Blytsvej Kategorisering af indsigelse Juridiske indsigelser Tekniske indsigelser Andre indsigelser

Transkript

1 Ejerforeningen Blytsvej 7 v/allan Kastrup ([email protected]) Blytsvej Kategorisering af indsigelse Juridiske indsigelser Tekniske indsigelser Andre indsigelser Kommunen skal have del i udgifterne til istandsættelsen, da kommunens cykelsti har en væsentlig del af facaden mod Blytsvej. Det er korrekt, at kommunen ejer det tilgrænsende stiareal. Når kommunen ikke er inddraget i fordelingen af udgifterne, skyldes det, at det tilgrænsende stiareal er en offentlig sti, at der i henhold til privatvejslovens 50, stk. 1, ses bort fra bl.a. offentlige veje, og at offentlige stier behandles på samme måde som offentlige veje, ligesom private fællesstier behandles på samme måde som private fællesveje. (Henvendelsen er allerede besvaret som beskrevet, da foreningen forventede fremsendt et ændret forslag til fordeling) Samtidig har der været en del arbejder på vejen, hvor entreprenørerne ikke har efterladt vejen, som de burde. Udgiften til reparationen ligger ikke lige for. Det er ikke nødvendigt at bruge over kr. på renovering af en vej, der fremtræder i delvis OK stand og en hyggelig vej. Det er kommunen som vejmyndighed, der vurderer, hvilke arbejder, der skal udføres, for at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejen. Og det er som det fremgår af høringsmaterialet kommunens vurdering, at vejen skal istandsættes som foreslået. Det er vores opfattelse, at det pågældende hul stammer helt tilbage til 2005.

2 Kommunen har f.eks. efterladt et ca. 2 kvadratmeter stort hul, som aldrig er blevet lavet og som står som et grushul. Skal foreningen nu betale for denne forglemmelse? Desværre har vi ikke kunnet finde frem til, hvem der har stået for den pågældende opgravning for så længe siden. Vi har ikke tidligere været opmærksomme på hullet og har heller ikke fået henvendelser fra grundejerne om det. Vi har derfor ikke haft grundlag for at kræve nogen (yderligere) retablering. Hvis en grundejer nu mener, at den, der har foretaget opgravningen, rettelig skal afholde udgiften til istandsættelse af den pågældende del af vejen, kan vi kun henvise grundejeren til at forsøge at finde frem til denne entreprenør og rejse regreskrav mod den pågældende.

3 Ejerforeningen Blytsvej 6, v/jørgen Lund Henrik Højer Larsen, Blytsvej 7, st.tv., Thomas Banner, Blytsvej 7, 2.tv. Pia Vive, Blytsvej 7, stk.th. Isabel Mossing & Flemming Stenak, Blytsvej 4, Ejerforeningen Blytsvej 5 v/janne Samuelssson, Blytsvej 5, 1.tv., ([email protected]) Mette Toft Rosted og Morten Rosted, Blytsvej 11, ([email protected]) Kommunens matrikel 242a fra Blytsvej 11 til og med friskolen er ikke medtaget i udgiftsfordelingen. Stien har karakter af et rekreativt område med opsætning af bænke, der giver mulighed for ophold. Der er inden for 80 meter etableret to adgangsstier mellem Blytsvej og matriklen, som integrerer sti og Blytsvej til et område. Der henvises til Grøndalsvej, hvor kommunen efter dialog med vejlaget påtog sig udgift til istandsættelsen af vejen ved indgang til og op til stianlæg i forbindelse med vejens overgang til offentlig vej Kommunens matrikel (nr. 242a) er ganske rigtigt ikke taget med i udgiftsfordelingen. Det skyldes at matriklen er en offentlig sti, der ligesom tilgrænsende offentlige veje ikke medtages, jf. privatvejslovens 50, stk. 1. Det forhold, at der er placeret en enkelt bænk langs den pågældende del af stien i den modsatte side i forhold til Blytsvej, gør ikke at stien i stedet skal behandles som et rekreativt område og medtages i fordelingen. Der er på mange offentlige veje og stier opsat bænke, uden at det ændrer deres status som offentlig vej eller sti. Kommunen betalte ganske rigtigt en del af udgifterne i forbindelse med istandsættelsen af Grøndalsvej for nogle år siden. Det skyldes, at 5. Juni Plads, der er offentlig vej, krydser Grøndalsvej, og at det ifølge lov om offentlige veje er kommunen, der skal afholde udgifterne til istandsættelse af sine offentlige veje. Kommunen betalte derfor et beløb svarende til den del af udgiften, der vedrørte istandsættelsen af den krydsende offentlige vej, idet beløbet blev trukket fra den udgift, der blev fordelt mellem grundejerne. Situationen omkring Grøndalsvej er således helt forskellig fra situationen i denne sag.

