DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE

Transkript

1 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000

2 Danmarks Farmaceutiske Højskole Virksomhedsregnskab 2000 ISSN Grafisk design: Mads Frederik Tryk: Centraltrykkeriet Skive Foto: Jesper Munck Danmarks Farmaceutiske Højskole Universitetsparken København Ø Telefon: Fax: dfh@dfh.dk Internet: Virksomhedsregnskab 2000 kan ses i elektronisk format (PDF-fil) på adressen: Alle beløbsangivelser er - når ikke andet er anført - i løbende priser.

3 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000

4 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Indholdsfortegnelse side 1. Forord 5 2. Beretning 6 3. Resultatanalyse Driftsregnskab Påtegning Bilag 27 SIDE 4

5 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 Forord Danmarks Farmaceutiske Højskole præsenterer hermed virksomhedsregnskabet for Med virksomhedsregnskabet for 2000 ændrer indholdet karakter, idet der præsenteres opnåelse af mål og resultater i lyset af de målsætninger, som Højskolen har nedfældet i sin Udviklingskontrakt med Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet. Virksomhedsregnskabet vil dog ikke erstatte Højskolens øvrige publikationer, herunder f.eks. Højskolens årsberetning og den årlige publikation Lægemiddelforskning, hvor de faglige resultater præsenteres. Universiteterne har i 1999 udarbejdet udviklingskontrakter for en fireårig periode i dialog med Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet. Højskolen og ministerierne underskrev Udviklingskontrakten for Danmarks Farmaceutiske Højskole i februar Udviklingskontrakten adskiller sig blandt andet fra de øvrige strategiske planer, som udarbejdes på Højskolen, ved at tidshorisonten er begrænset til fire år. Udviklingskontrakten kan ikke erstatte de hidtil anvendte planlægningsmetoder og redskaber på Højskolen, men er primært et middel til dialog med ministerierne om Højskolens målsætninger og prioriteringer. Det anses for positivt, at udviklingskontrakterne har bidraget til at styrke universiteternes mulighed for at opnå bevillingsmæssige forbedringer i form af Flerårsaftale om uddannelse og forskning i forbindelse med Finansloven for Udviklingskontraktens målsætninger findes i meget koncentreret punktform i et skema i bilagsafsnittet. Virksomhedsregnskabet viser en institution, der præsterer mange gode resultater på det uddannelsesmæssige og forskningsmæssige område og som står over for den udfordrende opgave at videreudvikle de faglige aktiviteter samtidig med at der gennemføres et planmæssigt generationsskifte blandt de videnskabelige medarbejdere. Det er Højskolens ønske, at det sker i god dialog med såvel ministerierne som aftagerne. Virksomhedsregnskabet er i sin struktur inspireret af det koncept, som Økonomistyrelsen havde forestillet sig skulle gælde for alle større institutioner ved regnskabsaflæggelsen for Konceptet har dog ikke fået gyldighed for 2000, men Undervisningsministeriet har alligevel anbefalet institutionerne at følge dette. Virksomhedsregnskabet er derfor struktureret i følgende dele: Beretning Resultatanalyse Regnskab Påtegning Bilag SIDE 5

6 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Beretning Danmarks Farmaceutiske Højskole er den eneste danske uddannelsesinstitution, hvis samlede virke inden for såvel forskning som uddannelse er centreret om lægemidler. Kombinationen af en flerhed af fagdiscipliner er nødvendig for forståelse af mange forhold vedrørende lægemidler og for nyskabelse på lægemiddelområdet. Samarbejdet med eksterne parter er stærkt udviklet. Farmaceutisk forskning er rettet mod sundhedssektoren, men er for størstedelens vedkommende af naturvidenskabelig karakter. Højskolens virke er således placeret i den meget udfordrende grænseflade mellem sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknik. Overordnede målsætninger Efterspørgslen efter farmaceuter er stor. Apotekervæsnet, medicinalindustrien og det øvrige farmaceutiske arbejdsmarked efterspørger farmaceuter, der med deres bredde og fagkombination i uddannelsen er attraktive medarbejdere. Det er derfor Højskolens overordnede målsætning at udvide dels optaget på kandidatuddannelsen dels indskrivningen på ph.d.-uddannelsen. Den gode beskæftigelsessituation er alt andet lige et godt konkurrenceparameter for farmaceutuddannelsen, når det handler om at kunne tiltrække unge mennesker til uddannelsen. Beskæftigelsessituationen har Højskolen dog kun meget indirekte indflydelse på. Men opfyldelse af målsætningen om at tiltrække og fastholde 200 nye kvalificerede ansøgere til kandidatuddannelsen hvert år afhænger desuden af Højskolens evne til at skabe gode studieforhold for de studerende. I den forbindelse er det Højskolens målsætning at sikre gode studieforhold ved høj grad af anvendelse af lærere med forskningspligt, aktiv og opsøgende vejledning af de studerende og inddragelse af de studerende i processer, der har til formål at forbedre uddannelse og studiemiljø. Det er ligeledes Højskolens målsætning at forbedre de fysiske faciliteter og anvendelsen af IT i farmaceutuddannelsen som svar på de krav, der stilles til tidssvarende videregående uddannelser i dag. Farmaceutuddannelsen på kandidat- og ph.d.-niveau udvikler sig selvsagt konstant, og det er Højskolens målsætning at sikre, at uddannelserne konstant lever op til de krav og behov, som de farmaceutiske erhverv stiller og vil stille. Aftagersynspunkter inddrages forud for tilrettelæggelse af ny studieordning for kandidatuddannelsen. På forskeruddannelsens område lægger Højskolen megen vægt på industriens involvering ikke blot på det finansielle område, men også ved at industriansatte forskere inddrages som medvejledere for mange af de unge forskere. Som mange andre universiteter står Danmarks Farmaceutiske Højskole over for et kommende generationsskifte blandt de fastansatte videnskabelige medarbejdere. Det er Højskolens målsætning, at dette generationsskifte sker så planmæssigt som muligt. Højskolen satser derfor kraftigt på ph.d.-uddannelsen, idet Højskolen i meget stort omfang selv skal uddanne de kommende forskere og undervisere og kun i mindre omfang kan rekruttere de fastansatte videnskabelige medarbejdere fra andre institutioner i ind- og udland. Årets resultater De naturvidenskabelige og tekniske uddannelser oplever i disse år en mangel på interesse hos de unge uddannelses Antal 1. prioritetsansøgere pr. 28/ Antal optagne pr. 1/ Tabel 1. Ansøgere og optagne på kandidatuddannelsen De optagnes gennemsnitsalder 21,3 21,2 21,2 21,3 21,1 Medianalder for de optagne 20,3 20,2 20,2 20,3 20, Antal ph.d.-årsværk i alt Heraf: * Ordinært finansierede 31,0 33,0 29,5 27,5 32,9 * Forskerakademifinansierede 2,2 4,2 3,7 4,2 6,2 * Øvrig (ekstern) finansiering i alt 29,8 27,8 39,8 43,3 45,9 Tabel 2. Aktivitetstal for forskeruddannelse Antal færdiguddannede ph.d.ere/lic Antal indskrevne pr. 1/ SIDE 6

