Forankring af Det Digitale Byggeri

Transkript

1 Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Forankring af Det Digitale Byggeri Rapport Juni 2009

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Forankring af Det Digitale Byggeri Rapport Juni 2009 Dokumentnr 001 Version 2 Udgivelsesdato 19 juni 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt CKA, CAPI, JGE PHDU JGE

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 2 Indledning 2 3 Vision 3 4 Statens rolle 3 41 Ved udvikling og implementering af DDB 5 42 Ved forankring af driftsorganisation 6 5 Interessenter 7 6 Effekter 8 7 Opgaver i DDB 9 71 Eksisterende materiale og standarder 9 72 Kommende opgaver Videre implementering af DDB 11 8 Organisation 14 9 Forretningsmodel Primær udvikling af DDB Videreudvikling og drift af DDB 17 Bilagsfortegnelse A Interessentanalyse B Detaljeret oversigt over scenarier Project documents/rapport forankring af DDBdoc

4 2 1 Baggrund Byggeriets organisationer og EBST har udtrykt enighed om, at der er behov for en langsigtet forankring af aktiviteterne for at sikre, at Det Digitale Byggeri (DDB) understøttes optimalt og udbredes til byggeriet bredt set Målet med denne rapport er derfor at opstille og vurdere en række muligheder for en langsigtet forankring af de fremadrettede opgaver forbundet med vedligeholdelse og videreudvikling af grundlaget for Det Digitale Byggeri Baseret på en undersøgelse af interessenter og status for DDB gøres dette ved at beskrives en fremtidig principiel organisation, som kan påtage sig de identificerede opgaver Forankringen inkluderer, at der skal identificeres en fremtidig ejer af DDB, idet staten ikke har kompetence til at varetage denne rolle på længere sigt, en organisation til videreførelse af arbejdet fra Det Digitale Byggeri og en finansieringsmodel for organisationen 2 Indledning Grundlaget for Det Digitale Byggeri blev etableret på foranledning af Erhvervsfremmestyrelsen i 2001 i form af rapporten Det Digitale Byggeri - rapport fra en arbejdsgruppe 1 På baggrund af denne rapport blev initiativet sat i gang med udarbejdelse af en række standarder og værktøjer til forbedring af itanvendelsen i byggeriet Formålet med Det Digitale Byggeri er at opnå en større produktivitet og kvalitet i byggeriet, hvilket bla skal komme til udtryk i, at projekterne bliver mere transparente, og byggerierne får færre fejl og mangler Trods utallige tiltag i byggebranchen er der stadig et stort effektiviseringspotentiale Andre brancher har formået at effektivisere processerne i takt med den teknologiske udvikling, mens byggebranchen slet ikke har været i stand til at opnå disse resultater Initiativet er nu gennemført, men flere undersøgelser, herunder bips' medlemsundersøgelse i slutningen af 2008, bekræfter indtrykket af, at implementeringen af DDB ikke er nået i mål og dermed ikke er blevet den fælles digitale infrastruktur, som var målet fra starten Dele af DDB er slået igennem i begrænsede dele af branchen, mens andre dele ikke er taget i brug, og dele af branchen bruger de delvist udviklede og delvist implementerede standarder og værktøjer som en grund til at sætte udviklingen på hold og afvente færdigudviklingen af DDB Enkelte steder ses endda forsøg på at videreudvikle gamle standarder til parallelstandarder til DDB-arbejdet Der udestår derfor et arbejde omkring DDB, og dette arbejde vil naturligt falde i to dele Første del vil foregå over de kommende 2-4 år, hvor hovedfokus vil være på implementering, information og færdiggørelse af de væsentligste dele 1 Se Project documents/rapport forankring af DDBdoc

5 3 af DDB og anden del vil primært fokusere på drift og kontinuerlig tilpasning og videreudvikling 3 Vision Af hensyn til arbejdet med at definere de opgaver, der skal løses i sammenhæng med DDB, er det nødvendigt at definere en vision for arbejdet Visionen er blevet til på baggrund af de ønsker, der er fremkommet gennem samtaler med interessenter mv, og den skal desuden forholde sig til visionen for EBST, der lyder: "At fremme regional udvikling, konkurrencedygtige vækstvilkår for virksomheder og effektivt byggeri gennem udvikling og gennemførelse af regeringens initiativer" På den baggrund er visionen for Det Digitale Byggeri i samarbejde med EBST blevet defineret således: Vision for Det Digitale Byggeri Det Digitale Byggeri vil skabe værdi for de samlede processer forbundet med bygninger fra vugge til grav, det vil sige fra tanke over planlægning, design og konstruktion til drift og helt til nedrivning Dette gøres ved at effektivisere og digitalisere informationsstrømmene gennem processerne - baseret på bygherrekravene fra Det Digitale Byggeri og dagens praksis i Danmark, men med fokus på størst mulig sammenhæng med tiltag uden for landets grænser 4 Statens rolle I det sidste årti har staten har haft en central rolle i forbindelse med udvikling af DDB, primært i forhold til digitaliseringen af byggeriet ved at sætte ressourcer og økonomiske midler til rådighed, således er der nu er defineret bygherrekrav, som kan trække hele branchen fremad Statens opgave har primært været at igangsætte udviklingsprojekter og videreudvikling af standarder Branchen har deltaget i dette udviklingsarbejde, og det frivillige arbejde fra branchen er og har været præget af de store entreprenørfirmaer og af rådgiverbranchen Det har ikke været muligt at få branchen til selv at videreudvikle DDB, specielt har det været svært at få driftsherre, leverandør og entreprenørsiden til at indgå i DDB-standardiseringsarbejdet, hvilket DDB lider under i dag Det er vores opfattelse, at der ikke er nogen store kommercielle spillere på det danske marked, som vil gå ind og overtage DDB-udviklingen, og derfor er det en nødvendighed, at staten forsat vil have en rolle Det vil dog være muligt at mindske statens rolle på sigt, i takt med at DDB kan blive drevet på kommercielle præmisser Project documents/rapport forankring af DDBdoc

