2012#4 BOGANMELDELSER DANSKSTOK.DK

Transkript

1 2012#4 Hvordan kan EVIDENS vi dokumentere ER IKKE BARE at EVIDENS det vi laver virker NARRATIVE Når terapi MØDREGRUPPER ikke virker BOGANMELDELSER PTMO i praksis STOKs kurser Program til årsmøde indlagt DANSKSTOK.DK

2 KONTAKTINFO Dansk forening for systemisk og narrativ terapi og konsultation Bestyrelsen Lokale kontaktpersoner Susan Harnow (formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg Anne Saxtorph (næstformand) Dorte Nikolajsen (kasserer indmeldelse og kontingent) Hanne Svensmark Signe Bergman Johansen Nordjylland Kirsten Bakholm Vestjylland Mette Westergaard Østjylland Bodil Burian Sydjylland Martin Oksbjerg Fyn Cathrine Dejgaard København Marianne Bærenholdt Sydsjælland Ulla Fæster Judith Klitgaard Bornholm Solvejg Rosenkilde Nielsen Lisa Romlund John Gurnæs (1. suppleant) Ulla Fæster (2. suppleant) Medlemskab og priser Personligt medlemskab 550,- Institutions-medlemskab 1200,- Studerende 350,- Sambo (oplys sambos navn) 300,- Obs. Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden. Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til [email protected], med datoen for din indbetaling. systemisk forum Ansvarshavende redaktør: Susan Harnow Bladudvalg: Marianne Bærenholdt, Susan Harnow, John Gurnæs, Hanne Svensmark ISBN Materiale sendes til: [email protected] Materiale sendes som vedhæftet fil på . Annoncer som pdf-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren. Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/4 side: kr. 1/8 side: 500 kr. Priser for ikke-medlemmer forhandles. Hjemmeside: Webmaster: Hanne Svensmark [email protected] Deadlines 2012: Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline. Oplag: 500 stk. Udsendes til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Layout: Grafisk Plus Tryk: CS Grafisk 2 SYSTEMISK FORUM Nr

3 INDHOLD I DETTE NUMMER AF SYSTEMISK FORUM FINDER DU: FORMANDENS KLUMME Af Susan Harnow NYT FRA BESTYRELSEN INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING herunder budget HVORDAN KAN VI DOKUMENTERE AT DET VI LAVER VIRKER Af Susanne Bargmann og Laura Tang PMTO. AT ARBEJDE EFTER MANUAL Af Tove Hansen NÅR TERAPI IKKE VIRKER Af Kasper Hanghøj MOTIVATION SPISEFORSTYRRELSER Af Birgitte Hartvig Schousboe og Svend Aage Rasmussen BRUG DIT MOD SLIP KREATIVITETEN LØS Af Ane Landgren og Poul Tambjerg BOGSTAFET John Gurnæs SPEAKERS' CORNER Af Rikke Horsgaard LÆSERBREVE NYE BOGUDGIVELSER BOGANMELDELSER STOK JUBILÆUMS ÅRSKURSER LOKALNYT ANNONCER AKTIVITETSKALENDER ÅRSMØDE SYSTEMISK FORUM NR

4 formandens klumme Af Susan Harnow Formand for STOK Så nærmer vi os årsmøde 2012: Familier, terapi og forskning og er dermed også ved at afrunde den siddende bestyrelses første år og dermed også mit første år som formand. Det er meget dejligt at kunne konstatere, at en del af hensigtserklæringerne også er ved at finde form. Bestyrelsen har arbejdet målrettet mod, at der blev en større sammenhæng mellem bestyrelse og udvalg, så de forskelige arbejdsgrupper understøtter hinanden. Bladet er blevet mere fyldigt, så vi forhåbentlig kan give vores medlemmer ekstra inspiration frem mod årsmødet. I dette nummer er der igen nyt fra forskningsgruppen men derudover også fire artikler om forskellige former for praksis. Det er dejligt at Tove Hansen tager udfordringen op og fortæller om god praksis fra Spiren med evidensbaserede programmer, ligesom det er skønt at høre fra Kasper Hangshøj, Svend Aage Rasmussen og Birgitte Hartvig Schousboe, og Poul Tambjerg og Ane Landgren om forskellige former for eksperimenterende praksis. Det er en fornøjelse at opleve, at STOKs medlemmer udvikler og afprøver praksis og samtidig har overskud til at dele og formidle væsentlige erfaringer til bladet. Dermed kan STOK netop blive det multivers, der er intentionen. Vi opfordrer fortsat alle vore medlemmer til at sende os artikler med reflektion over deres praksis fra et systemisk eller narrativt perspektiv. I dette nummer kan vi for første gang i flere år også præsentere STOKs egne kurser, og derfor vil vi fremover igen introducere kommende kurser med supplerende artikler i bladet. Vi lægger også op til at oversætte artikler til dansk i denne sammenhæng. STOKs medlemstal er efter en periode med vigende medlemstal igen stigende, om end vi sagtens kan være mange flere. Vores mission er at være det foretrukne samlingssted for systemisk og narrativt interessede fagfolk. Der er heldigvis mange, der kender os, men der er også fagfolk, der ikke kender til vores eksistens. Så dér har vi en udfordring. Vi vil år bruge generalforsamlingen til at komme yderligere i dialog med jer medlemmer om, hvordan vi sammen løser udfordringen om at tiltrække yderligere medlemmer. Så mød gerne frem med idéer og initiativer Vi skal samtidig høre fra alle de lokale kontaktgrupper, hvordan det er gået med debatterne om STOKs fremtid. En væsentlig del af den nære fremtid er STOKs jubilæums 2012, hvor STOK fylder 25 år. Det skal selvfølgelig fejres med et helt særligt årsmøde, men vi har også tanker om at året skal blive et særligt år. Jeg glæder mig til at se jer alle til årsmødet og håber at se så mange som muligt til generalforsamlingen, hvor vi sammen kan gøre STOK bedre, større og mere fantastisk. Vel mødt! Susan Harnow, sept SYSTEMISK FORUM NR

5 nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Årsmøde Årsmødet er ved at være på plads og vi glæder os meget til at se jer alle sammen til nogle fine dage med spændende oplæg, udviklende workshops, fest og godt selskab. Vi sætter bl.a. fokus på tilknytningsteori og forskning og evidens. I finder et indstik inde i bladet, hvor hele programmet er vist. Bogsalg Atheneum Academic books, som forhandler fagbøger bl.a. indenfor det systemiske og narrative felt, vil have en stand på årsmødet, hvor deltagere kan købe bøger med 10 % rabat Blad Vi er meget glad for udviklingen med bladet og får også mange fine kommentarer fra medlemmer. Desværre er vi også ude for at nogle medlemmer ikke modtager bladet. Det er jo umådeligt ærgerligt. Vi tjekker løbende vores distributionslister, så den matcher medlemslisten og reviderer for adresseforandringer. Vi kan imidlertid ikke altid garantere for PostDanmark, som står for udbringning. Hvis I skulle opleve ikke at modtage bladet som forventet, så kontakt straks Susan Harnow, som altid ligger inde med et restlager, så sender vi jer fluks et eksemplar. Hjemmeside Den ny hjemmesiden er endelig under udvikling. Rabat til medlemmer Vi har en dejlig nyhed til jer: STOK har truffet aftale med Psykologisk forlag om at medlemmer kan købe udvalgte bøger med 20 % rabat. Ordningen vil træde i kraft i forbindelse med årsmødet, hvor I på hjemmesiden vil finde listen over bøger og anvisninger til at bruge log ind som medlem af STOK på Psykologisk Forlags hjemmeside. Økonomi På side 7 har vi sat vores budget for 2012 og det fremadrettede budget for 2013 for at I får så god mlighed som muligt for at følge økonomien i STOK. På generalforsamlingen gennemgår vi så det korrigerede budget, altså det færdige regnskab for SYSTEMISK FORUM NR

6 Indkaldelse til generalforsamling STOK indkalder til Generalforsamlingen afholdes fredag den 9. november 2012 kl på Hotel Svendborg. Dagsorden 1. Valg af dirigent/mødeleder. Der kan vælges 2 dirigenter 2. Valg af referent (-er) 3. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning 4. Beretning fra udvalgene 5. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab 6. Fastsættelse af kontingent samt budget for nyt regnskabsår 7. Forslag til vedtægtsændringer 8. Valg til bestyrelse. 3 bestyrelsesposter skal besættes. Dorte Nikolajsen og Hanne Svensmark er på valg + der skal vælges yderligere et bestyrelsesmedlem 9. Valg af bestyrelsessuppleanter (de nuværende er John Gurnæs og Ulla Fæster) 10. Valg af 2 revisorer 11. Eventuelt 6 SYSTEMISK FORUM NR

7 indkaldelse til generalforsamling: budget Budget for STOK for perioden 1/ / Budget 2013 Budget 2012 noter Kontingent Årsmøde Kursus anslået Annoncer Andre indtægter, copydan Indtægter Systemisk forum Årsmøde Kursus anslået Fokus på familien møder Bestyrelsen Regnskabsassistance Porto og gebyr Kontor og edb Kontingenter Lokale arrangementer Udgifter Resultat for året ad 1 Kontingent er beregnet udfra nuværende 345 medlemmer ad 2 samme budget som tidleriger ad 3 gennemsnit af prisen for blade udsendt i 2011/12 ad 4 udgiften er væsentligt reduceret i 2011/12 SYSTEMISK FORUM NR

8 evidens under lup: HVORDAN KAN VI DOKUMENTERE AT DET VI LAVER VIRKER? Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virk Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter i Danmark har ændret sig markant indenfor de sidste 10 år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og familiebehandlere i en ny situation. Vi kan ikke længere frit vælge hvordan vi vil arbejde, men bliver mødt med krav om at kunne dokumentere effekten af vores arbejde og krav om at arbejde med evidensbaserede metoder. Alt sammen i et forsøg på at sikre kvaliteten af vores arbejde, og forbedre den ydelse vi leverer. Vi kan med andre ord ikke længere vælge om vi vil forholde os til evidens, men står overfor spørgsmålet om hvordan kan vi forholde os til det?. I sidste nummer af Systemisk Forum beskrev vi, hvordan det medicinske paradigme er blevet dominerende i vores forståelse af evidens, hvilket blandt andet viser sig i en stadig stigende forventning til, at terapeuter anvender evidensbaserede metoder og teknikker. Men hvor efterlader det systemiske og narrative terapeuter? En oplagt mulighed er naturligvis at opgive sin primære tilgang, og i stedet dygtiggøre sig indenfor en af de evidensbaserede teknikker. Men der er også en anden mulighed. Som lovet i sidste nummer af Systemisk Forum, vil vi i denne artikel vende vores opmærksomhed mod et alternativ til den medicinske form for evidensbasering (Bargmann, Vinter & Holme, 2009). Denne form for evidensbasering tager sit udgangspunkt i det kontekstuelle paradigme (som beskrevet i sidste nummer), og kaldes Feedback Informed Treatment (FIT) (Miller & Bargmann, 2011). Hvad er Feedback Informed Treatment (FIT): Som beskrevet i sidste nummer af Systemisk Forum tager FIT sit udgangspunkt i den kontekstuelle forståelse af psykoterapi: Vi kan ikke skabe en generel evidens for specifikke behandlingsmetoder, men må i stedet vende vores blik imod at evidensbasere hvert enkelt behandlingsforløb med hver enkelt klient. For at kunne gøre dette, anvendes to korte evalueringsskemaer i hver session med klienterne: ORS (the Outcome Rating Scale) og SRS (the Session Rating Scale) (Miller & Duncan, 2000; Miller, Duncan et al., 2003) (Se side 11). Med ORS måler man effekten af behandlingen fra session til session, og med SRS måler man løbende den terapeutiske alliance. FIT fungerer med andre ord til løbende at holde øje med effekten af behandlingen, og dermed sikre kvaliteten af den behandling man tilbyder. Begge skemaer er korte (4 spørgsmål), og udfyldes af klienterne, og er testede og validerede igennem adskillige studier, hvor de har vist solid pålidelighed (reliabilitet) og validitet (Miller, 2010). Skemaerne tager under et 8 SYSTEMISK FORUM NR

9 evidens under lup: HVORDAN KAN VI DOKUMENTERE AT DET VI LAVER VIRKER? Susanne Bargmann. Privatpraktiserende psykolog, og arbejder som terapeut, underviser og supervisor. Underviser i Danmark, Skandinavien, Nordeuropa og USA i Feedback Informed Treatment. (www. susannebargmann.dk) Laura Tang Jensby. Cand.psych. Arbejder som psykolog og familiekonsulent ved Familie- og Ungecentret i Gladsaxe Kommune. Laura arbejder primært ud fra systemiske og narrative principper. er? Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. minut at udfylde og score, hvilket gør det muligt at anvende i en almindelig klinisk praksis. Data fra ORS kan bearbejdes statistisk, og man kan dermed beregne og dokumentere effekten af den behandling man leverer uanset teoretisk tilgang eller metode. En væsentlig pointe omkring FIT er at anvendelsen ikke forudsætter en bestemt teoretisk tilgang. FIT er en meta-teoretisk tilgang, der fokuserer på de fælles terapeutiske faktorer (som f.eks. alliancen og klientens engagement i behandlingen) som findes på tværs af teoretiske skoler. Terapeuterne skal med andre ord arbejde som de plejer, men lade sig informere af den specifikke feedback de opnår fra klienterne, når de anvender skemaerne. Anvendelsen af FIT sikre en meget direkte brugerinddragelse i tilrettelæggelsen af behandlingen, og klientens stemme bliver et centralt fokus, når terapeuten skal vurdere behandlingen, og f.eks. tage stilling til ændringer og justeringer af behandlingen (Andersen & Holme, 2002; Andersen, 2003). På den måde lever FIT op til APA s definition af Evidensbaseret praksis (2006): Evidence-based practice in psychology (EBPP) is the integration of the best available reseach with clinical expertise in the context of patient characteristics, culture and preferences. (APA, 2006, s.273). Videre anbefaler APA, at kliniske beslutninger skal træffes i samarbejde med klienten, og anbefaler løbende monitorering af effekten af behandlingen, for klienten, med det formål at kunne justere behandlingen, hvis den ikke virker: Clinical expertise also entails the monitoring of patient progress (and of changes in the patient s circumstances e.g. job loss, major illness) that may suggest the need to adjust the treatment (Lambert, Bergin & Garfield, 2004). If progress is not proceeding adequately, the psychologist alters or addresses problematic aspects of the treatment (e.g., problems in the terapeutic relationship or in the implementation of the goals of the treatment) as appropriate. (ibid., s ). FIT i praksis: Anvendelsen af FIT i praksis består i, at terapeuten helt fra begyndelsen af samarbejdet med klienten/klienterne arbejder for at skabe en tryg og sikker atmosfære, hvor klienterne føler sig inviteret til åbent at vurdere deres oplevelser af både effekt og alliance. Terapeuterne skaber med andre ord, helt fra begyndelsen, en feedbackkultur i rummet (Miller & Bargmann, 2010). Det væsentlige er at signaler, at klienternes feedback er vigtig og bliver taget alvorligt, samtidig med at den bliver mødt positivt, åbent og imødekommende. Empiriske studier fra både sundhedssystemet og erhvervslivet har vist, at kunder der føler sig tilfredse med SYSTEMISK FORUM NR

