Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser

Transkript

1 Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Forfatter: Rambøll Management Consulting Artikelredaktion: Jakob Krohn-Rasmussen, Undervisningsministeriet, Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Redaktion, korrektur og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Grafisk tilrettelæggelse og forside: Phoenix Design Aid A/S Grafik: Fotos: Rambøll og Phoenix Design Aid Colourbox 1. udgave, august 2010 ISBN: Internetadresse: Publikationen findes kun i elektronisk form og kan ikke bestilles Udgivet af Undervisningsministeriet, 2010 Publikationen indeholder links til en række skabeloner, som frit kan downloades og tilpasses lokale forhold og ønsker Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Undervisningsministeriet, telefon: eller [email protected] 2

3 Indhold Forord 4 1. Indledning 5 Brug af praktikhåndbogen 6 Hvad indeholder praktikhåndbogen? 7 2. Praktikformer 9 Arbejdspladspraktik 10 Projektorienteret praktik 11 Delt praktik mellem to virksomheder 11 Virtuel praktik 12 Iværksætterpraktik 14 International praktik Praktikcyklussen 18 Før praktikken Samarbejde med aftagere Udbudsstedets rolle Praktikkontrakten Læringsmål At forberede de studerende forud for praktikken Praktikmanual 33 Under praktikken Kvalitetssikring og løbende dialog 34 Efter praktikken Vurdering af læringsudbyttet Erfaringsopsamling efter praktikken Fastholdelse af kontakt til aftagere og dimittender 39 3

4 Forord I forlængelse af de nye lovkrav i lov 207 af 31. marts 2008 om obligatorisk praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser gennemførte Undervisningsministeriet i efteråret 2009 en undersøgelse af de videregående uddannelsers arbejde med at sikre en vellykket praktik for alle studerende. Undersøgelsen blev præsenteret og drøftet på en konference i København den 7. februar 2010, og det er erfaringerne fra disse to indsatser, der har affødt denne praktikhåndbog. Ambitionen med håndbogen er at sprede de erfaringer og eksempler på anvendelsesorienterede tiltag på uddannelsesniveau, der kan hjælpe den enkelte praktikvejleder i sit arbejde for at skabe gode praktikforløb for de studerende. Håndbogen suppleres af en temaside om praktik på området for de videregående uddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk, som løbende vil blive opdateret med nye eksempler, skabeloner og historier om den gode praktik. Det er ministeriets håb, at alle, der arbejder med praktik, vil hjælpe med at gøre temasiden levende ved at bidrage og dele de lokale tiltag, der har været succesfulde. Undervisningsministeriet har stået for redaktionen og er ansvarlig for publikationens endelige udformning. Ministeriet vil gerne takke alle de, der har leveret eksempler, materiale og gode ideer til håndbogen, og som har deltaget i valideringen af håndbogens indhold. Jakob Krohn-Rasmussen Kontor for erhvervsrettede, videregående uddannelser August

5 1 Indledning Den 1. august 2009 trådte nye lovkrav i kraft vedrørende praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser (Lov nr. 207 af 31. marts 2008). Loven betoner uddannelsernes praksisdimension, idet praktik gøres til et obligatorisk element i alle videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Dermed sikres alle studerende erfaring med faglige problemstillinger, der er direkte forankret i det arbejdsmarked, hvor de skal arbejde efter endt uddannelse. Bekendtgørelse nr. 684 af 27/06/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) fremhæver også praktikkens vigtighed. Kriterierne i bekendtgørelsen betoner forhold, der skal sikre: At der er tilstrækkelige praktikpladser til alle studerende At praktikken styrker de studerendes læring og indgår som en integreret del i samspillet mellem teori og praksis At praktikken løbende kvalitetssikres. Det er uddannelsesinstitutionernes ansvar at sikre, at forholdene i forbindelse med praktikken efterleves, om end de enkelte udbudssteder også skal medvirke til dette for at leve op til akkrediteringskriterierne. Loven fastsætter, at praktikken i erhvervsakademiuddannelserne skal have en længde af mindst tre måneder (svarende til 10 uger). På professionsbacheloruddannelserne skal praktikken omfatte minimum seks måneders praktik (svarende til 20 uger). For links til loven og akkrediteringsbekendtgørelsen se praktiktemasiden på uvm.dk under videregående uddannelser. 5

6 Praktikhåndbogen er særligt stilet til udbudssteder, der befinder sig i en opstartsfase med implementeringen af den obligatoriske praktik. Brug af praktikhåndbogen Formålet med denne publikation er at informere og vejlede de enkelte udbudssteder om de nye regler for praktikken samt at inspirere og give gode ideer til at arbejde systematisk og professionelt med praktikkens indhold. Håndbogen er målrettet de personer på uddannelserne, der arbejder med praktikken i praksis, og/ eller som skal udmønte de nye lovkrav. Praktikhåndbogen er særligt stilet til udbudssteder, der befinder sig i en opstartsfase med implementeringen af den obligatoriske praktik. Med konkrete eksempler, ideer og skabeloner kan håndbogen medvirke til at gøre de opgaver, der er forbundet med at have studerende i praktik, overskuelige og håndterbare. Målet er at sikre en god og vellykket opstart med praktikken. De udbudssteder, hvor arbejdet med praktik ikke er nyt, vil også kunne have gavn af håndbogen, selv om dele af indholdet vil være kendt stof. I forlængelse heraf skal det præciseres, at praktikhåndbogen ikke skal læses som en facitliste. Der kan eksistere andre gode måder at gribe arbejdet med praktik an på, som ikke skal ændres. Ej heller er det tanken, at man nødvendigvis skal læse håndbogen fra ende til anden. For både erfarne som uerfarne udbudssteder gælder det derimod, at praktikhåndbogen gør det muligt at dykke ned i bestemte tematikker for at kvalificere og hente inspiration til den allerede eksisterende praksis. Hvis man som udbudssted eksempelvis har udfordringer med kvalitetssikring, kan man fokusere på netop den del af håndbogen, der behandler dette. Videre kan praktikhåndbogen anvendes som grundlag for at udarbejde en målrettet manual på udbudsstederne, der favner konkrete og uddannelsesspecifikke forhold. Gode input og eksempler, som ikke allerede er indeholdt i håndbogen, modtages gerne, så håndbogen kontinuerligt kan opdateres, i takt med at praksis udvikler sig. Se temasiden om praktik på uvm.dk for mere information. 6