6 4 Da staten efter vores opfattelse ikke besidder de faglige kompetencer, som er nødvendige til at drive DDB på længere sigt, vil det være naturligt at arbejde på at mindske statens rolle i driften Staten kunne vælge at erhverve sig de nødvendige kompetencer, men risikoen er så, at branchen ikke i samme omfang selv tager ejerskab af DDB Statens naturlige rolle må derfor være at være initiativtager til og støtte for standardiseringsprocesser, som kan være tilgængelig for alle, at støtte og arbejde hen imod, at alle statslige, kommunale og større byggerier anvender DDB samt at sikre, at der er en digital infrastruktur, som er så færdigudviklet, at den kan stå på egne ben I den forbindelse vil det være en mulighed at lave udbud til private virksomheder på delleverancer, således at der kan opstå kommercielle muligheder Der vil være behov for at sikre udbredelsen af DDB gennem kravstillelse (lovkrav, bekendtgørelser etc) og ved at stille krav om aflevering af informationer til registre og lignende i DDB's formater Desuden vil det give værdi, hvis staten generelt støtter undervisning og andre tiltag, som fremmer brug af DDB i praksis Udfordringen i den sammenhæng er samspillet mellem statslig støttet udvikling af standarder og lovkrav og driften af en kommerciel virksomhed på baggrund af disse Der er en række juridiske problemstillinger i den forbindelse, som skal belyses: Hvis der skal etableres en organisation, som driver DDB på kommercielle vilkår, er der formodentligt behov for en udbudsforretning Da der er tale om udbud over 1 million kr, vil der være tale om et EU-udbud Der kan dog være mulighed for at undgå udbud, hvis projektet feks kan defineres som et udviklingsprojekt Det skal sikres, at ordningen ikke kan betragtes som ulovlig statsstøtte eller konkurrenceforvridende i forhold til EU-lovgivningen Ønsker og kan staten yde tilskud til en organisation eller lukket forening, som efterfølgende anvender det udviklede produkt kommercielt En dybdegående undersøgelse af de juridiske muligheder og problemer kræver en større indsats og ligger uden for rammerne af denne rapport, se evt konkurrencestyrelsens hjemmeside Den nødvendige organisation vil enten skulle være en statslig institution (på finansloven), en almindelig virksomhed (som feks PostDanmark, TV2 og lignende) eller en kombination af disse (som feks Dansk Standard) Det er på en række områder lykkedes at få succes med DDB i byggebranchen, feks har vi set en voldsom acceleration af udviklingen i byggeriet efter DDB Men specielt i forbindelse med de dele af DDB, der er målrettet overgangen mellem byggeriets parter, feks aflevering til drift, klassifikation mm, er målsætningen fra DDB ikke opfyldt Desuden er målsætningen om, at de statslige bygherrer skal fungere som motor ved at stille krav om anvendelse af DDB heller ikke anvendt så konsekvent, som det var ønsket Project documents/rapport forankring af DDBdoc

7 5 Det er derfor relevant at overveje statens rolle i forhold til opgaverne i de to faser 41 Ved udvikling og implementering af DDB Byggeriet består af mange parter i nye konstellationer ved hvert projekt, hvorfor en væsentlig effektivisering i høj grad er afhængig af, at der tales et fælles teknisk sprog, hvilket kan opnås ved at arbejde efter fælles standarder og metoder, og ved at have fælles regler for, hvordan data udveksles mellem parterne Byggebranchen er generelt meget projektorienteret i sin tankegang Succeskriteriet er, at det enkelte projekt hænger sammen økonomisk, tidsmæssigt og kvalitetsmæssigt, og der tænkes sjældent langsigtet Det har historisk ført til, at der ikke er udviklet de nødvendige branchestandarder, men i højere grad er opstået projektspecifikke standarder og parallelle metoder, hvilket har skadet udviklingen Det vurderes, at der er en væsentlig risiko for, at denne tendens vil fortsætte og vil skade DDB, hvis der ikke gøres en central og koordineret indsats for at sikre konvergensen Tendenser til dette er allerede set i branchen I det omfang som udviklingen af åbne standarder tager fart, er det dog muligt, at et øget antal forskellige digitale værktøjer kan bringes til anvendelse i en sammenhæng, men dette er der på ingen måde garanti for, og historisk set har det været svært for åbne standarder at få den nødvendige gennemslagskraft Dele af branchen er gået sammen via brancheorganisationer om at lave standarder og værktøjer, men arbejdet er meget ressourcekrævende, og udviklingen går derfor langsomt Derudover er der kun konsensus omkring disse initiativer inden for organisationernes medlemmer For at få den samfundsmæssige økonomiske gevinst ved en standardisering, en fælles digital infrastruktur, er det vigtig, at hele branchen er en del af det Med branchens opbygning er det ikke sandsynligt, at opgaven med at opbygge standarderne til et brugbart niveau vil blive igangsat eller finansieret af branchen selv, ligesom det er usandsynligt, at en ejer af denne fase vil kunne udpeges blandt branchens parter Et ønske om at etablere den digitale infrastruktur med standarder og værktøjer, som muliggør større gennemsigtighed i branchen, bedre kommunikation og kvalitet, vurderes derfor at skulle initieres gennem et statsligt initiativ Dette initiativ skal sætte rammerne for og kravene til udviklingen af digitale standarder og værktøjer Det anbefales derfor, at udviklingen og implementeringen af DDB i denne fase forankres i et statsligt engagement Specielt i denne fase er det essentielt, at branchen får tillid til, at der kommer meget konkrete resultater ud af indsatsen - resultater udviklet tilstrækkeligt til, at de kan understøtte informationsflowet på tværs af branchens parter Vi vurderer, at det vil være vanskelligt at opbygge denne tillid på baggrund af en ny organisation, selv om organisationen bygger på allerede etablerede spillere Dette peger ligeledes i retning af, at der skal arbejdes med en statslig involvering i denne fase for at sende et klart signal om, at DDB vil blive kernen i den Project documents/rapport forankring af DDBdoc