4 Ejerforeningen Blytsvej 6, v/jørgen Lund Isabel Mossing & Flemming Stenak, Blytsvej 4, Pia Vive, Blytsvej 7, stk. th. Ejerforeningen Blytsvej 5 v/janne Samuelssson, Blytsvej 5, 1.tv., ([email protected]) Mette Toft Rosted og Morten Rosted, Blytsvej 11, ([email protected]) Kommunen bør påtage sig en del af ansvaret for det slid, der har været på Blytsvej i forbindelse med tidligere anlægsarbejder, dels slid af tung trafik i forbindelse med kommunens anlæg af Den Grønne Sti, dels som følge af Frederiksberg Forsyning/DONGs dårlige entreprenørarbejde i forbindelse med opgravning og nedlægning af rør. Vej og fortov har nu vist sig nogle steder at være sunket sammen. Kommunens brug af vejen i forbindelse med anlægget af Den Grønne sti er efter kommunens vurdering ikke af en sådan karakter eller et sådant omfang, at det væsentlig har adskilt sig fra den trafik, der har været til de tilgrænsende ejendomme, herunder i forbindelse med ugentlig afhentning af renovation og ad hoc kørsel med tunge køretøjer i forbindelse med levering af varer og forsyning osv. Der har således efter vores vurdering ikke været tale om noget særligt slid, hvorfor vi må afvise at afholde nogen del af udgiften, jf. privatvejslovens 52. Frederiksberg Forsyning har ganske rigtigt for år tilbage udført gravearbejder af hensyn til forsyning af de tilgrænsende ejendomme på ca. 30 kvadratmeter på vejen. Vi har umiddelbart vurderet, at der var retableret tilstrækkeligt efter arbejdet og har derfor ikke inden for den 2-årige reklamationsperiode haft grund til at kræve nogen yderligere etablering. Hvis grundejerne nu mener, at Frederiksberg Forsyning rettelig skal afholde udgiften til opretning af det pågældende område på vejen, må de rejse regreskrav om selskabet.

5 Denne gruppe grundejere (og angiveligt også ejeren af nr. 6) ønsker etableret 2-3 vejbump, som kan dæmpe trafikken. Der ræses nu gennem vejen, f.eks. når man opdager, at man er kørt forkert ind på en blind vej. Udsigtsforholdene er ikke gode på grund af mange parkerede biler og der opstår derfor fare for især de mange børn, der færdes på vejen. Endvidere ønskes der plantet nye vejtræer. Kommunen kan (med politiets samtykke) bestemme, at der skal etableres vejbump og plantes træer, men kun hvis dette er nødvendigt af hensyn til trafikken på vejen. Vi vurderer ikke, at der er behov for vejbump eller træer på Blytsvej, der er en forholdsvis kort, blind vej. Hvis grundejerne ønsker sådanne foranstaltninger etableret, vil de kunne gøre dette med vores (og politiets) godkendelse af et konkret projekt; forudsat at de på privatretligt grundlag, herunder i forhold til vejens ejer, har ret til det. Et sådant projekt vil evt. kunne gennemføres sammen med den forestående istandsættelse af vejen, hvorfor vi allerede har besvaret ønsket, som beskrevet.

6 Pia Vive, Blytsvej 7, stk. th. Kommunen har ikke informeret enhver, som bliver berørt af den påtænkte beslutning, jf. privatvejslovens 48, stk. 4. Hun har fået kendskab til høringsmaterialet gennem en anden beboer i ejerforeningen. Ved enhver i privatvejslovens 48, stk. 4, forstås enhver grundejer (dvs. ejer af en (matrikuleret) ejendom, idet det er ejerne af de involverede ejendomme, der er de forpligtede i forbindelse med istandsættelse og vedligeholdelse af en privat fællesvej. Dette fremgår allerede af høringsmaterialet, hvor vi også har gjort opmærksom på muligheden for at lade sig repræsentere af andre, herunder et vejlag eller lignende. Høringsmaterialet er konkret sendt til Ejerforeningen Blytsvej 7, v/anders Bendt Christophersen (som ejer af ejendommen). Herudover er det sendt til den af ejerforeningen udpegede administrator, der i dette tilfælde er den samme, nemlig Anders Bendt Christensen. Der er således ikke tale om nogen fejl i forbindelse med høringen.