7 Hvad indeholder praktikhåndbogen? Den første del af praktikhåndbogen omhandler selve tilrettelæggelsen af praktikken, som kan gennemføres ved brug af forskellige praktikformer. Praktikhåndbogens beskrivelser tager generelt afsæt i den mest udbredte praktikform, arbejdspladspraktik, men der eksisterer andre praktikformer, som vil blive præsenteret i håndbogens første del. Derefter følger en gennemgang af de praktikaktiviteter, der kan iværksættes henholdsvis før, under og efter, at de studerende er i praktik. Praktikaktiviteterne er opdelt i 10 temaer, der er sammenfattet i denne figur: Praktik Før Efter 1. Samarbejde med aftagere 2. Udbudsstedets rolle 3. Praktikkontrakten 4. Læringsmål 5. At forberede de studerende 6. Praktikmanual Under 7. Kvalitetssikring og løbende dialog 8. Vurdering af læringsudbyttet 9. Erfaringsopsamling 10. Fortsat kontakt til aftagere og dimittender 7

8 I praksis anvendes der mange begreber og termer og på forskellig vis i arbejdet med praktik. I denne praktikhåndbog bruger vi disse betegnelser og definitioner: Uddannelsesinstitution: Et erhvervs akademi eller en professionshøjskole Udbudsstedet: Det enkelte uddannelsessted, hvor en given uddannelse udbydes til de studerende Praktikvirksomhed: Det sted, hvor de studerende tager i praktik. Praktik virksomheden kan både være offentlige og private virksomheder samt NGO er. Et synonym er praktiksted, som blandt andet anvendes i akkrediteringsbekendtgørelsen Aftagere: De offentlige og private virksomheder, hvor dimittenderne potentielt kan komme til at arbejde efter afsluttet uddannelse, og som dermed også fungerer som potentielle praktikvirksomheder Praktikkoordinator: Den/de person(er) på udbudsstedet, som varetager den overordnede koordination af de forskellige forhold, der knytter sig til praktikken. Typisk varetager praktikkoordinatoren kontakten til praktikvirksomhederne Opgavevejledere: De undervisere på udbudsstedet, som har ansvar for at vejlede de studerende i de projekter og/eller skriftlige opgaver, der følger praktikken, og som dermed arbejder med praktikkens læringsmæssige indhold Praktikvejledere: Den/de person(er) i praktikvirksomheden, som er kontaktperson, og som skal støtte de studerende under praktikopholdet. 8

9 2 Praktikformer Et praktikophold er ikke en entydig størrelse. Praktikken kan bestå af én eller flere perioder, den kan være placeret på forskellige semestre, den kan være lønnet eller ulønnet, selvvalgt eller tildelt. For at sikre nærheden til praksis skal den studerende under praktikken være tilknyttet en eller flere praktikvirksomheder. Tilknytningen kan antage forskellige former og skal ikke nødvendigvis udgøres af et fysisk ophold på en arbejdsplads. Praktikken skal således kunne: Tilrettelægges fleksibelt og differentieret; eksempelvis skal både projekt- og udviklingsarbejde, observation, rotation og udførelse af konkrete arbejdsopgaver i virksomheden kunne indgå i praktikken Bemærkninger til Lov nr. 207 af 31. marts 2008 Skolepraktik er ikke en mulighed for studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. I de følgende afsnit beskrives kortfattet fem former for praktik: Arbejdspladspraktik, projektorienteret praktik, virtuel praktik, iværksætterpraktik og international praktik. Det er muligt at kombinere praktikformerne. Eksempelvis kan arbejdspladspraktik kombineres og suppleres med virtuel praktik. Flere af praktikformerne er beskrevet med et aftagerperspektiv i PIST-rapporten 1. 1 PIST: Praktikforløb for Internationale Studerende (2009). Forum for Business Education. 9

10 Det mest almindelige og det mest kendte praktikforløb er arbejdspladspraktikken. Denne praktikform er kendetegnet ved, at den studerende i en bestemt periode opholder sig i en offentlig eller privat virksomhed og indgår i praktikvirksomhedens daglige arbejde. Arbejdspladspraktik International praktik Praktikpladspraktik Praktik Projektorienteret praktik Det mest almindelige og det mest kendte praktikforløb er arbejdspladspraktikken. Denne praktikform er kendetegnet ved, at den studerende i en bestemt periode opholder sig i en offentlig eller privat virksomhed og indgår i praktikvirksomhedens daglige arbejde. Grundet arbejdspladspraktikkens udbredelse er det denne form for praktik, som udgør afsættet i praktikhåndbogen. Iværksætterpraktik Virtuel praktik 10

11 Projektorienteret praktik Den projektorienterede praktik udgør et praktikforløb, hvor den studerende samarbejder med en offentlig eller privat virksomhed om løsningen af en problemstilling, som virksomheden og den studerende definerer eksempelvis med afsæt i en projektbeskrivelse fra virksomheden. Projektet kan også tage form som et onlineprodukt, såsom udarbejdelse af en hjemmeside eller lignende. Der er ikke lagt op til, at den studerende nødvendigvis skal være fysisk til stede i virksomheden hver dag. Der kan være tale om kortere forløb på virksomheden suppleret med løbende møder, telefonisk kontakt og briefinger via . Afhængig af projektets størrelse kan man have et projektteam bestående af flere studerende fra samme uddannelse eller fra forskellige uddannelser, som i samarbejde udarbejder og gennemfører projektet. På den måde kan de studerende sparre med hinanden om løsningen af en konkret opgave, samtidig med at et tværfagligt team kan bidrage med flere vinkler på en given problemstilling. Det kan som opmærksomhedspunkt for den projektorienterede praktik bemærkes, at udbudsstedet skal tage stilling til: Med hvem praktikkontrakten indgås Hvordan det sikres, at de studerende får den fornødne sparring under praktikopholdet, så læringsmålene indfries. Delt praktik mellem to virksomheder Inden for de projektorienterede praktikforløb er det også en mulighed, at to praktikvirksomheder samarbejder om at oprette et praktikforløb for en eller flere studerende. Dette kan for eksempel være en idé, hvis én virksomhed kan levere en case, og en anden virksomhed kan levere en specifik knowhow. Det kan også være en offentlig og en privat virksomhed, der går sammen i et partnerskab. Her er det centralt, at snitfladerne mellem de to virksomheder klargøres, hvilket kan fastlægges i en praktikkontrakt (beskrives i afsnittet Før praktikken), så det er klart, hvilke ansvarsområder de to virksomheder hver især påtager sig over for de studerende. 11

