Katastrofer i senmoderniteten

Transkript

1 Katastrofer senmodernteten Husprsernes udvldng USA 2 Indeks 2c Esrg Horre Ses IVledan Prs EACJI LUMP cet5 LEPC - - Kultur- og samfundsfagspakken - Samfundsfag Frederksberg HF

2 Katastrofer forløbsplan KS-samf Uge Emne Materale Defnton af katastrofe Hvad er en katastrofe fra EMU Kan fnanskrsen defneres PPfra Faaborg gymnasum som en katastrofe Er naturkatastrofer afledt Forsøg på sammenkoblng af fnans/struktur-krse (det af menneskeskabte økonomske globalserede system og klmakrsen) katastrofer (N K) forlængelse af hstore-undervsnngen.. De særlge senmoderne Konkluson: træk -> Venstrefloj Naom Klen uskkerhed/rskosamfund v kan kke løse fnanskrsen med almndelge økonomske -> usynlge trusler ved tltag -> økonomsk vækst... -> fnanskrse udtryk for større Gddens og Beck Svært at påvrke som prvatperson -> vrker uoverskuelgt generel krse (kaptalsmens og klmaets...) og Naom Klen Capatalsm vs Clmate Højrefløj vl løse med markedsmdler... Jacobsen 9-15 (er læst KBH 1) opsummeres (pp er lavet) 2 Grundlæggende økonom Sde 1-26 Ernst Jensen og Per K. Madsen: samfundets økonom, -Økonomske mål Columbus 24. arbejdsløshed vækst Inddragelse af tabeller grafer nflaton Er de modstrd med Kan undlades hnanden eller kan v få det hele... Fnanskrsen Sde Lars Søndergård: verdens syv udfordrnger Eksempel på fremskrdtstro økonom Gyldendal 21. Columbus 212. Og sde Mogens Hansen mfl.: krsens anno 27 Fra TV2: Fogh: økonomerne må omskrve bøger fra 27 4 samme 5 Fnanskrsen en dansk Samme suppleret af nogle artkler fx: kontekst Peter Nyholm mfl.: Kongerget Danmark var truet på lvet Rangvd-udvalget Berlngske I Forsvar fra lberal Kenneth Prafke: 5 år efter krsens udbrud Informaton (retrospektvt) Martn Kaae: Thor P. Afrser krtk af venstres fnanspoltk JP Krtk fra venstrefløj (retrospektvt og Per Mchael Jespersen: Regerngens krsepoltk erstupd Poltken løsnngsforslag fremadrettet) sde Kan katastrofer være gode Klp med Preben Wlhjelm deadlne (evt. oprydnng økonomsk...) Jonathan Ernst: Er de vestlge okonomer ramt afpermanent stagnaton? Kan undlades

3 Hvad er en katastrofe? Katastrofer kan have mange konsekvenser René Bühlmann og Bjørn Grøn skrver: V vl kke forsøge at gve en præcs defnton af ordet katastrofe - det vlle næppe gå godt med sådanne hverdagsord. Opgavekommssonen har skrevet en ret udførlg ntrodukton tl emnet og her gjort en del for at ndkredse, hvad v har ment med ordet. Og her taler v fx om ulykker, der kan udvkle sg tl katastrofer, når de nvolverer mange osv. Der er kke teksten belæg for at lade ndvduelle ulykker som en ødelagt knæskal, en kræfsyg mor, tabet af st kæreste kæledyr o.l. være omfattet af ordet katastrofe. Det centrale er mdlertd, at eleven selv skal stå på mål for sn brug af ordet. Det er eleven der vælger, og det kan kke udelukkes at eleven kan fnde en vnkel på en sag som v kke kan se og dermed komme godt mål med sager v på forhånd vlle være tvvlende overfor. Det fremgår af opgaveformulerngen, at eleven selv skal redegøre for dette. Og her er det kke et svar, at man har fået lov af sn lærer eller lgnende. Mens v mener, at man skal fraråde elever at skrve om den enkeltstående ulykke, så er det en anden sag, hvs man vælger at skrve om noget fktvt. Her kan den ndvduelle katastrofe jo af og tl være behandlet som en metafor for det meget store. Det gælder både moderne romaner som Safran Foers og DeLllos romaner om 9/11, og de græske trageder. I den tankeverden er det jo en samfundsmæssg katastrofe, at Ødpus agerer som han gør, og en dskusson herom rummer uhyre spændende stof. Forfatterne er de tdlgere fagkonsulenters forklarng på, hvad en katastrofe er!

4 - Hvad betyder øresundbroen for hele Danmarks økonom? Skal staten spare for at gve erhvervslvet bedre udvklngsmulgheder? Hvad betyder det for samfundsøkonomen, hvs man prvatserer hosptalerne? Er det godt, at staten har overskud? Bør Danmark satse på at have en stærk valuta? yderlgere fordybelse og forståelse f.eks gen- nem projektarbejder. Desuden lægges der op tl en bedre forståelse ved anvendelse aføko nomsk smctlerng feks med Vsmands spllet. Dette kaptel ndeholder en grundlæggende gennemgang af natonaløkonom. Det er hovedformålet at gve en forståelse for begreber og grundlæggende mekansmer natonaløkonomen og dermed gve bass for Øknnnmkk mål Hvad er en god økonom? Hvlke økonomske mål er de vgtgste Dan mark? Arbejdsløsheden eller nflatonen? Materel velstand eller en mljomæssg bæredygtg udvklng? Er velfærdsstatens ydelser de væsentlgste for borgerne? Er det vgtgere at få skatten sat ned. Når man skal dentfcere de væsentlgste mål den danske økonom må man øre sg klart, at der er poltske forskelle prorte rngerne. Dette fremgår af poltkernes ds kussoner valgkampe, men den førte øko nomske poltk kan v se, at der også er man ge områder, hvor der hersker stor enghed om målene. Det er svært at spå - særm fremtden_. 4StorntP) - Alle økonomske prognoser er forbundet med uskkerhed. Et terrorangreb, en krg, forhøjede oleprser og andre uforudsgelge forhold på verdensscenen kan hurtgt for andre de enkelte landes økonom. Verdensøkonomen hvert fald den vestlge ver den er så tæt sammenhængende, at både gode og dårlge udvklnger hurtgt spredes. Det skreste, derkan sges om prognoser, er, at de kke kommet tl at passe. Med ldt held kan man komme tæt på. En økonomsk ptognose etet kvalfceret gæt på den fremtdge udvklng under for udsætnng af, at der kke sket pludselge,,udefrakommende forandrnger. Denne forudsætnng kaldes,,alt andet lge forud sætnngen. Se krtsk på prognoser. 1

5 tl Tabel 1.1 D.ø.konornske hovedmål Vækst BNP (%) ArbejdslCshed (¾) Inflaton (%) Betalngsbal. (ma. kr. år.prser) Off. sektors saldo (ma. kr. år.prser) ,5 2,6 2,8 4,9 4,8 4,4 1, 2,4, *24* 25* 26* 27* 1,4 1,6 1,72, , 4,5 4,7 4, ,6 2, 2, 2, ,4 21,1 19,1 41 9,1 41,1 54, ,1 8,8 1,7 6,7 2,9 22,8 28, * Prognosetal fra 2. Forskelle Forhold tl Feks. Samfundsstatstk, skyldes forskellge opgorelsesmetoder. Klde: Vmandspllet 22 og OECD 2 Opnåelsen af de enkelte mål påvrker hnan den. Hvs man forsøger at føre økonomsk poltk for at mndske arbejdsløshed påvrker man normalt også nflatonen. Målene kan både forstærke hnanden og modvrke hn anden. Dette vl v vende tlbage tl senere ka ptlet. En samlet vurderng af økonomen ud trykkes ofte som konjunkturudvklng. Konjunkturbegrebet ndeholder først og fremmest væksten, men nddrager også ctd vklngen de andre hovedmål, ford de er ndkatorer før den fremtdge udvklng. Mere om dette under,,økonomske sammen hænge. økonomsk vækst Den økonomske vækst måles gennem sam fundetssamlede produkton - bruttonatonalproduktet (BNP) fra år tl år. Den samlede produkton består af både vareprodukton og produkton af tjenester. Vareprodukton er feks råvarer, landbrugsvarer, ndustrpro dukter, tjenester er et andet ord for servce. Den kan være prvat, og produceres af f.eks rengørngsfrmaer, handelsvrksomheder, banker, rederet, turstbureauer eller ejen domsmæglere. Der kan også være tale om offentlg servce nden for områder som feks. polt, uddannelse og sundhed. Om servce- ydelsen prodcceres prvat eller offentlgt er et poltsk spørgsmål. Overførsler som penson, dagpenge og SU er kke en del afsarnfttndets produkton. Den samlede produkton brctges tl for brug, nvesterng og eksport. De seneste års BNP udvklng og en prog nose frem tl 26 kan ses tabel 1.1 Den økonomsk vækst gver et bllede af samfundets samlede forbrugsmulgheder, hvlket vel umddelbart er formålet, hvs man skal vurdere produktonens betydnng for den enkelte borger. Selvfølgelg betyder vækst også bedre mulgheder for at skre fremtden (fortsat vækst) gennem nvesternger, således at produktonsapparatet bevares og udvkles. Investernger går f.eks tl bolger, fabrkker, veje, broer, kommuntkatonsmdler, men også uddannelse og forsknng er med tl skre frem tdge produktonsmulgheder. En del af produktonen bruges tl eksport. Eksporten er kke sg selv et mål for pro dukton. Hvorfor skal v aflevere vores varer og tjenester tl udlandet stedet for bruge dem selv? Eksporten må ses som en betalng for at få del udlandets produkton - dæk nng af udgften tl mport afvarer og tjene ster. Natonaløkonomsk teor vser, at nter natonal handel gver os øgede samlede for brugsmulgheder. V eksporterer de varer og ydelser v er gode tl at lave og modtager de varer udlandet er specalster og får dermed 11 5 D fl (5 9 t

6 hvad - altså og Tabet 1.2 Tlgang og anvendelse af vatelng tjenester Årets prser ma. kr. Procent Produktonsværd markedsprser * 21* Forbrugproduktonen Bruttonatonalprodukt ,5 71,8 + Import afvarer og tjenester ,5 28,2 Endelg anvendelse , 1, Eksport afvarer og tjenester ,4 2,8 Indenlandsk endelg anvendelse ,6 67,2 Prvatforbrug ,5,7 Offentlgt forbrug ,5 18, Faste bruttonvesternger ,4 15,2 Lagerforøgelse 2 9-2,2, t(lde: Samfundsstatstk 22, Forelobge eller anslåede tal Økonomske begreber Markedsprser: Der skelnes mellem markedsprser, som er prsen på markedet nkl, statslge af gfter og tlskud og som er prsen ved fabrkkens port uden afgfter. Forbrug skal fratrækkes, da rå- og hjælpestoffernes værd kke er skabt tonsprocessen. V er nteresseret den værdtlvækst, der er tlføjet gennem produktonen. Endelg anvendelse vser hvor meget v har tl rådghed alt. Dette er bass for anvendelse skal v bruge rådghedsbeløbet tl? Eksporten er den del der sendes tl udlandet. Som man kan se medfører en stor eksport, at der blver mndre tlbage tl forbrug og nvesterng Danmark. Prvat er bl.a. de varer og ydelser, v bruger tl daglgt husholdnng, bolg osv. Offentlgt er den offentlge sektors forbrug f.eks løn tl off, skolebøger, medcn mm. Faste er de mdler der anvendes tl køb eller vedlgeholdelse tonsmdler fabrkker, nfrastruktur, bolgbygger, transportmdler osv. En nvesterng holdbar længere td et hus holder f.eks 1 år, en lastbl 1 4r -. producerer noget. - uset producerer,,bolgmulghed ( varme og ly for vejrlg) og lastblen producerer port. Det er kke en nvesterng, købe en akte (opsparng). Vedlgeholdelse afnvesterng kaldes renvesterng. Lagerforøgetse skal med ford lagrene kan øges eller mndskes (negatv forøgelse). produkton forbrug forbrug bruttonvesternger feks faktorprser, afrådghedsbeløbet, at ansatte, feks transport, produk afproduk trans mere tl rådghed. Desuden v råvarer, som v kke selv kan producere. BNP bruges som mål for og vækst. Man kan dog kke se værden frvllgt arbejde og arbejde hjemmet. feks ton feks normalt mporterer prodctk af Omvendt også,,ctønsket afnen epller. Et land kan øge st BNP ved ar fjerne fartgrænserne. Dette vl gve øget og blreparatoner. ndgår feks produkton operatoner produkton produkton afkster, hosptals 12

7 altså f.eks BNP gver en ndkaton på et lands vel stand, men Fortæller kke noget om hvorle des velstanden er fordelt velfærden. Målsætnng om høj vækst kan vurderes forhold tl mljøpåvrknng, da man normalt må forvente, at høj vækst skaber mere for urenng specelt gennem højere energfor brug. Selv produkton afvndmøller vl på kort sgt medføre øget Forurenng gennem energforbrug tl produktonen. Efter 2- måneder har møllen genndvundet den ener g, der er brugt tl produkton og opstllng. Hvs Danmark eksporterer en vndmølle vl det danske energforbrug stge. Globalt vl forurenngen blve mndre. Endvdere kan høj vækst gve problemer med stgende nflaton (se s. 75). Generelt er BNP en god målestok for vækstforandrnger, mens der er en vs usk kerhed, når man skal sammenlgne fra land tl land. Arbejdsløshed folknngens demografske sammensætnng, betyder at der blver relatvt flere gamle og færre personer arbejdsstyrken. Problemet, som er omdskuceret, er om det er mulgt at producere tlstrækkelgt med en relatvt mn dre arbejdsstyrke. Egur t Arhejdssryrke, beskæftgede g ledghed ( Lav arbejdsløshed er normalt et succeskrte rum for dansk økonomsk poltk. Arbejdsløshed og beskæftgelse er tl en vs grad sammenhængende, men man kan godt forestlle sg, at arbejdsløsheden er lav samtdg med, at man har et beskæftgelses problem og omvendt. Beskæftgelsen hænger sammen med den samlde arbejdsstyrke. Normalt regenes ar bejdsstyrken, som den del afbefoknngen der er mellem 16 og 66 år. Man kan fnde en vs forskel defntonen bla. ford pensons alderen ofte defneres, som folkepensonsal deren. Folkepensonsalderen er 21 blevet sænket fra 67 tl 65 år. Man kan også beskrve arbejdsstyrken som den del af befolknngen der kan og vl arbejde. Som man kan læse mere om afsnttet om velfærdssamfundet kan der opstå et beskæf tgelsesproblem årene frem tl 2, da be r. r.- N r- C r.4 r. c c c c Arbejdsstyrke Beskæftgede Ledghed Klde: Sam Fundsstatstk 22 Hvad forstås ved arbejdsløshed og hvorledes opgøres den? Arbejdsløshed måles som antallet afreg strerede arbejdsløse forhold tl arbejdsstyr ken (alle 16-6fårge). De arbejdsløse omregnes tl heltdsarbejdsøse. Tl samme problemfelt hører også den samlede beskæftgelse. Det har en selvstændg nteresse, at kunne øge antallet af beskæftgede, det man derved øger produktonskapacteten. Man kan øge antallet af beskæftgede uden at arbejdsløs heden falder, hvs man henter ny arbejds kraft nd på arbejdsmarkedet - vandrng. va nd 1

8 den specelt NON jequtuk 6y \V 5, 4VP EG 5AGD!,SAMFUNL7T HAR 5 PLAt2S lt. 6! S41 NvJCO,E. C\ TEGNING, WILEV, POUT;KEN AUG. 2 Samfund teltdt s grundl æç nom Foruc tonen I tttftttttct t om herho vel færd økonom som udga or ente forløb. Boge fag pâ B drve n d e maerd n eaue I t hjemmes materï ø gaver oç for bog omfang rådets IÏIl1 lt 788? Arbejdsløsheden som økonomsk mål At have en lav arbejdsløshed er først og frem mest et velfærdsmål. Arbejdsløshed er forbun det med lav ndkomst, det dagpengene højst udgør 9% aflønndkomsten ( 22 max. ca. kr. pt. uge). For de fleste lønmodtagere er det en meget følelg ndkomstnedgang. Længerevarende arbejdsløshed har erfarngs mæssgt både socale og sundhedsmæssge negatve vrknnger. Arbejdsløshed er tllge udtryk for tab af produktonsmulgheder for samfundet. Ende lg medfører arbejdsløshed offentlge udgf ter, som rammer budgetbalancen eller skattetrykker. Der kan være forskellge årsager tl arbejds løshed. Årsager tl arbejdsløshed Der kan opregnes en række årsager tl arbejds løshed. Det er af betydnng at analysere årsa gen, da kuren - økonomske poltk - ndrettes efter årsagen tl arbejdsløsheden. Konjun kturarbejdstoshed skyldes lav vækst og må lav efterspørgsel. Konjunkrurerne er et samlet udtryk for samfundets økonomske tlstand og de svngnnger, der erfarngsmæssgt sker med økonomen. Dsse bevægelser starter som regel udlandet, men der kan også være 14 særlge danske forhold, der kan starte en kc junkturændrng. Konjunkturarbejdsløshe den vl først og fremmest vse sg som arbej loshed ndenfor mange områder samtdg. Nogle samfundsområder er meget kon. junkturfølsomme. Byggeret vl ofte blve ramt af nedskærnger starten af en favkon junktur. Desuden vl det mere luksuspræge forbrug f.eks. fererejser blve ramt afafma nng, ford forbrugerne vl have tendens tl spare. Arbejdsløsheden breder sg efterhån den tl mange områder bl.a. ford efterspør len fra de først ramte sektorer falder. (Se mc om konjunkturer under økonomske sam menhænge s. 22) Strukturarbejdsoshed er forårsaget af æn dred produktonssrrukrurer. Arbejdsløsheden skyldes først og fremmest manglende sam menhæng mellem udbcd og efterspørgsel. Den teknologske udvklng har f.eks med ført at behovet for lavt uddannet arbejds kraft en række fag er faldet kraftgt. IT har betydet at mange kontorjobs er forsvundet og mange vrksomheder har automatserer produktonsprocessen. Denne form kaldes ogsä teknologsk arbejdsløshed. Under strul turarbejdsøshed, kan der være mangel på arbejdskraft vsse brancher, samtdg med stor ledghed andre manglende uddannelse. på grund af

9 4--- Sæsonarbejdstoshed skyldes at nogle jobs (jule mand, høstarbejde, bygnngsarbejde) er mere efterspurgt på bestemte årstder. Frktonsarbejdslvshed, mnds tearbejdsøshed er den ledghed, der opstår ved feks flytnng fra et job tl et andet og lgnende kortvarge ledghedsstuatoner. De forskellge typer ledghed er meget for skellge at,,behandle. Grundlæggende fndes der to strateger: Vækststrateg og sparestrateg. Væktstrategen bygger på at forøge efterspørgs len efter arbejdskraft ved feks at sætte offent lge arbejder gang eller skabe bedre betngel ser forvækst den prvate sektor. Desctden kan man forsøge at opkvalfcere arbejdskraften gennem uddannelse og trænng, så man mø dekommer behovet for mere uddannet og specalseret arbejdskraft. Fgur 12.Arhejdstøs pct. af arbejdsstyrken pct. Strarnnngstrategen vl søge at motvere de ar bejdsløse tl at tage arbejde ved at ndføre lave re understøttelse, kortere understøttelsesper_ oder og krav tl at tage arbejde udenfor den arbejdsløses normale arbejdsfelt og hjemsted. Desuden vl man ndføre mere fleksble lønsystemer, hvlket først og fremmest vl sge lavere mndste- og begyndelsesløn, ford man mener, at hovedårsagen er at nogle arbejdsta gere er for dyre forhold tl deres produktonsevne. Kaptel gver mulghed for en større for dybelse arbejdsmarkedsproblemer. Lav nflaton Inflaton betyder en generel forøgelse af prs nveacet. Infatonens størrelse måles normalt ved at beskrve udvklngen forbrugerprs erne. Man opstller en gennernsntfamles forbrug og måler prsudvklngen for dette forbrug (se fg. 1.). Stor nflaton gver forskellge vrknnger og problemer, bla, ford prsstgnnger har tendens tl at smtte afpå lønnen, så omkost nnger ved fremstllng af varer blver større..1 5, 2 Q 2 5 ( SD CO 4 SD CO r1 SC SD SD SC r- r- CO CO CO O C O a, o os os os NB! Tallene er beregnet på grundlag afden regsterbase rede arbejdsstyrkestatstk pt. 1januar det pågældende år, og kan kke sammenlgnes med tal, der vser den gennem sntlge ledghed for et år. Klde: ADAMS databank og Statstske Efterretnnger Arbejdsmarkedet, senest 22:17 Konkurrenceevnen overfor udlandet forrnges, hvs den ndenlandske nflaton er større end udlandets. Dette vlle feks medføre at prser ne på danske eksportvarer steg, mens udlan dets prser var stable, dermed vlle v mste mrkedsandele udlandet og vores mport af,,bllge udenlandske varer vlle stge. Rcntentt eaet vl have tendens tl at stge, ford långvere vl skre deres penges værd ved at kræve højere rente. Renten er prsen på penge. Hvs pengenes købekraft falder vl en långver skre sg mod pengenes faldende værd ved at tage en højere rente. Långverens ndtægt den såkaldte realrente er den samlede rente ndtægt fratrukket nflatonen. Når renten veauet stger, vl det medføre en tendens tl faldende nvesternger samfundet, ford det 75

