GENTÆNK VOKSEN-HANDICAP INPUT FRA DIALOGPROCES

Transkript

1 GENTÆNK VOKSEN-HANDICAP INPUT FRA DIALOGPROCES Socialforvaltningen har gennemført en dialogproces i foråret 2016 hvor borgere, pårørende og samarbejdspartnere er blevet inviteret til en gentænkning af hele Voksenhandicapområdet i Aarhus Kommune.

2 1 INDHOLD Indledning og baggrund... 2 Resume... 3 Mål for processen... 3 Om processen... 4 Koblingen til øvrige processer... 6 De fire temagrupper... 9 Temagruppen Tillid... 9 Temagruppen Det gode liv Temagruppen Tilbud Temagruppen Metoder og tilgange De 6 perspektiver Opsamling fra workshop Opsummering og videre proces Bilag: Oversigt over samtlige forslag... 23

3 2 GENTÆNK VOKSEN-HANDICAP INPUT FRA DIALOGPROCES INDLEDNING OG BAGGRUND Strukturelle forhold har ændret målgruppen på det sociale område de seneste år. Nye diagnoser er vundet frem, og befolkningsudviklingen i Aarhus Kommune har bevirket, at gruppen af borgere med handicap er blevet væsentlig større. Udviklingen skaber økonomiske udfordringer på det sociale område generelt og på handicapområdet i særdeleshed. En 10 års fremskrivning viser endvidere, at de økonomiske udfordringer vokser voldsomt. Den aktive borger Visionen om den aktive borger er fundamentet for voksenhandicaps tilgang til borgere med handicap. Alle borgere har ressourcer, og det er voksenhandicaps opgave at afdække den enkeltes ressourcer og få dem bedst muligt i spil med henblik på størst mulig deltagelse og livsmestring for den enkelte. Voksenhandicap har i det daglige samarbejde med borgere, i såvel vores myndighedsafdeling som vore tilbud, blik for de ressourcer vedkommende har, og for de ting borgeren kan gøre med hjælp og støtte fra pårørende. Sammenhæng Som organisation skal Socialforvaltningen sikre et højt fagligt niveau og evne at samarbejde på tværs, så borgerne oplever sammenhængende og virkningsfulde indsatser. Det kræver, at kommunen hele tiden vurderer, om organiseringen skaber de bedste betingelser herfor. Voksenhandicap skal være en organisation, der giver rum til at skabe helhedsorienterede løsninger for borgerne, og som udnytter muligheder for tværgående synergieffekter for borgerne og for økonomien. Indsatsen Den faglige indsats tager sit udgangspunkt i at understøtte borgeren i at udnytte sit potentiale og udvikle sin evne til livsmestring. Indsatsen består dels i at støtte borgeren i at ruste sig og udvikle sig til aktiv medborger, igennem målrettet udvikling af medborgerkompetencer, dels at udvikle og facilitere borgerens netværk og relationer. Indsatsen er en succes, når kommunen og de øvrige parter sammen formår at give de bedste forudsætninger for, at voksne borgere med handicap kan udvikle sig. I denne proces er kommunen og borgeren partnere, og sammen sikrer vi, at borgeren får tilbudt den relevante støtte og hjælp. Det er samtidigt Voksenhandicaps opgave at sikre, at borgere, hvis funktionsniveau gør dem afhængige af hjælp, pleje og støtte, tilbydes den nødvendige hjælp en hjælp hvor der er mindre fokus på ansvar for eget liv, men hvor deltagelse og selvbestemmelse sker på et niveau, der tager udgangspunkt i den enkeltes funktionsniveau og potentiale. Kommunen vil arbejde for at vedligeholde og udvikle metoder til at synliggøre det, som borgerne kan. Kommunen vil endvidere udvikle den faglige praksis, så den kan understøtte, at borgere udvikler sig og styrker evnen til at mestre eget liv og til at taget ansvar for egen udvikling. Den daglige pædagogiske praksis skal kunne mestre det tætte samarbejde med borgeren og netværket om udvikling af medborgerskabskompetencer.

4 3 RESUME Der er gennemført en åben dialogproces på Voksenhandicap-området med det formål at få input til nye gode løsninger, der også kan være medvirkende til overholdelse af budgetterne. Fire temagrupper med repræsentanter for borgere, private foreninger og forvaltningen er kommet med en række idéer og forslag til nye løsninger. Alle ideer og forslag fremgår af oversigten over samtlige forslag i bilag 1. Et udvalg af idéer vil kunne iværksættes umiddelbart, mens andre kræver mere dialog og udvikling. Hver temagruppe har prioriteret følgende to udvalgte idéer; Tillid: Invester i den gode dialog og Bedre koordinering af borgerens sag Det gode liv: En samlet handicapafdeling og Borgerbudgetter Tilbud: Fleksibilitet i tilbuddene og Mangfoldighed og meningsfuldhed i dagtilbuddene Metoder og overgange: Overgangskasser og Borgerstyrede puljer På tværs af temagrupperne kan der identificeres seks borgerrettede perspektiver, som deltagerne har været optaget af; Overgange og sammenhænge, Overskuelighed, Selvbestemmelse, Meningsfuldhed, God dialog og Fleksibilitet. På dialogmødet den 31. maj 2016 blev der, for hvert perspektiv konkretiseret følgende forslag til indsats: En samlet handicapafdeling i Socialforvaltningen Track and Trace på borgerens sag, og et årshjul til illustration af ting, der skal handles på Borgerbudgetter Civilsamfundet som fællesskab Investering i den gode dialog Holdningsændring udgangspunkt i borgeren/mennesket, inddragelse og selvbestemmelse Forvaltningen prioriterer de fremkomne forslag efter input fra Følgegruppen. Forslagene præsenteres i en indstilling til Rådmanden, der træffer endelig beslutning om hvilke ideer og løsninger, der skal arbejdes videre med i efteråret Gentænk Voksenhandicap processen afsluttes med indstillingen til Rådmanden, men dialogen fortsætter i efteråret I et samarbejde mellem forvaltningen, borgere og foreninger vil der bliver arbejdet med afprøvning og realisering af de udvalgte forslag. MÅL FOR PROCESSEN Kommunens formål med Gentænk Voksenhandicap er at gennemføre en inddragende dialogproces i form af åbne dialogmøder samt temagruppemøder, hvor borgere og samarbejdspartnere føler sig hørt og inddraget. Kommunens mål for processen er: At tilliden mellem borger og kommune styrkes.

