STORMFLODSSIKRING AF KERTEMINDE, KØLSTRUP OG MUNKEBO - REDEGØRELSE
|
|
- Amanda Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STORMFLODSSIKRING AF KERTEMINDE, KØLSTRUP OG MUNKEBO - REDEGØRELSE 21. december 2016 Indhold Stormflodssikring af kerteminde, kølstrup og munkebo EJENDOMME FÅR GAVN AF STORMFLODSSIKRING... 2 Risiko og sikringsniveau... 3 Så langt er kystsikringsprojektet... 4 KERTEMINDE SLUSE-LAUG ANMODER OM KYSTSIKRING... 4 BYRÅDET IGANGSÆTTER PROCES EFTER KYSTBESKYTTELSESLOVEN... 5 INTERESSETILKENDEGIVELSER OG UDTALELSER... 5 BYRÅDET HAR BESLUTTET AT FREMME KYSTSIKRINGEN... 5 Økonomi og partsdeling... 6 HVORNÅR ER MAN PART... 6 BORGERES OG VIRKSOMHEDERS BIDRAG TIL KYSTSIKRINGEN... 6 SÅDAN ER DIN PARTSDEL AF ANLÆGSUDGIFTEN BEREGNET... 7 Samlet anlægsudgift... 8 Beskrivelse af kystsikringen... 9 SLUSEKLAPPER I HAVNEINDLØB... 9 DIGET PÅ SYDSTRANDEN HÆVES HØJVANDSSIKRING PÅ HAVNEAREALERNE Højvandssikringens enkelte elementer Hvem er uden for stormflodssikringen? Drift og vedligehold varetages af nyt stormflods sluselav.17 HVIS DU VIL KLAGE - KLAGEVEJLEDNING... 17
2 STORMFLODSSIKRING AF KERTEMINDE, KØLSTRUP OG MUNKEBO Den 21. september 2016 besluttede Kerteminde Byråd at fremme kystsikring mod stormflod og ekstrem højvande i Kerteminde og Noret. Stormflodssikring af Kerteminde og Munkebo er et af de højest prioriterede områder i Kommunens klimatilpasningsplan, fordi der er en dokumenteret risiko for kommende oversvømmelser. Målet med kystsikringen er at sikre ca private og offentlige ejendomme mod stormflod op til 2,2 m over normal vandstand. Det er vigtigt at sikre byen og husene omkring, fordi oversvømmelser ødelægger bygninger, værdier og infrastruktur og hæmmer vækst og velfærd. Kystsikringen består af: Sluse med 3 nedsænkede (usynlige) klapper ved havneindløbet Hævet dige langs Sydstranden Dige/højvandsmur omkring Jollehavn og omkring ferieboligerne Pax Højtvandsmure og plantekummer med adgangsveje og låger på havnearealerne Forstærkning af nordligt dige mellem Nordstrand og havnearealerne 1600 EJENDOMME FÅR GAVN AF STORMFLODSSIKRING Hvis byrådet i marts 2017 beslutter at realisere projektet, vil ca ejendomme i Kerteminde, Munkebo og Kølstrup have markant mindre risiko for stormflod frem til år 2050 ved en beregnet vandstandsstigning på op til 30 cm og en stormflodskote på +2,20 m. Figuren viser ejendomme (lyseblå markering), som lige nu - uden anlægget- har stor risiko for oversvømmelse ved vandstande op til kote 2,2 over normale vande. Kystsikring er et reelt aktuelt problem i Kerteminde og omkring noret. Tidligere oversvømmelser har givet oversvømmelser ved 1,60-1,70 m. Det har oversvømmet vitale 2
3 dele af Kerteminde, og skaderne har udløst store erstatninger fra Stormrådet. De tre seneste stormfloder gav udbetaling af skadeserstatninger for mere end 76 mio. kr., senest i 2013, hvor der var skader for kr. per husstand. Oversigt fra historiske stormfloder og udbetalte erstatninger fra Stormrådet; Antal erstatningssager ved stormfloder i Kerteminde Kommune år Antal Erstatninger Per husstand Stormflod ,1 mio. kr kr. Stormflod ,3 mio. kr kr. Stormflod ,8 mio. kr kr. Stormflod ?? Stormflod ?? Stormflod ?? Kilde Stormflodsrådet, Note Hver 4. anmeldte skade bliver ikke anerkendt af stormrådet Se hvor meget din ejendom kan blive oversvømmet på kort - vælg lag i "meny"pil) RISIKO OG SIKRINGSNIVEAU Oversvømmelser op til kote 1,80 2,20 m over middelvandstanden (DVR90) kan forventes inden Kystdirektoratets højvandsstatistik viser at 1,6-2,0 meter kan forventes hvert 100 år i Kerteminde havn. Hvert 50. år kan der forventes 1,5-1,9 meter. Havniveauet vil frem til år 2100 ifølge DMI stige med 0,3-0,5 meter. De højeste vandstande i Kerteminde optræder ved storme fra nordvest. Vandstanden steg til 1,7 m over normale vande (middelvandstand, kote 0, DVR90) ved seneste stormflod i
4 Stormflodsbeskyttelsen med en sikringskote på 2,0 over middelvandstand som en første etape vil sikre frem til Sikringskoten svarer til en 500 års hændelse og er ca. 0,2 m over den nuværende 100-års stormflodshændelse. Med prognoserne for stigende vandstand vil denne højde yde en sikring med en returperiode over 100 år frem til Risikoanalysen i den oprindelige rapport (Bilag 3.3) viser, at der med den anvendte prognose for vandstandsstigning i perioden 2021 til 2030 vil være en 200 års returperiode for overskridelse af dette niveau. Den samlede risiko for overskridelse i 20-års perioden 2011 til 2030 vil være 7,2 %. Vi planlægger derfor følgende sikringsniveau: Slusen i havneindløbet sikrer op til kote 2,5 meter over normale vande Kystdirektoratet anbefaler, at vi planlægger slusen til at kunne modstå stormflod op til kote 2,5 m Diget på Sydstranden hæves og sikrer op til kote 2,3 meter over normale vande Mure og blomsterkummer med en højde på 0,8 meter på havnearealerne sikrer til kote 2,0 meter + 0,3 m i bølgetillæg (i alt 2,3 meter). Sikringen er holdbar frem til år Kummer og mure udvides og forstærkes senere når havets niveau er steget med 0,15 m til kote 2,2, svarende til sikringsniveau for Diget mellem havnearealerne og Nordstanden hæves til kote 2,2 meter med bølgetillæg på 0,3 meter til 2,5 meter Passage for biler og gående på havnearealerne opføres, så de sikrer til kote 2,2 meter Mulighed for afvanding af overskyl i særskilt kanal undersøges sammen med Kerteminde forsyning SÅ LANGT ER KYSTSIKRINGSPROJEKTET I Kerteminde by planlægges en kystsikring med sluse i havneindløbet, hævet diget ved Sydstranden, og højvandsmure på havnearealerne på Kerteminde Kommunes arealer. Projektet er blevet revideret i forhold til det oprindelige projekt fra forundersøgelsen. Nye parter er kommet til på havnearealerne. Her har foreninger og flere virksomheder på havnen ønsket at komme indenfor sikringen. Det betyder at afgrænsningen med mure er flyttet, flere parter er kommet til og partsdelingsmodellen er revideret. Anlæggene skal nu sikre ejendommene mod oversvømmelse og stormflod op til 2,0 meter over daglige vande i de kommende 15 år. Anlægget skal senere ved stigende vandstand udbygges til at sikre mod vandstand op til 2,2 meter i 2050 og senere til 2,5 meter over daglige vande. Sikringshøjden er i første etape 2,0 m. Der har været to åbne informationsmøder for interesserede borgere i april og i juni I november indbød vi til et informationsmøde 1. december, men dette møde blev udsat til februar, fordi der er sket ændringer i projektet. KERTEMINDE SLUSE-LAUG ANMODER OM KYSTSIKRING Kerteminde Sluse-laug har i 2015 anmodet Kerteminde Kommune om at indlede en sag om fælles kystbeskyttelse af Kerteminde og omkring Noret ved anlæg af sluse, højtvandmure og forhøjet dige. Kerteminde Sluse-laug og Kerteminde Kommune har efterfølgende udarbejdet en teknisk forundersøgelse, og har fået tilsagn om støtte på 14,5 mio. kr. fra Realdania Fonden. Foreningen Kerteminde Sluse Sluselaug har anmodet byrådet og Kystdirektoratet om en sluse, forhøjet dæmning og højvandsmure på kajområdet. Det er ifølge lov om kystbeskyttelse nok til at proces sættes i gang. Foreningen har ca. 100 medlemmer som ønsker slusen. Kerteminde Sluselaug, Kerteminde Kommune og Realdania har i 2015 udført en forundersøgelse af stormflodssikring af Kerteminde og Munkebo. Den viser, at en sluse 4