10 m rn blver dyrere at låne. Især bolgbygger er me get følsomt for rentestgnnger, ford det nor malt fnanseres med lån, der tlbagebetales over en lang perode. Renten udgør en stor del af prsen på en bolg. Omkostnngerne tl bolger, bygnnger og andre langvarge pro duktonsmdler vl stge og have ndflydelse på det samlede omkostnngsnveau. I sdste ende vl dette medføre nye prsstgnnger. Infatonsforventnnger skabes af nflaton. Den enkelte forbruger og vrksomhed vl handle på baggrund affon entnngen om fremtdg nflaton. Dette kan medføre øget forbrug, da opsparede penge kan mste værd. Hellere kø be for varerne stger yderlgere. Lønmodtager ne vl søge at skre deres reallon ved at kræve lønstgnnger ud over nflatonen. Vrksom hederne vl søge at tage højde for stgende om kostnnger ved at sætte prserne vejret. Dermed kan man starte en prs-lønspral, hvor prser og lønnnger tvnger hnanden vejret. Man kan generelt fnde to årsager tl n flaton. Omkostnngsnfaton kan komme udefra feks form af øgede råvareprser. Det var feks tl fældet forbndelse med olekrsen 7Oeme og starten ae8 erne. De store åbne nterna tonale markeder har tendens tl at sprede n flatonen mellem økonomerne. Dette er en af årsagerne tl, at EU har så faste bestemmelser om nflatonsbekæmpelse. Omkostnngsstgnnger kan ogsä være et ndenlandsk fænomen. Som nævnt ovenfor kan f.eks rentestgnnger eller lønstgnnger tvnge prserne opad på grund afomkostnn gerne. Efrersporgselsnftaton opstår en stuaton med manglende vare- og arbejdskraftudbud. Fgur 1. nflaton pct 14 pct. pr år 949-lUlu II CD c D UD N. cc,n v- r-. cc m UD N- cc,- UD N- cc,- UD t cc UD v UD UD UD cc cc cc cc cc t- r r- r- cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc Inflatonen måles som stgnngen forbrugerprsndekset I(lde: Danmarks Statstk 16

11 oftest RptflnoçhInrn (kc,,9 un rpunrurx nfltløucj,,lanjpu Betalngsbalancen 22 Ma.kr. Rent teknsk består betalngsbalancen af løbende poster og kaptal poster. De Varehandel løbende 66 poster dækker det, v daglg tale kalder Tjenester beta- 15 lngsbalancen, mens kaptalposterne Renter teknsk mm. -22 set er de lån eller tlbagebetalng afgæld, der Overførsler -2 modsvarerde løbende poster. Harv overskud Løbende poster alt 9 påde løbende poster tlbagebetalerv gæld og Lån udlandet tlbagebetalng afgæld 6 omvendt, således at der altd teknsk set er Brug afvalutareserven -45 balance mellem de løbende poster og kaptal Kaptalposter alt -9 posterne. Tallene et nettotal (ndtægter udgfter) Varehandlen er eksport mport Tjenester dækker nettondtægter fra bla. søtransport og tursme Renter mm. handler også om de penge danske vrksomheder tjener ved at nvestere udlandet. Overforsler ndeholder bl.a. udgfter tl ulandsbstand og nettoudgften tl EU udgfter er angvet ved mnus. Valutaresen. en bruger man affor at dække underskud og/eller tlbagebetale gæld når man har overskud på de løbende poster og kke betaler specelt meget på udlandsgælden blver valutareserven støtte. Derfor mnus. I<lde: Nyt fra Danmarks Statstk Hvs der er for ldt arbejdskraft vl lønnnger ne have en tendens tl at stge. Det samme gælder naturlgvs varer på et frt marked. Et særlgt fænomen er flaskehalsprohlemer, hvor arbejdskraftmangel ndenfor et mndre område feks sygeplejersker eller højt uddan nede TT medarbejdere kan have tendens tl at smtte af på andre områder og dermed med vrke tl nflaton va generelle lønstgnnger. God betaln sbalance Betalngsbalancen er udtryk for anmarks samlede udgfter forhold tl de samlede nd tægter overfor udlandet. V vl her behandle de løbende posters be tydnng. De løbende poster består afhandesbalan cen, der specelt dækker varehandelen mellem Danmark og udlandet, og af en række andre poster feks tjenester, renter, turstndtægter mv. Overskud på de løbende poster medfører først og fremmest, at v mndsker gælden tl udlandet og dermed sænker betalngen af renter. Desuden gver overskud på betalngsba lancen større handlefrhed tl at føre økono msk poltk med henblk på at opnå de andre økonomske mål. Normalt blver problemer med en negatv betalngsbalance bekæmpet med stramnngspohtk for at mndske mpor ten og øge konkurrenceevnen. Dette kan gve problemer på andre økonomske mål som vækst og beskæftgelse. Den danske gæld tl udlandet består både af offentlg gæld statsoblgatoner og prvat gæld. Gælden kan kun tlbagebeta les med udenlandsk valcta, og man kan der for kke blot opkræve ldt flere skatter og bruge danske kroner tl betalng afudlands gælden. Valutakctrsen kan have stor ndflydelse på betalngsbalancen, ford konkurrenceevnen drekte påvrkes, når kurserne ændres. Dan mark har mange år ført fastkurspoltk og kke foretaget selvstændge ændrnger af den danske krone. Udefrakommende ændrnger D IM IM (5 5». (5 17

12 r Tabel 1.. Betalngsbalancens løbende poster Ma. kr Iøbende poster: Varehandel(fob) -12 Søtransport 4 Rejser -1 øvrge tjenester 5 Overførsler tl og fra EU 2 Formuendkomster herunder renter -1 Andre løbende overførsler -2 Løbende poster alt Opgjort netto: Indtægter udgjfter Klde: Samfundsstatstk 22 f.eks US-dollat-s kan have stor betydnng på den danske konkurrenceevne. Man kan dskutere betydnngen af beta lngsbalancen for det enkelte land ndenfor EU området. Hvs Danmark på et tdspunkt går nd EURO-samarbejdet vl valutaaspektet forsvnde. Der fndes jo ngen målt balance mellem Sjælland og Jylland. Man kan også hævde, at den prvate del afgælden, som lgger på 5-1 ma, kke er et offentlgt problem. Fgur 1.4 Ud[andsgæld ag betangsbalatcens løbende poster pet.. af BN P. opgjoxt netto pct rq,) r- c, r-. ON U) r- - a, r N. r) r- N. N N N. Udlandsgæld - Klde: Samfundsstatstk 22 - Betalngsbalancens løbende poster 78

13 8 skatteplgtg - 8 Imdlertd vl betalngsbalancen, hvad enten der er målelg eller ej, altd være et udtryk for et områdes økonomsk stabltet og produk tonsevne. I Danmark kan man fnde forskelle mellem udvklngsområder med høj vækst og llle arbejdsløshed og stagnatonsområder hvor f.eks arbejdsløsheden er højere. I Italen er der meget stor forskel mellem nordtalen, som er blandt de mest expanderende vækstområder Europa og det fattge sydtahen. En sådan forskel ndenfor en stat medfører kke udlandsgæld fremmedvaluta, men er nærme re et spørgsmål om fordelng ndenfor staten. Rmelg fordelng Fordelngen afgoderne samfundet er måske det væsentlgste aspekt af økonomsk poltk. Det er også det mest poltske emne. Alle dan ske parter er enge om at føre en velfærdspol tk, men der er forskelle ønsket om udlgnng. De lberale, borgerlge parter accepterer en større ulghed end parterne tl venstre det poltske bllede socalstske og socalde mokratske parter. Indkomstskatterne tl staten er ndrettet efter det progressve prncp. Dvs at de højeste ndkomster betaler en højere procent nd komstskar. Dette betyder at,,de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Indkomstskat tl kommunerne sker efter proportonalskatteprncppet- alle ndkomstgrupper betaler samme procentdel skat. Her rammes alle ndkomster altså lgelgt uden udlgnng. Endelg betales en stor del af skatterne som moms og afgfter. Moms og afgfter har tendens tl at vende den tunge ende nedad. Opsparngen er mndre blandt de laveste nd komster og forbrugsmønstret gør, at de lave ste ndkomstgrupper betaler relatvt høje af gfter feks tobaksafgfter. På udgftssden er der både tendens tl ud lgnng feks gennem socale overførsler som dagpenge og kontanthjælp, men der er også tendens tl det modsatte, da velstående fam ler højere grad anvender det grats uddan nelsessystem og offentlgt støttede kulturtl bctd. Generelt kan man sge, at det er svært præ cst at fastlægge omfordelngen. Bl.a blver megen statstk baseret på oplysnnger skat tesystemet ndkomst, men nogle grupper kan være mere unøjagtge (5 ts Talel 1.4..JrdkomstfordeInn udvalgreand.e Belg. Danm. Tyskl. Græk. Span. Fran. t. Ital. Holl. øst. Port. Storbr. Nederste femtedel Næstnederste femtedel Mderste -- femtedel Næstoverste femtedel øverste femtedel Ialt Anm.: Tabellen vser, hvordan den samlede ndkomst er fordelt mellem rge og fattge. Det fremgår f.eks. at den fattgste femtedel afbefolknngen har 8 ¾ afden samlede ndkomst Belgen. Klde: Eurostat 19

14 Tabel 1.5 D.en offentlge&e orsomfoxdeende vrksomhed - og Husstandsndlcomst Samlet Overførs. ndkomst fra det 1cr. offentl. Indrekte Indkomst tlskud skat mv. fra det tl det offentl. offent. UnderlSO Andre Nettoskatter overførs. og af tl hus gfter standen $ demver Samtlge husstande Klde: Samfundsstatstk 22 fastsættelse afde reelle ndkomstforhold feks på grund aflempelge skatteregler, forbrug af egne produkter og måske egentlg skattesnyd (sort arbejde mm.). Yderlgere om dette emne fndes kaptlet om velfærdsstaten. Godt mljø Mljøet er stgende grad blevet nddraget økonomske målsætnnger. Som nævnt har stor vækst normalt en mljobelastende effekt. Påvrknngen på luft, vand og scndhed af for skellge stoffer har stgende opmærksomhed. Mljoaspektet nddrages mange beslut nnger og bla, er mljoafgfterne blevet for doblet løbet af9oerne og udgør nu næsten 1% afde samlede skatter. Desuden er mljøet blevet et mere poltsk spørgsmäl, det man enten kan betragte mljøforbedrng som en nødvendg sag eller som en relatv beslut nng, hvor der tages væsentlg hensyn tl ud gfterne. Balanceret budget Den samlede balance på de offentlge bctd getter har flere betydnnger. Offentlge bud getter er både statens - bctdgetter. 2 kommunernes Statens ndtægter er først og fremmest skatter og afgfter. Udgfter er lønnnger, forbrug (skolebø ger), overførsler ( pensoner mm.), renter og nvesternger (veje, broer mm). Den samlede balance kaldes DAU-saldo (drft, anlæg og Ldlåns-saldo) og er mål for balancen på statens budget. Det skal nævnes, at der også fndes andre mål for den offentl ge sektors balance, det man kan nddrage gældsætnng, kommuner, offentlge fonde mm. forskellg grad. Grundlæggende er det vgtgt at forstå, at det kke, som prvatokonomen, er nødven dgt at arbejde med balance et offentlg bctdget. Det kan gve særdeles god menng at have underskud på budgetterne flere år, hvs man ønsker at øge den økonomske ak tvtet ellek feks foretager store nvesternger, der først senere vl gve overskud. Også kkeøkonomske motver kan have stor ndflydel se på fastlæggelse af offentlge bcdgetter. Feks blev de offentlge budgetter den tyske økonom særdeles hårdt belastet med nte gratonen af det tdlgere DDR. Den samlede efterspørgsel er påvrket af balancen på de offentlge budgetter. Under skcd medfører øget økonomsk aktvtet mens overskud bremser den økonomske ak tvtet (se økonomsk poltk fnanspoltk).

15 Indtægter Tabel 6 Den offenthge.sekmrs ægte gfec Ma. kr Drftsndtægter Kaptalndtægter Indtægteralt Udgfter Drftsudgfter l<aptaludgfter Udgfter alt Drfts- og kaptaloverskud Drftsndtægter består hovedsagelgt af skatter og afgfter Drftsudgfter er sær lønudgfter, offentlgt vareforbrug og socale udgfter Kapta/ndtægter er Eeks.ndtægter fra statslge besddelser og formue. Kaptaludgfter er renteudgfter og nvesterngsudgfter tl broer, veje, skoler mm. Klde: Samfundsstatstk 22 fnansloven lægger en ramme for det kom mende års statslge ndtægter og udgfter. Der kan være poltske årsager tl at sgte mod budge±alance, det et lberal orenteret poltsk flertal, som udgangspunkt vl tlstræ be, at den offentlge sektor kke aktvt forstyr rer det prvate marked. Underbudgetterng kan dækkes med træk Natonalbanken (lade seddelpressen rulle) eller ved at tage lån, normalt va statsoblga toner. Sden 1994 har Danmark forplgtet sg overfor EU tl kke at dække underbudgette rng nd ved træk Natonalbanken. Derfor medfører underskud, at der oparbejdes en statsgæld tl købere af statsoblgatoner (pr vate, pensonsfonde, banker, forskrngssel skaber mv.). Afdrag og renter skal dækkes va skatter, så derfor er der uanset partfarve en vs enghed om at undgå at staten opbygger stor gæld. (. t t t t, to, Tabel 1.7 Qvfrskuddet på statens drfrs-aniægs- o.g udlånsbudget DAU-saldo ma. kr. -1,2-21,5 7,6 1,4 9,1,7 24, 12,7 11,1 DAU-saldo pct. afbnp -,1-2,,7 2,7,7 2, 1,8,9,8 I(lde: Budgetoversgt dverse årgange, Fnansmnsteret 21

16 Økonomïske sammenhænpe Ofte karakterseres den økonomske stuat on som høj- eller lavkonjunkcur. Økonomsk konjunktur er et samlet bllede af økonomens mange dele. Når man skal beskrve de økonomske konjunkturer hæfter man sg først fremmest ved den økonomske vækst, men også arbejdsløshed, mvesterngsrendens og forbrugsudvklng er med tl at vse kon junkturudvklngen. En grundlæggende forudsætnng for at konjunkturbegrebet gver menng er, at alle de økonomske forhold har en større eller mndre ndflydelse på hnanden. Der er sam menhæng csdvklngen. Man kan taler om fre faser: 1. Opgangskonjunktur, der er præget af st gende vækst, faldende arbejdsløshed og stor nvesterngslyst. 2. Højkonjunktur, der er karakterseret ved lav eller ngen arbejdsløshed, høj forbrugs tlbøjelghed, stgende nflaton, tendens tl stagnaton nvesternger og vækst og evt, problemer med betalngsbalancen.. Nedgangskonjunktur: høj nflaton, lavt nvesterngsntveau, faldende vækstrate, begyndende arbejdsløshed. 4. Lavkonjunktur der kendes ved lav vækst, høj arbejdsløshed, faldende forbrug, fal dende nflaton og stagnerende nveste rngslyst. Fgur l..s En konjunkwrbølge Produkton I I I opgang høj nedgang lav opgang *ld Fase 7: opgangskonjunktur: stærk vækst, faldende arbejdsløshed, høj nvesterng, begyndende nflaton Fase 2: højkonjunktur: stagnerende høj vækst, stgende/høj nflaton, flaskehalsproblemer/mangel på arbejdskraft, stagnerende nvesterng Fase : nedgangskonjunktur: Høj nflaton, faldende nvesterng, begyndende arbejdsløshed, lavere forbrug Fase 4: lavkonjunktur: lav vækst, arbejdsløshed, lav nflaton, rnge nvesterng 22

17 vl Hvorfor svnger konjunkturerne? Det er vgtgt at forstå, at de forskellge dele af økonomen påvrker hnanden. Nogle fak torer er konjunkturdæmpende og andre for stærkende. Infatonær fortrængnng Én forklarng fndes,,nflatonær fortræng nng. Dvs, at nflatonen fortrænger væksten. Den høje nflaton under højkonjunkturen fordyrer varerne og dæmper dermed efter spørgslen. Desuden medfører nflatonen, at renten stger og nvesterngerne derfor falder. Alt dette vrker dæmpende på den økonom ske udvklng, og man går nd en nedgangs konjunktur. Inflatonen dæmpes langsom mere end væksten og først under lavkonjunk turen opstår der lav nflaton. Den lave nflaton kan så være gangsætter tl nye nvesternger, ford det blver rentemæs sgt bllgt at nvestere. Det kræver dog, at nvestorerne har forventnnger om at kunne afsætte deres varer fremtden. Den lave rente vl påvrke opsparngstlbøjelgheden, da det kke er så fordelagtgt at spare op. Dermed kan opstå en forbrugsstgnng. Dette er så ndgangen tl en opgangskon junktur med relatv lav nflaton og stgende vækst. Opsparngsparadoks Der er mange faktorer, der kan påvrke kon junktursvngnngerne. Det såkaldte,,opspa rngparadoks er et eksempel på en psykolo gsk påvrknng. Ved starten på en nedgangs konjunktur vl husholdnngerne ofte blve forsgtge med deres forbrug. Man vl øge op sparngen for at gemme tl,,dårlgere tder. Dette forstærker nedgangen, ford det falden de forbrug bremser nvesterngerne og vækst og forøger arbejdsløsheden. Der opstår kon junkturarbejdsløshed. Den automatske budgetreakton,,den automatske budgetreakton er en tredje faktor. I et samfund som det danske med en relatv stor offentlg sektor den offentlge sektors ndflydelse på konjunktu rerne automatsk dæmpe udsvngene. Under en nedgangskonjunktur vl arbejdsløsheden stge. Dette vl udløse offentlge tlskud tl dagpenge tl de arbejdsløse og dermed dæm pe den efterspørgselsnedgang, der normalt følger af den stgende arbejdsløshed. Den of fentlge sektor vl pumpe penge ud den pr vate sektor, hvlket vl gve forbrug og med vrke tl stablserng af efterspørgslen og op bremsnng afkonjunkturnedgangen. Endelg påvrkes konjunktursvngnnger af økonomsk poltk. Dette vender v tlbage tl senere. Idetfolgende vsesforskellge sammenhænge mellem dele afokonomen. Hvordan spredes økonomske ændrnger? Hvor kraftge er vrknngerne afokonomske forandrnger et sted kredslobet? Det økonomske kredsløb En vgtg forudsætnng for at forstå sammen hængen økonomen er forståelse af det øko nomske kredsløb. Pengene lgger sjældent stlle ret længe ad gangen. For det første skal v se på, hvem der modtager, og hvem der af leverer penge. Desuden skal v se, hvorledes de forskellge aktøre påvrker hnanden. Endelg vl v vse den gensdge afhængghed. økonomen er hele tden under forandrng, ford en ændrng et sted hurtgt eller lang somt vl påvrke resten af kredsløbet. Det smple kredsløb Det smpleste kredsløb er mellem vrksom hederne (dem der fremstller varer) og hus holdnngerne (dem, der køber varer butk kerne). 1 I?, Q D t, (t p, (t 2