8 6 statslige fokus på området, og at staten aktivt vil arbejde for implementeringen med de midler, der er til rådighed Der forudsættes i visionen en stor international fokus, som giver en række fordele for branchen, specielt da store dele af den danske byggebranche har en stadig større andel af internationale projekter, enten i form af projekter i udlandet eller i form af udenlandske samarbejdsparter eller produkter på danske projekter Internationaliseringen er nok speciel synlig omkring Dansk Byggeklassifikation (DBK) og de tekniske sider af arbejdet med 3D-modeller Denne udvikling af DDB i tæt sammenhæng med internationale initiativer kræver imidlertid en større organisation, som udover at udvikle DDB også formår at gennemføre en indsats, der sørger for en implementering af DDB i branchen I programmet fra EBST har ønsket været at etablere en ordning, hvor staten sætter rammerne, udbyder en sekretariats- og udviklingsopgave, og branchen finansierer ordningen, der på baggrund af den fornødne lovgivning med tilhørende regelsæt drives på kommerciel basis for en optimering af indsatsen på tværs af nationen Inden for disse rammer kan private virksomheder udvikle værktøjer mm og udbyde dem til branchen 42 Ved forankring af driftsorganisation Hvis det denne gang skal lykkes at få DDB afleveret til en selvkørende driftsorganisation, hvor staten kan trække sig ud efter implementeringsperioden, skal organisationen kunne sikre implementering, drift, vedligehold og videreudvikling af DDB over en længere periode Dette kræver: Økonomi: et solidt indtægtsgrundlag på forretningsmæssige vilkår Organisation: en samling af kræfter med den rette indsigt, de rette ressourcer og den rette kontakt med og forståelse for aktørerne i branchen, såvel omkring opførelse som drift af ejendomme Ejerskab: en længerevarende, kontinuerlig drift af organisationen (mindst 7 til 10 år) Det vurderes, at det er muligt at opstille en bred forankret organisation, der kan varetage en sådan opgave Imidlertid kan det vise sig mere vanskeligt at skabe det solide indtægtsgrundlag Finansieringsmodellerne behandles mere detaljeret i afsnit 923 I forbindelse med overgangen fra statsligt finansieret udvikling til kommerciel drift er der indbygget en række begrænsninger i modellen Selve de udviklede standarder vil fortsat skulle være frit tilgængelige for branchen, og der vil være behov for et udbud, for at en kommerciel organisation skal overtage standarderne Organisationens mulighed for at skaffe indtægter fra aktiviteterne må forventes at være meget afhængig af, i hvor høj grad staten vælger at stille krav til bygge- Project documents/rapport forankring af DDBdoc

9 7 riets parter - altså om de nuværende krav i forbindelse med statsligt støttede byggerier udbredes til en bredere del af byggeriet I det omfang det er et krav, at DDB anvendes, må såvel uddannelsesinstitutioner som byggebranchens parter og driftsherrerne sørge for den fornødne opgradering af deres medarbejdere og it-mæssige investeringer Desuagtet vil opgaverne i sig selv ikke kunne generere de tilstrækkelige indtægter til at kunne drive organisationen, hvorfor der skal ses andre steder hen Der er en række muligheder for at generere indtægter til en driftsorganisation, herunder en eller flere af følgende: Brancheforeningerne kan deles om at finansiere organisationen, eller der stilles krav til firmaer, der driver byggevirksomhed i Danmark - feks gennem medlemskab i en forening eller gennem en certificeringsordning Ved sidstnævnte vil kontingentindbetalingerne eller certificeringsafgifterne kunne danne en væsentlig andel af indtægtsgrundlaget Der kan arbejdes med den opbyggede organisations muligheder for at søge eksterne midler til gennemførelse af aktiviteterne, feks fra nationale eller internationale puljer og fonde, der arbejder inden for området Anvendes ekstern finansiering på denne måde vil det dog være vanskeligt at få etableret en langsigtet organisation med fast mål grundet usikkerheden om finansiering I det allerede gennemførte udviklingsarbejde og i feks bips spiller egenfinansiering fra de medvirkende virksomheder en stor rolle, og det forventes derfor ligeledes, at en DDB-driftsorganisation er nødvendig Det er derfor afgørende, at organisationens opbygning og virkemåde ligger op til dette, og at branchen er indstillet på at bruge egenfinansieringsmidler 5 Interessenter For at etablere et overblik over interessenterne omkring DDB, deres interesser i og omkring DDB mv er der foretaget en interessentanalyse, hvor der er taget udgangspunkt i de forskellige typer af interessenter Analysen forholder sig til de enkelte gruppers vægt i forhold til implementering og forankring af DDB Således er der følgende emner: Vurdere i hvilke faser af et byggeri interessenten er aktiv og hvor DDB har forskellige elementer, der er relevante i de forskellige faser, hvorfor det er vigtigt at vide, hvor en indsats bedst sættes ind Vurdering af hvilken interesse interessenten har i DDB Der er her både tale om påtvungne interesser, såsom lovkrav, samt interesser betinget af en mulig gevinst for interessenten Vurdering af interessentens parathed til DDB Der ses her både på det tekniske niveau, uddannelsesniveauet samt det procesmæssige - hvor klar er interessentens organisation til at følge og understøtte intentionerne i DDB Project documents/rapport forankring af DDBdoc