5 ved havneindkøbet og kystsikring mod nord og syd er bæredygtigt økonomisk og teknisk. Forundersøgelsen skal nu tilpasses med input fra Kystdirektoratet og ekstern rådgiver. BYRÅDET IGANGSÆTTER PROCES EFTER KYSTBESKYTTELSESLOVEN Kystbeskyttelse er reguleret af lov om kystbeskyttelse. Heraf fremgår blandt andet, at der skal indhentes en udtalelse om de foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltninger fra Kystdirektoratet og fra de berørte grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt. Først derefter beslutter byrådet om det stadig vil fremme sagen. Byrådet besluttede 21. september 2016 efter at have fået udtaleser og bemærkninger fra 450 berørte ejere Forundersøgelse Tilsagn fra Realdania om 14,5 mio. kr Informations møder Udtalelser fra berørte borgere, juli 2016 Byråd beslutter at fremme i september 2016 Skitseprojekt og tilpasning af projekt Brev til berørte ejere dec Møde for berørte ejere 2. februar 2016 Endelig beslutning, Byråd marts 2017 Kystdirektoratet afgørelse, april - juni Stiftende generalforsamling i lag marts 2017 Detailprojektering Udbud Anlæg start INTERESSETILKENDEGIVELSER OG UDTALELSER I juni 2016 havde berørte ejendomsejere, borgere, foreningen, virksomheder, samt Kystdirektoratet og andre høringsmyndigheder mulighed for at indsende interessetilkendegivelser til Kerteminde Kommune i følge proces i Kystbeskyttelsesloven, kapitel 1 A. Kerteminde Kommune modtog 432 positive tilkendegivelse fra ejere af berørte ejendomme og 20 positive tilkendegivelse fra borgere udenfor det berørte område. Der er også kommet 49 negative tilkendegivelser fra ejere af berørte ejendomme og 10 negative tilkendegivelser fra borgere udenfor det berørte områder, samt 4 blanke tilkendegivelser. I november 2016 har kommunen fået ønske fra foreningerne ved havnen om at kystsikringsprojektet også sikrer klubhuse og andre bygninger ved havnen og marinaen. Projektet er derfor revideret med de nye parter og ny teknisk løsning. BYRÅDET HAR BESLUTTET AT FREMME KYSTSIKRINGEN De fremsendte udtalelser viser en klar interesse for, at kommunen går videre med sagen. Byrådet besluttede derfor den 21. september 2016 at fremme kystsikringen. Udtalelserne har medført en række mindre tilpasninger for ejendomme. Partsdelingsmodel er tilføjet flere tekniske anlæg, manglende antenneforeninger og bygninger samt enkelte teknisk begrundede rettelser. Det gælder fx tekniske tilpasninger og anbefalinger fra Kystdirektoratet, bl.a. sikringshøjde på 2,5 m for sluseklapperne og forslag om fælles VVMundersøgelse, som indarbejdes i projektet. 5
6 Efter mødet for berørte ejere i februar indsendes projektet til Kystdirektoratet, som tager endelig beslutning. Den 19. december 2016 vedtog folketinget ændring af lov om kystsikring. Det vil få betydning for den kommende proces. Men det er endnu ikke afklaret hvilken betydning det får for det videre forløb, idet vi er startet under den gamle lov. ØKONOMI OG PARTSDELING Det samlede økonomiske overslag for anlæg af stormflodssikringen og forundersøgelser er beregnet til minimum 43 mio. kr inkl. moms. Beløbet er baseret på forudsætninger fra forundersøgelsen, og vil blive justeret i forbindelse med detailprojektering. Beregningen af pris er baseret på foreløbige indhentning af tilbud fra leverandører, og vil kunne ændre sig +/- 10 %, når detailprojektering af anlægget udføres i 2017, og anlægget sendes i offentligt udbud. Årlige driftsudgifter er 300 kr./ejendom/år. Realdania støtter slusen med 14, 5 mio. kr., fordi det er et rigtig godt demonstrationsprojekt. Det resterende beløb deles mellem de ca ejendomme, som er truet af oversvømmelse. HVORNÅR ER MAN PART Ejendommen udpeges som berørt part, hvis koten for hele eller dele af matriklen/grunden ligger under terrænkote 2,2 meter og der kan strømme vand fra havet til ejendommens grund. Kommunen bruger den nyeste højdemodel fra Kort og Matrikel Styrelsen til at bestemme koten for din ejendom. Du er ikke part, hvis hele grunden ligger over niveaukote 2,2. Alle berørte parter bliver automatisk medlem af sluselaget, og betaler ca. 300 kr. årligt til drift og vedligehold af kystsikringen. Kommunalbestyrelsen kan udpege, hvem der er part, og hvem der kan pålægges at betale bidrag til kystsikringen. Det er fastlagt i Kystbeskyttelsesloven, kap 1 a, 3, Stk. 5. Bidrag kan pålægges grundejere, der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel derved. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen. BORGERES OG VIRKSOMHEDERS BIDRAG TIL KYSTSIKRINGEN Byrådet valgte i marts 2016 en betalingsmodel. Med den valgte betalingsmodel er den årlige betalingsbyrde fordelt så; 53 % af borgerne betaler under kr. (fx et lille sommerhus) 26 % betaler mellem og kr. (mindre byhuse og parcelhuse) 21% betaler over kr. (fx store boliger og bygninger, boligselskaber og forsyningsvirksomheder) I december 2016 besluttede Byrådet at revidere partsdelingen med en minimumsværdi på 500 kr for udhuse og skure samt at fastlægge en øvre værdi for private boliger på kr. Det betyder, at der er ændret i den tidligere fremsendte liste over de enkelte ejendommes bidrag. Du bedes derfor se bort fra tidligere fremsendte lister. Dit bidrag fremgår af den vedlagte liste. Kommunens bidrag er ca. 11 % til offentlige bygninger og vigtige veje. Hvis Byrådet beslutter at realisere projektet, vil bidrag for anlæg og for drift blive pålagt grundejere af de enkelte ejendomme. Anlæg og drift af stormflodssikringen betales af de sikrede ejendomme efter en partsfordelingsmodel, som er besluttet af byrådet. Anlæg og drift af stormflodssikringen betales af de sikrede ejendomme, kommunen og forsyningsselskaber ved lånefinansiering og afdrag i forhold til den værdi, der opnås for de sikrede ejendomme. Et parcelhus vil i gennemsnit få en part af anlægsudgiften på ca kr., svarende til ca kr. om året ved betaling over 25 år (uden låneomkost- 6