10 evidens under lup: HVORDAN KAN VI DOKUMENTERE AT DET VI LAVER VIRKER?...Psykologen bliver derfor nysgerrig efter hvad Maries score på ORS betyder... måden fejl i ydelsen blev håndteret på, generelt er mere tilfredse i slutningen af forløbet, end de kunder som slet ikke oplevede problemer i forløbet (Flemming & Asplund, 2007). I psykoterapi viser det sig, at de mest effektive behandlere konsekvent får lavere score på standardiserede allianceskemaer i begyndelsen af terapien, hvilket giver mulighed for at diskutere og håndtere udfordringer i alliancen (Miller, Hubble & Duncan, 2007). Case eksempel: Marie er 13 år gammel og kommer til samtaler, efter at hendes mor har kontaktet en psykolog og fortalt om de problemer hun og faderen oplever med Marie: Hun isolerer sig på sit værelse, og virker trist og deprimeret. Mor tror, at Marie helst vil komme alene til den første samtale, og det ønske efterlever psykologen. Psykologen (P) introduceret kort hvordan hun tænker dagens time skal foregå, og præsenterer til slut også FIT: P: Det er vigtigt for mig at sikre, at du får det ud af vores samtaler, som du ønsker. Derfor bruger jeg hver gang to korte spørgeskemaer, for at holde øje med hvordan du synes det går. Din tilbagemelding på vores samarbejde er helt central for at jeg får hjulpet dig med det du kommer med, og derfor vil jeg bruge skemaerne hver gang vi mødes, så vi holder øje med hvordan tingene udvikler sig. Her i starten vil jeg bede dig udfylde et skema som handler om hvordan tingene går i dit liv (viser Marie ORS), du skal markere på hver af de 4 linjer, hvordan du synes du har haft det den sidste uge, inden du kom her for at tale med mig. Jo længere mod venstre du sætter din markering, jo dårligere jo længere mod højre, jo bedre. Marie nikker kort og begynder at udfylde skemaet, og psykologen scorer skemaet med det samme Maries samlede score ligger på 30. En score på 30 på ORS ligger over det kliniske cut-off (på 25), hvilket kan signalere at klienten oplever at livet går okay, og ikke typisk ville opsøge en psykolog. Psykologen bliver derfor nysgerrig efter hvad Maries score på ORS betyder: P: Som du kan se ligger din score i den høje ende, altså over den stiplede linje. Det kan betyde, at du selv tænker, at du har det meget godt, og ikke har behov for samtaler, eller at du måske har et specifikt, afgrænset problem, du vil tale med mig om. Det kan også betyde noget helt andet jeg bliver nysgerrig efter hvordan det giver mening for dig? Marie: Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal tale med dig om. Jeg synes, at jeg har det meget godt. Men min mor og far synes jeg skal komme her, så derfor. P: Okay så jeg bliver nysgerrig efter om du ville hjælpe mig med at forstå, hvordan din mor og far tænker du har det? Hvis du tager det her skema (giver Marie et nyt ORS skema), hvordan ville din mor og far vurdere at du har det? Marie svarer hurtigt på skemaet, og de nye scorer viser et helt andet billede: Når hun skal score på sine forældres vegne, scorer hun 17, hvilket ligget et godt stykke under den kliniske cut-off og dermed signalerer at mor og far tænker at Marie har problemer, som hun bør have hjælp med. P: Det ser ud som om, at du tænker, at dine forældre er bekymrede for dig. Hvad er de så bekymrede for? Marie: Det er nok fordi de slet ikke ved, hvordan jeg har det. De ser mig jo aldrig sammen med mine venner eller i skolen. Der har jeg det sjovt. P: Vil det sige, at hvis dine forældre vidste mere om hvordan du har det sammen med dine venner eller i skolen, ville de ikke være så bekymrede? Marie: Ja. Så ville de ikke være bekymrede. Det er nok fordi de kun ser mig derhjemme. Der gider jeg ikke rigtig, at tale med dem, fordi jeg bare har brug for at være mig selv og lade op. Jeg kommer kun ud i stuen, når vi skal spise aftensmad. P: Kan det tænkes, at det er det vi skal tale om. Altså hvordan du kan hjælpe din mor og far med at se og forstå, at du egentlig har det meget godt?. Det er bare en idé? Marie: Ja det kunne jeg godt tænke mig faktisk. Resten af timen bruger Marie og psykologen på at tale om og udvikle idéer til hvordan hun kan vise forældrene, at hun har det godt, og Marie har mange ideer som bliver skrevet på tavlen. Da der er fem minutter tilbage beder psykologen hende om at udfylde SRS skemaet. Marie scorer 35 en score som befinder sig en smule under SRS cut-off (36). Hun viser altså at timen på mange måder har været god, men samtidig bliver psykologen nysgerrig efter at udforske om Marie kunne have ideer til, hvad der kunne gøre timen endnu bedre. P: Det ser ud som om, at du overvejende har været glad for timen, men at der stadigvæk er lidt, vi kan gøre bedre til næste gang. Har du nogle idéer til, hvad det kunne være. Jeg ville være glad for at vide den mindste ting, du kunne komme i tanke om, som kunne gøre en forskel?. Marie: Hm Ja men jeg synes det har været godt, specielt at du ikke er sådan en der borer rundt i ting, og at du lytter til mig. Jeg synes også, at det var godt alt det du 10 SYSTEMISK FORUM NR

11 evidens under lup: HVORDAN KAN VI DOKUMENTERE AT DET VI LAVER VIRKER? jeg For at kunne evidensbasere hvert enkelt behandlingsforløb, anvendes to korte evalueringsskemaer i hver session; ORS og SRS. Med ORS måler man effekten af behandlingen fra session til session. Med SRS måler man løbende den terapeutiske alliance. SYSTEMISK FORUM NR

12 evidens under lup: HVORDAN KAN VI DOKUMENTERE AT DET VI LAVER VIRKER? Referencer: Andersen, S. Ø. & Holme, M. (2002): Med klienten ved roret, Psykolognyt (21), s Andersen, S.Ø. 2003: Udvikling af den terapeutiske alliance indførelsen af den dialogiske komponent, Fokus på Familien (4) s APA Presidential Task Force on Evidence- Based Practice: Evidence-Based Practice in Psychology. American Psychologist, May-June 2006 Bargmann, S.Ø., Vinther, B. & Holme, M. (2009): Nye veje for evidensbegrebet, Psykolognyt (21), s Fleming, J. & Asplund, J. (2007). Human Sigma. New York: Gallup press Miller, S., Hubble, M., & Duncan, B. (2007). Supershrinks: Learning from the field s most effective practitioners. The Psychotherapy Networker, 31, 26-35, 56. Miller & Bargmann 2011: Feedback Informed Treatment: Improving the Outcome with Male Clients one Man at a Time i Ashfield, J. Doing Psychotherapy with Men, The Australian Institute of Male Health and Studies. Miller, S. (2010). Psychometrics of the ORS and SRS: Results from RCT s and Meta- Analyses of Routine Outcome Monitoring & Feedback. Chicago, IL: ICCE. Miller, S., Duncan, B., & Johnson, L. (2000). The Session Rating Scale. Chicago, IL: ISTC. Miller, S., Duncan, B., Brown, J., Sparks, J., & Claud, D. (2003). The outcome rating scale: A preliminary study of the reliability, validity, and feasibility of a brief visual analog measure. Journal of Brief Therapy, 2, skrev op på den tavle. P: Godt at du siger det, det vil jeg huske at gøre igen næste gang. Kan du komme i tanke om noget du manglede, eller tænkte over undervejs. Den mindste ting? Marie: Hm nej ikke rigtig. Ikke andet end, at det føles lidt fjollet, at jeg skal sidde her alene. Nu hvor vi har talt om, at det kunne være godt, at mine forældre kendte lidt mere til hvordan jeg egentlig har det.. Psykolog: Så noget vi kunne ændre til næste gang er, at invitere dine forældre med, så du ikke skal sidde her alene? Marie: Ja, ville jeg rigtig gerne Marie og hendes forældre kommer efterfølgende til en enkelt time, hvor Marie får chancen for at fortælle forældrene mere om sit liv, og hvor forældrene får muligheden for at spørge til nogle af deres bekymringer. Efter timen bliver de enige om at de har fået den hjælp de ønskede, og forældrene føler sig lettede over at de ikke behøver at være så bekymrede for Marie. For både Marie og psykologen var Maries tilbagemeldinger på ORS og SRS en hjælp til at fokusere deres samarbejde, så Marie fik den hjælp hun ønskede. FIT og Evidens Ved at anvende FIT opnås ikke blot den umiddelbare terapeutiske gevinst, som beskrevet i case-eksemplet. Data fra ORS og SRS kan samles og bearbejdes statistisk, og vil dermed give terapeuten et mål for effekten af hans/ hendes arbejde. Med andre ord kan FIT anvende til at generere lokale effektmål eller lokal evidens for behandlingens effekt. Dette gøres ved at indsamle data i et af de anerkendte data-systemer, som f.eks. det dansk producerede FIT-Outcomes (www. fit-outcomes.com). Den virkelige gevinst ved disse beregninger er ikke blot at det tilfredsstiller det politiske system, men især at det giver os som terapeuter en mulighed for at anvende vores data målrettet, når vi arbejder for at udvikle os fagligt og professionelt. Dette vil være et af temaerne for Susanne Bargmann s oplæg på STOK s årsmøde i november. Indefor det næste år kommer der til at ske nogle meget interessante udviklinger i forhold til FIT, som kan vise sig at gøre anvendelsen af ORS og SRS endnu mere relevant for f.eks. systemiske og narrative terapeuter. Indenfor det næste år vil FIT opnå godkendelse som evidensbaseret praksis af det amerikanske organ SAMSHA ( som godkender evidensbaseret praksis i USA. Både NICE og den danske sundhedsstyrelse følger SAMSHA s godkendelser, hvilket betyder at terapeuter alene ved at anvende ORS og SRS, også i Danmark vil anerkendes som terapeuter, der arbejder med evidensbaseret praksis. Konklusion FIT er som beskrevet en meta-teoretisk tilgang med fokus på bruger-inddragelse, individuel tilpasning af behandlingstilbud og transparens. Når systemiske og narrative terapeuter skal tage del i den stadig mere presserende debat omkring evidens ser vi FIT som et reelt alternativ, som giver mulighed for at kunne dokumentere effekten af det arbejde vi laver på en måde, som er i overensstemmelse med mange af de værdier som er centrale i systemisk og narrativ terapi, som f.eks. ydmyghed, åbenhed, nysgerrighed, ligeværd og transparens. Samtidig åbner FIT nye og spændende muligheder i forhold til at fokusere sin faglige udvikling mere specifikt ved hjælp af den indsamlede data. Til det kommende Årsmøde i STOK til november vil Susanne Bargmann holde et oplæg om FIT i systemisk og narrativ praksis. 12 SYSTEMISK FORUM NR

13 TOVE HANSEN: AT ARBEJDE MED FAMILIER EFTER MANUAL Tove Hansen. Socialrådgiver og familieterapeut og har i mange år arbejdet på Familiecentret Spiren i Holstebro Kommune. Er pt. udlånt deltids til Socialstyrelsen for at være med til at uddanne og implementere PMTO i DK. (PMTO står for Parent Management Training Oregon ). At arbejde med familier efter manual En af de væsentligste nye retninger inden for familiearbejdet er det manualbaserede behandlingstilbud PMTO til familier med børn, der har adfærdsvanskeligheder. Familieterapeut Tove Hansen, Holstebro, er en af PMTO-pionererne herhjemme og hun fortæller hér om sine erfaringer med og overvejelser over metoden, ligesom hun giver et eksempel på, hvordan man kan arbejde med PMTO i praksis. Af Tove Hansen. [email protected] Overvejelser omkring det at arbejde ud fra en manualbaseret metode og perspektivering. Efter mange års terapeutisk erfaring og rødder forankret i den systemiske verden har det været en stor udfordring at få mulighed for at fordybe sig i en metode, som er evidens- og manualbaseret. I dag er jeg slet ikke i tvivl om, at det er de gode historier og tilbagemeldinger fra familier som f.eks. Helle, der gør, at jeg får lyst til både at arbejde med og fortælle om metoden. Det var i starten en stor udfordring at arbejde ud fra en manualbaseret metode og at arbejde meget systematisk med de forskellige redskaber som opmuntringssystemer og grænsesætning m.v. Samtidig er jeg i dag overbevist om, at det bl.a. er disse redskaber, systematikken og vedholdenheden, der har stor betydning i at skabe nye mønstre. Jeg ser disse redskaber som midler og muligheder for at skabe noget nyt. PMTO er i den forstand lige så kompliceret og krævende som mange andre metoder. Også i PMTO handler det om at SYSTEMISK FORUM NR

14 TOVE HANSEN: AT ARBEJDE MED FAMILIER EFTER MANUAL...Det værste var når Lene slog på mig eller skubbede til mig... finde forskellen, der gør en forskel. Det kan være en stor udfordring at fastholde de nye samspilsmåder, når vanskelige problemstillinger træder frem. Det kan være vanskeligt, fordi mønstre og vaner fra den gamle historie ofte er kraftfulde og påkalder sig opmærksomhed. I praksis er vedholdenheden i at give næring til de små fremskidt og succeserne i den nye historie af stor betydning. Da metoden er velbeskrevet, kan forældre let orienteres om, hvad PMTO handler om, hvem der kan få glæde af det, og hvad de kan forvente sig af et forløb. Det giver forældrene en fair mulighed for at kunne forholde sig til, om tilbuddet er noget for dem. PMTO er et tilbud, som mange familier, der står med lignende problemer som Helle (og inden for målgruppen), vil kunne få hjælp igennem. Problemer i familier er næsten altid sammensatte og komplekse, og derfor er det også vigtigt, at Familiecentre som Spiren har et vifte af tilbud, så flest mulige får den hjælp, der matcher deres udfordringer. Spiren bruger således i dag flere evidensbaserede metoder, ligesom Det Narrative, Det Løsningsfokuserede og Marte Meo er meget betydningsfulde interventioner, som mange familier får stor glæde af. Familiecentret Spiren er optaget af mangfoldigheden og optaget af at være opdateret med de nyeste teorier og metoder som kan hjælpe flest mulige mennesker på mindst mulig tid. Jeg har fået lyst til at være sammen med min datter igen, og vi har fået en rigtig god stemning derhjemme. Sådan fortæller en forælder, som jeg har interviewet, og som har arbejdet i et PMTO forløb sammen med min kollega, familiekonsulent og PMTO terapeut Mette Havskov Jensen. Jeg bringer hér et uddrag af samtalen. (Alle navne i casen er anonymiseret.) Om familien Helle arbejder som laborant og bor alene med sin datter Lene, der er 9 år gammel. Hun kom til Spiren for at få hjælp til, at hun og datteren kunne få det bedre sammen. Deres samvær bestod oftest af magtkampe og konflikter de to imellem. Helle oplevede, at deres samspil generelt var negativt, hvilket hun var ked af. Ud fra familiens problemstillinger blev hun anbefalet et PMTO forløb. Uddrag af samtalen Du har haft et langt samarbejde med Mette. Hvilket udbytte har du/ I haft af det, og hvilke ændringer er der sket i din familie? Først og fremmest har jeg fået lyst til at være sammen med min datter igen, og vi har fået en rigtig god stemning derhjemme, det er dejligt. Jeg har fået redskaber til at takle vanskelige situationer, og jeg oplever, at jeg nu magter familielivet. Det gjorde jeg ikke før. De redskaber, jeg har arbejdet med og lært, hjælper mig til at takle udfordrende situationer, bevare overblikket og undgå at falde tilbage i det gamle mønster, som var negativt. Hvad gør du/i anderledes? Jeg har lært meget omkring kommunikationen i familien, herunder gode beskeder og betydningen af ros og opmuntring. Jeg er blevet klogere på, at jeg selv har indflydelse på og ansvar for, hvordan stemningen bliver hos os. Helt konkret i forhold til hvis jeg beder Lene om at gøre noget, så er jeg blevet meget bevidst omkring, hvordan jeg giver beskeden, mine forventninger til hende, og så være vedholdende og holde fast i det, jeg har sagt. Jeg er blevet mere tydelig og klar på, hvordan jeg ønsker, det skal være herhjemme, og kan således også præge min datter med det. Hvad gør Lene anderledes? Hun har lært nye måder at kommunikere på. Hun er begyndt at tale ud fra sig selv, og hun er blevet meget mere imødekommende. Hvilke forventninger havde du til PMTO? At Lene og jeg kunne få det bedre sammen/få det rart sammen, og at jeg kunne få nogle redskaber til at takle konfliktsituationer. Hvordan havde du og din datter det før dette PMTO forløb? Lene og jeg havde mange konflikter og fysiske magtkampe, som gjorde os begge kede af det. Det værste var, når Lene slog på mig eller skubbede til mig. Før oplevede jeg mig selv som mere vred og mere råbende. Lene havde mange fysiske symptomer, og det var som regel i forbindelse med, at jeg stillede krav til hende. Jeg var i tvivl, om det var historier eller reelt. Hvad har I helt konkret arbejdet med? Vi har arbejdet med gode beskeder, ros og opmuntring og grænsesætning. Jeg er blevet meget bedre til at rose min datter. Vi har arbejdet helt konkret med et belønningsskema i forhold til at lære Lene en ny rutine. Jeg er blevet meget opmærksom på betydningen af ros i forhold til at fastholde det nye positive samspil. For at holde mig selv på sporet omkring det positive samspil, hjælper det mig meget at bruge en tænkning, der siger, at for hver gang 14 SYSTEMISK FORUM NR

15 TOVE HANSEN: AT ARBEJDE MED FAMILIER EFTER MANUAL jeg sætter en grænse, skal jeg tilsvarende være opmærksom på 5 gange at rose og anerkende min datter for det, hun gør godt. Jeg har også arbejdet med en grænsesætningsprocedure bl.a. med tab af goder. F.eks. hvis Lene ikke samarbejder omkring noget, jeg beder hende om, kan hun miste sin mobil i en ½ time. Den faste procedure har hjulpet mig til at bevare overblikket og undgå, at en konfliktsituation kommer til at eskalere, som den ellers gjorde tidligere. Hvordan har det været at arbejde med øvelser og rollespil? Det har været en stor udfordring for mig. Det har f.eks. været svært, når Mette skulle spille Lene. Det har været mest givende, når jeg kunne se min egen rolle udefra. Jeg er blevet bedre i stand til at mærke mig selv og min datter. Selv om det har været svært, ville jeg ikke have valgt det fra, hvis jeg havde kunnet. de positive ting i vores familie, og hun har været god til at få mig til at få øje på det. Jeg er blevet løftet af Mettes fokusering på det positive, og det der lykkes, og det har vendt billedet for mig og min forståelse af min familie. Hvordan har det været at have et samarbejde over så lang tid? Det har haft stor betydning for mig, at Mette altid har været velforberedt og været interesseret i, hvordan jeg har arbejdet med tingene hjemme. Mette har altid haft punkter skrevet op på tavlen bl.a. om de hjemmeopgaver, jeg har arbejdet med. Samtidigt har det alligevel ikke været mere fast, end at punkterne er blevet ændret, hvis jeg f.eks. ikke havde fået lavet opgaverne. Hvad har jeg glemt at spørge dig om? Eller har du nogle kommentarer her til sidst i samtalen? Vi har arbejdet med og handlet på situationen, som den er nu. Og det er jeg glad for. Man kan let komme til at hænge i fortiden og blive i den svære historie. Om metoden se side 17. Hvilken betydning har det haft, at du i en længere periode har haft faste aftaler med Mette en gang ugentligt og også en ugentlig telefonisk kontakt? Det har været godt, at der har været faste aftaler i hver uge. Det har hjulpet mig til at holde fast i de ønsker og mål, jeg havde til min egen familie. Telefonkontakten har hjulpet mig til hele tiden at være bevidst omkring det, jeg arbejdede med. Hjemmeopgaverne har ind imellem været en belastning, men de har hjulpet os i det lange løb. Forløbet har været arbejdskrævende, fordi det har krævet, at jeg næsten hele tiden har skullet være bevidst omkring min relation og samspil med Lene. Hvilken betydning har din samarbejdsrelation til Mette haft? Det har altid været nemt at komme på Spiren. Mette har været god til at få øje på Har du nogle gode råd til terapeuter, der arbejder med PMTO? Den personlige relation er vigtig, og det har været godt for mig, at Mette har fortalt om egne erfaringer. Det har også været godt, at hun har kunnet fortælle noget om, hvad der er normalt både i familier og i forhold til Lenes udvikling i forhold til hendes alder. Det har hjulpet mig, at Mette har været med til at normalisere ting, som jeg selv har været usikker på. Foto: Bee-line SYSTEMISK FORUM NR