12 Virtuel praktik giver mulighed for, at den studerende kan samarbejde med onlinevirksomheder samt udenlandske virksomheder i andre lande, for eksempel datterselskaber eller samarbejdspartnere, uden at den studerende skal rejse udenlands. Virtuel praktik Den virtuelle praktik er kendetegnet ved inddragelse af digitale medier som omdrejningspunktet for praktikken. Virtuel praktik giver mulighed for, at den studerende kan samarbejde med onlinevirksomheder samt udenlandske virksomheder i andre lande, for eksempel datterselskaber eller samarbejdspartnere, uden at den studerende skal rejse udenlands. Virtuel praktik giver ligeledes mulighed for, at den studerende kan samarbejde med virksomheder i Danmark, som geografisk ligger langt væk fra uddannelsesinstitutionen, eller med virksomheder, som ikke har fysisk plads til, at den studerende kan komme i praktik. Som ved projektorienteret praktik er der mulighed for, at der tilknyttes flere studerende til praktikken enten fra samme eller fra forskellige studieretninger, ligesom der er mulighed for, at flere virksomheder samarbejder om at stille praktikopgaven. Der eksisterer overordnet to tilgange til den virtuelle praktik: Den ene går ud på, at der etableres virtuelle læringsmiljøer eksempelvis i Second Life, eller der gøres brug af simula tionsprogrammer, hvor den studerende kan arbejde med forskellige cases og problemstillinger i forhold til at identificere, formulere, analysere og håndtere reelle problemstillinger fra praksis. For inspiration se eventuelt vinderen af e-læringsprisen Eksemplet bygger på virtuel sikkerhedsundervisning til tømrerlærlinge og er derfor ikke målrettet praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Eksemplet tjener ikke desto mindre til at anskueliggøre mulighederne i et virtuelt læringsmiljø. 12

13 Den anden tilgang er kendetegnet ved, at den studerende kommunikerer med praktikvirksomheden via og får sine opgaver tilsendt elektronisk, ved afholdelse af videokonferencer og lignende. Et eksempel på denne form for virtuel praktik kan være markedsanalyser for en virksomhed. For den studerende giver denne form for virtuel praktik eksempelvis træning i metoder og modeller til online projektstyring og udnyttelse af avancerede virtuelle kontaktformer, der bruges i arbejdslivet. Man kan sagtens kombinere de to tilgange. Det kan som opmærksomhedspunkt for den virtuelle praktik bemærkes, at udbudsstedet skal tage stilling til: Om læringsmålene kan indfries, og om den studerende får tilstrækkelig praksiserfaring ved, at der etableres virtuelle læringsmiljøer, eller om den virtuelle praktik skal indgå som supplement til andre praktikformer Hvor den studerende skal gennemføre praktikken. Nogle udbudssteder har i den forbindelse stillet lokaler til rådighed, mens de studerende andre steder har arbejdet hjemmefra. Nogle udbudssteder har benyttet sig af en såkaldt stempelordning, hvor de studerende udfører opgaverne på skolen og stempler sig ind og ud Om den studerende skal have en praktikvejleder fra en aftagervirksomhed eller fra udbudsstedet Med hvem praktikkontrakten skal indgås. Man kan eksempelvis vælge at lade den studerende indgå kontrakt direkte med en aftagervirksomhed eller med udbudsstedet, som så fungerer som mellemled mellem den studerende og virksomheden. 13

14 Iværksætterpraktik Målet med iværksætterpraktik er, at de studerende får iværksættererfaring og afprøvet innovative ideer. Generelt findes der to former for iværksætterpraktik: Den ene er, hvor den studerende kommer i praktik hos en nyopstartet virksomhed, som er i færd med at blive etableret. Nogle udbudssteder betragter imidlertid denne form for praktik som almindelig arbejdspladspraktik. Disse udbudssteder arbejder i stedet med en tilgang til iværksætterpraktik, hvor den studerende skal oprette sin egen virksomhed og herunder eksempelvis udarbejde en virksomhedsplan med analyse af konkurrenceforhold, en målgruppeanalyse, markedsføringsplaner og lignende. Den studerende skal i den forbindelse tilknyttes en mentor på en virksomhed, som fungerer som sparringspartner. Denne mentor kan samtidig fungere som praktikvejleder. 14

15 For iværksætterpraktikken kan det bemærkes, at udbudsstedet skal tage stilling til: Med hvem praktikkontrakten indgås Hvordan det sikres, at de studerende får den fornødne sparring under praktikopholdet, så læringsmålene indfries. Det er videre værd at bemærke, at den studerende skal kunne tage et stort ansvar for tilrettelæggelsen af et iværksætterpraktikophold. En god idé kan være at inddrage iværksætterhuse og væksthuse og indgå et formaliseret samarbejde om praktikken. International praktik Internationalisering af de videregående uddannelser har i de senere år fået stigende opmærksomhed. Ambitionen om at gennemføre dele af uddannelserne i udlandet er senest knæsat i hovedbekendtgørelsen og i Undervisningsministeriets internationaliseringsstrategi. Der findes flere måder, hvorpå de studerende kan komme i praktik i udlandet: 1. I forbindelse med partnerskabsaftaler, som udbudsstedet har indgået med en udenlandsk uddannelsesinstitution 2. Gennem kontakter til praktikvirksomheder, som udbudsstedet har oparbejdet, eller som udbudsstedet erhverver sig gennem danske såvel offentlige som private virksomheder 3. Den studerende finder selv en praktikvirksomhed eventuelt med bistand fra en international praktikkoordinator/et internationalt kontor. 15

16 Der er en række forhold som udbudsstedet bør være opmærksom på, hvis de studerende tager et praktikforløb i udlandet. Eksempelvis bør det afklares, hvor stor en rolle den studerendes sproglige formåen betyder for praktikforløbet, og om et sprogkursus eventuelt kan være en del af praktikopholdet. I tilfælde af at den studerende selv finder praktikvirksomheden, er der særlige udfordringer med kvalitetssikring af praktikken. Udbudsstederne får vanskeligere ved at sikre kvaliteten af praktikopholdene, herunder sammenhængen mellem teori og praksis. Derfor bliver kravene til kvalitetssikring mere udtalte end ved praktikforløb i Danmark, hvorfor det kan være en god idé at: Udbudsstedet foretager en vurdering af, om den enkelte studerende vil være i stand til at gennemføre en international praktik, da mulighederne for opbakning og støtte er mindre undervejs i praktikforløbet Udbudsstedet tager kontakt til praktikvejlederen i udlandet inden praktikkens start for at kvalitetssikre praktikvirksomheden Praktikkontrakten indgås via uddannelsens partnerskoler/ -universiteter eller som en skriftlig kontrakt mellem udbudsstedet, praktikvejlederen og den studerende forud for praktikken, for at der er klare forventninger til praktikkens indhold Den studerende under opholdet kan være tilknyttet en underviser hjemme i Danmark, som skal godkende læringsmålene. Praktikanten kan eventuelt udarbejde læringsmålene i samarbejde med praktikvejlederen på praktikvirksomheden Praktikvejlederen, praktikanten og underviseren i Danmark midt i forløbet holder et telefonmøde, hvor der følges op på, hvordan det går. Videre er det en god idé, at udbudsstedet løbende har kontakt til den studerende via , Skype, e-portfolio eller lignende Praktikken efter endt praktikophold evalueres ligesom ved praktikforløb i Danmark. 16

