Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel

Transkript

1 Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel A-træneropgave Kursist: Martin E. Johansen Instruktør: Allan Michaelsen

2 Forord Da jeg startede som fodboldtræner i AGF i 2007, havde jeg ansvaret for et U11-hold. På dette hold var der en spiller, som var en særdeles dygtig dribler. Han fintede ikke så meget, men var i stand til at drible forbi sin modstander på en blanding af tekniske, taktiske og fysiske færdigheder og derefter udnytte det rum, som udfordringen skabte. Denne spiller blev min inspiration til at arbejde med træningsmetoder, hvorved spillere opnåede at mestre offensive udfordringer. I de følgende år brugte jeg meget tid, både i AGF og KB, på at blive dygtigere til at målrette træning, så spillerne blev effektive. Det var svært at træne, men den største udvikling lå i træning af vendinger, hvor jeg især i KB, fik udviklet nogle spillere til at være effektive med deres vending som udfordring. Adskillige spillere har inspireret mig de seneste år. Lionel Messi har imponeret mig i forhold til at være effektiv med sin dribling, og spillere som Pedro Rodríguez og Mirko Vučinić har imponeret mig i forhold til at lave effektive vendinger og afslutte efterfølgende. De fleste husker også en spiller som Jay-Jay Okocha, der kunne lave finter, som overraskede og vakte jubel. Disse spilleres færdigheder har vækket min interesse og været udgangspunktet for denne opgave. For mig er det alt afgørende at kunne bruge en opgave som denne praktisk. Derfor ønskede jeg at få et produkt ud af arbejdet med opgaven, som jeg kunne bruge til at forbedre min og andres praktiske trænergerning. Til sidst vil jeg gerne takke nogle af de mennesker, som har været behjælpelige eller på anden måde har haft indflydelse på opgaven. Thomas Frank og Carsten Dohm har været uundværlige i forhold til min opgave. Tusind tak for, at I gad stille jer til rådighed til de interviews, som i høj grad har været med til at danne min opgave. Tak til Hvidovre IF for at gøre det muligt at tage A-træneruddannelsen og til Talentchef, Dennis Eliasen for sparring i det indledende forløb med opgaven. Derudover skal der lyde en tak til min kæreste, Annette for at tolerere mit store tidsforbrug på fodbold. Martin Enggaard Johansen Vesterbro, søndag den 10. oktober 2012 Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 3 Definitioner og afgrænsning... 4 Definitioner i registreringsskema og tabeller... 5 Mulige efterfølgende aktioner... 6 Udfordringsvalg og succes... 8 Udfordringsområde spillerens placering på banen Udfordringstidspunkt kampens udvikling Efterfølgende aktion Spillertyper Nuværende og fremtidige træningsformer U5-U U10-U U15-U Træningsfokus og dosering af udfordringsformerne Konklusion Anvendelse Bilag Bilag Bilag Referencer Hjemmesider Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 2

4 Indledning Denne A-opgave er et led i DBU s A-træneruddannelsen. Jeg håber, at jeg med opgaven kan være med til at belyse et emne, som vi bruger meget tid på at snakke om. Jeg er meget optaget af offensiv fodbold og de løsninger, som holdene vælger i deres afslutningsspil. Derfor var det oplagt at vælge emnet offensive udfordringer, da det er noget, som vi ønsker danske spillere skal kunne, men som de bestemt kan blive bedre til. For at underbygge opgaven har jeg brugt litteratur, interviews og kampanalyse af kampe på højeste niveau. Problemformulering Hvornår og hvordan skal børne- og ungdomsspillere trænes, så de er bedst forberedt til at have succes med offensive udfordringer, når de bliver seniorspillere på højeste niveau? For at svare på det overordnede spørgsmål, har jeg stillet en række underspørgsmål: - Hvor på modstanderens banehalvdel, hvornår i kampen og hvordan har boldholderen på højeste niveau succes med offensive udfordringer? - Hvilken løsning vælges der, og hvordan lykkes boldholderen på højeste niveau med den efterfølgende aktion, når han har haft succes med sin offensive udfordring? - Hvordan trænes ungdomsspillere i dag i offensive udfordringer, og er der mulighed for at udvikle træningen, så den bliver mere målrettet mod, hvad spillerne skal kunne som seniorspillere på højeste niveau. Metode Jeg har valgt en kvalitativ og kvantitativ tilgang til opgaven med udgangspunkt i en analyse af fodboldkampe på højeste seniorniveau og interviews med kompetencepersoner inden for dansk fodbold. Til min analyse har jeg udvalgt 20 fodboldkampe på højeste niveau. Jeg har valgt at analysere 5 kampe med henholdsvis Athletic Bilbao, Chelsea F.C., Borussia Dortmund og AC Milan, se bilag 2. Disse hold er valgt for at få et bredt grundlag for analysen med hold, som i sæsonen 2011/2012 deltog i Champions League eller Europe League. Holdene er ligeledes valgt med baggrund i, at de spiller i den bedste række i fire forskellige lande i Europa, hvilket giver opgaven et bredere grundlag i forhold til spillestil og fodboldkultur. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 3

5 For at udfordre min analyse og komme med et bud på træningsmetoder, aldersrelateret træning og beslutningsvalg i kampsituationer har jeg interviewet to kompetencepersoner i dansk ungdomsfodbold. Personerne har ikke set min analyse forud for interviewet. De to personer er: - Carsten Dohm, U12-15 udviklings- og specifikansvarlig i FC Nordsjælland (25). Carsten Dohm har i en årrække arbejdet med danske ungdomsspillere på højeste plan. Herunder som specifik teknisk træner i både Brøndby IF og FC Nordsjælland. Derudover er han forfatter og medforfatter til flere udgivelser om fodboldtræning, blandt andet DBU s Aldersrelateret træning 1. Carsten Dohm er interviewet til opgaven for at belyse, hvorledes danske ungdomsspillere trænes i offensive udfordringer, og hvordan udviklingen af træningen kan ske i fremtiden. - Thomas Frank, U19-landstræner Danmark Thomas Frank er U19-landstræner for Danmark og har tidligere været U17-landstræner og medforfatter på DBU s Aldersrelateret træning 1 og 2. Derudover har han en fortid som ITU-træner i B.93 og Lyngby Bk. (26). Thomas Frank er interviewet til opgaven med henblik på at undersøge, hvad der skal til for, at ungdomsspillere med succes kan overføre deres offensive udfordringer fra ungdomsniveau til højeste seniorniveau. Definitioner og afgrænsning I det følgende afsnit har jeg inddraget en række definitioner og afgrænsninger, for en mere ensartet registrering i forbindelse med opgaven. Det har blandt andet været en nødvendighed at afgrænse emnet offensive udfordringer af hensyn til opgavens problemformulering og størrelse. Børne- og ungdomsfodbold: Årgangene U5-U19. Dribling: En spiller selv bringer bolden fra ét sted på banen til ét andet ved at passere mindst én modstander med bolden under kontrol (27). Forskellige former for dribling kan være speeddribling, løbedribling og dribling med vinkler (1). Dribling er, i denne opgave, både løb med bold forbi en modstander og acceleration fra stående udgangspunkt forbi en modstander. Finte: En spiller bringer sin direkte modspiller ud af balance eller koncentration ved hjælp af sit kropssprog (28). Hvis der laves en finte og derefter en vending med bolden, registreres situationen som en finte. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 4

6 Højeste seniorniveau: Champions League, Europe League og internationale kampe i forbindelse med Europamesterskabet og Verdensmesterskabet. Offensive udfordringer: En spiller udfordrer en modspiller for at komme til afslutning eller bringe sig i en bedre situation på modstanderes banehalvdel. En bedre situation forstås ved at bringe holdet tættere på afslutning på modstanderens banehalvdel. I denne opgave er udfordringer delt op i: dribling, vending og finte. Offensive udfordringer afgrænses ved, at der ikke registreres situationer, hvor en spiller vælger at løbe med bolden (29). I denne opgave registreres tacklinger ikke som en offensiv udfordring. Forsvarsspilleren kan have forberedt situationen, så boldholderen ikke vælger at udfordre. Disse situationer tælles ikke med. Der laves kun registrering, når den boldbesiddende spiller udfordrer. Vending: En spiller modtager bolden og vender i modtagelsesøjeblikket, eller spilleren dribler og foretager en vending med bolden (2). I denne opgave registreres kun vendinger, som bruges til at udfordre modstanderen. Jeg har i opgaven afgrænset banen til at være modstanderens banehalvdel. Modstanderens banehalvdel er inddelt i forskellige områder, så jeg kan registrere hvor på modstanderens banehalvdel, at de offensive udfordringer finder sted, se bilag 1. Offensive udfordringerne registreres der, hvor boldholderen starter sin udfordring. Definitioner i registreringsskema og tabeller Boldtab: Modstanderen får boldbesiddelse efter udfordringen. Herunder standardsituationer. Ikke succes: Holdet kommer ikke tættere på afslutning efter udfordringen. Mål: Scoring på den efterfølgende aktion eller på aktionen efter den efterfølgende aktion. Det kan eksempelvis være: udfordringafslutningmål eller udfordringindlægafslutningmål. Standardsituationer: Succes vurderes individuelt, hvis disse tildeles på baggrund af selve udfordringen og ikke den efterfølgende aktion. Hvis boldholderen får straffespark, vil det være en succesfuld udfordring. Modsat vil det være ikke succesfuldt, hvis boldholderen får indkast. Succes: Holdet kommer tættere på afslutning efter udfordringen. Succesrate: Summen af registreringer af succes og mål. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 5

7 Tid: Kampen deles op i 6 kvarter. Det er registreret, hvornår i kampen, at spillerne udfordrer. I min analyse kunne jeg konstatere, at under 1 % af de offensive udfordringer lå i overtiden. På den baggrund er disse registreringer inkluderet i sidste 1/6 af kampen. Efterfølgende aktion: Situationen efter boldholderen har haft succes med sin udfordring. Jeg har valgt nedenstående muligheder som efterfølgende situationer efter en succesfuld udfordring. Mulige efterfølgende aktioner Aflevering: Hvis afleveringen efter en offensiv udfordring er succesfuld, vil det sige, at den er spillet overvejende fremad i banens længderetning. Omvendt defineres en ikke succesfuld aflevering ved, at bolden spilles overvejende tilbage i banens længderetning. Afleveringer fra zonen tættest på mållinjen og tilbage i banen er en indrømmelse i form af, at afleveringen kan skabe en stor målchance. I så fald tæller afleveringen som en succesfuld aflevering. Boldtab defineres ved, at bolden afleveres til modstanderen. Indlæg: Et succesfuldt indlæg defineres ved, at en medspiller modtager bolden. Ikke succesfulde indlæg er alle indlæg, hvor modstanderen eller ingen andre spillere kommer først på bolden. Afslutning: En succesfuld afslutning defineres ved, at afslutningen bliver reddet af målmanden, blokeret af en modspiller i målfeltet eller rammer målet, stolpen eller overliggeren. En afslutning som blokeres af en markspiller uden for målfeltet, bliver registreret som ikke succesfuld eller boldtab. Afslutninger som giver standardsituationer til modstanderen, defineres som boldtab. Løb med bold: Et succesfuldt løb med bold defineres ved, at spillerens position på banen efter løbet er overvejende længere fremme i banens længderetning, end da spilleren startede sit løb. Et ikke succesfuldt løb defineres ved, at spillerens position på banen efter løbet er overvejende længere tilbage i banens længderetning, end da spilleren startede sit løb. Løb med bold fra zonen tættest på mållinjen og tilbage i banen er en indrømmelse i form af, at løbet kan skabe en stor målchance. I så fald tæller løbet som et succesfuldt løb med bold. Ny udfordring: Spilleren vælger at udfordre i aktionen efter en succesfuld udfordring. Defineres ellers som punktet: offensive udfordringer. Standardsituation: Hvis den succesfulde udfordring giver frispark, indkast, straffespark eller hjørne, registreres det her. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 6

8 Jeg har udarbejdet og vedlagt to dvd er. Dvd 1 indeholder klip, som underbygger beskrivelserne af udfordringsformerne og de efterfølgende aktioner. Dvd 2 indeholder relevante dokumenter i tekstfiler, eksempelvis registreringsarket og publikationen Aldersrelateret træning 1. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 7

9 Udfordringsvalg og succes Der bliver i alt udfordret 544 gange på modstanderens banehalvdel i løbet af de 20 kampe, hvilket giver et gennemsnit på 27,2 udfordringer per kamp. Udfordringerne opstår med gennemsnitlig 3 minutter og 18 sekunders mellemrum. Generelt fordeler valget af udfordringsmetode for AC Milan, Chelsea F.C., Athletic Bilbao og Borussia Dortmund sig således, at dribling bliver valgt i 43,9 %, vending i 32,5 % og finte i 23,5 % af alle offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel, se tabel 1. Det betyder, at der gennemsnitlig udfordres 11,9 gange med dribling, 8,8 gange med vending og 6,4 gange med finte i løbet af en kamp på 90 minutter. Der udfordres altså næsten dobbelt så meget med dribling, som der gør med finter. Dribling Vending Finte Total Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 67,4 74,6 46,1 64,7 Ikke succes % 11,3 9,6 27,3 14,5 Boldtab % 18,4 13,0 26,6 18,6 Mål % 2,9 2,8 0,0 2,2 Udgør % 43,9 32,5 23,5 100,0 Tabel 1: Samlet oversigt over udfordringsvalg og succes Overordnet set, er der succes med offensive udfordringer i 64,7 % af alle forsøg. I de 20 kampe bliver der lavet mål på 2,2 % af forsøgene. Det giver en samlet succesrate på 66,9 % af alle forsøg. I 14,5 % af udfordringerne er der ikke succes med udfordringen. Derudover tabes bolden i 18,6 % af udfordringerne, se tabel 1. Det giver en samlet fejlrate på 33,1 %. Det skal bemærkes, at der ikke er boldtab i de 14,5 % af forsøgene, hvor der ikke er succes. Det betyder, at holdene er i boldbesiddelse efter udfordringen i 81,4 % af alle registreringer, se tabel 2. En forklaring på boldtabene kunne, i henhold til min analyse, være at den udfordrende spiller var i undertal. Eksempelvis hvis modstanderens forsvar er i balance, og støttespillerens placering gør, at denne kan erobre bolden umiddelbart efter udfordringen (3). De tre udfordringsmetoders isolerede succesrate fordeler sig således, at der er succes med vending i 77,4 % af udfordringerne og med dribling i 70,3 %. Finter har en succesrate på 46,1 %, hvilket er markant lavere end succesraten i dribling og vending, se tabel 2. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 8

10 Det skal bemærkes, at der i succesraten hos henholdsvis dribling og vending bliver scoret mål i 2,9 % og 2,8 % af alle offensive udfordringer, hvilket bidrager positivt til succesraten i forhold til finte, hvor der slet ikke bliver scoret mål på baggrund af en offensiv udfordring. I forbindelse med mine interviews spurgte jeg Carsten Dohm og Thomas Frank om, hvad der overordnet er mest effektivt dribling, vendinger eller finter. Carsten Dohm: Det er svært at adskille dem. Jeg ser de tre former, som sammenhængende og noget der kan skabe overtalssituationer eller målchancer på højt plan, hvis man mestrer dem. På det seneste har jeg dog set rigtig mange mål blive scoret på høj kvalitet i vendinger, så hvis jeg skulle vælge mellem de tre former, så ville jeg vælge vendinger. Der bliver scoret en del mål i eksempelvis Champions League på baggrund af en skarp vending og derefter et hurtigt aftræk. (24) Thomas Frank: Vending og dribling. Vendinger er ekstremt afgørende i vores spillestil. Det at kunne finde en spiller i mellemrummet (4), som kan vende og blive retvendt mod modstanderens mål, forsøger vi at gøre rigtig meget. Tempodriblingen centralt i banen. Det er rigtig vigtigt, hvis man kan få kørt en mand. Hvis vi får sat en central spiller, så skaber vi et overtal, som vi kan bruge længere fremme på banen. (23) Begge trænere bekræfter således resultaterne i tabel 1 i forhold til, at vendinger overordnet er det mest effektive i forhold til offensive udfordringer. Svarene tegner ligeledes et billede af, at der udfordres for at skabe overtal og målchancer. Thomas Frank omtaler tempodribling, som i opgaven vil blive betegnet som speeddribling (5). Speeddribling kan blandt andet ses i klip 2 og 4 på den vedlagte dvd 1. Om speeddriblingen siger Carsten Dohm: Jeg har set rigtig mange eksempler på, at spillerne på højeste niveau udfordrer et rum på banen og ikke nødvendigvis direkte mod målet. Spillerne løber med bolden mod modstanderens mål, men ikke direkte mod målet. Herefter vender de eller vinkler deres dribling og udnytter det rum, som de har skabt ved at trække forsvarsspillerne med væk fra rummet, hvor de eller en medspiller kan score.(24) Eksempler på Carsten Dohms kommentar kan ses på klip 1 og 7 på dvd 1. Om speeddriblingen siger Thomas Frank: Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 9

11 Spillere der lykkes med tempodriblingen har en vis speed og har udviklet en fornemmelse i kroppen for, hvornår de kan lave tempodriblingen. Tempodriblingen er fantastisk, hvis du er i rimelig fart op mod en modstander og så bare sætter tempo forbi eller sætter farten lidt ned og accelerer forbi modstanderen, så vi kommer i overtal. Jeg synes, at den er fantastisk effektiv, og vi skal have vores centrale midtbanespillere til at lave den frem for eksempelvis husmandsfinten.(23) Om end ikke nær så tydeligt, så går tendensen fra succesraten mellem de isolerede udfordringsmetoder, igen ved forholdet mellem boldbesiddelse og boldtab efter udfordringen. Ved brug af vending som udfordringsmetode er holdene i boldbesiddelse i 87,0 % af registreringerne efter udfordringen. Tallene for dribling og finte er henholdsvis 81,6 % og 73,4 %. Holdene taber altså bolden ved mere end hver fjerde udfordring, hvor finte bliver valgt som udfordringsmetode. Dribling Vending Finte Total Succes % 67,4 74,6 46,1 64,7 Ikke succes % 11,3 9,6 27,3 14,5 Boldtab % 18,4 13,0 26,6 18,6 Mål % 2,9 2,8 0,0 2,2 Udgør % 43,9 32,5 23,5 100,0 Succesrate % 70,3 77,4 46,1 66,9 Fejlrate % 29,7 22,6 53,9 33,1 Samlet % 100,0 100,0 100,0 100,0 Boldbesiddelse % 81,6 87,0 73,4 81,4 Boldtab % 18,4 13,0 26,6 18,6 Samlet % 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 2: Oversigt over succesrate og boldbesiddelse I interviewet med Thomas Frank, kommer udfordringsvalg og den høje boldtabsprocent på finter ligeledes på tale. Thomas Frank Jeg tror, at der er markant flere aktioner med driblinger og vendinger, og de bliver lavet flere forskellige steder på banen end finter. Finter er måske noget af det sværeste. Dét at lave en finte, få modstanderen til at hoppe på det og så selv agere på det, er svært og sjældent set. (23) Igen bekræfter Thomas Frank analysen vedrørende udfordringsvalg og begrunder den høje boldtabsprocent ved finter med, at sværhedsgraden på finter er høj, og at spilleren skal forholde sig til flere parametre, når han finter. På dvd 1 er der flere eksempler på, hvor svært det er at udføre finter på højeste niveau. Se eventuelt klip 18 og 20. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 10

12 Udfordringsområde spillerens placering på banen Det følgende kapitel vil skabe et overblik over, hvor der bliver udfordret, og hvordan der bliver udfordret i de enkelte områder på banen. Det bliver desuden belyst, hvor på banen der er succes med de tre udfordringsformer. Det er interessant at dele banen op i to store områder, når udfordringer skal vurderes generelt. Disse områder betegnes som: centralt (område 1, 2 og 3) og kanten (område 4, 5 og 6). Næsten halvdelen af alle udfordringerne tages i det centrale område af modstanderens banehalvdel(48,2 %), mens 51,8 % udføres på kanterne på modstanderens banehalvdel. Der er dermed ingen betydelig forskel, hvis der udelukkende ses på forskellene mellem det centrale område og kanten i denne baneopdeling. Det centrale område er dog cirka 31,5 % større end området på kanterne, hvilket betyder, at der udfordres mere på kanterne end centralt, hvis der tages hensyn til banens dimensioner. Derudover er der stor forskel på, hvorvidt udfordringerne i de enkelte områder lykkedes. Disse forskelle bliver beskrevet i de følgende afsnit. I forhold til udfordringer på kanten udtaler Thomas Frank: Vi vil gerne udfordre på kanten. På kanterne er det meget afhængigt af, hvilke typer vi har med. Det kan både være kanter, som er gode til at udfordre, men det kan også være kombinationsstærke kanter. Med de kombinationsstærke kanter prioriterer vi at få vores backs frem for at slå indlæg eller udfordre. (24) Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 11

13 Område 1 er karakteriseret ved, at 17,1 % af alle udfordringer bliver udført i dette område. I forhold til det samlede billede af udfordringer er der flere vendinger end driblinger i område 1. Succesraten på driblinger og vendinger er henholdsvis 67,6 % og 80,5 %, hvilket er tæt på den generelle succesrate for disse to udfordringstyper. Finter har i område 1 en succesrate på 66,7 %, hvilket er væsentlig højere end den generelle succesrate for finter, som er 46,1 %. Dette kan forklares med, at område 1 er det område, hvor der udfordres mindst med finter. Desuden er finter i dette område primært udført, når udfordreren er forholdsvis sikker på at få succes med sin udfordring. Denne observation er baseret på opgavens analyse. Kun 2,8 % af alle registreringer i område 1 er finter, se tabel 3. Der blev altså udfordret med finter 15 gange tilsammen i de 20 kampe, hvilket viser, at holdene ikke prioriterer at finte i dette område. I de 20 kampe blev der ikke scoret nogen mål på baggrund af offensive udfordringer i område 1. Område 1 Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 67,6 80,5 66,7 Ikke succes % 10,8 7,3 20,0 Boldtab % 21,6 12,2 13,3 Mål % 0,0 0,0 0,0 Udgør % 6,8 7,5 2,8 Område 2 Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 60,8 83,3 58,3 Ikke succes % 11,8 6,7 20,8 Boldtab % 23,5 3,3 20,8 Mål % 3,9 6,7 0,0 Udgør % 9,4 5,5 4,4 Område 3 Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 59,3 61,1 36,8 Ikke succes % 0,0 11,1 36,8 Boldtab % 25,9 16,7 26,3 Mål % 14,8 11,1 0,0 Udgør % 5,0 3,3 3,5 Tabel 3: Oversigt over udfordringer centralt Tabel 3 viser ligeledes, at 19,3 % af alle udfordringer finder sted i område 2. I forhold til fordelingen af udfordringer på de tre udfordringsformer, så er tendensen i område 2 tæt på det generelle billede af fordelingen. Område 2 afviger dog markant i forhold til det generelle billede af succesraten på vendinger. Vendingers succesrate, som offensiv udfordring i område 2, ligger på 90,0 %, hvilket er den højeste succesrate i alle områder. Dette kan være et resultat af, at holdene prioriterer at vende og blive retvendt Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 12

14 mod målet i område 2. I forbindelse med kampanalysen observerede jeg, at der ofte opstod et mellemrum i område 2 mellem modstanderens forsvar og midtbane. Dette havde holdene stor succes med at vende i. Område 3 er karakteriseret ved, at 11,8 % af alle udfordringer bliver udført i dette område. Antallet af udfordringer centralt falder altså en del, når vi sammenligner straffesparksfeltet med de andre områder centralt. Den helt logiske forklaring på dette er, at holdene sjældent har bolden med mulighed for udfordring i modstanderens straffesparksfelt. Der er dog heller ikke noget tegn på, at dette område ikke er succesfuldt at udfordre i. Cirka hver tiende af alle udfordringer i straffesparksfeltet fører således til mål(9,4 %). Generelt bliver der scoret på 2,2 % af alle offensive udfordringer, så procenttallet i straffesparksfeltet er altså markant højere. Område 3 karakteriseres desuden ved, at succesraten for driblinger og vendinger er på henholdsvis 74,1 % og 72,2 %, hvorimod succesraten for finter er på 36,8 %, hvilket er under den generelle succesrate for finter på 46,1 %. Boldtabene ved dribling og vendinger i område 3 sker oftere end det generelle billede for disse to udfordringsformer. Dette kan forklares med, at forsvarsspillerne er mere alarmerede og numerisk i overtal i straffesparksfeltet, hvilket giver dem større mulighed for at støtte hinanden over for den udfordrende spiller (6). Generelt kan det konstateres, at den foretrukne udfordringsform centralt er driblinger. Det svarer overens med det generelle billede for de samlede registreringer. Den mest succesfulde udfordringsform centralt er vendingen, hvor succesraten gennemsnitlig er på 82,0 %. Dette er en forholdsvis højere succesrate end for dribling og finter. For driblinger og finter er succesraten centralt henholdsvis 67,83 % og 53,45 %. I de 20 kampe blev der, som tidligere beskrevet, scoret 12 mål på baggrund af offensive udfordringer. 10 af disse blev scoret på baggrund af udfordringer i område 2 og 3. Der blev henholdsvis scoret 4 og 6 mål i de to områder. Det er dermed de to klart fortrukne områder på hele banen, hvis der skal scores mål på baggrund af en offensiv udfordring. Vedrørende valg af udfordringsområde og især vendingen centralt udtaler Carsten Dohm og Thomas Frank: Carsten: De spillere, som er rigtig dygtige til at udføre vendinger, forstår at udføre dem teknisk, men i høj grad også taktisk. De kan time vendingen, gøre det på de rigtige steder på banen og ikke mindst udnytte det rum, som der bliver skabt af vendingen. (24) Thomas: Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 13

15 Det gør vi typisk på den sidste tredjedel af banen. Men det kan også være i forbindelse med omstillinger eller centralt i banen, hvor vi forsøger at sætte en modspiller med en tempodribling, som skaber overtal. Derudover prioriterer vi vendinger centralt i banen, hvor vi gerne vil ramme en spiller i mellemrummet. (23) Carsten Dohm beskriver her noget meget centralt i at lykkes med sine udfordringer. Igennem interviews og kampanalyse har der været en gennemgående tendens af, at det i høj grad er vigtigt, at spillerne forstår at bruge deres udfordringer taktisk. Thomas Frank præciserer, at landsholdene prioriterer at udfordre på den sidste tredjedel af banen. Dette bekræfter opgavens resultater i forhold til, at jo tættere på målet holdene udfordrer centralt, des flere mål bliver der scoret på baggrund af offensive udfordringer. Ved samtlige mål som scores efter en udfordring centralt, bliver udfordringen lavet på den sidste tredjedel. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 14