16 TOVE HANSEN: AT ARBEJDE MED FAMILIER EFTER MANUAL...i PMTO arbejdes der bevidst med at skabe et nyt mønster... Refleksioner om forløbet og metoden Helle fremhæver samarbejdet med Mette, som noget særligt. At Mette kunne forholde sig til flere problemstillinger, at hun var god til at få øje på de positive ting i familien, at hun var velforberedt og interesseret i, hvad der skete mellem samtalerne, og at det var rart at komme på Spiren. Som ved de fleste andre metoder, er PMTO også optaget af mødet med et andet menneske eller med andre ord at skabe en god samarbejdsrelation og en god kontakt. I PMTO anses dette som en forudsætning for at skabe udvikling og forandring. Helle har tydeligvis gennem forløbet knækket koden, brudt det gamle mønster og erstattet det med et nyt langt mere livsbekræftende mønster. Dette kan forstås ud fra mange forskellige faktorer, og jeg vil komme med mit bud på nogle af dem, som anses for at være betydningsfulde i PMTO. I PMTO arbejdes der bevidst med at skabe et nyt mønster. Dette gøres bl.a. ved at give nye forandringer, nye fremskridt og succeser næring. Der lyttes til det, der er svært, men der interveneres ikke på alt. Til gengæld er det nærmest et mantra, at succeser og positive fremskridt gives meget opmærksomhed og tid med det mål, at det over tid kommer til at erstatte det gamle mønster. Helle siger f.eks., at man let kan komme til at hænge i fortiden og den svære historie, og at hun er glad for, at de i samarbejdet ikke gjorde det. Dette fremtidsrettede perspektiv skal betones, idet der overordnet arbejdes bevidst med at skabe nye samspilsmønstre og dermed en ny historie. At fokusere på succeser og fremtiden, bygge nye stilladser op, finde nye knager, have øje for betydningen af reformulering og normalisering er ideer og tanker, som har ligheder med andre teorier og retninger som f.eks. Appreciative Inquiry, Narrativ terapi og Løsningsfokuseret terapi. Ved Appreciative Inquiry er man f.eks. optaget af at rette blikket mod historier, fortællinger og erfaringer om, hvad der virker, lykkes, giver energi, kreativitet og glæde. I Løsningsfokuseret terapi interveneres der bl.a. ud fra Undtagelsen, dvs. man undersøger og taler om situationer, hvor problemet ikke er til stede. Ved Narrativ terapi arbejdes der bevidst og konkret ud fra bestemte typer samtaler og guidelines med at skabe nye historier og bygge nye stilladser op sammen med familien. Fra mit perspektiv er der mange ligheder, men der hvor PMTO adskiller sig fra andre retninger er især det stærke fokus, der er på systematik, det manualbaserede omkring læring af nye forældreredskaber samt strukturen f.eks. personlig kontakt i hver uge, arbejde med hjemmeopgaver og telefon kontakt mellem sessionerne. For både at udvikle og holde fast i det nye mønster arbejdes der konkret og systematisk med forskellige temaer. Helle taler om, at hun har fået nye redskaber, som gør hende mere sikker i rollen som mor, og hvordan hun ønsker, det skal være i deres familie. Når Helle f.eks. vil lære sin datter en ny rutine, arbejdes der konkret med, hvordan hun gennem forskellige opmuntringssystemer kan hjælpe og støtte datteren. Ligeledes arbejdes der også konkret med grænsesætning. I stedet for at stå magtesløs, når grænser overskrides, så har Helle arbejdet med hvilke regler og normer, der gælder i familien og, hvad der skal ske, hvis de brydes. Dette er åbent og håndgribeligt for både mor og datter, og Helle kommer ikke til at gøre eller sige noget, hun fortryder, som hun tidligere gjorde. Samtidigt skal det understreges, som Helle også gør i samtalen, at det er succeserne, den positive involvering, og det der fungerer godt, der skal fylde meget mere end f.eks. at sætte grænser. Som noget helt særligt og måske det mest udfordrende ved denne metode arbejdes der med at skabe ny viden og nye mønstre gennem øvelser og rollespil. Rollespil bruges systematisk og konsekvent som et terapeutisk redskab og kan bruges til læring af nye forældreredskaber, kortlægning, finde nye løsninger, til perspektivering samt understregning af teoretiske pointer. Dette er betydningsfuldt og har her ligheder med Salvador Minuchins Strukturelle Terapi, som gennem årene har inspireret mange terapeuter ved at intervenere gennem rollespil. Der hvor PMTO adskiller sig fra andre metoder omkring brug af rollespil, er den nuancerede og vedholdende brug af dette som terapeutisk redskab, hvor terapeuterne opfordres til at bruge dette i alle sessioner. Helle kommenterer rollespil og øvelserne med, at det var udfordrende, men hun ville ikke have været det foruden. Det helt særlige ved at arbejde med rollespil er, at der kommer liv og bevægelse i rummet. Det er ofte sjovt, og det er en hel unik måde at skabe ny viden på, få nye perspektiver og nye handlemuligheder. Rollespil giver særlige muligheder for at skabe og implementere ny læring. 16 SYSTEMISK FORUM NR

17 TOVE HANSEN: AT ARBEJDE MED FAMILIER EFTER MANUAL Denne nye læring giver forudsætninger for over tid at danne et nyt mønster i familien. Rollespil forudsætter store procesfærdigheder fra terapeutens side, idet der arbejdes og reflekteres på flere niveauer samtidigt. Helle fremhæver det betydningsfulde i en så hyppig kontakt med de dertil hørende hjemmeopgaver. Hun understreger, at det er arbejdskrævende, fordi det forudsætter, at hun hele tiden er bevidst omkring hendes relation til Lene, men det hjælper hende til at blive på sporet. Måske er det netop denne bevidsthed, som kan være med til at gøre en forskel og få noget nyt til at gro. Hvis der i en familie fremtræder et mønster, som næsten er automatiseret negativt, eskalerende og konfliktfyldt, vil det ofte være hårdt arbejde og tidskrævende at skabe et nyt mønster. Men det er muligt. Det er Helles historie et glimrende eksempel på. At arbejde med hjemmeopgaver er ikke noget nyt. Mange terapeuter har gennem årene ladet sig inspirere af både Jay Hayley og Milanoskolens brug af hjemmeopgaver som måder at intervenere på. Men som tidligere nævnt er forskellen især den tætte opfølgning af hjemmeopgaverne gennem den telefoniske kontakt og arbejdet med dem under sessionerne. Målet er at få den viden og praksis, der skabes under sessionerne omsat til praksis hjemme i familierne. Til sidst en stor tak til Helle og PMTO terapeut Mette Havskov Jensen. Det har været lærerigt at høre om jeres samarbejde omkring PMTO, og det er mit forfængelige håb, at jeg gennem disse linjer har været i stand til at formidle noget af det, I ser som det mest betydningsfulde. Du kan læse mere om PMTO i Danmark på eller eller om Spiren på Om metoden Metoden bygger på en teori om social interaktionslæring med både systemiske og kognitive delelementer. Oregon Social Learning Center i USA har udviklet metoden, og den er videreudviklet ved Atferdssentret ved Universitetet i Oslo. PMTO er et manualbaseret behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd. Målgruppen er familier med børn i alderen 4 12 år. Med udgangspunkt i forældrene som barnets vigtigste læremestre, giver PMTO forældrene konkrete værktøjer til at hjælpe deres barn, så familien kommer ud af de negative handlemønstre og ind i en positiv udvikling. PMTO består af samtaler og øvelser, der støtter forældrene i deres samspil med barnet. Forældrene får nye redskaber, som fremmer et positivt samvær i hele familien. I forløbet er forældrene terapeutens vigtigste samarbejdspartnere, og de lærer gennem konkrete redskaber at igangsætte et mere positivt samspil i familien. Hovedtemaerne i PMTO er ros og opmuntring, positiv involvering, grænsesætning, tilsyn og opfølgning og problemløsning. Øvrige støttetemaer er gode beskeder, regulering af følelser, kommunikation med børn samt samarbejde med skole/ daginstitution. Metoden er ressource- og fremtidsorienteret. Som terapeut er du optaget af succeser og små fremskridt, som kan være med til at skabe nye mønstre og en ny historie i familien. PMTO er evidens- og manualbaseret. Det betyder bl.a., at behandlingen foregår efter nogle bestemte principper samt at terapeuterne er oplært og certificeret i principperne og løbende modtager vejledning og recertificeres, så man sikrer stringens i forhold til metoden. Samtidigt lægges der stor vægt på kontakten til forældrene, og at man som terapeut er lydhør over for netop deres problemstillinger. SYSTEMISK FORUM NR

18 KASPER HANGHØJ: NÅR TERAPI IKKE VIRKER Når terapi Kasper Hanghøj. Kasper er ansat i Københavns Kommune og arbejder som familiebehandler i Københavns Nordvestkvarter. Han er uddannet psykolog og har en stærk interesse i socialt arbejde, herunder også terapi. ikke I denne artikel har jeg forsøgt at vise, hvordan fejl og mangler i terapien kan være mulige peripetier i et terapeutisk forløb, såfremt tvivlen får plads og interessen for det skabte ikke dør hen. Af Kasper Hanghøj Jeg interesserer mig for fejl og for terapi, der ikke virker, fordi det ofte indebærer muligheder for læring. Med denne artikel er det min hensigt at identificere to af mange potentielle kræfter, der kan underminere læringsmulighederne i fejl og det, der ikke virker. Og endvidere at præsentere 4 udforskningskategorier, jeg betjener mig af i samtaler, jeg opfatter som ikke-hjælpsomme eller potentielt uhjælpsomme....men først lidt forhistorie. Om fejl og peripetier Folks vurderinger af et samtaleforløb har altid interesseret mig. Vurderingerne, jeg modtager, leveres ofte i samme form, nemlig fortællingens. Og af og til indeholder fortællingerne såkaldte peripetier. En peripeti, forklarer Jerome Bruner os med hjælp fra begrebets fader Aristoteles, er en pludselig omvæltning af omstændighederne, der forvandler en rutinepræget sekvens af hændelser til en historie (Bruner 2004: 10). Eksempelvis kunne Anne 1, en gymnasieelev, som opsøgte mig, forklare mig ved afslutningen af vore samtaler, at hvad der startede ud som hyggeligt, men umærkeligt, først blev hjælpsomt og givende, da vi efter flere samtaler begyndte at tale om hendes forhold til sin kæreste. Samtalen om kæresten blev en peripeti, et vendepunkt i fortællingen om forløbet. Med opdagelsen af denne særlige fortællegenre førte en søgen efter svaret på spørgsmålet: hvad gik forud for og bidrog til vendepunkterne?. Desværre fandt jeg ikke og har nok stadig ikke 1 Samtlige personer i denne artikel er anonymiserede. 18 SYSTEMISK FORUM NR

19 KASPER HANGHØJ: NÅR TERAPI IKKE VIRKER virker fundet et entydigt svar. Men et af de svar, jeg har fundet, og det, som denne artikel handler om, er fejl, mangler og problemer. Vender vi tilbage til samtalen med Anne, uddybes svaret. Anne indledte med at betvivle terapiens virkning. Jeg havde selv haft det på fornemmelsen og følte mig gennemskuet. Det, vi sammen havde lavet, fremstod som pseudo-samtaler. At acceptere hendes tvivl var en falliterklæring. Sådan oplevedes det i hvert fald. Det handler om at gøre enhver hændelse til eksperiment. Sætningen, jeg engang har hørt på et LEAN-kursus, stod pludseligt klart i min bevidsthed, og jeg fremstammer det er jeg virkelig glad for, at du siger ellers var jeg bare fortsat på samme måde. Vil du fortælle mig, hvad det er, der ikke fungerer? Snart talte vi om det, som Anne mente, vi havde glemt forholdet til hendes kæreste. Efter samtalen med Anne er min interesse for fejl og mangler i min terapeutiske praksis vokset. I alle mine forløb. Jeg forsøger både at være opmærksom på de evalueringer, som jeg mere eller mindre eksplicit modtager, samt på min egen fornemmelse og vurdering. Det er gået op for mig, at det, der ikke virker, er mulige peripetier. At lære at tvivle Hvorfor tror du, at hun bliver ved at komme?, spørger supervisoren supervisanden, der, som supervisionens omdrejningspunkt, har valgt et samtaleforløb med en kvinde. Kvinden har under de første par møder flere gange ytret sig tvivlende om samtalernes virkning. Tvivlen smitter. Og kvindens åbenlyse tvivl har fået supervisanden til at tvivle på, om samtalerne hjælper kvinden. Supervisanden tøver lidt, før han svarer på spørgsmålet, men svarer så der er nok alligevel noget, hun synes om ved at komme. Herefter fortsætter supervisionen med formålet at identificere det, kvinden synes om ved forløbet. Episoder i lighed med ovenstående har jeg oplevet med mig selv i rollen som supervisor, supervisand eller publikum. Når jeg griber fat i episoden og specifikt fat i spørgsmålet, som supervisor formulerer ovenfor, er det ikke, fordi det i sig selv er problematisk. Spørgsmålet kan således kaste lys over ellers mørklagte, men velfungerende aspekter af et samtaleforløb eller udvide forståelsen for, hvad der ligger et andet menneske på sinde. Imidlertid kan spørgsmålet også være indlejret i en tendens, som jeg mener hyppigt at støde ind i. En tendens til at fokusere på terapeuters velvære og følelse af tilstrækkelighed, mens tvivl og usikkerhed slippes af syne. I en undersøgelse af en række terapeuter, der til sammen varetog 550 samtaleforløb, viste Hannan et al (2005; se også Duncan (2011)), at ud af de 40 personer, der fik det dårligere under samtaleforløbet 2, blev kun 1 identificeret af terapeuterne. En prognose baseret på informationer fra et spørgeskema og foretaget af en computer fangede 36. Terapeuter er ikke blot ringere end en computer til at konstatere forværring eller tilbagegang, de er meget ringere! Det stiller ovennævnte tendens i et uheldigt lys. For hvis tvivl bør elimineres og erstattes af tilstrækkelighedsfølelse, er det usandsynligt, at en terapeut ville kunne konkurrere mod computeren. Og hvis vi som terapeuter udelukkende går rundt og bekræfter hinanden i, at det, vi laver, er spændende og godt, så overser vi og lærer ikke af de tilfælde, hvor vi fejler eller kunne gøre det bedre. Tvivl bør få plads. Ikke sjældent bibringer den vigtige informationer om 2 Både Scott Miller og Barry Duncan har bedrevet forskning, der viser, at feedback fra de personer, man taler med, er vigtig. Hvor deres anliggende er at dokumentere effekten af strukturerede tilbagemeldingsskemaer, er mit i denne artikel at opfordre til at lytte efter og gribe de evalueringer, der artikuleres spontant i samtaler. SYSTEMISK FORUM NR