5 4 At output fra dialogprocessen bliver innovative og realiserbare forslag til et fremtidigt Voksenhandicap. At der findes de bedst mulige fremtidige løsninger for borgerne i Voksenhandicap. At der findes løsninger, der sikrer en bedre overholdelse af budgetterne. OM PROCESSEN Dialogmøde 7. marts 2016 Ved dialogmødet den 7. marts deltog mere end 200 borgere, pårørende, organisationsrepræsentanter, medarbejdere og ledere fra Aarhus Kommune i en inspirerende og udfordrende dialog om gentænkning af hele voksenhandicap. Mødet blev indledt af Rådmand Thomas Medom, der ikke lagde skjul på, at ønsket om at gentænke voksenhandicap både var udsprunget af behovet for at få styrket tillidsforholdet mellem kommune og borger og et stadig voksende behov for at tilpasse området, hvis økonomien ikke skulle løbe løbsk. Herefter gav Leon Lerborg og Bettina Post hver deres skarpe bud på, hvad der er udfordringerne for området, og hvad der kan være mulige håndtag til at skabe bedre balance og øge tilliden i systemet. Hovedpointen for Leon Lerborg var, at vi lever i knaphedens rige, og der skal skabes balance mellem de forskellige prioriteringer. For Bettina Post var budskabet, at systemet skulle holde hjertet varmt, holde hovedet koldt, accepter fejl og endelig, at man skulle lytte. Efter voksenhandicapchef Carsten Wulff Hansen præsentation af de fire temaer var der gruppedrøftelser. Hovedpointerne herfra var: Én fast sagsbehandler som et bud på en vej til at styrke tilliden Myndighed og udfører samlet, så borgeren kun behøvede at henvende sig et sted sammenhæng og koordinering Væk fra tradition, stangvarer og kasser Fokus på menneskesyn mere end økonomi. Se borgerens værdi Specifik viden om handicap Bo sammen med andre unge i mindre miljøer Borgeren som omdrejningspunkt og mere fleksible løsninger individuelt tilpasset borgerens livssituation Der blev gjort opmærksom på, at de mest ressourcesvage ikke var repræsenteret på mødet, og at deres behov også skulle tilgodeses. Det viser sig, at hovedpointerne fra første dialogmøde bliver gentaget og forstærket i det efterfølgende arbejde i gentænk-processen. Der var tilfredshed blandt mødedeltager med, at der nu var indledt en proces, hvor man kunne blive hørt og inddraget. Der var samtidig en vis skepsis over for, om inddragelsen var en skinproces, og om drøftelserne ville blive brugt til noget. Arbejdet i temagrupper På dialogmødet den 7. marts blev borgere, pårørende og medarbejdere inviteret til at deltage i de fire temagrupper, der gennem en række møder skulle udfolde og kvalificere temaet og give bud på

6 5 løsninger til de udfordringer, man som borger, pårørende og medarbejder oplever i mødet med kommunen. Grupperne har holdt tre møder hver og en række borgere, pårørende og medarbejde har bidraget konstruktivt med gode ideer, løsninger og konkrete forslag til handlinger. Alle ideer er samlet og kort præsenteret i oversigten over samtlige forslag (se bilag 1). Gruppernes tovholdere melder samstemmende om god opbakning fra deltagerne og velvillighed i forhold til hele processen. Der er grund til at takke alle for indsatsen indtil videre. Grupperne har hver især udpeget to ideer fra forslagene som særligt centrale og som nogen, der bør handles på som det første. Disse ideer er udfoldet nedenfor under den mere detaljerede opsamling fra temagrupperens arbejde. Temagruppernes arbejde viser, at det alt overskyggende emne for borgerne er kontakten mellem borger og kommune i forbindelse med visitering til tilbud. Dialogmøde 31. maj 2016 Omkring 100 borgere, pårørende og medarbejdere og ledere fra Aarhus Kommune var mødt op til det afsluttende dialogmøde i Ceres Park. Rådmand Thomas Medom indledte med orienteringen om, at han havde besluttet at påbegynde en opbremsningsproces i Voksenhandicap som følge at et truende underskud på området i Samtidig lovede han i forlængelse her af, at der fra hans og SFs side vil blive arbejdet benhårdt på at skaffe flere midler til området, så Aarhus Kommune kan blive foregangskommune igen på handicapområdet. Rådmanden opfordrede mødedeltagerne til at fortsætte den gode dialog, der var blevet indledt og hvis sigte, der er sammen at finde løsninger, kan skabe gode forhold for borgere med handicap i Aarhus Kommune. Repræsentanter fra de fire nedsatte arbejdsgrupper holdt herefter et kort oplæg om gruppernes arbejde. Deltagerne blev bedt om at sætte sig i grupper organiseret efter borgerrettede perspektiver og prioritere og konkretisere udvalgte forslag fra temagrupperne. Forslagene fra dialogprocessen bliver behandlet af Rådmanden og forvaltning i løbet af sommeren Det er endvidere tanken, at dialogprocessen vil fortsætte i efteråret 2016 i en eller anden form, og at processerne på børne- og voksenområdet koordineres. Organisering STYREGRUPPE Styregruppen har til opgave at sikre kvalitet og fremdrift i processen og er ansvarlig for gentænkprocessen samt for den efterfølgende opfølgning. Styregruppen har desuden til opgave at foranledige implementering af beslutninger taget af Rådmanden, Direktionen eller Ledelsen i Socialforvaltningen vedrørende det fremtidige Voksenhandicap. Styregruppen består at Socialchefen, Voksenhandicapchef, centerchef-repræsentanter og andre udvalgte fra staben. Styregruppen skal sikre:

7 6 At der gennemføres en inddragende dialogproces i form af åbne dialogmøder samt temagruppemøder, hvor borgere og samarbejdspartnere føler sig hørt og inddraget At tilliden mellem borger og kommune styrkes At output fra dialogprocessen bliver innovative og realiserbare forslag til et fremtidigt Voksenhandicap At der findes de bedst mulige fremtidige løsninger for borgerne i Voksenhandicap At der findes løsninger, der sikrer en bedre overholdelse af budgetterne FØLGEGRUPPE Følgegruppen har til opgave at give input til og medvirke til fremdriften i processen. At bidrage til kvaliteten af det endelige beslutningsoplæg til Rådmanden herunder at borgerperspektiverne er repræsenteret, og at der er fokus på borgerens retssikkerhed. Følgegruppen deltager i processen frem til udgangen af juni 2016 og vil blive inddraget i efteråret. Følgegruppen består af repræsentanter fra LEV, Autismeforeningen i Aarhus, Senhjerneskadeforeningen, Ligeværd, en pårørende og stabsmedarbejdere fra Socialforvaltningen. Succeskriterier for følgegruppen: At borgere og samarbejdspartnere føler sig hørt og inddraget At bidrage til kvalificering af dialogprocessen og beslutningsoplægget til Rådmanden At bidrage til, at der findes de bedst mulige fremtidige løsninger for borgerne i Voksenhandicap Følgegruppen lægger vægt på perspektivet på borgeren. Følgegruppen er optaget af at sikre, at Gentænk processen ikke bare bliver en skueproces. Organisationerne i Følgegruppen fokuserer på, at Gentænk-processen reelt giver mulighed for at forbedre indsatsen over for borgeren, og at det ikke bliver en spareøvelse. De er endvidere optaget af, at borgernes retssikkerhed ikke forringes. TOVHOLDERE Personale i Socialforvaltningens stab sikrer gennem tæt samarbejde og fælles koordinering, at de mange elementer i processen forberedes og gennemføres og at ideer, forslag og løsninger beskrives i referater, notater og rapporter. Staben sikrer også den samlede kommunikation af Gentænk Voksenhandicap på hjemmesiden KOBLINGEN TIL ØVRIGE PROCESSER Sideløbende med dialogprocessen Gentænk Voksenhandicap gennemføres en række andre processer i Socialforvaltningen og i Voksenhandicap, som alle har sigte på handicapområdet og på at analysere og finde bud på nye løsninger, der kan forbedre indsatsen og styrke områdets økonomi. Der er ikke i udgangspunktet formuleret en sammenhængende plan for de mange processer. Da de fra forskellige perspektiver belyser området, er det naturligt at søge at koble dem til hinanden for på den måde at sikre, at de forskellige forslag til løsninger og indsatser koordineres. Det må således sikres, at de ikke modarbejderne hinanden.

8 7 Voksenhandicapanalysen Som en del af budgetforliget for Budget 2016 besluttede forligspartierne, at Borgmesterens Afdeling (BA) og Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) skal analysere voksenhandicapområdet med henblik på at sikre klarhed og overblik over udgiftspresset på området og angive handlemuligheder for kommunen. Hovedmålene med analysen er at: udarbejde en kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af området herunder den nuværende økonomistyring og eventuelle udfordringer i den statslige regulering af området sammenligne udgifts- og serviceniveau med andre kommuner belyse mulighederne for yderligere omprioriteringer inden for Socialforvaltningens decentraliserede sektorer analysere mulighederne for at anvende velfærdsteknologiske løsninger med henblik på at effektivisere driften belyse øvrige handlemuligheder herunder ændringer i serviceniveauet Analysen har således primært sigte på økonomien og de håndtag, der kan anvendes til at styrke det økonomiske fundament på området. Gentænk Voksenhandicap processen vil dog kunne byde ind med konkrete ideer og løsninger i forhold til handlemulighederne inden for anvendelse af velfærdsteknologi og udvikling af tilbuddene til borgeren og det serviceniveau, der tilbydes. Styrings- og incitamentsanalyse Som et led i den samlede genopretningsplan for Voksenhandicaps budget 2016 har Rådmanden besluttet at gennemføre en analyse af de styringsmekanismer, der gælder for området, og de incitamenter der findes for at styre både økonomi og indsats. Analysen gennemføres i hovedsagen i juni måned Centerchefer og faglige organisationer inddrages i analysen for at give hver deres bud på styrings- og incitamentsstrukturer. Senere vil også bruger- og pårørendeorganisationer blive hørt. Målet er dels at få et billede af de eksisterende strukturer og deres effekt, herunder erfaringerne med den gældende Bestiller-Udførere-Model (BUM), der bruges i samarbejdet mellem myndighed og udførerne. Dels at få bud på, om strukturerne kan ændres, og hvad der i givet fald vurderes at kunne sættes i stedet. I gentænk processen har borgere og pårørende efterspurgt et styrket samarbejde mellem myndighed og udfører og et fokus på større grad af fleksibilitet i tildelingen af ydelser, således den enkelte borgeres behov bedre blev imødekommet. Processen på børneområdet På børnehandicapområdet er der gennemført en dialogproces, der på en række områder ligner processen på voksenområdet. I processen på børnehandicapområdet arbejdes der med en række tiltag, som med fordel kan transformeres til voksenområdet. Her skal særligt fremhæves; Udviklingsplan med henblik på konkretisering af et fælles fagligt grundlag

9 8 Værdibaseret dialogredskab til styrkelse af samarbejdet mellem borger og Aarhus kommune Udarbejdelse af et årshjul /livsbane Etablering af et ungenetværk, der kan understøtte kommunens udvikling af området På børneområdet påbegyndes efter sommerferien arbejdet med en faglig udviklingsplan. Planen sigter mod at styrke den eksisterende forebyggelsesstrategi via en kobling til en systematisk model for børns udvikling, så strategien i højere grad kommer i spil på børnehandicapområdet. Arbejdet styrker fokus på både beskyttende faktorer og risikofaktorer, og inddrager samtidig tre perspektiver; det fysiske, det psykosociale og det kognitive. Det er oplagt at koble denne systematik og tilgang til arbejdet på voksenområdet, hvilket vil understøtte sammenhæng fra barn til voksen. Der er mulighed for, at voksenhandicapområdet bliver repræsenteret i udviklingsarbejdet, der i første omgang tager afsæt i de ældste fra år. Videre er der på børnehandicapområdet udviklet et værdibaseret dialogværktøj FOKUS-på det gode samarbejde, der skal understøtte det gode og konstruktive samarbejde mellem forældre, børn med handicap og Aarhus kommune. Flere borgere på både børne- og voksenområdet har ønsket, at værktøjet også anvendes på voksenområdet. I efteråret udarbejdes en plan for implementering af værktøjet, hvor repræsentanter fra voksenområdet inviteres med. Der pågår et arbejde med udvikling af et årshjul/livsbane, som med fordel kan anvendes på voksenområdet. Hensigten er at skabe gennemskuelighed og forventningsafstemning i samarbejdet mellem Aarhus kommune og den enkelte borger og familie. Det vil være naturligt, at repræsentanter fra voksenområdet inddrages i det videre arbejde, da værktøjet dækker både børne- og voksenlivet. Sidst men ikke mindst ønsker Rådmanden at etablere et ungenetværk, det kan være inspirator og dialogpartner i den videre udvikling af handicapområdet. Unge i alderen år inviteres til et dialogmøde i oktober 2016, hvorefter der formuleres et oplæg til politisk beslutning. Ungenetværket bør være samarbejdspartner for både MBU og børne- og voksenhandicapområdet i MSB. Som det fremgår af ovenstående, er det åbenlyst, at processerne på børne- og voksenhandicapområdet fremover skal koordineres. Udfordringerne er på flere områder identiske og koordination mellem de to områder er afgørende for borgerens oplevelse af sammenhæng. Udviklingsplaner Voksenhandicap lavede i 2014 Udviklingsplan for borgere med udviklingshæmning og Udviklingsplan for autismeområdet Begge planer blev til i samarbejde med borgere på bo- og dagtilbud i Aarhus og deres pårørende. Planerne rummer en lang række ideer, ønsker og forslag fra borgerne, og en række af ideerne er udpeget til at blive omsat til handling. Udviklingsplanerne beskriver disse ideer under temaerne; Job, uddannelse og beskæftigelse, Sundhed og ernæring, Pårørende, venner og lokalsamfund, Overgange og livsfaser og Velfærdsteknologi. I det videre arbejde med gentænkning af voksenhandicap vil det være relevant at inddrage udviklingsplanerne og de forslag til handlinger, de rummer. Det er centralt, at udviklingsplanerne har fokus på udvikling af indsatsen i borgerens dagligdag, og de muligheder der ligger deri for at udvikle borgerens mestringsevne og medborgerskab.