16 Tabel 4 indeholder udfordringer foretaget på kanten, og viser, at 32,9 % af alle udfordringer bliver udført i område 4. Det er det område, hvor der bliver udfordret mest, hvilket kan skyldes, at netop område 4 er arealmæssigt størst i baneinddeling, se bilag 1. Registreringerne i område 4 minder, med undtagelse af den højere succesrate på alle tre udfordringsformer, meget om det generelle billede. Det skal ligeledes bemærkes, at der scores to mål på baggrund af udfordringer i område 4. Område 5 er karakteriseret ved, at 10,1 % af alle udfordringer bliver udført i dette område. Område 5 er det mindste område i baneopdelingen, se bilag 1, hvilket er en del af forklaringen på det lave antal udfordringer. Der bruges flere finter end vendinger i dette område, hvilket afviger fra generelle billede. Det mest bemærkelsesværdige i område 5 er dog den høje fejlrate. Ved dribling er der i 23,8 % af tilfældene ikke succes og i 19,1 % boldtab, hvilket giver en samlet fejlerate på 42,9 %. Det er væsentlig højere end den generelle fejlrate ved dribling(29,7 %). Område 4 Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 74,1 79,3 52,8 Ikke succes % 10,6 6,9 25,0 Boldtab % 14,1 12,1 22,2 Mål % 1,2 1,7 0,0 Udgør % 15,6 10,7 6,6 Område 5 Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 57,1 43,8 22,2 Ikke succes % 23,8 25,0 38,9 Boldtab % 19,1 31,3 38,9 Mål % 0,0 0,0 0,0 Udgør % 3,9 2,9 3,3 Område 6 Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 77,8 71,4 31,3 Ikke succes % 16,7 14,3 25,0 Boldtab % 5,6 14,3 43,8 Mål % 0,0 0,0 0,0 Udgør % 3,3 2,6 2,9 Tabel 4: Oversigt over udfordringer på kanten Tendensen er særligt udtalt ved vendinger og finter, hvor fejlraten i område 5 er på henholdsvis 56,3 % og 77,8 %, hvilket er markant højere end det overordnede billede(22,6 % og 53,9 %). Udover den markante fejlrate, skal det bemærkes, at der ikke scores mål på baggrund af offensive udfordringer i område 5. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 15

17 Område 6 er karakteriseret ved, at 8,8 % af alle udfordringer bliver udført i dette område, og er dermed det område, hvor der bliver udfordret færrest gange i de 20 kampe. Dette kan forklares med områdets størrelse, ligesom var tilfældet med område 5, se bilag 1. Der bruges flere finter end vendinger i dette område, hvilket afviger fra det generelle billede mellem disse to udfordringsformer. Det høje antal finter kan forklares med, at spillerne forsøger at finte sig fri, så de kan slå et indlæg. Der er dog intet, som tyder på, at det er en god løsning i dette område. Dribling er den mest succesfulde udfordringsmetode i dette område med en succesrate på 77,8 %. Desuden er der kun boldtab i 5,6 % af registreringerne, hvor dribling er udfordringsmetoden. Finter har, som i område 5, en meget høj fejlrate. I område 6 ligger finters fejlrate på 68,8 %, hvoraf der er boldtab i hele 43,8 % af registreringerne. Som i område 5 skal det bemærkes, at der ikke scores nogen mål på baggrund af offensive udfordringer i område 6. Generelt kan det konstateres, at den foretrukne udfordringsform på kanten er driblinger. Det svarer overens med det generelle billede for de samlede registreringer. De mest succesfulde udfordringsformer på kanten er dribling og vending, hvor den gennemsnitlige succesrate næsten er identisk (72,6% og 72,7 %). Succesraten for driblinger og vendinger er samtidig markant højere end ved finter på kanten, hvor succesraten er på 40,0 %. Derudover er der boldtab i 31,4 % af alle udfordringer på kanten, hvor finten er valgt som udfordringsmetode. I analysen kunne det yderligere konstateres, at mange af de mislykkede finter i område 5 og 6 opstod ved, at spilleren stod stille med bolden og forsøgte at finte sin modstander. Der var en klar tendens til, at finten var mest brugbar i disse områder, hvis den udfordrende spiller var i fart, når han forsøgte at finte. Ovenstående stemmer overens med Carsten Dohm og Thomas Franks vurdering af udfordringer på kanten: Carsten: På den sidste tredjedel, og især på den udvendige del af banen, skal spillerne søge ind og udfordre i højt tempo. Spillerne skal kunne gå begge veje, så det bliver sværere for modstanderen at læse dem. Længere tilbage på modstanderens banehalvdel ser vi ikke så mange finter, da vi er et possesionhold. Vi ser til gengæld rigtig mange vendinger, for at skabe rum til at spille i. Vi kan også se driblinger, men lige nu, har vi ikke spillertyperne til driblinger centralt i banen. (23) Thomas: På kanterne er det tit på fart frem for på finter, at forsvarsspillerne bliver sat. (24) Trænerne prioriterer at udfordre på kanterne, hvilket stemmer overens tabel 4. Begge trænere nævner ligeledes, at den udfordrende spiller på kanten skal være i stand til at foretage sin udfordring i høj fart. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 16

18 Udfordringstidspunkt kampens udvikling Da der præcist bliver udfordret gennemsnitlig 50,0 % af alle registreringer i hver af de to halvlege, kan det konkluderes, at der ikke er forskel på, hvor meget der bliver udfordret i kampens to halvlege. Der er dog en stor forskel i, hvordan og hvornår vi har succes i de to halvlege. Det vil jeg skitsere i dette kapitel. Der udfordres mest i de to halvleges sidste kvarter. 18,8 % ligger i 1. halvlegs sidste kvarter og 19,3 % ligger i 2. halvlegs sidste kvarter. En forklaring kunne være kampens overtid, men i de 20 kampe var der kun tre aktioner i overtiden. Det er i alt 0,6 % af alle aktioner, hvilket ikke har nogen indflydelse på det samlede billede af, at der er flest udfordringer i halvlegenes sidste kvarter. Finter har en stigende tendens til at føre til boldtab, som kampen skrider frem. Dette er ikke tilfældet for de to andre udfordringsformer. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 17

19 I kampens første kvarter skal det bemærkes, at finter er den mest succesfulde løsning med en succesrate på 70,6 %, hvilket er højere end finters generelle succesrate(46,1 %). Der er dog en nogenlunde ens succesrate for alle tre udfordringsformer i det første kvarter. Thomas Frank bekræfter det vanskelige ved at benytte vendinger i starten af kampen: De fleste modstandere vægter at lukke mellemrummet, og så kan det være enormt svært at spille derind i starten. Vendingerne vil primært blive lavet foran midtbaneledet og ikke i mellemrummet, som vi helst vil. I løbet af kampen og specielt i 2. halvleg åbner kampene mere og mere op, så der bliver mere plads til at lave vendingen som udfordring i mellemrummet. (23) Dette citat stemmer godt overens med analysen, da vendinger i starten af kampen har en lavere succesrate end i slutningen. Der er ligeledes flere vendinger i slutningen af kampen, som fører til scoring. I kampens andet og tredje kvarter er der en klar tendens til, at vendingen er den mest succesfulde udfordring. Dette begrundes med de høje succesrater på henholdsvis 77,8 % og 83,9 %. Derudover har vendinger kun en gennemsnitlig boldtabsprocent på 3,2 % i kampen tredje kvarter. Til sammenligning er driblingens boldtabsprocent på 23,5 %, mens den for finter fejlprocent af alle tre udfordringsformer i 1. halvleg. 1/6 af kampen Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 66,7 60,0 70,6 Ikke Succes % 8,3 20,0 17,7 Boldtab % 22,2 20,0 11,8 Mål % 2,8 0,0 0,0 Udgør % 6,6 4,6 3,1 2/6 af kampen Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 55,1 74,1 56,3 Ikke Succes % 22,5 7,4 25,0 Boldtab % 16,3 14,8 18,8 Mål % 6,1 3,7 0,0 Udgør % 9,0 5,0 2,9 3/6 af kampen Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 55,9 80,7 37,8 Ikke Succes % 17,7 12,9 32,4 Boldtab % 23,5 3,2 29,7 Mål % 2,9 3,2 0,0 Udgør % 6,3 5,7 6,8 Tabel 5: Oversigt over udfordringer i 1. halvleg er 29,7 %, se tabel 5. Finters fejlprocent i tredje kvarter er på 62,2 %, hvilket er den højeste Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 18

20 I kampenes fjerde kvarter ses det, at driblinger og vendinger har markant større succesrate end finter. Succesraten er 78,1 % for driblinger og 74,1 % for vendinger, hvilket må siges at være markant højere end finters 35,0 %. I det femte kvarter er der ikke de store forskelle i forhold til det generelle billede af offensive udfordringer. Finter har dog, i det femte kvarter, den højeste boldtabstab af alle udfordringsformer i alle seks kvarter med en boldtabsprocent på 35,7 %, se tabel 6. Vendinger er den mest succesfulde udfordringsform i det femte kvarter med en succesrate på 81,8 %. I sjette kvarter er der en høj succesrate for dribling og vendinger. De har henholdsvis en succesrate på 83,3 % og 82,2 %. Finters succesrate ligger gennemsnitlig på 54,2 %, hvilket betyder, at sjette kvarter er det eneste kvarter, hvor alle udfordringsformers succesrate er højere end deres generelle succesrate. Finter har dog stadig en høj boldtabsprocent på 29,2 %, se tabel 6. Målene på baggrund af offensive udfordringer er jævnt fordelt i løbet af kampene. 4/6 af kampen Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 75,6 74,1 35,0 Ikke succes % 7,3 14,8 35,0 Boldtab % 14,6 11,1 30,0 Mål % 2,4 0,0 0,0 Udgør % 7,5 5,0 3,7 5/6 af kampen Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 69,8 77,3 35,7 Ikke succes % 4,7 4,6 28,6 Boldtab % 25,6 13,6 35,7 Mål % 0,0 4,6 0,0 Udgør % 7,9 4,0 2,6 6/6 af kampen Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 80,6 77,8 54,2 Ikke succes % 8,3 2,2 16,7 Boldtab % 8,3 15,6 29,2 Mål % 2,8 4,4 0,0 Udgør % 6,6 8,3 4,4 Tabel 6: Oversigt over udfordringer i 2. halvleg I forhold til offensive udfordringer er sjette kvarter det mest succesfulde af de seks kvarter. Succesraten for alle udfordringsformer i sjette kvarter er gennemsnitlig 76,2 %. Første, andet, fjerde og femte kvarter er meget lige med en succesrate på henholdsvis 66,7 %, 65,2 %, 67,0 % og 67,1 %. Tredje kvarter er det mindst succesfulde med en succesrate på 58,8 %. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 19