20 KASPER HANGHØJ: NÅR TERAPI IKKE VIRKER...Tvivl kan ofte fortælles os noget, hvis vi lytter i stedet for at vende det døve øre til... kvaliteten af en samtale. I eksemplet oven for kunne supervisandens tvivl måske være et vidne om, at han ikke helt forstår, hvorfor kvinden bliver ved at komme. Det kunne han så spørge hende om, og hvis de fandt ud af, at samtalerne ingen hjælp er til, kunne han, som forfatteren har gjort det i flere tilfælde, være behjælpelig med at finde en anden terapeut. Det kunne også være, at terapeuten var i tvivl om, hvad han skulle gøre for at hjælpe kvinden. Der kunne han måske forsøge at tage hende med på råd. Det er muligt, at kvinden har erfaringer med eller forestillinger om, hvad der ville hjælpe hende. Tvivl kan ofte fortælles os noget, hvis vi lytter i stedet for at vende det døve øre til. Det er i mine øjne derfor vigtigere at gøre tvivl til en terapeutisk færdighed end at fjerne den med henblik på at føle sig okay, som det jævnligt kaldes. Det sproglige overmod At sproget skaber er efterhånden en alment accepteret antagelse især i kredse, hvor systemiske, narrative eller anerkendende tankegange huserer. Når sproget er skabende, bliver det også magtfuldt i forstanden definerende. Har vi udtaleretten, kan vi bestemme, hvad vi vil kalde ting og dermed også, hvad disse bliver og kan blive til. Antagelsens onde tvilling afslører sig hurtigt det potentielle overgreb. Magten i sproget muliggør magtmisbrug. En nødvendighed som terapeut bliver at udvikle et fintfølende magtbarometer, der kan være til hjælp, når overvejelser i lighed med følgende melder sig: kalder jeg dem, jeg taler med klienter, patienter, borgere eller noget fjerde? Kalder jeg det, jeg laver, for behandling, terapi, samtaler eller noget fjerde? Kan jeg bede dem, jeg taler med evaluere samtaleforløbet og løbe risikoen, at de ikke oplever at kunne svare og dermed føler sig inkompetente? Og kan jeg overhovedet tillade mig at kalde det, vi laver, for et forløb og dermed påtvinge klienten at kunne huske og skabe sammenhænge mellem de enkelte samtaler? Sommetider oplever jeg også, at det fintfølende magtbarometer kan efterlade mig i en form for kompleksitetsparalyse, hvor antallet af overvejelser bliver så mange, at jeg lammes. En oplevelse, der bærer visse ligheder med den, jeg påførte min bedstefars gamle skrivemaskine, når jeg trykkede på så mange taster, som mine hænder tillod og fik armene til at sætte sig fast. Paradoksalt nok indebærer de komplekse overvejelser en art hybris. Overmodet består i overbevisningen, at ens verden lader sig indrette, som man ønsker det, ved at bruge et passende sprog. Interessen for det allerede skabte for det, som er kan forsvinde, og dermed også interessen for, hvad man gør, når man har fejlet. Som terapeut mener jeg derfor ikke, at man bør se det som sin primære opgave at fejltrin og problemer i samtaleforløbene. Fejlene opstår uundgåeligt i hvert fald for denne artikels forfatter. Det er langt vigtigere at kunne drage nytte af fejlene end at undgå dem. Og det er mindst lige så vigtigt at turde ytre sig præcist og direkte i et samtaleforløb som at kunne pakke sine formuleringer ind i tentativitet og konjunktiver i en grad, så de nemt ender som ligegyldigheder. Tal og tag ansvar for, hvad der sker. At tale om fejl: en skitse og et eksempel Som det sig hør og bør i narrative og systemiske kredse, har jeg forsøgt mig med 4 udforskningskategorier til at organisere mine tanker og samtaler, når det bliver uklart for mig eller dem, jeg taler med, om terapien er en hjælp. 1. Påskønnelse af eller invitation til evaluering Hvordan går vores samtaler? Synes du, at vore samtaler hjælper dig, som du havde håbet på? Hvor er jeg glad for, at du fortæller mig, at samtalerne ikke har den ønsket effekt ellers var jeg nok fortsat i samme rille. Vil du uddybe, hvad det er, der ikke fungerer? 2. Udfoldelse det evaluerede Er der særlige situationer, du tænker på, eller er det generelt? Hvad skete der? Hvem gjorde hvad? Hvad var effekten af det på dig? Hvad er det, du har håbet på, som ikke er sket? 3. Påkaldelse af viden Har du en fornemmelse af, hvorfor det går, som det går? Hvad er din forklaring? Er der noget vigtigt, som vi ikke har fået talt om? Er der noget, jeg har glemt at spørge dig om? Er der noget, jeg ikke magter at tale med dig om? Vil du høre mine tanker om det? 20 SYSTEMISK FORUM NR

21 KASPER HANGHØJ: NÅR TERAPI IKKE VIRKER 4. Formulering af implikationer Hvad kunne dette betyde for vore samtaler? Det lyder om, at det kunne være vigtigt at få talt om det med skolen? Er det korrekt forstået? Når du nu er meget usikker på, hvorvidt jeg kan hjælpe dig grundet min alder, vil jeg meget gerne være behjælpelig med at finde en anden terapeut. Er du interesseret i det? Jeg har et forslag. På baggrund af det, du har fortalt mig, kunne det måske være en god ide, om vi inviterede din mor med til næste samtale. Hvad siger du til det? Som med de fleste andre udforskningskategorier, er det ikke ideen, at de skal følges slavisk. Snarere er det hensigten, at kategorierne kan konsulteres med henblik på at skabe sig et overblik eller generere ideer til, hvordan en samtale ville kunne fortsætte. Nogle gange modtager man fra dem, man taler med, evalueringer spontant. Andre gange må man selv anmode om dem. I tilfælde hvor de opstår spontant, er det min erfaring, at det er hensigtsmæssigt at tage pænt i mod dem og endda takke for dem. Når man som terapeut, selv ønsker at få et tydeligere billede af effekten af det, man laver, er det vigtigt ikke at antage, at personen, man taler med, har det på samme vis samt ikke at formulere sig på en måde, hvorved personen føler skyld over den potentielt manglende effekt. Således hedder første udforskningskategori påskønnelse af eller invitation til evaluering. Dernæst udfoldes evalueringen. Det kan være særlige situationer, der har givet anledning til evalueringen. I andre tilfælde kan evalueringens karakter skyldes skuffelser over håb, der ikke er realiseret. Og andre gange handler det om noget helt tredje. Det er vigtigt som terapeut at kunne udholde at samtale detaljeret om de episoder, hvor man opdager at have dummet sig, at have forfulgt en skæv ide eller noget helt tredje uden at korrigere den anden. Den tredje udforskningskategori tilråder, at vi påkalder personens viden både om, hvorfor det mon er gået, som det er, men også om, hvad man evt. kunne gøre anderledes. Nogle gange er der temaer, som ikke er blevet talt om. Andre gange viser det sig, at man som terapeut kan virke for ung eller have sit køn i mod sig i den specifikke situation. Det er hensigten med sidste udforskningskategori at udlede implikationerne af den påkaldte viden. Nogle gange giver det sig selv, at samtalen skal fortsætte ind i et andet tema. Andre gange kan det være, Foto: Bee-line SYSTEMISK FORUM NR

22 KASPER HANGHØJ: NÅR TERAPI IKKE VIRKER... det kræver mod at turde tale om fejl... at man som terapeut får en ide, som personen kan præsenteres for og få mulighed for at vurdere. Lad os tage et eksempel. Berit opsøgte mig. Hun sagde, at hun var stresset. Til den første samtale medbragte hun sit yngste barn på under et år. Det var ikke lykkedes hende at finde pasning. Hun fortalte om en hverdag, hvor det meste af hendes tid gik med at tage sig af hendes tre børn, der alle var under 4 år, samt at hjælpe hendes mand, der var kronisk syg. Berit, der, mens vi talte, var på barsel, forklarede mig, at hun ofte gange om aftenen, når børnene sov slog det, hun benævnte kaoskontrollen fra, og fik tankemylder og gentagende angstanfald. Hun forklarede mig ligeledes, at hun søgte stabilitet og ro i sit liv. Flere gange havde hun overvejet selvmord. Sammen talte vi om kaoskontrollens historie, dens fordele og ulemper. Og vi talte om hendes erfaringer med at skabe ro og stabilitet for sig selv. Men allerede efter den anden samtale begyndte den genkendelige tvivl at nage: Er jeg en hjælp for Berit? Taler vi om noget, der har betydning? Jeg besluttede, fordi jeg blev mere og mere sikker i min tvivl, at indvie Berit i mine tanker og benytte starten af vores tredje samtale til at bede Berit om at vurdere udbyttet af de to første samtaler. Jeg stillede hende spørgsmål i lighed med dem, der er noteret i første udforskningskategori. Berit bekræftede min tvivl. Samtalerne havde ikke haft en nævneværdig betydning. Vi hopper tilbage i samtalen. Jeg beder Berit uddybe hendes tanker om samtalernes manglende betydning, og hun forklarer mig, at hun nok havde håbet, at samtalerne ville have givet hende redskaber til at skabe mere ro og stabilitet i hendes liv. Jeg gentager så du havde håbet på, at jeg kunne hjælpe roen og stabiliteten frem i dit liv, men det har jeg ikke kunnet? Berit nikker. Jeg spørger Berit, om hun mon har en fornemmelse af, hvorfor det ikke er sket og tilbyder hende en refleksiv flade: er det, fordi jeg ikke kan tilbyde det, du søger, fordi der er vanskelige vilkår i dit liv eller noget tredje? Berit tænker lidt og svarer så: jeg tror faktisk, at vilkårene er svære. Jeg har 3 blebørn og en mand, der af og til behøver min støtte. Det gør det svært at finde ro. Jeg nikker og spørger, om hun har overvejet andre måder at skabe ro på. Berit ser lidt forbavset ud, så jeg fortsætter: Du har forklaret mig, at stabilitet og ro er vigtigt for dig, og at du savner det i dit liv. Jeg spekulerede på, om du kunne finde stabiliteten og roen på andre måder end i samtaler? Berit smiler lidt. Det er sjovt, du spørger. Jeg har faktisk overvejet at skaffe mig en barnepige, siger hun. Enden på samtalen med Berit blev, at hun besluttede at bruge pengene, hun ville have brugt på samtalerne, til at hyre en barnepige, så hun kunne komme til at læse, løbe og se sine veninder engang i mellem. Vi aftalte at holde kontakten pr. , mens eksperimentet stod på. Berit blev så glad for arrangementet, at vi ikke tog flere samtaler. At invitere til og være åben for evalueringer og for at tale om fejl og mangler, bevæger ofte mig ind i et grænselandskab. Sommetider viser grænselandskabet at kunne tilbyde ny viden og nye færdigheder; der opstår en form for liminalitet, den tilstand hvori forvandling kan ske (Fogh Kirkeby 2001; Turner 1967). Andre gange, som i tilfældet oven for, møder jeg problemer, jeg ikke magter, eller opgaver, der ligger uden for min kapacitet at kunne løse, hvorfor jeg forsøger at sende dem videre til folk, der kan. I begge tilfælde opnår jeg en vigtig form for grænsekendskab. Fejlen går ikke væk af ikke at nævne den I denne artikel har jeg forsøgt at vise, hvordan fejl og mangler i terapien kan være mulige peripetier i et terapeutisk forløb, såfremt tvivlen får plads og interessen for det skabte ikke dør hen. At være opmærksom på fejl og at invitere til at evaluere er selvsagt ikke et universalmiddel. Nogle gange svinger effekten over ringe til meget ringe. Og det skal ikke overforbruges i den forstand, at ethvert spørgsmål eller udsagn, bedes evalueret. Hvornår evalueringer er på sin plads, må være op til den terapeutiske fornemmelse i de specifikke samtaler. Men plads det har de. Det kræver mod at turde tale om fejl, og at handle, når tingene ikke går, som de skal, fordi det kan gå galt. Men alternativet er værre. Det ved den norske professor Einar Aadland, der har skrevet flere bøger om etik. Jeg lader ham derfor slutte af. Kun den, som vover handling, risikerer ydmygelse. Etisk handling kræver derfor mod. Den ængstelige er fristet til at liste sig bort i håbet om, at det hele lige så stille vil gå over. Passiviteten beror således på et ønske om at forblive usårlig. Men i denne kuvøse af ro og fred ligger en stor trussel: ligegyldighed og uddøen af medmenneskelig omsorg (Aadland 2000: 24). 22 SYSTEMISK FORUM NR

23 overvejelsesgruppe på ambulatorium for spiseforstyrrelser Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen Nogle vil måske mene, at det er a piece of cake at lave terapi med patienter med anoreksi uden at stille krav om vægtøgning. Måske vil nogen mene, at det oven i købet er uansvarligt. Vi mener, det er helt afgørende, at vores patienter selv forholder sig til spiseforstyrrelsen, og vores erfaring med overvejelsesgruppen er, at den giver dem en mulighed for, sammen med os og medpatienterne, at forholde sig refleksivt til deres situation. Overvejelsesgruppe på Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Af: Birgitte Hartvig Schousboe og Svend Aage Rasmussen Da Klinik for Spiseforstyrrelser blev oprettet i fandtes kun en type gruppe til patienter med BMI under 20. Her var kravet, at patienterne efter en indledende fase skulle tage et halvt kilo på om ugen til en BMI på 20. Konceptet var baseret på den opfattelse, at man ikke kan blive helbredt for en anoreksi uden adfærdsændringer, herunder at tage på i vægt. Dette gruppetilbud eksisterer endnu og er et godt tilbud for den del af vores patienter, der er parate til konkrete adfærdsændringer; men en stor del af vores patienter er imidlertid ikke parate til at ændre adfærd og/ eller tage på i vægt, og det blev nødvendigt at udvikle behandlingskonceptet til en mere faseopdelt behandling baseret på patientens parathed til forandring. SYSTEMISK FORUM NR

24 overvejelsesgruppe på ambulatorium for spiseforstyrrelser... Det er personen selv og ikke behandleren der skal formulere de gode argumenter for forandring... På daværende tidspunkt havde Klinik for Spiseforstyrrelser (nu Ambultorium for Spiseforstyrrelser) et samarbejde med Josie Geller fra Canada, som havde arbejdet med et individuelt 5 sessioners motivationsforløb til patienter med anoreksi. I første omgang implementerede vi dette individuelle forløb, men i 2006 udviklede vi med inspiration fra Angie Jacubovska et MET (Motivational Enhancement Therapy) -gruppeforløb på 12 sessioner. Her opstod Overvejelsesgruppen, som bygger på principper fra MET forenet med vigtige systemiske og narrative grundprincipper, der styrker samarbejdet mellem terapeuter og patienter. Motivation og Forandring Prochaska (1999) har beskæftiget sig med forandring på tværs af terapeutiske retninger, særligt med fokus på misbrug. De fandt, at mennesker i behandling gennemgår præcis de samme faser i forandringsprocessen som mennesker, der ændrer adfærd uden behandling. På baggrund af deres studier har de udviklet en transteoretisk forandringsmodel, der beskriver adfærdsændringer som en gradvis proces, der kan inddeles i 6 faser. I før-overvejelsesfasen er personen ikke klar til at påbegynde forandring; i overvejelsesfasen tænker personen, at der måske er tale om et problem, og er villig til at se på fordele og ulemper ved problemet. Hvis ulemperne ved problemet og fordelene ved forandring vejer tungest, går personen ind i forberedelsesfasen, hvor handlingsfasen med målrettede ændringer af problemadfærden forberedes. Efter dette er der en vedligeholdelsefase, hvor man arbejder med at forebygge tilbagefald efterfulgt af en ophørsfase, hvor problemadfærden er forsvundet. I Motivational Enhancement Therapy bruges denne model til at forudsige, hvilke patienter der har udbytte af behandling målrettet konkrete adfærdsændringer. I en række studier, også af psykiatriske diagnoser, har man således påvist, at fase-relaterede variable har større prædiktiv validitet end demografiske data, diagnosekriterier og sygdomsgrad. Personer i forberedelsesog handlingsfasen har således større udbytte af behandling, som indebærer krav om adfærdsændringer, end personer, der er i overvejelsesfasen. Motivational Interviewing (MI) & Motivational Enhancement Therapy (MET) Miller & Rollnick (1999) gennemgår faglitteraturens bud på såkaldt motivationsfremmende strategier i relation til alkohol- og stofmisbrug. Målet med MI og MET er at hjælpe personen til at tage en beslutning om forandring baseret på indre motivation. Det er personen selv og ikke behandleren der skal formulere de gode argumenter for forandring. Miller & Rollnick lægger vægt på en ikke-direktiv og ikke konfronterende terapeutstil. Deres vigtigste bidrag rent metodisk er beskrivelsen af problemets fordel/ulempe balance, hvilket de illustrerer med en vægt eller vippe. På den ene side vejer fordele ved status quo sammen med ulemper ved forandring. På den anden side: ulemper ved status quo sammen med fordele ved forandring. Fordele og ulemper er unikke for den enkelte, og balancen er kompleks, men Miller & Rollnick argumenterer for, at vi som mennesker stræber efter en balance, således at en intens interesse for fordele automatisk vil føre til, at personen beskriver ulemper ved forandring. I traditionel behandling fokuserer behandleren på ulemper ved problemet og fordele ved behandling, hvilket ofte ender i frustration for såvel klienter som behandler. At arbejde med denne balance er et gennemgående princip i overvejelsesgruppens opbygning over de 12 sessioner som helhed, men også inden for den enkelte session. MET & spiseforstyrrelser MET er tilpasset arbejdet med spiseforstyrrelser, særligt anoreksi, og flere steder i verden er konklusionen, at MET generelt er effektiv som første trin i en faseopdelt behandling mhp. at opnå et godt samarbejde med disse svært-behandlige patienter og fremme motivation for forandring med respekt for, at anoreksi tit er en del af patientens identitet. Metoderne bygger på førnævnte simple principper. Først og fremmest er målet, at personen selv når frem til argumenter for forandring. Dette gøres, som i MI, ved at spørge til både fordele og ulemper ved spiseforstyrrelse og behandling uden at overfokusere på den ene side på bekostning af den anden. Et andet vigtigt princip er, at personen hele tiden får feedback. Indholdet i samtalen opsummeres, så personens synspunkter anerkendes, inden der skiftes retning i samtalen. Terapeuten lægger ikke skjul på sin holdning, men afholder sig fra at overtale. Endelig inddrages højere værdier og mål for at skabe kontrast til spiseforstyrrede tanker om krop og vægt. Systemisk/narrativ teori og praksis Centralt i systemisk terapi er vægten på relationer og kontekst. Problemer afhænger af situationen, hvem man er sammen med, og hvordan man taler om det. De fleste terapiformer lægger stor vægt på den terapeutiske relation, men i systemisk og narrativ teoridannelse har der været særligt fokus på, hvad der henholdsvis fremmer eller ikke fremmer en god terapeutisk relation. Butler og Bird (2000) har i en metaanalyse fundet en række faktorer, der fremmer uproduktive kampe i terapi. Fem af de vigtigste er: Ekspertise og hierarkier, konfrontation, 24 SYSTEMISK FORUM NR