7 Pia Vive foreslår, at istandsættelsen udskydes, indtil andre veje i området også skal istandsættes, for på den måde at holde udgifterne til arbejdet nede. Pia Vive ønsker dokumenteret, hvordan kommunen med et selvstændigt arbejde kun for Blytsvej kan opfylde sin forpligtelse til at sikre, at arbejdet udføres billigst muligt, jf. privatvejslovens 55, stk. 5. Det er kommunens vurdering, at vejen skal istandsættes nu for at være i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejen. De øvrige veje i Kongens Kvarter vil først blive krævet istandsat, når en række igangværende og forestående byggearbejder er afsluttet, og vi mener ikke, at arbejdet på Blytsvej kan udskydes indtil dette tidspunkt. Kommunen er ganske rigtigt forpligtet til at sikre, at arbejdet udføres billigst muligt. Der er dog ikke tale om, at det nødvendigvis skal være billigst muligt i forhold til istandsættelse af vejen som en del af et større arbejde på flere veje under ét. Der er tale om en pligt til at sikre, at det arbejde, som kræves udført, her som et selvstændigt arbejde på Blytsvej, udføres billigst muligt, og det sikrer vi ved at sende arbejdet i udbud, et udbud, som i øvrigt gennemføres ved et samlet udbud af arbejder på flere veje samtidig, for dermed at sikre den billigst mulige pris.

8 Hvis det ønskes, fremsender vi gerne de priser, vi modtager ved udbuddet som dokumentation. I øvrigt er det vores vurdering, at det næppe vil være nogen økonomisk fordel for grundejerne på Blytsvej, at vejen blev istandsat sammen med vejene i Kongens Kvarter. Ved en sådan samlet istandsættelse af vejene, vil udgifterne til alle arbejder på alle veje skulle fordeles mellem ejerne af samtlige ejendomme, der grænser til de omfattede vejene. Grundejerne på Blytsvej ville således i den situation skulle afholde en del af de i sagens natur større udgifter til de arbejder, der skal udføres på samtlige andre veje, mens grundejerne på de øvrige veje kun ville skulle afholde en del af den mindre udgift til arbejderne på Blytsvej.

9 Det fremgår ikke, at kommunen ved sin vurdering af, hvilke arbejder, der skal udføres, har haft for øje, at Blytsvej er en lille, blind vej med kun begrænset trafik. Pia Vive mener, at kommunen med det foreslåede projekt sidestiller vejen med en gennemsnitsvej på Frederiksberg, hvilket der ikke er belæg for. Det fremgår ikke, at der ikke er anlagt fortov på vejen over for nr. 14, 16 og 18. Hvis der skal anlægges fortov der, må det være for kommunens regning. Færdslens art og omfang berettiger det ikke. Vi har naturligvis ved vores vurdering af istandsættelsesbehovet taget hensyn til, at vejen er forholdsvis kort og blind og ikke en gennemfartsvej. Ikke desto mindre er det vores vurdering, at det er nødvendigt at gennemføre de foreslåede arbejder, for at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til den trafik, der er på den. Vi har i høringsbrevet kort gengivet de arbejder, der skal udføres. Disse og behovet herfor er nærmere beskrevet i den medsendte rapport. Der er således alene tale om istandsættelse af de eksisterende fortove og ikke tale om, at der skal anlægges nyt fortov på nogen del af vejen.

10 Ejerforeningen Blytsvej 5 v/janne Samuelssson, Blytsvej 5, 1.tv., ([email protected]) Vejen skal ikke istandsættes nu. Den er ikke i værre stand end andre veje, herunder Kronprinsensvej. Istandsættelsen bør vente til de andre veje i Kongens Kvarter istandsættes, hvorved der må kunne opnås en besparelse ved at få vejene istandsat samlet. Det er kommunens vurdering, at Blytsvej skal istandsættes nu, for at være i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejen, hvorfor dette er politisk besluttet. Vi mener således ikke, at istandsættelsen kan udskydes med henblik en senere samlet istandsættelse af vejene i området. På flere af vejene pågår og forestår der byggeri mv. som indebærer et sådant slid på vejene, at en sådan samlet istandsættelse, først vil blive gennemført, når disse byggerier mv. er færdiggjort. I øvrigt er det vores vurdering, at det næppe vil være nogen økonomisk fordel for grundejerne på Blytsvej, at vejen blev istandsat sammen med vejene i Kongens Kvarter. Ved en sådan samlet istandsættelse af vejene, vil udgifterne til alle arbejder på alle veje skulle fordeles mellem ejerne af samtlige ejendomme, der grænser til de omfattede vejene. Grundejerne på Blytsvej ville således i den situation skulle afholde en del af de i sagens natur større udgifter