7 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 søgende, og søgningen har været faldende. Dette gør sig nu også gældende for farmaceutuddannelsen, hvor antallet af ansøgere med farmaceutuddannelsen som første prioritet i 2000 faldt med ca. 15 procent (tabel 1) i forhold til Højskolen har dog fortsat flere ansøgere end der optages. Der er behov for en meget aktiv og bred indsats fra Højskolen og de farmaceutiske erhverv for at stimulere kommende studerendes interesse for farmaceutuddannelsen. Med virkning for optaget i 2000 er der gennemført en ny studieordning for farmaceutuddannelsen. Implementeringen af studieordningen følges op af systematiske evalueringer på semestermøder for studerende og lærere for at opfange evt. problemer. Med den nye studieordning skal det nu være muligt at forlade Højskolen med et bachelorbevis. Højskolen havde gerne været dette foruden, men efter påbud fra Undervisningsministeriet har Højskolen indført muligheden for at blive bachelor. Det vil i 2001 blive fastlagt nøjere, hvilke krav, der skal opfyldes for at blive bachelor fra Danmark Farmaceutiske Højskole. Antallet af indskrevne ph.d.-studerende er over de seneste 5 år steget støt og i 2000 afsluttede 29 ph.d.-studerende deres uddannelse (tabel 2). Som det vil fremgå senere af resultatanalysen har der dog i 2000 været et mindre fald i antallet af nyindskrevne ph.d.er. Årsagen hertil tilskrives især, at en række centeraktiviteter, som netop har satset hårdt på forskeruddannelsen, er inde i den sidste del af den 4-5 årige bevillingsperiode og derfor ikke har mulighed for at starte nye ph.d.-forløb. Samtidig har der hersket uklarhed vedrørende mulighed for at starte samfinansierede forløb i forbindelse med uklarhed om Forskerakademiets skæbne. Højskolens forskning er målt i samlede udgifter stigende (tabel 3), men der er dog tale om et mindre fald i antallet af forskningsårsværk der er finansieret af eksterne forskningsmidler. Ud af Højskolens forskningsaktivitet, som den er opgjort i tabellen, varetages omkring 1 /3 af adjunkter, lektorer og professorer ansat for ordinære basismidler, mens resten af forskningsaktiviteterne varetages af ph.d.-studerende og eksternt finansierede forskere. Højskolens centeraktiviteter har ved evalueringer i 2000 fået overordentligt positiv bedømmelse. Det er for Højskolen meget vigtigt, at der i 2001 findes veje til fortsat at finansiere denne del af Basisforskning 44,0 35,7 36,6 40,6 42,3 Forskeruddannelse 7,3 11,1 10,3 12,2 12,3 Tilskudsfinansieret forskning 22,8 23,3 29,6 33,3 34,6 Kontraktforskning 0,4 0,5 1,1 0,5 0,6 Forskning i alt 74,5 70,6 77,6 86,6 89,7 Forskningsårsværk (VIP + TAP) Note: Difference i udgifter til forskning i alt skyldes afrunding. Tabel 3. Forskningsudgifter (incl. forskerudd.) og forskningsårsværk (mio. kr.) SIDE 7

8 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Højskolens lægemiddelorienterede forskning enten ved indlejring af centerbevillingerne i basisforskningsmidlerne eller ved fortsat ekstern finansiering. Højskolens satsning på ved egen kraft at løse generationsskifteproblemet afspejles i tabel 4, der er en oversigt over alle Højskolens ansatte fordelt på alder og køn. Den store population af ansatte i alderen rummer de fleste af Højskolens ph.d.-studerende. Der uddannes altså så mange ph.d.-studerende, at det i princippet skulle være nok til at løse det forestående generationsskifteproblem. Men det er Højskolens erfaring, at konkurrencen fra medicinalindustrien om de uddannede forskere er hård. Højskolen har ikke mulighed for inden for de givne bevillinger at konkurrere på et parameter som løn, og det er en realitet, at der i industrien tilbydes attraktive og fagligt udfordrende opgaver og ressourcer, der fremmer projekters realisering. På grund af kontinuerlig afgang af adjunkter og lektorer til medicinalindustrien m.v. er der til stadighed flere midlertidigt ubesatte stillinger på Højskolens institutter (tabel 5). Tabel 6 viser, at der ved opslag af VIP stillinger ofte er meget få kvalificerede ansøgere pr. stillingsopslag. Dette afspejler også den konkurrencesituation, som Højskolen befinder sig i. For at kunne rekruttere medarbejdere til adjunktstillinger har Højskolen i flere år ført en lempelig politik med hensyn til adjunkters undervisningsforpligtelse. Dette betyder, at adjunkter dels får tid til at gøre sig forskningsmæssigt kvalificerede til lektorstillinger samt undervisningsmæssigt får mulighed for at dyrke de pædagogiske sider af undervisningsaktiviteterne. Politikken har rent faktisk givet sig udslag i at flere færdiguddannede ph.d.er har søgt de opslåede adjunktstillinger. Højskolens målsætning om at sikre bedre plads til de studerendes studie- og studentersociale aktiviteter kan ikke umiddelbart realiseres inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer. Der er pr. studenterårsværk 7 m 2 til rådighed (tabel 8), men reelt er der jo langt mindre, for der er ikke blot 745 studenterårsværk til stede i lokalerne men op til ca studerende. Dette pladsproblem kan ikke løses uden involvering af ministeriet og Byggedirektoratet. I 2000 har der med Byggedirektoratets mellemkomst været gennemført mindre byggearbejder og vedligeholdelsesaktiviteter, der betyder at antallet af grupperum er forøget og at de studerendes primære opholdsareal ( Alternativet ) har fået en ansigtsløftning samt er blevet udstyret med tekniske faciliteter, der giver studerende, som medbringer egen Antal personer Kvinder Mænd Tabel 4. Oversigt over ansattes alders- og kønsfordeling ved Højskolen SIDE 8