10 9 DE FIRE TEMAGRUPPER De fire temagrupper; Tillid, Det gode Liv, Metoder og Tilbud har afholdt hver tre temagruppemøder i perioden fra ultimo marts til ultimo maj. Møderne har været struktureret efter de emner, der var rejst på det første dialogmøde den 7. marts Alle grupperne er desuden blevet bedt om at forholde sig til, om der var ideer til bedre anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. Temagruppen Tillid I Temagruppen Tillid har der været tre møder med 9-16 deltagere pr. møde. Herudover har Tina Fendinge, Anne Grethe Sand, Brian Kjærulff og Sanne Pagel deltaget. Møderne har været struktureret ud fra nedenstående seks temaer, som er valgt ud fra de udsagn, der fremkom på dialogmødet den 7. marts: Tema 1. Fokus på mennesket frem for dokumentation Tema 2. Gensidig kommunikation dialog, lydhørhed og forståelse Tema 3. Rette viden og kompetencer til at kunne hjælpe borgerne Tema 4. Enklere sagsgange - kontakt med færre sagsbehandlere Tema 5. Inddragende processer fx borgerbudgetter Tema 6. Syn på borgere med handicap/retorik Møderne har været præget at en konstruktiv dialog, og der er fremkommet mange inputs og forslag. På første møde blev det tydeligt, at det er svært at skille dokumentation og kommunikation ad. På mødet blev der hovedsageligt drøftet præmisserne for et godt og tillidsfuldt møde/relation mellem borger og myndighedssagsbehandler. Nogle af de konkrete forslag var; imødekommende velkomstbreve, møder i borgerens hjem, bisidderordninger mv. På andet møde koncentrerede drøftelserne sig primært om muligheden for at få en koordinerende sagsbehandler samt tydelighed om serviceniveauer. På det sidste møde blev dialog-redskabet FOKUS, der er udarbejdet i forbindelse med dialogprocessen på børnehandicapområdet præsenteret. Gruppen fandt dialogredskabet meget værdifuldt, og tilsluttede sig at FOKUS kunne anvendes til at imødekomme flere af de udfordringer, som gruppen havde rejst på de to tidligere møder. Gruppens forslag er i alt opsummeret til 15 konkrete forslag, som er samlet i oversigten over samtlige forslag (jf. bilag 1). De to forslag som gruppen valgte at prioriterer er; Invester tid i den gode dialog og Bedre koordinering af borgerens sag. INVESTER TID I DEN GODE DIALOG Udfordring Borgerne oplever, at de ikke bliver mødt med en imødekommende og konstruktiv dialog. Der kræver meget af en borger at komme til kommunen og bede om hjælp, og det er vigtigt at borgerne i det første møde bliver mødt at en person, der viser interesse for ens sag, og som giver sig tid til at lytte og forstå borgerens situation. Borgerne oplever også, at deres behov ikke bliver taget alvorlige, og at der fokuseres for meget på, hvad de ikke kan, i stedet for at der også kan tales om, hvilke ressourcer de har.

11 10 Løsning Det opleves fra gruppen som en god investering at bruge tid og ressourcer på at få skab den gode relation mellem borgeren og sagsbehandlerne fra starten, men også at den gode dialog skal være et opmærksomhedspunkt løbende i samarbejdet mellem borgeren/de pårørende og sagsbehandleren. En god start kan bestå af et imødekommende velkomstbrev, når den unge overgår fra børneområdet til voksenområdet og en mulighed for at borgerne kan vælge at møder afholdes i borgerens eget hjem (især det første møde). En løsning kan desuden være, at sagsbehandleren har et større fokus på borgernes ressourcer og hvad borgeren kan. Sagsbehandleren kan være mere opsøgende og nysgerrig i forhold til, hvad borgeren selv ser som løsningsforslag. Gruppen var endvidere meget begejstret for dialogværktøjet FOKUS, som er udviklet i forbindelse med processen på børnehandicapområdet. Det, eller et lignende, dialogredskab kunne medvirke til at borgerne føler sig mødt ordentligt af sagsbehandleren og der opretholdes en gensidig god og konstruktiv dialog med samme fokus fra borger og pårørende og sagsbehandler. Det vil give mere personlig kontakt og skabe en bedre relation mellem borger og sagsbehandler. Konsekvensovervejelser Det giver bestemt mening, at have fokus på borgerens ressourcer, men skal borgeren kompenseres, så er det nødvendigt at have fokus på borgerens støttebehov. Velkomstbrev og velkomstmøde kan være givet godt ud, og vil ikke betyde voldsomt flere ressourcer. Det vurderes også fra forvaltningens side at være en god løsning at møde borgerne, hvor det ønskes, men dette vil være ressourcekrævende. Forvaltningen vurderer, at FOKUS er et fint redskab at tage i anvendelse, og det kan medvirke til at skabe kontinuitet i overgangen fra barn til voksen. BEDRE KOORDINERING AF BORGERNES SAG Udfordring Der er et generelt ønske om at have kontakt til færre sagsbehandlere i kommunen. Borgerne oplever, at de gentager sig selv mange gange, og at de ikke når at oparbejde en ordentlig relation til sagsbehandlerne, da der er stor udskiftning af sagsbehandlere. De oplever, at ingen har et samlet kendskab til deres behov for hjælp. Det er således svært at opnå eller opretholde tillid og en god dialog. Flere forskellige sagsbehandlere forringer muligheden for at få den rette viden om og relation til borgeren, og derved har de personer, borgerne er i kontakt med, heller ikke altid de rette kompetencer til at kunne hjælpe borgerne. Løsning Gruppen drøftede i udgangspunktet et ønske om en gennemgående sagsbehandler, men var klar over at det ikke er en realistisk mulighed. Løsningsforslaget landede derfor på én gennemgående guide/brobygger. Brobyggerens vigtigste funktion er at skabe en god relation til borgeren, som sikrer et tillidsfuldt forhold, hvor borgeren bliver mødt på en ordentlig måde og bliver hørt. At der skabes en relation, så borgeren ikke oplever kontinuerligt at skulle fortælle sin historie forfra. Derudover er rejst et ønske om, at sagsbehandleren i højere grad er helhedsorienterede i deres rådgivning, og ikke kun har blik for den konkrete ting, der er blevet ansøgt om. Sagsbehandleren skal kunne rådgive bredt, så borgeren kan have tillid til, at de får den hjælp, de kan få, og at de ikke selv behøver at kende lovgivningens muligheder.