17 En fordel for danske virksomheder ved at tage udenlandske praktikanter kan være, hvis virksomheden eksempelvis ønsker at ekspandere til udlandet. En praktikant fra det pågældende land vil her kunne bidrage med kendskab til landet samt med sproglige kompetencer. Hvis den studerende tager i praktik inden for Europa, er der mulighed for at søge om et Erasmus-stipendium 3. For videre inspiration til praktikforløb i udlandet se: Hjemmeside med ideer og information til unge, der vil til udlandet for at studere, i praktik eller arbejde: udiverden.dk 4 International hjemmeside, der formidler praktikpladser: globalplacement.com 5 Hjemmeside, der formidler praktikpladser inden for EU: europlacement.com 6 Videre har Styrelsen for Internationale Uddannelser udgivet en håndbog om international praktik. En anden dimension af den internationale praktik er, når udenlandske studerende tager et praktikforløb i Danmark. En fordel for danske virksomheder ved at tage udenlandske praktikanter kan være, hvis virksomheden eksempelvis ønsker at ekspandere til udlandet. En praktikant fra det pågældende land vil her kunne bidrage med kendskab til landet samt med sproglige kompetencer. Se PIST-rapporten for eksempler på internationale studerendes praktik i Danmark: PIST: Praktikforløb for Internationale Studerende. 7 Som udbudssted kan der være visse udfordringer forbundet med at få de udenlandske studerende i praktik. De studerende kan selv have svært ved at finde en praktikplads grundet sproglige og kulturelle barrierer, og fordi de ikke har kontakter i Danmark. I særdeleshed kan det være problematisk, hvis de udenlandske studerende ikke taler godt engelsk, og selv om de gør dette, kan danske aftagere alligevel være forbeholdne. En idé fra praksis kan her være at få aftagerne til at tage to praktikanter: En dansk og en udenlandsk. Den danske praktikant vil således i et vist omfang kunne støtte sin udenlandske medstuderende og dermed aflaste praktikvirksomheden PIST: Praktikforløb for Internationale Studerende (2009). Forum for Business Education. 17

18 3 Praktikcyklussen Det resterende indhold i praktikhåndbogen er bygget op om en praktikcyklus. Praktikcyklussen er opdelt i tre faser, der i kronologisk rækkefølge beskriver praktikaktiviteter, som hvert enkelt udbudssted kan iværksætte, henholdsvis før, under og efter at de studerende er i praktik. Efter praktikken Før praktikken Under praktikken Beskrivelserne af de konkrete praktikaktiviteter inden for praktikcyklussens tre faser vil indeholde forskellige tilgange, eksempler og gode ideer, der gør det muligt at udvælge og lade sig inspirere af indholdet i praktikhåndbogen. Beskrivelserne vil også indeholde skabeloner, der gør det nemt og håndgribeligt at arbejde videre med udvalgte dele af praktikhåndbogen. 18

19 Et generelt godt råd er altid at planlægge i god tid, idet planlægning erfaringsmæssigt er nøglen til gode praktikforløb for både udbudsstedet, den studerende og aftageren. Før praktikken Mange opgaver vedrørende praktikken finder sted eller skal påbegyndes, før de studerende reelt skal i praktik. Nogle elementer skal forberedes i god tid, mens andre kan foregå umiddelbart før praktikken. Et generelt godt råd er altid at planlægge i god tid, idet planlægning erfaringsmæssigt er nøglen til gode praktikforløb for både udbudsstedet, den studerende og aftageren. Dette afsnit præsenterer i kronologisk rækkefølge, hvad det enkelte udbudssted kan gøre for at gribe arbejdet med praktikken an og dermed sikre den rette vekselvirkning mellem teori og praksis. Arbejdet før praktikken kan beskrives i følgende seks temaer: Samarbejde med aftagere Udbudsstedets rolle Praktikkontrakt Læringsmål Forberede de studerende Praktikmanual 19

20 1. Samarbejde med aftagere Et tæt og kontinuerligt samarbejde med aftagerne er godt af flere årsager. Dels sikrer det generelt uddannelsernes praksisnærhed, og dels er det fordelagtigt i forhold til praktikken for at skabe nye og fastholde eksisterende praktikaftaler. At dyrke og vedligeholde kontakten til praktikvirksomhederne optimerer chancerne for, at de bliver ved med at tage praktikanter, hvilket letter arbejdet med praktikken, da udbudsstedet således ikke skal starte forfra, hver gang et nyt hold studerende skal i praktik. Invitere aftagere til at deltage i uddannelsesudvalg og aftagerpaneler samt eventuelle seminarer, temadage, foredrag, præsentationer af bachelorprojekter eller lignende på uddannelsen Dyrke netværk med relevante virksomheder via Advisory Boards, business clubs, kontakt til brancheorganisationer/aftagerorganisationer mv. Tage på virksomhedsbesøg, bruge censorer, gæsteundervisere, mentorordninger og lignende fra praksis Gennemføre projektarbejde og oprette en idébank, hvor aftagere kan komme med problemer, de gerne vil have undersøgt Etablere vidensnetværk, partnerskaber, samarbejdsaftaler samt væksthuse og lignende Ved at lave praktikmatch, databanker med mulige praktiksteder mv. Ud over samarbejdet om selve praktikken er der mange måder at involvere aftagerne på. I boksen ses flere eksempler på samarbejdsformer. 20