9 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 bærbar pc er, adgang til internettet. Dette aflaster det ene rum med stationære pc er med internetadgang, som Højskolen stiller til rådighed for studerende. I 2000 er de nye grupperum dog ikke kommet de studerende til gode, da en omfattende renovering af ventilationssystemet i forskningslaboratorier i Nordblokken har gjort det nødvendigt at genhuse ansatte i de nye grupperum. Ombygningen af Nordblokken har været meget belastende for medarbejderne på de berørte institutter. Højskolen måtte ved budgetlægningen for 2000 budgettere med et underskud på driften. Det planlagte driftsunderskud lød på 1,4 mio. kr. På trods af de årligt faldende bevillinger fastholdt Højskolen et uændret antal VIP-stillinger på institutterne samt et større antal ph.d.- stillinger end bevilget af ministeriet. Dette skal ses som et led i at sikre en stabil udvikling, der ikke gør det yderligere vanskeligt at fastholde personale. Kort før årets start fik Højskolen som de øvrige universiteter udmeldt en ekstra dispositionsbegrænsning af Finansministeriet med begrundelse i besparelser ved effektivisering af indkøb. Budgetforringelsen beløb sig til 1,6 mio. kr. Højskolen var derfor nødt til midt i året efter Konsistoriums vedtagelse af budgettet at foretage en revision af budgettet for at det forventede driftsunderskud ikke skulle vokse yderligere. Det endelige regnskab for den ordinære virksomhed viser, at det budgetterede underskud rent faktisk blev reduceret til nul, og det skyldes dels det forhold, at et antal stillinger har været ubesatte i kortere eller længere tid dels at visse udgifter som opfølgning på første etape af ventilationssagen først afholdes i År 2000 resulterede i et videreførselsbeløb på 20,5 mio. kr., altså på samme niveau som året før. Dette videreførselsbeløb skal i de kommende år anvendes til opfølgning på byggesagen samt til at understøtte de mål, der er indeholdt i Højskolens udviklingskontrakt og i andre af Højskolens strategioplæg Tilgang, VIP Afgang, VIP Tilgang, TAP Afgang, TAP Tabel 5. Af- og tilgang af personale, VIP (incl. tidsbegrænsede still.) og TAP Opslåede stillinger Antal ansøgere Antal kvalificerede ansøgere Ansatte Tabel 6. Opslåede og besatte videnskabelige stillinger Forskningsareal netto kvm Undervisningsareal netto kvm Øvrige arealer netto kvm Samlet nettoareal kvm Note: I forbindelse med indførelse af SEA ordning er der foretaget ny arealopgørelse. De nye oplysninger har fået konsekvens for såvel 2000 som Tabel 7. Nettobygningsarealer Forskningsareal pr. videnskabeligt årsværk Undervisningsareal pr. STÅ Tabel 8. Bygningsarealer pr. årsværk/studerende SIDE 9

10 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Resultatanalyse Resultatanlysen er opbygget under inspiration af den vejledning om virksomhedsregnskaber, som Økonomistyrelsen i juni 2000 sendte til høring hos ministerierne og deres institutioner. Resultatanalysen er opdelt i tre temaer efter formål og målgruppe: Effekter og produkter mål og resultater på de udadvendte aktiviteter og produkter Ressourceanvendelse mål og resultater, der sigter på bedre ressourceanvendelse eller kvalitetsforbedring Interne udviklingsforhold mål og resultater, der sigter på at udvikle organisationen, produkter eller menneskelige ressourcer Formålet med resultatanalysen er at redegøre for status for opfyldelse af Udviklingskontraktens målsætninger. For at synliggøre resultatanalysens sammenhæng til Udviklingskontrakten er hvert af ovenstående temaer underopdelt under hensyn til de indsatsområder, som kontraktens struktur følger: 1. Forskning 2. Ph.d.-uddannelsen 3. Kandidatuddannelsen 4. Fysiske rammer 5. Personalepolitik 6. Internationale aktiviteter 7. Anvendelse af IKT 8. Efter- og videreuddannelse Ikke alle områder i Udviklingskontrakten er repræsenteret under hvert tema i resultatanalysen. Det er tilstræbt at dække hovedparten af kontraktens målsætninger, men ikke alle omtales lige udførligt. Af bilaget bagerst i Virksomhedsregnskabet kan man i skematisk og koncentreret punktform få oversigt over Udviklingskontraktens målsætninger under de enkelte indsatsområder. EFFEKTER OG PRODUKTER Kandidatuddannelsen Som nævnt i beretningen faldt antallet af førsteprioritetsansøgere til farmaceutuddannelsen markant i forhold til Det har givet anledning til, at Højskolen har intensiveret opmærksomheden omkring rekrutteringsaktiviteterne for optagelsen i Højskolen har i 2000 gennemført en omfattende undersøgelse af de førsteårsstuderendes brug af informationsmateriale og -aktiviteter ved valg af studium. Undersøgelsen giver et fingerpeg om, hvilke typer information man skal vælge i de kommende års rekrutteringsaktiviteter. På trods af faldet i søgningen har Højskolen kunnet realisere målsætningen om at fastholde et optag på 200. Af de 200 har 88 pct. ønsket uddannelsen som første prioritet. Dette anses for tilfredsstillende. Højskolen vil derved reelt have forøget sin markedsandel blandt de naturvidenskabelige kandidatuddannelser. De nyoptagnes gennemsnitsalder og medianalder ligger uændret omkring henholdsvis 21 år og 20 år (tabel 1). Dvs. der er ingen nævneværdige forsinkelser fra den adgangsgivende eksamen til optagelsestidspunktet. Dette anses normalt for at være en gunstig forudsætning for at kunne gennemføre studierne på naturvidenskabelige uddannelser. Antallet af færdiguddannede kandidater kom i 2000 op på 153 (tabel 9) og det afspejler, at optaget siden 1994 har været sat op til 200. Et tilfredsstillende antal kandidater vil med et årligt optag på 200 ligge mellem Den gennemsnitlige kandidatalder og gennemførselstid er steget en anelse, hvilket dog anses for at være udtryk for tilfældige udsving. Højskolens målsætning om at fastholde det samme høje niveau for gennemførslen er således opfyldt. Det er Højskolens målsætning at overvåge frafald og gennemførselstider, og der udarbejdes derfor systematisk statistik over frafald og de studerendes studiefremgang med henblik på at analysere uventede ændringer. Statistikken drøftes i Studienævnet. Sådanne uventede ændringer er ikke observeret i år Studievejledningen udfører opsøgende studievejledning til studerende, der er studiepassive eller har problemer med at bestå eksamen. Denne aktivitet vurderes som et værdifuldt bidrag til at mindske unødvendigt frafald og studieforsinkelser. Der er opgjort færre ressourceudløsende studenterårsværk (STÅ) i 2000 sammenlignet med Det skyldes blandt andet at flere studerende har været i studieophold på apotek i 2000 sammenlignet med Disse ikkeressourceudløsende STÅ ligger til gengæld over niveauet i For Højskolen er det uforståeligt, at denne del af kandidatstudiet ikke udløser taxameterbevillinger, og Højskolen fører derfor drøftelser med Undervisningsministeriet om at få ændret dette forhold. Farmaceutuddannelsen er ringere stillet end andre naturvidenskabelige kandidatuddannelser, når staten kun finansierer 4 1 /2 år af et 5-årigt studium. Højskolen har som målsætning at føre en meget åben praksis for meritoverførsel. I 2000 har 44 farmaceutstuderende således fået godkendt meritoverførsel af kurser fra andre videregående uddannelsesinstitutioner. Langt hovedparten vedrører valgfrie studieelementer. Ser man på kandidaterne i 2000 havde 24 pct. af dem et eller flere meritoverførte kurser på eksamensbeviset. 83 pct. af meritoverførslen vedrørte de valgfrie studieelementer. Højskolen er meget positiv over for at modtage meritstuderende, der er indskrevet på andre uddannelsesinstitutioner. I studieåret 1999/2000 modtog Højskolen 140 meritstuderende. Højskolen lægger vægt på samarbejdet om uddannelsen i miljøkemi med SIDE 10