7 ninger). Dertil kommer drift og vedligeholdelse på 300 kr./år. Der bliver mulighed for straks-betaling af det samlede beløb. Alle berørte parter med grunde med eller uden bygninger, som ligger under terrænkote 2,2, skal betale en partsdel for anlæg af kystsikringsprojektet, og et årligt beløb for drift og vedligehold til nyt sluselav. Hvis du har en bygning på en grund som ligger under kote 2,2 beregnes partsdelen for det bebyggede areal af grunden. I beregningen indgår en række parametre. Det kan du se herunder. Hvis din grund er over 100 m2 og er ubebygget, så får du en partsdel som berørt part, og skal være med i betaling til sluselagets drift og vedligehold. Tomme grunde i byzone fx havnearealerne får tinglyst betalingspligt til kystsikringen, som vil træde i kraft ved eventuelt kommende byggeri. Partdele og krav vil blive tinglyst på ejendommen. I praksis betyder det, at man får en andel af anlægsudgiften, som kan betales straks eller afdrages via fælles 25-årige lån i det nye sluselag. Berørte ejere kan afdrage anlægsbeløbet over 25 år gennem et nyt sluselag eller betale på en gang. Din partsdel er foreløbig, og skal først betales, når projektet er endeligt besluttet og beregnet. Betaling bliver opkrævet i Opkrævning til kystsikringen vil fremgå på brev om opkrævning af ejendomskatten. SÅDAN ER DIN PARTSDEL AF ANLÆGSUDGIFTEN BEREGNET Ejendommens andel beregnes som: a x b x c x d = antal partsdele af det samlede anlægsbeløb, hvor; a. Bygningens grundareal - antal bebygget m2. Hvis grunden/ arealet er ubebygget beregnes med 1 partdel b. Oversvømmelsesrisiko for ejendommen; Hvis grunden ligger højt i kote beregnes med faktor 1, og hvis dele af grunden ligger under kote 180 beregnes med faktor 2. c. Er der kælder, hvis ja =4, nej =1 d. Vægtet klimapoint fra Klimatilpasningsplan 2013 og bygningens anvendelse fra BBR. Fx varmeværk=800, Bolig= 24, Erhverv=15, offentlige bygninger= 7, sommerhuse= 4, småhuse=1 m.fl.) Risikotillæg fra Kerteminde Kommunes Klimahandlingsplan 2013 Bygningens placering Vægt Klima point enhed kote kote kote Kælder 0,5 8 m2 4 Bygningens anvendelse ; Udhus 0,2 3 m2 0,6 Anden bygning til fritidsformål 0,2 4 m2 0,8 Carport 0,8 3 m2 2,4 Sommerhus 1 4 m2 4 Transport- og garageanlæg 1,5 3 m2 4,5 Bygning til ferieformål m.v. 1,5 4 m2 6 Kollegium 0,8 8 m2 6,4 Klubhus, idrætshal, institution, klinik, undervisning, plejehjem m.m. su m 0,8 9 m2 7,2 7
8 Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o. lign. Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration 1 9 m m2 10 Etageboligbebyggelse 1,5 8 m2 12 Anden bygning til landbrug, industri, transport, handel, håndværk, hotel, restaurant, frisør, servicerehverv etc. 1,5 10 m2 15 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 3 8 m2 24 Række-, kæde-, eller dobbelthus 3 8 m2 24 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v. 0, m2 800 Vigtige veje 0,5 6 m2 3 SAMLET ANLÆGSUDGIFT Herunder tabel med oversigt over anlægsarbejder. Forundersøgelser og udgifter til skitser samt udgifter til eventuel kanal er ikke medregnet. 8
9 BESKRIVELSE AF KYSTSIKRINGEN SLUSEKLAPPER I HAVNEINDLØB Placering af tre sluseklapper i havneindløbet i kote 5,0 m Sluseklapper er ikke synlige undtaget ved stormflodsvarsling. Sluseklapperne fyldes manuelt med luft fra kompressor, og hæver sig op og lukker for havet. Det tager ca. 3 timer. Stormflod varsles normalt indenfor 48 timer. Sluseklapper i havnebassin lukker til kote +2,5 m i åbnet tilstand Tre sluseklapper ligger i lukket grube på bunden af havnebassin i kote -5 m Sandsugning af aflejring på og i gruben er del af årlig drift Tværsnit af slusen Grube ligger under havnebunden i kote -5 meter. Grube og fundament ligger i kote -8 til -11. Pumpning af sluseklapper sker fra lille maskinhus på kajkant. Slusen afprøves én gang årligt inden oktober måned. Derved indøves procedurerne og slusen med trykluftsystemet testes. Det vil være muligt at kontrollere gruben for tilsanding i forbindelse med testen. Det er muligt at sejle forbi slusen med en sandsuger under testen, idet en eller to sluseporte kan åbnes ad gangen. Mure/dige etableres fra slusekant og rundt ved jollehavn, og skal sikre op til kote 2,5 Spunsvæg forstærker mod jollehavn Adgang til mole med badehuse sikres for fodgængere 9
10 DIGET PÅ SYDSTRANDEN HÆVES TIL 2,5 M Det eksisterende dige syd for havnen forhøjes fra knap 2,0 m t til kote 2,5 m. Diget hæves senere til kote 2,8 Handicapadgang fra diget til stranden skal være med fast kørerampe fremfor løs skot af hensyn til lukning ved stormflom og rømning af stranden Afslutning af dige/mure ved Pax Ejendomme ved det tidligere Pax medtages for at sikre at havvand ikke løber bagom sikringen. Kystdirektoratet har foreslået, at højvandsmuren langs den sydligste del af diget fortsætter hen foran Pax til P-pladsen syd for Pax. Kerteminde kommune arbejder for at forhøje diget på ydersiden af diget, yderst mod stranden af hensyn til de små strandhuse. 10
11 Højvandssikring på havnearealer Signaturforklaring Dige mod Nordstranden Plantekummer (BRED GRØN SIGNATUR) Låge (rød prik signatur) Mur (smal rød stregsignatur) Skydelåge Grønt dige Skydelåge Lukning til slusen DE ENKELTE ELEMENTER ER BESKREVET I FØLGENDE TEKST 11
12 Højvandssikringens enkelte elementer Plantekummer som højvandssikring Figur 1: Plantemur med lavere bagmur På lange strækninger er plads til at udføre højvandsmuren som 0,8 m høje plantekummer mellem klubhusene og promenaden. Den viste placering på side 11 tager størst muligt hensyn til daglige brug af marinaen. Plantekummerne kan opbygges af standard betonblokke eller af elementer i glat evt. hvid beton. Både plantekummer af blokke og elementer kan flyttes og genanvendes, men det er enklere at forhøje plantekummerne ved at tilføje endnu et skifte af blokke. Stabiliteten for påvirkningen af vand- og bølgetryk på den forhøjede plantekumme skal verificeres. Højden af plantekummen med beplantning kan begrænses til 0,6 m på indersiden, ved at den udvendige mur er et skifte højere end den indvendige mur. Lav beplantning af f.eks. lyng og lavendler og græsser, som skal klippes i højden årligt, vil indefra skjule den lidt højere ydermur. For at sikre en vandtæt mur ved anvendelse af blokke kan der indbygges en membran på indersiden af muren mod havnen når plantekummen fyldes med grus. De nye bygninger langs promenaden ligger typisk med en terrænkote på + 1,80 m ved gavlen. Med 10 cm fald ud mod muren vil indersiden af plantekummen kun være 0,40 m høj. I Figur 1 er vist en mur af betonblokke, som er forberedt til at bygge et skifte mere på murene. Det vil nok være nødvendigt at indbygge et vandingssystem for at sikre en frisk beplantning i tørre perioder. Betonmur som højvandssikring Figur 2: Højvandsmur med bænke Bredden af plantekummen ved funderingen vurderes til 2,0 m, men plantemuren kan brydes af en bænk indbygget i for- eller bagsiden af muren, så plantemuren lokalt bliver smallere ved bænken. Betonmuren kan udføres som en simpel 0,2 m tyk mur med et fundament, så den kan optage vand- og bølgetrykket. Muren kan anvendes, hvor der ikke er plads til en plantekumme eller hvor man af æstetiske grunde ikke ønsker plantekummen. Der kan sættes bænke direkte på muren eller muren kan udføres med nicher med bænke, så den lige betonmur brydes uden at bredden af promenaden mindskes. Plantekummer kan også brydes af en kort betonmur med bænke. Hvor rulleporte skal kunne åbne ind over en mur, må den udføres lige og glat uden bænke og lign., da rulleporten normalt er placeret over højvandsmuren. Plantekummerne og mure udføres af betonelementer med den samme struktur. Plantekummer kan udskiftes med højvandsmure og modsat. 12
