Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik
|
|
- Leif Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference 2010 Sund workshop
2 Rammen på DUN-konference Sund, Workshop Centrale spørgsmål (DUN-oplæg): 1. Hvilke undervisningsformer og praksisser er særligt anvendelige på mit fagområde og hvorfor? 2. Hvordan anvender man fagdidaktisk viden i den konkrete universitetsundervisning? Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 2
3 Disposition 1. Refleksionsspørgsmål til deltagere på workshoppen 2. Baggrund 3. Formål med undervisningsforløbet 4. PBL som sin egen fagdidaktik - herunder FOKUS-slide omkring fagdidaktisk design 5. Eksempler 6. Evaluering af forløbet 7. Afrunding (DUN) 8. Refleksionsspørgsmål til deltagere på workshoppen faglig diskussion Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 3
4 1. Refleksionsspørgsmål til deltagere på workshoppe Under oplægget bedes du reflektere over følgende spørgsmål: 1) Kan dele af det problembaserede fagdidaktiske design med fordel anvendes i din undervisning evt. hvordan? 2) Hvordan udvikler du dit fagdidaktiske design, således fagområdets centrale indhold og metoder integreres og anvendes i den enkelte undervisningsgang? Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 4
5 2. Baggrund Implementering af ny studieordning på uddannelsen Idræt og sundhed, SDU, studieåret Grundprincipperne i problembaseret læring (PBL) udgør en central del af det pædagogiske fundament og læringssyn på uddannelsen. I det første quarter af det første studieår følger de studerende et proces- og anvendelsesorienteret forløb i Problembaseret læring din læreproces og metodiske værktøjskasse (kaldenavn) som en del af et samlet modul på 15 ECTS-point. Jeg (MH) var ansvarlig for forløbet i 2009 og underviste fire hold af cirka 25 studerende over ni uger. Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 5
6 PBL, fakta, Idræt og Sundhed 1. Problembaseringen fungerer som en trigger til læring. 2. PBL er ikke én bestemt type eller metode af undervisning eller læring. PBL er en overordnet betegnelse for et grundlæggende læringssyn og nogle pædagogiske principper, hvorunder mange undervisningsformer kan anvendes. 3. PBL er fleksibelt, forskelligt og dynamisk og afhænger af den konkrete kontekst. - Fra diverse referencer: Se bagerst Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 6
7 3. Formål med undervisningsforløbet I udviklings- og planlægningsfasen var jeg meget optaget at sammensætte et forløb, hvis konkrete indhold, opbygning og undervisningsformer tog direkte afsæt i fagområdets teori og metoder. Mit formål med forløbet var således, blandt andet, at anvende problembaseret læring som sin egen fagdidaktik i det konkrete undervisningsforløb for at skabe et godt læringsmiljø og stimulere de studerende til læring inden for fagområdet. (Den del som er interessant på DUN-konferencen.) Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 7
8 4. PBL som sin egen fagdidaktik Fagdidaktiske valg under udvikling, planlægning, afvikling og evaluering af forløbet: 1) konstant hensyntagen til grundprincipperne problembasering, studentercentrering og gruppebasering*, 2) en synlig teori-praksis-kobling, 3) afsæt til konkret anvendelse uden for PBL-undervisningen, 4) og kobling til modulets opbygning og øvrige fagområder. *Tre grundprincipper, fra: Pettersen, Roar C. (2001): Problembaseret læring for elever, studerende og lærere, Dafolo. Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 8
9 Fagdidaktisk design (niveau: den konkrete undervisnin De tre grundprincipper: 1. Studentercentrering Indhold: Tema/teori /værktøj 2. Problembasering 3. Gruppebasering Teori-praksis-kobling Anvendelse Kobling til modul PBL, Modul 1, 2009, Idræt og Sundhed, Mads Hovgaard 9
10 ProPrak Pro Problem Prak Praksis En ProPrak er en problembaseret praksis, som: bygger på og anvender de tre grundprincipper, fungerer som en trigger til læring (... the starting point for learning should be a problem, a query, or a puzzle that the learner wishes to solve (Boud 1985)), og indeholder dagens tema og (PBL-) teori. Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 10
11 5. Eksempler (bilag) Dagens tema G3: Individet i gruppen (Roller, typologier, læringsstile ) ProPrak Sammensæt fiktiv gruppe G4: Fasemodel til læreproces (7-trinsmodel, modificeret, ) G5: Gruppemødet (Styring, opbygning, vidensdeling, ) Udfærdig to fasemodeller (viden og færdigheder) Teamopgave med legoklodser G6: Kontekstens betydning 3 på stribe, ude og inde Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 11