11 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 Københavns Universitet og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Højskolen afholder i den sammenhæng tre valgfrie studieenheder. Af 68 kursuspladser var 2 /3 besat af studerende fra de to andre deltagende institutioner. Ca. hvert fjerde år gennemfører Højskolen i samarbejde med Dansk Farmaceutforening en undersøgelse af nyuddannede kandidaters beskæftigelse. Den seneste undersøgelse blev gennemført i efteråret 1999 for kandidatårgangene I 2000 blev resultaterne af undersøgelsen bearbejdet og offentliggjort og den viser, at arbejdsledigheden på opgørelsestidspunktet for disse årgange lå på omkring et par procent. 88 pct. af de nyuddannede fandt ansættelse inden for de første tre måneder. Omkring 50 pct. blev ansat i medicinalindustrien og ca. 20 pct. i apoteksvæsnet. 17 pct. af kandidaterne var i gang med en ph.d.-uddannelse mod 12 pct. ved den tilsvarende undersøgelse i Ph.d.-uddannelsen Det er Højskolens målsætning at udvide ph.d.-uddannelsens volumen. Der var i 2000 også et større antal indskrevne ph.d.-studerende end i 1999 (tabel 10). Endvidere blev det hidtil største antal ph.d.-studerende færdiguddannede i 2000, nemlig 29. Dette anses for tilfredsstillende. Højskolens rammebevilling (taxametertilskud og løn) til ph.d.- studerende er på 33 årsværk. Dertil finansierer Højskolen yderligere af egen lomme tre ph.d.-årsværk. Der er i 2000 afholdt lønudgifter til knap 36 årsværk men disse har tilsammen kun optjent 33 årsværk i halvårsevalueringer. Når antallet af ordinært bevillingsfinansierede nyopslåede ph.d.-stilllinger i 2000 var lavere end 1 /3 af de 36 budgetterede stipendieårsværk, som Højskolen har besluttet at afsætte, skyldes det, at der i foregående år har været opslået et større antal stipendier, og barselsperioder belastede løn budgettet ekstra under SU-stipendieordningen. Nu hvor de fleste ph.d.-studerende er under ordningen som lønnede stipendiater vil der være mulighed for at øge antallet af opslag, dvs. en form for overbooking. Der er samtidig set et fald i industrimedfinansierede stipendier, hvilket blandt andet skyldes mindre klarhed om mulighederne, der fulgte efter Forskerakademiets omdannelse. Denne uklarhed har gjort det vanskeligt for Højskolen at leve op til målsætningen i 2000 at forøge antallet af samfinansierede ph.d.- stillinger, men i 2001 forventes det imidlertid, at der opslås flere stipendier og heraf et øget antal ph.d.-studerende med samfinansiering fra Forskeruddannelseskontoret og industrien. Højskolen forventer derfor at antallet af indskrevne ph.d.er vil vokse yderligere i 2001 på trods af et midlertidigt fald i indskrivningen i Antal kandidater Gennemsnitsalder for kandidater 26,9 27,0 26,4 26,4 27,1 Gennemsnitlig gennemførselstid 5,9 6,0 5,9 5,9 6,1 Tabel 9. Antal kandidater, gennemsnitsalder og gennemførselstid m.v Gennemsnitlig indskrivningsalder 28,2 26,6 28,6 27,2 27,7 Gennemsnitlig indskrivningstid 3,6 3,6 3,8 4,1 4,1 Tabel 10. Indskrevne ph.d.er m.v Antal opslåede stillinger Antal ansøgere Antal kvalificerede ansøgere Heraf: * kvinder * mænd Antal ansatte stipendiater Heraf: * kvinder * mænd Tabel 11. Opslåede ph.d.-stillinger m.v. SIDE 11

12 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Det er Højskolens målsætning, at industrien involveres yderligere i ph.d.- uddannelsen, og ikke blot finansielt. (Af tabel 12 kan man se de nyindskrevne ph.d.-studerende fordelt på finansieringskilder.) Højskolen anvender meget gerne medvejledere fra industrien. Det fald som ses i år 2000 (tabel 13) i andelen af industrielle medvejledere hænger sammen med, at der i 1999 blev indskrevet en større andel af ph.d.-studerende med ekstern samfinansiering eller fuld ekstern finansiering, primært i forbindelse med forskerskolen Graduate School of Drug Research. De nyindskrevne ph.d.er har svagt stigende indskrivningsalder (tabel 10), men alderen ligger i 2000 dog stadig under niveauet i Den gennemsnitlige indskrivningstid ligger uændret på 4,1 år som i Længden i indskrivningsperioden er ved opgørelse ikke renset for orlovsperioder, og da der blandt Højskolens ph.d.-studerende er en stor andel af kvinder, vil der naturligvis forekomme mange tilfælde af barselsorlov. Yderligere må en del tage forældreorlov som følge af vanskeligheder med børnepasningsmuligheder. Endelig forekommer det, at Højskolen giver tilladelse til orlov i forbindelse med, at en ph.d.-studerende påtager sig øget undervisning med henblik på at afhjælpe bemandingsproblemer på instituttet. Der er et meget lille frafald på ph.d.- studiet og over 90 pct. af de indskrevne gennemfører. Dette må siges at være meget tilfredsstillende, og det kan tages som udtryk for, at kvaliteten i Højskolens forskeruddannelse er god. Danmarks Forskningsråd nedsatte i 1999 et panel til gennemførelse af en evaluering af forskeruddannelsen i Dan Ordinært finansierede Eksternt finansierede Heraf: * 100% offentligt finansierede * 100% industrifinansierede * både off. og industrifinansierede Samfinansierede med DFH Heraf: * resterende del off. finansierede * restende del industrifinansierede * restende del både offentligt og industrifinansierede Tabel 12. Nyindskrevne ph.d.-studerende fordelt på finansieringsmodeller EU (100% finansierede) Udland (delvis finansierede) I alt Note:Tallene for årene er opgjort ifølge det akademiske år (fra 1. september til 31. august) Fra industrien 28 8 Tabel 13. Nyindskrevne ph.d.-studerende, medvejledere Fra sektorforskningsinstitut, andet universitet eller hospital 7 8 Kun DFH-vejledere 11 8 I alt Ph.d.-/licentiatafhandlinger Tabel 14. Videnskabelige publikationer m.v. Doktorafhandlinger Artikler i internationale tidsskrifter SIDE 12