13 Skydeporte i højvandsmuren Lukket skydeport i Lemvig og udnyttelse af mur til siddepladser Adgangen fra klubhusene og pladserne til promenaden sikres med 6 m brede rulleporte for kørende adgang til slæbested og broer til søsætning af joller. Hvor der er brug for brede åbninger i højvandsmuren, skal der indbygges skydeporte, som de porte, der er anvendt i højvandsmuren i Lemvig. Skydeportene udføres af galvaniseret stål som en bukket plade, som kører på hjul på muren og på skinner i vejen. Når porten er nær den lukkede position, dykker skinnerne og hjulene synker ned, så pladen mod havnen synker ned i en skinne med tætningsprofiler. Denne skinne skal normalt være dækket af et kørefast profil, der fastholdes i skinnen, men løftes op manuelt, når porten skal lukkes. Der er regnet med to 6 m brede porte, hvor der skal være adgang fra Marinavejen til jollepladsen og kajerne og to 6 m porte, hvor stormflodsbeskyttelsen krydser Nordre Havnekaj og Grønlandsgade. Desuden skal der være en 3 m skydeport foran en port til bygningen Marinavej 6. Det vil være rimeligt, at portene og den del af muren, som de dækker, fra starten udføres til en vandstand på + 2,20 m, dvs. til kote + 2,50 m, da det kan være vanskeligt senere at ændre skydeportene og muren under portene. Skydeportene kan senere flyttes til en anden placering, hvis realiseringen af planerne for havnearealet nedfører en ændret placering af skydeporte. Dige som højvandssikring Portene skal lukkes ved varsling af højvande over kote + 1,2 m og senest når denne vandstand er nået eller når bølgerne begynder at løbe gennem åbningen. Det varsles to døgns før, så mandskabet kan varsles og være til stede i god tid før den varslede højvandshændelse. Fra parkeringspladsen ved Restaurant Marinaen og mod vest til Hindsholmvej er der plads til et simpelt dige, som også vil passe bedst til engen ved Nordstranden. Der er desuden plads til et dige på græsarealet nærmest havnen. Digerne udføres med en 3 m bred digekrone i kote + 2,30 m med et anlæg på 1:5 mod havet og 1:3 på indersiden. Det vil med den brede digekrone være muligt at øge højden med 0,25 m uden at udvide diget. Hældningen på digets inderside kan gøres fladere, hvis det ønskes af hensyn til græsslåningen. Der udføres et dige fra P-pladsen mod vest frem til Hindsholmvej. Dette dige skal være til mindst kote + 2,30 m med en flad skråning 1:5 på nordsiden, 13
14 hvor diget ved stormflod er eksponeret for bølgepåvirkning uden beskyttende dækmoler. Dette dige bliver 115 m langt og vil også beskytte minigolfbanen og P-pladsen til Johannes Larsen Museet. Der skal laves en rampe for kørsel med kørestole og servicekøretøjer over diget som adgang fra P- Pladserne til Nordstranden. Arealet til dette dige er ikke registreret som 3-beskyttet strandeng. Diget vil forstærket kunne indgå i stormflodsbeskyttelsen af den ombyggede marina, som anvender den samme nordgrænse mod Nordstranden. Adgang gennem låger Adgang for gående, kørestole og kajakker sker med 1,80 m bred åbninger gennem mure og plantekummer. Disse åbninger forsynes med en kraftig låge, som kan lukkes og sikres ved varsel om stormflod. Lågerne skal normalt stå åbne. Elementet og lågen udføres til en vandstand på + 2,20 m, dvs. med en højde på 0,20 m over højvandsmuren. Lågen udføres af vandrette falsede planker af eg eller azobé, som kan bære vandtrykket fra kant til kant. Figur 4: Plan af dobbelt låge i betonelement Stormflodsbeskyttelse af den sydlige del inkl. jollearealerne Når lågen er lukket, kan et beslag på den ene låges overkant drejes ind over den anden låge og låses. Alle låger er lukket senest, når vandstanden er + 1,4 m eller når bølger begynder at løbe gennem åbningen. Når der først er vandtryk mod lågen, kan den ikke åbnes, men det vil være muligt at skræve over den 0,8 m høje højvandsmur ved siden af lågen. Stormflodsbeskyttelsen af havnearealet mellem slusen i havnen og Grønlandsgade er vist på kortet med to skydeporte over Nordre Havnekaj og Grønlandsgade og med et dige mellem på græsarealet, idet der dog skal støbes 7 m lang højvandsmur ved hver ende af diget for at bære de åbne skydeporte. På hele strækningen er der plads til at udføre plantekummer afbrudt af to skydeporte for at sikre adgangen fra Marinavejen og pladserne bag kajen. Sejlklubben Sejlklubbens gulv med terrasse er hævet så meget, at der kan udføres en højvandsmur foran facaden og verandaen uden at funktionen eller udsigten ændres. Det øverste trappetrin på verandaen er i dag 50 cm over terræn. Det betyder, at der skal indbygges en trappe fra terrassen ned til promenaden. Det kan medføre, at der skal etableres et mobilt skot, til at optage bølgetillægget. Skottet kan være fast monteret om vinteren, når der ikke er servering på 14
15 terrassen. Alternativt kan der opføres blomsterkummer. Nord for Sejlklubben placeres en låge som adgang fra P-pladsen til promenaden. Restaurant Sejlklubben inddrages i den endelige udformning Havnekontor og nye klubhuse Figur 5: Nye klubhuse med hævet plads mod promenaden Foran havnekontorerne og vaskehuset er der plads til plantekummer langs bagsiden af promenaden. Terrænet bag plantekummen kan hæves til 0,1 m under terrænkoten på + 1,80 m foran kontorerne, så plantekummens højde på bagsiden kun bliver 0,40 m. På de 115 m mellem vaskehuset og de nye klubhuse trækkes stormflodsbeskyttelsen ca. 30 m tilbage fra promenaden, da der på denne strækning er mange aktiviteter mellem jolleopbevaringen og broerne til søsætning af jollerne samt ved kajen med mastekranen. Langs klubhuset udføres en højvandsmur ud mod jollepladsen fra Marinavejen til promenaden. Der udføres en 3 m skydeport ud for porten i facaden. Afstanden mellem højvandsmuren og facaden skal fastlægges med brugerne. Bølgetillægget på denne sydvendte mur kan reduceres til 0,20 m, så topkoten på + 2,20 m kun vil være 0,3 m over gulvkote i bygningen. Foran de nye klubhuse regnes med en højvandsmur frem til slæbestedet på grund af den begrænsede plads. Foran klubhusene er terrænkoten + 1,87 m på den hævede terrasse. Terrænet bag højvandsmuren kan hæves til 0,1 m under denne kote, eller muren kan placeres ved kanten af terrassen, så murens højde på bagsiden kun bliver godt 0,5 m høj. Den nuværende adgang til promenaden mod syd vil ske gennem en låge, ligesom en låge i muren sikrer adgangen til promenaden mellem klubhusene. Slæbested og ældre klubhuse Adgangen til slæbestedet sker gennem en 6 m skydeport, som normalt er placeret over en 6 m højvandsmur. Nord for slæbestedet er der placeret tre ældre klubhuse med en gulvkote i ca. + 1,50 m, se Figur 6. 6: Ældre klubhuse med legeplads Figur Det ses, at der er plads til plantekummer foran de to klubhuse og forbi legepladsen med en mindre ommøblering af pladsen og frem til stien fra Marina- 15