10 8 Vurdering af hvilke midler der kan tages i anvendelse for at fremskynde implementeringen Analysen er angivet i Bilag A Ses der på byg- og driftsherrer vil barriererne i forbindelse med at skulle følge Det Digitale Byggeri i fuld skala være afhængig af forskellige faktorer Udover de faktorer, der er nævnt i analysen, er det af betydning, om der er tale om nybyggeri, eller om der er tale om ombygning eller drift I sidstnævnte tilfælde kan arbejdet med at digitalisere bygninger inden igangsætning have en bremsende effekt 6 Effekter Overordnet kan effekterne af DDB deles op på tre niveauer: projektniveau, bygherreniveau og samfundsniveau I sin nuværende form har DDB udelukkende projekt- og bygherrerelaterede effekter, som i dag hovedsagelig indfries i byggeriets faser indtil aflevering Herefter er det meget begrænset, hvilke gevinster der kan opnås På baggrund af "Potentiale skema - forventede effekter af DDB", som er udarbejdet af COWI for EBST, synes de største gevinster på nuværende tidspunkt at ligge i 3D-bygningsmodellen, som skønnes at have et potentiale i størrelsesordenen 2-3 milliarder kr årligt Disse gevinster omfatter først og fremmest besparelser i relation til færre fejl i både projektering og udførelse Hertil kommer, at entreprenørerne slipper for at foretage de omkostningskrævende mængde- og materialefortegnelser, og deres muligheder for ressourcestyring og dermed optimering af materialeleverancer forbedres På sigt forventes en fælles klassifikation at kunne bidrage voldsomt til effekten af DDB, da en klassifikation er rygraden i den digitale infrastruktur, der søges opbygget Klassifikation kan betragtes som det fælles kit, der kan sikre, at informationer kan genbruges og beriges på tværs af faserne i byggeriets levetid Samtidig har der været megen debat omkring netop klassifikationsstandarden, DBK Derfor er udviklingen og internationaliseringen af DBK prioriteret højt i forbindelse med gennemgangen af opgaver i de kommende faser Andre vigtige effekter af DDB omfatter besparelser på projektledelse og koordinering, forbedret kvalitet og øget produktivitet, hvilket i sidste ende både giver tidsmæssige, økonomiske og kvalitative gevinster Der er en væsentlig samfundsmæssig besparelse i en byggesektor, der grundet den større kvalitet leverer byggerier med færre fejl og mangler Desuden har DDB medført en stor grad af fokus på digitale virkemidler, standarder etc, og vi vurderer, at det har været medvirkende til, at alle led i processen arbejder mere direkte med at høste fordelene internt i den enkelte forretning Muligheden for at gennemføre DDB og dermed indfri de potentielle gevinster er dog begrænset af en række teknologiske og kulturelle barrierer, som gør, at de digitalt afleverede dokumenter ikke kan avendes dynamisk på tværs af værdikæden Der er således stadig en række forhold, som skal løses, inden det er muligt at opnå gevinster på samfundsniveau Project documents/rapport forankring af DDBdoc

11 9 Forudsætninger for indfrielse af det fulde potentiale af DDB: Incitamenter for anvendelse af DDB på ALLE byggeprojekter, både offentlige og private, og for såvel nybyggeri, som renovering og ombygning Kan gennemføres med lovkrav, krav om aflevering til statslige registre i DDB-format mm Uddannelse og forankring af DDB s principper i alle byggebranchens led, herunder udvikling af et fælles sprog, standarder for systemer og udvekslings- og afleveringsformater Udvikling og implementering af digitale driftssystemer, som kan håndtere og anvende de digitalt afleverede data 7 Opgaver i DDB I det følgende er udarbejdet en overordnet opgavebeskrivelse for udvikling og drift af Det Digitale Byggeri - det vil sige identifikation af de overordnede opgaver, der skal løses, både i forhold til den første tid (udvikling/færdiggørelse og implementering) og driftsopgaven på længere sigt Desuden beskrives de overordnede beføjelser, som en driftsorganisation har behov for Udgangspunktet for definitionen af arbejdsopgaver i forbindelse med DDB er: Der arbejdes med trinvis implementering, som bringer de store gevinster og største områder i spil først Indsatsen søges fokuseret på 0-2 års sigt, hvorefter den aftager på 3-4 års sigt og overgår til en generel driftsindsats Det skal bemærkes, at forløbet vil være meget afhængigt af, hvor stor del af byggeriet der bliver omfattet af kravene til anvendelse af DDB - altså om de nuværende krav til statsligt støttet byggeri udvides til at gælde kommunale, almene eller privat finansierede byggerier 71 Eksisterende materiale og standarder I forbindelse med gennemgangen af opgaver er det relevant at få et overblik over de standarder og værktøjer, som er udviklet, og som fungerer i forbindelse med DDB I nedenstående skema findes en liste over de vigtigste punkter med angivelse af, hvem der har udviklet/finansieret materialet, og hvem der vedligeholder det på nuværende tidspunkt Project documents/rapport forankring af DDBdoc

12 10 Emne Udviklet (finansieret) Drift/videreudvikling (finansieret) 3D Arbejdsmetode bips (EBST) bips (bips) DBK bips (EBST)? IKT aftale bips (EBST) bips (bips) Objektstruktur bips (EBST, RD) bips (bips) Opmålingsregler bips (EBST, RD), Danske bips (bips) Ark, FRI, Tekniq, DB Digitalt udbud/tilbud (EBST, RD) Projektweb PWK (EBST, RD) Byggeweb Digital aflevering DACaPo (EBST, RD) IAI/IFC * IAI (IAI) IAI/bips (IAI/bips) standard * bips (bips) bips (bips) Mangellister * bips (bips) bips (bips) Beskrivelsessystem * bips (bips) bips (bips) Centrale standarder og værktøjer i DDB med angivelse af aktive parter Emner med * er udviklet uden for DDB Oversigten synliggør bips' centrale placering omkring de vigtigste digitale standarder i DDB 72 Kommende opgaver I bilag B er en oversigt over de vigtigste opgaver, der skal håndteres af organisationen, såvel i udviklings- som i driftsfasen Listen er desuden baggrund for overvejelserne i kapitel 73 Det er vigtigt at bemærke, at der er stor usikkerhed omkring hvilke tiltag, der skal gennemføres, og rækkefølgen de skal gennemføres i Det er derfor afgørende for det kommende arbejde, at den etablerede organisation får mulighed for selv at definere de faktiske punkter ud fra en given ramme, ligesom der i forbindelse med arbejdet kan opstå nye og akutte behov, som gør justering nødvendig Som anskueliggjort på nedenstående figur indeholder såvel udviklings- som driftsfasen elementer af både udvikling, drift og implementering, og det er derfor ikke muligt at lave en entydig skelnen mellem hvilke opgaver der skal gennemføres, for at (dele af) DDB kan betragtes som implementeret i byggebranchen Der er dog ingen tvivl om, at der er behov for en udviklings- og implementeringsindsats for at sikre et levedygtigt DDB Project documents/rapport forankring af DDBdoc

