VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE
|
|
- Jens Andresen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 86 VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE
2 Vurdering af transportprojekter usikkerhed og risikoanalyse Af lektor Kim Bang Salling Når en samfundsøkonomisk analyse benyttes til at vurdere projekter, sætter man kvantitative mål på de uønskede konsekvenser, som en given projektaktivitet medfører for mennesker, miljø og økonomi. Særligt når man skal vurdere store transportinfrastrukturprojekter, der hyppigt har effekter i årevis efter vedtagelsen, er det vigtigt at kunne træffe gode beslutninger. I Danmark er det bl.a. de tre store broprojekter (Storebælts-, Øresunds- og Femernforbindelsen) samt Metrosystemet i København, der har understreget behovet for analyser, der kan støtte beslutningerne. Den overordnede idé er naturligvis at maksimere samfundets velfærdsgevinst. Når et projekt er veldokumenteret, og når såvel gevinster som omkostninger er blevet systematisk vurderet, har man en væsentlig støtte i den videre politiske beslutningsproces. En moderne samfundsøkonomisk analyse oplister alle den nye transportinfrastrukturs mulige effekter og anvender et sæt relative enhedsværdier til at estimere projektets samlede værdi. Herved kan projektets samfundsmæssige værdi udtrykt i kroner og øre gøres op. Cost-benefit-analyse Da samfundet ikke har uanede ressourcer til rådighed, er det nødvendigt at foretage prioriterede analyser af større investeringer. Dette gælder for alle sektorer i det danske samfund også transportinfrastrukturinvesteringer. Den typiske fremgangsmåde, når man skal evaluere transportprojekter, er beskrevet i den såkaldte Manual for Samfundsøkonomisk Analyse, der i 2003 blev udgivet af det daværende Trafikministerium (nu Transportministeriet). Manualen beskriver systematisk, hvorledes en række transporteffekter omsættes til økonomiske bidrag ved hjælp af en cost-benefit-analyse (CBA). Ved en CBA undersøges samtlige omkostninger og gevinster i forbindelse med det nye anlæg om det er sparede VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE 87
3 uheld, nedbringelse af luftforurening eller bekæmpelse af trængsel. Alle disse elementer tilknyttes en enhedspris, så det bliver muligt at sammenligne effekter på tværs af sektorer og transportmiddel (se boks 2). I manualen findes en udførlig beskrivelse af, hvorledes disse effekter kvantificeres, samt hvilke enhedspriser der bør tilknyttes. Ved et givent transportprojekt behandles der normalt en række alternative projektforslag som eksempelvis kan være i form af varierende linjeføringer, hvis projektet er en motorvejsstrækning, eller hvorvidt en fast forbindelse skal være i form af en tunnel eller en bro, eller blot om det overhovedet vil være samfundsmæssigt gavnligt at konstruere et givent projekt (et såkaldt build-no build scenarie). Det eller de alternativer, hvor gevinsterne overstiger omkostningerne med det største beløb, er det projekt, der bør foreslås gennemført. Selve CBA en består således af en række evalueringskriterier, der alle indeholder informationer vedrørende omkostninger og og gevinster, bl.a. i form af et såkaldt benefit-cost forhold (BCR) som netop afvejer et projekts omkostninger overfor dets gevinster. Grundlaget for en CBA bør altid belyses omhyggeligt, ikke mindst fordi det ved tidligere projekter har vist sig, at især anlægsomkostninger og rejsetidsbesparelser er blevet fastlagt på et meget usikkert grundlag. Derudover leverer CBA en i dens nuværende form kun punktresultater hvilket ikke er hensigtsmæssigt, set i lyset af de usikkerheder, som selve analysen medtager. Der er derfor brug for en nærmere belysning af usikkerhed i forbindelse med modeller, dataindsamling og enhedspriser for de medtagne transporteffekter såsom uheld, luftforurening, tidsbesparelser etc. Disse sæt af usikkerheder eller risici er medvirkende til, at et stort anlægsprojekt ikke bør vurderes alene på baggrund af en cost-benefit-analyse. En CBA i manualens form skal kun betragtes som et værktøj til beslutningsstøtte. 88 VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE
4 Boks 1 Om risiko og usikkerhed Selv om ordet risiko ofte bruges i daglig tale, er ordets betydning forholdsvis upræcis. Når vi taler om risiko i forbindelse med en given aktivitet, har alle intuitivt en forståelse af, hvad der menes: Jo højere risiko, jo farligere er aktiviteten. Det er vigtigt at bemærke, at ordet risiko kun bruges, når der er en sandsynlighed, men ikke vished for, at noget uønsket vil ske. Vi kan tale om risikoen for et biluheld, risikoen for at miste penge på børsmarkedet mv., men vi taler ikke om risikoen for at vinde i Lotto, for selv om det er usikkert, om man vinder, så er det ikke uønskeligt. Tilsvarende taler vi ikke om risikoen ved at betale skat, for selv om vi ikke bryder os om det, så er der ingen uvished involveret. Risici og usikkerheder er kendetegnende for de fleste af de problemer, som virksomheder og regeringer skal håndtere, og de skal vurderes inden en eventuel beslutning træffes. Begrebet uvished har været drøftet i århundreder, f.eks. sagde Sir Francis Bacon, filosof ( ): Hvis vi begynder med vished, vil vi ende med tvivl; men hvis vi begynder med tvivl, vil vi ende med vished. Når der skal træffes beslutninger om nye infrastrukturprojekter, er det vigtigt at samtlige effekter analyseres og belyses. Prisen på en sparet time i trafikken, prisen på naturforringelser og prisen for et udledt ton CO 2 kan indgå i et katalog over de ikke-markedsfastsatte nøgletal, som benyttes i den samlede effektberegning. VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE 89
5 Boks 2 Usikkerhed og enhedsprisfastsættelse En vurderingsmodel er af natur usikker og flere af de usikre elementer opstår ganske enkelt, fordi man i projektanalysen forsøger at forudse fremtiden. Man skal derfor sørge for, at flest mulige af usikkerhedselementerne belyses, så beslutningerne træffes på det mest kvalificerede grundlag. Usikkerheder i forbindelse med transportvurderinger behandles ud fra kategorier: Enhedsprisfastsættelse og usikkerheder i modeller. De to kategorier af usikkerheder skyldes grundlæggende en kombination af manglende viden og modelsystemets indbyggede tilfældigheder. Enhedsprisfastsættelsen, der ligger til grund for den senere CBA, kvantificerer effekter (konsekvenser for samfundet). Disse effekter kvantificeres dog typisk ikke i traditionel økonomisk forstand, da konsekvenserne af et infrastrukturanlæg ikke handles på almindelige markedsvilkår, som hvis der var tale om en liter mælk. For disse ikke-markedsfastsatte effekter er det derfor nødvendigt at opbygge et sæt af fiktive priser (nøgletal) der bl.a. inkluderer prisen for et uheld, prisen for et ton udledt CO 2, prisen for en time i en bilkø osv. Et sådant nøgletalskatalog er allerede udarbejdet af forskere fra DTU Transport og tilgængeligt via instituttets hjemmeside (eksempel på udvalg af disse nøgletal fremgår af tabel 1). I det følgende antages det at sådanne nøgletal er sikre, samt at enhedsprisen, selv om der er inkluderet usikkerhed, vil være relative, på tværs af projekter der sammenlignes. I dette kapitel er det ikke muligt at præsentere en fuldskala risiko- og usikkerhedsanalyse, der dækker alle aspekter ved en transportvurderingsmetode. Der fokuseres derfor kun på de to vigtigste transportrelaterede effekter fra kategorien modelusikkerhed, nemlig anlægsomkostninger og rejsetidsbesparelser. År Enhedsomkostning tid biler. Køretid Bolig-arbejde Markedspris kr./time pr. person Erhverv Markedspris kr./time pr. person Andet Markedspris kr./time pr. person Enhedsomkostning tid - gods på bane Tidsværdi - gods Markedspris Kr./time pr. ton 15,5 15,5 15,6 15,7 Enhedsomkostninger for uheld og støj/oplevet risiko Uheld - Vej. Samlede omk. pr. uheld med personskade Markedspris kr./uheld med personskade Uheld - Vej. Personrelaterede omk. (inkl. velfærdstab) pr. personskade Uheld - Vej. Materielskadeomk. pr. trafikuheld i kr. Markedspris kr./personskade Markedspris kr./uheld Støj - Personbiler Markedspris kr./køretøjskilometer 0,05 0,05 0,05 0,05 Enhedsomkostninger for CO 2-emission CO2 Markedspris kr./kg 0,13 0,14 0,15 0,16 Tabel 1 90 VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE
6 Undervurdering af anlægsomkostninger og overvurdering af rejsetidsbesparelser Erfaringer fra mange gennemførte projekter viser, at der er en markant og konsekvent tendens til at undervurdere anlægsomkostningerne og overvurdere rejsetidsbesparelsen ved transportinfrastrukturprojekter. Sådanne undervurderede omkostninger og overvurderede gevinster har naturligvis betydning for den overordnede vurdering af projektet og dets rentabilitet overfor samfundet. Transportforskere har afdækket fire centrale årsager til fejlvurderingerne: tekniske, økonomiske, politiske og psykologiske. De tekniske årsager kan defineres som fejl i prognoserne på grund af ufuldstændig metodetilgang, utilstrækkelige datamængder, problemer med at forudsige fremtiden og manglende erfaring. De økonomiske årsager er forankret i en form for økonomisk egeninteresse eller en offentlig interesse, hvilket resulterer i en bevidst undervurdering. De politiske årsager kan f.eks. være strategiske overvejelser eller ønsket om at misrepræsentere vurderingsresultaterne, så projektet får et bedre økonomisk afkast. De psykologiske årsager skyldes som regel planlægningsfejl og relateres normalt til såkaldt Optimism Bias (se boks 3). Det er netop denne del, som oftest styrer de problemer, der findes i forbindelse med estimering af anlægsoverslag, hvor man som individ har tendens til at være overoptimistisk. Boks 3 Om Optimism Bias De mere eller mindre konsistente overvurderinger af gevinsterne og undervurdering af omkostningerne i forbindelse med transportinfrastrukturvurderinger benævnes Optimism Bias. Optimism Bias forklares igennem en veletableret teknik kaldet Reference Class Forecasting (RCF). Den teoretiske baggrund for RCF bygger på den såkaldte prospektteori, der beskriver beslutninger mellem alternativer, der indebærer risici, f.eks. hvor det generelle resultat er usikkert, men de tilhørende sandsynligheder er kendt. En referenceklasse er en gruppe af projekter, der kan sammenlignes direkte med det projekt, der undersøges (f.eks. motorvejsprojekter, jernbaneprojekter, metroprojekter el. lign.). Der foretages således en systematisk indsamling af tidligere unøjagtigheder/bias for en række projekter, hvor man sammenligner mangler på planlægningsstadiet. Derefter indsamles og sammenlignes erfaringer fra tidligere projekter, så der kan undgås såkaldt planning fallacy (den indbyggede tendens til at undervurdere, hvor lang tid man skal bruge for at gennemføre en opgave, selv om man har erfaring fra lignende opgaver). Grunden til, at denne fremgangsmåde benyttes inden for transportområdet, er, at man ønsker at fjerne eller i det mindste minimere tendensen til Optimism Bias og dermed fejlagtige beslutningsgrundlag i forbindelse med infrastrukturplanlægning. VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE 91
7 Ved planlægningen af nye transportinfrastrukturprojekter har det vist sig, at anlægsomkostningerne konsekvent undervurderes, og de opnåede rejsetidsbesparelser konsekvent overvurderes. Transportforskerne er til en vis grad i stand til at kompensere for denne tendens i deres analyser. Estimering af rejsetidsbesparelser Rejsetidsbesparelser er langt den største bidragsyder til direkte gevinster fra transportprojekter og udgør ofte op til % af de samlede gevinster. Opgørelsen over tidsbesparelser foregår typisk ved at benytte tre komponenter, der til sammen udgør rejsetidsbesparelsernes økonomiske værdi, nemlig: - Monetært afkast/omkostning ved at rejse - Potentiale/produktionsafkast (udbytte af at rejse) - Ulempen ved at rejse De monetære omkostninger er direkte forbundet med valg af rejseform, dvs. vejafgifter, billetpriser eller køb af bil, der nogle gange omtales som ud-af-lommen direkte rejseomkostninger. Potentiale/produktionsafkast vedrører den alternative brug af den tid, der bruges på at rejse som oftest udtrykt i form af mistet arbejdstid. Denne tidsværdi varierer naturligvis meget fra person til person, og dens værdi opgøres som liggende mellem 0 (hvis den sparede tid slet ikke kan bruges produktivt et andet sted) og 1 (hvis den sparede tid kan bruges fuldt ud til andre formål). Endelig er der rejseulempen, der bl.a. kan udtrykkes ved manglende komfort. Denne komponent udgør således den gene, som rejsen indebærer (læs mere om rejsetidsopgørelser i kapitlet: Hvad koster ti minutter i trafikken ). Rejsetidsbesparelser defineres ydermere i forhold til tre kategorier: erhverv, bolig/arbejde og andet (hovedsageligt fritidsture). Disse kategorier opdeles endvidere i mere rejserelaterede nytteværdier, f.eks. rejsetid/køretid, ventetid, køtid mv. Alle disse aspekter er samlet i det føromtalte nøgletalskatalog, der jævnligt opdateres. Det er klart, at selv om der er gjort en stor indsats for at fremskaffe valide oplysninger om rejsetidsbesparelser, er der forskelle 92 VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE
8 i den måde, som rejsetidsbesparelserne bruges på i forbindelse med de forskellige evalueringsmetoder. For at registrere og opgøre den sparede tid for f.eks. køretøjer, togpassagerer eller godsmængder, bygger rejsetidsbesparelserne på trafikprognoser eller i traditionel forstand efterspørgselsprognoser. Efterspørgselsprognosen danner derfor grundlag for beregning af rejsetidsbesparelser som følge af transportinfrastrukturprojekter. Usikkerheden i forbindelse med at drage fordel af disse prognoser afhænger bl.a. af den tid og indsats, der er brugt på dataindsamling og trafikmodellering. Afsløring af trafikprognosers manglende præcision Forskere fra DTU Transport og Aalborg Universitet har i fællesskab foretaget en stor undersøgelse baseret på hundredvis af infrastrukturprojekter i forhold til trafikefterspørgselsprognoser og anlægsoverslag. Undersøgelsen byggede på RCF (se boks 3) og herfra konkluderes det, at trafikprognosernes præcision (I) for vejprojekter normalt ligger inden for intervallet -60 % til 120 %, hvor et negativt fortegn betyder en lavere faktisk efterspørgsel end estimeret i beslutningsgrundlaget og vice versa, se nedenstående formeludtryk (1): O E I = x 100 (1) E hvor E henviser til den estimerede trafikbelastning, og O er den observerede trafikbelastning, efter anlægget er åbnet. Undersøgelsen konkluderede også, at trafikprognoserne for vejprojekter normalt undervurderes med i gennemsnit 22,3 %, dog med en forholdsvis høj standardafvigelse på 44 % (se figur 1). 27 prognoser for jernbaneprojekter blev undersøgt med hensyn til unøjagtigheden af trafikefterspørgselsprognoserne, og den faktiske trafikmængde var i gennemsnit 39 % lavere end estimeret. 25 Usikkerheder i transportprognoser (79 vejprojekter) (-120;-100) (-100;-80) Frekvens (%) (-80;-60) (-60;-40) (-40;-20) (-20;-0) (0;20) (20;40) (40;60) (60;80) (80;100) (100;120) (120;140) (140;160) (160;180) (180;200) (200;220) (220;240) Unøjagtigheder for transportprognoser (%) Figur 1. Unøjagtigheder i forbindelse med efterspørgselsprognoser for veje i 79 projekter. Unøjagtigheden måles som den faktiske for lavt skønnede trafikprognose i procent af den forventede trafik, og et negativt tegn betyder derfor en lavere faktisk efterspørgsel end estimeret og vice versa. VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE 93
9 Så meget undervurderes anlægsudgifterne Ud fra samme formeludtryk (1) blev unøjagtigheder for anlægsomkostninger undersøgt. Da omkostningerne for store offentlige projekter ofte undervurderes, bliver vurderingen som nævnt overoptimistisk med hensyn til projektets omkostninger hvilket i sidste ende kan betyde, at et projekt, der i virkeligheden er samfundsøkonomisk urentabelt, alligevel gennemføres. Undersøgelser gennemført i Skandinavien og Storbritannien har alle bidraget til fortolkning og i visse tilfælde måling af usikkerheden i forbindelse med afvigelser i disse anlægsomkostninger. DTU Transport og Aalborg Universitet har undersøgt budgetoverskridelserne for 114 store vejinfrastrukturprojekter og har i gennemsnit fundet en budgetoverskridelse på 29,3 %, jf. formeludtryk (1). Figur 2 viser unøjagtighederne i forbindelse med omkostningsestimater for de 114 transportinfrastrukturprojekter. Et positivt fortegn i de to diagrammer betyder omkostningsoverskridelser, mens et negativt fortegn betyder omkostningsunderskridelser. 