16 vejen. Der placeres låger i de to eksisterende adgange til promenaden og på stien fra Marinavejen. Plantekummerne vil have en total højde på 0,8 m over terræn svarende til det eksisterende plankeværk foran det nærmeste hus. Bagsiden af plantekummen vil være 0,6 m høj. Nordlige del inkl. restaurant Marinaen Restauranten er beliggende med gulvet i ca. kote + 1,60 m og kan oversvømmes både fra havnen og fra det lave terræn bag bygningerne under stormflod på kote + 1,50 m med lidt bølger. Der kan desuden være bølgepåvirkning fra både øst og nord. Oversvømmelse vil med den nuværende vandstand forekomme med en returperiode på maks. 20 år. Restaurantens terrasser er omgivet af plantekummer af trykimprægneret træ med buske, se Figur 7. Figur 7: Restaurant Marina med plantekummer Hvis klubhusene stormflodsbeskyttes som beskrevet, vil det være oplagt også at sikre Restaurant Marina i stormflodsbeskyttelsen og lukke med et dige til Hindsholmvej. Derved kan hele marianarealet beskyttes og bebyggelsen Ved Stranden kan klimasikres. Stien til promenaden forsynes med en åbning med låge. De eksisterende plantekummer uden om terrasserne udskiftes med plantekummer og mellem de eksisterende anlægges nye plantekummer rundt om de eksisterende terrasser. De foreslåede plantekummer med lave planter af lyng, lavendel, marehalm og græsser vil ikke tage mere udsigt end de eksisterende plantekummer. Bagsiden af plantekummerne vil være 0,6 m høje. Der vil fortsat være uhindret adgang til restauranten fra Marinavejen, åbning med låge stien til promenaden og til parkeringspladsen. Fra bygningen mod vest udføres en højvandsmur til kote + 2,30 m, da den kan bølgepåvirkes fra nord. Da indkørsel foregår fra syd, udføres der kun en åbning med låge i muren ved bygningen. Restauranten og hele havnearealet kan også oversvømmes fra det lave areal i kote + 1,50 m mellem restauranten og Hindsholmvej. Der udføres et dige fra P-pladsen mod vest frem til Hindsholmvej. Dette dige skal være til mindst kote + 2,30 m med en flad skråning 1:5 på nordsiden, hvor diget ved stormflod er eksponeret for bølgepåvirkning uden beskyttende dækmoler. Hvem er uden for stormflodssikringen? Sommerhusområdet nord for Nordstranden ved Hindsholmsvej/ Weekendbyen er ikke del af kystsikringen 16
17 Drift og vedligehold varetages af nyt kommende stormflods sluselav Der skal etableres et nyt juridisk sluselag for berørte parter. Lavet skal være bygherre for kystsikringsprojektet. Har du lyst til at være med i byggeprocessen? Så er du velkommen til at stille op til bestyrelsen ved den kommende stiftende generalforsamling. Lavet skal optage lån/byggekredit for anlægsprojektet, når laget er etableret. Kerteminde Kommune har mulighed for at stille garanti for lagets lån, jf. lånebekendtgørelsens 3, stk. 2. Det nye lag vil blive bygherre, og kan optage både byggekredit og lån med garanti fra kommunen. Det nye lag vil få hjælp fra en ekstern teknisk rådgiver og fra Kerteminde kommune Det nye lag vil stå for finansiering af anlæg og drift. Kommunen har mulighed for at inddrive betaling fra borgerne for laget via opkrævning af ejendomskat (ligesom til skorstensfejer og rottebekæmpelse). Men det er ikke muligt for Kerteminde Kommune at lånefinansiere hele eller del af anlægsprojektet selv. Antal partsdele og betalingspligt til nyt sluselag tinglyses på ejendommen. Vedtægter for det nye lag er vedlagt. Lagets opgaver; Årlig afprøvning af sluseklapper Sandsugning i grube Overvågning af sandaflejring i havnen Græsslåning på diger Tilpasning af anlæg fra 2,2 m til 2,5 m HVIS DU VIL KLAGE - KLAGEVEJLEDNING Kystbeskyttelsloven Kapitel 4, Klage, 18. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter 2, stk. 2, kan dog kun påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klage over kommunalbestyrelsens afgørelse I henhold til kystbeskyttelseslovens 2, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens afgørelse efter den indledende behandling, hvor kommunalbestyrelsen på baggrund af udtalelser fra Kystdirektoratet og de involverede grundejere beslutter, hvorvidt en sag skal fremmes, påklages til transportministeren. Afgørelsen kan dog kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål, herunder almindelige forvaltningsretlige spørgsmål såsom inhabilitet og manglende sagsoplysning m.v. Jf. kystbeskyttelseslovens 18 kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller regler fastsat efter loven, dvs. de afgørelser om sagens fremme, bidragsfordeling m.v. som kommunalbestyrelsen træffer efter mødet med interessenterne, påklages af den, som afgørelsen er rettet til, og af enhver der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen. Afgørelserne kan desuden påklages af Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Grundejernes Landsorganisation og Fritidshusejernes Landsforening. Ministeren kan udvide kredsen af klageberettigede interesseorganisationer. En klage skal være skriftlig. Den indsendes til kommunalbestyrelsen, som videresender klagen til transportministeren sammen med bemærkninger til klagen, den påklagede af- 17
18 gørelse og det materiale, der er indgået i grundlaget for afgørelsen. Klage skal være modtaget senest 4 uger efter datoen for meddelelse af afgørelsen til den pågældende eller for offentliggørelsen. Transportministeren kan se bort fra tidsfristen, hvis omstændighederne taler derfor. Rettidig indgivet klage har opsættende virkning. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger skal igangsættes uanset rettidig klage. Igangsætning af et arbejde forudsætter dog, at Kystdirektoratet har meddelt eventuel fornøden tilladelse hertil efter 16. Kerteminde Kommune 21. december
REDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN
Juni 2016 REDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN Målet er at sikre ca. 1000 private og offentlige ejendomme mod stormflod op til 2,2 m over normal vandstand. Det er vigtigt fordi oversvømmelser ødelægger bygninger,
Læs mereSTORMFLODSSIKRING AF KERTEMINDE, KØLSTRUP OG MUNKEBO - REDEGØRELSE
STORMFLODSSIKRING AF KERTEMINDE, KØLSTRUP OG MUNKEBO - REDEGØRELSE 9 februar 2017 Indhold Stormflodssikring af kerteminde, kølstrup og munkebo... 2 1600 EJENDOMME FÅR GAVN AF STORMFLODSSIKRING... 2 Risiko
Læs merePowerpoints fra mødet og breve kan ses på kommunens hjemmeside
Høringsproces November 2011 Anmodning 1 a 17. Dec 2015 Kommunen i gangsætter Kerteminde kommune modtager 1a - anmodning fra Kerteminde Sluselaug om kystsikring Efterfølgende gennemføres forundersøgelse
Læs merePartsdeling Test af principper. Materiale til drøftelse med kystsikringslaget 17.August 2017/wml
Partsdeling Test af principper Materiale til drøftelse med kystsikringslaget 17.August 2017/wml Test I det følgende er de parametre, som ønskes testet og muligvis ændret i den nuværende partsmodel markeret
Læs mereRepræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.