11 til de arbejder, der skal udføres på samtlige andre veje, mens grundejerne på de øvrige veje kun ville skulle afholde en del af den mindre udgift til arbejderne på Blytsvej. Vejen er blind med ikke megen færdsel ud over færdsel med tilknytning til de tilgrænsende ejendomme. Endvidere er måden, udgifterne er fordelt på helt skæv, set i relation til brugen af vejen. Det er helt urimeligt, at kommunen ved fastlæggelse af ejendommenes benyttelsesfaktor lægger så meget vægt på antallet af boligenheder, som det er tilfældet. I forbindelse med f.eks. snerydning, har hver ejendom kun ansvaret for den del af vejen, som ejendommen grænser til. Også i andre sammenhænge har ejendommen kun én stemme, uanset at den indeholder 6 boligenheder. Vi har naturligvis ved vores vurdering af istandsættelsesbehovet taget hensyn til, at vejen er forholdsvis kort og blind og ikke en gennemfartsvej. Ikke desto mindre er det vores vurdering, at det er nødvendigt at gennemføre de foreslåede arbejder, for at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til den trafik, der er på den. Vi har ganske rigtigt vægtet kriteriet ejendommenes benyttelse højst muligt inden for rammerne af privatvejslovens 51, stk. 1. Det skyldes, at det er almindeligt antaget, at denne vægtning bedst muligt afspejler grundejernes brug af vejen og vejens betydning for grundejerne. Vi mener også ud fra et konkret skøn, at dette, er tilfældet her.

12 . At der er mere end én boligheden i en ejendom indebærer ikke i sig selv, at ejendommen bruger eller slider mere på vejen end andre ejendomme Ikke alle boligenheder i ejendommen har bil, hvorimod flere af villaerne på Blytsvej har mere end én bil. Hertil kommer, at der er tale om en ualmindelig snæver fortolkning af begrebet benyttelse. Der bør også lægges vægt på, at der fra nogle ejendomme også drives håndværksvirksomhed. I sagens natur må vejen have større betydning for og blive brugt mere af en ejendom med flere boligenheder end for og af et énfamiliehus. Kriteriet, der indgår i udgiftsfordelingen er ejendommenes benyttelse og ikke ejendommenes benyttelse af vejen. I øvrigt er det ikke kun bilers slid på vejen, der begrunder en istandsættelse, men også cyklister og fodgængeres behov for, at vejen har en bestemt standard. Ved fastlæggelse af ejendommenes benyttelse har vi som oplyst i høringsbrevet - taget udgangspunkt i den registrerede benyttelse af ejendommene. For beboelsesejendommene er benyttelsesfaktoren fastlagt ud fra det registrerede antal boligenheder på den enkelte ejendom. I ingen af ejendommene er der registreret egentlige enhvervsenheder. Der er en række firmaer/selskaber med adresse i ejendommene, men der er tale om firmaer/selskaber, der efter en konkret vurdering, ikke skal tillægges nogen betydning ved fastlæggelse af ejendommenes benyttelse

13 Det er på baggrund af de foreliggende oplysninger vores vurdering, at disse erhvervsmæssige aktiviteter kan rummes inden for en benyttelse til bolig. Der er tale om firmaer/selskaber, som efter vores oplysninger ikke i selv genererer trafik på vejen og dermed firmaer/selskaber, som hverken medfører noget slid på vejen eller indebærer, at vejen skal have en særlig standard, altså firmaer/selskaber, som hverken har betydning for de pågældende ejendommes brug af