13 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 mark og i januar 2000 forelå panelets rapport. Det er meget tilfredsstillende at konstatere, at Højskolens forskeruddannelse lever op til de allerfleste af rapportens anbefalinger, herunder vedrørende procedurer for godkendelse af vejledere, inddragelse af flere vejledere for den enkelte ph.d.-studerende og vekselvirkning med aftagere således at de også påtager sig medvejlederrolle. Netop inddragelse af industrien som aftagere har været afgørende for udformningen af de regler, som er gældende for Graduate School of Drug Research. Det anses imidlertid af såvel Højskolen som aftagerne for vigtigt, at der også gennemføres forskeruddannelsesforløb, som alene er bestemt af Højskolens og de videnskabelige medarbejderes frit formulerede projekter. Forskning En væsentlig andel af den eksternt finansierede forskning foregår i tilknytning til centre uden mure i bredt samarbejde med forskere fra andre institutioner og fra industrien. De to centre Centre for Drug Research and Transport og NeuroScience PharmaBiotec fik begge ved midtvejsevalueringen i maj 2000 en meget positiv bedømmelse. Evalueringen blev foretaget af et panel udpeget af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Det fremhæves i rapporten, at der er et frugtbart samarbejde mellem mange offentlige forskergrupper og mange forskellige industrivirksomheder. Specielt fremhæves den opbyggede forskerkompetence inden for den industrirelaterede grundforskning. De opbyggede netværk anses for meget værdifulde, og det er vurderingen, at det brede samarbejde inden for bl.a. biologi, cellebiologi og medicinalkemi meget vel vil kunne give et stort afkast. Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har efterfølgende anbefalet veje til aktiviteternes fortsættelse. Nettoårsværksforbruget til forskning faldt i alt med 3 årsværk sammenlignet med Faldet er sket inden for de eksternt finansierede forskningsårsværk. Væksten inden for basisforskningsårsværkene skyldes primært væksten i ph.d.-årsværk. Højskolens målsætning er, at der sker en prioritering og koncentrering af forskningsaktiviteterne samtidig med at der tages hensyn til behov inden for undervisningen på kandidatuddannelsen. Denne målsætning følger Højskolen op på ved at fokusere stillingsopslag. Dette sker ved, at Konsistorium drøfter hvert eneste stillingsopslag til adjunkt- og lektorstillinger samt professoratstillinger, der er finansieret af basisforskningsbevillingen. Der var således 14 stillingsopslag (adjunkter, lektorer og professorer) til drøftelse i Forskningens out-put kommer blandt andet til udtryk gennem publicering af videnskabelige publikationer. Antallet af videnskabelige publikationer i 2000 fremgår af tabel 14. Publicering sker ofte i samarbejde mellem medarbejdere ved et eller flere institutter ved Højskolen eller med medforfattere fra andre institutioner eller virksomheder. Det er ikke Højskolens målsætning at nå et bestemt antal publikationer pr. VIP. Antallet af videnskabelige publikationer, der er offentliggjort i 2000, giver ingen anledning til bemærkninger. Den faglige præsentation af institutternes forskningsaktiviteter fremlægges hvert år i Højskolens beretning, som foreligger hvert år i begyndelsen af december har gjort sig bemærket med et usædvanligt antal doktorafhandlinger (tabel 14). Fire personer har i 2000 fået tildelt doktorgraden ved Danmarks Farmaceutiske Højskole. Alle fire doktorander var udefrakommende, heraf tre fra industrien. Efter- og videreuddannelse Højskolen har ikke hidtil i nævneværdig omfang udbudt efter- og videreuddan- SIDE 13