Sidenr. 1 Kystsikring Binderup-Grønninghoved-Bjert Sagsid.: 14/19442 Resumé Det er Kystdirektoratet, der er myndighed på kystbeskyttelsesloven, men når et kystsikringsprojekt omfatter mange grundejere,
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereTil grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn
Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk
Læs merePræsentation af Henrik Mørup-Petersen
1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens
Læs mereBilag 1 til politisk behandling kystbeskyttelse i Inderfjorden Øst Brev sendt til grundejere ifm. interessetilkendegivelse
Bilag 1 til politisk behandling kystbeskyttelse i Inderfjorden Øst Brev sendt til grundejere ifm. interessetilkendegivelse By, Kultur og Miljø Miljø Sagsnr. 217972 Brevid. 2533603 Ref. JNAL / 8LC 21. marts
Læs mereKystsikring ved Grønninghoved og Binderup
6. juli 2018 - Sagsnr. 14/19442 - Løbenr. 74400/18 Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup Vi skriver til jer for at fortælle sidste nyt i processen omkring den mulige kystsikring i sommerhusområderne
Læs mereTil grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn
Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk
Læs merePROCESBESKRIVELSE AF KAPITEL 1A SAGER 2 ANMODNING OM KYSTBESKYTTELSE. Kommunalbestyrelsen kan beslutte af starte et kystbeskyttelsesprojekt.
Notat Køge Kommune GENNEMGANG AF FORLØBET AF EN KYSTBESSKYTTELSESSAG PROCESBESKRIVELSE AF KAPITEL 1A SAGER 15. April 2016 Projekt nr. 224495 Dokument nr. 1218928375 Version 2 Udarbejdet af MML Kontrolleret
Læs mereNOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 13)
NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 13) By, Kultur og Miljø Miljø Sagsnr. 217972 Brevid. 2269681 Ref. JNAL / 8LD Redegørelse for afholdt kap. 1a borgermøde om kystbeskyttelse i Jyllinge Nordmark og
Læs mereBILAG 7. Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt stormflodssikring i Jyllinge Nordmark
BILAG 7 Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt stormflodssikring i Jyllinge Nordmark By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Indkaldelse
Læs mereHØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
Læs mereRambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014
Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset
Læs mereKystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse ved Kobæk Strand
Grundejerforeningen Kobæk Sønderstrand Att. Kent Martinussen Kystdirektoratet J.nr. 16/06326-19 Ref. Britt Gadsbølle Larsen 31-05-2017 Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse
Læs mereSlagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018
Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018 PROJEKT Projekt nr. 210916 Dokument nr. 1221280007 Version 2 Udarbejdet af JAD Kontrolleret af KBO Godkendt
Læs mereJanuar 2015 principper for beslutning. April 2015 efter 1. interessetilkendegivelse. September 2015 indkaldelse til dette møde
Januar 2015 principper for beslutning Lokale løsninger Sikringsniveau til fase 1, dvs. 2.1 meter over dagligt vande Mulighed for udbygning Dobbeltfunktioner tilfører området værdi Max. 50 % egenfinansiering
Læs mereHøjvandssikring af Halsskov. Område 3. Velkommen. Korsør Kulturhus den 23. maj kl
Højvandssikring af Halsskov Område 3 Velkommen Korsør Kulturhus den 23. maj kl. 19-21 www.slagelse.dk Område 1 6 i Korsør www.slagelse.dk Siden sidste informationsmøde Efter informationsmødet den 5. januar
Læs mere3. Højvandvandsmuren skal have de samme mål, som den eksisterende højvandsmur som den erstatter. Dog med en kote på 1,9 langs hele muren.
Tilladelse til genetablering af højvandsbeskyttelse på matr. 31g, Sigridsvej 25, Gentofte Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til, at opføre en ny højvandsmur til erstatning af den ældre højvandsmur
Læs mereSpørgsmål og svar fra orienteringsmødet og interessetilkendegivelsen
Center for Teknik og Miljø Karen Vestergaard teknik@slagelse.dk 8. marts 2018 Spørgsmål og svar fra orienteringsmødet og interessetilkendegivelsen januar 2018 Hvad skal arbejdsgruppen / Slagelse Kommune
Læs mereKystsikring ved Grønninghoved, Binderup og Bjert
«Navn» «CO» «Adresse» «Udvidet_adresse» «Postnr by» By- og Udviklingsforvaltningen Service og Udvikling Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 EAN 5798005310105 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereAlle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110, hvor havvandsspejlet forventes at være steget med 0,9 meter.
Sagsnr. 01.02.05-P16-1-15 Cpr. Nr. Dato 15-11-2016 Navn Sagsbehandler Berørte boliger og borgere Stordige - Klimatilpasning Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110,
Læs mereAfgørelse Teknik og Miljøudvalget har besluttet
AFGØRELSE I HENHOLD TIL KYSTBESKYTTELSESLOVEN - KYSTBESKYTTELSE I SAKSKØBING BYOMRÅDE 26-04-2016 Guldborgsund Kommune har den 21. januar 2015 modtaget en ansøgning fra Fællesrådet for Sakskøbing og omegn.
Læs mereHvis er ansvaret og hvem skal betale?
Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Vand og Forsyning 17-03-14 Workshop om stormflodsforebyggelse 1 Det er dit eget ansvar! Det er grundejeren, der har
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
Læs mereKØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING
Skitseforslag KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING Køge Borgermøde Køge Stormflods- og klimasikring Ved Peter Fløcke Klagenberg, NIRAS 1. Hvorfor tale om stormflod og klima 2. Trusselsbilledet hvorfor bliver
Læs mereKystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016
Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner
Læs mereKystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016
Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner
Læs mereNOTAT. (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 130) Stormflodssikring af Jyllinge Nordmark
NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 130) By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Stormflodssikring af Jyllinge Nordmark 26. oktober 2015 Byrådet
Læs mereKap. 1 a sager efter kystbeskyttelsesloven
Kap. 1 a sager efter kystbeskyttelsesloven Den 20. november 2013 Anne Binderup Sørensen 1 Ansøgninger om kystbeskyttelse Hvis der er enighed blandt borgerne kan man søge om tilladelse til kystbeskyttelse
Læs mereSagsnr P-4-15
Jyllinge og Tangbjerg Digelag Dato xx. november 2016 Sagsnr. 01.16.00-P-4-15 TEKNIK, MILJØ OG ERHVERV VVM-tilladelse til etablering af anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg
Læs mereKorsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk
Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr
Læs mereFredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat
16. januar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mere1.1 Vivaldihullet, Kanalen og Lystbådehavnen
1.1 Vivaldihullet, Kanalen og Lystbådehavnen På denne strækning skal etableres en højvandsmur/-væg/-spuns. I denne fase arbejdes med en topkote på denne mur, på 2,5 m DVR90 ud til havsiden (Vivaldihullet)
Læs mereVelkommen til møde om kystbeskyttelse Ordstyrer: Trine Holmberg, direktør Velkommen Thomas Lykke Pedersen, borgmester
Velkommen til møde om kystbeskyttelse Ordstyrer: Trine Holmberg, direktør 17.00 Velkommen Thomas Lykke Pedersen, borgmester 17.05 Dagens program og hvorfor er vi her? Lars Simonsen, udvalgsformand 17.10
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. februar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereI det følgende gennemgås tilkendegivelserne og forvaltningens bemærkninger hertil.