18 løn For Egur..% Detsmp]ekredsIh - Varet - Forbrugsudgfter 7 Produkton v Husholdnnger Pengekredsløbet Vatekredslobet Overskud og Ion Arbejdskraft og kaptal ÄI L Vrksomheden får sn ndtjenng udgfter tl vareprsen husholdnngerne. for Forbrugs at levere varer tl V kan det smple kredsløb se, at de to ak rører er afhængge afhnanden. Hvs hushold nngerne undlader at bruge ndkomst tl varekøb, forsvnder vrksomhedens omsætnng og fortjeneste. Hvs vrksomheden mster sn ndtjenng, vl der kke være arbejde tl hus holdnngerne, der således mster ndkomst. Det lukkede kredsløb Kredsløbet ndehotder flere funktoner end vrksomhed og husholdnng. To vgtge funk toner er,,det offentlge (staten, amter og kommuner) og pengensttutterne. Det offentlge får penge Fra ndbetalte skat ter og afgfter og bruger penge pä Husholdnngerne får løn for at arbejde hos vrksomhederne. Vrksornt-ederne får penge ne tlbage fra forbrugeren som betalng for varer. Se fgur 1.6. Husholdnngerne får ndkomst som modydelse at arbejde vrksomheden. 1. offentlgt forbrug (feks. undervsnng, transport, hosptaler mm.). 2. overførsler (pensoner, dagpenge, kontanthjælp mm.).. offentlge nvesternger (bygnng afveje, broer, skoler mm.). Fgur 1.7 Det lukkede kredsløb Pengensttutter Tl nvesterng Varer (7 Forbrugsudgfter Husholdnnger Det offentlge -]---- Overskud og Ion Arbejdskraft og kaptal Pengekredsløbet Varekredsløbet 24

19 Fgur 1.8 Det åbne kredsløb Udlandet Eksport Import Pengensttutter - TH nvesterng Varer Opsparng Offentlge tjenesteydelser Forbrugsudgfter Skatter og afgfter V 1odukton v Det offenti - HushoIdnIner.\ ) D ø Overskud og løn Pengelcredsløbet Varekredsløbet Arbejdskraft og kaptal ø Pengensttcttterne får penge fra opspa rng sær fra lønmodtagerne og udlåner feks penge tl forbrug (køb af bler, huse mm.) og tl vrksomhedernes nvesterng (bygnnger, maskner, lastbler m.m.). Pengensttutternes ndkomst er hovedsagelg renter og gebyrer. Pengensttuttets forretnng består, at udlåne pengene tl en højere rente end der skal gves tl de, der sparer op pengensttuttet forskellen kaldes rentemargnalen. Det åbne kredsløb Et åbent kredsløb nddrager udlandet. Dan skerne køber og sælger varer tl udlandet. V rejser tl udlandet som turster og forretnngsrejsende, hvor v bruger penge. Der kommer udenlandske turster og forretnngsrejsende tl Danmark og lægger penge her. Det særlge er, at pengestrommene mellem Danmark og udlandet foregår valuta, dvs, udenlandske pengeenheder som dollars, svenske kroner, engelske pund, euro osv. Natonalbanken kan ved opgørelse af valuta-beholdnngen, se om pengene går ud af Danmark eller nd Dan mark. Der er en meget lvlg trafk af penge over grænserne Europa. Især nden for EU-lande ne, hvor der er fr bevægelghed for varer, ar bejdskraft og kaptal (,,det ndre marked ). Der er stor forskel på forskellge forbrugs og nvesterngsområders mportkvorer dvs. den andel afdet samlede forbrug og nveste rng, der hentes udlande (mport). Mere end 2% af det almndelge prvate forbrug består af udenlandske varer, mens over 5% afnve sternger naskner og nventar er udenland ske varer. Multplkatorer Hvs du modtager en lonstgnng, kan du vælge at bruge den på forbrug af danske varer, forbrug af udenlandske varer eller øge dn op sparng. Hvs du vælger at købe danske varer 25

20 den på feks. dn kosk, vl du gve dn ndkomst stgnng vdere tl koskejeren. Koskejerens ndkomsrstgnng kan sâ rulle vdere kreds løbet. Hvs du bruger ndkomstsrgnngen tl opsparng eller tl udenlandske varer, vl nd komststgnngen kke løbe vdere det danske kredsløb. I kredsløbet kan v se, hvorledes sammen hængende er koblet tl hnanden. Hvs v skal kkke nærmere på storrelsen afpcfvrknngen skal v nddrage muttplkaroreffekten. Hvs ndkomsten hos husholdnnger øges feks pä grund af højere penson eller flere arbejde, vl denne ndkomstforøgelse sprede sg va det økonomske kredsløb. Husholdnn ger anvender ndkomstforøgelsen tl Forbrug af danske og udenlandske varer, skat og op sparng. V ser bort fra skatten og forestller os føl gende mønster. Danske varer (forbrcg) 5% Udenlandske (mport) 4% Opsparng 1% forbruger af danske varer blver tl ndkomst for en anden dansk husholdnng. Den ndtje nng vrksomheden modtager fra forbrugerne går tl lønnnger tl vrksomhedens ansatte, overskud tl ejerne, råvarer mm. En del går vdere som mport. Det gælder f.eks. når man køber bl. Det gor man en dansk vrksomhed, hos automoblforhandle ren, men srorsreparren afudgften går vdere tl udlandet. Importen blver tt ndkomst ctdlandet, hvor der så kan skabes multplkatoreffekr. Opsparngen lægges banken og blver kke tl ndkomst for andre. Hvs v Forstller os at alle danske hushold nnger har samme anvendelsesmonster for en ndkomststgnng kan v se multplkator effekten - samlede ndkomstvrknng samfundet - dagrammet: Fgur 1.9 M.uIt[pkamr n Multplkatoreffekt ma. (prmær ndkomstforøgelse) Det mndsker multplkatoreffekten, hvs husholdnngerne sætter pengene banken eller vælger udenlandske varer. Hvs v havde haft skattebetalng med vlle derumddelbarthave mndsket multplkator effekten, men det afhænger naturlgvs af om staten bruger pengene eller sparer dem op. Accelerator 4 Opsparng Forbrug1 Import (1%) (5%) (4%) 1 mo. 4 5 mo. 4 mo. Td /1 5 mo. 2SOmo. /1 2 mo. 25 mo. 125 mo. 1 mo. o.s.v. Sluteffekt 2 ma. øget ndkomst Acceleratoreffekten er den afledede effekt på nvesterngerne, når der sker en forbrugsfor ogelse. Det nteressante ved acceleratoreffekten er, at en mndre eftersporgselsstgnng efter forbrug kan have meget kraftge vrknnger på nvesterngerne. 1. V ser her bort fra den del afforbruget, der går tl afgfter. r 26

21 fnans kcsen Den 15. september 28 gk den store amerkanske nvesterngsbank Lehman Brothers konkurs, mens den amerkanske natonalbank og fnansmnsteret så pas svt tl. Banken havde været dybt nvolve ret køb og salg af tvvlsomme fnanspro dukter. Det var starten på den første glo bale fnanskrse hstoren. Den fulgte oven på nogle år med forrygende økono msk vækst over hele verden. Bankkrakket blev både startskuddet tl og symbolet på den krse, der de kom mende år ramte hele verden. Poltkerne måtte støtte den betrængte fnanssektor med,,rednngspakker, og den poltske holdnng skftede: Ud med de fre mar kedskræfter, nd med en aktv penge- og fnanspoltk. Trods krsen kunne v stadg stkke Dankortet hæveautomaten og få penge udbetalt. Sådan var det dog kke alle vegne. I oktober måned 28 var det slut med at bruge danske kredtkort Island. Offcelt hed det, at slandske banker kke længere kunne få penge fra danske banker, reelt var det nok en følge af den voldsomme krse Island. Hu hej hvor det gk Næsten alle verdens lande havde økono msk vækst. 2/ af verdens lande havde en vækst på over fre procent om året. Allge vel var der næsten ngen nflaton. Verdens poltkere var holdt op med at bekymre sg om økonomen. Den amerkanske natonal bank federal Reserve havde sat renten ned tl næsten. Der var forbrugs- og bolgfest. 127

22 kke sær end :1 Det var både den amerkanske stat og den amerkanske forbruger, der stftede gæld. Renten var meget lav og lokkede lgefrem tl at optage lån. Ofte foregk det ved hjælp af gearng: Man lånte penge for at kunne spekulere. Amerkanerne havde lgeledes fået et kæmpestort underskud på betalngsbalan cen. Hvert år mporterede de flere varer fra udlandet Kna de eksporterede. De amerkanske dollars vendte dog tlbage tl USA form af lnesske nvesternger. Penge var der altså nok af, selv om det kke længere var amerkanernes egne. Den lave rente og bankernes udlånsfest bdrog tl en følelse af, at økonomen kun kunne gå fremad. Det offentlge tlsyn med fnans sektoren var sat helt ud af drft. De amerkanske banker og realkredtnsttutoner gav stadg større bolglån tl folk, der kke var stand tl at tlbagebetale lånet. Det var mdlertd kke noget pro blem, for så kunne de optage et nyt bolgt I De store vrksomheders årsregnskaber var bedre end nogensnde mndst ban kerne havde fantastske resultater. Bank drektørerne fk mllonstore bonusser alt efter, hvor mange penge de lånte ud. Sden l98 erne var der overalt verden sket en lberalserng af pengevæsenet, lge fra de europæske landes beslutnng om det ndre marked med fr bevægelghed for varer og kaptalbevægelser tl Verdensban kens anbefalng af, at ulandenes regernger skulle holde fngrene fra markedet. Faresgnaler Verdens poltske ledere og natonalbank drektører så stort på en række faresgnaler. Bolgboblen voksede kke mndst USA, hvor det var nemt at få bolglån. Der var jo rgelgt med penge takket være stadgt mere komplekse fnansprodukter. Gælden voksede og voksede. Den amerkanske stornvestor Warren Buffett sammenlgnede stuatonen med et eventyr:,,succeseo er ldt lge som Askepots bal på slottet. Fyrene ser bare bedre og bedre ud, muskken klnger stadg smukkere, det blver bare sjovere og sjovere, og man tæn ker: Hvorfor fanden skulle jeg gå kvart tolv? Jeg går bare to mnutter tolv. Men prcjblemet er, at der kke er noget ur på væg gen. Og alle tænker, at de bare går, når den er to mnutter tolv. 27 V ndleder dette kaptel med en ganske kort gennemgang af årsagerne tl fnans krsen, og derefter ser v på det nternato nale økonomske systems hstore og nu værende globale struktur. Dernæst gen nemgår v mere grundgt årsagerne tl kr sen og gør status. Kaptlet slutter med en 27. Weekendavsen vurderng af, om natonale løsnnger eller nternatonale løsnnger er vejen frem. Krsens årsager snapshot Man kan skelne mellem krsens bagvedlggende årsager og de drekte udløsende årsager. Tl de sdste hører de store bonusordnnger, som bankfolk fk for at formd le lån. Altså grådghed. Men hvordan kunne det gå så galt? havde en amerkansk forretnngs mand hængt et statsgældsur, The Natonal Debt Clock, op på en bygnng på Tmes Square New York. Den amerkanske statsgæld var dengang 2,7 blloner dollars. I 28 var der kke længere cfre nok på uret. Den elektronske tæller rundede den. september 28 1 blloner dollars. Den amerkanske stats gæld var altså ved at løbe løbsk. 128 Kaptel 7

23 lge altså for lån, ndtl huset var belånt op over skor stenen. Den 7. september 28 begyndte bobler ne at brste. Staten måtte redde to realkre dtnsttutoner, der havde lånt for mange penge ud, og ugen efter gk en af de store banker, Lehman Brothers, konkurs. Snart turde bankerne kke længere låne penge tl hnanden, og krsen bredte sg tl resten af verden. Flere af verdens største nvesterngsselskaber og banker gk kon kurs. Det nternatonale kaptalmarked brød sammen. De fleste poltkere tror kke længere, at markedet er stand tl at regulere sg selv. Hvem har skylden? Bankerne, der lånte penge ud, eller dem der lånte penge og kke kunne betale tlbage fra ejendoms spekulanten tl den llle mand, der blev fyret og kke kunne betale gælden på blen, eller de regerngskontorer, der skulle have holdt øje med bankerne og den økonom ske udvklng? Det begyndte man at skændes om over hele verden, og mens bredte krsen sg fra Wall Street tl Man Street, altså fra fnans markederne New York tl almndelge mennesker, og fra et være en flnanskrse tl at være en økonomsk krse. I 29 gk verden recesson. Produktonen og ver denshandelen faldt. Men hvordan kunne dette lade sg gøre? Hvordan kunn nogle af verdens største banker krakke, ford nogen husejere USA kke kunne betale afdrag på deres gæld? Det ser v nærmere på ldt senere. Først vl v gennemgå det nternatonale økonom ske system. Fra ernes krse tl dag I oktober måned 1929 begyndte aktekur serne New York pludselg at falde. På mndre end to måneder var kurserne halve ret, og man begyndte at tale om krakket på Wall Street. Aktekurserne fortsatte med at falde tre år. Først 192 fk man stoppet kursfaldet. På det tdspunkt havde børskrakket for længst bredt sg tl den realøkonomske sektor, altså tl vrksom hederne. Produktonen gk stå og med arbejderne blev fyret. Dernæst bredte den økonomske krse sg tl en poltsk krse al fald Europa. Nazsmen og fascs men udnyttede utlfredsheden. Under krsen l9oerne foreslog øko nomen John Maynard Keynes at staten skulle underbudgettere bruge flere penge end den fk nd skatter at st mulere økonomen. Indtl da havde økono mer været enge om, at staten skulle balan cere st budget uanset konjunkturstua tonen. Langsomt erkendte poltkerne, at en Stor del af problemerne sær USA og se nere Europa skyldtes, at man kke greb nd. Produktonen faldt, arbejdsløsheden voksede og banker gk konkurs. Det gav store problemer, for når en bank går kon kurs, kan dens kunder kke låne penge, og kredtten forsvnder. Så ophører nye nvesternger og endnu flere blver arbejds løse. En ond crkel. Derfor foreslog Keynes, at staten en sådan depresson skulle føre en ekspansv fnanspoltk, dvs, begynde at pumpe pen ge ud kredsløbet, hvad enten det var tl nvesternger eller forbrug. Da der endelg kom gang offentlge nvesternger, be gyndte krsen så småt at lette. I Danmark byggede man både Lllebæltsbro og Stor strømsbro. Bretton Woods Under anden verdenskrg kom der på grund af rustnngsndustren gang produktonen, men tl gengæld brød det nternatonale økonomske System sammen. Allerede 1944 vedtog 42 af verdens lande den llle Fnanskrsen 129

24 amerkanske by Bretton Woods et nyt n ternatonalt valutasystem. I Bretton Woods besluttede man At landene skulle have faste valutakur ser over for hnanden for at lette hande len. Det foregk rent praktsk ved, at alle valutaer blev bundet tl den amer kanske dollars. Den danske valuta blev fx fastsat tl dollar = 7,5 kroner. At dollaren tl gengæld skulle være bun det tl en bestemt gudværd svarende tl 5 dollars pr. ounce, således at man altd kunne veksle dollars tl guld. USA havde svulmende gudlagre fort Knox. At oprette et kredtsystem, således at lande, der kom valutavanskelgheder, kunne trække på systemet. Et land fk altså ret tl at hente fremmed valuta den nyoprettede Internatonal Mona tary Fund, IMP. Bretton Woods kom dog kun tl at gælde for en del af verden. Hele østblokken deltog kke. Allgevel må man se Bretton Woods som et eksempel på en dealstsk tanke gang (se kaptel 1), hvor man nternatonalt samarbejder for at forøge den samlede vel stand stedet for at bekrge hnanden. Syste met holdt tl 197 erne. På det tdspunkt havde USA fået så stor gæld tl andre lande, at såfremt dsse kredtorer vlle veksle de res dollars tl guld, var der slet kke guld barrer nok de amerkanske lagre. Så begyndte en mere rodet td. USA,,gk fra guldet, hvlket betød, at USA kke længere vlle garantere en bestemt guldværd for dollars. De forskellge landes va lutaer begyndte at,,fyde forhold tl hn anden. Det vl sge at prsen på en bestemt valuta blev afgjort af den daglge handel med valutaen, altså udbud og efterspørgsel. Hvs der fx var stor efterspørgsel efter det engelske pund samtdg med, at mange vlle af med danske kroner, faldt kronen værd forhold tl engelske pund. Det skabte uskkerhed blandt mportører og ekspor tører af varer. Men det satte også gang en enorm spekulatv valutahandel, hvor der blev tjent og tabt formuer. Tl sdst fk BU nok og ndførte en fælles valuta, euroen, så der al fald var ro om valutaerne de BUlande, der deltog samarbejdet. Danmark havde to folkeafstemnnger om dette va lutasamarbejde, men begge gange stemte danskerne nej tl en fælles valuta. I stedet besluttede Folketnget, at man prakss vlle følge euroen, altså skre at den dan ske krone altd havde samme værd for hold tl enroen, nemlg 7,5 kroner = euro. Det økonomske system dag Hvs v betragter verden fra oven, ser v strømme af varer og nvesternger form af fabrkker og maskner flyde mellem ver dens lande. Verdenshandelen er sden anden verdenskrg steget betydelgt som andel af verdens BNP. Med andre ord kommer flere og flere af de varer, v køber, fra udlandet. Multnatonale selskaber tegner sg for 25 pct. af verdensproduktonen. Det er vrk somheder, der nvesterer og producerer Verdenshandelen opgjort som eksport ma. $, løbende prser Pr Udenlandske drekte nveste rnger ma. $, løbende prser Klde: UNCTAD 1 Kaptel 7

25 -. I,.,. 4rIf, F r74 ø , Den effektve og bllge contanerfragt har været med tl at forøge vetdenshandelen. Her er det contanerhavnen Barcelona. flere lande. De udenlandske nvesternger, foregn drect nvestments, er lgeledes vokset voldsomt. Næsten en tredjedel af nvesterngerne går tl ulande, blandt an det på grund af lave lønnnger. Det er altså verdenshandelen og de multnatonale selskaber, der har skabt globalserngen. Men der er også kommet nye aktorer, bl.a. knesske og arabske nvestorer. USA har fået et enormt betalngsbalan ceunderskud over for Kna, ford den ame rkanske mport fra Kna er langt større end eksporten tl Kna. Kneserne har derfor op bygget meget store valutareserver dollars. USA har lgeledes et stort betalngsbalan ceunderskud over for en række olelande, hvlket har skabt enorme dollarformuer Den Arabske Golf. Mange af dsse formuer er samlet statslge kaptallonde. På engelsk hedder de Soveregn Wealth funds. fondene har nvesteret store beløb amerkanske ban ker og amerkanske oblgatoner. Det har skabt pengergelghed USA, og derfor er den amerkanske rente faldet. Rentefaldet har gjort det nemt og bllgt at låne penge, og det har ført tl et endnu større forbrug. Det er altså Kna og en række olelande, der har fnanseret en del af det amerkanske overforbrug. De knesske statsfonde har en værd af 727 ma. dollars, og alene statsfonden Abu Dhab råder over 655 ma. dollars.28 Men det er kun de statslge fonde. Der er også prvate kaptalfonde. D fleste store vrksomheder er akte selskaber. Deres akter handles på børsen. Køberne er ofte prvate kaptalfonde, der har fået penge af rge nvestorer tl at spe kulere for. Kaptalfondene er kke nteres seret almndelg aktehandel. De ønsker at erhverve så mange akter, at de får kon trol over selskabet. Når de har fået akte majorteten et selskab, afnoterer de ofte selskabet på børsen. 28. Pernlle Brammng: Weekendavsen 4/9 29. Fnanskrsen 1 1