25 overvejelsesgruppe på ambulatorium for spiseforstyrrelser... flerfamiliemøder er nu en fast del af konceptet... fortolkning, etikettering og diagnose samt klinisk interaktionsstil. De nævnte faktorer har været en integreret del af meget anoreksibehandling, som har fået en voldsom kritik fra patienter, pårørende og patientforeninger, men også professionelle. Omvendt har Duncan, Miller & Sparks (2004) beskrevet faktorer, som forstærker den tereapeutiske relation: Anerkendelse af patientens mål, anerkendelse af patientens og netværkets ressourcer, samt anerkendelse af patientens teori om problemet og om forandring. Netop disse aspekter spiller en central rolle i overvejelsesgruppen, hvor de enkelte øvelser forsøger at favne patientens hensigter, forståelse og mål. Postmodene systemisk/narrativ terapi er i høj grad informeret af socialkonstruktionisme og poststrukturalisme. Fra socialkonstruktionismen kommer bl.a. en opmærksomhed på, at sproget ikke kun ses som beskrivende, men i høj grad som skabende. Dette sker i et socialt fælleskab. Det betyder, at vi i vores praksis lægger afgørende vægt på dialog og på at bruge et anerkendende sprog og undgå Fjendtligt sprog (Rasmussen 2003). Dette kommer til udtryk i den måde, vi interviewer patienterne på, og i brugen af gruppen og terapeuterne som et reflekterende team, som er en vigtig del af vores praksis i overvejelsesgruppen samt i alle andre terapigrupper i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser. Når den enkelte patient har fremlagt sit arbejde med et bestemt tema og er blevet interviewet, reflekterer først gruppen og dernæst terapeuterne. Denne dialogiske sprogpraksis inddrager patienter og behandlere i en fælles meningsskabende proces med insidere (patienter) og outsidere (terapeuter). (Maisel, Epston & Borden 2004, Rasmussen & Svarrer 2008). Poststrukturalismen kritiserer især essentialiserende tankegang, som fx kommer til udtryk i de meget negative patientbeskrivelser, der florerer i faglitteraturen. I vores praksis modvirker vi denne essentialisering ved brug af eksternalisering. Vi taler om spiseforstyrrelsen som noget, der er adskilt fra patienterne, og begrunder det med, at de er andet og mere end deres spiseforstyrrelse. På trods af, at mange patienter har erfaring med en mere internaliserende behandling, vænner de sig hurtigt til denne praksis og kan se værdien i den. I øvelserne kortlægger vi på klassisk narrativ vis spiseforstyrrelsens virkning på liv og relationer, mulighederne for at forholde sig til denne virkning, og sammen undersøger vi deres indflydelse på problemet ( Maisel, Epston & Borden, 2004, White 2007). Beskrivelse af overvejelsesgruppen I overvejelsesgruppen er der 7-8 patienter og to terapeuter, som mødes 12 gange, en gang om ugen, i 2½ time. Patienterne har typisk en BMI (Body Mass Index) under 20 og har fået stillet diagnosen anoreksi eller atypisk anoreksi/bulimi. De har ved forsamtalen udtrykt tvivl om, hvorvidt de har en spiseforstyrrelse, eller usikkerhed i forhold til at indgå i en behandling, der kræver adfærdsændringer og vægtøgning. De eneste krav for denne gruppe er, at patienterne holder vægten over BMI 16, og at de ikke tager stofskifteregulerende piller (slankepiller). Patienterne vejes af en udenforstående, og vi blander os ikke i patientens spisemønster. Hvis patienten kommer under BMI 16 henvises til daghospital på Klinik for Spiseforstyrrelser på Gentofte hospital. Denne gruppe af patienter har typisk bekymrede og omsorgsfulde familiemedlemmer, kærester og venner, og det har vist sig nødvendigt og gavnligt at inddrage familie og netværk sideløbende, og flerfamiliemøder er nu en fast del af konceptet, så vi forsøger at tænke og handle både med patienten og med patientens netværk. For hver session er der en fastlagt øvelse. Forløbet er planlagt, så det afspejler ideen om ligelig fordeling mellem spiseforstyrrelse og personlige værdier, ressourcer og håb, samt ligelig fordeling mellem fordele og ulemper ved såvel spiseforstyrrelse som behandling. Vi starter en øvelse med at tale frem og tilbage om de ideer, der ligger bag øvelsen og forskellige måder at forstå den på. Alle fortolkninger er velkomne. Vi blev dog hurtigt klar over, at der fra gang til gang kan ske meget i disse unge kvinders liv, og at vi derfor var nødt til at starte dagen med en kortfattet runde, hvor hver enkelt fik lejlighed til at fortælle, hvad der var sket i løbet af ugen, eller kommentere øvelsen fra sidste gang. Overskrifterne for de 12 gange ser således ud: 1. Håb & frygt i forhold til gruppen og forløbet 2.&3. Min livshistorie & spiseforstyrrelsens historie 4. Erfaringer med behandling 5. Familien og de nærmeste 6. Spiseforstyrrelsen som løsning 7. Ressourcer 8. Reklame & advarsel 9. Mad & mit barndomshjem 10. Personlige værdier og mål 11. Kroppen før og efter spiseforstyrrelsen 12. Opsummering og beslutning Vi har valgt at give nogle af øvelserne en mere udførlig beskrivelse, som i særlig grad afspejler ovennævnte principper. Håb og frygt i forhold til gruppen og forløbet Den første gang introduceres patienterne til eksternalisering og reflekterende processer. De præsenterer sig kort og får SYSTEMISK FORUM NR

26 overvejelsesgruppe på ambulatorium for spiseforstyrrelser derefter første øvelse, hvor de skriver på et stort stykke papir, hvad de håber og frygter ved det forestående gruppeforløb. Alle papirerne bliver hængt op ved siden af hinanden, så det bliver tydeligt og dermed almengjort, at mange temaer går igen. Mange frygter at tage på, men ligeså mange frygter at blive påvirket i negativ retning af at være sammen med andre, som måske har en værre spiseforstyrrelse. Alle håber, at de kan få det bedre. Mange giver bagefter udtryk for stor lettelse ved at få lov at give udtryk for forbehold og sidde sammen med ligesindede. Min livshistorie & Spiseforstyrrelsens historie Den første øvelse, vi udviklede, var Min livshistorie og Spiseforstyrrelsens historie. Med den ønskede vi ikke bare at eksternalisere spiseforstyrrelsen som noget sprogligt, men at eksternalisere den på en meget mere håndgribelig måde. Øvelsen går ud på at lave en flipover med en tidslinje. På venstre side af linjen inviteres patienten til at skrive stikord til at beskrive relevante eller afgørende ting i sit liv. På højre side af tidslinjen skrives stikord til spiseforstyrrelsens historie. Disse skrives så vidt muligt parallelt med livshistorien. Der kan være gået kropskritiske tanker, trøstespisning eller slankekure forud for selve spiseforstyrrelsen. Den kan være en mulighed at undersøge, om spiseforstyrrelsen har haft en funktion eller fungerede som løsning på et problem, da den opstod? Har den muligvis haft en funktion for andre? Og med inspiration fra MET: Har den ligefrem haft en livreddende funktion? Som behandlere har vi ofte dette fokus med, når vi hører patientens historie, men for mange er det nyt at betragte spiseforstyrrelsen på denne måde. Samtlige patienter giver udtryk for, at denne øvelse er uhyre meningsfuld, både fordi den er en måde at præsentere sig på i gruppen, og fordi den giver et billede af, hvornår og måske hvordan spiseforstyrrelsen er kommet på banen i den enkeltes liv. Denne øvelse bliver derfor lavet over to sessioner, så der er nok tid til den enkelte. Familien og de nærmeste småsten og skaller I denne øvelse beder vi patienterne ved hjælp af småsten og skaller beskrive deres familie og netværk. Hver enkelt bliver bedt om at vælge sten, som repræsenterer henholdsvis dem selv og deres pårørende, og placere dem på et stort ark papir på gulvet. Hvis det er muligt må stenene gerne vælges ud fra særlige karakteristika, som afspejler den person, de repræsenterer. Patienterne skal også vælge en eller flere sten, som kan repræsentere spiseforstyrrelsen. Når alle har lavet øvelsen, får hver enkelt lov til at gennemgå sin opstilling af sten og skaller og fortælle om, hvilke sten de har valgt og hvordan de repræsenterer betydningsfulde personer i deres liv. Derefter spørger vi til, om der var noget, de kunne tænke sig at ændre. Nogle flytter rundt på stenene tættere på, længere væk andre tager nogle sten helt væk eller bytter dem ud med andre større eller mindre sten. Nogle ønsker sig flere sten. Med denne øvelse kommer vi på håndgribelig vis til at tale om både relationer og håb i forhold til pårørende såvel som spiseforstyrrelse. Reklame & Advarsel I denne øvelse forsøger vi at indfange spiseforstyrrelsens dobelte side på en legende måde. Vi beder hver enkelt om at lave en reklame for spiseforstyrrelsen ud fra de midler, hver enkelt har til rådighed derhjemme. Det kan være en collage, et par slogans på et stykke papir, et digt, en historie, en sang. Hver enkelt vælger sin form til at udtrykke spiseforstyrrelsens særlige egenskaber, tilbud, lokkemidler, håb, drømme etc. I ønsket om at opretholde balancen mellem fordele og ulemper skal patienterne samtidig lave en advarsel til andre unge kvinder mod en spiseforstyrrelse, igen ud fra forhåndenværende midler. Ressourcer Mennesker med lav selvtillid har tit svært ved at tale om deres positive egenskaber, hvilket vi beder patienterne om at gøre i denne øvelse. Som danskere er vi ikke vant til at tale om vores styrker og gode egenskaber, og hvis man har haft en spiseforstyrrelse inde på livet igennem mange år, kan det være svært at huske éns stærke sider. Ikke desto mindre giver det for de fleste mening at tale om ressourcer som det, man skal trække på og gøre mere af, hvis man skal leve et liv uden spiseforstyrrelsen. I vores gennemgang af øvelsen beskrev vi på et tidspunkt, at det kunne være en hjælp at tænke på, hvad éns nærmeste ville sige. Det blev anledningen til, at en patient gik hjem og interviewede sine nærmeste om sine ressourcer. For første gang i mange år havde samtalen drejet sig om positive sider frem for spiseforstyrrelse, problemer og bekymringer. Efterfølgende har vi altid bedt patienterne om 26 SYSTEMISK FORUM NR

27 overvejelsesgruppe på ambulatorium for spiseforstyrrelser også at spørge de nærmeste om, hvad de ser som patientens ressourcer og stærke sider. Denne øvelse forbereder patienterne hjemme. Et par gange har vi oplevet, at en i gruppen ikke havde fået lavet øvelsen. Disse patienter har fået mulighed for at sende sms er til deres nærmeste, og de har kunnet læse ressource-sms er op. De positive tilbagemeldinger fra de andre gruppemedlemmer spiller her en særlig rolle. Kroppen Spiseforstyrrelsen har ofte forårsaget et ekstremt negativt syn på kroppen med dertilhørende kropskritiske tanker i mange af døgnets vågne timer. Vores oplevelse i første gruppe var imidlertid også, at kroppen som tema kan give meget stemme til spiseforstyrrelsen og knapt så meget til personen selv. Vi udviklede derfor denne øvelse, der har udgangspunkt i et linguagram. Den ene af terapeuterne skriver på en flipover og beder hver enkelt sige, hvad der falder vedkommende ind, når hun hører ordet Krop. Alle ord bliver skrevet op og uddybet i samtalen, og alle får udfyldt hver deres papir, inden næste del af øvelsen sættes i værk. Her blive patienter bedt om at fortælle, om de kan huske hvordan forholdet til kroppen var, før spiseforstyrrelsen kom ind i deres liv. Enkelte beskriver, at de altid har haft kropskritiske tanker og måske sammenlignet sig med andre. Nogen har haft en tynd krop, som omgivelserne har haft stort fokus på, førend der overhovedet var tale om en spiseforstyrrelse. De fleste kan dog beskrive en tid, hvor de havde glæde ved kropslig aktivitet, spiste af lyst og/eller ikke tænkte så meget over krop og udseende. Derefter gives plads til refleksioner fra gruppen og terapeuterne. I såvel refleksioner som patientens egne kommentarer til sidst, er der ofte udtryk for forbløffelse over spiseforstyrrelsens negative indvirkning. Med de strategiske overvejelser bag udviklingen af denne øvelse er det således blevet muligt at gøre spiseforstyrrelsens indflydelse tydelig for deltagerne, uden at den har fået lov at få det sidste ord. Beslutning En afgørende ide i vores tilbud er at acceptere, at mange af vores patienter ikke har adfærdsændringer og vægtøgning som en del af deres målsætning, og det er vigtigt at terapeuterne undgår (mere eller mindre bevidst) at prøve at tale folk til at vælge behandling. Det kan samtidig være nødvendig, at terapeuterene bremser hinanden, hvis man begynder at blive for korrigerende eller belærende. Det er i sidste ende patientens egen beslutning om videre behandling, der er bærende for et vellykket behandlingsforløb. Denne beslutning har en del patienter taget. Under alle omstændighederor har gruppeforløbene har været præget af et meget fint samarbejde med patienterne, hvor det har været os umuligt at genkende de negative patientbeskrivelser, der florerer i litteraturen om vores patientgruppe. Der har været et meget højt fremmøde, stort engagement og meget positive tilbagemeldinger. Følgende tilbagemelding (fra en patient der ikke valgte videre behandling) er vel ikke at foragte: Jeg er begyndt at kunne skille mig selv fra min spiseforstyrrelse. Denne artikel er en ældre skitse, som kan give et indtryk af en workshop, vi har lavet for STOK København. En mere færdig og mere udførlig version vil blive indsendt til Fokus på Familien. Butler, M. H., & Bird, M. H. (2000). Narrative and interactional process for preventing harmful struggle in therapy: An integrative and empirical model. Journal og marital and family therapy, 26, s Duncan, B. L., Miller, S. D., & Sparks, J.A. (2004). The heroic client (2 udg.). San Francisco: Jossey-Bass. Maisel, R., Epston, D., & Borden, A. (2004). Biting the hand that starves you: Inspiring resistance to anorexia/bulimia. New York: Norton. Miller, W. R., & Rollnick, S. (1991). Motivational interviewing: Preparing people for change. New York: Guilford. Prochaska, J. O. (1999). How do people change, and how can we change to help many more people. I The Heart and Soul of Change: What works in Therapy (s ). Washington DC: APA Press. Rasmussen, S. A. (2003). Det fjendtlige sprog. Refleksioner over udviklinger i psykiatrien. Fokus på familien, 31 (4), s Rasmussen, S. A., & Svarrer, T. (2008). Reflekterende processer og bevidning: En kritisk sammenligning af teori og praksis med synspunkter fra insidere. Fokus på Familien, 36 (3), s White, M. (2007). Maps of narrative practice. New York: Norton. SYSTEMISK FORUM NR

28 BRUG DIT MOD: SLIP KREATIVITETN LØS Poul Tambjerg Familiekonsulent på Familiecentret Spiren, Holstebro Kommune Smed og pædagog, Familieterapiuddannelsen fra Systemisk Institut for Familieterapi (SIF) FIT-nørd. Optaget af feed-back kultur, friluftsliv og vandsprøjt. Ane Landgren Familiekonsulent på Familiecentret Spiren, Holstebro Kommune Ergoterapeut, Diplomuddannelse i familieterapi. Næres af levet liv, frisk luft, eventyrlyst og brætspil. Brug dit mod! Vores arbejde som familiekonsulenter har sin base på familiecentret Spiren, som er Holstebro kommunes familiebehandlingscenter. Vores arbejdsområde er blandt andet familiebehandling hvor hele familien indgår i behandlingen i individuelt meget varierende forløb. Også et bredt netværk omkring familien bliver inddraget i forløbet. Vores bevægegrunde for at skrive dette indlæg er optagethed af de muligheder der opstår, når behandlingen flyttes ud af terapirummet og sker i samskabelse mellem terapeut, familie, andre familier og det nære miljø familierne lever i. Af: Poul Tambjerg og Ane Landgren Mange af de familier vi møder på Familiecentret Spiren, ønsker at de sociale samspil i familien bliver anderledes. De oplever at være kørt fast i gamle vaner og måder at være sammen på. De oplever sig ofte isolerede, både indenfor familien og fra det omgivende samfund og nærmiljø. Vi ønsker at skabe en scene for dem, der stimulere deres kreativitet, så noget nyt og endnu uanet og afprøvet kan dukke frem. Vi har i udviklingen af flerfamilieaktiviteterne bevæget os hen imod større og større fokus på at rammesætte kreative processer, og mindre fokus på struktur, mål og planlægning. Hvorfor arbejde med flerfamilieaktiviteter Flerfamilieaktiviteter er et værdifuldt supplement til den terapi med individer og familier der finder sted i samtalerummet. Flerfamilieaktiviteter indbyder familierne og terapeuterne til et eksperimente- 28 SYSTEMISK FORUM NR