21 vigtigt, at udbudsstederne præsenterer virksomhederne for det udbytte og den værdi, de kan få ved at tage en eller flere praktikanter. For at skabe et grundlag for samarbejdet mellem aftager og udbudssted gælder det først og fremmest om at give aftagerne kendskab til uddannelsen og til de kompetencer, som de studerende tilegner sig gennem uddannelsen. Dette er specielt en god idé for mindre og nyere uddannelser. I relation til praktikken er det videre vigtigt, at udbudsstederne præsenterer virksomhederne for det udbytte og den værdi, de kan få ved at tage en eller flere praktikanter. Kendskabet kan skabes ved at præsentere den specifikke uddannelse i en pjece. Pjecen kan dels give virksomhederne en idé om, hvilke typer af opgaver de studerende kan varetage under deres praktikophold, og derudover bredt set tjene til at markedsføre uddannelsen. For inspiration til indhold samt eksempler på pjecer se: Skabelon 1 I forhold til praktikken kan det være en god indgang til samarbejdet med aftagerne at afholde virksomhedsdage, hvis aftagerne bakker op om initiativet. Virksomhedsdage kan skabe rum for, at de studerende og aftagerne møder hinanden ansigt til ansigt. Aftagerne får her mulighed for at præsentere sig over for de studerende, og dermed potentielt at tiltrække de mest kvalificerede og engagerede praktikanter. De studerende får indsigt i deres praktikmuligheder og i, hvad aftagerne efterspørger, hvilket kan hjælpe til at afklare de studerendes valg af praktikvirksomhed og på sigt deres jobpræferencer. Fordelen ved virksomhedsdagene er, at mødet mellem de studerende og aftagerne kan anvendes som en direkte vej til at tilvejebringe praktikaftaler. Se eksempler på, hvordan virksomhedsdage kan udformes: Skabelon 2 Også efter at praktikaftalen er kommet på plads, er det en god idé at fastholde kontakten til aftagerne. Dette kan eksempelvis gøres gennem afholdelse af et praktikseminar for praktikvejlederne i praktikvirksomhederne. På seminaret kan udbudsstedet blandt andet præcisere, hvad der forventes af praktikvirksomheden i forhold til specifikke regler og retningslinjer for praktikken, hvordan man håndterer eventuelle problemer, der kan opstå undervejs, samt give praktikvejlederne pædagogiske redskaber til vejledningssituationer mv. Seminarerne kan dermed sikre, at nye praktikvejledere får den fornødne viden, og at mere erfarne praktikvejledere holdes opdateret. Blandt de mere erfarne praktikvejledere kan der videre inviteres oplægsholdere, der kan dele ud af deres gode erfaringer. For skabelon til invitation til en seminardag se: Skabelon 3 21

22 22 For inspiration til samarbejdet med aftagere se eventuelt rapporten Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

23 Det er eksempelvis godt at benytte en praktikkoordinator, der som hovedopgave arbejder med praktik. Dette sikrer en fast forankring og en professionalisering af udbudsstedets tilgang til og arbejde med praktik. 2. Udbudsstedets rolle Erfaringer viser, at et systematisk arbejde med praktikken både kan skabe afklaring for aftagere og for studerende, hvilket optimerer udbyttet af praktikken for alle parter. Det er eksempelvis godt at benytte en praktikkoordinator, der som hovedopgave arbejder med praktik. Dette sikrer en fast forankring og en professionalisering af udbudsstedets tilgang til og arbejde med praktik. For at adskille de forskellige roller og opgaver relateret til praktikken kan man med fordel arbejde med følgende opdeling: Opgavevejleder: Coach og faglig vejleder for de studerende. Opgavevejlederen har kontakt til de studerende under deres praktikophold, bidrager til opstilling og godkendelse af læringsmål samt står for eksaminationen af praktikanten Eksaminator/censor: Bedømmer praktikopgaver sammen med opgavevejlederen og godkender eller ikke-godkender de studerendes praktikophold. Praktikkoordinator: De studerendes, virksomhedernes og praktikvirksomhedernes kontaktperson. Praktikkoordinatoren står for at tilvejebringe praktikaftaler/ praktikpladser, godkende praktikaftaler/praktikkontrakter, godkende praktikvirksomheder samt for informationsarbejde til praktikvirksomheder og aftagere 23

24 Opgaverne kan i princippet være anderledes fordelt, og/eller rollerne kan være fordelt på flere forskellige personer. Uanset tilgangen er det afgørende, at roller og arbejdsopgaver er fastlagt og defineret inden praktikstart, således at der ikke hersker tvivl eksempelvis om, hvem de studerende eller praktikvirksomhederne skal kontakte under selve praktikforløbet. Det er i forlængelse heraf en væsentlig del af udbudsstedets rolle at kvalitetssikre vilkårene for praktikken, før praktikken reelt gennemføres. En sådan kvalitetssikring kan finde sted, ved at praktikkoordinatoren forventningsafstemmer forholdene i forbindelse med praktikken med praktikvirksomheden/praktikvejlederen via et besøg på praktikvirksomheden. Dette kan være med til at optimere mulighederne for det bedst mulige praktikforløb og for at forebygge mulige problemer og konflikter. Elementerne i en forventningsafstemning kan for eksempel udgøres af elementer sammenfattet i boksen på denne side. En præsentation af henholdsvis praktikvejledere, praktiksted og udbudssted/praktikkoordinator og eventuelt projektvejleder En drøftelse af formalia som arbejdstid, ferie, eventuelle studiemæssige aktiviteter under praktikken herunder krav og udformning af praktikrapport eller lignende En orientering om kontaktmuligheder under praktikopholdet En dialog om de studerendes arbejdsopgaver under praktikken og om relevansen af opgaverne for studiet herunder arbejdsopgavernes relevans for læringsmålene (se punkt 4 for tema om læringsmål) En orientering om evaluering af praktikken undervejs og til slut. Et møde mellem praktikvirksomheden/ praktikvejlederen og udbudsstedet/ praktikkoordinatoren kan potentielt træde i stedet for et praktikseminar som beskrevet i samarbejdet med aftagerne (tema 1). 24

25 3. Praktikkontrakten En praktikkontrakt udgør en individuel kontrakt mellem praktikanten og praktikvirksomheden vedrørende forholdene for praktikopholdet. Kontrakten kan udformes forskelligt fra uddannelse til uddannelse, da nogle uddannelser eksempelvis har fastlagt betingelserne gennem rammeaftaler og nationale studieordninger. Det er ikke et lovkrav at udforme praktikkontrakter, men kontrakten udgør et godt grundlag for at fastlægge praktikantens arbejdsopgaver, målet med praktikken og lignende, såfremt disse ikke er fastlagt andetsteds. Kontrakten bør fastlægge retningslinjer, så den studerende og praktikvirksomheden har et fælles, oplyst og gennemsigtigt afsæt at arbejde ud fra. Praktikkontrakten forpligter praktikvirksomhederne til at gøre det, der fastlægges i kontrakten. På denne vis kan udbudsstedet være med til at sikre, at de opgaver, som praktikanten stilles, er i overensstemmelse med uddannelsens formål. En praktikkontrakt kan bestå af følgende elementer: Praktiske oplysninger som navn og adresse på henholdsvis vejlederen og praktikanten samt praktikvirksomhedens adresse, praktikkens start- og sluttidspunkt, arbejdstid, ferie samt eventuelle lønforhold (det bemærkes, at lønnet praktik er reguleret af overenskomster) Beskrivelser af praktikkens indholdsmæssige forhold som den studerendes læringsmål, arbejdsopgaver under praktikopholdet og hvilken teori, der søges inddraget under praktikopholdet. På denne vis udgør kontrakten et væsentligt element til opfølgning på de studerendes indholdsmæssige udbytte af praktikopholdet (i tema 4 beskrives læringsmålene) Muligheder for vejledning og coaching, som skal være gældende under de studerendes praktikophold. For skabelon til udarbejdelse af praktikkontrakt se: Skabelon 4 25