14 vejen eller for vejens betydning for de pågældende ejendomme. Vi har i den forbindelse også lagt vægt på, at det er normalt, at der kan udøves erhvervsmæssige aktiviteter fra boliger, og at f.eks. en håndværker kan tage sin bil med hjem. Bemærkningen giver således ikke anledning til at ændre benyttelsesfaktorerne og dermed udgiftsfordelingen. Den største lejlighed i ejendommen kommer reelt til at betale mere end de fleste villaejerne på vejen, uanset at disse har større grunde. Det er som allerede oplyst ejeren af ejendommen, der pålægges en udgift til istandsættelsen. Hvordan denne udgift fordeles mellem ejendommens lejligheder, afhænger af det privatretlige grundlag (vedtægter og fordelingstal). Vi kan ikke ved fordeling af udgifterne tage hensyn til, hvordan udgifterne fordeles mellem lejlighederne. Endvidere er det vores vurdering, at ejendommenes arealstørrelser i almindelighed har væsentlig mindre betydning for ejendommenes brug af vejen og vejens betydning for ejendommene, end kriteriet, ejendommenes benyttelse, hvorfor

15 vi ved udgiftsfordelingen også har vægtet dette kriterium med kun 25%. Den valgte fordelingsnøgle betyder, at ejendommen sammen med de to andre lejlighedsejendomme på vejen skal betale næsten halvdelen af de samlede udgifter, hvilket er helt urimeligt. Det er oplagt, at disse tre ejendomme til sammen ikke står for halvdelen af vejens benyttelse. Der henvises til, at Lars Ramhøj i bogen Private fællesveje skriver, at lejlighedsejendomme normalt ansættes til en værdi under 1 part, f.eks. ½ part pr. lejlighed. Den foreslåede udgiftsfordeling er ikke udtryk for en rimelig fordeling, når man ser på, hvem der bruger vejen. Procentfordelingen og brugen af begrebet benyttelse må justeres. Der tre ejerlejlighedsejendomme på vejen skal ganske rigtigt afholde knap halvdelen af den samlede udgift til istandsættelsen. Det skyldes ud over de tre ejendommes facadelængder mod vejen og deres arealstørrelser, at de tilsammen indeholder 19 af de i alt 33 boligenheder (hvortil kommer Frederiksberg Friskoles benyttelsesfaktor på 5) i de involverede ejendomme. Lars Ramhøjs angivelse af, hvad der er normalt at ansætte en lejligheds benyttelsesfaktor til, må stå for hans egen regning. Vi er ikke enige i udsagnet, som efter vores klare opfattelse ikke svarer til den almindelige opfattelse og praksis. Vi finder ikke grundlag for ændre udgiftsfordelingen.

16 Privatvejslovens 51 sætter rammen for kommunens skøn. Det skal være et meget konkret skøn, og afgørelsen skal træffes fagligt og sagligt i overensstemmelse med forvaltningsretten. Vi er naturligvis enige i, at udgiftsfordelingen skal ske på baggrund af et konkret (fagligt og sagligt korrekt) skøn i den enkelte sag. Det er også tilfældet i denne sag. Det er dog ikke sådan, at dette skøn skal baseres på et detaljeret kendskab til antallet af biler på den enkelte ejendom eller til den enkelte ejendoms mere præcise kørselsmønster. Det er i overensstemmelse med gængs praksis, herunder vores egen, at fastlægge benyttelseskriteriet for beboelsesejendomme ud fra det registrerede antal boligenheder. Kun i ganske få istandsættelsessager har vi fastlagt benyttelsesfaktoren for en ejerlejlighedsejendom som mindre end én pr. lejlighed, nemlig hvor der f.eks. har været tale om forholdsvis en række enfamiliehuse og én lejlighedsejendom med et meget stort antal lejligheder på vej.

17 Samme (efter at have modtaget svar vedr. etablering af bump og plantning træer) Vejens ejere bør vel også betale for en eventuel istandsættelse? Det virker ulogisk, hvis det ikke er tilfældet, når vejejerne kan bestemme over vejen. Privatvejsloven giver os ikke mulighed for at pålægge vejejerne nogen del af udgifterne, alene fordi de ejer vejen. Hvis vejejerne derimod også ejer en tilgrænsende ejendom, skal ejeren være med til at betale for istandsættelsen i sin egenskab af tilgrænsende grundejer, hvilket allerede er svaret.