25 Usikkerheder for anlægsoverslag (144 vejprojekter) Frekvens (%) (-100;-80) (-80;-60) (-60;-40) (-40;-20) (-20;0) (0;20) (20;40) (40;60) (60;80) (80;100) (100;120) (120;140) (140;160) (160;180) (180;200) (200;220) (220;240) Unøjagtighed for anlægsoverslag (%) Figur 2. Unøjagtigheder i forbindelse med omkostningsestimater for veje i 114 projekter. Figuren viser den procentvise fordeling af projekter i forhold til omkostningsoverskridelser og -underskridelser (faste priser), så et positivt fortegn betyder, at de estimerede omkostninger er undervurderet. Fra cost-benefit-analyse til risikoanalyse Figur 1 og figur 2 danner tilsammen grundlag for videre analyser i denne kontekst af vejprojekter og de angivne histogramdata kan benyttes til at udlede sandsynlighedsfordelinger til at opstille fremtidige projektalternativer. Med andre ord kan man benytte de udledte fordelinger ved fremtidige evalueringer, så beslutningstagere i endnu højere grad tager ved lære af gamle projekter. Også nye retningslinjer forsøger at lægge en risikoprofil (korrektionstillæg) på anlægsprojekter i Danmark (både på vej og bane). Med den igangværende forskning indenfor området vil det være muligt at udføre en grundig risikoanalyse på baggrund af f.eks. en såkaldt Monte Carlo-simulering. Med en sådan angiver man ikke 94 VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE
10 På baggrund af aktuel forskning er det i dag muligt at udføre en mere grundig risikoanalyse end den traditionelle cost-benefit analyse og dermed med stor sikkerhed angive, om et projekt er samfundsøkonomisk rentabelt eller ej. VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE 95
11 kun punktestimater, men et helt intervalresultat udtrykt ved sandsynlighedsfordelinger. Et tænkt eksempel er vist i figur 3, hvor BCR forholdet angiver, hvornår et projekts omkostninger opvejes af dets gevinster (X-aksen), mens sandsynligheden for at opnå en given BCR er angivet på Y-aksen. 1 Eksempel på et intervalresultat: Monte Carlo-simulering Sandsynlighed (risikoprofil af investering) 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 Benefit-cost forhold (BCR) Figur 3. Intervalresultat udfra Monte Carlo-simulering Såfremt BCR >1,00 vil projektet være samfundsøkonomisk rentabelt. Udfra en traditionel cost-benefit-analyse opnås en BCR på 2,50, hvilket er yderst rentabelt set i lyset af en offentlig investering på 1.1 mia kr. Men såfremt der udføres en risikoanalyse, hvorved de to effekter, anlægsomkostninger og rejsetidsbesparelser, pålægges de to risikoprofiler som angivet i figur 1 og 2, opnås som vist et andet resultat (figur 3). Det kan bl.a. aflæses udfra de optrukne linier, at der rent faktisk kun er 12 % sandsynlighed for at opnå en BCR på 2,5 mens der er ca. 70 % sandsynlighed for at opnå en BCR på 1,00 eller derover. Det er nu muligt at sige, at projektet med 70 % sikkerhed er rentabelt, givet at de korrekte referenceklasser er benyttet. Mod bedre beslutningsgrundlag Da beslutningstagere og analytikere som tidligere omtalt har en tendens til at være alt for optimistiske hvad angår anlægsomkostningerne og den fremtidige trafik, er det nødvendigt med efterrationalisering af den traditionelle CBA tilgang. Da projektvurdering som oftest danner grundlag for den politiske stillingtagen til, hvorvidt et projekt er samfundsmæssigt rentabelt og skal igangsættes, er denne efterrationalisering derfor af stor betydning. Den seneste forskning viser med al tydelighed, at der er betydelige usikkerheder forbundet med at 96 VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE
12 foretage vurderinger af transportprojekter. Da anlægsomkostninger og rejsetidsbesparelser som oftest udgør % af samtlige effekter, bør dette ikke overses i den samlede samfundsøkonomiske vurdering. Traditionelt er beslutninger vedrørende infrastrukturprojekter blevet taget på baggrund af kriterier udledt fra en cost-benefit-analyse (CBA). De opnåede punktestimater er benyttet til at kvalificere grundlaget, hvorpå fremtidige transportanlæg er besluttet. Som vist i kapitlet er der grund til at sætte fokus på disse analyser og i særdeleshed på, hvorvidt alle aspekter af en transportinvestering bliver indfanget i en CBA. På denne baggrund bør bedre risikoanalyser tænkes med, når fremtidige transportinfrastrukturinvesteringer skal besluttes. Kapitlets forfatter Lektor Kim Bang Salling VURDERING AF TRANSPORTPROJEKTER - USIKKERHED OG RISIKOANALYSE 97
Modellering af usikkerheder i transport infrastrukturprojekter: UNITE-DSS modellen
Modellering af usikkerheder i transport infrastrukturprojekter: UNITE-DSS modellen Adjunkt, PhD Kim Bang Salling Workshop: Usikkerheder i vurdering af transportprojekter Trafikdage v. Aalborg University
