Forord... 4 Skywalks Eksistensgrundlag Skywalks trosgrundlag... 7 Cellegruppernes formål... 10
|
|
|
- Aage Bundgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 cellehåndbog indholdsfortegnelse Forord... 4 Skywalks Eksistensgrundlag... 5 Skywalks trosgrundlag... 7 Cellegruppernes formål Cellegruppelederen Cellegruppeaftenerne Facilitering Gode spørgsmål Den åbne stol At bygge relationer Ti gode råd Træn nye ledere Cellegruppesplit Livet uden for Cellegruppen Andet Huddle Selvudvikling Tjen din by Krisehåndtering Personlighedstyper Afsluttende ord
3 #letsfinishthemission 3
4 cellehåndbog forord Eftersom du sidder med denne håndbog er det formentlig fordi, du har takket ja til at være celleleder i Skywalk. På vegne af hele ungdomsledelsen vil vi gerne sige tusind tak for det. Du er med til at gøre en stor forskel for Guds rige, hans lokale kirke og de personer som Gud sætter dig som hyrde for. Gud gør store ting i Skywalk, og specielt i gennem vores cellegrupper, som han har brugt på en mægtig måde. Her har unge fundet en ny familie, et nyt håb, er kommet til tro og jeg er ikke i tvivl om, at der er endnu større ting i vente. Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er tilfældigt, at du er blevet celleleder. Det er Gud som har kaldet dig til denne opgave, og derfor skal du også hvile i troen på, at han vil udruste dig med lige præcis det du har brug for, så du kan gøre hans opgave i den cellegruppe, som han har sat dig i. Derfor skal du også tage din opgave og tjeneste seriøst (Kol 4.17). Det skal du, både fordi det er det, Gud befaler dig til, men også fordi du har et ansvar over for de mennesker, du leder og som er afhængig af dig og din ledelse. Så giv din bedste indsats som Guds barn og tjener i hans rige. Min bøn er, at denne håndbog må være med til at sætte dig ind i rollen som celleleder og forventningerne til dig, samtidig med at den vil udruste dig til at blive en endnu bedre og mere effektiv cellegruppeleder. Igen tusind tak fordi du har valgt at tjene Jesus som celleleder! Let s finish the mission. Jesper Jeppesen Ungdomspræst, Skywalk 4
5 #letsfinishthemission Skywalk Eksistensgrundlag En cellegruppe under Skywalk, er også omfattet af Skywalks eksistensgrundlag. Missionen fortæller hvorfor Skywalk eksisterer, visionen fortæller, hvad det er vi ønsker at se i fremtiden, og værdierne fortæller, hvad der er vigtigt for os. Dit ansvar som celleleder er at sørge for, at din cellegruppe som du har ansvar for, arbejder hen i mod denne mission og vision og at din cellegruppe kommer til at være karakteriseret af vores værdier. Mission Vision Skywalk eksisterer for at nå unge mennesker med Guds kærlighed, at connecte dem med andre kristne, at hjælpe dem til at vokse i deres tro, at udfordre dem til at finde deres tjeneste og ære Gud med deres liv. Vi drømmer om Skywalk så stor og influerende at vores by kommer til tro. 5
6 cellehåndbog værdier Lokal Mission I Skywalk stræber vi helhjertet på at nå vores by med evangeliet. Mennesker betyder alt for Gud, og betyder derfor alt for os. Den lokale mission bygger vi primært gennem relationer. Indflydelse I Skywalk ønsker vi, at Gud skal have indflydelse på alle områder af vores liv, og at vi som ungdomskirke har indflydelse på den by vi er i, og de mennesker som er omkring os, så deres liv bliver forvandlet. Excellence I Skywalk opretholder vi altid den højeste standard af tjeneste, der bringer ære til Gud. Vi gør intet halvt, og stræber altid efter at yde vores bedste i det vi gør. Åbenhed I Skywalk betyder mennesker alt for os, og derfor tager vi mod alle med åbne arme, uanset deres baggrund, status, holdning, og lignende. Skywalk er er sted, hvor der er plads til alle. Tjeneste I Skywalk sætter vi fokus på, at den enkelte er med til at tjene og til at bygge Guds rige. Derfor udfordrer vi altid den enkelte til at bruge sine gaver til at tjene i kirken. 6