14 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE nelsestilbud til færdiguddannede. Det skyldes dels fravær af større udækkede behov for efter- og videreuddannelse hos uddannede farmaceuter og andre personalegrupper i sundhedssektoren dels Højskolens knaphed på lærer- og lokaleressourcer. De færdiguddannede har dog haft rig mulighed for at deltage i Højskolens ph.d.-kurser som enkeltfagskursister. Med Udviklingskontrakten satte Højskolen sig det mål at udbyde en specialistuddannelse for apoteksfarmaceuter. Dette projekt er i 2000 kommet i stand i samarbejde med Pharmakon, som er en selvstændig privatejet virksomhed under Danmarks Apotekerforening og fungerer som Apotekernes konference- og uddannelsescenter. Specialistuddannelsens opstart er økonomisk støttet af Apotekerfonden af Specialistuddannelsen for apoteksfarmaceuter er således for første gang blevet udbudt i Uddannelsen er etårig ved fuldtidsstudium, men kursisterne gennemfører studiet på deltid. Der er optaget 20 ansøgere på studiet. Alle ansøgere opfyldte optagelsekravene og blev optaget. Ansøgerne kommer fra apoteker i hele landet. Kursisterne påbegynder studiet i april Deltagelse i specialistuddannelsen forudsætter farmaceutuddannelse samt mindst to års erfaring med apoteksarbejde. Specialistuddannelsen for apoteksfarmaceuter er et eksempel på, at de faktiske behov for efter- og videreuddannelsestilbud ikke altid passer ind i den gængse model på efteruddannelsesområdet med diplom- og masteruddannelser. Højskolen vil derfor i 2001 drøfte vilkårene for denne type af uddannelsestilbud med Undervisningsministeriet. Anvendelse af IKT Højskolen har en målsætning om at nyttiggøre IKT langt mere og har i Udviklingskontrakten ikke mindst udpeget biblioteksfunktionerne som et indsatsområde. Højskolens bibliotek er en meget aktiv medspiller i projektet Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Biblioteket deltager i næsten alle projektets indsatsområder. Biblioteket har i 2000 taget sin gateway til elektroniske tidsskrifter Digital Article Data System (DADS) i brug. Højskolens forskere og studerende har i 2000 ved hjælp af biblioteket fået adgang til flere elektroniske tidsskrifter og databaser end tidligere. Biblioteket har været medvirkende til, at der i øvelseslaboratorierne nu er adgang til kemiske databaser, som før kun var tilgængelige fra bibliotekslokalerne. Højskolens bibliotek har i 2000 taget sit nye automatiske bibliotekssystem i anvendelse. Systemet vil give bibliotekets brugere en række fordele. Ansatte har nu mulighed for at reservere bøger og tidsskrifter over en web-grænseflade, ligesom de kan undersøge deres egen status for hjemlån, hjemkaldelser og reservationer. En del af bibliotekets traditionelle udlån skønnes erstattet af brug af elektronisk dokumentation altså via information fra Internet og andre elektroniske ressourcer. RESSOURCEANVENDELSE Kandidatuddannelse Udgiften pr. studenterårsværk på kandidatuddannelsen har været faldende over årene , men er igen steget i 2000 jf. tabel 15. Den gennemsnitlige udgift pr. STÅ er stigende, fordi de første store årgange er nået frem til den relativt dyrere valgfrie del af studiet, som derved vejer tungere. Udgifterne pr. STÅ forventes at stige fremover, da denne udvikling fortsætter et par år endnu. Højskolen har også fundet det nødvendigt fremover at tilføre flere lærerkræfter til praktiske øvelser i studiets første år på baggrund af erfaringen med, at de studerende i dag kommer med svagere forudsætninger til praktiske øvelser. Bemandingen i laboratorierne sker naturligvis også ud fra hensyn til sikkerhedsforhold. Højskolen arbejder meget bevidst for at udnytte ressourcerne bedst muligt ved tilrettelæggelsen af undervisningen, men bedre udnyttelse af ressourcerne til øvelsesundervisning har sine klare grænser, idet øvelseslaboratoriernes kapacitet giver en overgrænse for antallet af studerende pr. hold. Øvelsesundervisningen udgør 25 procent af den obligatoriske del af studiet, som varer 3 1 /2 år, og udgør derfor en meget dyr del af studiet, hvor effektivisering og produktivi Antal STÅ Uddannelsesudgift pr. STÅ (faste 1996-priser) Tabel 15. STÅ Udgiftsindeks i pct. i forhold til Note: Udgiften pr. STÅ er i denne tabel udtrykt i faste 1996-priser.Tabellen kan derfor ikke sammenlignes med de øvrige tabeller, der opererer med løbende (2000-) priser Antal deltagere på enkeltfag m.v Tabel 16. Åben uddannelse Antal STÅ SIDE 14

15 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 tetsforbedring kun kan gennemføres inden for de gældende fysiske rammer og under hensyn til de studerendes og medarbejdernes sikkerhed. Udgifterne til forskning og undervisning anses af Højskolen for forenet produktion, men det kan alligevel være interessant at hæfte sig ved, at udgifterne til uddannelse overstiger de taxameterindtægter, som Højskolen optjener ved aktivitet på kandidatuddannelsen. Det betyder, at andre bevillingstyper i et vist omfang bidrager til dækning af underskuddet på uddannelsessiden. Dette forhold kunne være anderledes, hvis Højskolen fik fuld taxameterbevilling til hele den femårige kandidatuddannelse, dvs. også for de studenterårsværk, der optjenes af de studerende ved studieophold på apotek, jf. resultatanalysens afsnit om effekter og produkter. Kvalitetssikring af uddannelsen er en målsætning for Højskolen og et af midlerne til at leve op til dette er at fastholde den høje andel af undervisere med forskningspligt. Højskolen prioriterer således udfra kvalitetshensyn, at en stor del af undervisningen på alle niveauer varetages af videnskabelige medarbejdere med forskningspligt. Ca. 80 pct. af undervisningen på kandidatuddannelsen dækkes af dette personale. I et vist omfang udføres undervisningen også af videnskabelige medarbejdere, der er lønnet af eksterne midler. Resten udføres af undervisningsassistenter, eksterne lektorer og amanuenser. Også laboratoriefunktionærer instruerer ved øvelsesundervisning. Højskolens resourceanvendelse i årsværk fordelt på formål fremgår af tabel 17. Fysiske rammer Højskolen havde planlagt at gennemføre en lokaleundersøgelse i 2000 for at analysere lokaleanvendelsen samt muligheder og behov ved omlægninger af undervisningsformer og udvidet optag på uddannelsen. Dette har af ressourcemæssige årsager ikke kunnet gennemføres, da Højskolen i stedet har prioriteret andre opgaver på det lokalemæssige område, som har vist sig langt mere ressourcekrævende end forventet ved årets start. Undersøgelsen forventes i stedet for at blive gennemført i Det er Højskolens målsætning at forbedre de fysiske rammer kvantitativt og kvalitativt for de studerendes studiemiljø. Da der inden for den nuværende bygningskapacitet ikke ses mulighed for at udvide de fysiske rammer kvantitativt, har Højskolen i stedet arbejdet på at forbedre de forhåndenværende lokaler og deres muligheder. Studenterlokaliteterne Alternativet er renoveret og der er foretaget tekniske installationer, således at studerende med bærbare computere kan få adgang til internettet. Det samme gælder Aflastningskantinen. Dette aflaster Højskolens eneste undervisningslokale med stationære computere. Højskolen har i 2000 valgt den strategi fremover ikke at satse på egentlige edb-rum til studerende. Undervisningslokalerne gøres generelt fleksible i deres anvendelse via investeringer i trådløs teknologi. Strategien bygger på, at studerende i højere grad investerer i bærbare computere og netkort. Højskolen anser det ikke for realistisk at kunne følge med til med jævne mellemrum at opgradere en moderne maskinpark til de studerende. Tabel 17. Årsværk fordelt på hovedformål og VIP, DVIP og TAP Forventet forbrug 2001 Delformål VIP DVIP TAP I alt VIP DVIP TAP I alt VIP DVIP TAP I alt VIP DVIP TAP I alt VIP DVIP TAP I alt Ordinær uddannelse 54,0 11,0 73,0 138,0 49,0 9,0 72,0 130,0 46,3 10,8 74,3 131,4 47,5 11,4 78,9 137,8 50,0 11,0 78,0 139,0 Åben uddannelse 1,0 1,0 0,2 0,1 0,4 0,7 0,2 0,1 0,4 0,7 0,0 Uddannelse i alt 55,0 11,0 73,0 139,0 49,0 9,0 72,0 130,0 46,5 10,9 74,7 132,1 47,7 11,5 79,3 138,5 50,0 11,0 78,0 139,0 Basisforskning 77,0 14,0 91,0 79,0 15,0 94,0 78,6 0,2 13,0 91,8 81,1 0,3 13,9 95,3 81,0 0,5 14,0 95,5 Tilskudsfin. forskning 40,7 8,0 48,7 48,5 8,0 56,5 56,8 1,1 9,8 67,7 53,6 7,6 61,2 54,0 8,0 62,0 Kontraktforskning 0,3 0,3 1,5 1,5 1,2 1,2 0,6 0,4 1,0 0,6 0,4 1,0 Forskeruddannelse 8,0 17,0 25,0 10,0 17,0 27,0 10,6 0,6 14,7 25,9 10,3 0,3 15,6 26,2 12,0 0,5 16,0 28,5 Forskning i alt 126,0 39,0 165,0 139,0 40,0 179,0 147,2 1,9 37,5 186,6 145,6 0,6 37,5 183,7 147,6 1,0 38,4 187,0 Biblioteker 9,0 9,0 9,0 9,0 7,2 7,2 7,3 7,3 8,0 8,0 Andre faglige formål i alt 9,0 9,0 9,0 9,0 7,2 7,2 0,0 0,0 7,3 7,3 0,0 0,0 8,0 8,0 Bygningsdrift 9,0 9,0 11,0 11,0 12,2 12,2 11,4 11,4 11,0 11,0 Generel ledelse og administration 1,0 20,0 21,0 20,0 20,0 0,9 16,1 17,0 1,0 17,2 18,2 1,0 19,0 20,0 Øvrige 2,0 2,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Fælles formål i alt 1,0 31,0 32,0 31,0 31,0 0,9 29,3 30,2 1,0 0,0 29,6 30,6 1,0 0,0 31,0 32,0 Årsværk i alt 182,0 11,0 152,0 345,0 188,0 9,0 152,0 349,0 194,6 12,8 148,7 356,1 194,3 12,1 153,7 360,1 198,6 12,0 155,4 366,0 SIDE 15