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereSlutrapport. Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9B: Samfundsøkonomiske beregningsresultater
Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Slutrapport Bilaget viser resultaterne for de samfundsøkonomiske beregninger for evalueringen og analysen. Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter:
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereCOSIMA-VEJ SOFTWARE TIL PROJEKTVURDEIRNG I DEN DANSKE VEJSEKTOR
COSIMA-VEJ SOFTWARE TIL PROJEKTVURDEIRNG I DEN DANSKE VEJSEKTOR Af Kim Bang Salling, Anders Vestergaard Jensen & Steen Leleur Center for Trafik & Transport (CTT) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kbs@ctt.dtu.dk,
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereSAMFUNDSMÆSSIG VURDERING AF ALTERNATIVE FASTE FORBINDELSER MELLEM HELSINGØR OG HELSINGBORG
SAMFUNDSMÆSSIG VURDERING AF ALTERNATIVE FASTE FORBINDELSER MELLEM HELSINGØR OG HELSINGBORG Af Videnskabelig assistent Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Adjunkt Kim Bang Salling, DTU Transport Professor
Læs mereAnalyse 23. oktober 2013
23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk
Læs mereRammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere4.2 Hvorfor går store projekter galt?
Risk Management Forlaget Andersen 4.2 Hvorfor går store projekter galt? Af Bent Flyvbjerg, bentflyvbjerg@stofanet.dk Forord og redigering af Bjørn Rothaus, PricewaterhouseCoopers bro@pwc.dk Forord Denne
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter
Udvidet resumé 37 Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter - med ny bane og motorvejsudvidelse på Vestfyn som illustrativt eksempel Ole Kveiborg, COWI A/S,
Læs mereForsyningssikkerhed i cost-benefit analyser
Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Et forsøg på at inddrage forsyningssikkerhed på olie i cost benefitanalyser for transportsektoren Thomas C. Jensen, DTU Transport Flemming Møller, DMU Introduktion
Læs mereHvorvidt påvirkes beslutninger af cost-benefit analyser? - Et dansk empirisk studium
Hvorvidt påvirkes beslutninger af cost-benefit analyser? - Et dansk empirisk studium, Professor Introduktion En vis dansk debat om vigtigheden af CBA Både blandt forskere og praktikere, men bestemt også
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet
Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereAnvendelse af samfundsøkonomiske. - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser
Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser - den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV
Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereSvar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse
Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs merePå figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.
NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereCOWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF
Læs mereVedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby
Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har
Læs mereBilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012
Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske
Læs mereBeslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.
Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt
Læs mereTRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK?
TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf. 51615812 aaj@ramboll.dk LYDEN AF TRAFIK Kontakten mellem dæk og vejbane Hastigheden Antallet af køretøjer En lastvogn
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereTransportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU
Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOmkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015
Omkostningsvurdering af DUÅ skole December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereA. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget
A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer
Læs mereEffektprognose for programmer i Erhvervshus Sydjylland
Januar 2019 Effektprognose for programmer i Erhvervshus Sydjylland Notat og validering af den anvendte analysemetode. 1. Baggrund for arbejdet Erhvervshus Sydjylland er operatør for en lang række projekter.