7 #letsfinishthemission Skywalks trosgrundlag Evangeliet Evangeliet er den gode nyhed om Jesus Kristus, Guds søn, den retfærdige, som døde for menneskets synder og som opstod fra de døde, evigt triumferende over sine fjender, så at enhver som tror på ham, ikke skal gå fortabt, men have evigt liv og evig glæde. Bibelen Vi bekræfter den Guddommelige inspiration, sandhed og autoritet af både det gamle og det nye testamente, i dens helhed er Guds ord, fejlfri i dens oprindelige manuskript, og den eneste autoritet i tro og praksis. Den eneste sande Gud Fader, Søn og Helligånd Gud er den selvåbenbarede skaber, opretholder og hersker af universet. Gud er evig, selveksisterende og uforanderlig i hans kærlighed, godhed, retfærdighed, visdom, hellighed og trofast i hans løfter. Der er kun én sand Gud, evigt eksisterende i tre forskellige personer Faderen, Sønnen og Helligånden og de er alle tre fuldt ud Gud. Mennesket Mennesket har en ubeskrivelig værdi og værdighed, fordi de er skabt i Guds billede til at elske, kende og tjene ham, men mennesket valgte at være ulydige imod Gud og blev derfor fjende af sin skaber og kom under Guds fordømmelse. På grund af syndefaldet er vi alle født med en syndig natur og uden spirituelt liv. Derfor er mennesket pga. sin synd fortabt og uden evne til at frelse sig selv. Dette er vores tilstand uden for Kristus. 7
8 cellehåndbog Jesus Kristus Han var, og er den anden person i treenigheden, nu og for evigt helt Gud og helt menneske. Han blev født af Jomfru Maria, levede et perfekt liv, døde på korset for menneskets skyld og tog vores synd, på tredjedagen oprejst fra de døde og steg op til himlen, han regerer nu over universet og vil personligt komme tilbage for at dømme og gøre alting nyt. Kristus forsonende død Faderen sendte sin søn for at fri os fra syndens herredømme og Satans magt, og for at gøre os til Guds børn og venner. Jesus betalte den straf, der skulle have ramt os, ved at gå i vores sted på korset, derved tilfredsstillede han Guds vrede og gjorde det muligt at få Kristi retfærdighed og tilgivelse for ens synder, ved blot at sætte sin tro på Jesus. Det giver os et genoprettet forhold til Gud som bringer tilgivelse, fred, accept, tilgang til Gud og vi bliver samtidig adopteret ind i Guds familie. Alt dette bliver tilgængeligt ved blot at sætte sin tro og tillid til Jesus. Helligånden Helligånden er sammen med Faderen og Sønnen værdig til vores tilbedelse og er sand Gud, som overbeviser verdenen om dom, synd og retfærdighed. Han forener os, gennem vores nye fødsel, med Kristus, som er i alle troende og gør os en del af Kristi opstandne liv, som altid peger os hen på Jesus. Et liv med ham producerer frugt i vores liv og udruster til tjeneste i verdenen. Helligånden frier os fra syndens slaveri. Kirken Kirken er det universelle legeme af Kristus, som består af alle sande troende, hvor Jesus er hovedet. Hver lokal kirke er et synligt udtryk af dette legeme. Som et fællesskab af troende, er kirken kaldet til at tilbede Gud, vokse i discipelskab, tjene på Guds legeme, elske hinanden og forkynde evangeliet om Jesus, både lokalt og helt til verdens ende. 8
9 #letsfinishthemission Verdensmissionen for kirken Faderen sendte sin søn, som sender sin kirke ud i verdenen for at færdiggøre hans mission. Jesus har befalet alle troende at proklamere evangeliet til hele verden og gøre disciple af alle folkeslag. Kirken er i centrum af Guds kosmiske formål og er hans udvalgte middel til at færdiggøre hans mission på jorden. Kristent socialt ansvar Evangelisation og mission er vores primære opgave og hovedfokus, fordi vi ønsker at alle mennesker skal høre om Jesus Kristus og komme til tro på ham som deres herre og frelser. Dog proklamerede Jesus ikke kun Guds riges komme, han demonstrerede det også med barmhjertighedsgerninger og kraft. Vi er kaldet til at efterligne Jesus i ord og gerninger. I en ånd af ydmyghed, skal vi prædike og lære, betjene de syge, bespise de sultne, besøge de fængslede, hjælpe de dårligt stillede og frigøre de undertrykte. Dette er