Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virk
|
|
- Mads Holmberg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virk Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter i Danmark har ændret sig markant indenfor de sidste 10 år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og familiebehandlere i en ny situation. Vi kan ikke længere frit vælge hvordan vi vil arbejde, men bliver mødt med krav om at kunne dokumentere effekten af vores arbejde og krav om at arbejde med evidensbaserede metoder. Alt sammen i et forsøg på at sikre kvaliteten af vores arbejde, og forbedre den ydelse vi leverer. Vi kan med andre ord ikke længere vælge om vi vil forholde os til evidens, men står overfor spørgsmålet om hvordan kan vi forholde os til det?. I sidste nummer af Systemisk Forum beskrev vi, hvordan det medicinske paradigme er blevet dominerende i vores forståelse af evidens, hvilket blandt andet viser sig i en stadig stigende forventning til, at terapeuter anvender evidensbaserede metoder og teknikker. Men hvor efterlader det systemiske og narrative terapeuter? En oplagt mulighed er naturligvis at opgive sin primære tilgang, og i stedet dygtiggøre sig indenfor en af de evidensbaserede teknikker. Men der er også en anden mulighed. Som lovet i sidste nummer af Systemisk Forum, vil vi i denne artikel vende vores opmærksomhed mod et alternativ til den medicinske form for evidensbasering (Bargmann, Vinter & Holme, 2009). Denne form for evidensbasering tager sit udgangspunkt i det kontekstuelle paradigme (som beskrevet i sidste nummer), og kaldes Feedback Informed Treatment (FIT) (Miller & Bargmann, 2011). Hvad er Feedback Informed Treatment (FIT): Som beskrevet i sidste nummer af Systemisk Forum tager FIT sit udgangspunkt i den kontekstuelle forståelse af psykoterapi: Vi kan ikke skabe en generel evidens for specifikke behandlingsmetoder, men må i stedet vende vores blik imod at evidensbasere hvert enkelt behandlingsforløb med hver enkelt klient. For at kunne gøre dette, anvendes to korte evalueringsskemaer i hver session med klienterne: ORS (the Outcome Rating Scale) og SRS (the Session Rating Scale) (Miller & Duncan, 2000; Miller, Duncan et al., 2003) (Se side 11). Med ORS måler man effekten af behandlingen fra session til session, og med SRS måler man løbende den terapeutiske alliance. FIT fungerer med andre ord til løbende at holde øje med effekten af behandlingen, og dermed sikre kvaliteten af den behandling man tilbyder. Begge skemaer er korte (4 spørgsmål), og udfyldes af klienterne, og er testede og validerede igennem adskillige studier, hvor de har vist solid pålidelighed (reliabilitet) og validitet (Miller, 2010). Skemaerne tager under et 8 SYSTEMISK FORUM NR
2 Susanne Bargmann. Privatpraktiserende psykolog, og arbejder som terapeut, underviser og supervisor. Underviser i Danmark, Skandinavien, Nordeuropa og USA i Feedback Informed Treatment. (www. susannebargmann.dk) Laura Tang Jensby. Cand.psych. Arbejder som psykolog og familiekonsulent ved Familie- og Ungecentret i Gladsaxe Kommune. Laura arbejder primært ud fra systemiske og narrative principper. er? Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. minut at udfylde og score, hvilket gør det muligt at anvende i en almindelig klinisk praksis. Data fra ORS kan bearbejdes statistisk, og man kan dermed beregne og dokumentere effekten af den behandling man leverer uanset teoretisk tilgang eller metode. En væsentlig pointe omkring FIT er at anvendelsen ikke forudsætter en bestemt teoretisk tilgang. FIT er en meta-teoretisk tilgang, der fokuserer på de fælles terapeutiske faktorer (som f.eks. alliancen og klientens engagement i behandlingen) som findes på tværs af teoretiske skoler. Terapeuterne skal med andre ord arbejde som de plejer, men lade sig informere af den specifikke feedback de opnår fra klienterne, når de anvender skemaerne. Anvendelsen af FIT sikre en meget direkte brugerinddragelse i tilrettelæggelsen af behandlingen, og klientens stemme bliver et centralt fokus, når terapeuten skal vurdere behandlingen, og f.eks. tage stilling til