26 Som regel er kaptalfonden nødt tl at låne penge for at kunne foretage store opkøb. Der kan være tale om meget store beløb. I 25 købte fem kaptalfonde TDC for 76 ma. kroner. Den største vrksom hedshandel Danmark. Når en fond har købt et selskab, går den straks gang med at slanke selskabet og sælge nogle af selskabets mest proftable afdelnger for på den måde at skaffe mdler tl at betale fondens kredtorer. Det er en rskabel forretnng, for hvs selskabet kla rer sg mndre godt, kan det være svært at frasælge bdderne. Kaptalfondenes transaktoner er med tl at puste selskabernes værd op og gøre handel med selskaber langt mere ugen nemskuelg end den almndelge aktehandel. Handel med sel skaber er en anden pengestrøm end den, v omtalte forbndelse med varekob og nveste rnger nye fabrk ker. V kan skelne mellem produktv kaptal og spekula tv kaptal. I de før 5t? år efter anden vdrdenskrg var der restrktoner nod at bruge udenlandsk valuta tl mport af varer. Dsse restrk toner forsvandt, men det var stadg svært at nd- og ud føre valuta tl andre formål, selv tl pro duktve nveste rnger udlandet. I 197 erne og 198 erne forsvandt dsse restrktoner. Og så tog spekulatonerne fart. Det kom tl at handle om at tjene penge på renter, valutakursændrnger og kursgevnster. Tre markedet Illustraton: Kevn Kal Kallaugher, The Economst V kan udsklle tre markeder for denne spekulatve kaptal: pengemarkedet, valutamarkedet og værdpaprmarkedet. Det er globale markeder, der fungerer 24 tmer døgnet. Selv mdt om natten er der lys de store danske bankers markedsafdelnger, hvor dealerne handler på de markeder, der er åbne. Om aftenen er det det amerkanske marked, og ud på natten åbner de asatske markeder. 12 Kaptel 7

27 er Fgur 5.1. Valutasbjerget Pengemarkedet er et marked mellem kommercelle banker og natonalbanker over hele verden. De låner konstant af hn anden, ford nogle banker har overskud af lkvdtet og andre har mangel på lkvd tet. Ofte løber den slags lån kun ganske få dage. Valutamarkedet er køb og salg af valu ta. I 27 undersøgte natonalbanker hele verden valutamarkedet og nåede frem tl, at der daglgt handles valuta for.2 m larder dollars, eller 19.7 mllarder kro ner. Det er 1 gange mere end det danske BNP. Omsætnngen af valuta er globalt fordoblet på 12 år. Valutahandelen har to formål. Eksportører og mportører af varer har brug for at kunne veksle penge for at kunne handle med hnandbn. Desuden kan eksportører og mportører afdække r skoen ved at handle valuta på forhånd. For eksempel kan en mportør købe valuta nu, selv om han først skal betale for varer ne om tre måneder. Så ved han nøjagtg, hvad handelen koster. Det tredje formål og det gælder langt størstedelen af hande len ren spekulaton. Værdpaprmarkedet er handel med akter og oblgatoner. Bag akterne står en vrksomhed, der udsteder akterne, og bag oblgatonerne står et reallaedtnst tut eller en stat, der sælger oblgatoner for at kunne fnansere bolger eller offentlge udgfter. Men det er kun toppen af sbjer get. Der er to formål med værdpaprmar kedet. Det ene formål er at skaffe kaptal. Det andet formål er spekulaton. Dervater Parallelt med den,,almndelge penge handel, valutahandel og værdpaprhandel udvklede der sg et større og større marked for nye fnanselle produkter, blandt andet dervater. Dervater kender v fra handel med rå varer. Dervat betyder,,afedt. Det er alt så et fnanselt produkt eller nstrument, der er afedt af noget andet, nemlg et bag vedlggende aktv som ole eller hvede. Oprndelg var det da også råvareprodu center, der,,forskrede sg mod kommen de prsfald, og råvarekøbere der forskrede sg mod kommende prsstgnnger. Ban kerne kalder det sprednng og afdæknng af rsko. Hvs et oleselskab overvejer at bruge mllarder på at øge produktonen et felt, eller en landmand overvejer at tlså flere marker med hvede, er det rart på forhånd at vde, hvad man får for olen eller hve den. Man ndgår en futura, der er en af tale om at sælge en vs mængde tl en bestemt prs fremtden, fx 6 måneder fremme. Modparten påtager sg at købe olen eller hveden tl den aftalte prs om seks måneder. Han skal selvfølgelg have et salær for at påtage sg denne rsko. Men det kan jo meget vel være, at hvedeprsen er steget løbet af de seks måneder. Så kan modparten sælge hveden med for tjeneste. Helt konkret er der altså tale om en kontrakt mellem to parter om, at penge skal skfte hænder på en fastlagt dag Fnanskrsen 1

28 eller og fx fremtden. Kontrakten afhænger af udvk ungen af de bagvedlggende produkter fx prsen på råvarer, rentesatser, valutakurser og aktendeks. Dsse kontrakter kan løbe fra et par uger og op tl adskllge år. Der foregår dag en lvlg spekulaton sådanne futures-kontrakter, som v kalder dervater. Udbyttet er forskellen mellem den faktske prs og den aftalte prs futu ren. Handelen foregår blandt andet gennem hedgefonde, der handler med sådanne frem tdge mulgheder for at tjene penge vl sge varm luft. Dsse fonde kan tjene nogle enorme formuer Problemet med dsse kontrakter er, at lde enorme tab. hvs parterne kke har stllet en økonomsk garant for at kunne betale, så afhænger handelen af parternes kredtværdghed. Man kan jo ndvende, at der bag futuren befnder sg en skbsladnng hvede eller ole, som skal skfte hænder, altså et realt produkt. Men ofte handles en sådan future en mængde gange undervejs. Hver gang den handles, bogfører køber og sælger futuren st regnskab, men der er jo tale om frem tdge gevnster eller tab. Som en kommen tator skrev, er det vgtgt at huske, at der kke er,,rgtge penge crkulaton, men kun et potentelt krav på penge. Der er også andre dervater. Hvs en famle opfører et hus, kan de,,låse renten fast banken. Når de nogle måneder se nere skal optage et realkredtlån, ved de på forhånd, hvad renten vl være. Banken tager sg betalt for at løbe rskoen. Det teknske navn for den transakton er kredtdervat, eller Credt Default Swap. Det er altså en slags forskrng, hvor rskoen på et lån overlades tl mere rskovllge nvestorer mod betalng. V kan altså konkludere, at det fnan selle system dag dels er ugennemskue lgt, og at det hver dag flytter rundt på enorme pengesummer. Krsens årsager detaljer De senere år har der været flere alvorlge fnanselle krser sprang en bolgboble Østen, og mange asatske valutaer mstede en stor del af deres værd. I 2 1 raslede t-selskabernes aktekurser ned, og mange vrksomheder måtte dreje nøg len om. Begge krser skyldtes, at økonomerne havde boomet flere år, men der var trods alt kun lcrse en enkelt verdensdel, Asen, og et enkelt erhverv, t, og krserne drev hurtgt over. Den fnanselle krse, der startede 28, var den første globale krse, der omfattede alle verdensdele og alle sektorer. To danske økonomer, der har skrevet en bog om krsen, kalder krsens årsager for den perfekte storm.29 Navnet kommer fra en storm, der 1991 ramte den amerkan ske østkyst. De op tl meter høje bølger skyldtes, at tre storme mødtes tl en kæmpe storm. Fnanskrsen skyldes således 1. de globale ubalancer og fejlslagen ma kroøkonomsk poltk, hvor man bare lod stå tl, 2. de uoverskuelge fnanselle produkter dervater) og store bonusser tl de bankfolk, de lånte flest penge ud,. de manglende ndgreb fra regernger og natona banker over for fnanssektoren. USA s økonom Sden l98 erne havde USA akkumuleret en stadg større udlandsgæld, hvlket md lertd aldrg fk de amerkanske poltkere tl at ændre poltk eller forbrugerne tl at ændre vaner. Så længe den amerkanske dollar var verdens reservevaluta, var det nemt at købe varer andre lande Kna betale med de grønne dollarsedler. 29. Jesper Berg og Morten Bech: Fnansernes fald, 29 I 4 Kaptel 7

29 Derfor greb den amerkanske regerng kke nd med en stram fnanspoltk, der kunne have bremset forbrugsfesten, Den amerkanske natonalbank kunne have hævet rente for at gøre det dyrere at låne penge, men det gjorde banken kke tværtmod. Efter t-krsen, der USA blev kaldt dotcom-krsen, og terrorangrebet på World Trade Center sænkede Federal Re serve sn udlånsrente tl procent. Det be tød, at almndelge banker kunne låne pen ge tl næsten ngen rente og låne pengene vdere tl kunderne. For at holde den øko nomske højkonjunktur ved lge fastholdt Federal Reserve den lave rente. Det førte tl, at bolgboblen blev større og større. De asatske lande leverede mange af forbrugsvarerne tl Vesten og sær USA. De asatske landes egne forbrugere var tlbageholdende og sparede for meget op. Det førte tl en global ubalance mellem dem, der forbrugte, og dem der produce rede. Det amerkanske betalngsbalanceunderskud var 2$ på 71 ma. dollars og den samlede udlandsgæld på ma. dollars. Det var på længere sgt en uholdbar stuaton, for hvad skulle de as atske lande stlle op med de svulmende valutareserver? De udenlandske kaptal fonde pumpede ganske vst konstant dol lars tlbage det amerkanske kredsløb, men det bdrog kun tl pengergelgheden og den lave rent. Da væksten buldrede af sted, skulle Federal Reserve have øget renten. Men hvorfor gjorde banken kke noget? Den makrookonomske forklarng er, at det gennem mange år var lykkedes at styre uden om store krser. Der opstod et begreb new economcs som kan oversættes tl krseft økonom. Det lykkedes nemlg at skabe økonomsk vækst uden, at nfla tonen voksede, kun bolgprser og aktekurser steg. Inflaton er ellers noget, der får fnansmnstre og natonalbankdrek tører tl at reagere med restrktv fnans poltk og pengepoltk. Bag denne lassez fare-holdnng lgger en neo-klassslc (nylberalstsk) økonomsk teor, der modsætnng tl Keynes antager, at alle aktører er ratonelle (nyttemaksme rende), og at økonomen tl enhver td er lgevægt med fuld beskæftgelse og maks mal produkton, og at det er markedskræf terne, der skaber denne lgevægt. Bobler, oleprser, grådghed og manglende kontrol V vender os nu mod mkroøkonomske årsager tl krsen og tager på en rundtur tl amerkanske bolgejere, olelande, speku lanter og uden for banksektoren og halv sovende fnanstlsyn. Fnanskrsens udløsende faktor var bolgboblen USA. Amerkanerne optager lge som danskerne lån et realkredtnst tut for at kunne købe en bolg. De kan også lgesom danske bolgejere belåne deres frværd. I Danmark er der mdlertd strenge regler for, hvor meget man kan låne. Det var der kke USA. Her tlbød realkredtnsttutterne at belåne bolgen helt op tl skorstenen. Mange bolgejere brugte lånene tl forbrug, og når der kke var flere penge, optog de et nyt lån. Dsse meget rskable lån kaldes subprme-ldn. Når realkredtn sttuttet havde ydet en række l4, bund tede de lånene sammen og vderesolgte dem hurtgst mulgt. Hvs en dansk bank købte et bundt subprmelån, overtog ban ken rskoen for, at de amerkanske hus ejere kke kunne betale. De danske realkredtnsttutter behol der ansvaret for lånene. Derfor har de en nteresse at være nøjeregnende med at ud stede lån. Derfor kom ngen af de danske nsttutter vanskelgheder under den f nanselle krse. Fnanskrsen 15

30 ttt 1 so 4Z4O Hus tl salg Los Angeles, februar 21. I 27 kunne alle se, at systemet var ved at løbe løbsk. Husejerne USA kunne plud selg kke få nye lån, og samtdg skulle de betale mere for at afkøle og opvarme deres huse på grund af de skyhøje oleprser og så kunne de kke tlbagebetale de gamle lån. Resultatet blev, at flere amerkanske real kredtnsttutter kom vanskelgheder. Den amerkanske stat måtte starten af september 28 natonalsere de to største kredtnsttutter for, at hele systemet kke skulle bryde sammen. Ugen efter september den 15. gk den amerkanske nveste rngsbank Lehman Brothers konkurs. De øvrge store nvesterngsbanker undgk med nød og næpe at lde samme skæbne. Inve sterngsbankerne var kke almndelge ban ker for ud- og ndlån, men banker der spe kulerede for folks penge. Den amerkanske natonalbank Federal Reserve havde en stor del af skylden, ford den havde sat renten ned, s det blev endnu bllgere at spekulere dervater. 1jun 28, da krsen stod for døren, var den samlede værd af dsse dervater over 2 blloner kroner t2... kroner) eller mere end 1 gange mere end det danske BNP. Helt grundlæggende kan man kke for- vente at tjene mere på fnanselle spekulato ner end realøkonomen vokser. Hvs produk ton og lønnnger et samfund vokser med 2 procent om året, kan man med andre ord kke forvente at tjene 1 procent om året ved at spekulere bolgkøb og værdpaprer. Subprme-krsen bredte sg tl resten af verden, ford de amerkanslce kredtnst tutter havde vderesolgt lånene tl banker over hele verden, bla. Danske Bank, som dermed overtog en del af rskoen. Banken havde vderesolgt mange af lånene tl deres kunder som dervater. Måske havde kun derne lånt penge banken for at kunne købe dsse dervater. Det er hovedsagelgt denne nternatonale handel med lån, der på glo balt plan har fremkaldt den nuværende fnanselle krse. Når man låner penge for at kunne speku lere, hedder det gearng. Man køber værd paprer og sælger dem vdere eller bruger dem som skkerhed for at kunne optage endnu et lån osv. Der opstod enorm gæld den fnanselle sektor, for man kunne altd sælge en,,pakke vdere og på den måde skaffe kaptal tl nye eventyr. Den amer 16 Kaptel 7

31 jo kanske rgmand Warren Buffet kaldte så danne dervater for fnanselle masseode læggelsesvåben. Dette masseodelæggelsesvåben burde bankerne naturlgvs have stoppet, men traderne bankernes markedsafdelnger fk bonus af salget større salg jo højere bonus. Bonusordnngerne bredte sg tl al mndelge bankflaler og almndelge bankrådgvere. Resultatet var, at værden af de globale aktemarkeder og bolgmarkeder under kr sen faldt med 25. mllarder dollars. Men hvor er pengene blevet af? Det er et af de mystske spørgsmål, helt almnde lge mennesker kan fnde på at stlle øko nomerne. Svaret er, at dsse værder aldrg har været lkvder, altså rede penge. Lad os tage husejerne. Deres frværder er for svundet, men der har jo aldrg været tale om penge, husejerne har stået med hån den, men penge de regnede med at kunne få engang fremtden, når de solgte huset. Altså en form for future (se ovenfor), der mstede sn værd. På samme måde med aktekurser. De bygger på antagelser om akteselskabernes værd. Hvs selskaberne klarer sg dårlgere, falder aktekursen, og værderne forsvnder op den blå luft. Solvenskrav og to rne rosesøvn I efteråret 27 lancerede den engelske storbank Northern Rock Danmark en reklamekampagne om høje ndlånsrenter. Det burde måske have fået alarmklokker ne tl at rnge, for hvorfor skulle en bank tlbyde 4,75 procent rente, som var bety delgt mere end andre banker? Svaret kom kort efter, da bankens kunder England løb storm på banken for at få deres ndskud udbetalt. Det endte med, at den engelske. Det er et skøn, som flere økonomer angver stat natonalserede banken for at skre kunderne. For at undgå den slags stuatoner kræ ver loven ( Danmark er det loven om fnan selle vrksomheder) at banker skal over holde et solvenskrav. Formelt vl det sge, at der skal være et vst forhold mellem egenkaptalen og balancesummen banken. Populært vl det sge, at banker skal have en vs mnmumskaptal tl rådghed for hold tl den rsko, de løber ved at låne penge ud. Så snart en bank har modtaget et ndlån, vl banken bestræbe sg på at låne pengene ud tl en højere rente. Det er den måde, banken tjener penge på. Derfor vl bankerne gerne mnmere holdnngen af kaptal (pengene kassen) forhold tl udlånene. Solvenskravet skal altså skre, at kassen kke er tom, når bankens kred torer, altså dem der sætter penge banken, vl hæve deres penge. Der er to problemer den forbndelse: 1. Solvenskravet er gennem en årrække faldet og er dag 8 procent. Bankerne er altså mndre polstrede tl at mødegå krser, hvor de taber på udlån. 2. Tlsynet med bankerne ( Danmark er det Fnanstlsynet) har de fleste lande været lemfældgt eller næsten kkeekssterende. I august måned 28 måtte Natonalban Ien overtage Rosklde Bank, der på det tds punkt var nsolvent. Det vakte stor forar gelse befolknngen og mederne, at en bank kunne optræde så uansvarlgt. Det var starten på den danske fnanskrse, for når Rosklde Bank Danmark og Lehman Brothers USA krakkede, blev bankerne nervøse og vlle hverken låne penge tl hnanden eller tl kunder. Der opstod en lkvdtetskrse. Så krakkede en række ejendomsspekulanter, og den fnanselle krse var gang. Fnanskrsen I 7

32 j Lkvdtetskrsefl bredte sg tende realøkonomsk krse tl en verden. omfat En realøkonomsk krse handler kke om spe vrksomheder kke kan vrksomheder afskedger med kulanter, men geret langvargt kom Gældskrse I slutnngen produktonen nd nye brancher depresson betyder et vestlge lande egentlg depres altså fattgere. af 29 de mange red over for at gve og og begyndte gen at vokse. I modsæt den 19 erne, et års td. Forklarngen er andet, at verdens ført en ekspansv nngsaktoner tater, verdenshandelen begyndte banker ndustrproduktonen nng tl havde fnanskrsen kun varet økonomske krse blandt resul om og bolgejere, der få lån. Så går byg stå, arbejdere, og andre begynder at falde. Recesson betyder et kort- fald BNP og fald BNP. Mange en son. Landene blev vargt natonalbanker har poltk, altså sat renterne yderlgere ned under krsen, regernger verden penge og at over har og penge ud det for at forbruget. Statsndgrebene været så omfattende, at mange er dels for at undgå, de gå dels for at undgå at gk baglås og vl penge tl ret hjulpet banker økonomske kredsløb sterngr. har banker reelt slet kke pumpet at bankerne låne Statsndgrebene har hjælp tl ndustrer under krseramte blndustr. tonstske stmulere blevet natonalse skulle helt ud omfattet fallt, nve også pres, fx den Sådanne ndgreb 198 erne. I Danmark havde v,,køb og for varer. De senere år og WTO-regler mdlertd sat en for Da 29 fk Kongressens godkendelse af en kampagner mporterede protektonsmen. hjælp tl protek var almndelge ndtl dansk teknske handelshndrnger præsdent Obama februar har EU stopper hjælpepakke tl 787 ma. dollars den dels en,,køb om, at tl offentlge byggerer være ske, og dels den Også andre lande tede deres og at de blfabrkker, der ndeholdt amerkansk -klausul kanske blndustr. staten med skulle betydelg hjælp tl blndustr, varer amerkan amer støt Frankrg truede stoppe støtten tl nvesterede franske udlandet. Så danne,,beggar-thy-neghbour poltkker, land hvor man tlgodeser eget og andre lande, er regler, men der er meget ldt de nale gøre, hvs de for alvor er Selv om sg over verden, nogen egentlg styrng, selv om de 2 G2 for at drøfte st organsatoner kan nale nteresser hele rammer strd med nternatonale truede. fnanskrsen bredte natonale. Der var kke natonal nomer mødtes krsen kke løbet fnansmarkederne, Men var for lande havde så at de afdrage tl den 6. et chok. krse opstod statsbudgetterne, Natten lånene. nternato nato var løsnngerne overvejende nter største øko krsen. overstået. En ny af 211, da det gk op at mange på ved at gælds europæske store underskud vlle have svært august børser Standard & Poor s, der,,rater alle 211 fk verdens Det amerkanske selskab landes kredtværdghed, nedjusterede USA s kredtværdghed topkarakteren AAA tl AA. fra Årsagen var, at den mllardr dollars væk. Ver dens var og skyldte supermagt Grækenland Under fnanskrsen Italen. vokset langt hurtgere kræver ganske vst, tre procent amerkanske stat nu kommet selskab med var end EU at årlge af BNP, og at den samlede gæld end 6 af BNP. Men allerede før havde mange over- staternes udgfter ndtægterne. eurolandenes underskud kke må være mere end kke må eurolande være mere krsen herblandt Tyskland stats procent 18 Kaptel 7