12 11 Det er ikke afgørende, om sagsbehandleren kender til borgerens specifikke handicap fra starten, det vigtige er, at borgeren mødes med forståelse, lydhørhed og tillid. Derefter kan indhentes den specialiserede viden, som der er behov for. Konsekvensovervejelser Fra forvaltningens side vurderes det, at det ikke er muligt med én koordinerende person, da der er mange forskellige paragraffer og foranstaltninger, man som rådgiver ville skulle sætte sig ind i, og som går på tværs af magistratsafdelinger. Dette vil én sagsbehandler ikke kunne udrette. Borgeren vil stadig skulle være aktiv i forhold til at deltage i en udredning/afprøvning af indsats eller hjælpemidler. I tankegangen om den aktive borger lægge et ønske om, at borgerne tager så meget ansvar i egen sag som mulig. Dette forslag kan komme til at tage over for den aktive borger. Der er tale om en ressourcekrævende koordineringsopgave. Der er behov for at udfolde nærmere, hvad der kan indeholdes i funktionen som brobygger. Gruppen mener, at der er effektiviseringspotentiale i forslaget, men det vil formentlig på den korte bane være udgiftsdrivende. Det er en sårbar løsning, såfremt brobyggeren er fraværende. Temagruppen Det gode liv Temagruppen Det gode Liv har afholdt tre møder, hvor der ca. har været 8-10 deltagere pr. gang. Herudover deltager Flemming Lehm, Karin Vibeke Juul Pedersen, John Liholm og Sharmili Rajagopal. Møderne har generelt været præget af en positiv stemning og en konstruktiv debat omkring indholdet i Det gode Liv og spørgsmål som Hvad er det gode liv?. De indkommende inputs og løsningsforslag fra dialogmødet er blevet drøftet ved det første møde, hvilket gav anledning til at arbejde videre med tre emner: 1) arbejdsmarked og uddannelse, 2) fordeling af ressourcer og 3) sagsbehandlerens rolle. Gruppearbejdet har bidraget til gode løsningsforslag, og i det tredje møde blev der arbejdet videre med to emner med henblik på en yderligere konkretisering af forslagene: Overgange i menneskets liv og borgerbudgetter. OVERGANGE I MENNESKETS LIV - En samlet handicapafdeling: Udfordring Der er et ønske om at skabe mere glidende overgange i barnets/voksnes liv, så der opnås en bedre sammenhæng i den hjælp der tilbydes. Løsning Det foreslås, at der organisatorisk etableres en samlet handicapafdeling, hvor der ikke skelnes mellem børne- og voksenhandicap, men hvor borgerne får tildelt en sagsbehandler, der varetager begge funktioner. Konsekvensovervejelser På længere sigt vurderes forslaget om én samlet handicapafdeling at have potentiale for besparelse, da det kan give større fokus på brugerens samlede behov også i overgangene og dermed en tidlig og helhedsorienteret indsats. Det forventes endvidere at brugerne, af den årsag, i højere grad bliver selvhjulpne. På det organisatoriske plan, ligger forslaget derimod op til omorganisering, hvor der ikke skelnes mellem børne- og voksen handicap, hvorfor der også bør ses på de juridiske rammer for at implementere følgende. Serviceniveauet forventes af være højere, idet forslaget giver mulighed for tidlig støtte til familien med større fokus på familiens samlede behov. I den sammenhæng forestilles

13 12 følgende at være relevant: støtte og udvikling af borgerkompetencer, forældrekurser i form af råd og vejledning og/eller henvise til civilsamfundets tilbud. Forslaget vurderes at være relevant, men vurderes også at være udgiftsdrivende på kort sigt. BORGERBUDGETTER Udfordring De handicappede borgere mangler indflydelse på valg af serviceydelser, støtteforanstaltninger og hjælpemidler. Løsning Med borgerbudgetter vil den enkelte borger have muligheden for at definerer livskvaliteten for den enkelte og dermed have mulighed for at være en aktiv medborger. Der vil være mulighed for individuelle hensyn, så borgeren selv kan afgøre, hvad ressourcerne/økonomien skal bruges på. Konsekvensovervejelser Med borgerbudgetter er der et ønske om et tættere samarbejde imellem myndighed og udfører, og der er et ønske om en sammenhæng i kompetenceudvikling/uddannelse med fokus på medborgerskab, allerede tidligt i barnets alder. Det vil derfor kræve udvikling af midler og metoder. I forhold til organiseringen er der et ønske om at betragte Aarhus Kommune, som én organisation i forhold til udveksling af borgerens oplysninger mellem afdelingerne. Samtidig bør der gøres overvejelser om at etablere borgerbudgettet via en afprøvningsgruppe/pilotprojekt, da målgruppen er meget bred og da der er store forskel på brugernes kognitive færdigheder. Der er behov for at definere fastere ramme omkring, hvilke typer af serviceydelser det drejer sig om, og hvorvidt dette også er gældende for hjælpemidler. Forslaget vurderes at være relevant og falder desuden også i tråd med Rådmandens ønske om at give medindflydelse til borgerne. Vi ser allerede i dag flere eksempler på deltagerbudgetter. Temagruppen Tilbud Deltagerne i temagruppen omkring tilbud har haft et blandet udgangspunkt og grundlag for at gå ind i arbejdet. Der har været en lille overvægt af deltagere, som er brugere og pårørende, men der har også været deltagelse af både medarbejdere fra tilbuddene, centerchefer samt organisationer. Stemingen på de tre planlagte møder har været rigtig god. Der har været et stor engagement og lyst til at gå ind i arbejdet både med at identificere udfordringer, men også til at komme med løsninger. Der er på møderne arbejdet i mindre grupper, så alle er kommet til orde, og derefter samlet op i plenum. Temaet Tilbud er meget bredt og dækker borgere med handicap, der har meget forskellige behov. For at komme rundt om flere dele af temaet, valgte gruppen at følge oplægget om at opdele temaet i boligen, dagtilbud beskæftigelse og uddannelse og tilbud til fritiden, som blev drøftet på hver deres møde. Gennemgående i drøftelserne har været valgfrihed, variation og fleksibilitet i borgernes mulighed for at få et tilbud, hvad enten det er et botilbud, et dagtilbud eller et fritidstilbud. Der har også været fokus og eksempler fra brugere og pårørende på de begrænsninger specialiseringen i målgrupper kan have. Drøftelserne i gruppen har også på tværs af de tre undertemaer berørt større inklusion, at skabe hverdagsliv, at se på borgernes konkrete behov og ønsker samt hele tilgangen fra lokal- og civilsamfund til borgere med handicap.