By, Kultur og Miljø Miljø NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 39) Sagsnr. 217972 Brevid. 2077467 Ref. JNAL / 8LD NOTAT - redegørelse for interessetilkendegivelse i inderfjorden Øst 8. april 2015 Byrådet
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereRoskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi
Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej 80 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 14/00987-57 Ref. lhb/tpi 05-10-2015 Kystdirektoratets svar på Roskilde Kommunes anmodning af 29/9 om vurdering af skitseprojekt
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret
Læs mereNykøbing M Bygrunde. Højvandsmuren har til formål at sikre ejendom og infrastruktur mod oversvømmelse. Højvandsmuren placeres som det fremgår
Dato 14-02-2019 Sagsnr: 773-2018-16317 Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing M MORSØ KOMMUNE Tilladelse til etablering af højvandsmur ved Nykøbing Havn Lene Olesen Jensen 99707068 lnj@morsoe.dk Morsø
Læs mereHolbæk Kommune Lise Skov Aagaard Gl. skovvej Regstrup
Holbæk Kommune Lise Skov Aagaard Gl. skovvej 158 4420 Regstrup Dato: 18-07-2013 Dokumentnr. 13/00257-15 Sagsbehandler: Bertram Tobias Hacke Direkte tlf.nr.: 91 33 84 28 Tilladelse til opfyldning på søterritoriet
Læs mereKystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1
Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan
Læs mereLinieføring, højde og aftryk
Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé 2,3 m DVR90 Udnytter terrænet Mindre indgriben 2,5 m DVR90 Mindsker bølgepåvirkning Minimerer miljøpåvirkning Nogle steder for lidt plads, derfor mur/spuns
Læs mereDer meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016.
Søren Reeh Langelinie 41 5230 Odense M Kystdirektoratet J.nr. 16/02095-17 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 28-07-2016 Afslag på ansøgning om lovliggørelse af eksisterende kystbeskyttelse samt slæbested ud for matr.
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Referat af møde 27. januar 2018. Smålandshavet, Karrebæksminde. Dagsorden 1. Velkomst 2. Processen for kystbeskyttelsesprojektet. 3. Det tekniske projekt, herunder linjeføring
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Borgermøde 28. maj 2018 Dagsorden 1. Kystbeskyttelsesloven og processen for projektet. 2. Spørgsmål. 3. Det konkrete projekt og linjeføring. 4. Spørgsmål. 5. Partsfordeling
Læs mere«navn_ejer» «conavn_ejer» «adresse_ejer» «postdistrikt_ejer»
«navn_ejer» «conavn_ejer» «adresse_ejer» «postdistrikt_ejer» By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Rettet klagevejledning til afgørelse om
Læs mereKystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse
Kystsikring Halsskov Informationsmøde for interessekendegivelse Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse Dagens program 12:00 Velkomst - Hvorfor er vi her i dag? 12:05 Hvad er der sket? Hvor er vi nu? Hvad
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder
Lena Busch Nielsen Søvangen 9 5631 Ebberup Kystdirektoratet J.nr. 15/01109-9 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 15-12-2015 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder Kystdirektoratet meddeler hermed
Læs mereFredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE
Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE Dagsorden: 1. Velkommen og formål med mødet 2. Gennemgang af oplæg til ny bidragsfordeling og justeringer af projektet ved Niras 3. Orientering
Læs mereGrundejerforeningen Strandvejen Bisserup V/John Hunderup Syrenvænget 4 Kirke Stillinge 4200 Slagelse
Grundejerforeningen Strandvejen Bisserup V/John Hunderup Syrenvænget 4 Kirke Stillinge 4200 Slagelse Dato: 8.1.2009 Dokumentnr. 07/00039-96 Sagsbehandler: Line Henriette Broen, geolog Direkte tlf.nr.:
Læs mere!"!##$%$%$%& ' )!. -.!/+" / # ##44$$,+' 3 "9 "!. 5)+. )!). / (.!.!/ +" /+ !"# $%&'()*%$$ &'()+,*%$$%-...
!"!##$%$%$%& ' ()!*)) "")+,- " )!. -.!/+" /+ 0/1+("+2 * 3"4 5 6 4# 0 7 0 ##44$$,+' ""+,8 3 "9 "!. 5)+. )!). / (.!.!/ +" /+ * 5 6 7 0!"# $%&'()*%$$ &'()+,*%$$%-... ! (..". /:* : (")+!.)"" *).."!.! /+" /+
Læs mereKystsikring i Dalby Huse. Informationsmøde 12. marts 2017
Kystsikring i Dalby Huse Informationsmøde 12. marts 2017 Informationsmøde Velkomst Formålet med mødet Fremlæggelse af skitseprojekt Nødvendige myndighedsansøgninger Information om partsfordeling Det videre
Læs mereByggeprojekt på ejendommen beliggende Hjerting Strandvej
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. januar 2011 Sagsbehandler Merete Holme Nielsen Telefon direkte 76 16 13 27 Sagsid 2010-18461 Notat, bilag 1 Byggeprojekt på ejendommen beliggende Hjerting Strandvej
Læs mere2. Grundejerforeningen påtager sig at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
Langøhuse Grundejerforening v/ole Simmelholt Mariavænget 41 5260 Odense S Kystdirektoratet J.nr. 14/00652-17 Ref. Anni Lassen 12-05-2015 Tilladelse til kystbeskyttelse i form af dige og spunsvæg gennem
Læs mereAFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET. AFVISNING af klage i sag om godkendelse af vedtægter for Næsby Strand Digelag i Slagelse Kommune
29. marts 2019 Sagsnr. 18/08058 Klagenummer: 1001827 EBRAU AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET AFVISNING af klage i sag om godkendelse af vedtægter for Næsby Strand Digelag i Slagelse Kommune Miljø-
Læs mereDet ansøgte byggeri bliver opført med murede og vandskurede vægge malet hvide. Taget tækkes med mat-glaserede tagsten.
Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Benedikte Lyshøj Dir: +4579755622 Mob: +4524758581 e-mail: Benedikte.Lyshoj @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-165-17 10.10.2017 Landzonetilladelse Der meddeles tilladelse
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Thorsminde Havn Vesterhavsvej 1A 6990 Ulfborg Kystdirektoratet J.nr. 15/01290-24 Ref. Thomas Larsen 14-06-2016 Tilladelse til etablering af højvandssikring ved Thorsminde Havn, Vesthavnen, matr.nr. 33k
Læs mereStk. 2. Laget er oprettet i henhold til lov om kystbeskyttelse og Kerteminde Byråds beslutning om at fremme kyssikring 21. september 2016.
Politik og Strategi Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 kommune@kerteminde.dk Vedtægter for Kystbeskyttelseslaget Kerteminde, Kølstrup og Munkebo Sluse- og Digelag Lagets oprettelse 1. Lagets
Læs mereGitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:
Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: gitte8240@hotmail.com) Kystdirektoratet J.nr. 16/00002-15 Ref. Ilse Gräber 28-04-2016 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud
Læs mereKombineret spuns og smalt dige mod fjorden og dige langs Værebro å /1/, jf. fig 1.
Direktør By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde NOTAT Status for kystbeskyttelsesprojektet i Jyllinge Nordmark, maj 2019 Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk www.roskilde.dk Dette
Læs mereTilladelse til udvidelse af losseareal ved Jegindø Fiskerihavn
Havnecon Consulting ApS Nørrevang 8 7620 Lemvig Sendt elektronisk til hc@havnecon.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Tilladelse
Læs mereTilladelse til stormflodssikring ved Kongens Nytorv Station, matr. nr. 7000l, Øster Kvarter, København
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse METROSELSKABET I/S Metrovej 5 2300 København S Tilladelse til stormflodssikring ved Kongens Nytorv Station, matr. nr. 7000l, Øster Kvarter,
Læs mereTilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.
Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen Almevej 6 2900 Hellerup Kystdirektoratet J.nr. 14/00228-40 Ref. Marianne Jakobsen 08-04-2015 Tilladelse til sand- og ralfodring ud for matr.nr. 4s og 4dk
Læs mere1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat
21. august 2017 Notat Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] Projekt nr.: 229200 Dokument nr.: 1224825328 Version 1 Revision 140817 Udarbejdet af EJLU Kontrolleret
Læs mereReferat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand. Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen
Referat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen Program 18:00 Velkomst - Børge Carlsen, digegruppen 18:10 Baggrund og den videre proces 18:20 Præsentation af skitseprojekt
Læs mereDigesagen ved Næsby Strand
Til Digelag under Stiftelse (DuS) Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Digesagen ved Næsby Strand Orientering om interessetilkendegivelsen og den videre proces Slagelse
Læs mereKystbeskyttelsesloven- Forventede justeringer og deres betydning for kommunerne
Kystbeskyttelsesloven- Forventede justeringer og deres betydning for kommunerne Kommunemøde november 2016 Disposition - Baggrund for ændring af kystbeskyttelsesloven - Generelt om kapitel 1a - processen
Læs mereBidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse
Bidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse Indlæg ved workshop den 2. dec. 2014 oprettelse af digelag og udarbejdelse af bidragsfordeling ved oversvømmelsesområder i Roskilde Kommune Henrik Steinecke
Læs mereReferat fra ordinær og ekstraordinær generalforsamling Tirsdag, den 21. marts kl på Kerteminde skole
Referat fra ordinær og ekstraordinær generalforsamling Tirsdag, den 21. marts 2017 - kl. 19.00 på Kerteminde skole Næstformand Tom Kenneth Poulsen bød forsamlingen velkommen. I mødet deltog 18 ud af 82
Læs mereHerefter skal byrådet på baggrund af grundejernes tilkendegivelser beslutte, om projektet skal gennemføres i den fremlagte form.
Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt stormflodssikring i Jyllinge Nordmark By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Invitation til
Læs mereHovedbilag 2 til politisk aftale af om udvikling af Kerteminde Havn herunder inklusiv bilag 2.a, 2.b og 2.c
Hovedbilag 2 til politisk aftale af 28.06.2018 om udvikling af Kerteminde Havn herunder inklusiv bilag 2.a, 2.b og 2.c Kerteminde Havneplan 2018 bærende principper og udviklingsområder Bærende principper
Læs mereBorgermøde om stormfloden. Tina Tving Stauning Formand for Teknisk Udvalg
Borgermøde om stormfloden Tina Tving Stauning Formand for Teknisk Udvalg Kend din kote og vid hvad du skal gøre Bag digerne: Kend din tærskelværdi og handl omgående Stormflodspæle Der er principielt i
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Odense Kommune, By-og Kulturforvaltningen Byggeri og Anlæg Nørregade 36-38 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00132-14 Ref. Bertram Tobias Hacke 22-04-2015 Tilladelse til renovering af kajanlæg i
Læs mereA/S Havnen ved Kolby Kås Brattingsborg 1B 8305 Samsø. Sendt elektronisk til Journal TS Dato 7.
A/S Havnen ved Kolby Kås Brattingsborg 1B 8305 Samsø Sendt elektronisk til jh@a1consult.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Tilladelse
Læs mereKystbeskyttelse i Juelsminde. Kommentering af højvandsklap i Juelsminde. i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE
Kystbeskyttelse i Juelsminde Kommentering af højvandsklap i Juelsminde Havn og erosionsbeskyttelse i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE 15. JUNI 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Juelsminde Havn 3
Læs mereHøjvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Læs mereAPRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT
APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND
Læs mereNotat vedr. digeplacering og opdatering af bidragsfordeling Sunddraget sommerhusområde. November 2018
Notat vedr. digeplacering og opdatering af bidragsfordeling Sunddraget sommerhusområde November 2018 Alternativ placering af dige 1c Høringssvar fra borger Efter at have deltaget i borgermødet 2. september
Læs mereMøde i udviklingsgruppen for kystsikring den 21. maj 2019
Møde i udviklingsgruppen for kystsikring den 21. maj 2019 Dagsorden: 1) Byrådets beslutning 2) Endelig afgørelse fra MFKN vedr. Jyllinge Nordmark 3) Ansøgning til Realdania 4) Overordnet tidsplan 5) Etablering
Læs mereTilladelse til stormflodssikring af rampe ved Islands Brygge, matr. nr. 271, Eksercerpladsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse METROSELSKABET I/S Metrovej 5 2300 København S Tilladelse til stormflodssikring af rampe ved Islands Brygge, matr. nr. 271, Eksercerpladsen
Læs mere3. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller væsentlige ændringer af anlægget.
Peter Lendal Hestetorvet 7, 1.TV 4000 Roskilde Dato: 05-04-2013 Dokumentnr. 12/00782-25 Sagsbehandler: Bertram Tobias Hacke Direkte tlf.nr.: 91 33 84 28 Tilladelse til etablering af flydende vinterbadeanlæg
Læs mereOdsherred Kommune Nyvej Højby
Odsherred Kommune Nyvej 22 4573 Højby Dato: 04-04-2013 Dokumentnr. 11/00625-167 Sagsbehandler: Anne Binderup Sørensen Direkte tlf.nr.: 91 33 84 22 Deres reference: Tilladelse til etablering af dige og
Læs mereProjektet koster i alt 19,1 mio. kr., og kommunen giver 11,1 mio. kr. i støtte til det. De yderligere 2,0 mio. kr. til stier betaler kommunen 100%.
Navn Vej, matrikelnr. 4040 Jyllinge Interesse for kystbeskyttelse Du får dette brev, da du bor i et område, som kan blive omfattet af kystbeskyttelse. Du er omfattet, da hele eller dele af din grund ligger
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereOversendelse af klager til Transportministeriet
Til Transportministeren Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København H trm@trm.dk lb@trm.dk Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Oversendelse af klager
Læs mereNOTAT. Grundlag for dispensation fra åbeskyttelseslinje i Frederikssund Kommune. Etablering af kystbeskyttelse, Jyllinge Nordmark
NOTAT By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Grundlag for dispensation fra åbeskyttelseslinje i Frederikssund Kommune. Etablering af kystbeskyttelse,
Læs mereBilag 2 til PTU sag 234 og KMU sag 135. Jyllinge og Tangbjerg Digelag UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING
Bilag 2 til PTU sag 234 og KMU sag 135 Jyllinge og Tangbjerg Digelag UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING Plan og Udvikling Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk
Læs mereTil alle medlemmer af kommunalbestyrelsen for Langeland Kommune samt direktionen.
Til alle medlemmer af kommunalbestyrelsen for Langeland Kommune samt direktionen. Vi var tilhørere til kommunalbestyrelsesmødet den 14.10.2013, hvor sagen om højvandssikring ved Hou Nordstrand (pkt 193)
Læs mereSTORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S By, Kultur og Miljø Præsentation 2 SKITSEPROJEKT Analyse af stormflodshændelser Løsningskoncept for
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 8000 Århus C Att.: Gitte Frøkjær, fge@aarhus.dk Kystdirektoratet J.nr. 16/02214-11 Ref. Thomas Larsen 13-07-2016 Tilladelse til ny kajkant ved Bassin 5,
Læs mereSkive Kommune har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet.
Skive Kommune Torvegade 10 7800 Skive Kystdirektoratet J.nr. 11/00759-64 Ref. Thomas Larsen 17-11-2014 Tilladelse til forlængelse af det sydlige dige ved Karup Å ud for Viborgvej, Skive Kommune. Kystdirektoratet
Læs mereIntroduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående
Læs mereAfgørelsen om tilladelse til kystbeskyttelse er godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 25. februar 2019.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse METROSELSKABET I/S Metrovej 5 2300 København S Tilladelse til stormflodssikring af skakt ved Stadsgraven 27. februar 2019 Sagsnr. 2018-0331477
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Julemærkehjemmet Fjordmark Att. Jesper Lildholdt Fjordvejen 20 6340 Kruså Kystdirektoratet J.nr. 16/02074-16 Ref. Peter Lomholt Langdahl 05-07-2016 Sendt på mail til: jesper.lildholdt@julemaerket.dk Tilladelse
Læs mereTilladelse til renovering og fremtidssikring af Gilleleje Havn
Gilleleje Havn Havnekontoret, Havnen 5 3250 Gilleleje Sendt elektronisk til gillelejehavn@gmail.com og kbo@niras.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@trafikstyrelsen.dk
Læs mere