33 eller så trådt reglerne. Det bekymrede dog ngen næsten ngen længe økonomen boomede. Nu mstede fnansmarkederne tlld tl de lande, der havde størst gæld. Det var først og fremmest lande Europa. Grækenland, Italen, Portugal og bland havde alle en statsgæld der var større end deres årlge BNP. Renterne på dsse landes statsoblgato ner steg voldsomt. Ganske vst var de ud stedt euro, men det var stadg landene selv, der hæftede for oblgatonerne. FU og tmf kom flere gange Grækenland tl hjælp. I oktober tvang RU de banker, der havde købt græske statsoblgatoner, tl at nedskrve værden af oblgatonerne tl det halve, en såkaldt,,harcut. Alene franske banker havde græske statsoblgatoner for ma. kroner, så nu frygtede sær Frank rg, at banker vlle krakke på strbe. Derfor accepterede eurolandene at holde bankerne mere eller mndre skadesløse. RU s fremtd afhang nu af de stærke landes vlje tl at punge ud, reelt handlede det dog om tyskernes vlje tl at støtte fællesskabet. Allerede 21 havde eurolandene op rettet en rednngsfond (EFSP), som de rge eurolande skød enorme beløb nd. Det er kke menngen, at fondens penge skal ud betales tl gældsplagede lande. Det er en garant for de kredtorer, der vl låne den græske stat og de græske banker penge, så det græske samfund kke går helt stå. Alternatvet er en græsk bankerot, som vl betyde, at grækerne må opgve at tl bagebetale lån tl kredtorerne. Også andre lande som Irland og Portugal har gavn af fonden. Men problemerne er så store, at selv fonden kke er nok. Som domnobrkker begyndte nye eurolande at få problemer, først Italen så Spanen. De gældsplagede lande kom efteråret med to forslag: Enten kunne ECB, den europæske cen tralbank, få beføjelser tl at opkøbe stats oblgatoner, eller også kunne ethvert euro land få lov tl at udstede statsoblgatoner euro, som alle eurolande derefter hæftede for. Det vlle gøre det nemmere at afsætte oblgatonerne tl en lav rente. Dsse forslag vlle være en lempelse af pengepoltlcken, og det bryder tyskerne sg kke om. Dels ford de frygter nflaton, dels ford det vl blve Tyskland, der kommer tl at betale en stor del af gldet. Hvs tyskerne skal bøje sg, forlanger de tl gengæld, at EU får magt tl at kræve større budgetdscpln løsagtge lande, altså en stramnïng af fnanspoltkken. Det skal følge tyskerne ske ved at ændre FUtraktaten, så EU-kommssonen skal god kende hvert enkelt lands fnanspoltk. En æra er forb De senere års globale økonomske system har været præget af markedskræfternes fre spl. Krsen kunne have medført større n ternatonal regulerng af økonomen. Det er kke sket, selv om der med mellemrum er røster fremme om en såkaldt tobn-skat på spekulatve gevnster ved valutahandel. V har altså stadg et nternatonalt økono msk system præget af fre markedskræfter (negatv ntegraton hvor man har fjernet hndrnger) og mangel på regulernger (som lle have været postv ntegraton, altså fælles poltk). Det er altså stadg natonal staterne, der må løse økonomske udfor drnger. Krsen har vst, at økonomen kke er helt globalseret. Allerede mdt 29 vste det sg, at mange udvklngslande, og sær de ny emergng markets Latnamerka og Asen var mndre ramt af krsen end de ud vklede ndustrlande. Deres vækstrater var stort set lge så bøje som før krsen, som det Fnanskrsen I 9

34 altså Den tdlgere amerkanske vce-fnans mnster Roger Altman vurderer krsens konsekvenser sådan: Den lange udvklng mod markedslberalse rng er stoppet, og en ny perode af statsnter venton, regulerng og sngende protektonsme er begyndt... faktsk er globalserngen på tl bagetog... Det er også værd at lægge mærke tl, at natoner med egne natonalt afgrænsede fnanselle systemer som Kna og Inden har ldt mndst skade... Krsen falder sammen med en bevægelse væk fra en unpolær verden. USA vl nu fokusere ndad og være hæmmet af arbejdsløshed og dårlg økonom. En stor del af verden vl gve USA skylden for den glo bale recesson, og den amerkanske model for ureguleret kaptalsme vl gå af mode. fremgår af tabellen sde 99. forklarngen er, at dsse lande har fået så store hjemmemarkeder, at de nogen grad har været af sondret fra den globale konjunkturudvk lng. Dsse lande v fremtden få en be tydelg rolle for verdensøkonomen. Krsen kan være enden på den amer kanske domnans verden. Den amerkan ske ndflydelse på verdensøkonomen gen nem Den nternatonale Valutafond og Verdensbanken daler ogs, ford dsse n sttutoner slet kke har enge nok tl at komme gældsplagede lande tl undsæt nng. Den værste stuaton for amerkanerne vl være, at Kna mster tltroen tl den amerkanske økonom og begynder at ned brnge handelsbalanceoverskuddet over for USA nægter at sælge varer mod at få dollarsedler tl gengæld. Men hdtl har kneserne været forsgtge, ford de store dollarbeholdnnger den knesske natonalbank og de store knesske nvesternger USA så fald også vl mste værd. Proble met for kneserne er altså, at et sammen brud den amerkanske økonom vl ram me dem selv. Kneserne har mdlertd op trådt mere og mere selvbevdst, og under den økonomske krse er amerkansk kr tk af menneskerettghederne Kna for stummet. Da EU 1999 vedtog at oprette en fæl les valuta euro (ndført 22) og en fælles Europæsk Centralbank, ECB Frankfurt, mente mange økonomer, at Europa vlle overtage førerrollen verden. Valutasamar bejdet var da også en stor succes de første år. Euroen er dag væsentlgt mere værd end dollaren, og den er også på vej tl at blve den mest brugte valuta nternatonal han del. Selv olehandelen, som altd har været baseret på dollars, er gradvs ved at gå over tl euro. Forklarngen på succesen var bla. at Centralbanken Frankfurt var mere for sgtg end Federal Reserve Washngton. ECB krtserede bankernes omfattende lån gvnng tl spekulatonsformål og nægtede at sætte renten ned samme omfang som den amerkanske natonalbank, der gjorde alt for at holde det amerkanske økonom ske lokomotv fart. En poltk som v oven for har set var med tl at skabe krsen. Men ly af euroen førte en lang række europæ ske lande en uansvarlg poltk. Skattesnyd, korrupton og msbrug af offentlge mdlr svækkede staterne så meget, at Italen o Grækenland måtte afskedge de demokra tsk valgte regernger og sætte økonomske eksperter stedet. Eurolandene kæmper for at bevare den økonomsk monetære unon. Hvs det lyk kes, vl det være endnu et skrdt retnng af den dealstske tanke om et større fælles skab, men der er lge så stor rsko, for at hele eurosamarbejdet falder sammen, så natonalstaterne må klare sg selv, altså en realstsk tankegang. 14 Kaptel 7

35 landt økonomer er der langt f en Thed om, hvordan krsen vl vkle sg hvlket jo også klart frem af de tre terfolgende kaptler). n kan llus ere dette med de kurv økonomske sammenhænge. Nedenfor gves en kort ntrodukton tl tre ho vedretnnger nden for den økonomske tænknng: den lberale, den marxstske og den keynesanske tradton. De tre følgende kaptler analyserer den økono F L-fo!711et krsefortal! I 7 * Fguren tv Sept c Herlov Lund: Kan v forbruge os ud af krsen?, Småskrft nr.6, forlaget Alterna 12 Det -formede krsefo ob ndebærer mske krse ud fra dsse perspektver. en rtg tlbagevenden ononlske teorer - en kort ntrodukton Den økonomske vdenskab har tl for mål at forklare den økonomske udvk lng og årsagerne tl denne. Men som nden for andre samfundsvdenskaber er der kke én, men flere teorer, når det drejer sg om, hvordan man skal forklare 1 økonomsk væ t, det U-formede et get længere kr eforløb, men dog med tlbageven n tl økonomsk vækst b et af nogle år, medens det L-formede seforlob nde}ære en langvarg sta aton el ler krs økonomen. 1 Den lberale tradton markedsstyrng aføkononzen Den lberale tradton nden for øko nomen blev grundlagt af Adam Smth4 ( ). Som den orste gav han en teoretsk argumentaton for, at mar kedsøkonom er den bedste metode tl at skabe velstand (jf. ttlen på hans hovedværk: Wealtb ofnatons) og økonomsk udvklng. Udgangspunktet for Adam Smth var en understregnng af, at det er 4. En grundgere gennemgang kan bl.a. fndes Mogens Hansen (red.): 5 Samfandstænkere, Gyldendal, 29, kap

36 at ke e nødvendgt med en arbejdsdelng for at skabe den forbedrng af produktvteten, der er en forudsætnng for velstand. Ar bejdsdelngen har den fordel, at man kan specalsere arbejdsprocesserne og der med skabe en større effektvtet økono men. Den produktvtetsstgnng, man oplever som følge af arbejdsdelngen, er forudsætnngen for, at der kan skabes kaptal og dermed nvesternger fornyet produkton. Men det er også afgørende for ska belse af økonomsk velstand, at der er et frt marked, hvor varer kan udveksles. Smths ponte er, at varer vl blve ud vekslet på markedet, ford begge parter en handel har fordel af det. Derfor er den økonomske egennteresse en vgtg drvkraft. Hvs alle forfølger sne egne økonomske nteresser, dvs, producerer det, der skaber overskud, og handler på markedet, er det kke kun en fordel for den enkelte, men skaber samlet velstand tl hele samfundet. Det er denne sam menhæng, at Adam Smth anvender det berømte begreb den usynlge hånd. Det er hans udtryk for, at der sker en prsdannelse på markedet, og at der sker en fordelng af samfundets goder gen nem transaktonerne på markedet. Den bedste fordelng opstår, når den enkelte ndgår relatonerne på markedet og dermed f6rfølger sne egne økonomske nteresser. Når alle gør dette, skrer den usynlge hånd, dvs. markedsmekans men, at der samlet sker en velstandsstg nng for hele samfundet. Det fre marked kan mdlertd kun fungere, hvs der er prvat ejendomsret, da dette er forudsætnngen for, at den I 15 enkelte kan tlgodese sne egne økono mske nteresser. Uden prvat ejendoms ret kan der kke skabes en økonomsk velstand, da det er de prvate nteresser, der samlet skaber den samfundsmæssge velstand. På denne baggrund er det også Adam Smths overbevsnng, at frhandel er en forudsætnng for økonomsk vækst. Ar gumentet er vrkelgheden det samme som ovenfor, nemlg at de enkelte nato ner vl handle med hnanden, ford de alle drager fordel af det. På samme måde som med arbejdsproduktvteten vl der være fordele forbundet med, at de enkel te natoner specalserer sg produkton af de varer, de er bedst tl. På den måde vl den samlede velstand stge, når blot frhandlen får lov tl at blomstre. Denne tankegang en fr markedsøkonom med prvat ejendomsret og frhandel skaber økonomsk vækst har været grundpræmssen hele den lbe rale økonomske tænknng sden Adam Smth. Dette ndebærer også, at øko nomen vl fungere bedst uden statslg styrng. Det er markedsstyrngen, der er den mest effektve måde at fordele samfundets ressourcer på. Det skal dog pontere, at Adam Smth også mente, at staten skulle have en rolle som den n sttuton, der skrer lov og ret, herunder kke mndst den prvate ejendomsret. Desuden skulle staten tage sg af de funktoner, som kke kan varetages af prvate, f.eks. vejbygger og undervs nng, da dsse er forudsætnnger for, at den fre markedsøkonom kan fungere. Bortset fra den marxstske tradton var den økonomske tænknng frem tl

37 Keynes 19 O erne fuldstændg domne ret af den klassske lberale økonomske tænknng. Det havde mdlertd allerede fra 8-tallets begyndelse, dvs, den td lge kaptalsme, vst sg, at økonomen bevægede sg konjunkturer. På trods af fr markedsokonom og frhandel løb ka ptalsmen gang på gang nd økonom ske lavkonjunkturer med deraf følgende arbejdsløshed og velstandstab. Dette var følge den klassske økonomske tænk nng helt naturlgt, men deres ponte var, at økonomen altd vl rette sg gen, hvs den fk lov tl at passe sg selv; uden statslg ndblandng. Den bedste måde at komme over en lavkonjunktur var at lade markedskræfterne vrke. På den måde vl prser og lønnnger på grund af mar kedsmekansmen fnde et nveau, hvor der gen blver balance økonomen. Prserne vl falde tl et nveau, hvor for brugerne vl købe varerne. Lønnngerne tl arbejdskraften vl falde tl et nveau, hvor arbejdsgverne gen vl ansætte folk, ford det kan betale sg. Det afgørende er den fr prsdannelse på både varer og arbejdskraft. Hvs denne får lov tl at vrke gen, vl økonomen af sg selv rette sg, og man vl komme nd en fornyet hojkonjunktur. Den keynesanske økonomske tænknng blev som nævnt grundlagt 19 O erne afjohn Maynard Keynes (se afsnttet om keynesansmen). Kernen den keynesanske økonomske tænk nng var, at det er nødvendgt med en vs statslg styrng af økonomen. Denne tankegang gav sammen med den mas sve udbygnng af den offentlge sektor fra 196 erne og fremad, grobund for en fornyet (ny)lberal økonomsk tænknng, hvlket også gav anlednng tl en krtk af den keynesanske økonomske tænknng. Den nylberale økonomske tænknng bygger på de samme prncpper som den klassske lberale tænknng, men stod over for udfordrnger: dels en stærk keynesansk tra(lton rcn for den øko nomske vdenskab, dels relatvt stærke fagforennger, der fastholdt lønnngerne, også krsetder, og dels en velfærdsstat, som lagde beslag på store økonomske ressourcer, og som kke var styret efter markedsøkonomske prncpper. Det var kke mndst den økonomske krse 197 erne, der gav luft tl den nylberale økonomske tænknng, som har haft stor ndflydelse både blandt øko nomer og poltkere sden da. Nylberal økonomsk tænknng forklarer økono mske krser med, at markedsmekans men er svækket eller sat ud af kraft. De relatvt stærke fagforennger fastholder et højt lonnveau, selv om der er arbejds løshed. På den måde får vrksomhederne kke råd tl at fastholde eller ansætte ar bejdskraft, da den er for dyr forhold tl de prser der kan opnås på markedet. De høje skatter beslaglægger store ressour cer fra både vrksomheder og hushold nnger og er således med tl at mndske vrksomhedernes konkurrenceevne og produktvtet. Derfor er den lberale økonomske strateg at modarbejde for stærke fagforennger, så lønnngerne kan holdes nede lavkonjunktur. Mternat vet er følge den nylberale tænknng, at arbejdsløsheden forblver høj, og vrk somhederne klarer sg dårlgt konkur rencen. 16

38 .ng, k af ng. len rk ko ne, at, Is I I I forhold tl den offettlge sektor har den nyhberate økonomske tænknng to strateger. For det første skattelet telser, da det vl flytte ressourcer fra den poltsk styrede offentlge sektor tl den markedsstyrede prvate sektor, lgesom det vl gavne vrksomhedernes konkur renceevne. For det andet ndførelse af markedsprncpper den offentlge sektor. Det kan f.eks. ske form af prva tsernger og udlcternger af offentlge opgaver, men også ved at ndføre mere økonomske styrngsprncpper og mc tamenter den offentlge sektor. Den nylberale økonomske tænknng holder således fast, at det er den mar- kedsokonomske styrng, der er den ene ste garant for fornyet økonomsk vækst, og den ser det som en vgtg opgave at undgå, at det offentlge lægger beslag på fcw mange ressourcer, og at der sker ena poltsk styrng af okonomen. Den marxstske tradton et alternatv tl kaptatrnzen Den klassske lberale økonom blev som nævnt grundlagt af Adam Smth en tro på det kaptalstske systems mulgheder for at skabe velstand. I løbet af 18-tal let vste det sg mdlertd, at kaptas men kke kun skabte velstand. Den skab te bl.a. på grund af økonomske krser også fattgdotu og socale problemer for den fremvoksende arbejderldasse. Dette var et af udgangspunkterne for Karl Marx ( ) og hans krtk af det kaptalstske økonomske system. 5. En grundgere gennemgang kan bla, fndes Mo gens Flansen (red.): 5 Samfundstænkere, Gylden dal, 29, kap. 16 Karl Marx var eng med Adam Smth, at kaptalsmen og den fre markedsøkonomen skabte en enestående øko nomsk udvklng. Han taler om kapta lsmens cvlsatorske fremskrdt, det han anerkendte den enorme teknske og økonomske udvklng, som fnder sted under kaptalsmen. Modsat Adam Smth og den senere lberale økonomske tænknng mener Marx, at kaptalsmen lge så høj grad skaber fattgdom og undertrykkelse. Hvor den lberale økonomske tænknng opfatter samfundet som præget af har mon, hvor alle arbejdere såvel som arbejdsgvere prncppet har samme nteresser at skabe økonomsk velstand, tager Marx et kønflktudgangspunkt. Han mener, at der er et grundlæggende modsætnngsforhold mellem arbejdere og kaptalster. Kaptalsternes nteresser går ud på at skabe proft ud afprodukto nen, så kaptalen gen kan blve nvesteret og skabe ny proft. Tl gengæld har ar bejderne en nteresse at mndske udbyt nngen og stedet få rådghed over den proft, der skabes produktonen, tl gavn for sg selv. På grund af dette ndbyggede modsætnngsforhold kaptalsmen vl der eksstere en latent dassemodsætnng og derfor også klassekonfkter. Det er den prvate ejendomsret tl produktonsmdlerne, der er grundlaget for den kaptalstske samftndsform, og det er også den prvate ejendomsret, der er årsag tl klassekonflkterne, hvorfor en ophævelse af den prvate ejendomsret tl produktonsmdlerne er løsnngen på den undertrykkelse og ulghed, der eks sterer samfundet. 17