21 Om forskellene på, hvornår man lykkedes med offensive udfordringer i løbet af en kamp, siger Thomas Frank: I slutningen af kampen begynder der at komme mere og mere plads og tid til driblinger og finter, fordi modstanderne bliver trætte og ikke er nær så godt organiseret til at yde støtte til hinanden på kanterne, som i starten af kampen. Det er primært nogle fysiske parametre, som gør, at vi har mere succes med dribling og finter i slutningen af kampen. (24) Med hensyn til finter, så viser statistikken, at første og sidste kvarter er de mest succesfulde. Dette hænger fint sammen med Thomas Franks udtalelse. Der er dog intet, som tyder på, at finterne bliver mere effektive, som kampen skrider frem. I forhold til driblinger, så er der større succes i 2. halvleg end i 1. halvleg. I kampens sidste kvarter kan forklaringen på driblingens succes være, at den udfordrende spiller er i stand til at udføre flere anaerobe løb end modstanderen (7). Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 20

22 Efterfølgende aktion Afleveringen er den absolut mest valgte aktion, når holdene har haft succes med deres offensive udfordring. Samlet set bliver bolden afleveret i 42,3 % af alle tilfælde efter en succesfuld offensiv udfordring. Den næst hyppigste løsning efter en succesfuld offensiv udfordring er indlæg(13,2 %). Det ligger dog meget tæt mellem indlæg og de andre løsninger end aflevering hvor skud, ny udfordring, og løb med bold henholdsvis bliver valgt i 12,9, 11,3 og 7,1 % af tilfældene, se tabel 7 og 8. Derudover bliver der tildelt en standardsituation i 13,2 % af situationerne, hvor holdene er lykkedes med en offensiv udfordring på modstanderens banehalvdel. De enkelte løsninger varierer meget i succes, målprocent og boldtabsprocent. Når den udfordrende spiller vælger at udfordre på ny, efter en succesfuld udfordring, så er boldtabsprocenten ved dribling eksempelvis på 40,9 % og succesprocenten på 36,4 %. Ved finter er succesprocenten på 80,0 %, mens boldtab ikke forekommer i de 20 udvalgte kampe, se tabel 7 og 8. Der er en forholdsvis stor usikkerhed, da der ikke er mange registreringer, hvor spillerne vælger at udfordre på ny. Der er dog en tendens, som viser, at det som udgangspunkt ikke er en succesfuld løsning, hvis spilleren efterfølgende udfordrer på ny. Når indlæg vælges, som den efterfølgende aktion, er der er en tydelig tendens, som viser, at indlæg er en dårlig løsning efter en succesfuld dribling. Der er således kun succes på cirka hver tiende indlæg efter en succesfuld udfordring med dribling(9,5 %). Generelt er der en lav succesrate Ny udfordring Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 36,4 66,7 80,0 Ikke succes % 22,7 11,1 20,0 Boldtab % 40,9 22,2 0,0 Mål % 0,0 0,0 0,0 Udgør % 6,0 2,5 2,8 Indlæg Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 9,5 29,4 40,0 Ikke succes % 57,1 17,7 30,0 Boldtab % 33,3 47,1 30,0 Mål % 0,0 5,9 0,0 Udgør % 5,8 4,7 2,8 Tabel 7: Oversigt over efterfølgende aktioner ved indlæg efter en succesfuld udfordring. Succesraten for indlæg efter vending og finte er henholdsvis 35,3 % og 40,0 %. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 21

23 Der scores kun ét mål på baggrund af indlæg efter en succesfuld offensiv udfordring, se tabel 7. Det kan konkluderes, at indlæg ikke bør laves i forlængelse af en offensiv udfordring, da der er stor risiko for, at indlægget ikke modtages af en medspiller, eller at holdet mister bolden. Efter alle tre udfordringsformer, er afleveringen den efterfølgende aktion, der oftest benyttes. Afleveringen har en relativ høj succesrate som løsning efter alle tre udfordringsformer. Aflevering efter vending skal fremhæves som en særdeles god løsning. Afleveringen efter en succesfuld vending har en succesrate på 81,5 %. I disse 81,5 % bliver bolden spillet fremad på modstanderens banehalvdel. Deraf er 3,1 % en målgivende aflevering, se tabel 8. Der er en boldtabsprocent på kun 1,5 %, hvilket vil sige, at spillerne er i boldbesiddelse i 98,5 % af alle tilfælde, hvor aflevering bliver valgt som løsning efter en succesfuld vending. Den højeste boldtabsprocent ved aflevering ses efter en succesfuld dribling. Her er boldtabsprocenten på 20,3 %, se tabel 8. Dette kan skyldes, at den udfordrende spiller er i fart efter sin dribling, og derfor har svært ved at lave en succesfuld aflevering. Der er dog stadig en høj succesprocent for aflevering efter dribling. Succesprocenten er på 68,1 %, og det betyder, at spilleren ofte lykkedes med at aflevere bolden fremad på modstanderens banehalvdel efter en succesfuld fremad. Der bliver i alt scoret fire mål med aflevering som den efterfølgende aktion. Aflevering Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 68,1 78,5 60,0 Ikke succes % 8,7 16,9 35,0 Boldtab % 20,3 1,5 5,0 Mål % 2,9 3,1 0,0 Udgør % 19,0 17,9 5,5 Skud Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 37,5 57,1 55,6 Ikke succes % 16,7 28,6 22,2 Boldtab % 25,0 14,3 22,2 Mål % 20,8 14,3 0,0 Udgør % 6,6 3,9 2,5 Løb med bold Dribling Vending Finte Succes Ikke succes Boldtab Mål Udgør Succes % 57,1 46,2 66,7 Ikke succes % 0,0 0,0 16,7 Boldtab % 42,9 53,9 16,7 Mål % 0,0 0,0 0,0 Udgør % 1,9 3,6 1,7 Tabel 8: Oversigt over efterfølgende aktioner dribling. Tallene for aflevering efter succesfuld dribling skal ses i lyset af, at det er vanskeligt at aflevere bolden tilbage i banen, når man dribler Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 22

24 Skud på mål efter en succesfuld offensiv udfordring bliver, som tidligere nævnt, brugt i 12,9 % af registreringerne. Skuddenes succes- og fejlrate fordeler sig jævnt, og det er naturligt, at der vil være en del flere boldtab, når holdene afslutter. Der er dog en klar tendens til, at de fleste mål bliver scoret med skud som den efterfølgende aktion, idet skud dækker syv ud af de samlede 12 mål. Det giver en scoringsprocent på 20,8 % for dribling og 14,3 % for vendinger, se tabel 8. Løb med bold er den mindst valgte løsning som efterfølgende aktion til en offensiv udfordring. Det er kendetegnende for løb med bold, at holdene enten har succes eller boldtab med løb med bold. Fordelingen er cirka delt ligeligt, hvilket betyder, at holdene umiddelbart sætter bolden på spil ved at vælge løb med bold som løsning. Der er dog ikke nok registreringer til, at der kan konkluderes tendenser ud fra registreringerne på løb med bold. Baseret på den analyserede data, kan det konkluderes, at der som udgangspunkt enten skal afleveres eller skydes på mål efter en succesfuld offensiv udfordring på modstanderens banehalvdel. Afleveringen har den højeste succesrate, og langt de fleste af afleveringerne bliver spillet fremad i banens længderetning. Der bliver desuden scoret næst flest mål med aflevering som løsning. Skud har ikke en gennemsnitlig højere succesrate end de andre løsninger, men der er en høj scoringsprocent, hvilket gør skud på mål til en god løsning. Efter succesfulde finter er det umiddelbart bedst at aflevere bolden eller foretage en ny udfordring. Thomas Frank udtaler følgende om landsholdenes prioritering, hvis de lykkedes med en udfordring i mellemrummet og bliver retvendte: Hvis vi lykkedes med at vende i mellemrummet, så skal der laves dybe løb for boldholderen og hvis der er mulighed for det, så skal bolden spilles dybt. (23) Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 23

25 Spillertyper For at kunne målrette træningen af offensive udfordringer, er det vigtigt at bevidst om, hvilke spillertyper der ønskes at udvikle. I den forbindelse stillede jeg Thomas Frank en række spørgsmål, som skulle være med til at definere spillertyperne, samt belyse hvilke færdigheder disse typer skal være i besiddelse af for at have succes med deres offensive udfordringer. Ligeledes blev der fokuseret på de mentale udfordringer i forbindelse med at foretage offensive udfordringer. Thomas Frank pointerede, hvilke færdigheder der er vigtige hos spillere, som er succesfulde med deres offensive udfordringer på landsholdsniveau. Han gjorde det flere gange klart, at det er trænerens opgave at kende sine spillere og vide, hvilke færdigheder de besidder, så man kan bruge deres evner bedst muligt. Thomas Frank gav et eksempel med A-landsholdet: Man kan dele spillerne lidt op. Hvis man tager en spiller på landsholdet som Dennis Rommedahl, så er hans primære kompetence speed. Andre spillere som Michael Krohn-Dehli og Martin Jørgensen er mere driblingfintespillere, og de udnytter deres lave tyngdepunkt, gode koordination, hurtige fødder, temposkift og deres repertoire af driblinger og finter. De har ikke nødvendigvis voldsom speed, men de er dygtige til at læse modstanderen, inden de går forbi. (23) Det er altså relevant at definere sine spillere, så man er bevidst om, hvilke færdigheder de besidder. Der er også mulighed for, at flere forskellige typer af spillere kan have succes med deres offensive udfordringer. Thomas Frank lagde flere gange i interviewet vægt på, at landsholdene gerne ville anvende vendingen som udfordring i modstanderens mellemrum og udtalte blandt andet følgende: Dem der har succes med vendinger, er spillere med enorm spilintelligens. De spillere er fantastisk dygtige til at forberede og finde rum og fantastisk dygtige til at orientere sig, så de ved, om de kan vende det pågældende sted. (23) Spilintelligens defineres ofte forskelligt, hvilket kan medføre uklarheder. Thomas Franks bud på to parametre indenfor spilintelligens er derfor fremhævet i det følgende afsnit. For at lykkes med vendingen i mellemrummet, skal spillerne besidde: 1. Forberedelse og udnyttelse af frie rum 2. Orienteringsevne Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 24

26 Derudover er der en række færdigheder, som er vigtige for spillerens succes i offensive udfordringer. De færdigheder, som Thomas Frank nævnte, var primært nogle fysiske færdigheder, som skal trænes tidligt, hvis spillerne skal udvikle dem bedst muligt (8). I nedenstående citat giver Thomas Frank et bud på, hvilke færdigheder spillerne skal besidde: Han skal en vis mængde fart og endnu vigtigere temposkift. Temposkiftet bliver afgørende. Han skal også være en klog spiller. Han skal vide, hvornår han skal lave sine udfordringer. En topspiller, som skal kunne udfordre, skal også være super koordineret, have balance, mod, hurtige fødder og så skal han kunne vende og dreje hurtigt om egen akse. (23) Både Carsten Dohm og Thomas Frank lagde i deres interviews vægt på, at der er mentale parametre, som spiller ind i forhold til at lykkes med offensive udfordringer. Thomas Frank pegede på, at spillerne skal have mod til at turde fejle i forbindelse med deres offensive udfordringer: Spillerne skal have mod og selvtillid. Mod til at turde udfordre og fejle. Man kan ikke vinde udfordringen hver gang, så man skal have mod til at gøre det og være ovenpå for at lykkes. (23) Udover modet og selvtilliden pointerede Thomas Frank vigtigheden af, at spillerne skal kunne overføre deres succes med offensive udfordringer fra ungdomsniveau til højeste seniorniveau. Ifølge Thomas Frank, så er de spillere, som kan det, mere afklaret om, hvor og hvornår de skal udfordre: Der er flere, som kan lykkedes med udfordringer på samme niveau som eksempelvis Lucas Andersen (30) på ungdomsniveau. Den store forskel på dem og Lucas Andersen er, at han ved, hvornår han skal gøre det. De andre gør det igen og igen og igen og taber bolden mange gange. Lucas taber også bolden nogle gange, men er mere afklaret omkring, hvornår han skal lave udfordringen. (23) I forhold til træning, så nævnte Carsten Dohm, at der er mange danske spillere, som havde succes med offensive udfordringer til træning. Spillerne har dog svært ved at overføre succesen til kamp. I citatet herunder giver Carsten Dohm sit bud på, hvordan vi kan løse dette: Spillerne kan godt udføre det til træning, men når der er modstand i kamp, så har de svært ved at vælge de rigtige løsninger. Vi skal arbejde med udfordringer tidligere. De spillere der kommer som U12 og U13, har ikke nok værktøjer. De skal lære deres basics tidligt, så vi kan arbejde funktionelt, når de kommer som U12. (24) Dette citat leder mig videre til næste kapitel, som omhandler nuværende og fremtidige træningsformer af offensive udfordringer. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 25

27 Nuværende og fremtidige træningsformer Ved at benytte DBU s publikationer, Aldersrelateret træning 1 og 2 vil jeg i dette kapitel kort redegøre for, hvordan det anbefales at træne offensive udfordringer i dag. Træning af offensive udfordringer er meget omfattende, og jeg vil derfor fokusere på de emner, som er mest relevante for min opgave. Derudover vil Thomas Frank og Carsten Dohm give deres bud på, hvordan der trænes i dag, og hvordan træningen kan forbedres i fremtiden. For at gøre kapitlet mere overskueligt er børne- og ungdomsårgangene opdelt i tre grupper U5-U9, U10-U14 og U15-U19. U5-U9 Disse årgange er præget af, at spillerne skal lære deres basisteknik. Denne lærer de bedst igennem leg og spil med én bold til hver spiller (9). I de tidligste år skal der i høj grad trænes fodboldkoordination og driblinger. Fodboldkoordination kan ikke relateres til en situation på banen, men opfylder de yngste børnespilleres behov for træning af basisteknikken. Det er ligeledes vigtigt, at træneren har fokus på den enkeltes færdigheder og vejleder på det niveau, hvor den enkelte spiller befinder sig (10). Da driblinger relaterer sig til flere andre færdigheder, skal det prioriteres tidligt i fodboldspillerens fodbolduddannelse (11). Ved 6-årsalderen skal spillerne præsenteres for udfordringsmetoden finter. Denne metode skal dog ikke prioriteres før 10-årsalderen. Ved 8-9-årsalderen skal spillerne præsenteres for vendinger. Vendinger skal dog ikke prioriteres før 10-årsalderen (12). Ud over de tekniske færdigheder, trænes der en række fysiske færdigheder, som giver spilleren forudsætninger for på sigt at lykkes med offensive udfordringer. De fysiske færdigheder, som trænes i denne gruppe og kan relateres til offensive udfordringer er hurtige fødder, koordination og motorik, løbeskoling og agility (13). Thomas Frank: I børnetræningen skal der være masser af dribling i fart med begge fødder og dribling i fart med retningsskift. Derudover skal der være masser af vendinger og især cuts. Finterne er fine nok, fordi de giver noget grundlæggende koordination, så det er noget, man godt kan tage med, men jeg vil ikke ligge lige så meget vægt på det som dribling og vendinger. Derudover skal der modstand på, så snart spillerne er klar til det, så de lærer at bruge udfordringerne, når de er pressede. (23) Der er altså en modsætning mellem Aldersrelateret træning 1 og Thomas Franks mening om mængden og starttidspunktet for træning af vendinger. Ud fra analysen mener jeg, at Thomas Frank har ret, idet der skal trænes vendinger langt tidligere, hvis spillerne skal nå at lære færdigheden funktionelt. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 26

28 Omdrejningspunktet er at finde den rigtige træningsmetode, hvilket uddybes i konklusions- og anvendelsesafsnittet. Carsten Dohm giver i følgende citat sit bud på, hvordan træningsmetoden kan forbedres: Carsten: Der skal mere fokus på den funktionelle del af træningen. Når spillerne er præsenteret for den formelle udfordring, skal de hurtigst muligt afprøve den funktionelt. Spillerne er i dag i stand til at udføre alle udfordringerne, de kan bare først bruge det i kamp, når de mestrer udfordringen med speed og over for modstand. Når de kan det, så har de det i værktøjskassen og kan tage det frem i en kamp. (24) U10-U14 I denne gruppe nedprioriteres fodboldkoordination (14). De ældste og dygtigste spillere i denne gruppe forventes at mestre denne færdighed og være klar til mere funktionelle træningsformer. Legen skal fortsat have en central rolle i træningen af udfordringer. Der skal dog bruges mere tid på kamprelevante spil og øvelser, som kan lære spillerne at bruge deres færdigheder i praksis (15). Derudover skal kravene gradvist øges, så der sker en stigning i sværhedsgrad, hastighed og eksterne faktorer (16). Thomas Frank: I disse årgange skal der være modstand på, og så skal det ligges ind i træningen, så det passer i spillet og ligner realistiske kampsituationer. Vi skal både træne udfordringer isoleret med børnespillerne, men allerede som U10/11 skal de lære, at der skal noget output på de ting, som de laver. Det nytter ikke noget at finte og drible rundt om sig selv. De spillere, som bliver til noget, det er de spillere, som får output på tingene. (23) Thomas Frank gør det her klart, at det er vigtigt, at spillerne lærer kamprealistiske situationer i deres træning. Både Thomas Frank og Carsten Dohm havde desuden en kommentar vedrørende, hvordan og hvorfor der skal trænes med henblik på den efterfølgende aktion. Thomas Frank: Vi skal gøre det mere komplekst, end mange gør det i dag. Vi kan tage et eksempel med U10-spillere. Ved at lade spillerne afslutte eller aflevere efter en succesfuld udfordring, i stedet for at træne det isoleret, så lærer de, at der er en impuls, og at de skal agere efter udfordringen. Man skal dog have et vist niveau for at træne den efterfølgende aktion, men ligeså snart, at spilleren bare har et rimeligt niveau, så vil jeg gøre det Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 27

29 så realistisk som muligt. Fodbold er et komplekst spil, hvor spillerne har brug for at lære at fornemme afstande og tid i de enkelte situationer. (23) Thomas Frank pointerer altså vigtigheden af, at der bliver trænet realistiske situationer, samt at den efterfølgende aktion tidligt skal indgå i træningen af offensive udfordringer. Carsten Dohm: Træning af den efterfølgende aktion er noget, som jeg vil gøre mere ud af i fremtiden. Jeg vil for eksempel arbejde med at få en afslutning på mange flere øvelser. Det kan også være en aflevering eller et indlæg. Vi har lidt en tendens til at dele tingene op. Enten er det specifik teknik, eller også er det holdtaktisk. Vi skal arbejde mere med at træne tingene sammen. Spillerne skal kunne flere ting i samme øvelse. Det er ikke nok at mestre delelementerne. (24) Begge trænere er altså enige om, at træning af den efterfølgende aktion er central i træningen af offensive udfordringer. Derudover beskriver de fodbold som et komplekst spil, hvor spillerne har brug for at træne flere elementer sammen, så de får en fornemmelse af modstand, rum og tid. Carsten Dohm kom med en interessant bemærkning til vægtningen af den individuelle træning af spillerne: Hvis der kommer en spiller ind på U12, så skal vi overveje, hvad vi kan nå at lære ham. Hvis han ikke mestrer finten og kan arbejde med den funktionelt, så skal vi måske fokusere på driblinger i stedet. (24) Trænere vil dermed have gavn af at fokusere på den enkelte spillers kompetencer i denne aldersgruppe, da det ikke er realistisk at lære en spiller at bruge finter funktionelt, hvis spilleren ikke mestrer den formelt ved 12-årsalderen. Det vil for denne spiller være mere realistisk at blive dygtig til at lave succesfulde driblinger og vendinger funktionelt. U15-U19 Ifølge Aldersrelateret træning 1 skal spillerne på dette niveau mestre alle tre udfordringsmetoder (17). Spillerne skal lære at anvende de tekniske færdigheder i det store spil eller dele heraf. Derudover skal spillerne kunne anvende deres udfordringer i spilrelaterede situationer, hvor de skal forholde sig til med- og modspillere samt boldens bane og fart (18). Om træning af dele af det store spil, udtaler Thomas Frank og Carsten Dohm: Thomas Frank: Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 28

30 Vi skal lave træningen, så det ligner realistiske situationer på banen. Lave realistiske situationer, hvor der eksempelvis spilles 3V3, og der bliver lagt op til en situation på kanten, hvor spilleren skal udfordre modstanderen og fornemme, om han kan komme igennem. Vi skal passe på ikke at gøre træningen kunstig. Træningen skal ligne spillet så meget som muligt, når man træner. Det kan bare være i mindre målestok. Der skal helst være normale fodboldregler, men hvor fokus er, at det eksempelvis giver point eller ros fra træneren, når man lykkedes med en offensiv udfordring. (23) Carsten Dohm: Træningen med U19 og Superligaholdet bærer præg af, at de ofte ligger træning af udfordringer ind i en helhedstræning, som gør, at de har udfordringer med i en øvelse, fordi det er en del af spillet. (24) Begge trænere bakker op om Aldersrelateret træning 2, som pointerer vigtigheden af spil og øvelser, som tager udgangspunkt i det færdige spil. Det er primært en træneropgave at sørge for, at der stadig er fokus på udfordringerne, og at spillerne bliver rost, når de lykkes med deres udfordringer. Netop prioriteringen af offensive udfordringer var ifølge Thomas Frank et problem i danske træneres aktuelle træning i denne aldersgruppe. Trænerne skal blive dygtigere til at tænke de offensive udfordringer ind i den daglige træning. Thomas Frank: Her glemmer trænerne tit at ligge det ind i træningen. Det bliver ofte skabeloner og spil med pasninger og sjældent med en dribling. Man ligger sjældent en dribling ind, som en del af skabelonen eller spillet. Alt for sjældent. Det bliver trænet for lidt, og der er for lidt fokus på det, hvis man vil have det frem. (23) De danske ungdomslandshold har særligt fokus på de spillere, som kan udfordre. Ungdomslandsholdene tænker offensive udfordringer ind i spillestilen og har bestemte områder på banen, hvor de ønsker at udfordre. Om dette udtaler Thomas Frank: Det er vigtigt for os, at spillerne tør bruge de kompetencer, som gør dem gode og interessante. Der bliver givet frirum til dem, som kan lidt ekstra. De får eksempelvis lov til at udfordre på kanten eller udfordre som 10 er i mellemrummet. Det er vi meget bevidste om, og jeg synes, at vi prøver at finde nogle spillere, som kan de ting og prøver at bruge det i vores spil. (23) Selv på landsholdniveau bliver der altså fokuseret på offensive udfordringer og givet frihed til de spillere, som kan udfordre. Derfor er det også vigtigt, at spillerne allerede kan mestre udfordringer, når de bliver aktuelle for ungdomslandsholdene. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 29

31 Træningsfokus og dosering af udfordringsformerne Både Thomas Frank og Carsten Dohm kom med flere interessante betragtninger i deres interviews, som kan bruges på alle niveauer og alderstrin i forhold til træning af offensive udfordringer. Både Thomas Frank og Carsten Dohm udtrykte deres holdning til træning af finter og vægtningen af de tre udfordringsformer i træningen. De gav begge udtryk for, at vendinger og driblinger skal fylde mere i træningen end finter: Thomas Frank: Jeg har tænkt meget på, at vi lærer vores børnespillere enormt mange finter, men lærer vi dem egentlig nok at drible og nok at lave cuts (19) og retningsskift med yderside og inderside, som måske er det allervigtigste i forhold til at blive dygtige fodboldspillere. (23) Carsten Dohm: Jeg synes ikke, at vi skal droppe træningen af finter, men jeg vil overveje tidsforbruget på finter. Jeg vil fokusere mere på vendinger og driblinger i min daglige træning. (24) Finter skal ikke fjernes fra træningen, da der er flere sidegevinster ved denne træningsform. Både Carsten Dohm og Thomas Frank var enige om, at der var nogle væsentlige fordele ved at bibeholde finter i træningen af ungdomsspillere. Thomas Frank nævnte blandt andet nogle sidegevinster ved brug af finter i træningen såsom motivation, koordination og forbedring af fodboldfærdigheder med begge ben: På den ene side, så er det dét, som får fodbolden til at leve og får folk op af stolen. Det er også de spillere, som er enestående. Når Jay-Jay Okocha snyder Søren Colding ved VM i 1998, så er det noget folk husker. Spillerne ser også fjernsyn og bliver inspireret af deres helte, som laver nogle fede tricks og finter. Finter i træningen giver drengene en god koordination og forbedrer deres evner til at bruge begge ben. Spillere og trænere skal bare være bevidste om, hvad der virker mest effektivt. (23) Dette kan blandt andet opnås ved et stort fokus på fodboldkoordination tidligt i spillernes fodbolduddannelse. Derudover skal spillerne gøres bevidste om, hvornår det er effektivt at bruge finterne, og hvornår de skal bruge andre løsninger. Træningskapitlet afsluttes med ét citat fra hver træner. Disse to citater er vigtige i forhold til at forstå to helt centrale pointer i forhold til træning af offensive udfordringer. Den første er, at spillerne skal have lov at udfordre igen og igen. Træneren skal derfor motivere og tilskynde til brugen af udfordringer i træning og kamp. Når der udfordres, skal spillerne lære at udfordre rum frem for at udfordre en enkelt modstander. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 30

32 Spillerne udfordrer ofte direkte mod en modstander, hvilket er uhensigtsmæssigt, da spilleren skal lære at udfordre det rum, som for eksempel kan være ved siden af modstanderen. Thomas Frank: Det er vigtigt, at spillerne får lov til at prøve både at lykkedes og fejle til træning. Spillerne skal have opbakningen til at vide, at det er helt i orden, at de prøver igen og igen. (23) Carsten Dohm: Når der bliver trænet udfordringer, så gør vi det ofte 1V1, og så udfordrer vi lige på forsvarsspilleren. Men faktisk er det mere effektivt at lære at løbe med bold mod et frit rum på banen og derefter foretage sin udfordring. (23) Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 31

33 Konklusion Arbejdet med opgaven har været en lærerig proces igennem en 1-årig periode, hvor der undervejs har skabt sig et billede af, hvordan børne- og ungdomsspillere skal trænes, så de bliver dygtige til at udfordre, når de bliver seniorspillere. I forhold til udfordringsmetoderne dribling, vending og finte, så har der dannet sig en tydelig tendens til, at der skal bruges mere tid på træning af driblinger og vendinger end på finter. Derudover er det tydeligt, at der skal trænes udfordringer så tidligt som muligt. Spillerne bliver ikke dygtig til at udfordre ved kun at træne formel teknisk træning. Der er i høj grad brug for, at der bliver fokuseret på fysisk, mental og taktisk træning. Det er dog vigtigt at pointere, at træningen skal planlægges, så den bliver aldersrelateret. Især den fysiske træning skal doseres og gøres aldersrelateret, så spillerne får det ud af træningen, som der ønskes. På den mentale del skal spillerne tilskyndes til at turde have modet til at udfordre. Taktisk skal spillerne lære at vælge de rigtige situationer, så de ikke laver de samme fejl og boldtab gang på gang. Der ligger en stor udfordring i, ikke altid at splitte træningen, så det enten er specifik teknisk træning eller holdtaktisk træning. Hvis den tekniske, fysiske, taktiske og mentale træning forenes i øvelserne, så de ligner realistiske situationer fra fodboldkampe så meget som muligt, så får vi spillere, som ikke bare laver hundekunster og jonglering, men har succes med deres udfordringer i kamp, samt er spilintelligente. Dette sætter store, men ikke urimelige, krav til trænerne. Der skal laves forskellige øvelsestyper, som rummer de forskellige emner, og der skal laves øvelser med forskellige metodiske udgangspunkter, såsom leg, spil, konkurrence osv. Derunder er det vigtigt, at metoden aldersrelateres, så børnespillere leger mere end U19- spillerne. Når der trænes offensive udfordringer, er det vigtigt, at spilleren lærer, at han ikke skal udfordre modstanderen, men snarere det rum, som er ved siden af modstanderen. Så snart spilleren har udfordret det rum, skal der ske noget. Derfor nytter det ikke noget, at der trænes 1V1 i en firkant uden mål eller uden efterfølgende aktion. Det skaber nemlig spillere, som udfordrer en spiller, lykkedes, venter og udfordrer den samme spiller igen. Det er vigtigt, at der ikke stoppes med at træne finter, men at tidsforbruget blot reduceres. En idé i forhold til træning af finter kunne være at målrette træningen mod få spillere, som ved års alderen viser et højt niveau. Derudover er der en fordel i, på et seniorhold, at ligge ansvaret for at foretage finter over på få spillere, som har en spilintelligens og teknisk kunnen, der gør, at de vil have succes med finter. I min analyse kunne jeg se, at en spiller som Iker Muniain (31) ofte havde succes med sine finter. Der var mange andre Athletic Bilbao-spillere, som forsøgte sig med finter og ikke havde succes. Det samme var tilfældet med en Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 32

34 spiller som Daniel Sturridge (32). Han lavede rigtig mange husmandsfinter (20) og scissors (21), hvilket han stort set mislykkedes med hver gang. Disse spillere skulle i stedet forsøge at være succesfulde med driblinger og vendinger. Spillere der lykkedes med dette var blandt andet Fernando Llorente (33), Clarence Seedorf (34) og İlkay Gündoğan (35). İlkay Gündoğan havde særligt succes med speeddriblingen centralt, se klip 4 på dvd 1. Han mestrede især to ting: 1. Kontrol over bolden under dribling i høj fart 2. Acceleration fra stående til topfart under dribling på kortest mulig tid Jeg vil slutte mit konklusionsafsnit med at samle op på de vigtigste data fra min kampanalyse. Generelt er vendinger og driblinger tydeligt mere succesfulde end finter. Centralt i banen er vendingen den mest succesfulde udfordringsmetode. Vendingen er især at foretrække i området foran straffesparksfeltet. Der er ingen hold, som prioriterer at finte i område 1, se bilag 1. Finter har en markant fejlprocent i straffesparksfeltet og området ved siden af straffesparksfeltet. Generelt er området ved siden af straffesparksfeltet ikke et succesfuldt område at udføre offensive udfordringer i. I forhold til offensive udfordringer er det sidste kvarter det mest succesfulde af de seks kvarter. Efter en succesfuld udfordring skal det prioriteres at afslutte eller aflevere bolden. Afleveringer er den klart mest valgte løsning, og afleveringer efter succesfulde offensive udfordringer bliver ofte spillet fremad i banens længderetning. Aflevering efter succesfuld vending skal fremhæves som en særdeles god løsning. Der er således kun boldtab i cirka 1 ud af 100 gange, hvor denne løsning vælges. Skud er den mest målfarlige løsning. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 33

35 Anvendelse I hele arbejdet med opgaven har det været vigtigt for mig, at jeg kunne bruge processen og produktet af opgaven til den praktiske del af fodboldtræningen. Derfor har jeg i dette afsnit valgt at give et par eksempler på, hvordan jeg har brugt opgaven til at tilføre min daglige træning nogle nye elementer, samt hvordan Hvidovre IF, hvor jeg er T+ Træner, har ændret nogle grundlæggende principper omkring faste træningsemner. I Hvidovre IF har vi valgt 5 træningsemner, som vi kalder De 5 Sikre. Disse emner skal alle årgange i klubben fra U5-U12 arbejde med. De 5 Sikre udelukker ikke andre emner, og træningen skal planlægges således, at alle aldersaktuelle træningsemner berøres. Da jeg startede med opgaven i januar 2012 var De 5 Sikre følgende: - Driblinger - Målscoring - Førsteberøring - 1V1 offensiv og defensiv - Finter Efter grundige overvejelser har jeg, på baggrund af mit arbejde med opgaven, valgt at ændre De 5 Sikre til følgende: - Driblinger - Målscoring - Førsteberøring - 1V1 offensiv og defensiv - Vendinger Vendinger har erstattet Finter i De 5 Sikre, se bilag 3. Dette betyder ikke, at der ikke skal trænes finter, men at finter ikke længere er et topprioriteret træningsemne på de pågældende årgange. Vendinger kan trænes på mange måder, og dét at emnet er en del af De 5 Sikre stiller store krav til trænerne på de yngste børneårgange. En U5 spiller kan have meget svært ved at træne den færdige vending. Træneren skal derfor træne de færdigheder, som relaterer sig til vendingen. Herunder eksempelvis retningsskift i løb uden bold, fodboldkoordination og temposkift med og uden bold. Derudover har de yngste spillere ofte nemmere ved at udføre en fodsålsvending end et cut (22). Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 34

36 Som udgangspunkt havde jeg ikke tænkt mig at udvikle øvelser til opgaven. Jeg har dog alligevel valgt at vedhæfte en enkelt øvelse, samt beskrevet kriterierne for denne. Øvelsen er en videreudvikling af en øvelse, som jeg har udarbejdet i samarbejde med min kollega angrebstræner, Thomas Weihrauch i forbindelse med Projekt 1000 Mål! i Hvidovre IF (36). Mine overvejelser med øvelsen var, at jeg ville skabe et realistisk billede fra kampsituationer, hvor speeddribling og vendinger indgik. Derudover skulle der være en efterfølgende aktion i form af afslutning på mål. En anden vigtig overvejelse med øvelsen var, at spillere på forskellige niveauer skulle blive udfordret og matchet på deres niveau. Dette er opfyldt, da jeg kunne se, at det ofte var de samme spillere, som var tilbage til sidst, og at alle spillere scorede to eller flere mål, stort set hver gang øvelsen blev afviklet. De spillere som var tilbage til sidst, skulle udfordre flere og flere spillere, og der blev sat store krav til deres vendinger, vinklede speeddribling og vinklede afslutninger. De svageste spillere nåede alle at have succes ved minimum to scoringer, og derefter udvikling ved at skulle fange modstanderen og forsvare i fællesskab. Spillere som havde succes i denne øvelse var dygtige til driblinger, vendinger, afslutninger. Derudover var de især dygtige til at vurdere, hvor og hvornår de kunne drible mod den anden ende og afslutte med succes. De var altså dygtige til at orientere sig om rum og tid, samtidig med, at bolden skulle i ét af målene i den anden ende. Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 35

37 En afslutningsleg med fokus på dribling, vendinger, afslutning med vinkel og afslutning efter offensive udfordringer. Dimensioner: Længde/bredde: ca. 20 meter plus 2 meter hellefelt i hver ende. Bredde: ca meter. Størrelsen af banen kan tilpasses efter alder, antal spillere og niveau. Materialer: 4 stk. 3- eller 5-mandsmål, 8 kegler og en bold pr. spiller. Spillere: to i midten og X-antal spillere med bold. Betingelser: - Når bolden er ude af banen, bliver spilleren forsvarsspiller/fanger. Dette gælder også, hvis bolden rammer andre bolde, medspillere eller andet. - Fangerne må ikke opholde sig i hellefeltet. - Der må afsluttes frit fra hele banen. Spilleren skal dog score i den modsatte ende efter hver scoring. Fokuspunkter: - Spillerne skal orientere sig i forhold til fangerne, andre spillere med bold og målene - Speeddribling og dribling med vinkler - Vendinger - Scor så mange mål som muligt! Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel 36