13 11 Opgaver i udviklingsfasen Opgaver i driftsfasen Udvikling og færdiggørelse Udvikling Implementeirng Drift Impl Drift Relativt omfang af opgaverne i de to faser omkring forankring af DDB En række forhold er afhængige beslutninger i relation hertil Efterfølgende er der derfor (i afsnit 732) i tabelform beskrevet tre scenarier for omfanget af opgaver, der kan gennemføres i udviklingsfasen Tabellen illustrerer den kvantitative og kvalitative forskel på de tre scenarier Scenariernes økonomi samt fordele og ulemper beskrives nærmere i bilag B 73 Videre implementering af DDB Videreudviklingen og implementeringen af Det Digitale Byggeri skal gennemføres i etaper, således at punkterne implementeres trinvist i forhold til muligheden for at påvirke interessenterne, gevinsterne og besparelserne samt den direkte udbredelsesgrad Der er generel enighed om, at hvis der skal komme skub i implementeringen, skal bla driftsherrerne på banen i et samarbejde med bygherrerne For at hjælpe denne proces i gang kan der med fordel udvikles et fælles driftsregister på linje med BBR, hvor alle bygningsejere skal indberette data I det følgende ses på tre scenarier med forskellig grad af færdiggørelse af DDB Der er lavet en løs vurdering af værdien af branchens input til processen Det antages, at branchens input frem til nu har været procent, i forhold til hvad staten har lagt i udviklingen De tre scenarier, der er sat op, er: fuld færdiggørelse mellemløsning lille løsning I forbindelse med hvert scenarie er der listet, hvilke hovedopgaver der pålægges organisationen, og hvilke fordele, ulemper og risici, som vi forbinder med dem I bilag B har vi vedlagt en mere detaljeret oversigt over opgaverne i hvert enkelt scenarie og den forventede forbundne økonomi Da EBST har bedt DS om at estimere omkostningerne omkring en ISO-certificering af DBK - herun- Project documents/rapport forankring af DDBdoc

14 12 der optagelse af DBK som en ISO/PAS 2 -standard - er disse omkostninger ikke medtaget i oversigterne Hvis der ikke vælges den fulde model, er det vigtigt at EBST melder klart ud til branchen, hvordan man forventer, at den sidste del skal løftes Forventer man at tage hånd om det i en efterfølgende 4-årig periode, eller forventer man, at branchen selv løfter resten Der er i branchen en klar forventning om, at EBST tager en rolle i forbindelse med DDB-forankringen, og det er væsentligt at informere bredt om den model, der vælges, og i den forbindelse skal den langsigtede løsning fremlægges, så troen på et levedygtigt DDB understøttes På baggrund af de tre scenarier er der en anslået økonomi som vist oversigtsmæssigt på nedenstående figur ,0 8,5 40,0 26,4 5,0 12,3 Fuld Mellem Lille Egen/medfinansiering af branchen Ekstern finansiering herunder staten 731 Overvejelser vedr DBK En meget stor del af forskellen på de tre modeller kommer fra udviklingsgraden af DBK Standarden er forberedt, således at den rammer meget bredt, og etablering af denne brede standard vil kræve en meget stor indsats I de to øvrige indsatser reduceres graden af DBK-færdiggørelse til udvalgte dele af standarden, og dermed reduceres sandsynligheden for, at branchen vil implementere DBK af sig selv og behovet for statslige krav - feks til afleveringsdata i forbindelse med BBR og lignende - stiger DBK skal danne rygraden i dataudvekslingen mellem parter og faser i byggeriet, og en del af standarden er meget fokuseret på faserne frem til overlevering til start Det kan være muligt at definere en del af DBK, som giver en relativt stor del af fordelene (feks 40 procent af udviklingen giver 80 procent af forde- 2 ISO/PAS: Publicly Available Specification (A normative document representing the consensus within a working group, approved by a simple majority of the participating members of the working group) Project documents/rapport forankring af DDBdoc

15 13 lene) Hvis en af de mindre modeller vælges, er udfordringen at definere præcist hvilke dele af DBK, der genererer de største fordele i den samlede proces - altså de dele af klassifikationen, der som udgangspunkt anvendes i hele værdikæden 732 Scenarier for færdiggørelse af DDB Indsatsens omfang Fuld færdiggørelse Mellemløsning Lille løsning DDB generelt forretningsplan, organisation og formidling pulje til afprøvning Fundament færdiggørelse af DBK Beskrivelsessystem Projektweb itimplementering på byggepladsen Udbud og tilbud BMF (DBK) 3D-modeller arbejdsmetoder objektstruktur Digital aflevering driftsdata i XMLformat central database til driftsdata, hvor alle bygningsejere kan indlægge data 3D-model Diverse DDB generelt forretningsplan, organisation og formidling pulje til afprøvning Fundament videreudvikling af DBK Projektweb itimplementering på byggepladsen Udbud og tilbud BMF (DBK) 3D-modeller arbejdsmetoder objektstruktur Digital aflevering driftsdata i XMLformat central database til driftsdata, hvor alle bygningsejere kan indlægge data Diverse DDB generelt forretningsplan, organisation og formidling mindre pulje til afprøvning Fundament delvis videreudvikling af DBK Udbud og tilbud BMF (DBK) Digital aflevering driftsdata i XMLformat Andet Samlet beløb ex moms: Staten: ,00 kr Branchen: ca 16 mio kr Samlet beløb ex moms: Staten: ,00 kr Branchen: ca 8,5 mio kr Samlet beløb ex moms: Staten: ,00 kr Branchen: ca 5 mio kr Kvalitative Alle identificerede be- Udvalgte opgaver er fjer- Indsatsen neddrosles implikatio- hov/opgaver medtages net eller nedprioriteret i yderligere ift mellemmo- ner og færdigudvikles, såle- forhold til fuld færdiggø- dellen Bygningsdrift, it- des at den videre drift relse Videre udviklings- anvendelse på bygge- kan etableres umiddel- indsats i driftsfasen er pladsen og færdiggørel- bart uden yderligere ud- påkrævet sen af DBK nedpriorite- viklingsindsats res kraftigt Indsatsen ift Der er en vis sandsynlig- 3D-BIM-modeller medta- DDB vil opnå stor tro- hed for, at DDB vil miste ges slet ikke værdighed Implemente- troværdighed Dele af ringen vil foregå fortlø- implementeringen vil Der er stor sandsynlighed bende og ensartet Der er foregå langsomt og frag- for, at DDB vil miste tro- stor sandsynlighed for, at menteret Der er en vis værdighed Implemente- Project documents/rapport forankring af DDBdoc