39 Kaptalsmen vl følge Marx altd være præget af økonomske krser. Dette skyldes markedskræfrernes anarkstske karakter. Vrksomhederne konkurrerer mod hnanden, hvlket skaber udvk lng og dynamk, men også tlbageven dende krser, da det også skaber kaos og manglende styrng af økonomen. De økonomske krser opstår, ford vrksom hedernes proftter falder, hvlket betyder vrksomhedsluknnger og arbejdsløshed. På grund af konkurrencen og behovet for kaptalakkumulaton vl kaptalejerne hele tden forsøge at fnde nye nveste rngsmulgheder, men på et tdspunkt vl det være vanskelgt at fnde nye profta ble nvesterngsmulgheder. Grunden tl, at vrksomhedernes proftter har en ten dens tl at falde, er netop konkurrencen og dermed det stadge behov for nye n vesternger, som presser vrksomheder nes økonom. Når krsen er brudt ud, vl vrksomhedsluknnger og massearbejds løshed på længere sgt skabe grobund for en ny vækst, da de urentable vrksomhe der er lukket, og arbejdslønnngerne er presset ned på grund af arbejdsløsheden. Selvom det skaber grobund for ny vækst, ndebærer det også kmen tl den næste økonomske krse. Hvad kan den marxstske krsefor klarng så bruges tl dag? På den ene sde har man kunnet konstatere, at ka ptalsmen har vst sg mere levedygtg, end Marx forestllede sg. Kaptalsmens ewe tl at skabe økonomsk vækst er veldokumenteret. På den anden sde kan man også konstatere, at kaptalsmen tl stadghed kommer ud nye økonomske krser, der skaber ulghed, fattgdom og massearbejdsløshed. Og selv om store dele af verden har oplevet en økonomsk vækst, står v dag over for massve so cale og økonomske problemer mange verden. Senere marxster har udbygget Marx steder krseteor, bla. ved at understrege, at de tlbagevendende peroder med økono msk vækst hænger nøje sammen med samfundets teknologske udvklng. På et gvet teknologsk nveau kan samfundet udvkle sg økonomsk, ford teknologen gver nye mulgheder for at forbedre produktvteten og dermed fremme n vesternger og proftter. På et tdspunkt kan den ekssterende teknolog kke skabe mere udvklng, og hvs der kke opstår nye produktvtetsftemmende teknologer, vl økonomen komme krse. I forhold tl den nuværende krse er det naturlgvs nteressant at se på den fnanselle sektors rolle eller fnanska ptalen, som Marx kaldte den. Det er et emne, som allerede Marx undersøgte, dag er blevet fulgt op af andre og som venstrefløjsteoretkere. Som det fremgår af kaptlet om det marxstske perspektv på krsen, opfatter marxster den aktuelle krse bde som en tradtonel krse for årsaget af kaptalens problemer med at skaffe sg proftable nvesternger og som en krse forårsaget af et sammenbrud for fnanskaptalen. Den reelle økonomske vækst skabes produktonen, medens fnanskaptalen kke bdrager selvstændgt tl økono men. Derfor er det følge en marxstsk forklarng et særlgt problem, at den fnanselle sektor er vokset voldsomt de 1$

40 En store konomsk ;sve so r mange et Marx ge, at de kono n med ng. På et nfundet Enologen edre me Ispunkt kke r kke nde nej se er den anska t er et gte, andre Temgår ;pektv dctuefle for at g som ud for abes talen stsk n Lt de seneste årter. Dette er sket samtdg med, at den offentlge kontrol med f nanskaptalen er blevet stadg mndre. I tråd med den nylberale opfattelse af økonomen er der sket en omfattende lberalserng af den fnanselle sektor, således at statens rolle økonomen er blevet mndre. Det er markedskræfterne, der har hersket. fnanskaptalen fungerer som andre kaptalstske vrksomheder, dvs, der er en stadg jagt på nye proftable nve sternger bl.a. værdpaprer og udlån. Da fnanskaptalen stadg højere grad har fået st eget lv uden offentlg regu lerng, har der været frt slag for kort sgtede og rskable nvesternger (f.eks. rskable bolglån). På et tdspunkt går det galt; den aktuelle krse er det den amerkanske bolgboble, der brster, den fnanselle sektor kommer voldsomme problemer på grund af store værdtab, og den økonomske krse breder sg tl hele økonomen. For en marxst er den aktuelle krse således en bekræftelse på, at markedsstyrngen af økonomen vl medføre økonomske krser. Lberalsmens tro på det effektve og selvregulerende marked er blevet skudt ned, og kaptalsmen har vst sn sande krse-natur med store kon sekvenser for befolknngens levestan dard. Keynesansnten regulerng afmarkedsokonomen Frem tl 19 erne var den klassske l berale økonomske tænknng klart den domnerende, selv om der også eksste rede en marxstsk tradton. Det var den lberale økonomske tænknngs tro på det fre marked og markedets selvregu lerende kræfter, der var domnerende, også den førte økonomske poltk. Dette ændrede sg med Keynes6 ( ), som dag står som den mest toneangvende økonomske teoret ker det 2. århundrede. Keynes hovedværk The General Tbeo;y ofemptoyment, Interest and Money udkom 196. hvor mandsmen blev udformet sony en krtk af og alternatv tl kaptalsmen, var Keynes prncppet tlhænger af den fre narkedsokunom. Han opfattede den som den mest effektve måde at skabe økonomsk vækst på og den bedste måde at drve vrksomheder på, da kon kurrencen mellem vrksomhederne på markedet skrer maksmal effektvtet produktonen. I-Ian var mdlertd opta get at at undgå det store samfundsmæs sge spld, der lgger en permanent ar bejdslosheddetteprobiern kunne folge Keynes kk1a jarkedskræftem selv. Der var behov for en overordnet statslg poltk, der kunne løse de proble mer med f.eks. manglende beskæftgelse, som markedet kke selv kunne løse. Samtdg var Keymes poltsk optaget af at skre, at1 den økonomske effektvtet, der er for1ndet med den fre mar kedsøkonorn kunne forenes med både ndvduel frhed og socal retfærdghed. Han så den fre markedsøkonom som forudsætnngen for økonomsk velstand, men så det samtdg som statens opgave at skre både ndvduel frhed og socal 6. En grundgere gennemgang kan bla, fndes Mo gens Hansen (red.): 5 Samhndstænkere, Gylden dal, 29, kap

41 retfærdghed på de områder, hvor mar kedsmekansmen kke slår tl. Udgangspunktet for ham var, at man kunne konstatere, at der tl stadghed var en omfattende arbejdsløshed. Den klassske lberale økonomske tænknngs tro på, at markedskræfterne vlle skre, at der også opstod balance på arbejdskraft markedet dvs, at udbud og efterspørgsel skrede fuld beskæftgelse vste sg kke at holde, kke mndst under den vold somme økonomske krse 19 erne. Samtdg kunne han konstatere, at den lberale økonomske tænknngs tro på, at markedet selv vlle skre, at en lavkon junktør vl blve afløst af en ny lgevægt conornen, kke holdt. Tværtmod blev krsen stadg dybere, så der var behov for andet og mere end markedskræfterne for at komme ud af en økonomsk krse. I en fr markedsøkonom træffer de enkelte aktorer brugere beslutnnger vrksomheder og for om deres øko nomske adfærd. Man ser økonomen ud fra henholdsvs vrksomhedens og forbrugerens perspektv, men de beslut nnger, som alle aktører træffer, har kon sekvenser for den samlede markedsøko nom. Det, der kan se fornuftgt ud fra den enkelte vrksomheas eller f9rbrngers synsvnkel, kan have negatve økonom ske konsekvenser for den samlede sam fundsøkonom. Hvs f.eks. den enkelte forbruger beslutter sg for at nedsætte sn forbngskvote og spare op stedet (som det sker den aktuelle krse), er det en fornuftg dsposton for den enkelte, da man er uskker på fremtden. Hvs alle forbrugere træffer en sådan l)eslut nng, får det mdlertd som konsekvens, at den samlede efterspørgsel samfundet falder, hvlket har negatve konsekvenser for hele okonomen. Det er netop begrebet efterspørgsel, der er afgørende hos Keynes. Hvor den klassske lberale økonom fokuserede på udbudssden økonomen, dvs, vrk somhedernes omkostnnger og vlkår, understregede Keynes, at det var den samlede efterspørgsel samfundet, der er gørende for den økonomske aktvtet. Hvs efterspørgselen samfundet som helhed falder som følge af arbejdsløs hed, vl det skade hele økonomen, ford vrksomhederne kke kan afsætte deres produkter, hvlket skaber endnu større arbejdsløshed og dermed yderlgere fal dende efterspørgsel en negatv spral er sat gang. Dette betyder også, at en nedgang lønnveauet kke er løsnngen på en økonomsk krse, da det vl bewde en mndre efterspørgsel og forstærke den negatve udvklng. Hvordan kommer økonomen så ud af en sådan negatv spral? Kevues svar på dette var, at staten skulle føre en ekspan-. sv fnanspglk, f.eks. ved at genn emføre offentlge nvesternger, som vlle skabe øget økonomsk aktvtet samfundet og dermed også skabe en større efter spørgsel; med andre ord vl en ekspansv fnanspoltk sætte gang en postv spral økonomen, der vel at mærke kke vl opstå, hvs staten forholder sg passvt tl en økonomsk krse. Markedet kan således kke af sg selv skabe en fomye.t vækst. Det kræver en aktv statslg poltk. En sådan ekspansv fnanspoltk vl en perode skabe et underskud på de offentlge fnanser, hvlket kke sg selv 2

42 det ser r er d le af I Ire var et problem for Keynes. Den større efterspørgsel vl på længere sgt skabe en økonomsk aktvtet, som vl mndske arbejdsløsheden og dermed også beho vet for statslge ntatver. Den aktve fnanspoltk er således en forudsætnng for genskabelse af økonomsk vækst. Frem tl 197 erne var den økonom ske tænknng præget af en keynesansk økonomsk tankegang. Blandt toneang vende økonomer og poltkere var der en udpræget tro på, at man kunne regulere den økonomske udvklng gennem en aktv fnanspoltk, dvs, en ekspansv fnanspoltk, hvs der var tegn på ned gang de økonomske konjunkturer, og en kontraktv fnanspoltk, hvs der var tegn på, at økonomen var ved at blve overophedet med bl.a. nflaton tl følge. Med udbruddet af den økonomske krse 97 erne blev der sået kraftg tvvl om1 den keynesanske økonomske strateg. 96 ernes kraftge højkonjunktur havde lagt grunden tl en betydelg nflaton, der på trods af en stgende arbejdsløshed 197 erne fortsatte med uformndsket styrke, s der opstod en stuatun med samtdg stagnaton produktonen og1 høj nflaton (sam]et kaldet stagfaton). Her vste det sg, at den tradtonelle fnanspoltk kke var tlstrækkelg tl at trække økonomen ud af denne økono mske krse, der domnerede den vestlge verden tl et stykke nd 198 erne. Uden for alvor at få gang økonomen fk man stedet store underskud på de offentlge budgetter. Krsen bed sg fast og blev langvarg, ja nogle (se afsnttet om det marxstske perspektv på krsen) hævder endog, at økonomen reelt har været krse sden 197 erne på trods af korte peroder med høj økonomsk vækst. Tl gengæld fk den lberale økonom ske tænknng et opsvng 197 erne og 19$O erne (se ovenfor). Løsnngen på de økonomske problemer lå en styrkelse af marlcedskræfterne og mndre regu lerng af økonomen. Et kernepunkt den nylberale køn mske tænknjg var skattelettelserjrrnnsk ornfanget af den offentlge sektor1 lgesom der var meget fokus på at skabe mulgheder for lavere lønnnger for at forbedre vrk somhedernes konkurrenceevne. Resultatet af den nylberale bølge fra 198 erne og fremad har været en om fattende deregulerng og lberalserng af økonomen. en aktuelle krse ses følge en keynsansk forståelse som en bekræftelse på, at en markedsøkonom kke kan fungere uden en statslg regu lernfnansmarkedernes krse kan kun løses ved, at man udvkler nstrumenter tl en bedre styrng af den fnanselle sektor, så man undgår de uansvarlge og rskable fnanselle transaktoner, der er en væsentlg årsag tl krsen. Tlsvarende betragter man den meget omfattende ekspansve fnanspoltk (se s. 12), både form af offentlge udgfter og offentlge nvesternger, der er gennemført alle lande for at modvrke krsen, som en bekræftelse på, at en aktv statslg nd blandng er nødvendg for at genskabe en frnktonsdygtg markedsøkonom. Det nylberale projekt er slået fejl, og det er nødvendgt med en aktv statslg økonomsk poltk for at genskabe en økonomsk vækst. 21

43 Meget har naturlgvs ændret sg, s den Keynes udvklede sn økonomske teor. Ikke mndst er der sket en omfat tende lberalserng og globalserng af den nternatonale økonom. Derfor har nogle keynesansk-nsprerede økono mer gjort sg tl talsmænd for, at det er nødvendgt med en langt højere grad af nternatonalt samarbejde og ntatver tl at regulere den globale økonom. Løsnngen er kke kun natonale nta tver, men nternatonale ntatver, der kan skabe en bedre fungerende global markedsøkonom. Et keynesansk-n spreret svar på den aktuelle krse kunne vær at dçt er nødvendgt at udvkle Iwe forntfgulegç der også kan fungere enlobajarkdkqpqm og derm ed skabe en socale re tfærdghed, også nternatonalt, som fra starten har været get væsentg del afdenkey nesanske økonomske tænknng. 22

44 Fogh: Økonomer må omskrve bøger Af nabr 29. november 27 Statsmnster Anders Fogh Rasmussen (V) afvser de økonomske vsmænds op-ford rng tl regerngen om at spænde lvrem men nd. Det vl tværtmod være den forkerte medcn lge nu, mener han. Det sker efter, at Vsmændene en rapport opfordrer regerngen tl at stramme fnanspoltkken, men Anders Fogh Rasmussen (V) svarer gen ved at opfor-dre økonomerne tl at omskrve lærebogerne. Ledgheden faldt følge Danmarks Statstk dag tl procent - det er kke set sden Jeg er selv økonom Der er følge statsmnsteren sket en strukturændrng dansk økonom, så det dag er mulgt at have en blvende lavere ledghed, end man tdlgere troede var mulgt. Alt alt deler jeg kke den pessmsme, som vsse økonomer gver udtryk for. Jeg glæder mg faktsk over, at dansk økonom er så stærk, at v nu gen har set et fald ledgheden. Jeg tror, der er økonomer, som må begynde at overveje at skrve lærebøgerne på unversteterne om, ford det er meget lang td sden, at økonomerne begyndte at advare om, at nu var ledgheden nået så langt ned, at nu vlle det hele gå grassat. Det er faktsk kke sket endnu. Vsmændene regner med, at arbejdsloshedskøen næste år vl falde tl et årsgennemsnt på 86. ledge, hvorefter den langsomt vl stge tl Anders Fogh Rasmussen mener, at den strukturelle ledghed er væsentlgt lavere end tdlgere antaget, og han ponterer, at han selv er økonom af uddannelse : fogh-økonomer-må-omskrve-bøger.html

45 MC)BG1NAVLSEN Thor P. afvser krtk af Venstres fnanspoltk Jyllands-Posten I II Sekton: Erhverv & Økonom Sde 7 I 472 ord I Artkel d: etc5al I Orgnal artkel Ekspertudvalg krtserer fnanspoltkken 25 og 26 for at øge fnanskrsen. Men det er forkert, sger den daværende fnansmnster. Pengene blev brugt godt. at MARTIN KAAE Efter flere dages krtk at VKregerngens fnanspoltk erne kaster Thor Pedersen (V) sg nu nd et forsvar for den poltk, han som fnansmnster 21-7 var medansvarlg tor. Det gælder først og fremmest den vækst de offentlge udgfter, som Anders Fogh Rasmussens regernger leverede. Den blev højere end planlagt.»det havde den succes sg, at amter og kommuner fk ressourcer tl bedre undervsnng og tl at behandle ca. 1. patenter mere om året. Det var en meget stor succes. Ved sden af det fk v fjernet den offentlge nettogæld. Det gjorde, at da krsen kom, kunne Danmark bruge penge. Det lykkedes for os, selvom v havde en meget aggressv opposton, der krtserede os for at bruge for få penge,«sger Thor Pedersen, der mener, at kommunernes budgetoverskrdelser»kke var alverden.egentlg fungerede systemet meget godt.«onsdag offentlggjorde Rangvd-udvalget, at Danmark blev relatvt hårdt ramt af krsen.» I stedet for at modvrke et kraftgt pres på arbejdsmarkedet og økonomen generelt medførte den realserede fnanspoltk yderlgere pres på økonomen () Det bdrog tl overophednngen nden krsen,«skrver udvalget om 25 og 26. Men Thor Pedersen er slet kke eng, at det var en opgave for VKregerngen at dæmme op for konjunkturudsvngene.»v kunne kke have forhndret den globale nedsmeltnng, eller at v mstede 18. arbejdspladser. For omverdenen havde kke råd tl at købe vores

46 produkter. Hvad kunne v have gjort? V kunne have gjort som Nordkorea. Men jeg er lberal og tlhænger at fre mennesker og et frt bolgmarked. Konjunktursvngnnger kan man fjerne ved at gøre som Nordkorea. Staten ejer det hele, og folk får et sted at bo. Det er fantastsk let. Man skal bare huske, at tl et lberalt samfund følger rskoen med, at psykologen spller nd på, hvornår folk vl bruge penge. Det kan man undgå ved at opkræve det hele skat. Men hvs man gver folk lov tl selv at vælge deres bolger og mulghed for at spare op stedet for at bruge penge, gver det konjunktursvngnnger,«sger Thor Pedersen. Udvalget mener også, at jeres fastfrysnng af ejendomsskatterne medvrkede tl at øge krsen. Er du også ueng det?»det er ford, de kke kan lde det. Efter mn menng burde der slet kke være skat på bolger. Derfor er jeg glad for, at v frøs det fast. Det kan da godt være, at økonomer synes, at det er bedre med mere bolgskat. Lgesom de synes, det var meget bedre, hvs staten tog alle folks penge og bestemte, hvad de så skal have, for så kan man styre det hele. Mt synspunkt er bare, at jeg har aldrg haft et ønske om at styre det hele. Jeg vl gerne have et frt samfund, og så må folk leve med konjunkturopsvng og nedture,< sger Thor Pedersen. [email protected]

47 Regerngens krsepoltk er stupd Poltken I I KAPITALISMEN krse Intervew Regerngen er fuldstændg blottet for en forståelse af krsen. Der er nul analyse - kun forfærdelgt, fordummende vrøvl, som blokerer for en ndsgt, hvorfor v er havnet den største økonomske krse flere generatoner. Derfor gør regerngen alt det forkerte og stupde, sger den bogaktuelle Preben Wlhjelm debat-seren om kaptalsmen krse. af PER MICHAEL JESPERSEN Det her er fordummende! Pnlgt! Begrædelgt! Regerngen har nul krseanalyse. Nul!t<. Venstrefløjens grand old man, Preben Wlhjelm, er mødt op på Poltken for at tale om sn nye pamflet, Krsen og den udeblevne systemkrtk, men sdder og vfter med den Kronk, som fre ledende socaldemokrater skrev mandagens avs. Og han er kke mponeret. )>Jeg tog denne her Kronk med, ford jeg synes, det er fantastsk, at de kan skrve, som de gør. Hør engang, hvad Sass, Frederksen, Corydon og Hansen skrver:»så vågnede v op og fandt ud af, at markedet er en lunefuld tjener, og som dug for solen forsvandt årtets fortjeneste op den blå luft, da boblen brast, og v var lge pludselg alle blevet fattgere<. Det er så det. Krsen dumper ned fra hmlen og ødelægger de skønne ere. Der er ntet forsøg på at forstå eller beskrve, hvorfor v står den dybeste krse flere generatoner.»v vågnede pludselg op og var alle blevet fattgere oven på de glade erek. Jamen, jamen, det er da begrædelgtk<. Men overser du kke, at Helle Thornng-Schmdt forklarer krsen med, at den nye regerng har overtaget en elendg Økonom fra den tdlgere regerng, som førte en uansvarlg økonomsk poltk med ufnanserede skattelettelser?»det er noget forfærdelgt vrøvl. Og fordummende, ford det blokerer for en ndsgt, hvorfor v er havnet suppedasen. Krsen skyldes kke de borgerlges uansvarlge økonomsk poltk. VKO gav skattelettelser, javel. Men 5 og SF glemmer bekvemt, at de også vlle spendere penge da de var opposton erne, blot på en anden måde. Det handler kke om økonomsk uansvarlghed, men om poltsk uenghedc. Men de ufnanserede skattelettelser?»de var trods alt pebernødder forhold tl forrngelsen af statsfnanserne. På bare fre år gk v fra at have et overskud på 8 ma. kr. tl at have et underskud på 1 ma. kr. Denne ggantske ændrng fandt sted uden skygge af grundlag nogen poltsk beslutnng. Det skyldtes, at den prvate sektor lukkede næsten 2. arbejdspladser ned og kastede den offentlge sektor ud stgende udgfter og faldende skattendtægter. Så lad nu være at komme og sge, at Danmarks ulykke er Foghs og Løkkes ufnanserede skattelettelser. Jeg synes, det er fordummende, ford det forhndrer os at se dybere. Så venstrefløjens grand old man frkender Foghregerngerne for at have ført økonomsk uansvarlg poltk?»hvs Fogh har bdraget tl krsen ved at føre uansvarlg poltk, er det ndrekte ved at have udvst for stor tlld tl fnanssektoren ved at tllade rskable låneformer og ved at lade bolgejerne beholde deres ggantske frværder. Men det var det store flertal af poltkere jo fuldstændg enge med ham om. Også Thornng.