14 13 Temagruppen har drøftet den store brede i borgere med handicap, som får tilbud i Voksenhandicap. Der var således i temagruppens drøftelser forskelle i de behov, der blev identificeret og efterspurgt til borgerne. Nogle af ideerne fra temagruppen vil derfor være mere egnet til nogle borgere end andre, og andre ideer vil skulle tilrettelægges meget forskelligt set i forhold til borgerens egne ressourcer. Temagruppen valgte at gå videre med idéerne om fleksibilitet i tilbuddene og mangfoldighed og meningsfuldhed i dagtilbuddene. Gruppens øvrige idéer kan findes i oversigten over samtlige forslag (bilag 1). FLEKSIBILITET I TILBUDDENE Udfordring Borgere og pårørende oplever, at de møde en snæver og rigid kasse -opdeling, der begrænser valgmulighederne. De fleste tilbud i Voksenhandicap er defineret ud fra dels en målgrupper og dels et behov for støtte. Den manglende variation i tilbuddene, hvad enten det gælder den geografiske placering (land/by), størrelsen af tilbuddet eller de interesser borgeren har, gør det svært i nogle tilfælde at matche tilbuddene med både borgerens ønsker og behov. Det begrænser desuden mulighederne for inklusion både med andre borgere med handicap og med ikke-handicappede borgere. Mange af de nuværende botilbud opleves eksempelvis som øer i lokalsamfundet. Samtidig er nogle tilbud meget ufleksible i deres konstruktion. Et eksempel er ledsagerordningen, hvor der kan være stor forskel på hvor mange timer, den enkelte borger har behov for, men alle bevilliges tilsyneladende samme timetal. Ordningen kræver planlægning i god tid og er meget lidt egnet til mere umiddelbare indfald. Et andet eksempel er dagtilbud, hvor borgerens interessefelt kan være svær at få i spil, fordi de tilbud, borgeren kan modtage, defineres af deres målgruppe og ikke af deres interesse. Løsning Temagruppen drøftelse af ideer til løsninger er blandt andet en opblødning af tilbud opdelt på målgrupper, hvor der gives rum til, at handicappede borgere også er forskellige i interesser og behov. At paragrafferne ikke definerer, hvad man kan få, men at der i langt højere grad findes løsninger, som formuleres sammen af borgeren og sagsbehandleren. Konkret foreslås tilbud på tværs af målgrupper, som det kendes fra Egmont Højskolen, og på tværs af paragraffer. Det sidste især inden for dagområdet. Voksenhandicap dækker som nævnt en bred gruppe af borgere, hvor borgernes ressourcer er forskellige. Det bør anerkendes og afspejles mere i tilbuddene. Gruppen foreslår desuden, at der i forhold til ledsagerordningen kan forsøges med en app, hvor man kan booke en ledsager med kort varsel, og hvor ledsagerne tilmelder sig, om de er til rådighed. Der kunne også tænkes mere deløkonomisk, hvor flere borgere kan få ledsagelse fra én ledsager og dermed kan spare timer til et andet tidspunkt. Konsekvensovervejelser Konsekvenserne ved at skabe mere fleksibilitet i tilbuddene vil for borgerne være flere valgmuligheder i udbuddet af tilbud, der ikke er begrænset af deres handicap. Det kan samtidig betyde, at borgerne vil opleve, at specialiseringen i forhold til borgerens handicap vil være mindre, hvis tilbuddene bliver mere generelle.

15 14 Tilbud på tværs af målgrupper vil organisatorisk betyde, at der er behov for at sammensætte centrenes tilbud anderledes, eller at der etableres tilbud på tværs af de nuværende centre i Voksenhandicap. Mere generelle tilbud vil kunne betyde større konkurrence mellem centrene om at få pladserne fyldt op, men kan også være med til at udvikle dem. Serviceloven, og de rettigheder der deri gives, kan dog være en begrænsning i forhold til at skabe en større fleksibilitet, hvis borgernes ønsker ligger uden for det, lovgivningen berettiger til. En større fleksibilitet kan ressourcemæssigt betyde, at der sker en bedre matchning mellem borgerens behov/ønsker og tilbuddenes tilrettelagte støtte. Men det kan også betyde det modsatte. Det vil afhænge af, hvordan fleksibiliteten konkret udmøntes. Her tænkes på enten fuld fleksibilitet/valgfrihed mellem tilbud uafhængigt af borgerens handicap og støttebehov eller en mere begrænset fleksibilitet i forhold til borgerens ønsker, hvor der stadig skeles i et eller andet omfang til målgrupper og støttebehov. Rent fagligt kan fleksibilitet i tilbuddene kræve, at der i et eller andet omfang gøres op med forståelsen af specialisering, som værende et indgående kendskab til en bestemt målgruppe. Der skal også gøres op med, at homogenitet i tilbuddene i forhold til både borgerens handicap og støttebehov giver det bedste faglige tilbud. Desuden vil personaltet skulle favne mange typer af handicap og forene den mangfoldighed i det pædagogiske arbejde MANGFOLDIGHED OG MENINGSFULDHED I DAGTILBUDDENE Udfordring Det opleves, at dagtilbuddene i Voksenhandicap ikke altid er hverken mangfoldige eller meningsfulde, og styres meget lidt af borgerne. Udfordringerne er blandt andet, at dagtilbuddene defineres som udgangspunkt af borgerens handicap, og det begrænser mangfoldigheden. De kan samtidig opleves som standardiserede systemtilbud, hvor borgeren må passe til tilbuddet og ikke omvendt. Der opleves desuden et manglende fokus på den enkeltes udvikling eller at borgeren oplever det som et valg at udvikle sig. Det er vigtigt, at borgerne får følelsen af at bidrage eller at blive bedre til noget. Borgere med handicap har også krav på at blive udfordret passende. Samtidig er der en oplevelse af, at personalet ikke altid udnytter de muligheder, der faktisk er i de fysiske rammer, omgivelserne eller lokalsamfundet. Løsning Gruppens løsninger på udfordringerne var, at starte med et opgør med at borgere med handicap skal pakkes ind i vat livet skal ikke bare være behageligt, det skal også være udfordrende og udviklende. Dagtilbuddene skal turde også at stille krav til borgerne. Desuden skal der løsnes op for den pædagogiske styring og gives plads til, at de borgere, som er i stand til det, er deltagende i daglige gøremål, såsom madlavning, at slå græs eller deltage i reparation af busserne. Ligeledes skal der være mulighed for at have et dagtilbud, hvor borgerne får mulighed for at arbejde med noget, der interesser dem. Det er samtidig vigtigt, at der er en opmærksomhed på livets faser, så der er forskellige muligheder for dagtilbud til forskellige faser i livet.