Læs mereFølsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter
Følsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter Jonas Lohmann Elkjær Andersen Alex Landex Otto Anker Nielsen Trafikdage Aalborg Universitet 27. august 2007 Disposition
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter. August 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter August 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereHvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereStatistik viden eller tilfældighed
MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår
Læs mereEvaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/
Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens
Læs mereHVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN
HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN DAGSORDEN 1 HVAD ER DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE? 2 CASE 1: SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier
Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w
Læs mereTrafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.
Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereVejledning til kommunal mini-mtv
Vejledning til kommunal mini-mtv Indledning Mini-MTV samler og strukturerer informationer forud for beslutninger om igangsætning af nye indsatser. Mini-MTV skal medvirke til at sikre et alsidigt og systematisk
Læs mereCykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?
Læs mereOpdateret version af TERESA
Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,
Læs mereFaktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.
1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord
Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord Rapport September 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereNygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.
Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,
Læs mereFørerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur
Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Februar 2017 Hovedkonklusioner Der er ikke tradition for at indregne forventede teknologiske fremskridt, når der foretages cost-benefitanalyser.
Læs mereArbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR
Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser
Læs mereRESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereOmkostnings- vurdering af Klub Penalhus April 2017
Omkostningsvurdering af Klub Penalhus April 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:
Læs mereHvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
Læs mereSamfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVirker knowledge management?
Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereDe kommunale budgetter 2015
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs mereSamfunds- og forbrugerøkonomisk analyse
1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable
Læs mereHvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?
Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske
Læs mereDe kommunale budgetter 2017
Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan
Læs mereCykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater
Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Det overordnede resultat Samfundsøkonomisk overskud
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af trafikledelse. Opstilling af metoderamme og centrale forudsætninger.
Samfundsøkonomisk vurdering af trafikledelse. Opstilling af metoderamme og centrale forudsætninger. Økonom Flemming Clausen, Vej- og trafikplanafdeling, Vejdirektoratet Civiling. Finn Krenk, Trafikal Drift,
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereNOTAT. Halsnæs Kommune
NOTAT Halsnæs Kommune Lukning af jernbaneoverskæring ved Havnevej Trafik- og afviklingsanalyse BILAG 1 NOTAT 28. maj 2010 ph/psa Dette notat er baseret på et teknisk notat med tilhørende bilag. Indholdsfortegnelse
Læs mereOmkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)
Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) November 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt 5 2.1 Indledning 5 2.2 Resultater 5 2.3 Struktur i rapporten
Læs mereCenter for Sundhedsinnovation
Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume
Læs meregruppe: Parental Management Training, Oregon
Omkostningsvurdering af PMTO gruppe: Parental Management Training, Oregon December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereLars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.
Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereEr OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.
Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer
Læs mereNy samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Transportministeriet. Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg
Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg Hvorfor en ny samfundsøkonomisk manual? 1. Der er sket (sker) en række centrale ændringer i forudsætningerne
Læs mereNotat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323
Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.
Læs mereCasestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004
Den samfundsøkonomiske analyse Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004 Den samfundsøkonomiske analyse Casestudier illustration af fremgangsmåden i den samfundsøkonomiske
Læs mereOmkostnings- vurdering af Minding the Baby November 2017
Omkostningsvurdering af Minding the Baby November 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereEffektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.
24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,
Læs mereFremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet
Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks
Læs mereOmkostningsvurdering. Utrolige År - Småbørn
Omkostningsvurdering af De Utrolige År - Småbørn Marts 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereArtikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse på transportområdet v/departementschef Jacob Heinsen og kontorchef Tine Lund Jensen
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 36 Offentligt Samfundsøkonomisk analyse på transportområdet v/departementschef Jacob Heinsen og kontorchef Tine Lund Jensen Tirsdag den 11. november 2014 Høring
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereBoligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION & ØKONOMIAFDELINGEN Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010 Grundlag for udarbejdelse af budget 2011-2014 1. Indledning Der foreligger nu et forslag til en
Læs mere2 Risikoaversion og nytteteori
2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mere