12 6. Evaluering af forløbet Studerende (uddrag fra skriftlig evaluering): ProPrak giver energi, en sjov og anderledes måde at lære på. Teori bliver bundet til praksis, så den er lettere at forholde sig til. En super afveksling i timerne. Jeg går aldrig død. Vi skal jo finde vores egen mening. Dejligt at kende til rammen (MH: i undervisningen). Det er nemt at fokusere på indholdet når form kendes. Vi har fået sat ord på de ting i gruppearbejde, som vi alle kendte til i forvejen, men aldrig har arbejdet bevidst med. Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 12
13 7. Afrunding (DUN) 1. Hvilke undervisningsformer og praksisser er særligt anvendelige på mit fagområde og hvorfor? 2. Hvordan anvender man fagdidaktisk viden i den konkrete universitetsundervisning? Hovedpointe: Anvend dit fagområdets centrale indhold og metoder direkte som del af din undervisnings fagdidaktiske design. Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 13
14 8. Refleksionsspørgsmål til deltagere på workshoppe Under oplægget bedes du reflektere over følgende spørgsmål: 1) Kan dele af det problembaserede fagdidaktiske design med fordel anvendes i din undervisning evt. hvordan? 2) Hvordan udvikler du dit fagdidaktiske design, således fagområdets centrale indhold og metoder integreres og anvendes i den enkelte undervisningsgang? Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 14
15 Referencer Andersen, Hanne L. & Tofteskov, Jens (2008): Eksamen og eksamensformer betydning og bedømmelse, Samfundslitteratur, Frederiksberg. Azer, Samy (2008): Navigating Problem-based learning, Elsevier, Australia. Berthelsen, Jens et al (1985): Grundbog i projektarbejde, Unge Pædagoger, (fra Roskilde Universitetscenter). Boud, D. (1985): Problem-based Learning in Education for the Professions, Sydney, Higher Education Research and Development Society of Australia. Biggs, J. (1999): Teaching for Quality Learning at University, Society for Research into Higher Education, Buckingham. Davis, M.H. & Harden, R.M. (1999): AMME Medical Education Guide No. 15: Problem-based learning: a practical guide. In: Medical Teacher, Vol. 21, No 2, p Dibbern-Andersen, Ole & Larsen, Verner (2004): Problem-Baseret Læring en anden måde at tænke uddannelse på, DEL, Internet-udgave. Dolmans, D. & Snellen-Balendong, H. (2007): Problem construction, Educational Development and Research, Maastricht University. Hesketh, E. A. & Laidlaw, J. M. (2002): Facilitating Learning, in: Medical Teacher, Vol. 24, No 5, p Hiim, Hilde & Hippe, Else (1993): Læring gennem oplevelse, forståelse og handling En studiebog i didaktik, 2. udgave på dansk, 2007, Gyldendal, Nordisk Forlag A/S, København. Jæger, Kirsten (2008): Projektarbejdets principper et bud på fornyelse. I: Krogh, Lone et al. (red), Projektpædagogik Perspektiver fra Aalborg Universitet, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, s Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 15
16 Referencer Kolmos, Anette (2008): PBL og projektarbejde. I: Krogh, Lone et al. (red), Projektpædagogik Perspektiver fra Aalborg Universitet, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, s Kolmos, Anette et al. (2002): Udvikling af proceskompetencer gennem projektarbejdet udvikling af et fagområde. I: Kolmos, Anette & Krogh, Lone (red.): Projektpædagogik i udvikling, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, s Krogh, Lone (2002): Argumenter for projektpædagogik. I: Kolmos, Anette & Krogh, Lone (red.): Projektpædagogik i udvikling, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, s Laursen, Erik: Problembaseret læring som organisationsform for læring og undervisning ved universitetet. I: Krogh, Lone et al. (red), Projektpædagogik Perspektiver fra Aalborg Universitet, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, s Macdonald, Ranald (2001): Problem-Based Learning: Implications for Educational Develoers. In: Educational Developments, SEDA, May 2001, p Pettersen, Roar C. (2001): Problembaseret læring for elever, studerende og lærere, Dafolo. Posel, N. et al (2009): 12 Tips: Guidelines for authoring virtual patient cases. In: Medical Teacher, 2009, 31, p Qvortrup, Lars (2001): Det lærende samfund hyperkompleksitet og viden, Gyldendal, Nordisk Forlag A/S, København. Schmidt, H.G. et al (2009): Impact og problem-based, active learning on graduation rates for 10 generations of Dutch medical students. In: Medical Education 2009, 43, p van Til, Cita & van der Heijdem, Francy (?): PBL Study Skills an overview, Educational Development and Research, Maastricht University. Wragg, E.C. (1997): the cubic curriculum, Routledge, USA. Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 16
17 Kontaktinformationer Mads Hovgaard Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Telefon: Tværfaglighed udelukker ikke faglighed heller ikke didaktisk 17
18 Bilag Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik - Mads Hovgaard 18
Flere aktiviteter til samme indhold
Flere aktiviteter til samme indhold DUN-K 2012: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser 29. Maj 2012 Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet MHovgaard@health.sdu.dk Oplevelser
Læs mereDet problembaserede. undervisningsdesign Fra ProPrak, til teori til gruppearbejde,
Det problembaserede undervisningsdesign Fra ProPrak, til teori, til gruppearbejde Mads Hovgaard, videnskabelig assistent, Enheden for Uddannelsesudvikling (Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet); Institut
Læs merestudieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.
Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs merePROJEKTPÆDAGOGIK Perspektiver fra Aalborg Universitet
PROJEKTPÆDAGOGIK Perspektiver fra Aalborg Universitet Redigeret af Lone Krogh Jan Brødslev Olsen Palle Rasmussen PROJEKTPÆDAGOGIK Perspektiver fra Aalborg Universitet Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag
Læs mereFem bespænd og. potentiale på gulvet. 30. Maj Mads Hovgaard Enheden for uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU.
Fem bespænd og metodetrianguleringens potentiale på gulvet -Barrierer B i og muligheder for kompetenceudvikling på individniveau DUN-K Symposium 5: Metoder til opkvalificering af undervisere 30. Maj 2011
Læs mereDato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereSTUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013
STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereteachers need to be clear about what they want their students to learn, and how they would manifest that learning "
Thiusius Rajeeth Savarimuthu SDU Robotics Email: trs@mmmi.sdu.dk Mobile: 24409545 Phone: 65509586 Fax: 66157697 Pædagogisk syn Jeg ser mig selv som facilitator for de studerendes læring. Det er min opgave
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereteachers need to be clear about what they want their students to learn, and how they would manifest that learning "
Thiusius Rajeeth Savarimuthu SDU Robotics E-mail: trs@mmmi.sdu.dk Telefon: 65509586 Mobil: 24409545 Fax: 66157697 Pædagogisk syn Jeg ser mig selv som facilitator for de studerendes læring. Det er min opgave
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereDigitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab
Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereGeneralforsamling DUN 7. maj 2015 FORMANDENS BERETNING
Generalforsamling DUN 7. maj 2015 FORMANDENS BERETNING Bestyrelsen Bestyrelsesmedlemmer Hanne Leth Andersen, RUC (formand) Lotte Rienecker, Freelance Rie Troelsen, SDU Anker Helms Jørgensen, ITU Jens Tofteskov,
Læs mereDIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL
DIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL. 13.30-15.00 Velkommen og præsentation af deltagere Diskussionsoplæg 1 ved Kathrine om selvinitierede studieprocesser med udgangspunkt i problembaserede læring Diskussionsoplæg
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereUndervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide
70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design
Læs merePrincipper for problem- og projektbaseret læring. PBL-Aalborgmodellen
Principper for problem- og projektbaseret læring PBL-Aalborgmodellen AALBORG, MARTS 2011 2 PrinciPPer for Problem- og Projektbaseret læring Indholdsfortegnelse Indledning 4 Centrale begreber 5 01. Vision
Læs mereNår feedback ikke er feedback - du får 10 af mig
Gør tanke til handling VIA University College Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig Lis Montes de Oca, Socialrådgiveruddannelsen VIA Campus C LKHM@VIA.DK 1 Feedback projektet - Peer to Peer
Læs mereAktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Læs mereBærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.
Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereEn stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann
En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man
Læs mereForord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereProgression i projektarbejdet Kick-off seminar AAU. Bacheloruddannelsen Oecon Mogens Ove Madsen
Progression i projektarbejdet Kick-off seminar 17.8. AAU Bacheloruddannelsen Oecon Mogens Ove Madsen Agenda Revision af Bachelorstudieordning Projektarbejde på Oecon 5 projekter der bruger 60 ECTS Progression
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereDidaktiske modeller undervisningsplanlægning
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,
Læs mereHvad skal vi med faget teknologi? Lars Bo Henriksen Professor, PhD Institut for Planlægning Aalborg Universitet
Hvad skal vi med faget teknologi? Lars Bo Henriksen Professor, PhD Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvad skal vi med faget teknologi? 1. Engineering 2.Ingeniør uddannelse på AAU 3.Teknologifaget
Læs mereProblembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Agenda Om PBL-modellen Principper Modellen i praksis Udvikling af et PBL-projekt Tre eksempler
Læs mereForandringsprocesser Læseplan
SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereKLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage
KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereDaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013
DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereStudieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)
Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold
Læs mereErfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan
Læs mereTema Læring: Arbejdsmønstre
Tema Læring: Arbejdsmønstre Formålet er, at eleven lærer at anvende viden om læreprocesser til at styrke egen læring og kan tage medansvar for egen læreproces. Det er generelt vigtigt, at det af opgaveforlægget
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereGuide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse
oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereStudenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012
Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereKonference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk
Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.
Læs mereGuide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse
oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mereOpstillingsgrundlag. Nikolaj Stegeager Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet. Kære DUN-medlemmer
Nikolaj Stegeager Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Jeg er Lektor i voksenuddannelse ved Aalborg Universitet og leder af Learning Lab AAUs enhed for pædagogisk kompetenceudvikling. Jeg
Læs mereFag: Modul 11 evaluering Hold: Erg109 Dato: 17/ Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup
Fag: Modul 11 evaluering Hold: Erg109 Dato: 17/11 2011 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup Indholdsfortegnelse:Besvarelsesprocent:38,4% 1.0 Spørgsmål vedrørende
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.
Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereStrategisk ledelse, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereSammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan?
Roskilde Universitet Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Seminar på Københavns Universitet den 24. november 2014 Signe Skov, UniPæd, RUC. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 1 Formål
Læs mereHerudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereModel for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH
Model for praktisk færdighedsudøvelse Praktiske færdigheder i sygeplejen Indhold på workshoppen Hvorfor er forskning og udvikling af praktiske færdigheder i sygeplejen vedkommende Udviklings- og forskningsarbejde
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereRettelsesblad til. vedr. Gruppeprøver. Rettelser til 13, 16, 19, 20, 23, 26, 29 og 30 markeret med understregning.
Rettelsesblad til Studieordning for Master i Gymnasiepædagogik 2009, revideret 2012 Gælder for studerende der har påbegyndt uddannelsen i efteråret 2012 og senere Didaktik-linjen vedr. Gruppeprøver Rettelser
Læs mereSyddansk Unversitet - University of Southern Denmark. Evaluering Klinisk Biomekanik
Syddansk Unversitet - University of Southern Denmark Evaluering Klinisk Biomekanik November 2013 Indhold Regularitetsplan Bachelor... 3 Regularitetsplan Kandidat... 6 Evalueringsskemaer... 8 Evaluering
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 12. september 2013 17. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereVEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereProgressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester)
Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Om kurset vær opmærksom på at en del af de bachelorstuderende i kommunikation skal have progressionskurset i faglig
Læs mereSygepleje som styrende fag og PBL. Arbejdspapir vedr. implementering af Studieordning 2008supj/lebn
Sygepleje som styrende fag og PBL 1 PBL som: Koncept Opfattelser og antagelser P3 Grundlæg gende antagelser Politiske og samfundsmæssige argumenter Værdigrundlag og dannelsesideal Syn på læring syn på
Læs mereGuide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse
oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer
Læs mere