26 Som følge af de nye lovkrav skal der i studieordningen fastsættes læringsmål for praktikken. Læringsmålene skal afprøves ved en selvstændig prøve efter afslutningen af det samlede praktikforløb. 4. Læringsmål Som følge af de nye lovkrav skal der i studieordningen fastsættes læringsmål for praktikken. Læringsmålene skal afprøves ved en selvstændig prøve efter afslutningen af det samlede praktikforløb. Læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt. Bilag 1, pkt. 2, og bilag 2, pkt. 2, i akkrediteringsbekendtgørelsen. 26

27 Målene for læringsudbyttet skal formuleres i henhold til kvalifikationsrammens tre overordnede kategorier: viden, færdigheder og kompetencer. Kvalifikationsrammen udgør en samlet, systematisk og niveaudelt beskrivelse af de kvalifikationer, der skal erhverves inden for et givent uddannelsesniveau. Undervisningsministeriet definerer begreberne viden, færdigheder og kompetencer på følgende måde: Kvalifikationer Viden Omfatter både viden om et givent emne og forståelse det vil sige, om man kan sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både praktisk og teoretisk. Færdigheder Er det, som man kan gøre eller udføre. Det kan både være praktiske, kognitive, kreative og kommunikative færdigheder. Kompetencer Er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. 27

28 Ud over de generelle læringsmål i studieordningen, der typisk henviser til læringsmål for uddannelsen som helhed, kan man arbejde med at opstille individuelle læringsmål. De individuelle læringsmål kan med fordel tage afsæt i læringsmålene i studieordningen, men hvor disse vinkles og målrettes i forhold til den enkelte praktikants interesser, den konkrete praktikvirksomhed samt praktikantens arbejdsopgaver. Den studerendes faglige/personlige mål Fælles målformulering I opstillingen af de individuelle læringsmål samarbejder de studerende som regel med praktikvirksomheden og med opgavevejlederen om at definere og beskrive målene med praktikken. Således bør de individuelle læringsmål fastlægges gennem en fælles målformulering, der tager afsæt i både den studerendes ønsker for praktikken, udbudsstedets krav til læringsudbyttet og praktikvirksomhedens ønsker til praktikantens arbejdsopgaver. De individuelle læringsmål kan derefter nedfældes i en praktikkontrakt eller en uddannelsesplan, så de bidrager til at sikre et ordentligt udbytte af praktikken. Uddannelsens bekendtgørelse/ studieordning Praktikstedets uddannelsesplan/ ønsker til arbejdsopgaver Kilde: Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Undervisningsministeriet

29 Konkret kan udformningen af de individuelle læringsmål ske, ved at de studerende efter en indledende vejledning på udbudsstedet arbejder med at opstille deres egne læringsmål, som de præsenterer for henholdsvis praktikvirksomheden og opgavevejlederen, der skal godkende målene. Det er således opgavevejlederen på uddannelsen, der skal sikre, at de individuelle læringsmål harmonerer med uddannelsens mere generelle mål, og det er praktikvirksomhedens opgave at sikre, at målene er realiserbare under praktikopholdet. For inspiration til opstilling af konkrete og individuelle læringsmål se: Skabelon 5 For inspiration til processen med at opstille individuelle læringsmål se: Skabelon 6 29

30 5. At forberede de studerende forud for praktikken Såfremt de studerende selv skal søge praktikpladser, bør udbudsstederne løfte den væsentlige opgave, der ligger i at forberede de studerende forud for praktikken. De studerende skal klædes på til at komme i kontakt med potentielle praktikvirksomheder og til at gribe ansøgningsprocessen an. Metoderne til at understøtte de studerende i at søge en praktikplads er mange. Oprettelse af databaser, som de studerende kan søge praktikpladser i, og/eller optegnelser, hvor man kan se, hvor studerende på ens uddannelse tidligere har været i praktik, er en god hjælp for de praktiksøgende studerende. Ligeledes er erfaringer og praktikhistorier fra tidligere praktikanter gode at inddrage. Det kan eksempelvis være via oplæg fra tidligere praktikanter eller ved inddragelse af opgaver, logbøger og/eller evalueringer med refleksioner over praktikopholdet. På visse uddannelser kan det videre være en god idé, at de studerende understøttes i at lave deres CV som e-portfolio, så aftagervirksomhederne kan få indblik i de studerendes løsninger af opgaver mv. Tiltag som praktiksøgningskurser, individuelle samtaler med de studerende en slags jobcoaching og de nævnte virksomhedsdage udgør også aktiviteter, som kan hjælpe de studerende et skridt nærmere deres fremtidige praktikplads. For eksempel på, hvornår og hvordan et ansøgningskursus kan afholdes se: Skabelon 7. Til disse aktiviteter vil der ofte knytte sig en form for karrierevejledning, hvorfor det er fordelagtigt med et vist branchekendskab. Såfremt det er nødvendigt, kan der derfor inddrages undervisere og gæsteundervisere til at videreformidle deres kendskab og kontakter til praksis. 30

31 Det anbefales, at den ansvarlige for praktikken på udbudsstedet afsætter god tid til vejledning og understøttelse af ansøgningsprocessen. Det kan eksempelvis være i forhold til at læse de studerendes ansøgninger igennem og give feedback samt hjælpe de studerende med at tænke nyt og bredere i forhold til, hvor de kan komme i praktik. Videre kan kravene til praktikopholdet og til de vurderingskriterier, der ligger til grund for bedømmelsen af praktikopholdet, præsenteres på et informationsmøde, som udbudsstedet afholder for de studerende. En sådan præsentation vil kunne mindske de studerendes tvivl og spørgsmål, og den kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Er der krav om løbende refleksion gennem praktikken i form af dagbøger, e-portfolio eller lignende? Er der krav om/opfordring til fremmøde på udbudsstedet under praktikopholdet? Hvilket produkt hviler bedømmelsen af praktikken på? En opgave, et løsningsforslag til virksomheden, et refleksionspapir over læringsprocessen under opholdet, en synopsis, en portfolio over læringsprocessen eller noget andet? 31