ændringer og justeringer af behandlingen (Andersen & Holme, 2002; Andersen, 2003). På den måde lever FIT op til APA s definition af Evidensbaseret praksis (2006): Evidence-based practice in psychology (EBPP) is the integration of the best available reseach with clinical expertise in the context of patient characteristics, culture and preferences. (APA, 2006, s.273). Videre anbefaler APA, at kliniske beslutninger skal træffes i samarbejde med klienten, og anbefaler løbende monitorering af effekten af behandlingen, for klienten, med det formål at kunne justere behandlingen, hvis den ikke virker: Clinical expertise also entails the monitoring of patient progress (and of changes in the patient s circumstances e.g. job loss, major illness) that may suggest the need to adjust the treatment (Lambert, Bergin & Garfield, 2004). If progress is not proceeding adequately, the psychologist alters or addresses problematic aspects of the treatment (e.g., problems in the terapeutic relationship or in the implementation of the goals of the treatment) as appropriate. (ibid., s ). FIT i praksis: Anvendelsen af FIT i praksis består i, at terapeuten helt fra begyndelsen af samarbejdet med klienten/klienterne arbejder for at skabe en tryg og sikker atmosfære, hvor klienterne føler sig inviteret til åbent at vurdere deres oplevelser af både effekt og alliance. Terapeuterne skaber med andre ord, helt fra begyndelsen, en feedbackkultur i rummet (Miller & Bargmann, 2010). Det væsentlige er at signaler, at klienternes feedback er vigtig og bliver taget alvorligt, samtidig med at den bliver mødt positivt, åbent og imødekommende. Empiriske studier fra både sundhedssystemet og erhvervslivet har vist, at kunder der føler sig tilfredse med SYSTEMISK FORUM NR
3 ...Psykologen bliver derfor nysgerrig efter hvad Maries score på ORS betyder... måden fejl i ydelsen blev håndteret på, generelt er mere tilfredse i slutningen af forløbet, end de kunder som slet ikke oplevede problemer i forløbet (Flemming & Asplund, 2007). I psykoterapi viser det sig, at de mest effektive behandlere konsekvent får lavere score på standardiserede allianceskemaer i begyndelsen af terapien, hvilket giver mulighed for at diskutere og håndtere udfordringer i alliancen (Miller, Hubble & Duncan, 2007). Case eksempel: Marie er 13 år gammel og kommer til samtaler, efter at hendes mor har kontaktet en psykolog og fortalt om de problemer hun og faderen oplever med Marie: Hun isolerer sig på sit værelse, og virker trist og deprimeret. Mor tror, at Marie helst vil komme alene til den første samtale, og det ønske efterlever psykologen. Psykologen (P) introduceret kort hvordan hun tænker dagens time skal foregå, og præsenterer til slut også FIT: P: Det er vigtigt for mig at sikre, at du får det ud af vores samtaler, som du ønsker. Derfor bruger jeg hver gang to korte spørgeskemaer, for at holde øje med hvordan du synes det går. Din tilbagemelding på vores samarbejde er helt central for at jeg får hjulpet dig med det du kommer med, og derfor vil jeg bruge skemaerne hver gang vi mødes, så vi holder øje med hvordan tingene udvikler sig. Her i starten vil jeg bede dig udfylde et skema som handler om hvordan tingene går i dit liv (viser Marie ORS), du skal markere på hver af de 4 linjer, hvordan du synes du har haft det den sidste uge, inden du kom her for at tale med mig. Jo længere mod venstre du sætter din markering, jo dårligere jo længere mod højre, jo bedre. Marie nikker kort og begynder at udfylde skemaet, og psykologen scorer skemaet med det samme Maries samlede score ligger på 30. En score på 30 på ORS ligger over det kliniske cut-off (på 25), hvilket kan signalere at klienten oplever at livet går okay, og ikke typisk ville opsøge en psykolog. Psykologen bliver derfor nysgerrig efter hvad Maries score på ORS betyder: P: Som du kan se ligger din score i den høje ende, altså over den stiplede linje. Det kan betyde, at du selv tænker, at du har det meget godt, og ikke har behov for samtaler, eller at du måske har et specifikt, afgrænset problem, du vil tale med mig om. Det kan også betyde