16 14 Fuld færdiggørelse Mellemløsning Lille løsning byggevirksomhederne vil arbejde aktivt for, at DBK bliver en vindende standard sandsynlighed for, at DBK fravælges som standard ringen vil foregå langsomt og fragmenteret Der er stor sandsynlighed for, at DBK fravælges som standard Det skal bemærkes, at Dansk Standard pt arbejder på at få DBK gjort til en ISO/PAS-standard Udbyttet for den danske byggebranche af dette arbejde vurderes at blive væsentligt mindre, hvis der ikke sideløbende arbejdes målrettet på færdiggørelse og implementering af DBK Der er risiko for, at de større byggevirksomheder fravælger DBK, hvis den ikke vurderes at være en vindende standard og hvis det internationale aspekt nedtones Uden en positiv medvirken fra de store virksomheder vil det være vanskelligt at etablere en bred anvendelse i branchen Hvis Det Digitale Byggeri skal blive en succes, er det nødvendigt, at driftsherrerne sammen med bygherrerne stiller kravet Dette sker ikke, hvis ikke det gøres attraktivt for driftsherren at deltage ved at sikre, at der er reelle fordele ved at arbejde med DDB Derfor er aktiviteterne iht overgang til drift meget væsentlige Når disse aktiviteter decimeres, risikerer man at tabe driftsherrerne og dermed en stor del af motivationen for at bruge DDB Uden positiv fokus og udvikling i DDB - herunder specielt DBK - er der risiko for, at udviklingen af standarder og værktøjer fortsætter i forskellige fora, således at der opstår konkurrerende systemer 8 Organisation En del af opgaverne har pt været udført af medlemsorganisationerne I bips' regi drejer det sig bla om en del af de standarder (herunder 3Darbejdsmetoder), der er udviklet under DDB, men som efterfølgende er videreudviklet Derudover er beskrivelsesstrukturen udviklet i bips-regi dvs betalt af de firmaer, der er medlemmer af bips Alle har adgang til såvel den videreudviklede 3D-arbejdsmetode som beskrivelserne, men firmaer uden CADabonnement i bips kun mod betaling Udviklingens tempo har derved været underlagt bips' organisation og midler For at fremskynde processen kan det derfor være en fordel, at der via EBST's midler skrues op for bips' engagement, men herved opstår problemstillingen ved, at kun nogle firmaer er medlem af bips Det er derfor en væsentlig faktor, både hvad angår forankring af udviklingsarbejdet, og hvad angår finansiering Bips' basisbeskrivelser opfattes af branchen som de facto-standarder Løftes disse til at være danske standarder, skal de overgå fra bips, der ejer beskrivelserne, hvilket vil betyde en reel overdragelsesforretning Alternativt skal der aftales en deling, hvor selve standarderne (feks højresiderne i beskrivelserne) overdrages, mens bips beholder de tilknyttede værktøjer Project documents/rapport forankring af DDBdoc

17 15 Det skal sikres, at der defineres en grænseflade til implementeringsnetværket og deres rolle i forbindelse med en del af de listede opgaver Både for videreudviklingen samt for driften af DDB vil der være tale om både forsknings-, udviklings- og formidlingsopgaver For at opnå tilstrækkelig sammenhæng mellem disse opgaver bør organisationen i udviklingsfasen så vidt muligt videreføres i driftsfasen, selv om der formodentlig skal ske justeringer i form af parter, der ikke skal deltage i det videre arbejde Nedenfor har vi vist en empirisk model af en sådan organisation, der kan være basis for både den primære udviklingsfase som den efterfølgende videreudviklings- og driftsfase Den daglige ledelse (PM) skal sikre fremdrift i projektet samt sikre optimal videndeling og synergi mellem de forskellige aktører Den daglige ledelse skal sikre, at de opstillede måle nås, herunder den nødvendige forankring i branchen Den daglige ledelse skal styre det sekretariat, der understøtter organisationen Den daglige ledelse referer til bestyrelsen Der skal være en ejer af DDB, der har det helt overordnede ansvar for forretningsplanen Det er ikke nødvendigvis den samme ejer under den primære udviklingsfase og den efterfølgende videreudviklings- og driftsfase Den formelle organisation som skal bibeholdes i begge faser (udvikling og drift) Project documents/rapport forankring af DDBdoc

18 16 Den daglige ledelse varetages af en Project Management-gruppe (PM), som er ansvarlig for projektet over for styregruppen, og som har ansvar for allokering af ressourcer mv Der er forskellige aktører, der kan være relevante ved løsning af de forskellige opgaver Deres rolle i ovenstående diagram bør vurderes i forhold til: procesmæssig kompetence teknisk kompetence forankring i branchen mulighed for videndeling Det anbefales, at der arbejdes mod en organisering af indsatsen på en sådan måde, at der er en fornuftig sammenhæng mellem den organisation, der står for den primære udvikling af DDB, og organisationen der efterfølgende skal sørge for videreudvikling og drift Overordnet anbefaler vi, at staten opsætter rammerne for branchens anvendelse af DDB, herunder skaber grundlaget for de fornødne regelsæt bag anvendelsen af standarder og værktøjer Inden for disse rammer kan branchen med fordel selv stå med ansvaret og finansieringen af udvikling og drift af DDB 9 Forretningsmodel Indtil nu har udviklingen af Det Digitale Byggeri været fokuseret mod enkeltprojekter Der er udviklet værktøjer, som kan anvendes projektspecifikt, og der er ikke tænkt i kobling til omverdenen med de muligheder, det ville give for sammenhæng med andre indsatser for optimering af den danske ejendomsmasse, generel erfaringsopsamling, benchmarking, styrkelse af lovgivningsindsatsen etc Videreudviklingen af DDB skal udføres i et tæt samspil med øvrige tiltag, såsom udvikling af BBR og digital forvaltning af byggeri fra vugge til grav Derudover skal de endelige formater, værktøjer etc i størst muligt omfang leve op til internationale standarder DDB skal skabe de fornødne standarder, formater og værktøjer, men det er vigtigt, at de rammer, der stilles op, ikke er så stramme, at det hæmmer branchens initiativer til at drive udviklingen Branchens virksomheder lever af deres evne til at udvikle og gennemføre de bedste processer, og dette skal der være plads til i DDB Videreudviklingen af DDB bør derfor gennemføres af parter, der har den fornødne indsigt i disse forhold, og som kan samarbejde på en sådan måde, at tvister om formater, standarder mm ikke kommer til at trække processen i langdrag Project documents/rapport forankring af DDBdoc