32 Flere steder er der gode erfaringer med at præsentere de studerende for uddannelsens krav til praktikken helt i starten af deres uddannelsesforløb for så tidligt som muligt at gøre dem bevidste om, hvad de har i vente. Hvad er de formmæssige krav: Antal sider, litteraturliste, afleveringsfrist? Er der krav vedrørende inddragelse af teori, i så fald hvilke? Skal produktet baseres på indsamling af empiri? Skal der være en mundtlig fremlæggelse af produktet? I så fald, er praktikvirksomheden inviteret? Hvornår ligger eksamensperioden? Flere steder er der gode erfaringer med at præsentere de studerende for uddannelsens krav til praktikken helt i starten af deres uddannelsesforløb for så tidligt som muligt at gøre dem bevidste om, hvad de har i vente. Desuden kan en forventningssamtale mellem den studerende eventuelt i følgeskab med praktikkoordinator eller opgavevejleder og praktikvirksomhed forud for praktikstart være med til at sikre det optimale udbytte af praktikken. 6. Praktikmanual En praktikmanual er et informationshæfte/opslagsværk om praktik målrettet de studerende, der skal i praktik. Manualen udgør dermed et konkret værktøj til at understøtte de studerende. Praktikmanualen udarbejdes af udbudsstedet. Heri vil de studerende kunne finde svar på typiske spørgsmål om praktikken, hvilket kan skabe tryghed og afklaring. For udbudsstederne udgør praktikmanualen en god måde, hvorpå der kan skabes systematik for arbejdet med praktik, idet alle relevante informationer indtænkes i ét hæfte. Gennem et sådant kvalitetsarbejde signalerer uddannelsen både professionalisme og ambitionsniveau. 32

33 Formen på manualen kan tage sig forskelligt ud, både hvad angår længde, layout og indhold. Ud over de studerende kan den også være målrettet praktikvirksomhederne. For en kondenseret indholdsfortegnelse og forskellige eksempler på konkrete praktikmanualer se: Skabelon 8 Det er muligt at udforme praktikmanualen på anden vis end som et skriftligt produkt. Eksempelvis kan den suppleres og/eller erstattes med mundtlige oplæg af praktikkoordinatoren, opgavevejlederen og studerende, der har været i praktik. 33

34 7 Kvalitetssikring og løbende dialog Under praktikken Under praktikken opholder de studerende sig som oftest på praktikvirksomhederne. Det betyder, at udbudsstedernes arbejde med praktikken i denne fase primært omhandler kvalitetssikring. Kvalitetssikring af praktikken kan finde sted gennem løbende kontakt og dialog til såvel den studerende som til praktikvirksomheden for at sikre så tilfredsstillende og udbytterige praktikforløb som muligt. 7. Kvalitetssikring og løbende dialog Akkrediteringsbekendtgørelsen fastsætter krav til de enkelte udbudssteder om, at praktikken løbende skal kvalitetssikres: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, for eksempel gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Bilag 4, pkt. 10, i akkrediteringsbekendtgørelsen. 34

35 En løbende dialog under praktikopholdene giver udbudsstedet mulighed for at komme eventuelle konflikter samt utilfredsstillende praktikophold i forkøbet. En løbende dialog under praktikopholdene giver udbudsstedet mulighed for at komme eventuelle konflikter samt utilfredsstillende praktikophold i forkøbet. Dette fordi dialogen kan give udbudsstederne mulighed for at afhjælpe situationen, inden det er for sent, og praktikken afsluttes med skuffede praktikvirksomheder og praktikanter. Den løbende dialog kan videre være med til at sikre sammenhængen mellem teori og praksis. Såfremt kvalitetssikringen peger på, at læringsmålene ikke opfyldes, kan praktikkoordinatoren på udbudsstedet eksempelvis foretage et virksomhedsbesøg for at mødes med praktikanten og praktikvirksomheden og bidrage til at finde mulige løsninger på situationen. Konkret kan dialogen finde sted på mange forskellige måder virksomhedsbesøg er én mulighed, men -korrespondancer, telefonisk kontakt, indkaldelse af de studerende til studiedage og/eller fyraftensforelæsninger mv. kan også fungere godt. En midtvejsevaluering udgør et effektivt redskab til kvalitetssikring undervejs i praktikken. Afhængig af praktikkens længde, herunder antallet af praktikperioder, kan omfanget, formen og tidspunktet for midtvejsevalueringen variere. Evalueringen kan enten være mundtlig eller skriftlig eller udgøre en kombination, således at der laves en skriftlig evaluering med en efterfølgende mundtlig dialog om besvarelserne. For eksempler på spørgsmål til midtvejsevalueringen se: Skabelon 9. Det er ikke et lovkrav at gennemføre midtvejsevalueringer, men det vil generelt være en god idé. Erfaringsmæssigt fungerer det godt at give de studerende mulighed for erfaringsopsamling og erfaringsudveksling undervejs i praktikken via brug af eksempelvis logbøger, e-portfolio eller lignende dokumentation. Formålet er at motivere praktikanten til at reflektere over egen læring samt til at kvalificere læringsprocesserne og dermed øge sammenhængen mellem teori og praksis. For eksempler på forskellige former for brug af e- portfolio som understøttende redskab under praktikken se: Skabelon 10. I forlængelse heraf anbefales det at skabe rum for dialog mellem praktikanterne enten elektronisk eller ved et fysisk møde. Dette for at de kan dele og drøfte deres oplevelser og potentielle udfordringer, da de typisk står i de samme situationer eller kan relatere til dem. 35

36 Efter praktikken Efter praktikken skal de studerendes praktikophold bedømmes. Videre skal der samles op, og eventuelle erfaringer skal viderebringes til de næste praktikforløb. En god afslutning på praktikken indebærer også, at der bygges videre på kontakten til aftagerne og til de kommende dimittender. Arbejdet efter praktikken kan beskrives i følgende tre temaer: Vurdering af læringsudbyttet Erfaringsopsamling Fortsat kontakt til aftagere og dimittender 36

37 En erfaringsopsamling efter praktikken er vigtig for det videre arbejde med praktik. Opsamlingen giver mulighed for at videreføre nye gode erfaringer, rette op på eventuelle uhensigtsmæssigheder og yderligere at tilpasse tilgangen til praktikken, så den stemmer overens med både aftagernes og de studerendes behov og ønsker. 8. Vurdering af læringsudbyttet Læringsudbyttet af praktikken skal bedømmes ved en selvstændig prøve, der skal belyse, om de studerende har opnået de opstillede læringsmål. Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Bilag 4, pkt. 16, i akkrediteringsbekendtgørelsen. De specifikke vurderingskriterier for bedømmelsen af praktikopholdet det være sig ét længere praktikforløb eller flere korte varierer i forhold til den valgte prøveform og indholdskravene til slutproduktet på praktikken. Typisk vil prøven bliver vurderet som bestået/ ikke bestået. Konkret kan den tage form som eksempelvis: En opgave/rapport eventuelt med teori, empiri og/eller refleksioner over praktikken Et mundtligt forsvar, en præsentation og/eller drøftelse Både opgave og mundtlig præsentation Logbog, portfolio eller lignende. Prøven bør afdække, om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbyttet. Praktikken vil i mange tilfælde også udgøre grundlaget for den studerendes afsluttende eksamensprojekt. 9. Erfaringsopsamling efter praktikken En erfaringsopsamling efter praktikken er vigtig for det videre arbejde med praktik. Opsamlingen giver mulighed for at videreføre nye gode erfaringer, rette op på eventuelle uhensigtsmæssigheder og yderligere at tilpasse tilgangen til praktikken, så den stemmer overens med både aftagernes og de studerendes behov og ønsker. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, for eksempel gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Bilag 3, pkt. 10, i akkrediteringsbekendtgørelsen. 37