noget helt andet jeg bliver nysgerrig efter hvordan det giver mening for dig? Marie: Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal tale med dig om. Jeg synes, at jeg har det meget godt. Men min mor og far synes jeg skal komme her, så derfor. P: Okay så jeg bliver nysgerrig efter om du ville hjælpe mig med at forstå, hvordan din mor og far tænker du har det? Hvis du tager det her skema (giver Marie et nyt ORS skema), hvordan ville din mor og far vurdere at du har det? Marie svarer hurtigt på skemaet, og de nye scorer viser et helt andet billede: Når hun skal score på sine forældres vegne, scorer hun 17, hvilket ligget et godt stykke under den kliniske cut-off og dermed signalerer at mor og far tænker at Marie har problemer, som hun bør have hjælp med. P: Det ser ud som om, at du tænker, at dine forældre er bekymrede for dig. Hvad er de så bekymrede for? Marie: Det er nok fordi de slet ikke ved, hvordan jeg har det. De ser mig jo aldrig sammen med mine venner eller i skolen. Der har jeg det sjovt. P: Vil det sige, at hvis dine forældre vidste mere om hvordan du har det sammen med dine venner eller i skolen, ville de ikke være så bekymrede? Marie: Ja. Så ville de ikke være bekymrede. Det er nok fordi de kun ser mig derhjemme. Der gider jeg ikke rigtig, at tale med dem, fordi jeg bare har brug for at være mig selv og lade op. Jeg kommer kun ud i stuen, når vi skal spise aftensmad. P: Kan det tænkes, at det er det vi skal tale om. Altså hvordan du kan hjælpe din mor og far med at se og forstå, at du egentlig har det meget godt?. Det er bare en idé? Marie: Ja det kunne jeg godt tænke mig faktisk. Resten af timen bruger Marie og psykologen på at tale om og udvikle idéer til hvordan hun kan vise forældrene, at hun har det godt, og Marie har mange ideer som bliver skrevet på tavlen. Da der er fem minutter tilbage beder psykologen hende om at udfylde SRS skemaet. Marie scorer 35 en score som befinder sig en smule under SRS cut-off (36). Hun viser altså at timen på mange måder har været god, men samtidig bliver psykologen nysgerrig efter at udforske om Marie kunne have ideer til, hvad der kunne gøre timen endnu bedre. P: Det ser ud som om, at du overvejende har været glad for timen, men at der stadigvæk er lidt, vi kan gøre bedre til næste gang. Har du nogle idéer til, hvad det kunne være. Jeg ville være glad for at vide den mindste ting, du kunne komme i tanke om, som kunne gøre en forskel?. Marie: Hm Ja men jeg synes det har været godt, specielt at du ikke er sådan en der borer rundt i ting, og at du lytter til mig. Jeg synes også, at det var godt alt det du 10 SYSTEMISK FORUM NR
4 jeg For at kunne evidensbasere hvert enkelt behandlingsforløb, anvendes to korte evalueringsskemaer i hver session; ORS og SRS. Med ORS måler man effekten af behandlingen fra session til session. Med SRS måler man løbende den terapeutiske alliance. SYSTEMISK FORUM NR
5 Referencer: Andersen, S. Ø. & Holme, M. (2002): Med klienten ved roret, Psykolognyt (21), s Andersen, S.Ø. 2003: Udvikling af den terapeutiske alliance indførelsen af den dialogiske komponent, Fokus på Familien (4) s APA Presidential Task Force on Evidence- Based Practice: Evidence-Based Practice in Psychology. American Psychologist, May-June 2006 Bargmann, S.Ø., Vinther, B. & Holme, M. (2009): Nye veje for evidensbegrebet, Psykolognyt (21), s Fleming, J. & Asplund, J. (2007). Human Sigma. New York: Gallup press Miller, S., Hubble, M., & Duncan, B. (2007). Supershrinks: Learning from the field s most effective practitioners. The Psychotherapy Networker, 31, 26-35, 56. Miller & Bargmann 2011: Feedback Informed Treatment: Improving the Outcome with Male Clients one Man at a Time i Ashfield, J. Doing Psychotherapy with Men, The Australian Institute of Male Health and Studies. Miller, S. (2010). Psychometrics of the ORS and SRS: Results from RCT s and Meta- Analyses of Routine Outcome Monitoring & Feedback. Chicago, IL: ICCE. Miller, S., Duncan, B., & Johnson, L. (2000). The Session Rating Scale. Chicago, IL: ISTC. Miller, S., Duncan, B., Brown, J., Sparks, J., & Claud, D. (2003). The