16 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE Generationskifte Højskolens målsætning om at gennemføre et planmæsssigt generationsskifte inden for gruppen af videnskabelige medarbejdere dækker to af Udviklingskontraktens områder nemlig forskning og ph.d.-uddannelse. Højskolen har på disse områder prioriteret ressourcer, der har det strategiske sigte at fremme et planmæssigt generationsskifte. Således er der i budgettet taget højde for følgende: adjunkter udfører ikke undervisning i samme omfang som lektorer der opslås flere ph.d.-stipendier end bevilget af Undervisningsministeriet der er afsat ressourcer til i et vist omfang at fremrykke stillingsbesættelser ved forestående afgang eller til i et vist omfang fastholde kvalificeret arbejdskraft ved at bevilge forskningstid i særlige situationer. Ressourcetrækket ved nedsat undervisningstid til adjunkter har været beskedent på grund af det beskedne antal adjunkter i 2000, men det forventes at blive større i de kommende år på grund af flere ansættelser af adjunkter. Der var som tidligere nævnt i budgettet afsat tre ph.d.-årsværk mere end bevilget af Forskningsministeriet. Altså en udvidelse på ca. 10 pct. af den årlige rammebevilling til forskeruddannelse. I 2000 blev der disponeret 5 årsværk til post.doc. ansættelser og til særlig forskningstid til videnskabelige medarbejdere for at skabe attraktive forhold for disse. Tallet skal sammenlignes med, at der i 2000 var budgetteret med 85 videnskabeligt ansatte på ordinære midler. Ovennævnte tiltag skal som tidligere anført medvirke til et attraktivt forskningsmiljø og dermed til fastholdelse af videnskabelige medarbejdere. Det grundlæggende problem, at Højskolen er udsat for en stærk konkurrence fra medicinalindustrien, kan ikke løses inden for de nuværende bevillingsrammer, hvor man årligt må se frem til gradvis udhulning af bevillingerne. For Højskolen er det oplagt, at der skal en bevillingsmæssig saltvandsindsprøjtning til for at kunne tage konkurrencen om arbejdskraften op med industrien ikke kun på lønninger men på attraktive vilkår for forskning og undervisning. Dette vil også være til gavn for industrien, der jo trods alt har interesse i at Højskolen fortsat kan levere højt uddannet arbejdskraft. Det er Højskolens målsætning at sikre kvaliteten i forskningen ved anskaffelse af tidssvarende apparatur. Større anskaffelser af apparatur må dog ofte ske ved ekstern medfinansiering. På Højskolens budget var der i 2000 afsat midler til medfinansiering af NMR-udstyr, såfremt delvis ekstern finansiering kunne tilvejebringes. Dette har trods ihærdige anstrengelser ikke kunnet realiseres i 2000, men det forventes at kunne realiseres i Hvert år foretages der endvidere anskaffelser af særligt prioriteret udstyr m.v. for to mio. kr. INTERNE UDVIKLINGSFORHOLD Kandidatuddannelsen I overensstemmelse med Udviklingskontraktens målsætning følges studieordningen med systematisk evaluering af undervisningen med henblik på opfange problemer og korrigere dem. Med virkning fra optaget i 2000 er der gennemført en ny studieordning, blandt andet med det formål at optimere koordineringen af studieenhederne og den tværfaglige integration. Der er indført semestermøder på den obligatoriske del af studiet. I møderne deltager de lærere, der har ansvar for undervisningen, de studerendes klasserepræsentanter og repræsentanter fra studienævn og studievejledning. Der gennemføres mundtlig evaluering af de enkelte fag med skriftligt referat og der følges op på identificerede problemer enten direkte af lærere/studerende eller via studienævnet. Studienævnets studentergruppe yder en stor indsats for at få klasserepræsentantordningen til at fungere godt og strukturere de studerendes evaluering af studiet. De valgfrie studieenheder er evalueret ved spørgeskemaundersøgelse i studieåret 1999/2000. I 2000 er der tilknyttet en klinisk professor til Højskolen. Målet var at styrke den praktiske farmakoterapi. Det er Højskolens målsætning, at der gennemføres projekter og aktiviteter af didaktisk karakter. Højskolen ansatte har stor interesse for at erhverve øgede pædagogiske kvalifikationer, men ofte er man famlende over for mulighederne SIDE 16