48 - - - Og den dag de borgerlge. dag har socaldemokrater og SF ere fredet ejerbolgerne. Så det er kke far at pege fngre ad V skal længere ned, hvs v skal forstå krsen. Markedsmekansmen er synderen Netop lysten tl at komme længere ned og forstå krsen fk den 77-årge Preben Wlhjelm tl at skrve en pamflet årsager og mulge veje ud. et essay på 6 små sder. Pamfletten er et langt bud på krsens Forud for skrvnngen tog Wlhjelm på en større rundtur, hvor han har talt med gymnaseelever, senorer og mange andre.»folk er passvserede, ford de er forvrrede. De hører på alle de der helvedes cheføkonomer fra det ene og det andet pengensttut og deres mere eller mndre modstrdende og helt overfladske eller lgefrem okkulte forklarnger. Men jeg fandt ud af, hvad det er for argumenter, som folk kan forstå, og som vrker overbevsende«. Det lyder da oplagt, at bolgboblen er den store synder, kke?»bolgboblen var den udløsende faktor, men havde slet kke en størrelsesorden, som kan forklare, at prsfald på bolger på mndre et år spreder sg tl alle andre sektorer og tl hele verden. Afrkanere er ramt af det her. Asatere er ramt af det her vel? Spørgsmålet er, hvordan en sådan trods alt begrænset fejlkalkulaton - de har kke nogen som helst andel den vestlge bolg-og byggesektor kan føre tl en lavne, som rammer det meste af kloden. Svaret er, at det økonomske bolgboblen, styrngsnstrument, markedsmekansmen, automatsk fører tl, at selv små ubalancer pustes helt ud af kontrol og blver selvforstærkende. Så det er forklarngen på krsen: markedsmekansmen?»ja, det er kernen det hele. Markedsmekansmen er den mekansme, som ubalancer uundgåelgt forstærkes. Og fører tl dybe krser. v har overgvet os tl, som gør, at selv små Den store krse erne blev - ldt forenklet - udløst af tre års god høst. For sådan er markedsmekansmen: En overprodukton på 1 procent udløser jo kke et prsfald på 1 procent. Alle vl desperat prøve at komme af med deres korn. Det udløser prsfald på 5 procent og 7 procent. Og når bønderne kke kan betale deres lån, så begynder banker at krakke, bønder kan kke købe høstmaskner og automobler, så kan arbejderne blndustren kke længere købe samme omfang af fødevarer, radoapparater, tøj osv. Kaptalsmen er en mønt på højkant<. Hånden på hjertet: dag mange gange rgere, end dengang Karl Marx skrev om den forarmede arbejderklasse. En arbejder er Kan man kke tlgve kaptalsmen, at den en gang mellem har krseudsvng? man må leve med?»jeg har ntet mod markedsøkonom generelt. På mkroplan supermarkedet - er markedsmekansmen en fantastsk demokratsk mekansme. Er det kke en omkostnng, når v handler Men nogensnde. stor målestok gør den selv små ubalancer selvforstærkende. Og følsomheden er større end F. eks. har computerteknologen speedet markedsmekansmens destruktve sder op. fnanssektoren globalt handlet for noget, der er 7 gange større end samtlge landes bruttonatonalprodukter. I dag blver der Det er et kvaltatvt skft, som gør fnanstransaktoner helt anderledes omfattende og hurtge og ustyrlge. Krserne rammer fortrnsvs de svageste. V står dag med den mest gennemgrbende krse flere

49 generatoner, hvor mlloner Europa sendes ud arbejdsløshed, og hvor de svageste sdder tlbage med regnngen. Nej, det er kke en omkostnng, v skal leve med. Du har lge frkendt de borgerlge for hovedansvaret for krsen, men bankerne er heller kke skurkene, skrver du dn pam-flet?»når Occupybevægelsen og Attac og andre på venstrefløjen går ud og lægger hele skylden hos grådge banker, så er det udtryk for moralseren. Hvad havde man tænkt sg skulle være styrende for kaptalens dspostoner, om kke grådgheden? Det er jo latterlgt at forestlle sg et kaptalstsk system, der kke er baseret på grådghed - eller pænere formuleret: størst mulgt afkast. Det er menngsløst at bebrejde en haj, at den opfører sg som en haj, kke? Derfor har v kke brug for moralserende pengefngre, men for systemkrtk. Mn llle bog er et forsøg på systemkrtk. Regerngen gør det forkerte Hvad havde du forestllet dg, at regerngen skulle gøre med dn systemkrtk, Wlhjelm? Skulle Thornng, Sass Larsen og Corydon på et gruppemøde konkludere, at kaptalsmen som system og markedsmekansmen er problemets kerne, og at Thornng på trsdagspressemødet lægger op tl verdensrevolutonen og socalsmens snarlge komme?»godt spørgsmål. For hvad fanden skal de bruge mn analyse af kaptalsmen tl? Jeg synes, at de det mndste kunne gøre en ndsats for at forstå krsen. En korrekt dagnose er en forudsætnng for en vrksom behandlng. Lge nu gør de alt det forkerte«. Alt det forkerte?»tag nu fnanspagten. Jeg fatter smpelthen kke, at socaldemokrater med tradton for keynesansme sn td accepterede de lberalstske konvergenskrterer Maastrchttraktaten, og at Thornng & co. nu går endnu længere ad den vej. Fnanspagten tvnger os tl at droppe store offentlge underskud. Hvs vores poltkere skal neutralsere den forrngelse på 18 mllarder, som den kke har haft nogen som helst ndflydelse på, vlle det være et tolv gange større ndgreb end den hdtl skrappeste - kartoffelkuren. Det er jo vanvd - og totalt urealstsk. Lad os hellere få en traktat, der lægger vægt på stabltet og på, at arbejdsløsheden kke må komme under f. eks. 4 procent, som socaldemokraten Ivar Nørgaard sn td foreslog«. Men hov, hører jeg, at den gamle VS er vl bruge kaptalens sammenrend, EU, tl at reformere kaptalsmen, det er da nye toner?»jeg synes hvert fald, at socaldemokrater og SF ere og radkale, der er tlhængere af LU, hellere burde arbejde for nogle aftaler, der regulerer markedsmekansmenc Her er løsnngerne Udover en ny EU-pagt med vægt på beskæftgelse fremlægger Preben Wlhjelm sn pamflet en række andre deer, der kan regulere markedsmekansmen. Wlhjelm foreslår blandt andet en Tobnskat, en grøn skattereform, en opspltnng af fnansnsttutoner, statslge banker og brugerbetalng for erhvervslvets brug af uddannede og fyrng af medarbejdere. Hvs du mener, at problemet er selve det kaptalstske system, er du så kke bange for at forlænge kaptalsmens lv med dne reformstske lappeløsnnger?»jeg fremlægger en række forslag nden for systemets rammer, der skal svække den mekansme, at markedskræfter går amok og puster små ubalancer

50 helt ud af proporton. F. eks. vl en Tobnskat kunne bremse den syge fnanshandel. Der er to årsager tl, at jeg kommer med reformstske forslag. Den første er, at hvs v kke får styr på krsen og det kører helt galt, så rskerer v at få en stærk mand og et totaltært samfund. V har allerede set to demokratske regernger Europa, der løbet af 14 dage uden større dskusson blev erstattet afteknokrater. Demokratet er fare. For det andet kan man godt lave tng nden for det her system, som er mndre stupde end fnanspagt og sådan nogle tngc. Der er kke mange, der abonnerer på dn marxsme, tl trods for krsen. Dermed er alt ved det gamle. Har folket falsk bevdsthed?»nej, når jeg kommer ud og møder folk, så er de mest af alt bare forvrrede. Og når folk blver forvrrede og magtesløse, som v ser Grækenland og Spanen, så vser den hstorske erfarng, at de kke blver progressve, Igen: Hvs det går rgtg galt, så kommer der sgu kke socalsme, men med større sandsynlghed et tlbageslag form af et totaltært regme. Den stærke mand, der ordner det hele. Det er skde farlgt. Det er derfor, jeg er så optaget af, at v får styr på de systemfejl, som skaber krse. Og det er derfor, jeg fnder det begrædelgt, at den danske regerng er fuldstændg blottet for både en krseanalyse og en krsestrategk. per. mchael. jespersen@pol. dk. De hører på alle de der helvedes cheføkonomer. Hvs det går rgtg galt, så kommer der sgu kke socalsme, men med større sandsynlghed et tlbageslag form af et totaltært regme. Det er kke far at pege fngre ad de borgerlge. Fakta: BLÅ BOG PREBEN WILHJELM Medstfter af SF 1959 og af VS 1967, som han en årrække repræsenterede Folketnget. Wlhjelm er født 195, fysker, lc-. jur., tdlgere chef for DR TV s dokumentargruppe og ekstern lektor på RUC. Preben Wlhjelm har skrevet en lang række bøger og bdrag tl antologer. Han har modtaget PH-prsen og Columbusprsen. Han har netop udgvet pamfletten Krsen og den udeblevne systemkrtk.

51 Er de vestlge økonomer ramt af permanent stagnaton? Forsøget på at genskabe væksten de vestlge økonomer skaber ustable fnanselle markeder, men den amerkanske økonom Larry Summers. Han frygter, at de vestlge økonomer er ramt af permanent stagnaton og vl svnge mellem bobler og høj ledghed. februar 214 den t : 11. feb 214 I bestræbelserne på at tøjle ledgheden har de vestlge centralbanker sendt renten helt bund. Men resultatet har også været en økonomsk ustabltet, som vl føre tl nye bobler og udsvng beskæftgelsen, mener den amerkanske økonom Larry Summers. Og teoren vnder opbaknng Jonathan Ernst Selvom de vestlge centralbanker fører en hdtl uset ekspansv poltk, der skal sætte gang opsvnget, så slæber de vestlge økonomer sg stadg sløvt afsted. Både væksten og beskæftgelsen lgger langt under potentalet, mener de fleste økonomer. Og allgevel er der allerede tegn på, at de fnanselle markeder er på vej nd en ny boble. Den udvklng har fået en voksende gruppe af økonomer tl at argumentere for, at de vestlge økonomer er havnet en tlstand af permanent stagnaton, hvor valget står mellem at skulle acceptere høj ledghed eller ustable fnanselle markeder. Larry Summers, tdlgere fnansmnster for Bl Cnton og økonomsk rådgver for præsdent Obama, har gjort sg tl talsmand for teoren om permanent stagnaton. Han præsenterede den første gang efteråret på et forsknngssemnar Den Internatonale Valutafond. Og sden da har teoren vundet større opbaknng fra en bredere kreds af økonomer. Kernen Larry Summers teor er, at den aktuelle kurs med at puste lv væksten ved hjælp af centralbankerne skaber bobler og uskre fnanselle markeder. De lave renter og de mange mllarder som centralbankerne pumper ud, skaber kunstgt stgende prser på blandt andet akter. Og samtdg formår det kke at sparke gang realøkonomen, der også hæmmes af, at folk sparer op.»så længe den stuaton ekssterer, er v formentlg dømt tl at svnge mellem utlstrækkelg eler sløv vækst og en uholdbar, bobleagtg og problematsk vækst,«sagde Larry Summers et oplæg januar ved den årlge økonomsammenkomst Amercan Economc Assocaton. Pessmsme Jesper Berg, der er underdrektør Nykredt og tdlgere afdelngschef Natonalbanken, deltog den amerkanske økonom-sammenkomst, der år blev affoldt Phladelpha. Han overværede også det oplæg Larry Summers holdt om permanent stagnaton et panel med blandt andet Den Internatonale Valutafonds cheføkonom Olver Blanchard.»Det Summers sger, er at v kan vælge mellem fnansel ustabltet og arbejdsløshed, forklarer han. Jesper Berg blev overrasket over, hvor meget opbaknng, der er tl Larry Summers dystre syn.

52 at»da jeg tog tl USA før det amerkanske økonom-møde, havde jeg den holdnng, at det begyndte at se meget godt ud for USA med vækstrater på tre procent, og at endnu en gang vlle USA lede verden ud af en recesson,«forklarer han.»jeg var ldt overrasket over den pessmsme, jeg løb nd. Pessmsmen er funderet, at med en rente på nul procent burde væksten kke bare være tre procent, så burde det buldre derudaf, og v burde være på vej tlbage,«sger han. Og det pessmstske syn er kke noget, der bare fndes hos en llle gruppe af økonomer. Det rækker helt nd centralbanken, hvor man også dskuterer permanent stagnaton serøst, forklarer Jesper Berg. Tanken om permanent stagnaton er kke ny. Den blev første gang præsenteret afalvn Hansen slutnngen af de depressonspagede 19 ere, og bygger vdere på de tanker som økonomen John M. Keynes ntroducerede tdlgere samme årt. Og om sne tanker sagde Larry Summers også selv ved oplægget Amercan Economc Assocaton, at»den har de samme centrale elementer økonomen har svært ved at fnde tlstrækkelgt med nvesternger, der kan opsuge opsparngen, så man kan fastholde fuld beskæftgelse -, som blev fremsat en noget anden kontekst slutnngen af 19 erne.«krugman er med på bølgen Som et tegn på den grundlæggende ubalance peger Larry Summers på, at den amerkanske centralbank forventer, at ledgheden 216 vl være tlbage på st naturlge nveau. Men samtdg vl centralbanken fortsat holde renten tæt på nul, hvlket er alt andet end naturlgt. Og den lave rente er gen med tl at lægge pres på de fnanselle markeder.»betyder det, at v aldrg vl opleve vækst gen? Betyder det, at hvs væksten vser sg at være,7 procent 214, så har teoren vst sg at være forkert?,«spurgte Summers retorsk st oplæg.»hvs væksten er høj samtdg med, at de fnanselle markeder er på vej mod at blve uholdbare, så er det på mange måder tråd med de argumenter, som jeg præsenterer.«en af de økonomer, der fuldtonet er hoppet med på Larry Summers teor om permanent stagnaton er Paul Krugman, nobeprsvnder økonom 28. I sn ugentlge klumme New York Tmes skrev han den 1. januar, at»en måde at beskrve det ( permanent stagnaton, red.) på er en stuaton, hvor antallet af folk, der vl spare op, overstger mængden af nvesternger, der er rentable at foretage. «Derfra er der to mulgheder. Enten vælger nvestorerne forsgtgt at spare op, hvlket resultater en permanent afmatnng. Eller også vl de frustrerede nvestorer, der er desperate efter afkast, nvestere dårlge projekter, som enten de subprme-lån, der ledte tl fnanskrsen, eller ved at lade pengene søge tl vækstlandene, der øjeblkket oplever stor fnansel uro.»hvs det er en god beskrvelse af vores stuaton, og det mener jeg, at det er, har v nu en verdensøkonom som er bestemt tl at svnge mellem bobler og depresson,«skrev Paul Krugman klummen. Skum på de fnanselle markeder Larry Summers mener, at løsnngen lgger flere offentlge nfrastrukturnvesternger. Et eksempel Summers bruger gen og gen er, at den amerkanske stat bør renovere JFK-lufthavnen New York. Hvs kke et tdspunkt, hvor staten kan låne bllgt, og hvor arbejdsløsheden bygge- og anlægssektoren er tocfret, er det rgtge tdspunkt at renovere JFK-lufthavnen, hvornår er så, spørger Larry Summers. Hvor fnanspoltkken begyndelsen af krsen var lempelg, er der kommet fokus på at reducere underskuddene, mens pengepoltkken er blevet stadg mere lempelg. Det poltkmks skaber efter Summers menng»skum på de fnanselle markeder«og har svært ved at sætte gang den prvate nvesterngsaktvtet.»et bedre poltk-mks vlle følge Summers være at pengepoltkken var knap så ekspansv, men at fnanspoltkken tl gengæld, sær når det kom tl offentlge nvesterngsprogrammer, var meget mere ekspansv, forklarer Jesper Berg. Og på den måde mnder Larry Summers tanker om den økonomske teoretker John M. Keynes, der også 19 erne, argumenterede for lempelge fnanslove krsetder.»nuancen er, at det kke bare skal fnanspoltsk ekspanson, men en fnanspoltsk ekspanson rettet mod nogle områder, hvor der er problemer med matchet mellem arbejdsudbud og arbejdsefterspørgsel,«forklarer Jesper Berg. Det er særlgt bygge- og anlægssektoren, hvor der dels er mange arbejdsløse, dels er mange kke boglge arbejdere, der har svært ved at vende tlbage tl arbejdsmarkedet.

53 »Med mndre man beskæftger dem med offentlge nfrastrukturprogrammer, er de svære at hve tlbage på arbejdsmarkedet,«sger Jesper Berg. Modstanden En af de mest promnente modstandere af teoren om permanent stagnaton er økonomen John Taylor. Han mener kke, at der er overopsparng USA. Og så defnerer han den økonomske normalstuaton helt anderledes end Larry Summers og Paul Krugman. Og derfor er han kke eng, at økonomen kun har det godt boble-tder.»taylor sger er, at den tlstand, v havde lge før fnanskrsen, kke var nogen normal-tlstand, som man skal regne med at komme tlbage tl,«forklarer Jesper Berg. Hvs man endelg vl forklare, hvorfor økonomen udvkler sg sløvt, skyldes det først og fremmest uskkerhed om den økonomske poltk, mener Taylor. Jesper Berg forklarer, at mens 8 procent af de amerkanske økonomer er med på Larry Summers tanker, så er stort set hele den danske økonomstand, herunder også Natonalbanken, på lnje med John Taylor.»Taylor og Natonalbanken vl sge, at v var oppe på et uholdbart nveau før fnanskrsen, og det kan v kke forvente at komme tlbage tl,< sger Jesper Berg.