outcome rating scale: A preliminary study of the reliability, validity, and feasibility of a brief visual analog measure. Journal of Brief Therapy, 2, skrev op på den tavle. P: Godt at du siger det, det vil jeg huske at gøre igen næste gang. Kan du komme i tanke om noget du manglede, eller tænkte over undervejs. Den mindste ting? Marie: Hm nej ikke rigtig. Ikke andet end, at det føles lidt fjollet, at jeg skal sidde her alene. Nu hvor vi har talt om, at det kunne være godt, at mine forældre kendte lidt mere til hvordan jeg egentlig har det.. Psykolog: Så noget vi kunne ændre til næste gang er, at invitere dine forældre med, så du ikke skal sidde her alene? Marie: Ja, ville jeg rigtig gerne Marie og hendes forældre kommer efterfølgende til en enkelt time, hvor Marie får chancen for at fortælle forældrene mere om sit liv, og hvor forældrene får muligheden for at spørge til nogle af deres bekymringer. Efter timen bliver de enige om at de har fået den hjælp de ønskede, og forældrene føler sig lettede over at de ikke behøver at være så bekymrede for Marie. For både Marie og psykologen var Maries tilbagemeldinger på ORS og SRS en hjælp til at fokusere deres samarbejde, så Marie fik den hjælp hun ønskede. FIT og Evidens Ved at anvende FIT opnås ikke blot den umiddelbare terapeutiske gevinst, som beskrevet i case-eksemplet. Data fra ORS og SRS kan samles og bearbejdes statistisk, og vil dermed give terapeuten et mål for effekten af hans/ hendes arbejde. Med andre ord kan FIT anvende til at generere lokale effektmål eller lokal evidens for behandlingens effekt. Dette gøres ved at indsamle data i et af de anerkendte data-systemer, som f.eks. det dansk producerede FIT-Outcomes (www. fit-outcomes.com). Den virkelige gevinst ved disse beregninger er ikke blot at det tilfredsstiller det politiske system, men især at det giver os som terapeuter en mulighed for at anvende vores data målrettet, når vi arbejder for at udvikle os fagligt og professionelt. Dette vil være et af temaerne for Susanne Bargmann s oplæg på STOK s årsmøde i november. Indefor det næste år kommer der til at ske nogle meget interessante udviklinger i forhold til FIT, som kan vise sig at gøre anvendelsen af ORS og SRS endnu mere relevant for f.eks. systemiske og narrative terapeuter. Indenfor det næste år vil FIT opnå godkendelse som evidensbaseret praksis af det amerikanske organ SAMSHA ( som godkender evidensbaseret praksis i USA. Både NICE og den danske sundhedsstyrelse følger SAMSHA s godkendelser, hvilket betyder at terapeuter alene ved at anvende ORS og SRS, også i Danmark vil anerkendes som terapeuter, der arbejder med evidensbaseret praksis. Konklusion FIT er som beskrevet en meta-teoretisk tilgang med fokus på bruger-inddragelse, individuel tilpasning af behandlingstilbud og transparens. Når systemiske og narrative terapeuter skal tage del i den stadig mere presserende debat omkring evidens ser vi FIT som et reelt alternativ, som giver mulighed for at kunne dokumentere effekten af det arbejde vi laver på en måde, som er i overensstemmelse med mange af de værdier som er centrale i systemisk og narrativ terapi, som f.eks. ydmyghed, åbenhed, nysgerrighed, ligeværd og transparens. Samtidig åbner FIT nye og spændende muligheder i forhold til at fokusere sin faglige udvikling mere specifikt ved hjælp af den indsamlede data. Til det kommende Årsmøde i STOK til november vil Susanne Bargmann holde et oplæg om FIT i systemisk og narrativ praksis. 12 SYSTEMISK FORUM NR
- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og
Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter
Læs mereFeedback Informed Treatment
31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereFIT i den rehabiliterende indsats. v/ Helle Obbekær Ergoterapeut, Master i Rehabilitering Mail:
FIT i den rehabiliterende indsats v/ Helle Obbekær Ergoterapeut, Master i Rehabilitering Mail: obbeloekke@hotmail.com Tlf: 27202188 Program * Præsentation * Hvad er FIT? * Hvorfor er FIT relevant? Hvad
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs mereHvad gør en god behandler god?
Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs mereFordybende FIT træning
08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Dagens program 1. Introduktion / præsentation af FIT 2 FIT og Familiebehandling - brug af collateral raters. 3. SRS og negativ
Læs mere2012#4 BOGANMELDELSER DANSKSTOK.DK
2012#4 Hvordan kan EVIDENS vi dokumentere ER IKKE BARE at EVIDENS det vi laver virker NARRATIVE Når terapi MØDREGRUPPER ikke virker BOGANMELDELSER PTMO i praksis STOKs kurser Program til årsmøde indlagt
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi
Læs mereLedelse af FIT. implementering WORKSHOP SOCIALSTYRELSEN JANUAR Loop 3: Sager og organisation. Loop 2: Behandler og sagen
Loop 3: Sager og organisation Loop 2: Behandler og sagen Ledelse af FIT Loop 1: Klient og behandler implementering WORKSHOP SOCIALSTYRELSEN JANUAR 2018 Feedbackkultur: Implementeringsloops Loop 3: Sager
Læs mere- Hvad er familieterapiens
Systemisk og narrativ terapi i en forandret verden - Hvad er familieterapiens Psykolog fremtid? Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien
Læs mereEvidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe.
Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores forståelse af evidensbegrebet. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. I sidste nummer af Systemisk Forum
Læs mere14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?
HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) TEMADAG M. NATIONALE RETNINGSLINJER FOR TRIVSEL OG TRYGHED SOCIALSTYRELSEN OG SUS ODENSE D. 08.05.18 ULLA QWIST - FIT KONSULENT OG PÆDAGOG ULQWI@SLAGELSE.DK
Læs mereRORET. Med klienten ved
Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske
Læs mereFordybende FIT træning
Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Feedback Informed Treatment 1 Feedback Informed Treatment Deltagerne vil træne færdigheder i forhold til at anvende FIT i
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Brug af parallelbedømmere Workshop ved Carsten Holm, Signe Matthiesen Socialstyrelsen d. 23.01.2018 Workshopppen Andre synes jeg har brug for behandling Vil du gerne lære mere
Læs mereFeedback Informed Treatment
10/09/16 Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 FIT NEWS SFI følgeforskning Silkeborg Familiecenter, 2016: Arbejdet med FIT vurderes positivt af familier og behandlere Behandlere fremhæver
Læs mereFeedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde
Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Københavns Kommune Specialkonsulent Bjarke Solkær og Trine Ernø FIT supervisor og sagsbehandler Refleksionsopgave til publikum: Hvordan
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic
Læs mere21/04/16. Seminar om terapeutudvikling. Psykolog Susanne Bargmann Terapeutudvikling
Seminar om terapeutudvikling Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 Goldberg (2016) anbefaler følgende, for at sikre terapeutudvikling: Sætte små process- og effekt-mål baseret på klient-specifikke
Læs mereFIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018
FIT Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018 Om oplægsholder Faglig chef i TUBA - behandling og rådgivning til unge, der lider af senfølger
Læs mereFeedback Readiness Index and Fidelity Measure (FRIFM) Område 1 Kliniske implikationer (Version 1.0)
Område Kliniske implikationer (Version.0) Behandlere/ terapeuter. Anvender og udfylder Outcome Rating Scale (ORS) ved hvert besøg eller behandlingsenhed (f.eks. ved ugens begyndelse).. Anvender og udfylder
Læs mereStatusrapport for TUBA
Statusrapport for TUBA Aalborg Kommune Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Først og fremmest vil jeg gerne takke Aalborg Kommune for det gode samarbejde
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereDSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$
DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ Side1 Indholdsfortegnelse- 1.Metodernesmålgrupperoganvendelse...3 2.SystemiskogNarrativtilgang...3 Formåloganvendelse...3 Teoretiskbaggrund...3 AnvendelseiNettet...5
Læs mereTUBA effekt for 2011. januar 2012
TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT
SAMLET 1-ÅRIG UDDANNELSE: FEEDBACK INFORMED TREATMENT I ARBEJDET MED BØRN, UNGE OG FAMILIER Feedback Informed Treatment (FIT) er en tilgang til behandlingsarbejde, hvor man med to simple skemaer systematisk
Læs merePsykolog Susanne Bargmann
12-06-2011 Psykolog Susanne Bargmann Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi og spiseforstyrrelser. ICCE COO og Community
Læs mereLØSNINGSFOKUS OG RECOVERY
LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY Henrik Vesterhauge-Petersen SOLUTION www.solutionfocus.dk - de virksomme ingredienser i et samarbejde som lykkes Klientfaktorer / ekstraterapeutiske faktorer (alt hvad der har
Læs mereTUBAs tilgang i arbejdet med sårbare unge
s tilgang i arbejdet med sårbare unge Danmark Specialiseret i hjælp til unge mellem 14-35 år, der har senfølger efter opvæksten i en misbrugsramt familie 25 afdelinger 3000 unge modtog terapi/rådgivning
Læs mereFOKUS PÅ INDDRAGELSE OG EFFEKT MED FIT I FAMILIEAFDELINGEN
FOKUS PÅ INDDRAGELSE OG EFFEKT MED FIT I FAMILIEAFDELINGEN - Et forsknings- og udviklingsprojekt Institut for Socialt Arbejde PROJEKTET ER ET SAMARBEJDE MELLEM: Gladsaxe Kommune, Institut for Socialt Arbejde,
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereWorkshop: Psykometri Anvendelse i klinisk praksis
Workshop: Psykometri Anvendelse i klinisk praksis Ambulatorium for belastnings og tilpasningsreaktioner OAC P.C. Stolpegård 26.Oktober 2012 Lars Sachse Mikkelsen og Maria Willer Meisner Program 10-10.15
Læs mereVidensbaseret praksis
Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2 www.kk.dk Evidensbaserede
Læs mereValg af Interventionsformer
Valg af Interventionsformer Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereCDOI løbende feedback og effektmåling i terapi
CDOI løbende feedback og effektmåling i terapi Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk susanne@susannebargmann.dk Terapi: Børn/familier B + klienter med spiseforstyrrelser Supervision: Individuelle
Læs mereKernekompetencer for ICCE-praktikere
Kernekompetencer for ICCE-praktikere ICCE er et verdensomspændende netværk af terapeuter, undervisere, forskere og politikere, som er dedikeret til at fremme topkvalitet i terapi- og behandlingsarbejde.
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Udbredelsen i Danmark Nr. 3/ marts 2017 Fra 2014 til 2016 er der sket en stigning i antallet af tilbud og kommuner, som anvender metoden Feedback Informed Treatment (FIT). I
Læs mereMetodekatalog. RusmiddelRådgivning Rudersdal Kommune
Metodekatalog RusmiddelRådgivning Rudersdal Kommune Indhold Indledning...3 Metodekatalog for RusmiddelRådgivning...4 Kognitiv metode...4 Motiverende samtaler...5 Feedback Informed Treatment (FIT)...6 MCMI
Læs mereÅrsrapport FamilieNetværket
Årsrapport 2016 FamilieNetværket 1 Familienetværket Personale: I Familienetværket er der ansat 19 familiebehandlere, 6 familiekonsulenter, 2 samværskonsulenter, en psykolog, en 14 timers fast vikar, en
Læs mereFeedback Informed Treatment En metode i vækst
SocialAnalyse Nr. 3 03.2017 Feedback Informed Treatment En metode i vækst Fra 2014 til 2016 er der sket en stigning i antallet af tilbud og kommuner, som anvender metoden Feedback Informed Treatment (FIT).
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Talk in your work groups: Discuss how FIT can make sense in your work context. Discuss benefits and challenges of using FIT in your work place. Generate questions for Susanne
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs mereAf Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er
Læs mereFamilieterapiens fremtid
FAGARTIKKEL Familieterapiens fremtid terapeuten mellem evidenskrav og udvikling Susanne Bargmann Cand. Psych. og specialist i psykoterapi. Hun arbejder i privat praksis med terapi og supervision. Underviser
Læs mereH a v d d s i s g i e g r e st s atis i t s ik i ke k r e ne n e om o, m hv h a v d d d e d r e vir i ke k r e? B handlin i g Effe f ct S i S z i e
CDOI løbende feedback og effektmåling i behandlingen af spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk susanne@susannebargmann.dk 1 Terapi spiseforstyrrelser, børnefamilier Undervisning
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 Drop out rates average 47%; 10 22% of clients in care deteriorate. Therapists frequently fail to idenmfy failing cases; Lambert,
Læs mereBilag 2 Resultater af borgerundersøgelse
Bilag 2 Resultater af borgerundersøgelse Besvaret af borgere, der har haft en sag på rehabiliteringsteammødet. Spørgeskemaet er udfyldt umiddelbart efter endt møde. 77 svar ud af 107, svarprocent 72 %
Læs mereKONFERENCE D , ODEON, ODENSE. FIT i Danmark. - fra begejstring til forankring
KONFERENCE D. 19.11.19, ODEON, ODENSE FIT i Danmark - fra begejstring til forankring FIT i Danmark - fra begejstring til forankring Socialstyrelsen og COK byder for anden gang velkommen til en national
Læs mereOmsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune
Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune Fra manualer til praksis Socialpædagogisk bostøtte? Vores vej ind i FIT 2011/12 Første møde med FIT Pionerer
Læs mereDin Indgang fremtidens velfærd skal bygges på et nyt fundament
