TW-Spoon IVS. Forretningsplan EBG. Kasper Steendahl, Pernille Byg, Lærke Hovesen og Michelle Linde

Transkript

1 TW-Spoon IVS Forretningsplan EBG Kasper Steendahl, Pernille Byg, Lærke Hovesen og Michelle Linde Tradium, Handelsgymnasiet Randers

2 Indhold 1.0 Virksomhedsbeskrivelse Idégrundlag Vision Mission Mål Produktbeskrivelse Prototype Videreudvikling af produktet Produktion Miljøhensyn Personale Ledelse Organisering af virksomheden Overordnet strategi Kommunikationsstrategi Distributions strategi Prisstrategi produkt- og servicestrategi Risici Lovmæssige forhold Markedsundersøgelse Målgruppe Joint venture Salg og markedsføring Konkurrenter Indtrængningsbarriere Budget Begrundelse af budget Andre omkostninger Swot-analyse Konklusion på SWOT-analysen Bilag Side 1 af 33

3 Bilag 1 - s Kokke: David Johansen Kokke - Den skaldede kok Virksomheder - Imerco Virksomheder - Kop&kande Virksomheder - Inspiration Virksomheder - Novo Nordisk Bankrådgiver - Dennis Bilag 2 - prototype Bilag 3 - Joint venture Bilag 4 - Budget Budget - Etableringsbudget Budget - Åbningsbalance Budget - Anlægsaktiver Budget - Prisfastsættelse Budget - Resultatbudget Budget - Likviditetsbudget år Budget - Likviditetsbudget år Budget - Likviditetsbudget år Budget - Balancen år Budget - Balancen år Budget - Balancen år Budget - Nøgletal Side 2 af 33

4 1.0 Virksomhedsbeskrivelse Grundlaget for virksomheden var en udarbejdet nødvendighed for nogle procesændringer for behandling af fødevarer. Vi har hidtil syntes, at det var en besværlig måde at bruge vores køkkenværktøj på, derfor har vi valgt at finde en løsning på dette, ved hjælp af vores køkkenske, som både kan måle temperaturen og vægten i det givende produkt. Ved dette kan man spare ressourcer og det gør det automatisk nemmere at stå i køkkenet, uden at skulle have flere redskaber i gang på samme tid. TW-Spoon IV/S er et iværksætterselskab, som består af en ledelse og et personale på 4 mennesker - henholdsvis Kasper Steendahl som er økonomichef, Pernille Byg som er marketingschef, Lærke Hovesen som er salgschef og Michelle Linde som er administrerende direktør. Der er stor grad af entreprenør kompetencer og dog en lille grad af integration kompetencer, men som set i ovenstående, har vi formået at uddelegere stillingerne, efter gruppens kompetencer, så det passer til hver enkelt. 2.0 Idégrundlag Vi har taget udgangspunkt i en helt normal grydeske, som vi har tilføjet nogle nye egenskaber. Denne grydeske skal kunne måle temperaturen i maden, men efter at have snakket med Michelin kokken David Johansen, fik vi ideen til at indbygge vægten som en sekundær funktion i skeen, da han var sikker på, at den ville kunne bruges hos toprestauranter verdenen over. Ideen opstod efter at have set en udsendelse, Razzia, hvor fødevarestyrelsen tog på Roskilde Festival for at tjekke temperaturen i maden, som stod i store gryder og blev serveret til festivalens gæster. I forvejen stod der hele tiden en ske i maden i de pågældende gryder, og derved fik vi ideen til at indbygge en temperaturmåler i skeen. Value prepossession for forbrugeren på festivalerne er jo, at de ikke bliver syge af det mad de spiser, og det mente vi at skeen kan forebygge. Dog har vi valgt at henvende os til professionelle kokke, da salget til festivalerne formentlig ikke ville blive stort, eftersom deres mad skal være hurtigt at lave og kunne stå og passe sig selv. Dem, der laver mad til festival, bruger sjældent mange penge på deres udstyr, og da vores produkt er et high-end produkt, henvender det sig ikke til festivalboder. Vi har derfor kontaktet kokke og producenter for at høre hvad deres mening er om vores produkt. De mente at value propossession for forbrugerne ville være at kunne arbejde mere effektivt, og selvfølgelig have et show off produkt. Side 3 af 33

5 Vi er derfor gået fra at ville forebygge bakterier i maden, til at udvide vores produkt til dette Highend produkt, da vi ser et større marked der. Baktier i maden er og kan fortsat være et problem, men for at få et bedst muligt grundlag for vores produkt, vælger vi at flytte vores fokus. 2.1 Vision Vores vision er, at gøre madlavningen nemmere for kokke og generelt gastronomi-branchen, hvor de kan udføre deres arbejde ved hjælp af et bedre produkt, som vi kan tilbyde. TW-Spoon er blevet programmeret til at kunne veje og måle enheder af den pågældende mad, som bliver tilberedt. Vi vil med denne opfindelse skabe et bedre og et mere professionelt system til kokkene. Ikke nok med det, ønsker vi også et samarbejde med vores kunder, og vi ønsker at blive positioneret i deres hoveder, da vi mener, at vi netop kan gøre det enkelt, men også være med til at skabe madlavning på et niveau over det normale. Vi ønsker at præcisere vores produkt efter deres behov. 2.2 Mission I TW-Spoon har vi en række missioner. En af dem er, bestræbe os på at kunne opfylde og realisere alle de kommende krav og ønsker, som vores kunder har for fremtiden. Vi ønsker at etablere gode kunderelationer, og derfor har vi valgt at ligge fokus på udvikling af flere produkter, hvor kunderne også kan komme med deres ønsker og mangler. Vi ønsker at kunderne skal føle sig involveret i processen, så vi kan skabe et stabilt samarbejde, og derfor er deres mening vigtig. Vi ønsker derudover at kunne tilbyde en god, direkte telefonisk service til kunden, da det oftest er den første kontakt, der skabes. Alt i alt er missionen for os at få et så godt og solidt omdømme som muligt, og da vi udelukkende sælger til kokke, er det ved mund-til-mund metoden, vi skal markedsføres. 2.3 Mål Vores mål er at blive markedsleder indenfor high-end køkkenredskaber. Vi ønsker også at få et bredere sortiment, i form af andre køkkenredskaber. Hvis teknologien udvikler sig, som den gør nu, vil vores produkt blive billigere. Det vil sige, at vi kan lave forskellige varianter til forskellige prisklasser. Én anden variant kunne f.eks. være en miljøvenlig ske eller et piskeris, som har de samme funktioner. Vi ønsker at lave intelligente værktøjer, som gør det nemmere at lave madlavning. Efter vi har videreudviklet på vores redskaber, vil vi bevæge os ud til detailmarkedet og begynde at sælge mere over vores hjemmeside til privat personer og til forhandlere som Imerco. Indenfor 3 år ønsker vi at udvide til nærmarkederne, som er Sverige, Tyskland og Norge. Indenfor 10 år, vil vi derefter udvide til fjernmarkeder som resten af Europa og USA. Side 4 af 33

6 3.0 Produktbeskrivelse Se bilag for skitse af produktet og uddybelse deraf. 3.1 Prototype Vi har udarbejdet ideer omkring, hvilke funktioner vores produkt skal være i besiddelse af. Vi ønsker først og fremmest, at skeen skal være en effektiv og let håndterlig måde at måle temperaturen i maden - hvilket vi ønsker, skal være med til at forebygge uønskede bakterier i maden. Systemet skal være let håndterligt, med 4 knapper og én skærm. Disse 4 knapper er således; En tænd/sluk knap, en reset knap, og en knap til vægt, og en knap til temperaturen. Skærmen er til for aflæsning af enten vægten, temperaturen og reset knappen. (se bilag 2). For at få det rette design på skeen, ønsker vi at samarbejde med en designer, som ved hvad forbrugerne ønsker. 3.2 Videreudvikling af produktet Vores producerede ske, som nævnt i ovenstående, skal i fremtiden ikke videreudvikles, da vi synes, at vi har fundet den optimale ske. Vi har dog snakket om, at vi vil lave den samme ske i forskellige prisklasser, og af forskelligt materiale - selvfølgelig efter prisen. Man kunne evt. lave et produkt af aluminium som muligvis ville koste 5000 kr. da det er lavet af andet materiale, som er dyre at fremstille. I fremtiden vil TW-Spoon lægge sit fokus på udvikling af en ny produktserie, således at vores fokus ikke kun ligger på køkkenskeen. I denne produktserie vil der ikke kun indgå andre former for skeer, men evt. et piskeris eller lignende køkkenredskaber med samme egenskaber. Man kunne derimod håbe på et fald i prisen på teknologien, så produktet bliver billigere at producere, og vi dermed kan sælge produktet(erne) i butikkerne til private forbrugere. (Skaftet kan evt. tages af og på, så man kan få flere køkkenredskaber, men med samme effekt i forhold til skaftet.) Side 5 af 33

7 4.0 Produktion Vi er, allerede fra starten af, stærkt afhængige af en producent, som skal fremstille vores it på skeen. Eftersom vi ikke har det teknologiske knowhow, der kræves, er det udelukkende vores itkonsulent, i samarbejde med vores overordnede producent (Danotek), som skal stå for programmeringen. Vi har dog, som skrevet tidligere, selv designet styresystemet og selve skeen, så vi er sikret de rette funktioner og det rigtige design. De omkostninger, der er forbundet med produktionen, går både til Danotek og vores IT-producent. Vi har valgt ikke at få produceret vores produkt i udlandet, da vi ønsker en helt bestemt kvalitet og på grund af sikkerheden ved at samarbejde med en dansk produktionsvirksomhed. Vi har også valgt produktion i Danmark, da vi ikke har brug for masseproduktion men kun mindre produktpartier af gangen. 5.0 Miljøhensyn Da vores produkt drives af batterier, har vi valgt, at disse skal kunne genoplades efter brug. På dette område har vi valgt at ligge vores fokus på miljø, da vi ikke synes, der kan tages miljøhensyn til resten af produktet og dets produktion og udvikling. Dog kunne man ønske, at en del af videreproduktionen kunne være en miljøvenlig serie. 6.0 Personale TW-Spoon har på nuværende tispunkt fire medarbejdere, som går på 2. år på handelsgymnasiet på Tradium i Randers. Vi går på innovationslinjen, hvor vi samtidig har virksomhedsøkonomi og afsætning, som vi specielt kan bruge i opstarten og driften af virksomheden. Grundet disse fag, har vi en bedre viden indenfor virksomhedens økonomi og markedsføring, hvilket har været med til at øge vores kompetencer indenfor opstarten af virksomheden. I forhold til opstarten virksomheden, var det vigtigste step at finde ud af, hvor hver enkeltes kompetencer lå i forhold til vores produkt, derfor har vi taget en række individuelle test på bl.a. som gav et godt billede af, hvor vores kompetencer lå. Da virksomheden kun har fire medarbejdere, er man meget afhængige af hinanden. Som virksomheden er udformet lige nu, er vi stadig ikke afhængige af at få mere personale, men når vi begynder at sælge til andre lande, kunne vi muligvis få brug for mere bemanding. Deres baggrund og tidligere erhvervserfaring vil selvfølgelig have en indflydelse på, om vi ansætter dem, og i så fald hvilken stilling. Side 6 af 33

8 7.0 Ledelse Virksomheden ledes af fire ejere og grundlæggere af virksomheden. Der vil ikke blive ansat yderligere, da vi har fundet tilstrækkelig ledelse på alle områder. Som ejere, samarbejder vi både om økonomien og organisationen af virksomheden. Vi har et fast mødetidspunkt hver uge, hvor vi evaluerer salget, økonomien og den videre udvikling. Dette er ikke noget, vi vil fortsætte med, men i starten er det vigtigt for os, at vi har et godt overblik, og dette har vi vurderet som den bedste måde. TW-Spoons ledelsesfilosofi vil være at styre virksomheden og ledelsen og styre organiseringen og kommunikationen internt og eksternt i virksomheden. Dette er til for at styrke virksomhedens bedst muligt. Da vi er nybegyndere og ingen har erfaring med opstart af en virksomhed før, må vi forholde os kritisk til nogle forhold og kritisk til selve opbygningen, da vi skal have fundet den bedst mulige måde at styre virksomheden på. 8.0 Organisering af virksomheden Virksomheden hedder TW-Spoon IVS. Grunden til at vi har valgt at være et iværksætterselskab, er at det ikke har nær så mange krav, og det er nemt at starte op. Det betyder også, at vores selskab stiftes med en selskabskapital på 1 krone. Kapitalen opbygges herefter ved, at vi opsparer 25 % af vores årlige overskud i selskabet, indtil hele selskabskapitalen udgør kr. Dog hæfter alle 4 ejere personligt og solidarisk, hvilket gør det nemmere at optage lån. For at dette overholdes, bliver der lavet en kontrakt mellem parterne. Det er en handelsvirksomhed, eftersom vi videresælger skeen til andre virksomheder og forbrugere. Vi har valgt at have hovedsæde på Kollerupvej 27, 8930 Randers NØ som er adressen på den ene ejer af virksomheden. Vi har valgt dette sted, fordi han bor i et stille kvarter men stadig tæt på byen, hvilket gør, at det er mere centralt, men vi har også vores opbevaring et sikkert sted. Da vi ikke skal masse producere, har vi valgt et lager, som ligger i Kaspers kælder på den pågældende adresse. Dog spiller adressen ikke det store, da vi udelukkende kun har lagerbeholdning der. Når kunderne skal i kontakt med os, bliver det via opringning eller mail. Da virksomheden ikke bliver reklameret gennem internettet, har vi valgt at lave visitkort, med navn, mail (TW-Spoon@mail.dk) og telefonnummer ( ). Da vi er et nyopstartet firma, har vi valgt at anskaffe os en advokat og revisor, som skal tage sig af vores sager. Vi ønsker en sikker og god etableret start på virksomheden, og derfor har vi fået en bankmand for Sparkassen Kronjylland til at se på vores budgetter og fået ham til at vurdere, hvor realistisk fundamentet ser ud - samtidig med dette, har vi også en erfaren revisor. Side 7 af 33

9 Da vi skal have sendt regninger ud, er det også vigtigt, at vi har et system. Hvis kunderne ikke betaler deres regninger med det samme, skal vi have lagt et fast rykker system, evt. via opringninger eller personligt fremmøde. Vi har fra starten udarbejdet en del principper for at sikre en god politik overfor vores kunder. Betalingsbetingelserne af salget skal være lovlige, og selvfølgelig gå ind på vores virksomhedskonto - her modtages kontanter altså ikke. Dog har vi også nogle garantiprincipper, som lyder på at garantien for erstatning af et ødelagt eller defekt produkt skal ske indenfor et år. 9.0 Overordnet strategi Som overordnet strategi i forhold til Porter generiske strategier, vil vi benytte os af differentieringsfokus, da vi kun har én målgruppe som er kokke, samtidig med at vi også er et unikt produkt. 9.1 Kommunikationsstrategi TW-Spoon vil anvende reklamer i gourmet-magasiner, som kommer til at kræve økonomiske ressourcer. Dog har virksomheden en hjemmeside, som skal virke som en slags kommunikationskanal til kunderne. På hjemmesiden kan man bestille produktet online, samt se, om der er kommet opdateringer eller en ny produktserie. Dog skal vi også direkte ud til kunden, hvor vi benytter os af direkte kommunikation, hvor vi fortæller og forklarer omkring vores produkt. 9.2 Distributions strategi Virksomhedens distributionsstrategi vil være en indirekte distributionsstrategi, da produktet distribueres fra produktion til os, og videre til slutbrugeren. 9.3 Prisstrategi Vi har taget udgangspunkt i, hvad det vil komme til at koste at få skeen produceret. Vi har fundet ud af, at det ca. vil koste 750 kr. at få én ske produceret, vi ønsker også at få en emballage til skeen, og derfor kommer skeen i alt til at koste 1000 kr. at producere. Vi har valgt at vores samarbejdspartner, David Johansen, skal have 100 kr. når vi sælger en ske, fordi han gerne vil lægge navn til. Vi har også taget højde for Davids mening om, hvor meget vores kunder vil betale for vores produkt. Han mener at 1500 kr. ville være en god pris. Dog har vi snakket med en af dommerne til den første del af semifinalerne d. 8. april, og han mente at den skulle koste omkring 5000 kr. da det skal fremstå som et dyrt produkt med kvalitet. Vi har derfor benyttet os af forsigtighedsprincippet, og selv regnet på, og spurgt indtil hvad der kunne være fornuftigt. Dette vil være omkring 2500 kr. vi mener, at Side 8 af 33

10 denne pris er passende, eftersom det er et rigtig godt produkt. David mente dog også at hvis kvaliteten var høj nok, ville det være et uundværligt produkt i det professionelle køkken, og derfor vil man godt kunne tage en høj pris for produktet. Vi er kommet frem til at vores produkt vil komme til at koste 2500 kr., og ud fra dette beløb skal man huske, at der er en arbejdsløn, som skal trækkes fra. 9.4 produkt- og servicestrategi Eftersom at TW-Spoons produkt sælges direkte videre til slutbrugeren, er det vigtigt, at servicen er i top. Nedenfor ses hvordan vi vil placere vores service før, under og efter købet til kunden, hvilket tilsammen danner den optimale servicestrategi. Service før købet Service før købet: Vores service før købet ligger primært på den direkte kontakt med kunden, da vi ønsker at komme ud og sælge vores produkt fysisk. Derudover har kunden mulighed for at e os omkring spørgsmål eller andet. Service under købet Service under købet: Vi tilbyder kunderne rådgivning samt information omkring produktet. Kunden kan også få muligheden for at prøve produktet inden købet. Service efter købet Service efter købet: Vi vil løbende køre rundt og tjekke om produktet fungerer, som det skal. Her har kunden også mulighed for at komme med ønsker og behov. Vi ønsker at holde kontakten med kunden. Er der fejl på produktet, tages det selvfølgelig tilbage til nærmere undersøgelse, så vi kan rette fejlen og forbedre produktet. 9.5 Risici Hvis vores forretningsplan ikke overholdes, kan det medføre alvorlige konsekvenser for virksomhedens fremtid. Derudover kan størrelsen på de lån, vi optager i virksomheden, bringe os i gæld, hvis forretningsplanen ikke bliver realiseret. Denne risiko kan blive stor, fordi vi befinder os i etableringsfasen. Det er nemlig her, hvor virksomheden er mest skrøbelig. Derfor er hver beslutning, vi tager i virksomheden, vigtig for virksomhedens eksistens og fremtid. Vi skal tage Side 9 af 33

11 højde for, hvad der sker internt i virksomheden og eksternt i omverdenen, da alt kan være en effekt/trussel, der kan risikere at ramme vores virksomhed på den ene eller anden måde Lovmæssige forhold Til at starte med har vi haft kontakt til en jurist, som har vurderet, at der ikke er nogen lovmæssige forhold, vi skal tænke på. Dog mente han, at vi skulle overveje at søge patent på vores idé. Derfor har vi diskuteret, om vores produkt er unikt nok til, at vi vil have patent som en omkostning. Efter en del overvejelser, bestemte vi os for, at et patent ville være en god og logisk idé, så vi ikke risikerer, at vores produkt bliver kopiret Markedsundersøgelse Se bilag for mere information. Ved vores markedsundersøgelse har vi valgt at fokusere på professionelle kokke, både Michelin kokke såvel som tv-kokke. Vi har bl.a. skrevet med David Johansen, som har skrevet til os, at han gerne vil lægge navn til vores produkt, og derved måske endda lave et joint-venture. Kokke o.lign., vi har kontaktet gennem forløbet: Konditor, Mette Blomsterberg Masterchef, David Johansen Masterchef, Jakob Mielcke Den skaldede kok Brødrene Price Vi har bevidst valgt at fravælge metoder som spørgeskemaer, da vores produkt endnu henvender sig til private forbrugere. Vi har besøgt og kontaktet diverse isenkræmmere og butikker som Imerco og Kop&Kande, som alle har sagt nej til ideen, men det har vi valgt at vægte mindst indenfor vores markedsundersøgelse. Butikker etc.: Hovedkontoret, Imerco Imerco, Randers C Hovedkontoret, Kop&Kande Side 10 af 33

12 Hovedkontoret, Inspiration Axel W, Randers C I og med at vores ske specifikt henvender sig til kokke, har vi benyttet os meget af kontaktet dem via. mail og telefon, hvis muligt. Vi har anvendt en bevidst udvælgelse af kokke, som oftest ses på tv, eller som i forvejen er meget anerkendte. Essensen af vores søgen på informationer/vurdering på produktets realitet eller mulig anvendelse og vores spørgsmål til de kontaktede personer, har gået på deres mening om produktet. På den måde har det været et enkelt åbent spørgsmål, hvor vedkommende har fået beskrevet og forklaret ideen i små og enkle træk, hvor de derfor blot skulle give deres vurdering af brugen og/eller salget af skeen. Virksomheder vi har kontaktet: Danotek: Danotek er en virksomhed der producerer elektronik løsninger. Dem har vi kontaktet da de kunne være en mulig producent af vores ske. Novo Nordisk: Grunden til vi kontaktet Novo Nordisk er at vi havde fået kontakt til David Johansen som kom med nogle ideer til hvordan vi måske kunne udvikle vores produkt. Og med dette vil det måske give os mulighed for at få en ny målgruppe inden for medicinalbranchen. Vi har undersøgt hjemmemarkedet ud fra statistikker fra euromonitor.com, og beregnet det potentielle marked. Side 11 af 33

13 Eftersom at restaurationsbranchen også indeholder catering og små cafeer og lign., har vi bestemt at godt 20% af markedet dækker over de kokke og restauranter, som er vores primære målgruppe det første år. Vi med at godt 10% af det potentielle marked er vores kunder/købere det første år, hvilket ender ud med at vi sælger 285,5 skeer (de præcise tal på salget forekommer i budgettet). Side 12 af 33

14 Vi har benyttet os af nærmarkedsmetoden, for at få vores produkt udenfor Danmarks grænser. I år 3 har vi helt bevidst valgt at gå ud på det svenske, norske og tyske marked. Fordelene ved nærmarkedsmetoden er, at det ikke kræver så mange analyseressourcer, kun få markeder med kort miljøafstand kommer i spil og erfaringer fra en marked kan udnyttes ved eksport til et andet marked. Her har vi også benyttet os af statistikker fra euromonitor.dk, for at finde markedets størrelse og derefter det potentielle marked. Side 13 af 33

15 12.0 Målgruppe Vores primære målgruppe er restauranter og professionelle kokke, hvor vi først og fremmest fokuserer på det danske marked de første par år. Mange kokke har ofte en del præferencer til de redskaber og råvarer, som de vælger at benytte i deres forretning. Vores produkt idemødegår kundernes behov efter kvalitet og funktionalitet, hvilket er vigtigt i deres branche. Efter nogle år vil vi udvide vores marked således, at produktet også sælges til private forbrugere, som går meget op i madlavning, og som også godt kan lide god kvalitet. Disse mennesker har en forholdsvis god indkomst, da vi netop tilbyder et high-end produkt. Dog har vi valgt at sætte prisen lidt mere ned inden for B2C markedet. Derudover har vi også planer om at udvide sortimentet, så forbrugerne også kan købe andre køkkenredskaber Joint venture I form af brug af Joint Venture, er vi blevet kontaktet af HomeCooking, som har hovedsæde i Italien. De har tilbudt os en Joint venture aftale, i form af samarbejde mellem vores produkt og deres. HomeCooking er en nyopstartet virksomhed som tilbyder en service i form af catering til hjemmet, hvor en professionel kok assistere en i køkkenet, som kan tilbyde mulighed for at lave innovativ og traditionelt mad. Grunden til de har valgt at henvende sig til os, må man formode er fordi vores produkt er håndterligt, men er også en mulighed for at forebygge brugernes madlavning. Vi har deraf bedt dem sende et forslag til en kontrakt, og vil efterfølgende kontakte dem i det videre forløb. (Se bilag 3) 14.0 Salg og markedsføring Vores virksomhed TW-Spoon IVS, henvender sig primært til B2B-markedet, da vi sælger vores produkt til professionelle kokke. Vi har også en webshop, som private forbrugere kan købe fra, men det er primært restauranter, vi henvender os til. Da vi er på B2B-markedet, har vi valgt at lave en mere direkte markedsføring til vores forhåbentlige kommende samarbejdspartner. Vi vil skabe en personlig kontakt til vores kunder, da vi mener, det er en vigtig del i et godt fremtidigt samarbejde. Da vi er ejere og skabere af TW-Spoon IVS, vil vi primært tage os af salget til vores kunder. Dog skal vi markedsføre os selv, før vi kan gå ud og sælge produktet. Dette vil vi gøre i form af artikler - skrevet af David Johansen, som vil markedsføre og bedømme vores produkt i kokkeblade. Derefter vil vi kontakte kokkene/restauranterne via en opringning og fortælle om vores produkt, før vi kører ud til kunden. Side 14 af 33

16 Med hjælp fra vores kontakt med David Johansen, har vi udarbejdet den form for markedsføring, som vil være bedst til vores virksomhed. Vi vil tage ud til vores kunder og tilbyde en gratis version af skeen, så de kan teste det og forhåbentlig give vores produkt et godt omdømme og sprede budskabet om os Konkurrenter TW-Spoon IVS tilbyder en mere specifik service ved hjælp af vores produkt, til at hjælpe kokke til at forbedre deres håndværk. Da vi fandt på ideen omkring TW-Spoon IVS, havde vi ikke set supplerende produkter, så vi mente ikke, at der var mange konkurrenter på vores marked. Vi tog derefter ned i adskillige butikker, blandt andet Imerco, for at høre om vores produkt kunne blive en succes. Butikschefen introduceret os for et lignende produkt, som Mette Blomsterberg ville lancere den kommende måned. Her opstod en mulig konkurrent, da Mette Blomsterberg er meget succesfuld inden for gastronomiverdenen, og hun har gode kontakter og et stærkt navn at sætte bag sit produkt. I skydeskivemodellen findes der ingen konkurrenter på niveau 1 i figuren, da der ikke er andre udbydere af systemer med samme funktion. Der findes dog et alternativ, som er at veje sin mad før eller efter, og bruge et normalt temperaturapparat. Derfor ville TW-Spoon være i konkurrence med dem, der laver temperaturapparater, som f.eks. Mette Blomsterbergs nye produkt, da de mere enkle produkter, som et termometer, er billigere og mindre avanceret. På niveau 2, 3 og 4 i modellen ses konkurrenter i bredere forstand, da TW-Spoon ikke har andre konkurrenter, som har mulighed for at opfylde de samme behov end før nævnt Indtrængningsbarriere Da vi hverken skal have lagre, butikker, mange ansatte og produktionslokaler, er de økonomiske indtrængningsbarrierer relativt små i forhold til mange andre brancher. TW-Spoon befinder sig på B2B-markedet, og derfor er der ikke de samme forbrugerpræferencer som på B2C-markedet. Dette betyder, at vi ikke skal bruge kapital på at opbygge et kæmpe brand og markedsføring, da markedsføringen foregår, som tidligere nævnt, ved at vi tager personlig kontakt til vores potentielle kunder og ved mund-til-mund metoden. Side 15 af 33

17 16.0 Budget Se budget for videre information Begrundelse af budget I år 1,2 og 3 er afkastningsgraden langt over markedsrenten på 4 %. Den stiger med 34,6 procentpoint fra år 1 til år 2 og falder med 2,7 procentpoint fra år 2 til år 3. Egenkapitalens forretning er meget over markedsrentens niveau på 4 %, da den i år 1 ligger på 37,1 %. Derfra stiger den med 39,6 procentpoint til et niveau på 76,7 % i år 2. I år 3 falder egenkapitalens forretning til et niveau på 67 %, hvilket et fald på 9,7 procentpoint. I år 1, 2 og 3 tjener vi på at arbejde med gæld, da afkastningsgraden er større end gældsrenten, som ligger på 8 %. Dækningsgraden ligger næsten på samme niveau i de 3 år på 58,3 %, 59 % og 59,3 %. Det er meget positivt, at den er så høj, fordi det betyder, at vi i virksomheden tjener mange penge. Soliditetsgraden i vores virksomhed er på et rigtigt godt niveau i forhold til, at vi er en nyopstartet virksomhed, og vi har et niveau på 34,9 % i år 1, og i år 2 har vi allerede et niveau på 63,6 %, som er en stigning på 28,7 procentpoint. I år 3 har vi et niveau på 73 %, hvilket er dobbelt så meget som det normale niveau i en etableret virksomhed. Overskudsgraden ligger på 17,2 % i år 1, og i år 2 stiger den til 28,2 %, som er en stor stigning. Derefter falder den med 4 procentpoint i år 3, til 24,2 %. Grunden til faldet fra år 2 til 3, er at vi udvider vores marked og skal investere flere penge i markedsføring. Aktivernes omsætningshastighed stiger fra 1 i år 1 til 1,9 i år 2, og stiger til 2 i år 3. Dette betyder, at afkastningsgraden bliver positivt påvirket i alle 3 år. Likviditetsgraden er på 4,8 i år 1, hvorefter den falder i år 2 men stiger i år 3. Dette er positivt, da vi afbetaler vores gæld, og er gældfri i år 3. Når vi skal starte vores virksomhed, skal vi bruge nogle penge på at etablere det. Dertil skal vi bruge kr. som først og fremmest bliver fordelt på edb-udstyr, hvor vi skal bruge , fordi vi har brug for en computer og en printer til at administrere vores salg, markedsføring osv. Vi skal regne med, at vi skal bruge kr. til at have et færdigvarelager, eftersom vi skal have 100 skeer købt hjem, inden vi kan begynde at sælge nogen. For at producere skeen kommer det til at koste 750 kr. men med emballage til den og penge til David Johansen, kommer det i alt til at koste kr. at producere i alt. Derudover skal vi have en bil til kr., så vi kan køre ud og vise vores ske frem og på den måde lave reklame. Derudover skal vi kunne køre ud med vores produkter til vores kunder. Yderligere kommer der 8300 kr. til omkostninger i form af Side 16 af 33

18 anskaffelsesomkostninger. Vi skal have hjælp af en advokat og en revisor til at starte op. De skal vejlede os, fordi vi ikke har prøvet at starte virksomhed før. De skal også hjælpe med alt det lovmæssige, så vi ikke risikerer at få nogen sager, hvor der er store omkostninger. Der bliver brugt kr. på disse to poster. Vi skal bruge lidt penge på visitkort, og vi skal have lavet en Webshop, som vil blive brugt til salg og viden om hvad, vores produkt kan og hvordan, man bruger det. Der vil blive brugt kr. på disse 2 poster. Før vi kan begynde at sælge vores ske, skal de først fremstilles. Dette ville komme til at koste kr. i udvikling. Derudover kommer kr. til design af skeen og emballagen også ind i budgettet. Vi har valgt, at vi vil betale for at få patent på vores ske, dette vil komme til at koste kr. Vi forventer, at vi skal have kr. i en kassebeholdning, så vi har nogle penge, hvis vi lige skal bruge nogen på en ske, der ikke virker eller andre omkostninger. Dette fører frem til, at vi skal låne kr., da vi har en egenkapital på kr. Vi har i mødet med vores bankrådgiver fået mulighed for at låne kroner, men da vores udregninger i vores budget viser, at det ikke er nødvendigt, låner vi derfor kun kroner. Vi skal give 750 kr. pr. ske, som vi får produceret, og så har vi valgt at give 100 kr. til David Johansen, fordi han gerne vil ligge navn til vores produkt. Vi har dertil valgt at bruge 150 kroner på emballage, da vi vil fremstille vores produkt meget eksklusivt. Vi vil gerne have en bruttoavance på 150 %, og derfor ender vores salgspris på 2500 kr Andre omkostninger Vi har ikke valgt, at give vores medarbejdere løn i år 1, da vi mener, at det er mere nødvendigt at afbetale på vores gæld, i stedet for at få løn det første år. Vi er stadig studerende på det tidspunkt, så vi vil leve af vores SU. I år 2 stiger lønnen til kr., da vores resultat er så stort i år 2. Vi vurderer derfor, at vi sagtens kan få en månedsløn på kr.. Dermed stiger lønposten i år 2 til kr. og i år 3 stiger lønnen til kroner om måneden, hvilket giver en samlet lønomkostning i år 3 på kroner. Vi vil bruge kr. det første år på markedsføring, som skal bruges på messer, en Facebook annonce og i kokkeblade, da vi vil blive set, når der er kokke, der har været inde og kigge på køkkenudstyr, og så vil vores ske komme frem som ren reklame. I år 2. vil vi bruge kr. og i år 3 vil vi bruge kr. Grunden til denne stigning er, at vi skal sælge mere, så skal der være mere markedsføring, så vi kan nå ud til flere kunder. Drift af bil vil komme til at koste kr. det første år, kr. andet år, og kr. det tredje år. Disse penge vil blive brugt på brændstof og til små reparationer - denne bil vil blive brugt alle 3 år. Side 17 af 33

19 Grunden til at den ikke vil stige er, at vi ikke regner med, at vi skal køre mere, selvom vi får flere kunder. Vi vil flyve, hvis det er uden for Danmark. Dette betyder, at vi første år skal bruge kr. på rejseudgifter, andet år skal vi bruge kr. og tredje år kr. Vi skal bruge kr. til mobiler i alle 3 år. Vi kan benytte dem, vi selv har nu, men vi skal have betalt vores regninger for at ringe, og hvis vi bruger net i udlandet. Vi skal selvfølgelig have forsikringer - det vil koste alle 3 år. Vi har 6000 kr. til software og EDB alle 3 år, og det er til diverse programmer til computeren. Ved posten advokat og revisor skal vi bruge kr., hvilket er første år. I år 2 og 3 falder det til kr., da vi skal bruge meget hjælp til at starte op. Disse penge er til, hvis vi skal have hjælp, hvis der er nogen, der kopier vores ide. Vi har tilsidesat kr. det første år til uforudsete omkostninger og 5000 kr. år 2 og 3. Vi har en rente på 8%, når vi skal låne penge til opstarten. Vi kan afbetale 2000 kroner på vores gæld det første år, da vi har et overskud, dog ikke så stort, at vi kan afbetale mere om året, men det gør vi i år 2. I år 2 skal vi afbetale om måneden, da vi begynder at få et så stort overskud, så dette kan lade sig gøre. I år 3 afbetaler vi 9000 kr. om måneden, indtil vores gæld er afbetalt. Vi har aftalt med banken. at vi aftaler et lille beløb om måneden i år 1, men i år 2 er vores overskud så stort, at vi hurtigt kan afbetale mere end forventet, så vi hurtigere bliver gældfri Swot-analyse Stærke sider Svage sider Joint venture Gode relationer til kokke Fornuftigt samarbejde Blanding af gode kompetencer Innovative Fuld kontrol over værdikæden Veletableret Studerende Stort lån Afhængige af lager opbevaring Lille eksporterfaring Høj pris Markedsføring Lille kendskab til gastronomi Høj kvalitetsniveau Muligheder Trusler Nye markeder Bredere målgruppe Nye udbydere Kopister til billige penge Prisen på elektronik vil falde Side 18 af 33

20 17.1 Konklusion på SWOT-analysen Ud fra SWOT-analysen, kan vi konkludere, at TW-Spoon allerede nu har gode relationer. Da vi har haft tilbagevendende kontakt med en del kokke, og de alle har sagt god for vores produkt, mener vi, at disse relationer er gode. Derfor mener vi også, at vi er et veletableret firma, som har fuld kontrol over vores værdikæde. Vi er 4 studerende med et fantastisk samarbejde, trods vores forskellige kompetencer. Disse forskellige kompetencer ser vi dog positivt på, da vi ved hjælp af dem kommer til at fylde alle huller ud samtidig med, at vi kan være innovative. Vi har dog ingen tidligere erfaring med selve gastronomiverdenen, hvilket gør det svært at vide, hvad kunderne ønsker fra os som virksomhed og vores produkt. Da vi også er studerende, er vi blevet nødt til at tage et stort lån på kr. Fordi vores omkostninger er så høje, er vi også nødsaget til at sætte prisen på produktet i den høje ende. Der er dog den mulighed, at prisen på elektronik vil falde, hvilket kommer til at påvirke salgsprisen. Der er også mulighed for at komme ud på andre markeder, som salg til detailhandlere. Ved at bevæge sig ud på detailmarkedet, kommer der derved også en trussel for nye udbydere, og derved kan man være bekymret for kopister til billigere penge. Side 19 af 33

21 18.0 Bilag Bilag 1 - s 18.2 Kokke: David Johansen Side 20 af 33

22 18.3 Kokke - Den skaldede kok 18.4 Virksomheder - Imerco 18.5 Virksomheder - Kop&kande Side 21 af 33

23 18.6 Virksomheder - Inspiration 18.7 Virksomheder - Novo Nordisk Side 22 af 33

24 18.8 Bankrådgiver - Dennis 19.0 Bilag 2 - prototype Tænd og sluk knap Reset knap Skærm Vægt knap Temperatur knap sensor Genopladelige batterier (bagside) Side 23 af 33

25 På ovenstående er der vist en skabelon på hvordan skeen skal se ud og hvor de forskellige funktioner skal være. Designet af knapper og skærmen, er der videreudviklet på, og vil selvfølgelig ikke se ud som på ovenstående. Da den skal være nem og bruge, skal der også stå på skeen hvilke knapper der er til hvilken funktion. De genopladelige batterier skal være på bagsiden, men en flap som kan tages af op på, og selvfølgelig med en sikring så batterierne ikke falder ud. Dette batteridæksel skal dog også være let håndterlig, men skal samtidig være tæt, da vi har med madvarer at gøre. Både glasset på skærmen og knapperne skal også være sikrer mod madvarerne, men også mod varmen. Derfor skal det være flade knapper, og en skærm af specielle materialer, som ikke dugger til under madlavningen Bilag 3 - Joint venture Side 24 af 33

26 Side 25 af 33

27 21.0 Bilag 4 - Budget 21.1 Budget - Etableringsbudget Etableringsbudget UDGIFTER Lokaler: Husleje 0 Depositum ved leje (3 mdr husleje) 0 Indretning og istandsættelse 0 Butiksinventar: Kasseapparat 0 Disk 0 Andet: 0 Kontorinventar: Møbler (skrivebord, kontorstol, reol mv.) 0 EDB (Printer, netværk mv.) Telefon 0 Vareindkøb: Færdigvarer (lager) Kontorartikler 0 Andet: 0 Bil: Udbetaling til bil Andre anskaffelsesomkostninger Rådgivere: Advokat Revisor Andet: 0 Markedsføring: Brevpapir, visitkort mv. 240 Annoncer, brochurer, skilte mv. 0 Reception ved åbning 0 Webshop Andre udgifter: Udviklingsomkostninger Patent Udgifter i alt: Side 26 af 33

28 21.2 Budget - Åbningsbalance Udvikling Aktiver Åbningsbalance Egenkapital Passiver 0 Egenkapital Udviklingsomkostninger og patent Butiksinventar: Kasseapparat 0 Fremmedkapital Disk 0 Banklån Andet: 0 Indretning og istandsættelse 0 Kontorinventar: Møbler (skrivebord, kontorstol, reol mv.) 0 EDB (Printer, netværk mv.) Telefon Vareindkøb: Færdigvarer (lager) Andet: 0 Bil: Bilens anskaffelsessum Andet: Andet: 0 Likvidbeholdning Kassebeholdning Bankbeholdning 0 Aktiver i alt Passiver i alt Side 27 af 33

29 21.3 Budget - Anlægsaktiver Anlægsaktiver År 1 År 2 År 3 Afskrivningsmetode Afskrivningsprocent Bygninger Saldo 2% Fra åbningbalance Fra foregående år 0 0 Årets tilkøb Årets afskrivninger Årets ultimoværdi Levetid Goodwill Liniær 7 år Fra åbningsbalance Fra foregående år Årets afskrivninger Årets ultimoværdi Butiksinventar Straksafskrives via driften Fra åbningsbalance 0 Fra foregående år 0 0 Årets tilkøb Årets afskrivninger Årets ultimoværdi Indretning af lokaler Straksafskrives via driften Fra åbningsbalance 0 Fra foregående år 0 0 Årets tilkøb Årets afskrivninger Årets ultimoværdi Kontorinventar Fra åbningsbalance Straksafskrives via driften Fra foregående år 0 0 Årets tilkøb Årets afskrivninger Årets ultimoværdi Biler Saldo 25% Fra åbningsbalance Fra foregående år Årets tilkøb Årets afskrivninger Årets ultimoværdi Budget - Prisfastsættelse Prisfastsættelse Produkt 1 Produkt 2 Produkt 3 Indkøbspris 750,00 0,00 0,00 Andre omkost. ved indkøb 250,00 0,00 0,00 Variable omkostninger pr. enhed (= kostpris) 1.000,00 0,00 0,00 Salgspris år ,00 0,00 0,00 Salgspris år ,00 0,00 0,00 Salgspris år ,00 0,00 0,00 Side 28 af 33

30 21.5 Budget - Resultatbudget Resultatbudget 1. år 2. år 3. år Omsætning (varesalg) Salg , , ,00 Salg 2 0,00 0,00 0,00 Salg 3 0,00 0,00 0,00 Omsætning i alt: , , ,00 Variable omkostninger Vareforbrug , , ,00 Transportomkostninger , , ,00 Andet 0,00 0,00 0,00 Variable omkostninger i alt: , , ,00 Bruttoresultat:(Oms-var.omk.) , , ,00 Faste omkostninger Funktionærløn (incl. ATP og soc.omk.) 0, , ,00 Markedsføring/annoncer/reklame , , ,00 Lokaleleje 0,00 0,00 0,00 El, vand og varme 0,00 0,00 0,00 Rep. og vedl. af lokaler 0,00 0,00 0,00 Rengøring 0,00 0,00 0,00 Drift af bil/kørselsgodtgørelse , , ,00 Rejseudgifter , , ,00 Kontorartikler 0,00 0,00 0,00 Porto og gebyrer 0,00 0,00 0,00 Telefon og fax 5.000, , ,00 Repræsentation 0,00 0,00 0,00 Mødeudgifter 0,00 0,00 0,00 Forsikringer (syge, ansvar, indbo, bil) , , ,00 Kontingenter 0,00 0,00 0,00 Kursusudgifter 0,00 0,00 0,00 EDB udstyr/software 6.000, , ,00 Vedl. af driftsmidler 0,00 0,00 0,00 Advokat, reevisor , , ,00 Anden rådgivning 0,00 0,00 0,00 Andre omkostninger 0,00 0,00 0,00 Uforudsete omkostninger , , ,00 Faste omkostninger i alt: , , ,00 Resultat før afskrivninger (DB-fast.omk.) (EBITDA) , , ,00 Afskrivninger: Afskrivninger jf. note , , ,51 Afskrivninger i alt: , , ,51 Resultat før renter (EBIT) , , ,49 Renter Renter af banklån , , ,80 Renteindtægter 0,00 0,00 0,00 Nettorenter i alt: , , ,80 Resultat før skat , , ,69 Skat Skat , , ,92 Nettooverskud (DB-faste.omk., renter og afskr.): , , ,77 Antal enheder 1. år 2. år 3. år Produkt Produkt Produkt Side 29 af 33

31 21.6 Budget - Likviditetsbudget år 1 LIKVIDITETSBUDGET For 1. år Jan Feb Marts April maj Juni Juli August September Oktober November December Indbetalinger Kontant varesalg, incl. Moms , , , , , , , , , , , ,33 Varesalg på kredit, én måneds kredit 0, , , , , , , , , , , ,67 Renteindbetalinger 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Optaget nye lån 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Indbetalinger i alt: , , , , , , , , , , , ,00 Udbetalinger Kreditor incl. Moms, én måneds kredit 0, , , , , , , , , , , ,17 Lønninger 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Omkostninger incl. Moms, betales kontant , , , , , , , , , , , ,83 Yderligere køb af butiksinventar 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ydelrigere indretning af lokaler 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Yderligere køb af biler 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Yderligere køb af kontorinventar 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Yderligere køb af bygninger 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Afdrag på langfristet gæld 2.000, , , , , , , , , , , ,00 Renteudgifter 2.866, , , , , , , , , , , ,73 Andet: 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Andet: 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Andet: 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Udbetalinger i alt , , , , , , , , , , , ,73 Moms Salgsmoms , , , , , , , , , , , ,00 Købsmoms , , , , , , , , , , , ,00 Afregnet moms , , ,00 Mellemregning moms i alt 4.500, , , , , , , , , , , ,00 Likviditetsforskydning (=indbetalinger-udbetalinger) , , , , , , , , , , , ,27 Likviditet primo , , , , , , , , , , , ,43 Likviditet ultimo , , , , , , , , , , , , Budget - Likviditetsbudget år 2 LIKVIDITETSBUDGET For 2. år Jan Feb Marts April maj Juni Juli August September Oktober November December Indbetalinger Kontant varesalg, incl. Moms , , , , , , , , , , , ,78 Varesalg på kredit, én måneds kredit , , , , , , , , , , , ,89 Optaget nye lån 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Renteindbetalinger 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Indbetalinger i alt: , , , , , , , , , , , ,67 Udbetalinger Kreditor incl. Moms, én måneds kredit , , , , , , , , , , , ,50 Lønninger , , , , , , , , , , , ,00 Omkostninger incl. Moms, betales kontant , , , , , , , , , , , ,17 Yderligere køb af butiksinventar 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ydelrigere indretning af lokaler 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Yderligere køb af produktionsudstyr 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Yderligere køb af biler 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Yderligere køb af kontorinventar 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Yderligere køb af bygninger 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Afdrag på langfristet gæld , , , , , , , , , , , ,00 Renteudgifter 2.706, , , , , , , , , , , ,73 Betalt skat fra første år 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0, ,91 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Andet: 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Andet: 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Andet: 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Udbetalinger i alt , , , , , , , , , , , ,40 Moms Salgsmoms , , , , , , , , , , , ,33 Købsmoms , , , , , , , , , , , ,33 Afregnet moms , , , ,00 Mellemregning moms i alt , , , , , , , , , , , ,00 Likviditetsforskydning (=indbetalinger-udbetalinger) , , , , , , , , , , , ,27 Likviditet primo , , , , , , , , , , , ,84 Likviditet ultimo , , , , , , , , , , , ,10 Side 30 af 33

32 21.8 Budget - Likviditetsbudget år 3 LIKVIDITETSBUDGET For 3. år Jan Feb Marts April maj Juni Juli August September Oktober November December Indbetalinger Kontant varesalg, incl. Moms , , , , , , , , , , , ,00 Varesalg på kredit, én måneds kredit , , , , , , , , , , , ,50 Optaget nye lån 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Renteindbetalinger 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Indbetalinger i alt: , , , , , , , , , , , ,50 Udbetalinger Kreditor incl. Moms, én måneds kredit , , , , , , , , , , , ,83 Lønninger , , , , , , , , , , , ,00 Omkostninger incl. Moms, betales kontant , , , , , , , , , , , ,17 Yderligere køb af butiksinventar 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ydelrigere indretning af lokaler 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Yderligere køb af produktionsudstyr 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Yderligere køb af biler 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Yderligere køb af kontorinventar 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Yderligere køb af bygninger 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Afdrag på langfristet gæld 9.000, , , , , , , , , , , ,00 Betalt skat fra andet år 0,00 0,00 0,00 0,00 0, ,34 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Renteudgifter 706,73 706,73 706,73 706,73 706,73 706,73 706,73 706,73 706,73 706,73 706,73 706,73 Andet: 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Andet: 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Andet: 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Udbetalinger i alt , , , , , , , , , , , ,73 Moms Salgsmoms , , , , , , , , , , , ,50 Købsmoms , , , , , , , , , , , ,00 Afregnet moms , , , ,50 Mellemregning moms i alt , , , , , , , , , , , ,50 Likviditetsforskydning (=indbetalinger-udbetalinger) , , , , , , , , , , , ,77 Likviditet primo , , , , , , , , , , , ,41 Likviditet ultimo , , , , , , , , , , , , Budget - Balancen år 1 1. år Aktiver Balancebudget Passiver Egenkapital Bygninger 0 Egenkapital, primo Butiksinventar 0 Årets overskud Biler Kontorinventar 0 Indretning af lokaler 0 Egenkapital i alt Immaterielle anlægsaktiver Goodwill Fremmedkapital Depositum 0 Langfristet gæld Andet 0 Anlægsaktiver i alt Kortfristet gæld Leverandørgæld Skyldig moms Omsætningsaktiver Skyldig skat Varelager Andet 0 Tilgodehavender Kortfristet gæld i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Fremmedkapital i alt Aktiver i alt Passiver i alt Langfristet gæld 1. år: Langfristet gæld, primo Optaget gæld 0 - Afdrag = Langfristet gæld, ultimo Side 31 af 33