29 BRUG DIT MOD: SLIP KREATIVITETN LØS rende, kreativt rum, hvor det er muligt at komme tættere på sig selv og de værdier og diskurser der er i familien. Handlinger udføres og opleves, italesættes, spejles og bevidnes 1 sammen med og af andre. Udgangspunktet er ikke samtale, men levet liv, handlinger og oplevelser der bliver til identitetsskabende fortællinger. Fortællingerne kan genfortælles, uddybes og bevidnes både under selve aktiviteten og efterfølgende i samtalerummet. Der er altså ikke tale om aktivitet eller samtale, men om både og. Vi kalder det aktivitetsbaserede samtaler. Eksempler på forskellige aktiviteter: Skovture Familierne mødes på spiren og tager dernæst den lokale bus til et skovområde udenfor byen. Her står en naturvejleder for forskellige aktiviteter og der spises bålmad. 1 White 2008 s. 192 Hverdagsaktivitet med mad og familiehygge Syv familier mødes torsdag eftermiddag på Spiren. Laver mad sammen og leger med børnene, med fokus på at holde øje med den gode stemning i familien. Arrangementet gentages efter 14 dage med deltagelse af de samme familier, med fokus på bevidning. Maledag Spiren har en praktisk opgave der skal løses, idet cykelskuret trænger til maling. En familie inviteres til at være med til at arrangere en male-dag, der indeholder aktiviteter for både børn og voksne. Otte familier deltager. Nogle voksne maler skure, nogle laver aftensmad til alle mens andre leger med børnene og hjælper børnene med at lave malerier der senere kan hænges op i skuret Hvem kan deltage For år tilbage udvalgte vi familier til deltagelse i aktiviteter, ud fra familiekonsulenternes vurderinger af, hvem der ville være egnet til at deltage og hvem der havde brug for at blive opkvalificeret. I dag inviterer vi alle de familier der er indskrevet på Spiren. Det er således familierne selv, der afgør om de har lyst til og mod på at deltage. Det er vores erfaring, at der nu deltager familier, som vi førhen af forskellige grunde ikke havde valgt at inviterer. Vi er endnu engang blevet mindet om, at det er familierne selv der er eksperter i deres eget liv. Forberedelse Vi er optagede af ikke at bruge nævneværdig tid til praktisk forberedelse. Det er vores erfaring at 2-3 timer er tilstrækkeligt tid til både indkøb og øvrig praktisk forberedelse og planlægning af en familieaktivitet med deltagelse af 7-10 familier, med samværsaktivitet og aftensmad. Alle familier har mulighed for at ringe til os med spørgsmål eller bekymringer inden aktiviteten. Nogle familier har brug for, at vi bruger tid på at motivere dem for deltagelse. En mor med social fobi har måske glæde af, at tale med en af de andre familier om, hvordan det kan være SYSTEMISK FORUM NR

30 BRUG DIT MOD: SLIP KREATIVITETN LØS... det er det naturligt levede liv, der bydes velkomment... at deltage, inden hele flokken mødes. Motivering og mod har en særlig kraft når den stimuleres af andre familier. Særlige roller til nogen Vi har eksperimenteret med at inddrage forældre i forberedelserne. Disse forældre har også fået særlige opgaver i afviklingen af aktiviteten. Vi har set at forældre på den måde træder frem med kompetencer som bevidnes af andre, ikke mindst deres børn. De erfaringer forældrene har fået hermed, har givet dem lyst og mod til mere. Tre mødre var tæt inddraget i forberedelserne til en stor julefest for alle Spirens familier. De lavede program for eftermiddagens aktivitetert. En af mødrene lavede herefter indbydelsen, en anden stod for det kreative værksted mens en tredje, med sine børn som hjælpere, stod for borddækning, lys og pynt. Ved selve festen trådte de frem som dem der havde fået dette til at ske og en af dem bød alle fremmødte velkommen, mens en anden stod for at sige farvel og tak for i dag. Familiekonsulentens rolle Familiekonsulentens position under afviklingen af en flerfamilieaktivitet er decentreret med indflydelse. Familiekonsulenterne definerer og garanterer de overordnede rammer, mens det terapeutiske potentiale befinder sig i det levede liv der udspiller sig, i den enkelte familie, familierne imellem og mellem familierne og terapeuterne. Familiekonsulenterne ønsker at byde familierne med på en scene, hvor forældre og børn tilbydes mulighed for at strække sig, og i handling gøre det der ligger tæt på de ønsker og håb, de nærer om livfuldhed i netop deres familie. Det er det naturlige, levede liv der bydes velkomment. Familiekonsulenterne sætter scenen fra starten, ved at italesætte sine egne glæder ved at kunne deltage og sin viden om, at der kommer til at udspille sig noget godt og livfuldt. Også familiekonsulenten fremstår på denne scene som et autentisk menneske. Et menneske der både indeholder terapeutiske og personlige erfaringer, og som har retten til at fejle. Alle deltagere, både familier og familiekonsulenter, bidrager med erfaringer, og i den samskabende proces skabes der nyerfaring som er med til at åbne op for nye måder at leve sit liv på. Terapeutisk praksis, pædagogisk aktivitet eller bare en måde at leve sit liv og være sammen på? Alle tre elementer er til stede. At arbejde med flerfamilieaktiviteter er inspireret af en systemisk-narrativ tilgang. Det gennemgående er et insisterende fokus på levet liv, på resourcer, kompetencer og potentialer og et fravær af fokus på mangler. Familierne tilbydes mulighed for at kunne (nøjes med at) lykkes. Det er vores erfaring, at oplevelsen af at blive set som en der lykkes med noget, gør det lettere for udviklingslysten at blive inviteret indenfor. Nøglebegreber fra det narrative univers er centrale for familiekonsulenternes bidrag til den samskabende proces. Der arbejdes med italesættelse af det der ses på handlingens domæne og små samtaler om identitetens domæne. Noget af dette foregår mellem familiekonsulent og familie, men langt det meste med inddragelse af andre familier. Det at så mange andre er til stede giver en enestående mulighed for bevidning fra andre. Når mange familier er samlet udfordres familiekonsulentens magt mere2 og der er mulighed for mangfoldighed i bevidningerne. 2 White 2008 Hvor mange gange familiekonsulenterne inddrager alle familierne til fælles opmærksomhed på gruppen, varierer fra gruppe til gruppe. Vi har erfaret, at det som minimum bør ske ved start og afslutning af aktiviteten. Ved starten kan der være tale om forskellige måder at præsentere sin familie på, måske med inddragelse af kreative elementer. Ved afslutningen kan den enkelte familie stå frem med en fortælling om, hvad der har været sjovt/berigende/bevægende/ overraskende for netop dem. Familiekonsulenten kan efterfølgende indbyde de andre familiers observationer og refleksioner om det de har set, der understøtter familiens egen fortælling. Imellem yderpunkterne start og slut, opstår der et væld af muligheder for små og store terapeutiske interventioner, som familiekonsulenten kan gribe eller lade ligge. Det er vores erfaring, at vi med tiden lader flere og flere oplagte muligheder ligge, og i stedet vover at stole på kraften i det der opstår helt spontant familierne imellem. Vi byder det uventede og uforudsigelige velkomment og kobler os på det der sker. Kameraet følger den gode stemning Vi medbringer altid kamera og ofte benævnes det, at dette kamera har den særlige magi, at det altid tiltrækkes af den gode stemning. Dermed er kameraet (og de efterfølgende fotos) med til at understøtte og dokumenterer de ønsker og værdier som familierne gerne vil lykkes med og fortælle flere historier om. Det er vores erfaring at familierne sætter meget stor pris på de billeder der er taget af dem, og ofte giver dem en fremtrædende placering i deres hjem. En familie modtager fotos fra en flerfamilieaktivitet de har deltaget i. Fotoerne 30 SYSTEMISK FORUM NR

31 BRUG DIT MOD: SLIP KREATIVITETN LØS dokumenterer alle den gode stemning i deres familie. Familiens teenagedatter tager initiativ til, at flere af dem kommer til at hænge på væggen i stuen. På sit eget værelse hænger hun et par stykker hun er særligt glad for. På det ene ses hun grinende sammen med sine brødre i en kano, på det andet er der fokuseret på hendes mor, der smilende betragter børnene. Anknytning til det øvrige familiearbejde De erfaringer og observationer familien har gjort sig, og de nye fortællinger de begynder at ane om sig selv, tager naturligt deres plads i det øvrige familiearbejde. Den familiekonsulent der samarbejder med familien i det daglige, har måske ikke været med til aktiviteten, men kan bruge sin nysgerrighed til sammen med familien at udfolde nogle af fortællingerne. Fotos der bevidner den gode stemning kalder følelsen frem igen og stimulerer genfortællingen. At deltage i aktivitetesbaserede samtaler er ofte med til at engagere familien endnu mere i det familiebehandlingsforløb, de er i gang med. Anknytning til netværk og lokalsamfund Flerfamilieaktiviteter er på flere måder netværksstimulerende. Mange oplever at genkende andre i gruppen i nærmiljøet. Børnene går måske i sammen børnehave eller mødrene har set hinanden i området. Andre oplever et uventet fællesskab med en der slet ikke ligner dem selv, og opdager f.eks. at den muslimske pige med tørklæde er den som de faldt bedst i hak med. Mange af de familier vi møder, har fortællinger om sig selv der handler om uformåen og eksklusion af fællesskaber. Efter deltagelsen har den fortælling fået følgeskab af en fortælling om at være en betydningsfuld medskaber af et fællesskab hvor alle lykkedes. Når den fortælling genfortælles og udfoldes, er den med til at stimulere mod og lyst og troen på at have noget at bidrage med. Det letter adgangen til at tale med naboen på trappeopgangen eller deltage i forældremøder på skolen. Vi tilrettelægger aktiviteter, der foregår i de lokalsamfund, familierne er en del af. Vi benytter os af offentlig transport og af de muligheder der kan benyttes gratis eller for få midler. Bibliotek, svømmehal, skov, strand og grønne områder. Forældrene har dermed mulighed for at opsøge de samme steder på egen hånd sammen med deres børn. Mange får lyst til at prøve selv. Hvad siger familierne Næsten alle familier fremhæver oplevelsen af, at være en del af et fællesskab, hvor imødekommenhed og åbenhed er det fremherskende. De fortæller om at føle sig velkommen som den man er, og med det man kan. Det fremstår som om, at det at blive set af andre når man strækker sig for at gøre det bedst mulige, er en ny og betydningsfuld oplevelse. Mange forældre finder det værdifuldt at møde andre der har det ligesom mig og finde ud af, at jeg ikke er den eneste i verden. Ofte ser vi, at der udveksles telefonnumre og indimellem skabes der kontakter der holder i lang tid fremover. Arbejdet med flerfamilieaktiviteter fremover For os, som mennesker og som familiekonsulenter ansat på Familiecentret Spiren, er arbejdet med flerfamilieaktiviteter fagligt inspirerende og personligt udviklende. Flerfamilieaktiviteter indbyder til, at både familier og familiekonsulenter bruger deres mod, træder ud af vante rutiner og byder det uforudsete, det uplanlagte og de uanede potentialer og muligheder velkommen. Når man arbejder med flerfamilieaktiviteter er der mange muligheder for at få umiddelbar respons fra de deltagende familier. Vi vil gerne med dette indlæg indbyde andre interesserede til et fælles kreativt læringrum, med henblik på yderligere implementering og udvikling. Planlægningen af den 3. Europæiske Konference er i gang Den 2. Europæiske Narrative Konference blev holdt i København fra den august. Arrangørerne havde inviteret spændende oplægs- og workshopholdere fra det meste af verden. De narrative ideer blev forankret, udfordret og videreudviklet, både med fokus på fortælling, krop og organisation. Der var plads til at arbejde med sproget, med praksis, teori og forskellige metodetilgange. Mange interessante input og mange spændende deltagere. STOK stod som medarrangør. Man kan stadig se de forskellige abstracts på Næste europæiske konference er i Rumænien i Committee for the 3rd. European Conference in Narrative Therapy and Community Work Stående fra venstre: Alessandra (Italien), Gavrilovici (Rumænien), Sabine (Belgien), Robert (Holland), Monika (Sverige). Siddende fra venstre: Hugh (England), Bodil (Danmark) Anne Kathrine (Norge). Der bliver antagelig flere i komiteen. SYSTEMISK FORUM NR

32 Foto: Bee-line BOGstafet: BOIGSTAFET john SUSAN gurnæs HARNOW Af: John Gurnæs Hvis ikke det havde været fordi, at den bog, der har gjort størst indtryk på mig, samt hvem jeg skulle give stafetten videre til, dukkede op med det samme, ville jeg stadig have hængt fast i forlegenheden over at få overdraget denne bogstafet. Sådan gik det heldigvis ikke så hør så: Et ords betydning er dets brug i sproget (F.U. 43) er den sætning, der er omdrejningspunktet i Ludwig Wittgensteins Filosofiske undersøgelser (1958), og Filosofiske undersøgelser er den bog, der har gjort størst indtryk på mig og som det stadig, som nu, er skøn at vende tilbage til. Den ovenstående sætning rummer Ludwig Wittgensteins opgør med hans egen tidligere filosofi i Tractatus Logico- Philosophicus (1921), samt med naiv eller- common sense realismen dvs. med vores umiddelbare hverdagsforståelse af, hvad sprog er for noget. Denne forståelse er funderet i den ide, at sproget, og det enkelte ord, har betydning eller mening i kraft af at afbilde eller repræsentere det i den ydre omverden eller indeni os, som sproget henviser til eller er om. Stole, køer, biler, vrede, afmagt, skizofreni, depressio, ADHD etc. er altså noget reelt i verden, som bestemte ord blot er tilpasset og billeder af. I forlængelse af dette er det sprogets bestemmelse at være medie for sande repræsentationer eller billeder af verden og os selv. Der er noget næsten magisk og forførende enkelt over en sådan sprogforståelse. Og den er praktisk, fordi verden, og vores indre liv, fra dette perspektiv i det store hele er som vi taler om verden og os selv. Alt dette fungerer i skønneste orden, indtil der er nogen, der gør indsigelser eller stiller spørgsmål, man ikke kan sno sig uden om. Et sådant spørgsmål stillede Wittgenstein ved at spørge under hvilke mystiske omstændigheder, eller ved hvilken mytisk dåbshandling, ordet og tingen, sproget og verden, oprindeligt blev forenet i sproget. Er der en Gud der engang indstiftede denne afbildning af verden i sproget eller er der en naturlig forbindelse mellem f.eks. ADHD og ordet ADHD, der bare har ligget der fra universets begyndelse og ventet på at blive samlet op. Vel! Det fungerer ikke rigtigt, men hvad så? Jamen så har vi jo som mennesker opfundet sproget. Ikke i den forstand at hver enkelt menneske går rundt og opfinder sit eget private sprog. Vores sprog er fælles, offentligt og noget, der var der før, vi blev født,og noget som vi bliver transporteret ind i, lige fra at vores mor kigger på os med store beundrende øjne kort tid efter vores fødsel og f.eks. fortæller os hvor dygtige vi er som respons på, at vi har bøvset og gylpet. Det var netop det, Wittgenstein var efter. Vi har opfundet sproget, og givet det mening i og med vores brug af det, som del af de livsformer, der er vokset ud af vores praktiske forhold til omverdenen, hinanden og os selv. Så forsvandt magien pludselig. Men ikke så snart er magien væk, før den virkelig er tilbage igen. For dette betyder jo så, at al den mening som vi i og med vores brug af sproget, tillægger omverdenen, hinanden og os selv, er resultatet af vores egen skabelse,og derfor som sådan er vores ansvar. Sprogets primære forhold er derfor ikke fra dette perspektiv til verden, men til vores handlinger eller praksis i verden. Men hvorfor er dette relevant fra et terapeutisk perspektiv, ud over at det meste terapi foregår i sproget, og at interessen for sprog derfor burde være indbygget i al terapeutisk teori? Med Wittgensteins sprogteori i filosofiske undersøgelser undermineres naiv-eller commonsense realismen ide om, at sproget først og fremmest 32 SYSTEMISK FORUM Nr

33 BOGstafet: john gurnæs I sidste nummer introducerede vi BOGSTAFETTEN, som hver gang er en fortælling fra et medlem om en bog i relation til arbejdet med det systemiske eller narrative, der har gjort særligt indtryk. Det kan være en ny bog og en gammel bog. Det kan være en bog, der formidler en teori på en særlig måde, det kan være den bog, der i sin tid gav det hele mening osv. Alt er tilladt blot vi får en historie om hvorfor netop denne gjorde indtryk. I hvert nummer bliver stafetten givet videre til et nyt medlem. I dette nummer er det Cand.Psych. og medbestyrer af Multiversitetet John Victor Gurnæs, der fortæller om Filosofiske undersøgelser af Ludwig Wittgenstein. har til opgave at være medie for sande repræsentationer af verden og os selv. I terapien finder vi denne ide om sproget i f.eks. den meget udbredte og hædrede både folkelige og professionelle opfattelse af, at man i terapi kan opnå en særlig privilegeret adgang til selvet, og at denne adgang kan føre til sand selvindsigt eller selv-erkendelse og videre til en særlig kontakt med sit selv. Denne selv-indsigt og særlige kontakt med sit selv skulle så kunne virke helbredende eller endda rumme selve terapiens helbredende kraft. Denne tænkning forudsætter imidlertid netop, at der dels er et oprindeligt og sandt selv eller et jeg at opdage og befri og dels, at der findes en adgang til det. Det er her terapien kommer ind i billedet, og for en lille sum penge stiller særlige terapeutiske teknologier til vores rådighed, for at skaffe os denne særligt privilegerede adgang til os selv. Vel!. En sådan ide om terapi er tæt knyttet til en naiv-eller commonsense realistisk sprogforståelse og ville aldrig kunne være vokset ud af Wittgensteins forståelse af vores sprog, hvilket vidner om betydningen af vores mere eller mindre implicitte sprogteorier. En Wittgensteinsk sprogfilosofi sætter en anderledes dagsorden for terapeutiske samtaler. Wittgensteins begreb om sprog fører ham i retning af at undersøge, hvordan mening og sandhed hele tiden skabes og genskabes i og med brugen af sproget inden for en given praksis og sammenhæng, samt at undersøge hvilke livsformer, der skabes og genskabes i og med denne sprogbrug. Sådan også hvis vi flytter dette ind i terapien. Interessen bliver ikke at finde ud af hvad f.eks. en families virkelige problem er, men bliver i stedet at lytte efter, hvad de enkelte familiemedlemmer i en familie siger, og sammen med familien undersøge hvad dette skaber i familien. Dette skaber et helt nyt perspektiv på den terapeutiske samtale såvel som på klient/terapeut relationen. Dette kunne lyde: Hvornår viste det problem du taler om sig første gang, Hvem lagde først mærke til det?, Hvem lagde dernæst mærke til det? Er der nogen, der endnu ikke har opdaget det, eller som nægter at se det som et problem? Hvem er mest påvirket af problemet? Hvilken indflydelse har dette på dig? Når dette sker, hvad får du så lyst til? Ville dette bringe jer tættere eller længere væk fra hinanden, hvis du gjorde det? Hvem tror du ville blive mest glad for det? etc. Er der noget her der lyder velkendt, måske? Som det fremgår, var det ikke nogen tilfældighed, at det var Wittgensteins sprogteori der gav anledning til den sproglige vending, som Harry Goolishan døbte den, i den systemiske tradition. I Danmark var det i høj grad min tidligere direktør i Dispuk, Allan Holmgren, der ved afholdelse af konferencer sørgede for at introducere Danmark for Wittgenstein og for de Wittgenstein entusiaster, der stod i spidsen for denne vending i den systemiske tradition. Det var f.eks. Peter Lang, Barnett Pearce og Vernon Cronen, John Shotter, som alle på forskellig måde var relateret til Cianfranco Cecchin og Luigi Boscolo meget åbne systemiske, eller Milano-skole, tradition, samt selvfølgelig Kenneth Gergen hvis socialkonstruktionisme i høj grad havde den systemiske tradition som eksplicit reference. Så det er i høj grad takket være Allan Holmgren, at jeg blev introduceret til min yndlingsbog,såvel som takket være ham at såvel systemisk som narrativ praksis har den plads i mit, såvel som i hele det danske terapeutiske og behandlingsmæssige landskab, som de har. Så naturligvigs er det Allan Holmgren, der skal have bogstafetten. SYSTEMISK FORUM NR

34 Rikke Horsgaard: Speakers' corner Rikke Horsgaard Velkommen til SPEAKERS' CORNER STOKs nye rhizomatiske aktør-netværk På initiativ af Rikke Horsgaard vil STOK gerne invitere alle medlemmer til at deltage i etableringen af Speakers' Corner. "Speakers' Corner" er i denne sammenhæng et navn for pludselige samlinger og organiseringer af Stokmedlemmer omkring bestemte temaer, som nogle medlemmer er engagerede i og gerne vil samarbejde med andre omkring. Speakers Corner har ingen forudbestemt form og har hverken rum eller tidslige begrænsninger. Et rhizomatisk aktør-netværk kan etablere sig over tid og sprede sig ud over større og større dele af landets arealer, samt indtage landets byer og deres undergrund. Et rhizomatisk aktør-netværk kan også bare bestå én lysende dag. Vi har valgt at lade traditionen diktere denne første invitation til Speakers Corner. Så lyder det: Velkommen til Speakers' Corner Velkommen til en temadag, hvor ordet gives til deltagerne. Temaet: HVAD ER NARRATIV FAMILIETERAPI hvordan praktiseres og udvikles narrativ teori og metode i arbejdet med familier. Invitationen er en invitation til et speakers Corner, hvor du som deltager vil have lejlighed til at fremstille ideer og tanker om hvordan narrative metoder har bidraget, eller kan bidrage, i arbejdet med familier. Du har her mulighed for at fremvise greb du har udviklet, så de narrative ideer tilpasses familieterapi. Du har også mulighed for at tale om de dilemmaer eller begrænsninger du evt. har oplevet med narrative metoder i forhold til familieterapi. Dette foregår i form af et kort oplæg på ca. 20 min, som efterfølgende vil blive brugt til fælles inspiration og refleksion. Tid og Sted: Fredag d. 5. november kl på Århus Plads 6, København Ø. Herefter er der reserveret bord på cafe Bopa til de, der er interesseret. Tilmelding til: [email protected] Rikke Horsgaard vil efter tilmelding indsamle temaerne fra deltagerne. Endvidere stå for dagsorden og forløbet af dagen. Som initiativtager og arrangør har Rikke også påtaget sig forpligtigelsen til at give Speakers' Corner stafetten videre til et andet medlem. Resultatet af dette kommer i næste nummer. 34 SYSTEMISK FORUM NR

35 læserbreve ØKONOMI Økonomi vedr. kursusrække med Maggie Carey Af: Solvejg Rosenkilde Nielsen Med henvisning til Susan Harnow s leder i årets første blad, vil jeg, tidligere bestyrelsesmedlem gerne komme med konkrete oplysninger omkring økonomien for den kursusrække, som STOK udbød i perioden 2005 til Susan skrev: Man (den gamle bestyrelse) har bl.a. valgt at gennemføre de sidste to kurser på Maggie Carey forløbet med store tab. Kurserne har samlet givet et overskud på kr Til højre ses regnskabet for hvert enkelt kursus (oplysninger fra Irene Berri tidligere kasserer). Skiftende bestyrelser har alle været ansvarlige både fagligt og økonomisk samt ansvarlige for at fuldende et kursusforløb, som kursusdeltagerne med rette havde en forventning om. KURSUS DATO BELØB Kursus 1 sept Kursus 1 nov Kursus 2 okt Kursus 2 nov Kursus 3 nov Kursus 3 nov Kursus 4 okt Kursus 4 maj Kursus 5 sep Kursus 6 maj Samlet overskud Svar til Økonomi vedr. kursusrække Af: Susan Harnow Kære Solveig Det er svært at kommentere på indlægget om økonomi i forbindelse med Maggie Carey kurserne, da bestyrelsen ikke har adgang til de afsluttede kursusregnskaber og dermed dokumentation for tallene. Vi anmoder om snarest muligt at få dem udleveret. På bestyrelsens vegne. Susan Harnow. SYSTEMISK FORUM NR

36 nye bogudgivelser til inspiration Systemisk ledelse Carsten Hornstrup, Jesper Loehr-Petersen, Allan Vinther Jensen, Thomas Johansen, Jørgen Gjengedal Madsen, Dansk Psykologisk Forlag Sproget er ikke gratis Thorkild Olsen Hvis man vælger at kalde en bog Sproget er ikke gratis, er sproget allerede i udgangspunktet udnævnt til at være et aktiv, der i sit virke kan tilføre værdi eller koste dyrt. Sproget er Thorkild Olsens udvalgte medie, der forbinder alle elementer i denne bog. Det lyder banalt, men i dette tilfælde er sproget såvel filosoffens og teoretikerens virkningskvant som forfatterens, underviserens og konsulentens virkemiddel. Thorkild Olsens overbevisning: at kommunikatione, der sætter vilkår for en selv og andre, skal forløses sprogligt. Det er en udfordring af de store i stil med: beskriv farver med farver. Eller tal med tal. Systemisk ledelse handler om at få øje på muligheder, om at se problemer som uindfriede drømme og have fokus på, hvordan det sprog vi bruger, hele tiden er med til at skabe de resultater, vi opnår. I bogen får man indsigt i teorierne bag den systemiske og anerkendende VIL - KAN - SKAL Frederikke Larsen, Thorkild Olsen Nye styringsparadigmer er taget i brug i et forsøg på at modsvare det krydspres, mange ledere oplever i deres hverdag. Villighed og kunnen er ikke længere nok vilkår, regler og procedurer og krav trænger sig på. Der er med andre ord både et VIL, et KAN og et SKAL i spil tænkning og dermed en platform for at forstå ledelse, kommunikation og relationer i organisationer samt ideer og inspiration til konkret ledelsespraksis, fx i form af igangsættelse af værdi- og strategiprocesser, gruppe- og teamarbejde, systemisk coaching, konfliktopløsning og reflekterende team. i organisationerne. Thorkild Olsen og Frederikke Larsen giver her et bud på, hvordan der kan arbejdes praktisk med disse VIL, KAN og SKAL, så robustheden opbygges og resignationen og rundtossetheden holdes fra døren. 36 SYSTEMISK FORUM NR

37 Boganmeldelse: fra væren til handlen Hanne Svensmark: Cand theol, Narrativ/systemisk psykoterapeut, exam. Kunstterapeut. Arbejder som kunstterapeut i socialpsykiatrien Brønderslev kommune, samt indehaver af Svensmark samtaleværksted. Fra væren til handlen Maturanas tankevækkende multivers Af: Hanne Svensmark, Titel: Fra Væren til handlen Forfattere: Humberto R. Maturana & Bernhard Pörksen Forlag: Mindspace 2011 For snart nogle år siden fandt jeg en lille artikel, hvor Maturana præsenterer sin tanke om kærlighedens biologi, ideen om at alle biologiske væsener har behov for at blive anerkendt på deres eksistens, for at kunne forblive raske i deres eget system. Det er lige der hans tankeverden kommer til at hænge sammen for mig, for jeg har i stort set al den tid jeg har beskæftiget mig med det narrative og systemiske været fascineret af Maturanas tanke om autopoiesen, og gjort flittigt brug af den, når jeg skulle undervise andre i kommunikation: Forståelsen for alle de forudsætninger vi bærer i os selv, som afgør hvordan vi forstår kommunikationen med andre. Jeg har blot manglet en tanke om det, der så trods alt binder os sammen med de andre og gør relationerne vigtige. Det var derfor med stor interesse jeg kastede mig over kapitlet: Kærlighedens biologi, da jeg fik bogen: Fra Væren til Handlen i hånden. Det at få sat spot på, hvor sårbart det er for os, når andre drager vores legitimitet i tvivl, blev en af mine særlige ahaoplevelser i denne lille perle af en bog. I mit daglige virke i socialpsykiatrien, hvor stort set alle brugere har en solid mobbehistorie med sig, skaber det en god og nyttig refleksion at arbejde udfra. Bernhard Pörksen har sammen med Maturana lavet en interview-bog, hvor hvert kapitel tager fat i et tema og kommer omkring Maturanas forskning, filosofi og liv. Den kan med stort udbytte læses i sammenhæng eller man kan plukke i de temaer, der lige præcis har ens egen interesse. Her får man en formidling af Maturanas forskningsmæssige udsagn som har inspireret store dele af den systemiske tænkning, en formidling der er både inspirerende og udfordrende, da Maturana også peger på de blinde pletter, som han mener psykoterapien kommer ud i, når den tager hans tanker til sig. Måske peger han også her på det problem hans tænkning generelt afstedkommer, da bogen sine steder kan komme til at virke en smule frelst og fortænkt. Men det kan også bare være mig der er skadet af min teologiske baggrund, og min indædte modstand mod alt der bliver for missionsk. En virkelig anbefalelsesværdig bog, hvis man er sulten efter at forstå Maturana og anvendeligheden af hans tanker i terapeutisk sammenhæng. SYSTEMISK FORUM NR

38 BOGANMELDELSE: KONSULENT MEN HVORDAN? Konsulent men hvordan? Af: Kasper Hanghøj Konsulent men hvordan? Af: Thilde Westmark, Dorte Nissen, Dorte Lund-Jacobsen, Lasse Offenberg Forlag: Akademisk Forlag. Mit første rigtige job var som HR-konsulent i stor dansk virksomhed. Udover tømmermændene fra en velfortjent specialeafleveringsfest, var mit eneste medbragte aktiv de narrative ideer, jeg primært havde trænet i terapeutiske sammenhænge. Ret hurtigt opdagede jeg, at ideerne havde en plan med mit konsulentvirke. Uanset om opgaven var ledercoaching, konfliktmægling eller procesfacilitering, blev det altid min løsning at forsøge at fremelske inderlige og bevægende beretninger om personlige værdier. Af og til ydede jeg et bidrag til at løse den stillede opgave, men det var bestemt ikke altid. Havde jeg dengang været i besiddelse af Thilde Westmark, Dorte Nissen, Lasse Offenberg og Dorte Lund-Jacobsens bog, ville jeg uden tvivl have været bedre stillet. Bogen er delt op i tre hovedafsnit. I det første afsnit indkredses det konsultative arbejdsfelt. Og de vigtigste teoretiske begreber (bl. a. historier, diskurser og talehandlinger) inviteres på scenen hånd i hånd med deres ophavsmænd (bl.a. Michael White, John Winslade og Barnett Pearce). Grundlæggende konsulentfærdigheder så som det, der kaldes at interviewe, at lytte og at forhandle opgaver udfoldes i andet hovedafsnit, mens bogens sidste afsnit er viet til at indføre læseren i konsultativt arbejde med grupper. Undervejs er bogen spækket med eksempler på problemer, der ofte viser sig i konsulentpraksis, og efterfølgende med eksempler på, hvordan man som konsulent kan respondere. Fremfor de velkendte og efterhånden noget fortærskede narrative kort, illustrerer forfatterne tankegangene og måderne at håndtere problemerne på med eksempler. Bliver man eksempelvis bedt om at komme med et godt råd, er der i bogen en lang række spørgsmål, ideer og formuleringer, man kan gøre brug af for at sikre sig, at rådet får den bedst mulige modtagelse. Udover de mange anvendelige modeller og erfaringer, er det i mine øjne bogens største triumf, at den stiller en konsulentpraksis til skue, der ikke blot er terapi med folk i jakkesæt udført i kontorbygninger. To ofte benyttede ord i bogen er mening og kompleksitet. Og det er netop en af bogens gennemgående pointer, at de processer, konsulenten designer og styrer, må modsvare den komplekse hverdag i organisationer og give de deltagende lejlighed til at fortælle og lytte til nuancerne i hinandens historier. Som eksempel kan kapitlerne i bogens tredje del fremhæves, fordi de på nytænkende vis udstyrer læseren med ideer til, hvordan man kommer til at mestre den svære disciplin at interviewe grupper. Men gennem hele bogen forsynes læseren med eksempler på en forfinet tilgang, der i det vanskelige farvand af organisatoriske magtkampe, interesser og loyalitet, har til hensigt at forbedre og kvalificere samarbejdet og opgaveløsningen i organisationer. Forfatterne kalder deres bog en erfaringsbog. Det er altså ikke primært en teoretisk bog. Og ej heller er det en kritisk bog, der eksempelvis problematiserer den enorme udvikling af konsulentstillinger fra et samfundsmæssigt perspektiv, eller udtrykker et tydeligt politisk ønske om at skabe en bedre verden, som vi fx ser det hos Michael White eller Barnett Pearce. Bogen er i højere grad skrevet til at inspirere og hjælpe den enkelte konsulent til at øge kvaliteten i arbejdet. I mine øjne har vi derfor at gøre med en håndbog, der vil være en hjælp for alle, som varetager konsultative opgaver interne som eksterne og som har et ønske om at kunne orkestrere effektive processer, der sætter samarbejde, gensidig lytning og udforskning samt respektfuldhed i højsædet. Havde jeg haft denne bog i hånden for de 3 år siden, da min arbejdskarriere startede, ville jeg derfor have haft mere succes med at forhandle mine opgaver uden at sige ja af bare begejstring over at blive brugt, at fordele ansvaret for en opgave mellem de involverede parter uden glædeligt at påtage mig det, at føre interviews med grupper og teams på måder, hvor de deltagende blev meningsfulde for hinanden, og hvor samarbejdet blev forbedret, at besvare den kritik, jeg blev udsat for, på en ordentlig og konstruktiv facon og meget, meget andet. (Red.: Se iøvrigt worshoppen på oversigten over STOKs kurser side 39) 38 SYSTEMISK FORUM NR

39 STOKS JUBILÆUMS ÅRSKURSER STOK s JUBILÆUMS ÅRSKURSER 2013 Vi starter jubilæums året med en fantastisk kursusrække: Konsulent - men hvordan? Med Dorte Nissen, Dorte Lund-Jacobsen, Lasse Offenberg & Thilde Westmark 1 dags Workshop 12 Januar København PRIS 1000 kr / Ikke medlemmer 1300 kr Working with Individuals, Couples and Families Questions about questions in narrative therapy practice by Stephen Madigan 2 dags workshop 2 & 3 April 2013 * København PRIS kr / Ikke medlemmer kr Samtaler med børn kendskab til den triangulerenede samtale Med Haldor Øvreeide 2 dags Workshop 12 & 13 Juni 2013 * København PRIS kr / Ikke medlemmer kr Neuroaffektiv psykoterapi interventioner ift. nærmeste udviklingszone Med Cand. psych. Susan Hart 2 Dags Workshop 30 Sept. & 1. Okt * København PRIS kr / Ikke medlemmer kr Tilmelding til alle kurserne sker til [email protected] Betaling skal gå til konto nr: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: Husk at anføre Navn og evt. medlemsnr. De fulde workshop beskrivelser kan ses på STOKs hjemmeside. & 1 dags Workshop 4 April 2013 * Århus PRIS kr/ Ikke medlemmer kr SYSTEMISK FORUM NR

40 STOK LOKALNYT nordjylland Kommende arrangementer Program for Vi indleder sæsonen den 24. september med at cand. psyk. John Gurnæs fortæller om Tilknytning og samhørighed. (og ikke som det står i det sidste Systemisk Forum), Derefter følger: 23. Oktober: Børnemindmap v. Lone Søndergaard 21. november: Sansning og det intellektuelle, mødet mellem hoved og krop v. Hanne Svensmark 14. februar: Neuropsykologi/Susan Hart v. Kirsten Skovgaard og Britta Jensen 18. marts: Arbejdet med traumatiserede flygtninge v. Elisabeth Mortensen 23. april: Det fraværende, men implicitte fra problem til værdi v. Kirsten Bakholm Tid og sted: alle arrangementer finder sted i Huset, Hasserisgade, 9000 Aalborg tid: kl. 19-ca. 21 KONTAKTPERSON Kirsten Bakholm Tlf.: [email protected] 40 SYSTEMISK FORUM NR