38 38 Som nævnt under afsnittet om kvalitetssikring og den løbende dialog (tema 7) skal udbudsstedet dokumentere, at praktikken fungerer tilfredsstillende. Dette skal blandt andet ske gennem evaluering af praktikken, der kan tage form som en slutevaluering, efter at praktikken er afholdt. Ligesom midtvejsevalueringen kan slutevalueringen antage forskellige former, alt efter om den udarbejdes mundtligt, skriftligt eller som en kombination. Uanset tilgangen til slutevalueringen kan den baseres på de samme spørgsmål og tematikker. For inspiration til evalueringsspørgsmål til både praktikvirksomhederne og praktikanterne se: Skabelon 11.

39 I relation til praktikvirksomhederne må fastholdelse af kontakten ses som en del af det bredere samarbejde, der foregår mellem udbudsstedet og aftagerne. Fastholdelse af kontakten kan således bygge på en lang række tiltag og arrangementer, som udbudsstedet afholder. Som del af praktikanternes evaluering er det en god idé at få dem til at udarbejde en lille beskrivelse af deres praktikforløb herunder deres erfaringer, oplevelser, udfordringer og refleksioner som kan bruges til at forberede de kommende praktikanter og give dem et billede af, hvad det vil sige at være i praktik. For at sikre koblingen mellem teori og praksis er det relevant at inddrage de studerendes erfaringer fra praktikken i det efterfølgende uddannelsesforløb. Det er afgørende for anvendelsen af slutevalueringen, at der bliver fulgt op på besvarelserne, da disse udgør fundamentet for opdatering, tilpasning og optimering af praktikprocesserne, inden de næste studerende skal i praktik. Det er centralt at følge op på eventuelt mindre vellykkede praktikforløb dels for at sikre praktikvirksomhedernes kvalitet og dels for at fastholde kontakten til velegnede praktikvirksomheder, der måtte have mødt udfordringer undervejs i processen. Dette for at fastholde kontakten og danne grobund for gode og udbytterige praktikforløb i fremtiden. 10. Fastholdelse af kontakt til aftagere og dimittender Mange af de studerende mangler måske kun deres afsluttende opgave, efter at de har været i praktik. Derfor er det værd at tænke på, hvordan man kan fastholde kontakten til de kommende dimittender. Fordelen ved at bevare kontakten til dimittenderne er, at de har et bredt kendskab til uddannelsen og forholdene i forbindelse med praktikken og derfor vil kunne udgøre gode fremtidige praktikvejledere og bredere set gode kontakter i praksis. En god måde til at bevare kontakten på kan være gennem Facebook eller andre lignende virtuelle netværk. Der kan oprettes grupperum for alle dimittender, og udbudsstedet kan løbende invitere nye dimittender til rummet. Her kan der annonceres vigtige begivenheder såsom virksomhedsdage på udbudsstedet, relevante foredrag eller lignende. I relation til praktikvirksomhederne må fastholdelse af kontakten ses som en del af det bredere samarbejde, der foregår mellem udbudsstedet og aftagerne. Fastholdelse af kontakten kan således bygge på en lang række tiltag og arrangementer, som udbudsstedet afholder. Eksempler på arrangementer og tiltag er beskrevet under samarbejdet med aftagerne forud for praktikken (tema 1). 39

40 Bilag 1 Relevante love og bekendtgørelser Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Lov nr. 207 af 31. marts 2008). Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Bekendtgørelse nr. 636 af 29. juni Hovedbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. (Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 Akkrediteringsbekendtgørelsen). Bemærkninger til Lov nr. 207 af 31. marts 2008.»» Særligt relevant: Afsnit om baggrunden for indføring af obligatorisk praktik. 40

41 Undervisningsministeriets håndbogsserie I denne serie udsender Undervisningsministeriet publikationer med baggrundsorientering om lovgivningen, uddannelser og enkelte fag samt vejledninger om god praksis mv. Håndbøgerne er rettede mod uddannelsernes drift. 2010: Nr : Nr : Nr : Nr : Nr : Nr : Nr : Fælles Mål i skolens hverdag hvordan? 2. udgave (internetpublikation) (grundskolen) Manual om tilsyn med specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder ( ) (Grundskolen) Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse ( ) (Erhvervsfaglige uddannelser) Fælles Mål 2009 Faghæfte 47 Elevernes alsidige udvikling (internetpublikation) (Grundskolen) Fælles Mål 2009 Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen (internetpublikation) (Grundskolen) Skolepraktik i erhvervsuddannelserne. Håndbog om skolepraktikordningen og skolepraktikelevers retsstilling. 3. udgave ( ) (Erhvervsfaglige uddannelser) Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser (internetpublikation) (Videregående uddannelser) 2009: Nr : Nr : Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar ( ) (Videregående uddannelser) Erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne råd og vink (internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) 41

42 Nr : Fælles Mål 2009-faghæfter (internetpublikationer) (Grundskolen) Nr. 47 og : Planlagt, men ikke udkommet Nr : Tvistighedsnævnets og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheders årsberetning 2008 ( ) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr : Sikkerhed og kriseberedskab råd og vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner (internetpublikation) (Skoler og uddannelsesinstitutioner) 2008: Nr : Nr : Nr : Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU vurdering og anerkendelse af realkompetencer inden for arbejdsmarkedsuddannelserne ( ) (Arbejdsmarkedsuddannelser) Erhvervsøkonomi i erhvervsuddannelserne råd og vink (internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse en håndbog ( ) (Voksen- og efteruddannelser) Nr : Tvistighedsnævnets årsberetning 2007 ( ) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr : Censor ved faglige prøver i erhvervsuddannelserne (internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) Nr : Realkompetence parat til GVU-start på SOSU ( ) (Erhvervsfaglige uddannelser) Visse af de trykte publikationer som i oversigten er forsynet med et ISBNnummer kan mod betaling af et ekspeditionsgebyr rekvireres hos Nordisk Bog Center eller hos boghandlere. Andre publikationer kan købes samme sted. For priser se: Internetpublikationer og onlineversioner af trykte publikationer kan til eget brug frit downloades fra 42

43 43

44 Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Håndbogen informerer og vejleder udbudsstederne om de nye regler for praktik. Håndbogen indeholder inspiration og gode ideer til at arbejde systematisk og professionelt med praktikkens indhold. I onlineversionen på er der adgang til en række skabeloner og eksempler, som udbudsstederne frit kan arbejde videre med. 44