17 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 for at erhverve disse. Pædagogisk udvalg, som er nedsat af Studienævnet, drøfter mulige tiltag og indbyder inspiratorer udefra til at fortælle om deres erfaringer. Pædagogisk dag 2000, i hvilken et stort antal lærere deltog, havde emnet IKT i undervisningen og her må specielt nævnes meget inspirerende information om Aalborg Universitets erfaringer. Der er efterfølgende arbejdet videre i såvel IKT- som pædagogisk sammenhæng. Det er værd at notere, at der er stor enighed blandt lærere og studerende om, at IKT i undervisningen først er interessant, når der opnås egentlige pædagogiske gevinster. Forskning Højskolen har som målsætning på forskningsområdet at indføre årlige individuelle og gruppebaserede forskningsplaner. Højskolens medarbejdere har tidligere i varierende omfang udarbejdet forskningsplaner for individuelle eller gruppebaserede forskningsaktiviteter og aflagt forskningsrapport om samme. Udviklingskontraktens målsætning indfører en mere formaliseret form for forskningsplanlægning og revision. I 2000 har institutternes medarbejdere arbejdet med udviklingskontraktens målsætning med henblik på at implementere målsætningen på institutplan. På fire af Højskolens fem institutter er processen i 2000 gennemført således, at medarbejderne har udfyldt skemaer om forskningsplaner for det kommende kalenderår (2001) eller det akademiske år (2000/2001). Et enkelt institut har i 2000 udarbejdet forskningsplanerne for projektområder med projektgruppemedlemmer som ansvarlige for projekternes delmål. Institutternes forskningsplaner og rapportering af aktiviteter er hidtil blevet evalueret i institutternes forskningsudvalg eller institutbestyrelser. Højskolen vil fremover på institutionsniveau systematisk opsamle de overordnede resultater af de årlige revisioner af planerne med henblik på at følge udviklingen og understøtte relevante initiativer på institutniveau. Den første samlede revision sker, når institutterne med udgangen af 2001 har gennemført en forskningsrapportering, der hviler på de nu udarbejdede forskningsplaner. Med det mål at fremme informationsniveauet og samarbejdet på tværs af institutterne tog man i 2000 initiativ til at gennemføre en præsentationsrunde om institutternes forskningsmæssige og undervisningsmæssige aktiviteter. Det måtte imidlertid konstateres, at de ansattes mange andre gøremål fik dem til at fravælge præsentationsrunden, som derfor er indstillet. Med virkning fra 1. januar 2000 blev der indført en ny patentlovgivning, hvorved universiteterne overdrages opfindelser, der er gjort af videnskabelige medarbejdere ved disse. Det er Højskolens målsætning at sikre at forskningsresultater kan nyttiggøres, herunder patenteres når dette er relevant. Højskolens Konsistorium har i 2000 godkendt Højskolens interne regelsæt, men det må konstateres, at der i 2000 ikke er indgivet nogen patentansøgning fra Højskolens videnskabelige medarbejdere. Dette skønnes at være en atypisk situa- SIDE 17

18 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE tion på Højskolen. Den nye patentlovgivning må have flere år på bagen, før vi kan drage nogen konklusioner af dens evt. langsigtede virkninger på forskernes adfærd. Derudover har Højskolen blandt andet inspireret af rapporten om forskningssamarbejde udarbejdet et paradigme for samarbejdsaftaler. Højskolen har endvidere internt strammet op på procedurerne omkring indgåelse af aftaler med eksterne parter. IKT-anvendelse IKT-anvendelsen i uddannelsen har været genstand for megen diskussion på Højskolen. Blandt andet på baggrund af forslag fra de studerende har Konsistorium nedsat et nyt IKT-udvalg, der i højere grad end de tidligere udvalg har til opgave at se på IKT-anvendelsen i kandidatuddannelsen og på lærernes pædagogiske og teknologiske kvalifikationer til at løfte opgaven. Udvalget har fået til opgave at fremlægge en handlingsplan til beslutning i Konsistorium i maj Højskolens Intranet har i 2000 fået stadig større betydning i den interne informationsspredning. Den personaleadministrative håndbog er elektronisk tilgængelig og suppleres jævnligt med nyt informationsmateriale. Alle personaleadministrative regler og vejledninger er tilgængelige på Intranettet. I 2001 er det målsætningen, at den personaleadministrative håndbog på Intranettet skal omsættes til en mere brugervenlig udgave. I 2000 har Højskolen taget nyt økonomisystem i brug (Navision Stat). Indkøringsperioden var meget ressourcebelastende og den fulde gevinst af det nye økonomisystems anvendelse er endnu ikke opnået. Med Navision Stat har institutternes medarbejdere med økonomifunktioner fået mulighed for elektroniske forespørgsler til økonomisystemet, og der er dermed skabt forudsætning for bedre og mere direkte ledelsesinformationer lokalt med hensyn til økonomi. Personaleforhold Højskolen har i 2000 taget initiativ til at starte systematisk kompetenceudvikling for det teknisk-administrative personale. En konference for Hovedsamarbejdsudvalg og Lokalsamarbejdsudvalg har været afholdt som inspiration til at man på lokalt plan skal omsætte tankerne til konkrete handlinger. Ved Udviklingskontraktens udarbejdelse blev der fra ministeriernes side lagt vægt på, at også ligestillingsforhold skulle indgå i udviklingskontrakternes målsætninger. Blandt Højskolens videnskabelige medarbejdere er der en meget ligelig fordeling mellem kvinder og mænd. Dog er der blandt professorerne en lille repræsentation af kvinder (tabel 19b). Blandt Højskolens kandidatstuderende er kvinderne i markant overtal. Over 70 procent af de nye studerende har de seneste tre år været kvinder. Helt det samme billede gør sig ikke gældende i gruppen af ph.d.- studerende, men tendensen er dog også her en stadig større andel af kvinder (tabel 19a og b). Af tabel 18 kan man dog se, at kønsfordelingen for de nyindskrevne varierer meget fra år til år. Det er ikke Højskolens opfattelse, at den nuværende kønsfordeling blandt ansatte giver anledning til problemer, der kræver initiativer. Det indgår dog i Højskolens overvejelser om rekruttering af nye studerende, hvorledes man kan få flere unge mænd tiltrukket til farmaceutstudiet Tabel 18. Nyindskrevne ph.d.-studerende, fordelt på køn i procent Kvinder 34% 59% 50% 44% 63% Mænd 66% 41% 50% 57% 38% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Mænd Kvinder I alt Professorer Lektorer Tabel 19a. Kønsfordeling på visse stillingskategorier Adjunkter Ph.d. er Mænd Kvinder I alt Tabel 19b. Opgørelse over ansøgere til visse VIP stillingskategorier Professorer Lektorer Adjunkter SIDE 18