Din Indgang fremtidens velfærd skal bygges på et nyt fundament Fakta Social og beskæftigelse Socialpsykiatri og udsatte voksne Handicap (delvis) Sindslidelser Misbrug Sociale problemstillinger FREDERICIA
Læs merePoppelgården tilbyder i samarbejde med Scott D. Miller uddannelse i
Poppelgården tilbyder i samarbejde med Scott D. Miller uddannelse i FEEDBACK INFORMED TREATMENT FIT I ARBEJDET MED BØRN, UNGE OG FAMILIER Feedback Informed Treatment (FIT) er en tilgang til behandlingsarbejde,
Læs mereFagligt symposium. 9. Februar Velfærdsdirektør Annemarie Zacho-Broe
Fagligt symposium 9. Februar 2018 Velfærdsdirektør Annemarie Zacho-Broe Fredericia Kommune FREDERICIA SL: Lukkethed om omfattende sociale nedskæringer i Fredericia 2014 Fremtidens velfærd skal bygges på
Læs mere1. Indledning. 2. Antal forløb. 3. Henvendelser
1 2 1. Indledning I forbindelse med budget 2017 blev det besluttet, at der skulle ansættes en psykolog, som yder gratis og anonym psykologhjælp til unge i alderen 16-25 år bosiddende i Ringsted. Tilbuddet
Læs merePRAKSISBASERET EVIDENS OG FEEDBACK INFORMED TREATMENT
PRAKSISBASERET EVIDENS OG FEEDBACK INFORMED TREATMENT Tekst: Brian Sebens Noget for psykoterapeuter? Anvendelsen af psykoterapi er i en rivende udvikling i de offentlige og private sundhedstilbud. Udviklingen
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereÅrsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej 2012-2013
Årsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej 2012-2013 af sidste års mål (2012) Mål A Vi har i 2012 ønsket at arbejde med de narrative metoder og få dem implementeret i vores praksis. en har været yderst
Læs mereÅrsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej 2013-2014
Årsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej 2013-2014 Evaluering af sidste års mål (2013) Mål A Vi vil gennem 2013 arbejde med at få yderligere narrative metoder implementeret i vores praksis. Handleplan
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2013 2014 Mål for 2013 Evaluering af mål A: Implementering af den narrative teori og metode Personalegruppen i DSI NETTET I og II er gennem tre år
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereKompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition
MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse
Læs mereFeedback Informed Treatment (FIT) Hvor god er du til at tune ind?
Feedback Informed Treatment (FIT) Hvor god er du til at tune ind? (Hvis man spørger borgeren) Neurodag. Oktober 2016 Finn Blickfeldt Juliussen. Specialkonsulent, projektleder Disposition Del 1: kort om
Læs mereKONFERENCE D I ODENSE FIT
Program og praktisk info KONFERENCE D. 23.01.2018 I ODENSE FIT i Danmark implementering og erfaringer FIT i Danmark - implementering og erfaringer For første gang samles de danske erfaringer med FIT (Feedback
Læs mereløbende fremme og udvikle kvaliteten, patientsikkerheden og det faglige niveau
Patienttilfredshedsundersøgelse på Hejmdal Privathospital 2016 Nærværende patientundersøgelse er fra året 2016, hvor patienter og pårørende er blevet tilbudt at deltage via vores hjemmeside samt med spørgeskemaer
Læs mereStatusrapport for TUBA
Statusrapport for TUBA Næstved Kommune 2016 Indledning Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Vi vil gerne starte med at takke Næstved Kommune for det gode
Læs mereStatusrapport for TUBA
Statusrapport for TUBA Hjørring Kommune Indledning Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Vi vil gerne starte med at takke Hjørring Kommune for det gode
Læs mereSamfundsmæssige ændringer medfører behovet for coaching og også behovet for at revurdere coach-coachee forholdet
Foredragsrække 8 april 2014 Coach-coachee relationen i hyperkompleksitetens tidsalder Professor i sports- og coachingpsykologi, PhD Sektionsleder Accred. coachingpsykolog www.rstelter.dk & www.nexs.ku.dk/coaching
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereUdviklingen af feedback kultur. Kom, lyt og tal med
Udviklingen af feedback kultur Hvis FIT handler om at implementere en feedback-kultur, så er det vigtigste for lederen, at få de fagprofessionelle med. Det er samtidig også det vanskeligste. Eller er det
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereDen Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på mødet med pædiatripatienten for medicinstuderende på 4. semester
Evaluering af klinikophold med fokus på mødet med pædiatripatienten for medicinstuderende på 4. semester 16.03 21.03 2017 Antal tilbagemeldinger: ud af 101 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereForebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser?
Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser? Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2017 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent,
Læs mereKONFERENCE D I ODENSE FIT
Program og praktisk info KONFERENCE D. 23.01.2018 I ODENSE FIT i Danmark implementering og erfaringer FIT i Danmark - implementering og erfaringer For første gang samles de danske erfaringer med FIT (Feedback
Læs mereICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk
ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs merePsykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik
Psykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November 2014 Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik Program Jaakko Seikkulas 7 principper Hvad er ÅD? Hvor arbejdes der med ÅD i Region Syddanmark? Hvordan
Læs mereTryghedsskabende Dialoger
Tryghedsskabende Dialoger Kenneth Sandell Henriksen Boformsleder siden 01.03.2013 Uddannet Ergoterapeut i 2007 2årig uddannelse i Åben Dialog Uddannet Superbruger Feedback Informed Treatment (FIT) Low
Læs mereDE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS
DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS OPLÆG VED METTE MENDRUP OG DITTE SENNICKSEN, TEAM BØRN, CENTER FOR PÅRØRENDE MALMØ 29.MAJ 2017 PRÆSENTATION Mette Mendrup Samtalemedarbejder, lærer Ditte Sennicksen
Læs mereGeneralized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs mereORIGINAL TITEL ICCE Manualer om Feedback Informed Treatment (FIT)
ORIGINAL TITEL ICCE Manualer om Feedback Informed Treatment (FIT) 2012, International Center for Clinical Excellence The title is published by arrangement with International Center for Clinical Excellence
Læs mereløbende fremme og udvikle kvaliteten, patientsikkerheden og det faglige niveau
Patienttilfredshedsundersøgelse på Hejmdal Privathospital 2017 Nærværende patientundersøgelse er fra året 2017, hvor patienter og pårørende er blevet tilbudt at deltage via vores hjemmeside samt med spørgeskemaer
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereI dette statusnotat præsenteres nyeste data, og der gives en beskrivelse af driften.
NOTAT Dato: 20. november 2018 Status på gratis psykologhjælp til unge efter 18 måneder Social- og Arbejdsmarkedsudvalget er den 20. juni 2018 præsenteret for den interne årsrapport for ungepsykologen.
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereEVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OM MIG SELV. Ole Jakob Storebø, psykolog, Phd, Specialist i psykoterapibørn Seniorforsker i Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Adjungeret
Læs mereDen Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give
Læs mereFORSKERE FRA BØRNE OG UNGDOMS- PSYKIATRIEN EVIDENS- BASERER NARRATIV FAMILIETERAPI
FORSKERE FRA BØRNE OG UNGDOMS- PSYKIATRIEN EVIDENS- BASERER NARRATIV FAMILIETERAPI Af Marie Barse, journalist 4 Forskning Et af vor tids vigtigste bidrag til den narrative behandling. Sådan beskriver grundlæggeren
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016
Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 6 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 6. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver
Læs mereStatusnotat vedr. tilbuddet og driften af TUBA Viborg i perioden januar december 2014
Statusnotat vedr. tilbuddet og driften af TUBA Viborg i perioden januar december 20 KJK/AKN/HPR, TUBA april 2015. Generelt: TUBA startede i København i 1997, og har i dag 19 afdelinger landet over. I foråret
Læs mereFIT Kursusforløb KURSUSMODULER:
FIT Kursusforløb KURSUSMODULER: 1. Intro til FIT 2. Forskningsgrundlag for FIT 3. Administration og anvendelse af FIT 4. FIT-platform og teknik 5. Implementering af ORS og GSRS i grupper 6. Grafer, statistik
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mere