18 Mette Toft Rosted og Morten Rosted, Blytsvej 11, Den tilstandsrapport, der er udsendt, er ikke underskrevet og beskriver/ dokumenterer heller ikke, hvormed Blytsvej adskiller sig fra kommunale veje. Den kan der for ikke tillægges nogen værdi. Der må fremsendes en ny tilstandsrapport. Den foreslåede istandsættelse skal ikke gennemføres, alternativt finansieres af kommunen, da Blytsvej i hvert fald ikke er i dårligere stand end mange kommuneveje. Tilstandsrapporten, der er udsendt som en del af høringsmaterialet, indgår i grundlaget for kommunens forestående afgørelse om istandsættelse af vejen. Der er ikke i lovgivningen noget krav om, at der udarbejdes en tilstandsrapport forud for en afgørelse om istandsættelse af en privat fællesvej, og dermed heller ikke noget krav om, at en sådan skal være underskrevet eller om, hvad den skal indeholde. Der er heller ikke i lovgivningen krav om, at kommunen i forbindelse med en høring forud for en afgørelse om istandsættelse skal dokumentere det vurderede istandsættelsesbehov i forhold til et tilsvarende behov på kommunale veje. Da Mette Toft og Morten Rosted ikke nærmere præciserer, hvilke kommuneveje, de henviser til, har vi ikke mulighed for at forholde os til synspunktet. Istandsættelsesbehovet er affødt af de nye parkeringsregler i kommunen, og kommunen skal derfor afholde udgifterne. Som vi har skrevet i høringsbrevet skyldes behovet for istandsættelsen, at vejen som den er nu, efter vores vurdering

19 ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejen. Det må tages i betragtning, at grundejerne på Blytsvej via diverse skatter og afgifter har medfinansieret anlæg og løbende istandsættelse af de kommunale veje i kommunen Udgifterne til istandsættelsen af vejen fordeles som vi har skrevet i høringsbrevet - efter reglerne mellem ejerne af de tilgrænsende ejendomme på grundlag af ejendommenes facadelængde mod vejen, størrelsen af ejendommens arealer og måden, hvorpå ejendommene benyttes. Reglerne giver os ikke mulighed for at tage hensyn til, at grundejerne via skatter og afgiver er med til at finansiere anlæg og vedligeholdelse af de kommunale veje.

20 Ejerne forbeholder sig ret til at indhente egne tilbud på istandsættelse, og kommunen vil skulle respektere sådanne tilbud. Kommunen skal skriftligt fremsende licitationsmaterialet til grundejerne på vejen. Vi tager til efterretning, at I ønsker at indhente egne tilbud på istandsættelsen og fremsender gerne tilbudsmaterialet til jer, men finder ikke umiddelbart grundlag for at sende det til alle involverede grundejere. Vi må dog gøre opmærksom på, at vi er forpligtet til at sikre, at det krævede arbejde udføres billigst muligt, hvilket vi vil gøre ved at sende arbejdet i udbud. Dette vil ske i form af et samlet udbud for flere veje, for dermed at opnå den billigst mulige pris. Hvis der alligevel ønskes indhentet egne tilbud, skal disse foreligge og være modtaget i kommunen inden den 8. juni 2016, hvis vi skal kunne tage højde for dem ved beslutning om, hvem der skal udføre istandsættelsesarbejdet.

21 Grundejernes (eventuelle) udgifter til istandsættelsen vil skulle modregnes i kommende ejendomsskatter, alternativt kommende stigninger i disse. Hvis grundejerne kommer til at skulle betale for istandsættelsen, ønskes der en afdragsordning, så grundejernes privatøkonomi belastet mindst muligt. Reglerne giver os ikke mulighed for at modregne udgifterne som beskrevet, og det vil derfor ikke blive tilfældet. Spørgsmålet om, hvorvidt der kan fastlægges en afdragsordning, afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde. Hvis I ønsker en afdragsordning, beder vi jer derfor sende os en konkret ansøgning, hvorefter vi vil tage stilling til spørgsmålet. Fordelingsnøglen er forkert og giver ikke en retfærdig fordeling af udgifterne. De enkelte boliger er ikke tillagt samme vægt, hvilket medfører, at enkelte boligejere skal betale en meget stor del af udgifterne, mens andre slipper meget billigt. Som vi har skrevet i høringsbrevet og ovenfor, fordeles udgifterne til istandsættelsen af vejen efter reglerne mellem ejerne af de tilgrænsende ejendomme på grundlag af ejendommenes facadelængde mod vejen, størrelsen af ejendommens arealer og måden, hvorpå ejendommene benyttes. Der er således tale om at fordele mellem ejerne af de matrikulerede ejendomme og ikke mellem ejerne af de enkelte boliger.