41 STOK LOKALNYT sydsjælland Kommende arrangementer STOK Sydsjællands efterårstræf Temaaften om sorg Når sorgarbejde med børn bliver til en bog. Et narrativt forløb. Familieterapeuterne Anne Vinther og Sanni Kristensen, begge tilknyttet Stevns Kommunes Familieafdeling, fortæller om aftenens arrangement: At arbejde med sorg er en proces, og vi forsøger at blive i processen sammen med barnet i en narrativ tilgang til sorgen. I løbet af aftenen vil vi fortælle, hvordan vi bruger den narrative praksis til at skabe et fundament, hvorpå sorgen kan tales om. give en praksisbeskrivelse af det terapeutiske arbejde i tilblivelsen af barnets bog om/til den mistede kære og vise eksempler på bøger skrevet med børnenes ord. hvordan vi sætter relationen i fokus også efter tabet, og hvordan bogen kan blive et vidnesbyrd om børnenes relation til den mistede kære ud i fremtiden. hvordan vi har tænkt, den bevidnende ceremoni ind som afslutningen på vores sorgforløb med barnet. Tid og sted: Mandag den 19. november 2012 fra kl.19 til ca i Mødehuset på Herfølge Krisecenter Vordingborgvej Herfølge Der vil blive serveret kaffe, te, frugt og småkager. Som medlem af STOK er du velkommen til at invitere en gæst med. Tilmelding til arrangementet kan ske ved at sende en til: [email protected] senest 15.november Med venlig hilsen Judith Klitgaard Kontaktperson for STOK-Sydsjælland KONTAKTPERSONER Ulla Fæster [email protected] Judith Klitgaard [email protected] SYSTEMISK FORUM NR

42 STOK LOKALNYT ØSTJYLLAND Kommende arrangementer Vi varmer op til årsmødet i november Medlemsmøde Tirsdag den 18. september får vi besøg fra STOK-Vestjylland. Jørgen Enstrøm (psykolog og leder) og Karen Nielsen, (pædagog og familiekonsulent) fra Familiecenter Spiren i Holstebro fortæller om deres erfaringer med at bruge måleredskabet FIT (Feedback Informeret Terapi inspireret af Scott D. Miller). Jørgen Enstrøm og Karen Nielsen tager forskellige spørgsmål op, som vi må stille os selv, når vi ønsker at dokumentere effekten af familiebehandling: Hvordan kan vi på en enkelt måde dokumentere effekten af en familiebehandling, som ikke er manualbasert eller metodestringent? Hvordan skelner vi mellem En familie jeg ikke kan hjælpe og Familien er ubehandlelig? Hvordan kan klienten hjælpe os med systematisk at udvikle de nonspecifikke faktorer i familiebehandlingen? Årets sidste møde den 27. november kl. 19:00 21:30. Oplæg fra medlem og input til nye møder i Læsegruppe Vi undersøger fortsat interessen for at starte en læsegruppe. Kaffemøder Den 2. torsdag i hver måned (minus juli og august) fra kl Kaffemøderne er åbne og uformelle. Vi har et hjørne på Cafe Hack, hvor de, der kommer forbi,kan sætte sig i STOK-HJØRNET og få en snak om løst og fast. Medlem til medlem. Næste gang den , 8.11., og Bodil Burian, Inge Kjærgaard og Poul Gamborg KONTAKTPERSON Bodil Burian [email protected] SYSTEMISK FORUM NR

43 annoncer Fokus på supervision Temadag om supervision 13. november 2012 kl Tendenser, dilemmaer og metoder Temadagen er for professionelle, der superviserer eller ønsker at supervisere. På dagen bliver du præsenteret for: en nyudviklet oversigtsmodel til brug i supervisionen overvejelser om arbejdet med at skabe tryghed i supervisionsrummet dilemmaet mellem de samtidige roller som faglig ekspert og supervisor diskussion om balancen mellem sagssupervision og supervision om arbejdsvilkår Facilitator: Lisbeth Rask Petersen Oplægsholdere er May Scharling, Jacob Moesgaard, Karen-Asta Bo og Helle Fehmerling. BURIAN UDDANNELSE Sted Metropol, Tagensvej 18, 2200 København N Pris DKK 1.200,- ekskl. moms Se programmet og tilmeld dig her Kompetencegivende efter- og videreuddannelse BURIAN UDDANNELSE SYSTEMISK OG NARRATIVT uddannelsesforløb modulopbygget et modul består af 6 kursusdage og 4 5 studiedage over et halvt år FLERFAMILIETERAPI MBFT BURIAN UDDANNELSE Systemisk med fokus på mentalisering og kontekst til udvikling. Start ved tilstrækkelig tilmelding. BØRNEMINDMAPPING Narrative børnesamtaler med familiefokus. Start 5. november 2012 Information burian.dk / BØRNEMINDMAPPING OVERBYGNING Den narrative børnemindmapping kobles med tilknytningsteorier og det neuroaffektive. Start 2. maj 2013 Velkommen til MULTIVERSITETET Multiversitetet tilbyder i Aarhus og København: Uddannelse i systemisk og narrativ samtalepraksis. 9 gange 2 dage per år. Det første år er et selvstændigt introduktionsår hvor man som deltager trin for trin erhverver færdigheder, der giver et godt greb om hvordan man håndterer samtaler på en decentreret og klientrettet måde. Det andet år er et fordybelsesår, hvor deltagerne udvider deres repertoire som samtalepraktikere. Fokus på familien er et kort intensivt forløb af 6 gange med halvanden dags varighed, hvor samtalen med familier i behandlings/rådgivnings- dagsinstitutions- eller skolesammenhæng er i fokus. Gensyn med systemisk og narrativ praksis 6 trænings-workshops med fastholdelse og videreudvikling af systemiske og narrative færdigheder for uddannede praktikere. Workshops, temadage, terapi og supervision Mats Widsell Psykoterapeut John Gurnæs Cand. Psych Klik ind for mere information på SYSTEMISK FORUM NR

44 annoncer v D I SPUK Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation NARRATIVE SAMTALER - LIVE MICHAEL WHITE EFTERMIDDAGE Allan Holmgren praktiserer narrativ terapi en række mandage fra januar 2013, hvor man kan overvære samtalen og drøfte sessionen bagefter. Snekkersten start den 14/ Holdnr NARRATIVE SAMTALER LIVE DISPUK i Århus har åbnet dørene for deltagelse i narrative samtaler (terapi, supervision, coaching o. lign.) 4 x 3 timer i foråret 2013 i Århus start den 28/ Holdnr SupERVISoRuDDANNELSE EFTERuDDANNELSE Uddannelsen sigter mod at den studerende udvikler færdigheder til at yde supervision i forskellige organisatoriske kompleksiteter og kraftfelter. At den studerende udvikler sin egen stil, repertoire og sine refleksions og kreative færdigheder i supervisions-processen. Med Anne Romer & Thilde Westmark i Snekkersten start den 5/ Holdnr TVæRFAGLIGT BASISåR: NARRATIV SAMTALEpRAkSIS Basisåret introducerer de væsentligste begreber og tankegange, der er forbundet med post-strukturalistisk og narrativ tænkning. Med Troels Hammer & Martin Nevers i Snekkersten start den 7/ Holdnr EFTERuDDANNELSE FoR MENToRER og STøTTE-koNTAkTpERSoNER NARRATIVE perspektiver på pædagogisk HVERDAGSpRAkSIS Med Troels Hammer i Snekkersten start den 22/ Holdnr Opfølgningsdage for tidligere DISPUK-kursister WoRkSHop MED Ny INSpIRATIoN og FLERE DETALjER Narrative idéer og samtalepraksisser Med Anne Stærk og Martin Nevers Århus den 5.-6/ Holdnr NARRATIV GRuppETERApI: VANSkELIGHEDER & VæRDIER Egenterapi i gruppe for 8 personer - en rejse i livet på fortællingens vinger Med Anne Romer i Snekkersten start den 11/ Holdnr Hverdagsrevolutionær praksis TVæRFAGLIGT år: NARRATIV SAMTALETERApI Del 2 på DISPUK s efteruddannelse i narrativ samtaleterapi er et intensivt efteruddannelsesforløb, som henvender sig til lærere, socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker eller andre med en grunduddannelse indenfor det social- og sundhedsfaglige område, som har relevant arbejde inden for dette område. Med Troels Hammer & Martin Nevers start den 17/ i Snekkersten Holdnr Med Lone Kaae & Anne Stærk start den 18/ i Århus Holdnr SupERVISIoNSGRuppE FoR BEHANDLERE ET NARRATIVT perspektiv Denne supervisionsgruppe henvender sig til pædagoger, socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, terapeuter og andre, der arbejder med mennesker (børn, unge og voksne) med problemer og som gerne vil hente inspiration til sit arbejde i en kreativ gruppesammenhæng, hvor der arbejdes med et perspektiv inspireret fra narrativ praksis. Med Anne Stærk i Århus start den 17/ Holdnr NARRATIV SAMTALEPRAKSIS MODUL 1 Modul 1 af 3, der tilsammen svarer til et basisår. Narrativ Praksis, modul 1, er en omfattende introduktion til de grundlæggende principper i narrativ praksis Med Troels Hammer & Lasse Offenberg Snekkersten uge 12/2013 Holdnr MoDuL 2 Med Troels Hammer & Martin Nevers Uge 25/2013 Holdnr MoDuL 3 Med Allan Holmgren Uge 45/2013 Holdnr på ARBEjDE SoM konsulent I ppr - inspiration fra narrative idéer og praksisser For psykologer, specialpædagoger, tale-hørekonsulenter og andre, der ønsker inspiration til at arbejde som konsulent i PPR Med Anne Stærk Århus den / Holdnr SupERVISIoNSkuRSuS: WEEkENDFoRLøB I BERLIN MED ANETTE HoLMGREN Fornyet engagement i arbejdsopgaverne På kurset introduceres de grundlæggende elementer i narrativ supervisionspraksis, med et særligt fokus på kulturelle normer. Berlin den 30/8-1/ Holdnr Snekkersten & Århus Telefon [email protected] stok_okt2012.indd :54:29 44 SYSTEMISK FORUM NR

45 annoncer I 2013 KAN VI TILBYDE: Konsulentuddannelser Terapiuddannelser Tværfaglige praksisuddannelser Supervisor- og coachuddannelser Supervisionsgrupper og andre grupper Læs mere om os på Cand. psych. Annette Mortensen Cand. psych. Ane Wermer Cand. pæd. psych. Dorte Nissen Ma. i retorik, sygeplejerske Dorte Lund-Jacobsen Kursusprogram 2013 MEDITATION OG NARRATIV SAMTALEPRAKSIS I GRUPPER V. Psykologerne Christian Kragh Pedersen og Jannike Fogh. 8 gange. Start oktober Pris: kr. INTENSIV TRÆNINGSGRUPPE MED ART FISHER D maj Pris: kr. 3 EGENTERAPI-DAGE MED MAGGIE CAREY D maj Pris: kr. Efteruddannelse 1-ÅRIG NARRATIV SUPERVISIONSGRUPPE MED HENBLIK PÅ SPECIALISERING V. psykolog Helene Grau. Start januar Pris: kr. 2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I NARRATIV PSYKOTERAPI FOR PSYKOLOGER 1. ÅR V. psykologerne Helene Grau og Maria Lykke. Start januar Pris: kr. pr. år. 2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I NARRATIV PSYKOTERAPI FOR PSYKOLOGER 2. ÅR V. psykologerne Helene Grau og Maria Lykke. Start februar Pris: kr. pr. år. 1-ÅRIG TVÆRFAGLIGT FORLØB I NARRATIV TEORI OG PRAKSIS FOR LÆRERE, PÆDAGOGER, SOCIALRÅDGIVERE, AFSPÆNDINGSPÆDAGOGER OG SYGEPLEJERSKER V. psykolog Jannike Fogh og partnere i Narrativ Praksis. Maggie Carey fra Australien underviser 2 dage - undervisningen oversættes til dansk. Start februar Pris: kr. Læs mere om de enkelte kurser på SYSTEMISK FORUM NR

46 annoncer TLF NARRATIVE PERSPEKTIVER Narrativ Tværfaglig 1 år (basisåret) 2013 Narrativ Udd. 1 året 16 dage Start 28 & 29 Jan 2013 København Pris ,- + moms (rabat v. fl fra samme arb.plads). Introduktion til grundlæggende begreber og teorier tilknyttet til systemisk, post- strukturalistisk og narrativ tænkning. Undervisere: Cand.psych. Anne Saxtorph & Cand. psych. Magnus Brammer Narrativ Tværfaglig 2. år 2013 Narrativ Udd. 2. året 18 dage Start 30 & 31 Jan 2013 København Pris ,- + moms (rabat v. fl fra samme arb.plads). Konkrete og anskuelige kundskaber i samtaler m. børn, unge & familier, borgere m. vanskelige liv og vilkår. Undervisere: Cand.psych. Anne Saxtorph & Cand. psych. Magnus Brammer Bevidning Workshop Okt København Pris: 3.200,- Bevidning, teori/praksisøvelser. Vidnefortællinger beriger og fletter erfaringer, relationer og identitetsbilleder. Narrativ Supervisionsgruppe - autorisation Gruppeforløb 13 dage Start 14 Nov København Pris: ,- rabat v. 2 fra samme arb.plads Krydsfelt for ideer, faglig klarhed v.eget repertoire, udv. af narrativ lytning og spørgsmåls produktion. Narrative Børnegrupper Workshop1 2 dage 29 & 30 Nov 2012 København Pris: 3.800,- Børnegrupper, livets forgreninger, betydningsfulde andre, færdigheder og mestring af skilte familier og sorg. Børnebevidning. Underviser: Anne Saxtorph Workshop2 3 dage 2, 3 & 4 Okt København Pris: 4.300,- Børnegrupper, bevægelser og tegninger, vigtige betydn. andre, færdigheder, mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg, tegninger og figurer i gruppearbejdet. Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph Narrativ Parterapi Workshop 2 dage Efterår 2013 Århus Pris: 3.200,- Introduktion af "parkort". Samtalen med fokus på tale og lyttepositioner for at modarbejde unuancerede kritiske positioneringer i totaliserende parfortællinger. Narrativ Familieterapi Workshop 2 dage 29 & 30 Maj 2013 København Pris 3200,- Hvordan tale med familien om deres vi fortællinger og vanskeligheder? Fokus på beskrivelser, som gives og modtages ift betydningen for selvopfattelsen hos den enkelte. Denne plads kan blive din! Når du din målgruppe? Annoncér i Systemisk Forum Priser for medlemmer: 1/1 side: kr (B: 175 x H: 252 mm) 1/2 side: kr (B: 175 x H: 123 mm) 1/4 side: kr (B: 85 x H: 123 mm) 1/8 side: 500 kr (B: 85 x H: 58 mm) Annoncepriser for ikke-medlemmer forhandles. 46 SYSTEMISK FORUM NR

47 AKTIVITETSKALENDER KURSER OG AKTIVITETER 2012 OKTOBER 9. Børn bliver det vi siger om dem v. Jakob Folke Rasmussen STOK København 11. Kaffemøde STOK Østjylland 23. Børnemindmap v. Lone Søndergård STOK Nordjylland Workshop om bevidning Narrative Perspektiver NOVEMBER Narrative børnegrupper Narrative Perspektiver Introduktion til narrativ traumebehandling Dispuk 8. Kaffemøde STOK Østjylland Årsmøde STOK 13. Temadag om supervision Metropol 20. Jim Wilson: Terapi med børn og unge Inpraxis 21. Jim Wilson: Udvikling af supervisors stil og repertoire Inpraxis 21. Sansning og det intellektuelle v. Hanne Svensmark STOK Nordjylland 27. Vintertid til fordybelse STOK Østjylland Narrative børnegrupper Narrative Perspektiver DECEMBER 13. Kaffemøde STOK Østjylland 2013 APRIL Workshop med Stephen Madigan/ København STOK 4. Workshop med Stephen Madigan/ København STOK JUNI Workshop med Haldor Øvreeide/København STOK SEPTEMBER / OKTOBER Workshop med Susan Hart/ København STOK Forbehold for fejl og ændringer. Se også STOKs hjemmeside hvor rettelser og nye kurser løbende lægges ind. SYSTEMISK FORUM NR

48 Afsender: STOK v/ Dorte Nikolajsen Lillegade 25, 8500 Grenå Eftersendes til ovenstående adresse ved varig flytning. ID-nr den 9. og 10. november 2012 familier, terapi og forskning Hvor foregår årsmødet? Hotel Svendborg Centrumpladsen Svendborg Deltagerpris medlemmer: Ikke-medlemmer: Enkeltværelse kr ,- kr ,- Dobbeltværelse kr kr ,- Uden overnatning kr ,- kr ,- Tilmelding og betaling Tilmeldingen sker direkte til Hotel Svendborg på dette link: Sidste tilmelding er 25. oktober 2012 HOVEDOPLÆGSHOLDERE: Magnus Ringborg & Susanne Bargmann Nærmere oplysninger Dorte Nikolajsen Telefon: [email protected] Signe Bergmann Johansen Telefon: [email protected] Lisa Romlund Telefon: [email protected] STOK Dansk forening for Systemisk og narrativ Terapi Og Konsultation er en forening for personer og grupper, som interesserer sig for og beskæftiger sig med systemisk og narrativ terapi, konsultation, organisation, ledelse, forskning og undervisning.