16 15 For at skabe større mangfoldighed er det også vigtigt at øge mulighedsrummet, og dermed gøre det muligt for borgeren at kunne. Det kan eksempelvis være at skabe mulighederne/ fjerne barriererne for at handicappede kan deltage i/være en del af allerede etablerede tilbud fremfor at etablere særlige handicaptilbud. Konsekvensovervejelser For nogle borger vil konsekvenserne være en større mestring af eget liv tættere på en normal hverdag. Men det kan også være oplevelsen af at kunne bidrage eller at udvikle sig. Det vil også være en konsekvens for borgeren, at der i højere grad vil blive stillet krav, og at der kan være nogle bump på vejen med nederlag til følge. Der er tale om en meget bred gruppe af borgere med mange forskellige typer af handicap og egne ressourcer. For nogle borgere vil det give mere plads til at få borgerens egne kompetencer i spil og dermed behov for færre professionelle ressourcer. For andre borgere kan en større individualitet i dagtilbuddene kunne betyde mere behov for støtte, da vil skulle ske på tomandshånd, hvis hver enkelt borger skal tilgodeses. I forhold til eksempelvis deres interesser. Fagligt kan det betyde, at der er behov for en større diversitet i medarbejdernes øvrige kompetencer, eller at der kommer andre faggrupper ind i tilbuddene. Temagruppen Metoder og tilgange Temagruppen Metoder og tilgange har afholdt i alt tre møder, hvor ca. 10 borgere, pårørende og medarbejdere har deltaget. Herudover har centerchef Inga Nissen samt Marianne Cohen og Nadia Farup fra Socialforvaltningens centrale stab deltaget i møderne. Møderne har været præget af en god stemning, og der har været en konstruktive drøftelser, hvor der er blevet lyttet til alle synspunkter. Møderne har været organiseret efter tre overordnede emner, som kom frem efter det første dialogmøde: 1) Borgeren i centrum 2) Udvikling og læring og 3) Sammenhæng og tryghed. Inden for hvert af emnerne har der været drøftet både udfordringer og løsninger, som er blevet nuanceret med de forskellige perspektiver, som deltagerne hver især har bidraget med. På det tredje og sidste møde blev Overgangskasser og Borgerstyrede puljer valgt ud, som idéer, der skulle præsenteres på det næste dialogmøde. OVERGANGSKASSER Udfordring Mennesker med handicap oplever generelt udfordringer ved forskellige overgange i deres liv. Det kan f.eks. være i forhold til overgangen fra ung til voksen eller i overgangen fra at leve et almindeligt liv til at leve et liv med handicap. Udfordringer kan være mangeartede, men generelt opleves der udfordringer ved forskellige lovgivningsmæssige rammer f.eks. mellem børne- og voksenområdet, herunder et manglende fokus på, hvad den unge skal kunne i overgangen fra ung til voksen. Det opleves også, at der mangler rettidighed i forhold til visitationen, og at borgeren ikke oplyses tilstrækkeligt om muligheder og tilbud. Det kan betyde, at borgeren kommer i et forkert tilbud, som ikke er målrettet den enkeltes behov. Endeligt opleves det, at borgeren i mange sammenhænge skal gentage sin livssituation f.eks. ved skift fra et tilbud til et andet. Løsning Der har været drøftet forskellige løsninger, men i nogle tilfælde kunne f.eks. et overgangstilbud til unge være løsningen på en række af ovenstående udfordringer. I den sammenhæng er det blevet

17 16 foreslået, at der kunne etableres mentorordninger, som f.eks. kunne hjælpe borgeren til at blive guidet rundt i systemet. Her kunne det også være personer fra frivillige organisationer eller interesseorganisationer, som har en særlig viden, der kunne anvendes i den sammenhæng. Derudover er flere it-værktøjer blevet foreslået, som f.eks. en track-and-trace mulighed på ens sag, som man i dag kender det fra postvæsenet eller en app som kan vise de tilbud og muligheder, der er i dag. Endeligt har der været forslag, som kan understøtte mere fleksible overgange f.eks., at beslutningskompetencen (myndighed) blev flyttet tættere på borgeren, hvilket kan understøtte en rettidighed i visitationsprocessen og borgerbudgetter (udfoldet andet sted). Konsekvensovervejelser Der kan være nogle organisatoriske udfordringer i forhold til f.eks. at etablere et overgangstilbud til unge. Det kan kræve en ny organisering på tværs af de nuværende driftsområder, og der kan ligeledes blive brug for en ny organisering eller organisatorisk forankring, hvis beslutningskompetencen skal flyttes tættere på borgeren. Der kan desuden være lovgivningsmæssige begrænsninger og udfordringer i forhold til socialtilsynet, som der skal være opmærksomhed mod. Relevans Forslagene vurderes relevante og går fint i tråd med nuværende initiativer omkring bl.a. Fælles unge fælles ansvar. Desuden vil forslagene kunne være med til at imødekomme nogle af de udfordringer, der pt. er på voksenhandicapområdet i forhold til f.eks. anvendelse af interne pladser frem for eksterne pladser. BORGERSTYREDE PULJER Udfordring Mennesker med handicap er ligeså forskellige som alle andre, men nogle ydelser bliver i fordelt uafhængigt af den enkeltes behov. Nogle borgere ønsker at være meget deltagende i samfundet, men bliver begrænset f.eks. i forhold til deres kørselsmuligheder. Andre borgere ønsker i mindre grad at deltage i forskellige aktiviteter og deres kørselsklip går omvendt til spilde. Princippet er det samme for ledsagerordningen. Løsningen Borgerstyrede puljer går ud på, at nogle ydelser bliver tildelt gruppebaserede frem for individuelt f.eks. til et botilbud eller et bofællesskab. På den måde kan borgerne selv være med til at bestemme, hvem der har meget brug for en ydelse som f.eks. kørsel og hvem, der ikke har. Konsekvensovervejelser Der kan være udfordringer i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, når man går fra en individuel tildeling til en fælles tildeling af en ydelse. Samtidig kan der være udfordringer i forhold til fordelingen af ydelsen, f.eks. hvis nogle borgere bruger alle kørselsklip, og andre dermed ikke kan få kørsel. Desuden kan der være et dilemma i forhold til borgerens ønske om selvbestemmelse kontra en faglig vurdering af, hvad borgeren har brug for. Relevans Forslaget er relevant, men kræver særlig en juridisk vurdering af, om det er muligt. DE 6 PERSPEKTIVER De fire temagrupper drøftede en lang række udfordringer og angav også mulige løsninger på disse. Når man kiggede hen over ideerne blev det imidlertid tydeligt, at der var en række gennemgående

