner i undervisningen, samt podcast. Dele af den ønskede hardware opsættes. Pædagogiske it-vejledere og skolebibliotekarer holder et månedligt møde, hvor it-strategien, vores arbejdsområder og indsatser for såvel lærere, elever og forældre drøftes. Pædagogisk it-vejleder I skoleåret 2010/2011 har Rønbækskolen fået uddannet tre pædagogiske it-vejledere. Målet med skoleåret er at få udarbejdet en it-strategi, som er gældende fra august Udover at have været på uddannelse deltager de pædagogiske it-vejledere løbende i kurser, foredrag og it-arrangementer uden for skolen. De pædagogiske it-vejledere indgår i et samarbejde med andre pædagogiske it-vejledere fra andre skoler i Favrskov Kommune. På Rønbækskolen er de pædagogiske it-vejlederes opgave at være tovholdere og facilitere implementeringen af skolen it-strategi. Der sker gennem vejledning og faglig sparring af pædagoger og lærere enkeltvis, i team og i fagudvalg. [1] Gerken og Gynther: Mellem know how og how know Iagttagelse af it-integration [2] Når flere skriver sammen på ét dokument online, f.eks. google.doc. [3] Et andet ord for ressourcer, der findes på nettet, og så derfor er tilgængelige overalt. [4] Web 2.0 refererer til anden generation af tjenester, der er tilgængelige på internettet, der lader brugere samarbejde om og dele information online. side 10 af 10