Udvikling af indhold i Greve Idræt Akademi: Træning af specifikke målgrupper i foreningsbaserede Fitnesscentre

Transkript

1 Udvikling af indhold i Greve Idræt Akademi: Træning af specifikke målgrupper i foreningsbaserede Fitnesscentre 1: Arbejdsfelt Det overordnede formål med denne uddannelse er, at kvalificere idræts instruktører / trænere til et niveau hvor de, i foreningsbaserede fitnesscentre, kan indgå og fungere som trænere i forbindelse med partnerskaber mellem kommune og frivillig forening omhandlende træning af specifikke målgrupper. Uddannelsen er opbygget af en almen grunduddannelse (efterfølgende benævnt: grunduddannelsen), hvor undervisningen omfatter menneskets anatomi og fysiologi relateret til brugen af de i et Fitnesscenter værende redskaber til træning af styrke, kondition, opvarmning, udstrækning m.m. samt udarbejdelse af træningsprogrammer. Derefter videre uddannes instruktørerne indenfor de specifikke områder den enkelte kommune og idrætsforening efterspørger i forbindelse med indgåelse af partnerskabsaftaler (efterfølgende benævnt: specifikke målgrupper). For at opfylde uddannelsens kvalitative formål, i forhold til kommunale partnerskaber, lægges der endvidere vægt på, at de instruktører der gennemfører uddannelsesforløbet, og modtager uddannelsesbevis, besidder de nødvendige kvalifikationer. Derfor afsluttes alle uddannelsens niveauer og specifikke overbygnings moduler med en teoretisk og praktisk eksamination. 2a: Grunduddannelsens målgrupper og fokusområde Når kursisterne har gennemført og bestået grunduddannelsen, er de kvalificerede til at undervise raske borgere i forenings baserede fitness centre. Der lægges vægt på, at kursisterne erhverver sig undervisningserfaring, på ca. 100 instruktions timer, inden de kan tilmeldes specifikke overbygnings kurser. Primærmålgruppen efter grunduddannelsen er motionister af begge køn i alderen 15 til ca. 80 år. Flertallet er begyndere der ikke tidligere har trænet i Fitnesscenter, men et mindretal har tidligere trænet i andre Fitnesscentre og er ofte godt inde i øvelser og træningsprincipper. Primærgruppen må betegnes som meget heterogen i forhold til alder, køn, erfaring og niveau. Herudover er der ofte eliteudøvere der træner med henblik på at optimere præstationen i deres specialidræt gennem specialiserede styrke / kredsløbs programmer og/eller profylakse. Denne gruppe er oftest instrueret af deres respektive klub trænere og klub fysioterapeuter, og de medbringer træningsprogrammer udarbejdet af disse. Dette betyder at deres klub trænere / fysioterapeuter har påtaget sig ansvaret for resultater og eventuelle skader, så Fitnesstrænerens primære opgave, i forhold til denne gruppe, bliver at rådgive om korrekt anvendelse og sikre materiellet mod overlast. Grunduddannelsen indeholder ikke træning af specifikke målgrupper, dog ligger det indenfor grunduddannelsens arbejdsområde at vejlede og udarbejde træningsprogrammer i forhold til adipositas (overvægt). 2b: Overbygningsuddannelsernes målgrupper og fokusområder. Omhandler borgere med specifikke sygdomme og/eller skader. En del har været gennem et forudgående rehabiliterings forløb hvor de har modtaget instruktion, nogle kommer på eget initiativ og andre bliver visiteret i forbindelse med kommunale samarbejdsaftaler. Gruppen er erfaringsmæssigt ligeligt fordelt på køn med en lille overvægt af kvinder. Alderen er sjældent under 40 år og kan være over 90 år. Overførelsesværdien fra rehabiliterings træning til træning i Fitnesscenter er oftest lille, så denne gruppe kræver generelt kvalificeret vejledning og en bred specifik viden, der strækker sig ud over grund uddannelses pensum. Overbygningsuddannelserne sigter derfor mod at kvalificere instruktørerne til at 1

2 vejlede ud fra programmer og principper udarbejdet af interne og/eller eksterne fagpersoner samt til at undervise og vejlede specifikke målgrupper. Disse målgrupper kan være patienter indenfor mange kategorien f.eks. apoplexia, artrose, cancer, depression, diabetes 1 og 2, fibromyalgi, hjertesygdomme, hypertension, kronisk obstruktiv lungesygdom, osteoporose m.m. samt kunstige led. Ofte lider denne gruppe af 2 eller flere sygdomme / skavanker. På baggrund af aftale med Center for sundhed, Hjemmeplejen og Træningsenheden i Greve kommune, vil overbygningsuddannelserne indledningsvis omhandle træning af Kol, Hjerte og Diabetes patienter. 3: Arbejdsområder og emner Instruktørens arbejdsopgaver bliver dermed følgende: at modtage, vejlede og registrere nye medlemmer. at udarbejde træningsprogrammer i forhold til brugerens ønsker, behov, udvikling og begrænsninger. at demonstrere, forklare og supervisere alle øvelser i styrketræningsmaskiner. at demonstrere, forklare og supervisere alle øvelser i kredsløbstræningsmaskiner. at demonstrere, forklare og supervisere udvalgte øvelser med frie vægte, kabler og stænger. at demonstrere, forklare og supervisere udvalgte øvelser med bolde, elastikker, stropper m.m. at teste medlemmernes styrke RM, udholdenhed og HR på de i centret værende maskiner. at vejlede i forhold til overvægt at vejlede og træne specifikke målgrupper indenfor de områder instruktøren er uddannet til. 4: Instruktørens kompetencer For at løse disse arbejdsopgaver skal instruktøren: 1. Grundlæggende have viden og forståelse for hvordan kroppen er opbygget (anatomi), hvordan den fungerer (biomekanik), og hvorfor den fungerer (fysiologi). 2. Have viden og forståelse for hvordan kroppen reagerer på stimuli (adaptioner og træningslære) herunder opbygning / nedbrydning, opvarmning / skader, ernæring / doping m.m. 3. Have grundig kenskab til maskinernes og andet materiels anvendelse / begrænsninger, teknik og indstillinger, indbyggede programmer m.m. 4. Have viden om test og testmetoder i forhold til træningsplanlægning og udarbejdelse af programmer. 5. Have viden om de i denne uddannelse udvalgte livssygdomme og hvilke træningsmængder og træningstyper der giver den optimale evidens. 6. Kunne demonstrere, forklare og supervisere alle øvelser i styrketræningsmaskiner. 7. Kunne demonstrere, forklare og supervisere alle øvelser i kredsløbstræningsmaskiner. 8. Kunne demonstrere, forklare og supervisere udvalgte øvelser med frie vægte, kabler og stænger. 9. Kunne demonstrere, forklare og supervisere udvalgte øvelser med bolde, elastikker, stropper m.m. 10. Kunne teste medlemmernes styrke RM, udholdenhed og HR på de i centret værende maskiner. 11. Vejlede i forhold til overvægt 12. Kunne vejlede og træne specifikke målgrupper indenfor de områder instruktøren er uddannet til. 5: Udbyttebeskrivelser Uddannelsen er opbygget som beskrevet i vedlagte bilag. Den består af et grundkursus modul (10 lektioner), et styrketræningsmodul (40 lektioner) og et kredsløbstræningsmodul (30 lektioner) samt tre hjemme gruppeopgaver (30 lektioner) i alt 110 lektioner. 2

3 Når instruktøren har gennemført dette forløb, og bestået den afsluttende praktiske og teoretiske eksamen, har kursisten erhvervet de i pkt. 4. beskrevne kompetencer og dermed kvalificeret til at undervise l foreningsbaserede fitnesscentre. Han / hun kan udarbejde træningsprogrammer ud fra udøverens behov, ønsker og aktuelle niveau. Demonstrere og forklare korrekt udførelse i forhold til det enkelte redskab, stimuli og skadesrisiko. Redegøre for hvilke muskler og egenskaber der trænes, hvordan musklerne arbejder og hvilke energisystemer der dominerer træningen. Når instruktøren har gennemgået og bestået en uddannelse indenfor et specifikt sygdomsområde, kan han vejlede og træne personer indenfor dette område (og kun dette område). 6: indholdsbeskrivelse Grunduddannelsen består som beskrevet i pkt. 5. af 3 moduler. 1. Et grundmodul baseret på emnehæftet fysisk træning. Dette kursus afsluttes med en skriftlig optagelsesprøve. Dette kursus er ikke obligatorisk, kursister der har erhvervet nødvendig viden fra anden uddannelse, kan gå direkte til optagelsesprøven. 2. Et styrketræningsmodul der er beskrevet i Bilag Et kredsløbstræningsmodul der beskrives på baggrund grundkursets og styrketrænings modulernes evaluering. Bilag At kursisten er uddannet til at undervise som Fitnessinstruktør betyder ikke, at han / hun er færdiguddannede. Der er mulighed for videreuddannelse gennem deltagelse på kurser som beskrevet vedlagte uddannelseshus. Uddannelseshuset er ikke statisk, det kan løbende suppleres med relevante moduler. Bilag 1. Eksempler: alle DIFs emne kurser kan tilbydes. 5. Tre overbygningskurser omhandlende træning af Kol, Hjerte og Diabetes patienter. Disse overbygningskursers pensum udarbejdes i samarbejde med træningsenheden i Greve kommune samt de tre patientforeninger. Vedlagte bilag: Bilag 1. Uddannelseshus hvor grunduddannelsen er markeret med blå skygge. Eksempler på videreuddannelser er markeret med grå skygge. Bilag 2. Styrketrænings modul: Indholdsbeskrivelse Bilag 3. Kredsløbstræningsmodul: Indholdsbeskrivelse. Bilag 4. Træning af KOL patienter (udarbejdes efterfølgende) Bilag 5. Træning af Hjertepatienter (udarbejdes efterfølgende) Bilag 6. Træning af Diabetes patienter (udarbejdes efterfølgende) 3

4 Bilag 1. Træning af specifikke målgrupper: De enkelte emners indhold og varighed tilrettelægges i samarbejde med Greves kommunale træningsenhed samt relevante patientforeninger. Styrketræning ISBN: ISBN: ISBN: Lektioner 4 dage + 10 Hjemme- lektioner Bilag:2 Kredsløbstræning Aerob + Anaerob ISBN: ISBN: Testning: max HR 30 Lektioner 3 dage + 10 Hjemme- lektioner Bilag:3 Adgangsgivende Skriftlig prøve + 10 Hjemme- lektioner Testning Iltoptagelse med Fittmate. VO2 og Laktat 8 Lektioner Frie vægte Stænger Kabler Håndvægte 16 Lektioner 2 dage Kettelbelt Medicinbolde 8 lektioner Slyngtræning TRX Junglesport Ringe Trapez m.m. 10 lektioner Bolde Store bolde Redondo bolde Mini bolde Medicinbolde Grundkursus Fysisk Træning ISBN: Bevægeligheds- træning. ISBN: Idrætsskader ISBN: Idrætsmassage ISBN: Åben tilmelding Åben tilmelding Åben tilmelding Åben tilmelding Åben tilmelding Åben tilmelding 4

5 Greve Idræts Akademis instruktør grunduddannelse: Styrketræning. Bilag 2 4 moduler a 10 x 45 minutter 1. modul m.m. Registrering, velkomst, uddannelseshus og Deltagerliste Navnekort repræsentation. Udlevering af litteratur. Deltagerliste Lektion nr :30-11:15 Lektion nr. 2. Ben, hofters og sædets anatomi som Anatomi og Skelet introduktion til bevægelsesanalyse. styrke Muskelmodel Ben, hofters og sædets anatomi som Anatomi og Skema: navn, introduktion til bevægelsesanalyse. styrke hæfter, funktion Bevægelsesanalyser i grupper Ovenstående: Analyseskema A Fremlæggelse af bevægelsesanalyser Gennemgang underekstremiteternes øvelser Demonstration og indøvelse af underekstremiteternes øvelser i 2 grupper. Undervisning af underekstremiteternes øvelser i grupper af 2 personer Spørgsmål begge veje. Tak for i dag. Anatomi og styrke Anatomi og styrke Anatomi og styrke Analyseskema A Kontrol? A 2. modul Lektion nr. 3. Lektion nr. 4. Ryggens og mavens anatomi som Skelet introduktion til bevægelsesanalyse. Muskelmodel Ryggens og mavens anatomi som Skema: navn, introduktion til bevægelsesanalyse. hæfter, funktion Bevægelsesanalyse i grupper Analyseskema B 12:45-13:30 Frokost i restauranten Bevægelsesanalyse i grupper og Fremlæggelse af bevægelsesanalyser Gennemgang ryggens og mavens øvelser Demonstration og indøvelse af ryggens og mavens øvelser i 2 grupper. Undervisning af ryggens og mavens øvelser i grupper af 2 personer Spørgsmål begge veje. Udlevering af hjemmeopgaver. Tak for i dag. Analyseskema B Analyseskema B Kontrol? B Hjemmeopgaver 5

6 3. modul Styrketræningsrelateret fysiologi og basal Styrketræning Hjemmeopgave Lektion nr. 5. Powerpoint Lektion nr.6. Skuldre og armens anatomi Skelet som introduktion til bevægelsesanalyse Muskelmodel Skuldre og armens anatomi som introduktion Skema: navn, til bevægelsesanalyse. hæfter, funktion Bevægelsesanalyse i grupper Styrketræning 12:45-13:30 Frokost i restauranten Bevægelsesanalyse i grupper og Fremlæggelse af bevægelsesanalyser Gennemgang overekstremiteternes øvelser Demonstration og indøvelse af overekstremiteternes øvelser i 2 grupper. Undervisning i overekstremiteternes øvelser i grupper af 2 personer Rettelse af hjemmeopgave. Spørgsmål begge veje og opsamling. Tak for i dag. Analyseskema C Kontrol? C 4. modul Testning af RM på udvalgte maskiner i Styrketræning grupper af 2 personer Metoder i praksis: Bodybilding, Esplosivtet, Styrketræning Fitnesscenter Excentrisk træning m.m. Programlægning i praksis på baggrund af Styrketræning Personprofiler beskrevne person profiler og RM test Demonstration og indøvelse af core øvelser. Fitnesscenter Gulv m. måtter. Indøvelse og undervisning af core øvelser. Fitnesscenter Gulv m. måtter. Adipositas: Definitioner - årsag/udbredelse anatomi / fysiologi følgesygdomme. Adipositas: Forebyggelse og behandling. Adipositas: isbn Adipositas: isbn Vægt målebånd Fedt % måleudstyr. Evaluering af uddannelsen og spørgetid inden Evalueringsskema afsluttende prøver. Kontrol? D Afsluttende praktiske prøver i 2 grupper Praktisk pensum 16 spørgsmål. Hver kursist eksamineres i 5. min. Træk et kort Afsluttende skriftlig prøve Skriftligt pensum Afsluttende prøve. 6

7 Greve Idræts Akademi grunduddannelse: Kredsløbstræning 3 moduler a 10 x 45 minutter Bilag 3 1. modul. m.m. Registrering, velkomst, Udlevering af Emnehæfter og Deltagerliste litteratur og aflevering af hjemmeopgave bilag: ISBN og Respiration, kredsløb, muskelfibre, Aerob træning Powerpoint energiomsætning, substrater, træthed m.m. Lektion nr. 1. Fysiske krav, målsætning, træningsområder, Aerob træning Powerpoint opvarmning, træningsformer m.m. Lektion nr. 2 Træningsprincipper, anvendelse af puls, Aerob træning Powerpoint intensitets områder m.m. Lektion nr. 3 Praktik: Lav moderat og højintensitets Aerob træning Træningstøj træning med efterfølgende diskussion. Effekter af aerob træning Aerob træning Powerpoint Lektion nr. 4 Træningsplanlægning og oplæg til gruppe- Aerob træning Powerpoint arbejde. Lektion nr. 5 Gruppeopgave Gruppeopgave Aerob Gruppeopgave præstationsevne Gruppeopgave fortsat samt fremlæggelse, Anatomi og styrke Gruppeopgave diskussion og evaluering modul Spørgsmål begge veje. Kontrol spørgsmål Tak for i dag. A Anaerob energiomsætning. Substrater, Anaerob træning Powerpoint træthed m.m. Lektion nr. 1 Fysisk træning. Kravs specifikation, Anaerob træning Powerpoint træningsområder, restriktion m.m. Lektion nr. 2. Træningsprincipper. Hurtighed Aerob træning Powerpoint produktions tolerance træning m.m. Lektion nr. 3 Anaerobe trænings effekter. Fysiske Aerob træning Powerpoint tilpasninger Lektion nr. 4 Praktik: Hurtighed, produktions, tolerance Anaerob træning Træningstøj træning med efterfølgende diskussion. Effekter af aerob træning og oplæg til Anaerob træning Powerpoint gruppearbejde Lektion nr. 5 Gruppeopgave Gruppeopgave Aerob træning Gruppeopgave Gruppeopgave fortsat samt fremlæggelse, diskussion og evaluering Kredsløbsmaskinernes programmer, muligheder og anvendelse Overførsel af teoretisk viden til de i Fitness centret værende maskiner. Slut Anaerob præstationsevne Udvalgte maskine manualer. Aerob og anaerob præstatoonsevne 7

8 3. modul Registrering, velkomst, Udlevering af Testning ISBN Powerpoint litteratur. Testning hvorfor? Hvad er test? Test procedure. Testmetoder. Testning ISBN Powerpoint Testområder. Testprogrammer Demonstration af 3 test med fokus på Senior Fitness test Stole, kegler, afvikling og fejlkilder stopur, cm mål. Praktik: Alle kursister gennemfører og leder Fitness Testning Kan varieres efter 3 test lokalitet. Vurdering af testresultater, beregninger Egne m.m. Måling og vurdering af Kropsmål og testresultater. BMI, vægt og puls Vægt, målebånd m.m. Måling af fedt %. Elektronisk Skinfold Se under emne Afvikling, fejlkilder, sammenligning m.m. Måling af blodtryk. Elektronisk manuel Se under emne Afvikling, fejlkilder, sammenligning m.m. HR max. Test på løbebånd og cykel Pulsmåler, cykel, løbebånd Afsluttende praktisk prøve i 2 grupper. Praktisk pensum 8 spørgsmål. Træk et kort foretag en test Træk et kort Afsluttende skriftlig prøve. Skriftligt pensum Evaluering og tak for denne gang. Skriftlige prøver rettes efterfølgende. Resultat sendes til kursisterne senest 14 dage fra kursets afslutning. De der består kredsløbsmodulet modtager samtidig kursusbevis. Vejledning i forhold til overvægt er ikke indplaceret i modulerne. I forbindelse med udarbejdelse af lærervejledninger vurderes det om dette emne kan indarbejdes indenfor tidsrammen, eller om det skal udgå og tilbydes som overbygningskursus. 8