18 17 perspektiver, som ideerne med fordel kunne organiseres efter i den videre dialogproces. Det er centralt, at de forandringer og forbedringer der foreslås, har sigte på at styrke borgernes livsmestring og selvstændighed i forhold til at tilrettelægge eget liv. De nye perspektiver tager højde for borgervinkle på en langt bedre måde end de fire temaer, som alle var formuleret ud fra en kommunalt synsvinkel på, hvordan den samlede indsats er organiseret. Der er i samarbejde med Følgegruppen og Styregruppen udvalgte følgende 6 perspektiver til workshoparbejdet på dialogmødet den 31. maj. De 6 perspektiver - kort Perspektiverne er formuleret ud fra ønsket om at organisere temagruppernes drøftelser ud fra borgerperspektiver: 1. Overgange og sammenhænge Repræsenterer ønsket fra borgerne om, at problemerne ved overgangene fjernes eller i det mindste minimeres til gavn for borgerne. Forventningen hos borgerne er, at det også kan give gevinster for kommunen. 2. Overskuelighed Repræsenterer borgernes ønske om, at kunne overskue/gennemskue det kommunale sagssystem og få hjælp (rådgivning) i forhold til egen sag. Ønsket er, at borgeren ideelt set kun skal have en kontaktperson i kommunen gennem længere tid, og samtidig er der et stort ønske om, at alle får og besidder mere viden om borgernes handicap og situation. 3. Selvbestemmelse I forlængelse af det samlede fokus på medborgerskab er der et klart ønske fra borgerne, at borgerens ressourcer tages i betragtning ved tildeling af støtte. Samt at borgeren får mulighed for at udøve selvbestemmelse over dele af den støtte, der bliver givet. 4. Meningsfuldhed Mange borgere efterlyser tilbud, der har et meningsfuldt indhold, hvor borgeren udfordres passende, og hvor borgeren har større indflydelse på tilbuddets indhold og form. Borgeren oplever især dagtilbud som kedelige og system-styrede = Vi har det og det, og det er det du kan få. 5. God dialog Som noget helt centralt har borgerne et ønske om at dialogen mellem kommune og borger i forhold til tildeling/visitering til tilbud udvikles og bliver langt bedre, mere i øjenhøjde og mere lyttende i forhold til borgerens ønsker, ressourcer og ideer til løsninger. Der ønskes et fælles værdigrundlag for mødet mellem borger og kommune. 6. Fleksibilitet Det er borgernes oplevelse, at botilbud og dagtilbud er præget at kassetænkning, faste målgrupper og kategoriseringer, der hindrer individuel tilpasning af tilbud og som overser at borgere er forskellige de kan og vil noget forskelligt samtidig med at mange også gerne vil deltage i et fællesskab. Borgerene ønsker således tilbud der er mere fleksible både i forhold til sammensætning og i forholdt til deres konkrete indhold.

19 18 Opsamling fra workshop 1. OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Overgangene skal ikke være bestemt af diagnose og alder, men af brugernes kognitive evner. De rammer, der sættes af lovgivningen giver ikke mulighed for glidende overgange. Der var et ønske om at der i overgangene også blev set på andre faktorer, der havde betydning for den enkelte udvikling og trivsel. I Aarhus Kommune er handicapafdelingen delt mellem handicapområdet for børn og voksne. Der er ikke noget i serviceloven, der hindrer i at slå områderne sammen. Dette ses også i andre kommuner. For brugerne var løsningen forbundet med færre sagsbehandlerskift og en mere målrettet helhedsorienteret indsats. Herudover blev det drøftet at opdelingen af børne- og voksen handicap ikke kun var en udfordring for borgerne, men også for samarbejdspersonerne omkring borgeren. Myndighedsrådgivere oplever for eksempel at skulle trække på mange fagpersoner, og opdelingen kan også være udfordrende i forhold til, hvem der har ansvaret for borgeren i overgangene. Det var oplevelsen af at forvaltningerne/afdelinger/kommunerne gjorde økonomiske overvejelser i forhold til at iværksætte initiativer, for at den anden kunne tage opgaven. Den samlede vurdering var, at ressourcerne kan bruges bedre i kommunen. På de ovenstående udfordringer blev der blandt andet drøftet et ønske om én indgang til kommunen, med Odense Kommune som inspiration, hvor der er to medarbejdere, der tager imod alle henvendelser. Herudover var der også et ønske om at holde fast i forslaget om at samle handicapafdelingerne til et driftsområde. En af brugerne foreslog i den sammenhæng mulighed for at etablere et forsøgsprojekt i et x antal år med mulighed for evaluering af sammenlægningen. 2. OVERSKUELIGHED Gruppen definerede begrebet overskuelighed som at have overblik over ens egen sag, for eksempel hvor langt en indsendt ansøgning er i systemet, og hvad status er på ens mål og handleplaner. Det handler også om enkel kommunikation, som er til at læse og forstå. For at fremme overskueligheden blev der i gruppen talt om flere forskellige ideer: Track and trace en form for APP eller andet system, som gør det nemt for både borgere, medarbejdere og pårørende (med samtykke) at følge med i en borgers kontakt med systemet. Systemet skal både gøre det let at se, hvor langt man er i ansøgningsprocesser, hvad den forventede ventetid er, og hvem der er kontaktperson. Men systemet kunne også med fordel omfatte alle/flere aspekter af ens sag, og kunne tage udgangspunkt i ens handleplan. På den måde kan borgeren i højere grad opleve planen som egen plan, og der kan nemt følges op på forskellige indsatser. Systemet bør være yderst brugervenligt og være bygget op med smiley er, rød/gul/grøn eller andre symboler, der let kan angive status på forskellige ting. Årshjul et fysisk produkt der kan illustrere og tydeliggøre de ting, der skal ske i løbet af et år, som involverer kontakt mellem borger, netværk og kommune. Årshjulet bør have et enkelt og pænt layout, så det kan udleveres, eventuelt i lamineret form. 3. SELVBESTEMMELSE Til workshoppen gik i dybden med emnet: Borgerbudgetter og borgerstyrede ydelser. Drøftelsen kan inddeles i tre forskellige emner: