Formålet understøttes af eksisterende data samt ny viden om de dynamikker, der øver indflydelse i et yderområde som Bornholm.
|
|
- Ole Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektplan for Bornholms fremtid Formål Formålet med projektet Bornholms fremtid er at udarbejde et fælles, anerkendt dialogværktøj, som politik- og strategiudviklingen kan tage udgangspunkt i, i Bornholms Regionskommune. Formålet understøttes af eksisterende data samt ny viden om de dynamikker, der øver indflydelse i et yderområde som Bornholm. Derudover er det et centralt formål med projektet at tage udgangspunkt i de lokale kvaliteter, og i lokale aktører for at skabe en fælles forståelse af udfordringer og muligheder. Og dermed skabe et dialogværktøj, der kan skabe grundlag for tiltag, der er bredt accepteret. Endelig er det et formål at inddrage samfundets aktører i samfundsudviklingen på et strategisk niveau. Baggrund Befolkningstallet på Bornholm falder, og øen er netop kommet under indbyggere. Situationen på Bornholm er kompleks. Regionskommunens befolkningsprognose viser, at ca. 400 børn er startet i skole denne sommer, mens tallet fx om tre år falder til 280. I forvejen er aldersfordelingen skævvredet, og i fremtiden kan vi forvente en faldende andel i den arbejdsdygtige alder og en voksende andel af ældre. Stigningen i antallet af ældre over 65 år er voldsom over de kommende år, hvilket sammen med det faldende børnetal vil betyde et øget behov for at planlægge den kommunale service så den stemmer overens med befolkningssammensætningen. Det er dog ikke alene inden for den offentlige service, at situationen er kompleks. Ejendomsmarkedet er fastfrosset på store dele af øen, og realkreditinstitutterne er modvillige i forhold til at tillade investeringer i boliger uden for de større byer. Der er i øjeblikket ca helårsboliger og sommerhuse til salg, og liggetiderne er lange. Derudover har de almene boligselskaber svært ved at få finansieret almindelige udgifter til vedligehold og lignende. Kommunalbestyrelsen har med en beslutning om at ophæve bopælspligten, med undtagelse af 8 byer, forsøgt en offensiv strategi med henblik på at sætte gang i boligmarkedet, men effekten er endnu ikke kendt. Ophævelsen af bopælspligten har også betydet at byerne i den kommunale planlægning står med flere planlægningsmæssige mærkater. Det står fx ikke klart på hvilken måde udbredelsen af den offentlige service er påvirket af bopælspligtens ophævelse. Dertil kommer at der gennem regionskommunens levetid er gennemført en række tilflytningsinitiativer, men spørgsmålet må, udover hvem vi gerne vil tiltrække, også være hvem der i øjeblikket bliver tiltrukket af Bornholm, og hvad tilbyder vi dem, der rent faktisk flytter til øen. Samtidig viser de interne flyttemønstre på Bornholm, at bornholmerne i vid udstrækning følger de globale og nationale trends, hvor folk koncentreres omkring de største byer. De der flytter til Bornholm og 1
2 bosætter sig i landområderne eller i de mindre byer, flytter tilsyneladende efter nogle år til Rønne. Det har blandt andet betydning for lokalsamfundene, hvor skoler og daginstitutioner oplever det faldende børnetal på nærmeste hold. Erhvervslivet er generelt presset af globaliseringen, hvor især produktionsvirksomhederne løbende vurderer fordele og ulemper ved en placering på Bornholm. Bornholm har i 2014 gennemgået en proces, hvor en af øens største produktionsvirksomheder, Danish Crowns slagteri i Rønne, skulle finde mio. kr. i årlige besparelser og ellers ville slagteriet lukke. Det har intensiveret fokus på sammensætningen af det bornholmske erhvervsliv og arbejdsmarked, og på hvad vi skal leve af om 20 år. Det er ikke mindst spørgsmålet, hvordan erhvervslivet vil tilpasse sig den nationale og globale udvikling. Det skal ses i sammenhæng med, at Bornholm inden for de næste par år forvente at have et arbejdskraftunderskud, der ikke matches af den forholdsvis store gruppe ledige, der findes på øen, og i nogle brancher er rekrutteringsproblemerne allerede en realitet. Fødevareområdet er et af Bornholms fyrtårne, og det bornholmske fødevarebrand er landskendt men hvordan arbejder man med et fødevarebrand, der bevæger i spekteret mellem den helt lille, økologiske produktion og den industrielle landbrugsproduktion. Et lignende dilemma gør sig gældende på turismeområdet, hvor både lejrskolerne og de der søger luksussen skal tilgodeses. Bornholm er langt fremme i planerne med den grønne omstilling, og øens masterbrand Bright Green Island signalerer, at det er den vej vi går. Men hvordan vender man et helt samfund i denne omstillingsproces, og hvordan prioriterer man bedst i en presset økonomi. Dermed kan det siges, at Bornholms udfordringer samler sig i tre spor: - Boliger og bosætning - Planlægning og service - Samfundsøkonomi og arbejdspladser Inden for hvert af de tre spor, er der håndgribelige udfordringer, som er kort beskrevet ovenfor. Men hvordan står det egentlig til og hvordan hænger de tre spor sammen på tværs. Det er en viden, der er helt central, når bornholmerne skal drøfte, hvordan fremtidens samfund skal indrettes. Der er mange ting, der trækker den rigtige vej, og åbner mulighed både for et tættere samarbejde mellem øens aktører og for innovative ideer, der rækker ud over Bornholms grænser. Men det kræver, at øens aktører mødes på tværs af interesser samles for at skabe basis for viden og udvikling. Der er med andre ord basis for at gøre en indsats, og de strukturelle forhold kræver indsatser, der rækker langt ud i fremtiden derfor skal Bornholm vælge de rigtige. De debatter, der i de kommende år skal tages på Bornholm inden for bolig, bosætning, erhverv, arbejdsmarked, service og planlægning er strukturelle debatter, der vil kunne føles langt ud i samfundet. Derfor er det centralt, at vi kan drøfte fremtidige strukturer på tværs, og at dialogen mellem de forskellige aktører præges af respekt. Regionskommunen har i efteråret vedtaget principperne for den samarbejdende regionskommune, der skal være den politiske ramme for en ny opfattelse af det kommunale. Tankerne bag
3 tager udgangspunkt i at opgaverne skal løftes på tværs af samfundet og i fællesskab. I forlængelse af det er den første ændring sket gennem en ændring af hele den kommunale organisation, hvor samarbejde og partnerskaber sættes i højsædet. Denne ide søges videreført i projektet Bornholms fremtid. Succeskriterier Samfundsudviklingsstrategien, der bliver det håndgribelige resultat af projektet, skal være et realistisk bud på, hvordan man kan skabe grundlaget for en anderledes og differentieret udvikling af Bornholm med udgangspunkt i de særlige potentialer og muligheder, som specifikt knytter sig til øen. Det er derfor et succeskriterie, at der udvikles et lokalt funderet dialogværktøj, der kan imødekomme behovet for et forum til at drøfte de svære spørgsmål på tværs af samfundet. Det er også et selvstændigt succeskriterie, at de lokale aktører kan opnå bred enighed om situationen på Bornholm med henblik på at bane vejen for holdbare beslutninger om øens fremtid. Det er et succeskriterie, at projektet bidrager med viden om, hvad der motiverer tilflyttere i forhold til bosætning, hvilke tanker de har haft, men samtidig også hvilken opfattelse bornholmerne har om livet på Bornholm. Sagt på en anden måde; leverer Bornholm varen i forhold til de drømme tilflyttere og bornholmere har? Det er derfor et succeskriterie, at projektet skal være med til at skabe en mere frugtbar diskussion af omstillingen på Bornholm. Det skal blandt andet ske gennem italesættelse af den positive udvikling i lokalsamfundene med udgangspunkt i at befolkningstallet ikke er den eneste indikator for hvad der kan kaldes udvikling. Projektbeskrivelse Projektet er to-delt således, at der dels er en analysedel og en udviklingsdel. Analysedelen handler primært om at få skabt forståelse for de interne sammenhænge i eksisterende data og viden, samt at tilvejebringe ny viden om motivation og drømme om Bornholm hos tilflyttere og indfødte bornholmere. Udviklingsdelen handler dels om at udvikle et dialogværktøj, der kan fungere på tværs af samfundet i forbindelse med svære processer i forbindelse med beslutninger af strukturel karakter, dels om at afprøve dialogværktøjet i forhold til at inddrage det bornholmske samfund i udformning af en strategi for samfundsudviklingen på øen. Bornholms Regionskommune udarbejder en datapakke, der udgør den statistiske del af dialogværktøjet. Dertil bidrager KL og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med en datapakke,der supplerer regionskommunens data med sammenligninger på tværs af landet. Regionskommunens datapakken indeholder data inden for de tre spor; Bolig og bosætning, Planlægning og service samt Samfundsøkonomi og arbejdspladser. Datapakken skal så vidt muligt også indeholde datakørsler, der belyser sammenhængene mellem de tre spor. Analysefasen indeholder også en kvalitativ undersøgelse af de forhold, der knytter sig til det at bo i og flytte til et yderområde som Bornholm, herunder motivationsfaktorerne arbejdsmarked, boligpriser, natur, service, foreningsliv, trafikal tilgængelighed, status og omdømme. Den kvalitative
4 undersøgelse skal ligeledes bidrage med viden om hvilke potentialer de adspurgte ser i det bornholmske samfund. Samlet set skal analysefasen bidrage med et fælles udgangspunkt for at drøfte strategier og planer på tværs af de lokale aktører med henblik på, at det fælles udgangspunkt kan skabe grundlag for en fælles agenda for Bornholms fremtid. Det fælles udgangspunkt afleveres i form af en rapport, der indeholder både analyse af data fra datapakken, samt den kvalitative analyse. Udviklingsfasen omfatter nedsættelse af en Collective Impact Group (CIG), der ud fra en bred samfundstilgang og med udgangspunkt i det fælles udgangspunkt skal arbejde med de centrale spørgsmål i udkantsdebatten på Bornholm vedrørende boliger (bopælspligt, boligområder, nedrivning, leje/eje, priser), urbanisering både i forhold til København og lokalt, serviceplanlægning i forhold til geografi og udvikling af arbejdsmarkedet. Metoden CIG er forholdsvis ny, men elementer af metoden er allerede afprøvet i flere sammenhænge på Bornholm, herunder i forbindelse med Realdania-projektet i Ringebakkerne samt i forbindelse med processen for redningen af Danish Crown Rønne. Metoden tager udgangspunkt i at aktørerne i en CIG opnår fælles forståelse for hvad problemerne består i, samt udvikler en fælles vision for den forandring de ønsker at skabe. Dernæst skal gruppen opnå enighed om, hvordan der måles og endelige gennem gensidigt forpligtende aktiviteter og tæt kommunikation mellem deltagerne, skal CIG føre forandringen ud i livet. En CIG har typisk en særskilt støtteorganisation, der i dette tilfælde som udgangspunkt udgøres af projektgruppen. Som det ses er der flere elementer i projektet, der kan tænkes direkte ind i CIG-metoden, men der er også forhold, der skal tilpasses til projektets form. Metoden er specifikt udviklet til at håndtere komplekse samfundsproblemer, hvor mange aktører er nødvendige for at opnå succes. CIG en suppleres af en borgerpanelundersøgelse, der tager fat i spørgsmål om service og planlægning i et geografisk perspektiv. Borgerpanelet er elektronisk, og består af ca. 850 repræsentativt udvalgte bornholmere. Udviklingen af spørgerammen til undersøgelsen foregår i forlængelse af udarbejdelsen analyserapporten Et fælles udgangspunkt. Dermed skal udviklingsfasen inddrage det bornholmske samfund i bred forstand i både udviklingen af strategiske og konkrete tiltag for Bornholms fremtid, og i de dilemmaer, som politikerne bør tage stilling til i forbindelse med efterfølgende politiske proces om Bornholms udviklingsstrategi, der følger efter projektet Bornholms fremtid. Leverancer - Et fælles udgangspunkt -analyserapport, der indeholder o Del 1: analyse af eksisterende, validerede data fra regionskommunen i forhold til at skabe et accepteret vidensgrundlag inden for de tre spor o Del 2: ny viden om bosætningsdrømme og -forventninger i yderområder, herunder viden om hvilke potentialer tilflyttere og indfødte bornholmere ser
5 - Metodeudvikling af CIG i en kontekst, der svarer til Yderområder på forkant, og derudover har fokus på en bred anvendelse af metoden i sammenhænge, hvor de svære spørgsmål skal drøftes - Oplæg til CIG, bestående af det fælles udgangspunkt, med henblik på at drøfte en fælles agenda, herunder blandt andet hvordan kan man skabe positiv udvikling på Bornholm med udgangspunkt i de lokale potentialer og hvordan måler man udvikling på andre måder end BNP og befolkningstal? hvilket forhold skal Bornholm have til vækstmotoren København? hvordan følger man op på planmæssige tiltag som ophævelse af bopælspligten hvad betyder det for byerne og for udviklingen af den kommunale service? hvordan kan udviklingen af boliger og boligområder bidrage til udvikling og hvordan kan boligmassen tilpasses behovet, hvis man samtidig vil udvikle Bornholm? hvordan kan man i forlængelse af den udvikling CIG en ønsker, drøfte processer for udvikling af arbejdsmarkedet til yderområdet Bornholms nye rolle - Inddragelse af bornholmske borgere og interessenter i udviklingen på baggrund af det fælles udgangspunkt blandt andet gennem en borgerpanelundersøgelse om serviceplanlægning på forkant - Gennemførelse af proces, hvor en CIG udarbejder samfundsudviklingsstrategi. Det er vanskeligt i øvrigt at beskrive leverancerne fra CIG, da output defineres af gruppen igennem processen - Udarbejdelse af samfundsudviklingsstrategi for Bornholm - En politisk proces i forlængelse af projektperioden, hvor samfundsudviklingsstrategien inddrages i arbejdet, der munder ud i Bornholms udviklingsstrategi. Samfundsudviklingsstrategiens hovedbudskaber inddrages i den politiske debat, og kan indgå i den endelige Bornholms udviklingsstrategi Milepælsplan foreløbig Aktivitet Koordinering med politisk proces for Bornholms udviklingsstrategi Efterår 2014 Udvikling af datapakke, herunder evt. indsamling af lokale data Marts 2015 Metodeudvikling af CIG til lokal kontekst, herunder screening af deltagerfelt Maj 2015 Datapakke leveres April 2015 Design af kvalitativ undersøgelse Maj 2015 Analyse af data i datapakke (og evt. lokale data) på tværs April/Maj 2015 Gennemførelse af interview (kvalitativ undersøgelse) Juni/Juli 2015 Udarbejdelse af Et fælles udgangspunkt -rapport Maj 2015 Temadag for kommunalbestyrelsen Bornholm 2025 April 2015 Etablering af Collective Impact Group for Bornholms fremtid, herunder proces Juni-September 2015 med møderække Gennemførelse og afrapportering af borgerpanelundersøgelse August 2015 Udarbejdelse af samfundsudviklingsstrategi August/September 2015
6 Eksterne konsulenter Det forventes at projektet inddrager eksterne konsulenter til at varetage følgende opgaver: - Antropologisk/sociologisk kvalitativ undersøgelse af motivationsfaktorerne for bosætning på Bornholm (Del 2 af Et fælles udgangspunkt ) - Facilitering af Collective Impact Group, herunder metodeudvikling i lokal kontekst og fx udarbejdelse af realistiske udviklingsscenarier for Bornholms fremtid - Evt. facilitering af møder med borgere/borgergrupper Organisation Styregruppe: Winni Grosbøll (fmd.) Karen Skou (Realdania) Eske Groes (KL) Jonas Skovsgaard Christensen (Ministeriet for By, Bolig, Landdistrikter) Annette Klysner (Naturstyrelsen) Carsten Scheibye Laila Kildesgaard Projektgruppe Kristian Pihl (projektleder) Jane Andersen Anja Bach-Jensen Øvrige ressourcepersoner Gugga Zakariasdottir Repræsentant sekretariatet for Bornholms Vækstforum Rapportering til styregruppe Der afrapporteres til styregruppen på tre møde fordelt over projektperioden: Første møde: Gennemgang og godkendelse af projektplan (oktober 2014) Andet møde: Præsentation af datapakke og foreløbige resultater, oplæg til deltagerkreds i CIG og kvalitativt undersøgelsesdesign (ultimo april 2015) Tredje møde: Præsentation af samfundsudviklingsstrategi (september 2015)
7
Langsigtede mål , samt delmål for 2015
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2015 Udvalg: - og Planudvalget ØPU-1 formulering Bright Green Island fra vision til handling (De 4 visioner) elforsyning, varmeforsyning, byggeri og transport
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mereByerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!
Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs merePRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER
PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG FOLKEMØDET HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER Bornholm har med lanceringen af Folkemødet demonstreret, hvordan det er muligt at få succes
Læs mereDet nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030
Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereBOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019
BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereFÆLLES ARBEJDSGRUNDLAG for FÆLLESSKABET BORNHOLM
FÆLLES ARBEJDSGRUNDLAG for FÆLLESSKABET BORNHOLM KOLOFON Det fælles arbejdsgrundlag er udarbejdet i efteråret 2015 i sammenhæng til etableringen af Fællesskabet Bornholm på initiativ af Bornholms Regionskommune
Læs mereBOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER
BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund
Læs mereside 1 Ansøgningsvejledning 28. oktober 2014 Yderområder på forkant
side 1 Ansøgningsvejledning Danmark står midt i den største omstilling i nyere tid. Mens Danmarks befolkning som helhed og specielt i de større byer vokser, oplever mange yderområdekommuner faldende befolkningstal,
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereØkonomi- og Planudvalgets mål for 2018
- og Planudvalgets mål for 2018 ØPU-01 Serviceplanlægning Et godt og aktivt liv for alle Bornholm som videnssamfund sk bæredygtig ø Afdækning af servicebehov og dermed kobling til mål om planlægning. Serviceområder
Læs mereSammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014
Sammen om nødvendige forandringer Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014 Program 18.30 Velkommen 18.40 Boligmarkedet uden for de større byer - yderområdernes udfordringer Thorkild
Læs mereNOTAT vedr. Etablering af projektprogram Fremtidens Kommune til effektiv realisering af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
NOTAT vedr. Etablering af projektprogram Fremtidens Kommune til effektiv realisering af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi Til godkendelse i Kommunalbestyrelsen 5.9.2016 Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs mereKommissorium for projekt Haslev Seminarium
Kommissorium for projekt Haslev Seminarium Baggrund/formål Her beskrives, hvorfor projektet igangsættes. Der skal pustes nyt liv i Haslev Seminarium, som står tomt. Bygningerne og de smukke omgivelser
Læs mereVersion. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab
Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske
Læs mereIndhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8
1 2 Indhold Grundfortællingen 3 Bornholm nærhed i centrum 4 Målgrupper 6 Budskaber 8 3 Grundfortællingen Hvad er en grundfortælling? Grundfortællingen er det koncentrerede produkt af hovedbudskaberne om
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereA) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen
Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereHøringssvar fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke - efter forudgående høring i alle øens lokalsamfund/medlemsforeninger
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel på Bornholm ændres? Bornholms Regionskommune har modtaget flere henvendelser med ønsker om at placere dagligvarebutikker i en størrelse på 1000 m² på arealer,
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereBornholms UdviklingsStrategi Kommuneplan Grønt Dialogforum 10. september 2018
Bornholms UdviklingsStrategi 2019 Kommuneplan 2020 Grønt Dialogforum 10. september 2018 Disposition Hvad er en kommuneplan og en udviklingsstrategi Tids- og procesplan for Bornholms udviklingsstrategi
Læs mereKommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.
PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen
Læs mereAfstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012
BILAG 6 Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af Bornholms udviklingsplan den 28. juni 2012 kom der afstemningstemaer fra SF, Venstre og
Læs mereNy drift. Opgaven forankres i HR & Innovation.
Nummer 230 Det gode møde med borgerne Fagudvalg udvalget Funktion Ny drift Vores omdømme skabes blandt andet i vores møde med borgerne. Derfor er vores medarbejderes tilgang til deres opgaver og ikke mindst
Læs mereEvaluering af ophævelse af bopælspligt i udvalgte områder. Oktober 2016
Evaluering af ophævelse af bopælspligt i udvalgte områder Oktober 2016 Sekretariatet, oktober 2016 1 Indhold Indledning... 3 Opsamling... 3 Hvorfor er det vigtigt?... 5 Borgerforeningernes oplevelse...
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereKOMMISSORIUM. Evaluering af den politiske organisering. Starttidspunkt 3. marts Sluttidspunkt 7. november Sidst opdateret 23.
KOMMISSORIUM Projektets navn Evaluering af den politiske organisering Starttidspunkt 3. marts 2016 Sluttidspunkt 7. november 2016 Sidst opdateret 23. marts 2016 Projektets formål og indhold Baggrund Den
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereHovedbyer på forkant Ansøgningsskema
2. oktober 2018 Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema Side 1 6 Den samlede ansøgning må højst fylde 10 sider (A4), dertil kan vedlægges bilag. Under hvert enkelt punkt er det forventede indhold og omfang
Læs mereAnsøgning om tilskud efter 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner
Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø Social og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: 16ansogninger@oim.dk Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63
Læs mereFremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016
Fremtidens almene familie- og boformer Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Formål med netværket Gensidig sparring ny viden til kreds og organisation Kvalificere fremtidens almene boligmasse Input
Læs mereD I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk
URBANISERING OG YDEROMRÅDER I DANMARK D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø tka@sbi.aau.dk Menu Urbanisering Mobilitet Boligmarkedet Udfordringer og løsninger 2 Urbanisering byerne vokser Aktiviteter
Læs mereIntroduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden
Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion
Læs mereFaglige Udviklingsfora
Side 1 af 7 - Gentofte Centralbibliotek Faglige Udviklingsfora 2013 Nytænkning af vagtbegrebet (2) - fra tanker til forandring Formidling uden udlån Civilsamfundet metoder til samarbejder og brugerinvolvering
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereLOKALE DIALOGMØDER AUGUST 2012
LOKALE DIALOGMØDER AUGUST 2012 Kære Bornholmer Du er inviteret til lokale dialogmøder, der afholdes fire gange i august måned. Her kan du møde politikere og medborgere til dialog om, hvordan vi gør Bornholm
Læs mereFællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010
Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereHvis der ikke kan være vækst over det hele, hvordan kan man så fokusere udviklingen?
Hvis der ikke kan være vækst over det hele, hvordan kan man så fokusere udviklingen? Ane Døssing Kok Byplanarkitekt Cand. Arch. Plan og Trafik adkk@cowi.dk 1 9. DECEMBER 2013 COWIs vurderinger af tendenser
Læs mereFagudvalg Økonomiudvalget Funktion Stab Fællessekretariatet Indsatsområde Styrket omdømme - flere borgere (strategisk kommunikation)
Ny drift Nummer Borgertilfredshed Fagudvalg udvalget Funktion 06.45.51 Beskrives inden budgetseminar Løbende driftsudgifter 0 0 0 0 I alt 0 0 0 0 1 Side 1 Nummer Borgerbudgettering Fagudvalg udvalget Funktion
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereFolkeoplysning & foreningernes rolle
Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende
Læs mereTilbudsindhentning, evaluering af kampagnen På forkant
København, d. 14. januar 2016 På forkant c/o Borgergade 111 DK - 1300 København K info@paaforkant.dk www.paaforkant.dk Tilbudsindhentning, evaluering af kampagnen På forkant Erhvervs- og Vækstministeriet
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereAktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune
Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent
Læs mereElever som ambassadører for tryg cykeltrafik
Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mere! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version
Version 27-04-2007 Initiativets titel J.nr. 1-30-76-20-07 Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt Samlet projektbeskrivelse detaljerede projektbeskrivelser for de enkelte delprojekter er vedlagt
Læs mereUDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER
Landdistriktskonferencen 2018 Præsentation af Udvalget for levedygtige landsbyers arbejde og anbefalinger Den 17. september 2018 UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER Formanden UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER
Læs mereUdkast til proces for vedtagelse af ny Børne- og ungepolitik NOTAT
Udkast til proces for vedtagelse af ny Børne- og ungepolitik NOTAT Børne- og Kulturforvaltningen I notatet beskrives først et udkast til en proces for vedtagelse af en ny politik på Børne- og familieområdet,
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereKommissorium for budgetanalyse på folkeskoleområdet
Kommissorium for budgetanalyse på folkeskoleområdet I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene 2017-2019 blev det besluttet, at reducere budgettet til specialundervisning med
Læs mereI Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.
Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune
Læs mereProjektbeskrivelse Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet
Projektbeskrivelse Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet Baggrund og udgangspunkt Aalborg, Viborg og Ribe Stifter er alle stifter, der er karakteriseret ved at være stifter,
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs mereVision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Læs mereBusiness Center Bornholm er interesseret i at revitaliseringen indebærer:
Bornholms Vækstforum Landemærket 26 3700 Rønne 7. september 2016 Interessetilkendegivelse Business Center Bornholm Business Center Bornholm vil gerne tilkendegive sin interesse i en revitalisering af Bright
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereBorgermøde. Præstø under LUP
Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereVejledning Fælles Rum
Vejledning Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Vejledning Fælles Rum side 2 Introduktion
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereDen regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728
Læs mereMR s casesamling 2011
MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs mereLandbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser
Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Udfoldet projektbeskrivelse Projektets formål Målgruppe(r) (inkl. overvejelser vedr. valg af målgrupper for læseaktiviteterne)
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER
Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereKort intro til Vækstforums arbejde. 31. marts Borgmester Winni Grosbøll
Kort intro til Vækstforums arbejde 31. marts 2014 Borgmester Winni Grosbøll 1 Erhvervsfremmelov overordnet ramme Vækstforums opgaver: 1. Udarbejde de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst-
Læs mereVækstanalyse Bornholm
Vækstanalyse Bornholm 17. september 2013 Leif Jakobsen, Teknologisk Institut Anders Hedetoft og Tage Petersen, CRT Eftermiddagens program 13.00-13.10 Introduktion til Arbejdsdag 30-9-13 V/ Lars Nørby Johansen,
Læs mereERHVERVSPOLITIK
ERHVERVSPOLITIK 2019 2022 Vision: I Svendborg skaber vi tid, rum og mulighed for, at alle kan leve og opleve det gode liv, hvad enten vi bor, arbejder eller besøger Svendborg. Svendborgs erhvervspolitik
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereBehovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland
Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Læs mereForslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune
Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12
Læs mereProjektbeskrivelse Bornholmermodellen: Flere praktikpladser på Bornholm
Projektbeskrivelse Bornholmermodellen: Flere praktikpladser på Bornholm Formål Projektet er et offentligt/privat samarbejde med det formål at samle Bornholms Regionskommune, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner
Læs mereBaggrund og formål. Side 2
Side 1 Baggrund og formål Partnerskabet Broen til Bedre Sundhed har indgået en Samarbejdsaftale med Trygfonden for perioden 2017-2019. Samarbejdsaftalen indebærer en donation på samlet 20 mio. kr. til
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereStrategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen
Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark
Læs mere