54 Informat(on 5 år efter krsens udbrud Informaton I Fnanskrsen fk st foreløbge eftermæle, da det regerngsnedsatte fnanskrseudvalg går præsenterede sn rapport om, hvordan den fnanselle krse 28 og årene frem udspllede sg Danmark. Halvandet år har det taget udvalget under ledelse at professor Jesper Rangvd at kortlægge årsager, konsekvenser og lærng af krsen. Her er, hvad udvalget mener gk galt. Og hvad v kan lære at det at Kenneth Praefke Hvad var årsagerne tl krsen? D et var med klchéagtg symbolk, at fnanskrseudvalgets formand, Jesper Rangvd, går tl lyden at plaskregn og torden uden for Erhvervs-og Vækstmnsteret Slotholmsgade præsenterede udvalgets fnanskrserapport. 42 mellemregnnger skal der med, hvs man vl beskrve årsagen tl krsen, er udvalget nået frem tl. For der er mange gode, men kke én god, forklarng på, hvad der fk den fnanselle krse tl at rasere Danmark.»Årsagerne tl fnanskrsen er kke én tng. Det er en kombnaton at mange forskellge forhold - både natonale og nternatonale - der gjorde, at der kom en fnanskrse Danmark,«forklarede Jesper Rangvd ved præsentatonen. Vl man have den helt korte forklarng, fortalte Rangvd, så skal man læse på bagsden at den 488 sder lange rapport. Her gver udvalget mddagsbordsversonen af årsagen tl den fnanselle krse: En høj økonomsk vækst gennem erne gav en optmsme, der ledte både banker og myndgheder tl at undervurdere de fnanselle rsc, poltkerne tl at bruge for mange penge, og samtdg med at den nternatonale fnanselle regulerng blev lempet, blev rskoappettten øget.»det er vores vurderng, at ford krsen udlandet var så stor, så vlle v blve ramt nærmest uanset, hvad v havde gjort Danmark. Men når det så er sagt, så

55 mener v også, at der er beslutnnger, som man traf Danmark nden krsen, der gjorde, at v blev hårdere ramt, end v ellers vlle være blevet,«sagde Rangvd på pressemødet. Og både poltkere, banker, fnanstlsyn, prvate og vrksomheder bdrog på hver deres måde tl, at krsen blev særlg dyb Danmark. Poltkerne brugte for mange penge, og særlgt mange flere end de havde budgetteret med at bruge, og det førte tl, at opsvnget blev kraftgere og krsen senere tlsvarende dybere. Bankerne lånte flere og flere penge ud og fnanserede udlånene ved selv at låne penge på det nternatonale kaptalmarked. Samlet fk bankerne op tl krsen opbygget et ndlånsunderskud ( udlån forhold tl bankens ndlån, red.) på 656 ma. kr. Fnanstlsynet var mere optaget af, at reglerne blev fulgt bogstavelgt, end at skre holdbarheden den fnanselle sektor. Fnanskrseudvalget kalder Fnanstlsynets tlgang for»forholdsvs mekansk<. 62 nsttutoner er, som udvalget skrver,»ophort< fra 28 tl august 21. Selv om det lyder af mange krak, så svarer det kun tl seks pct. af banksektoren. Og det dækker over, at fnanskrsen ramte hele banksektoren hårdt, men en del af banksektoren særlg hårdt. For at llustrere, hvor omkostnngsfuld fnanskrsen har været, har udvalget foretaget det, som Rangvd selv kalder et»konservatvt skøn«for, hvad fnanskrsen har kostet Danmark. Bankerne har nedskrevet - tabt ma. kr. på sne udlån. Og den danske økonom er derudover gået glp al 2 ma. kr. øget vækst, som følge al krsen, når udvalget frem tl. Hvem, der bærer skylden for det, har udvalget kke haft tl opgave at beskæftge sg med. I stedet har de nøjedes med at komme med et regnestykke, der vser, at alene 17 personers lån n mellemstore danske banker tl en samlet værd af 21 ma. kr. var det, der store træk bragte de n banker tl fald.

56 »Var 17 mand skyld (en del at) fnanskrsen?,«præsenterede Rangvd selv konklusonen på pressemodet. og hvad gør v så nu? H vor der er 42 grunde tl f-nanskrsen, så er der 18 lærdomme af den, mener fnanskrseudvalget. De 18 anbefalnger, forklarer rapporten, skal ses lyset at de ntatver, der allerede er taget oven på krsen.»der er sket en enorm mængde opstramnnger af den fnanselle regulerng efter krsen,«forklarede Jesper Rangvd ved præsentatonen af rapporten. Og dertor er udvalgets anbetalng kke så meget, at den fnanselle regulerng skal strammes yderlgere. Snarere er det vgtgt, understregede Rangvd, at man skal undgå at lempe regulerngen, når de gode tder vender tlbage og gen maskerer det, der kan være en underlggende rskofyldt kurs.»det er udvalgets bekymrng, at der kommer et pres for en lempelse af de skærpelser af den fnanselle regulerng, der er, eller er ved at blve gennemført (...) Et sådan pres kan komme både en td, hvor der måtte være et ønske om at få mere gang økonomen, men måske sær en td, hvor økonomen er god, optmsmen blomstrer og konstaterbare nedskrvnnger er lave,«lyder fnanskrseudvalgets løftede pegefnger. Derudover anbefaler rapporten, at der tages skrdt tl at forhndre, at få store lån kan true bankernes overlevelse, lgesom de kommer med anbefalnger, der skal skre bedre bestyrelsesarbejde bankerne og generel bedre bankledelse. Og så tlslutter fnanskrseudvalget sg den horde af økonomer, der opfordrer poltkerne tl at gøre op med skattestoppet på bolger. Også selv om udvalget selv bemærker rapporten, at et flertal Folketnget forbndelse med sdste års skattereform vedtog, at der kke skal gøres op med bolgskattestoppet hvert

57 fald frem tl 22. Ikke mange ord om tlsyn Fnanstlsynet, der får en hård krtk gennemgangen af årsagerne tl krsen, fylder kke mange ord udvalgets anbefalnger tl, hvad der skal gøres fremadrettet. Og det skyldes, forklarer udvalget, at der allerede er strammet op hos den fnanselle vagthund.»fnanskrsen har medført mange og store ændrnger den måde, som Fnanstlsynet udfører sn tlsynsvrksomhed på,«står der rapporten. Tl gengæld sagde erhvervs-og vækstmnster, Henrk Sass Larsen (S), efter Rangvds præsentaton af udvalgets anbefalnger, at han gerne ser, at Fnanstlsynet fremover får krtk for at være for hærdge frem for kke at have været hærdge nok. Og det er kke lutter krtske og dystre konklusoner rapporten. De fem bankpakker, som Folketnget har vedtaget for at brnge stabltet tlbage den fnanselle sektor, går helt fr af krtske kommentarer. Udvalget er enge om, at bankpakkerne har været»hensgtsmæssgt udformet. Forhndrer kke ny krse Budgetloven, der sætter rammer for, at poltkerne kke bruger flere penge, end de har budgetteret med, roser udvalget.»efter krsen er der taget en række ntatver, der skal medvrke tl at skre makroøkonomske rammer, som bdrager tl en stabl samfundsøkonomsk udvklng og dæmper en for stor økonomsk rskotagnng,«skrver udvalget. Og for så at vende tlbage tl torden og regn, som vejret med overdreven

58 symbolk sørgede, så understreger fnanskrseudvalget poltkerne gennemfører alle udvalgets anbefalnger forhndrer det kke en ny fnanskrse. sn rapport, at uanset at sn fulde udstræknng, så»udvalget bemærker, at uanset hvlke regulerngs-og tlsynsmæssge tltag, der gennemføres, vl det aldrg være mulgt at garantere, at der kke opstår en ny f-nansel krse,«lyder den tørt, dystre formulerng. fremtden Fakta: 656 ma. kroner havde de danske banker krsens begyndelse. ndlånsunderskud op tl

59 REDGERET A ELLEN UHL LAvOT SUSANNE ONDROP 4 /BUSINESS TORSDAG 19. SEPTEMBER SEKTION JmI[I1I HUSINI.SS JansIf.:e var fnanskrse. En forkert bevægelse kunne fra Danske Bank det sorteste øjeblk have udløst en lansk statsban :kerot Allgevel hemmelgholdes centrale dokumenter fortsat trods Rangvd-rapportens offentlggørelse. ] professor Fnn østrup, der også var med havde påtaget sg en stor rslco, men v ved I udvalget. Man frygtede fra myndghedernes kke, hvad der vlle være scet den konkrete sde, at Danske Banlc mssede bare én beta- sftuaton.ogdetsketejoheldgvslcke. ung, hvad der yderste konsekvens Icunne AfPeterNyhoIm//pet5serhngske.dk have betydet at dollar for et stort mllard- Etsvagtfnanseftsystem Jette Aagaard // je1aberingske.dk beløb skulle betales på én gang pga. af nogle I Natonalbanken har man for længst reage Laurds Harmer Lassen //IaIaberI ngske dk tlknyttede låneklausuler. Da Danske Bank ret på, at man havde en alt for llle valutare på det tdspunkt var omfattet af den danske serve. Dengang var den på et tdspunkt helt I yderste konsekvens kunne det være endt statsgarant, var det de facto Danmarlcs og nede på 14 ma. kroner, hvlket kan ses med, at den danske stat kke Icunne svare Natonslbanlcens problem. forhold tl, at udenlandske banlcer alene de enhver st Eller dét der populært kaldes sdste fre måneder sf28 trak 2 ma. 1cr for en statsbanlcerot. Så langt går Rangvd Mllarderskulle betales retur ud afdedanslcepengensttutter. rapportens eksperter og embedsmænd Hverken Natonalbanlcen eller Rangvd-rap «En del af læren fra fnanskrsen er, at v beskrvelsen af et hemmelgholdt sk porten sætter drekte navn på, at det var Dan har brug for en større valutareserve,» sger kerhedsberedskab, der går under navnet ske Bank, som var centrum for manøvren. natonalbankdrektør Lars Rohde, der som «tmely-payment» deres længe ventede rap Men udvalgsformand Jesper Rangvd sger: drektør for ATP skød 4 ma. kroner nd port. Berlngske Busness har tdlgere afslø V skrver, at Danske Bank havde et låneprogram på 2 ma. dollar USA tredje kvar sen var værst. bankerne på det krtske tdspunkt, da kr ret eksstensen af dette beredskab, men nu beskrver det regerngsnedsatte udvalg fur tal 28. Det svarer tl ca. 11 ma. kr. Det er Lars Rohde erkender, at det danske fnan første gang fænomenet. Heldgvs kom det mange penge, uanset hvordan man vender selle system var for svagt op tl krsen: aldrg brug, for havde det været nødvendgt og drejer det, når valutareserven er nede på Forløbet de sdste fem år vser med al tden lge efter vedtagelsen afbankpalcke I omkrng 1 ma, kr. Så deterselvfølgelgdet, ønskelg tydelghed omkostnngerne for efteråret 28, kunne detvære gåetheltgalt som ersubstansen.» samfundet og for den enlcelte lønmodtager «Det lcunne have reduceret valutareser Jesper Rangvd bekræfter også, at det og vrlcsomhed ved lcke at have et robust ven yderlgere og værste fald have udgjorten kunne være gået helt galt for den danslce stat, fnanseltsystern. trussel mod fastlcurspolklclcen eller statens hvs man pludselg stod og skulle betale et så Natonalbanlcdrektøren opfordrer tl, at mulgheder for at opfs lde sne forplgtelser,» stortmllardbeløb dollar. man reducerer rskoen for yderlgere lcrser fremgårdetafrangvd-rapporten. «Natonalbanken kan trykke kroner, ved at atcabe en robust fnansel selctor og Formulerngen at «opfylde sne forplgtel men lcke dollar. Hvs man dengang havde strammer op med lovgvnng. serne» er værd at bde mærke, for en mere haft behov for en masse dollar, ford en bank «Men v skal kke nære nogen llusoner folkelgbetegnelse erstatsbankerot. kke kunne betale et lån tlbage, Ican det kke om, at man kan skabe et lcdsefrt fnanselt «Nu er statsbankerot jo et grmt ord, men udelukkes, at det vlle have været en yderst system. Det, tror jeg ganslce enkelt lcke, er ja, det kan man godt Icalde det,» sger CBS- krtsk stuaton for den danske stat. Staten mulgt den økonom, som flertallet af dan- r

60 TORSDAG 19. SEPTEMBER 21 I ac4ikmøa 2. SEKTION BUSINESS BUSINESS /5 ERH V ER VS KOM M EN TAR ø læs mere 6-7 fakta RANGVID RAPPORTENS ANBEFALINGER I LÆS LET VERSION 14. Bestyrelsesmedlemmer skal være faglgt klædt på og forstå opgaven. 15. Revsorer, der sjusker, skal straffes hurtgt. 16. Forbrugere skal advares om store Hat bedre end dag Bllede at pro fessoresper Rangvld md ten der på et pressemøde præsenterer rapporten og afleverertl den edvervs ogvæksbn nsser Henrk Sass Larsen. Foto: Nels Melvang Rangvd-rapporten er betegnelsen for det regerngsudvalg, der blev nedsat for at fnde årsagerne tl fnanskrsen. Det er opkaldt efter formand og CBS-professor Jesper Rangvd, men med udval get er bla. også tdlgere Nordea-drekter Peter Schütze, Aarhus professor Anders Grosen, natonalbankdrektar Hugo Frey Jensen og CBS-professor Fnn østrup. Her er en smpel tlgang tl de 17 gode råd om, jwodan man madegår fremtdge krser. Un bdgbobe: tendomsbesskstnngen skal felge bolg prsertè op og ned. z. Læenfra flnanskrlsen må kke glemmes: Der skal udvses stor varedmhed med at lempe på den hårde regulerng, som nu ndferes over for bankerne. 5. Kravene tl bankerne aka følge den aktuelle udvklng Fnénp ets tlsynsdsmant med en række krav tl bankerne fàç, men skal lebende opdateres. domasektorens og landmændenes overbelånng skal ud på kundernes evne tl at tjene penge gååremsætrg ) Qj. Altfor store lån tl ejendomsmatadorer og lykkerddere Itoppea tde: Fnanstlsynet skal skærpe grænserne for, hvorår ankerne har for store kundeengagementet. Stop de 17 gengangere, der kostede så mange mllarder skere synes, at vs skal have. Forts vlle et _,Prsnståsynet skal have blve lov tl at oprette en database, et rgdt der udveksler og nærmest statskontrolleret data om bankernes største kunder. system, v vlle fa stedet for,» lyder def fra natonalbankdrekteren, der fortsat høm 7. En lokal sparekasse skal blve lokalområdet DEr skal nd melgholder detaljer og referater fra det hem føres lokale regler for»smpel og skker sparekassevrksomhed». melge Danske Bank-børedskab med hen vsnng tl, at det er nødvendgt for at Icunne B. Bankerne skal Ikke kunne trylle deres rsko helt ned ved agere fremtdge krser. brug at aværtgennemskuege modellen Store banker, der anven Danske Bank forskrer dog om, at den er der egne metoder tl opgørelse af sn rsko, skal fremover offentlg soldtpolstret tl stmedegå ennyktse. gere, hvad kaptakravet er efter den mere smple metode.»danske Bank har brugt de seneste år på at stytce vores kaptal og forbedre vores 9. Storbankernes gearlng skal ned, og man skal helst følge an lkvdtet, og arbejdet med at blve en stær dre lande for at undgå konkurrenceforvrldnng: Der skal ndferes kere, bedre og mere sold bank er en grundplle den strateg, v er gang med at føre ud tl deres nterne modeller. en nedre grænse for, hvor ldt de store banker kan reducere rskoen lvet,» sger Henrk Rsmlsu-Hansen, fnans 1. Storbankernes gearng skal ned: En ekspertgruppe skal drektør Danske Bank. undersøge, om man skal fastlægge et strammere krav tl bankernes Fra poltsk hold mener Venstres Torsten generelle gearng. Schack Pedersen også, at den rsko, som samfundet løb for Danske Bank, var nødven 11. Gør realkredltsektoren mere skker og reducer F1-ån. dg. Det samme gælder ftr Soraldemokra temes erhvervsordferer, Benny Engelbrecht, 12. Gør fasloner I småbankerne lettere: De lovbestemte stem der kke mener at der var noget alternatv tl meretsbegrænsnnger spare- og andelskasser skal ophæves. det store beredskab for at skre Danske Bank og dermed dansk økonom. Havde man lcke 1. Bestyrelser skal droppe bureaukratlet ogfokusere på den gjort det, var kravet om»tmely-payment» samlede rsko: Bankbestyrelsen skal kke længere være så grun dgt nede netop opstået kredtsagerne.»men der er ngen dag der lægger skjul på, at man befandt sg en helt ekstremt rskofyldt smaton. Det kunne være gået ganske forfærdelgtgalt,» sger Benny Engelbrecht 17. Undgå bankernes stangsag at akter og værdpaprer, som prmært er I bankens egen nteresse. I JENS CHR. HANSEN ERHVERVSKOM MENTATOR Ansvaret der rskerer at fortone sg er er ndtl flere konklusoner aedrage kelvan detpå offentlggørelse afden 4å sders lange D Rangvd-rapport med ttlen:»den fnanselle lcrse Danmark årsager, konsekvenseroglærng». En første konkluson er, at krsen selvfølgelg havde mange åmager. Noget kom udefra, men rgtg meget kom også ndefra, fra danskernes egne fejl. Rapporten gver etgodt, overordnetperspektv. Poltkere fejlede, banker fejlede, og Fnanstlsynet fejlede. En anden konkluson er, scde mange fejl, der blev begået, kke skal have konsekvenser judoversystem stramnngerne). Detlægger rapporten hvertfald kke op tl, og udvalget kan forsvare sg med, at det heller kke varudvalgets opgave. Hvem, derså skal drage dsse konsekvenser om fortdens synder, svæver pt. detuvsse. Foreløbg erdetprmærtkun de småfsk, de fallerede ejendomsmatadorer, der erpå anklsgebænken hos domstolene. Detksn være sværtformenngmsnd at forstå, stdem, der lod det ske, gårfr. At den del sfsnsvsret for krsen fejes nd underdetberømte gulvtæppe. En tredje konkluson er, atudvalget den grad bakker den nuværende regerngs lnje kravene tl stramnnger tl kaptal, lkvdtet etc. op ogogså bsldcer Fnanstlsy nets msrkantsksrpere lnje op. Fsktskkæmper Rangvd udvalgetogdetsåkaldte SlFl-udvslgmedprofessor Mchael Møller spdsen om atvære den, derkræverde skrappeste krav tl bankerne fremover. Nogle vl kunne fnde srgumenterfor en fjerde, men fræk konkluson, nemlg stflertalletafsynspunkterog holdnngen ogomkrng Rsngvd-udvalgethører tl red blok, mens blå bloks synspunkterog holdnnger er presset ud andet og tredje geled. Det lcan der selvfølgelg være gode grunde tl, eftersom det var blå blok, der sad med regerngsansvaretop tl fnsnskrsen og under den første del affnanskrsen. Det vl sge, atrød blok med hensyn tl ansvaret kørerpå frhjul. Faren er dog, at spørgsmålet om, hvorvdt de mange stramnnger og Fnanstlsynets markant hårdere lnje skubberbankerne over en forsgtghedspoltk, der kan skade væksten, end kke kommer tl dskusson. Det er spørgsmål nongrata. Man kan sge, athvorman Ooernes festdsge ngen fokus havdepå rsc, erdet loernes oprydnngsdage alene fokus på rsc. Det burde være en serøs overvejelse værd, om frem tden for den fnansefle sektor balsnceres på en sådan måde, at både hensynet tl skkerhed bankerne på den ene sde ogen håndterbarrskovllghed bankerne på den anden sde ermed beslutnngen. Detvlselvssgtvære dumtkke atreparerepå etsystem, der harfejletså eklatantsom Blerne, men setudefra synesdetsomom en helaektorogetbestemtsystem drages tl ansvar, mens ansvaret fra de enkelte neglgeres. Fnanstlsynet spller en meget væsentlgrolle den fremtdge udvklngafden fnsnaelle sektor. Tlsynet erblevet styrket, og drektarnødgssrd oghsns folk har leveretvaren overde senere år. Der er den nødvendge respekt om tlsynet, ogja, bsnkerne mågodt ryste ldt bukseme, når Fnanstlsynetbsnkerpå. Men hvorstærkt og msgtftsldt skal tlsynet grunden være? Venstre vl have endnu en myndghed tl stse efter Fnanstlsynet form afen bestyrelse. Detgverkke menng. Dermod gverdet menngat ndrette lovgvnngen for Fnanstlsy netpå en sådan måde, at tlsynet har mdlerne tl at splle bussemand, men kke blver en msgtfsktor sg selv, der skævvrderdetfnsnselle system og værste fald tager ledelsesansvsret fra bankerne. Så ja, der er frygtelg meget at dskutere. Rangvd-rap porten gver etgodtogfakmeltgrundlagstdskuterept Men rskoen for, atforstor en del afansvsretforden vær steflnansktse nyere td fortonersg eroverhængende.