22 Når nogle ejendomme pålægges en større udgift end andre, skyldes det, at ejendommene har forskellige facadelængder mod vejen, forskellige arealstørrelser og ikke mindst benyttes på væsentligt forskellige måder; nogle som enfamiliehuse og andre som lejlighedsejendomme med op til 7 boligenheder. Der anmodes om aktindsigt i kommunens behandling af istandsættelser af Blytsvej og andre private fællesveje. Uden at have modtaget svar på en efterfølgende mail med ønsket om præcisering af anmodningen, har forvaltningen i perioden september 2015 fremsendt tilstandsrapporter og andet høringsmateriale i de på dette tidspunkt igangværende sager om istandsættelse af private fællesveje. Anmodningen anses hermed for imødekommet.

23 Frederiksberg Friskole v/fredericia Advokater Synspunktet om, at skolen skal dokumentere, at ejendommen ikke har vejret kan ikke anerkendes. Kommunen skal fremlægge dokumentation for, at skolen har vejret. Lågen i hegnet mellem skolens ejendom og Blytsvej er etableret efter krav fra brandmyndighederne. Det er efter privatvejslovens 44 alene ejere af tilgrænsende ejendomme, der kan dokumentere, at de ikke har vejret, der er undtaget fra forpligtelsen til at holde en privat fællesvej i god og forsvarlig stand. Det er dermed ejeren, der skal dokumentere, at der ikke er vejret ikke kommunen, der skal dokumentere, at der er vejret. Det har ikke været muligt at finde dokumentation for, at lågen skulle være et krav fra brandmyndighederne.

24 Benyttelsesfaktoren for skolen bør fastsættes til en lavere faktor end 1, fordi der ikke er motorkørende trafik til skolen ad Blytsvej. Hvilke kriterier er indgået i forhold til benyttelse, og hvilke kriterier fører frem til, at skolens benyttelse er fastsat til faktor 5? Ved fastsættelsen af ejendommenes benyttelsesfaktor er der taget udgangspunkt i den registrerede benyttelse af ejendommene. Benyttelsesfaktoren er for beboelsesejendommene fastlagt ud fra det registrerede antal boligenheder på den enkelte ejendom. Friskolen er efter en konkret vurdering tildelt en faktor på 5. Det er vurderet, at det i almindelighed må forventes, at en ejendom, der benyttes til skoleformål og huser en række undervisningslokaler benyttes mere intensivt end en ejendom, der benyttes til enfamiliebeboelse. Samtidig er der lagt vægt på, at ejendommen kun huser en mindre del af friskolen. Ved fordelingen indgår måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet. Det afgørende er, hvordan ejendommen benyttes, og ikke hvordan ejendommen benytter vejen. Ejendommens benyttelsesfaktor kan derfor ikke lovligt fastsættes til mindre end 1 med den begrundelse, at der ikke er motorkørsel til skolen. På samme måde ville der skulle fastsættes den samme benyttelsesfaktor for to ejendomme med enfamiliehuse, uanset om kun den ene havde adgang til vejen.

25 Hvilke kriterier har ført frem til, at skolens reduktion er fastsat til 25%? Når en ejendom grænser til andre veje end den private fællesvej, der istandsættes, skal der beregnes et passende reduceret bidrag. Formålet med denne reduktion er at sikre, at grundejeren ikke udsættes for en urimelig økonomisk belastning, fordi der skal betales fuldt bidrag til begge veje. Det er på den baggrund vurderet, at 25% er en passende reduktion for skolens vedkommende. Her er der lagt vægt på, at skolen udover til Blytsvej har en mindre facade til de private fællesveje Kongens Tværvej og Dronningensvej, og at skolens ejendom også grænser til stien mellem disse veje og Blytsvej. Det betyder omvendt, at bidraget for skolens ejendom matr. nr. 35æ alt andet lige vil få en større reduktion, når Kongens Tværvej og Dronningensvej også skal istandsættes.

26 Hvornår er Blytsvej overgået fra kommunevej til privat fællesvej? Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om, at vejen på noget tidspunkt har været kommunevej, men vejen har været optaget på kommunens fortegnelse over private veje fra Det vurderes på den baggrund, at hvis vejen nogensinde har været kommunevej, ligger det så langt tilbage, at det ikke har nogen betydning i dag.