19 17 Det er vigtigt, at de parter, der allerede har bidraget til udviklingsarbejdet og dermed opbygget en erfaringspulje, medtages i arbejdet Ligeledes er det vigtigt, at udviklingsarbejdet inddrager parter så bredt som muligt i byggebranchen for at få den fornødne forankring 91 Primær udvikling af DDB Målet med denne fase er, at der skabes et tilstrækkeligt grundlag for en selvfinansierende organisation, der kan videreføre Det Digitale Byggeri Dette indebærer en videreudvikling af som minimum de centrale standarder i DDB samt fokus på, at der stilles krav omkring anvendelse af DDB på projekter Det giver sig selv, at der i denne fase vil være behov for udefrakommende midler (statslige eller fra fonde og lignende) til dækning af alle udgifter i denne fase Derfor vil det naturlige ejerskab for DDB i denne perioden ligge hos EBST 92 Videreudvikling og drift af DDB 921 Udgangspunkt Succesfuld implementering, drift og videreudvikling af DDB vil overordnet set kræve følgende: at de fornødne standarder, formater og værktøjer er udviklet til et sådant stade, at de umiddelbart kan anvendes af branchen at DDB opfylder (eller anvender) de væsentligste internationale standarder og formater at DDB har den fornødne sammenhæng med øvrige tiltag til forbedring af den danske ejendomsmasse at der er den fornødne statslige opbakning til DDB, herunder den fornødne lovgivning En hurtigt og fælles udvikling af branchens anvendelse af DDB kræver, at interessenterne sættes stolen for døren, men at der er faglig og politisk tyngde i de stillede krav til branchen at den største del af branchen finder DDB fornuftig at der gennemføres en kontrol af, at parterne anvender DDB at DDB forankres i en solid organisation med de rette ressourcer og sammenhæng med branchen at denne organisation kan drive DDB på forretningsmæssige vilkår 922 Organisation Organisationen defineres som en driftsorganisation med nogle udviklingsopgaver, idet det forventes, at den største del af ressourcerne skal anvendes til at støtte implementering, videreudvikling og drift af DDB Project documents/rapport forankring af DDBdoc

20 18 Organisationen skal over en bred kam kunne sikre implementering, drift, vedligehold samt videreudvikling af DDB Dette kræver: Et solidt indtægtsgrundlag på forretningsmæssige vilkår En samling kræfter med den rette indsigt, de rette ressourcer og den rette kontakt med og forståelse for aktørerne i branchen - såvel omkring opførelse som drift af ejendomme En længerevarende, kontinuerlig drift af organisationen (mindst 7 til 10 år) En direkte kobling til de internationale aktiviteter på området Organisationens driftsopgaver kan blive (i parentes er angivet hvor vidt aktiviteten forventes at medføre udgifter eller kan generere indtægter): Undervisning på uddannelsesinstitutioner (måske delvist selvfinansieret) Kursusvirksomhed (mulige indtægter) Information (udgift) Konferencer og seminarer (selvfinansieret) Udvikling af vejledninger mm (delvist selvfinansieret) Udvikling af undervisningsmaterialer (delvist selvfinansieret) Salg af licenser/systemer (mulige indtægter) Systemrådgivning (mulige indtægter) Helpdesk (måske delvist selvfinansieret) Konsulentvirksomhed (mulige indtægter) Kontrolvirksomhed (måske delvist selvfinansieret) Med hensyn til udviklingsopgaver kan man forestille sig, at organisationen skal tage sig af vedligehold og udvikling af nedenstående forhold, ligesom der skal søges international indflydelse og information: begreber standarder værktøjer 923 Finansiering Disse angivne aktiviteter inklusive den fornødne deltagelse i nationale og internationale aktiviteter og faglige opgradering må forventes at skulle finansieres af indtægter fra driftsopgaverne Organisationens mulighed for at skaffe indtægter fra aktiviteterne må forventes at være meget afhængig af, i hvor høj grad staten vælger at stille krav til byggeriets parter på ikke statsligt støttede byggerier I det omfang at det er et krav, at DDB anvendes, må såvel uddannelsesinstitutioner som byggebranchens parter og driftsherrerne sørge for den fornødne opgradering af deres medarbejdere Man kan forestille sig krav til parterne om, at de skal være certificerede eller lignende inden for DDB for at agere i markedet Dette stiller både krav til at anvende DDB, men også en indtjeningsmulighed i form af certificeringsafgift Project documents/rapport forankring af DDBdoc

21 19 Ønskes der gennemført en egentlig certificeringsordning, skal der identificeres et organ, der kan stå for den praktiske gennemførelse og administration af ordningen, og som ikke hindrer adgang til markedet for udenlandske firmaer Man kan også forestille sig, at man skal være medlem af en forening for at kunne drive byggevirksomhed i Danmark Foreningen vil så organisatorisk være ansvarlig for drift og videreudvikling af DDB ved inddragelse af de fornødne fagligheder og vil som indtægtsgrundlag have kontingentindbetalinger I disse tilfælde vil der være tale om en form for beskatning af byggebranchen, og det er derfor essentielt at branchen - specielt Dansk Byggeri - er involveret i beslutningen Desuden skal det sikres, at udgiften ikke skævvrider branchen i feks store og små firmaer Det vurderes dog som usikkert, om organisationen kan generere den nødvendige indtægt til at være selvfinansierende, selv om ovenstående kombineres med de mulige indtægtsgivende forretningsområder omtalt i afsnit 922 Det vil derfor skulle have høj prioritet i udviklingsfasen at arbejde med alternative finansieringsmetoder, som kan sikre driften, specielt i den første del af driftsperioden Mulige kilder til finansiering kunne være eksterne fonde, udviklingsmidler med mere, ligesom muligheden for fortsat støtte fra statslige midler skal undersøges Det er essentielt for DDB, at der hurtigst muligt kan tilvejebringes en troværdig finansiering for driften i en relativt lang årrække for at sikre den nødvendige troværdighed over for branchen En driftsorganisation vil skulle være i størrelsesordenen 5-10 mand De øvrige nordiske lande har været igennem tilsvarende processer omkring digitaliseringen af byggebranchen, og det er indtil videre endt med, at staten i specielt Norge og Finland er gået forrest med såvel kravstillelse som udviklings- og implementeringsmidler til branchen, mens løsningen i Sverige mere ligner den danske model og er under opbygning Project documents/rapport forankring af DDBdoc

22 Bilag A - Interessentanalyse 1 A Interessentanalyse Vedhæftet Project documents/rapport forankring af DDBdoc

23 Bilag A - Interessentanalyse 2 Interessentgruppe Aktive faser i byggeriet Interesse i DDB 3: Primær, 2: Sekundær 1: Leverance, 0: Ingen DDB parathed Hvilke midler kan fremskynde forankring Teknisk Proces Formulering Udbud, rådgivning Programmering Myndighedsprojekt Detailprojekt Udbud, udførelse Udførelse Drift Politisk beslutning Lovkrav Bedre beslutningsgrundlag Billigere Færre fejl Struktureret kommunikation Struktureret datahåndtering Optimering Optimering, internationalt Genbrug til andre projekter (BP) Genbrug til drift Genbrug til ombygning Nye ydelser Mersalg, eksisterende ydelser Kursusudbud Fundament Projektweb Udbud og tilbud 3D-modeller Digital aflevering Vision Uddannelse Rutiner Supplerende lovgivning Standarder Vejledninger Taskforce Offentlige registre Opstartspulje Internationalisering Bygherrer og driftsherrer Statslige bygherrer X X X X X X X X X X X X X X Kommuner X X X X X X X X X X X X X X Regioner X X X X X X X X X X X X X X Boligforeninger X X X X X X X X X X Boligforeninger med statsstøttet byggeri X X X X X X X X X X X X Private bygherrer X X X X X X X X X X X Developere X X X X X X X X Rådgivere X X X X X X X X X X X X X X X Udførende X X X X X X X X X X X X Leverandører Materialer X X X Produkter X X X X X IT Rådgivere X X X X X X X X X X X X Programudviklere, modeller X X X X X X X X X X X Programudviklere, beregning og simulering X X X X X X X X X X X Programudviklere, drift 1 X X X X X X X X X X X Brancheforeninger Bygherrer 1 X X X X Ingeniør og arkitekt 1 X X X X Byggeri 1 X X X Materialer 1 1 X X X IT 3 1 X X X Forskning og undervisning 1 X X X X X X X X Offentlige / halvoffentlige institutioner 1 X X X X X X X X Project documents/interessentanalysexls, Interessentanalyse COWI,

24 Bilag B - Detaljeret oversigt over scenarier 1 B Detaljeret oversigt over scenarier Nedenfor er en detaljeret gennemgang af de tre scenarier for færdiggørelse af Det Digitale Byggeri med tilhørende økonomi samt fordele og ulemper Sidst i bilaget har vi indsat en uddybet skematisk oversigt over indsatser og økonomi i scenarierne Fuld færdiggørelse Her medtages alle de identificerede opgaver Opgaver DDB generelt Forretningsplan, organisation og formidling Beløb ekskl moms Pulje til støtte til frontløberprojekter Fundament IKT-aftale 0 DBK (ekskl ISO-opgaven) Beskrivelsessystem Projektweb Projektweb 0 It-implementering på byggepladsen Udbud og tilbud Digitalt udbud og tilbud 0 BMF (DBK) D-modeller Arbejdsmetoder Objektstruktur Udveksling i IFC-format 0 Digital aflevering Driftsdata i XML-format Central database til driftsdata, hvor alle bygningsejere kan indlægge data (som BBR-registeret) 3D-model Andet Diverse (5 % af ovenstående) I alt Hertil forventes branchen at levere assistance til en værdi af ca 16 mio kr Gevinster Det vil skabe stor troværdighed både nationalt og internationalt, at hele Det Digitale Byggeri løftes, og at der fokuseres på færdiggørelse og implementering Project documents/rapport forankring af DDBdoc

25 Bilag B - Detaljeret oversigt over scenarier 2 Vælges denne model, er der stor sandsynlighed for, at de større danske byggevirksomheder vil arbejde for at gøre DBK til en vindende standard og dermed presse på implementeringen Digital Konvergens 3 har i forbindelse med testen af DBK opstillet en række kriterier for, at de vil implementere DBK i egne virksomheder, og i dette scenarie imødegås disse kriterier Risici Der er stadig en risiko for, at DBK ikke bliver en ISO/PAS, og at man derved ikke får fat i de internationale softwareudviklere Mellemløsning Udvalgte opgaver er fjernet (eller flyttet til gennemførelse i driftssituationen), eller indsatsen er nedprioriteret i forhold til ovenstående 3 Sammenslutning af større danske entreprenør- og ingeniørvirksomheder, der bla har arbejdet med DDB og implementering af standarder i byggeprocessen Project documents/rapport forankring af DDBdoc

26 Bilag B - Detaljeret oversigt over scenarier 3 Opgave DDB generelt Forretningsplan, organisation og formidling Beløb ekskl moms Pulje til støtte til frontløberprojekter Fundament IKT-aftale 0 DBK (ekskl ISO-opgaven) Beskrivelsessystem 0 Projektweb Projektweb 0 It-implementering på byggepladsen Udbud og tilbud Digitalt udbud og tilbud 0 BMF (DBK) D-modeller Arbejdsmetoder Objektstruktur Udveksling i IFC-format 0 Digital aflevering Driftsdata i XML-format Central database til driftsdata, hvor alle bygningsejere kan indlægge data (som BBR-registeret) 3D-model 0 Andet Diverse I alt Hertil forventes branchen at levere assistance til en værdi af ca 8½ mio kr Overordnet Domænet for egenskabsdata er det eneste, der færdiggøres helt, mens arbejdet med at udvikle de resterende dele kun påbegyndes Beskrivelserne forventes fortsat i nuværende regi som et brancheinitiativ Vejledninger og udarbejdelse af paradigmer lægges ud til branchen, så de kan udvikles i takt med, at behovet opstår I forhold til videreudvikling af DBK holdes fast i afklaring af referencestrukturen, da den er et centralt element Ligeledes bibeholdes den internationale vinkel på arbejdet Det er fortsat prioriteret at få afklaring på opmålingsreglerne, da uklare regler kan give juridiske efterspil Vedrørende 3D-modeller er indsatsen gjort mindre her, dog ikke på området vedrørende egenskabsdata og IFC Project documents/rapport forankring af DDBdoc