vores opgave som kirke og som kristne. Eskatologi Vi tror på at Jesus vil komme igen, at han vil komme personligt og synligt, for at færdiggøre hans frelsende plan og fuldføre Guds evige plan. Dette løfte om hans komme understreger nok en gang vigtigheden af missionsbefalingen, for vi husker hans ord om at evangeliet først må blive forkyndt til alle folkeslag. I slutningen af denne tidsalder vil Gud have sin endelige dom, hvor alle som har taget imod Jesus og sat deres tillid til ham vil gå ind til evigt liv og evig glæde, hvorimod dem der ikke har, vil gå ind til evig fortabelse og evig straf. 9
10 cellehåndbog Cellegruppernes formal Hvad er cellegrupper? Cellegrupper er små familier i det store fællesskab, hvor den enkelte kan blive taget hånd om, set, hørt og disciplet. Cellegruppe er en gruppe på 8 til 16 personer, der mødes hver uge. Så ofte som muligt spiser man sammen, og i løbet af aftenen vil de to primære fokuspunkter være Gud, samt et hyggeligt og sjovt fællesskab. Når gruppemedlemmerne går hjem fra cellegruppe, skal de have oplevelsen af at være kommet tættere på Jesus, samtidig med at de skal have haft en sjov og god aften. Alle cellegruppeaftener skal fokusere på både fællesskab, discipelskab og lokal mission. Hvorfor har vi cellegrupper? Cellegrupper er et enormt stærkt redskab til discipelskab. I en stor kirke er det nemt at blive glemt i mængden, og det er svært at yde både den opmærksomhed og omsorg, det enkelte menneske har behov for. Dette behov kan blive mødt i en cellegruppe. Cellegruppe er dermed en lille kirke i den store kirke. Her kan man vandre sammen og gøre discipelskab - det er derfor et glimrende sted både at vokse, men også ligeledes at give til andres vækst. Cellegruppe er essentielt for kirken og uden cellegrupper ville kirken ikke eksistere, da det enkelte menneske ikke ville blive set eller få den mulighed for vækst, en efterfølger af Jesus har brug for. Fokus på: Fællesskab, Discipelskab og Lokal Mission. 10
11 #letsfinishthemission Fællesskab Det er dit ansvar som celleleder, at skabe et inkluderende og meningsfuldt fælleskab i gruppen. Du skal skabe en familiær stemning, så cellegruppedeltagerne føler, at de hører hjemme i cellen. Du skal specielt møde de mennesker i gruppen, som ikke umiddelbart er frembrusende, eller som føler sig utrygge i det sociale. Det er afgørende, at ingen i cellegruppen føler sig udenfor, men at alle har en følelse af, at de udgør en vigtig del af fællesskabet således, at de elsker at komme i din cellegruppe. Discipelskab Det er dit ansvar som celleleder, at disciple hvert et medlem i din gruppe til at ligne Jesus, samt til at blive en mere helhjertet efterfølger af ham. Det vil sige, at det skal være et klart fokus, hver gang en cellegruppeaften afvikles. Du skal skabe et vækstmiljø i cellegruppen, hvor hvert cellegruppemedlem kan vokse i deres proces med Jesus. Discipelskab handler om at se, hvor vedkommende skal hen, og sørge for at person kommer derhen. Det ultimative mål er at blive ligesom Jesus. Lokal Mission Det er dit ansvar som celleleder, at cellegruppen også fyldes med mennesker, der ikke har en relation med Jesus. Det er vigtigt, at du selv går foran i dette med bedste evne, og opfordrer dine gruppemedlemmer til at tage kirkefremmede med til både Skywalk og cellegruppe. På den måde fungerer cellegrupperne også som missionale grupper. Det er hver cellegruppes opgave at stræbe efter flere i cellegruppen og dermed på sigt opnå cellesplit. Cellegruppestruktur Cellegruppestrukturen er sat op på sådan en måde, at alle personer i kirken har nogen som tager sig af dem. Det har vi skabt ved at have det, der hedder en spancare. For cellegruppelederne hedder det spancare 1:8, hvorimod for coaches og divisionsledere hedder det 1:10. Det betyder at hver cellegruppeleder kan have op til 8 11
12 cellehåndbog personer han/hun tager sig af. I en cellegruppe hvor der er to cellegruppeledere, kan de altså tage sig af op til 16 personer.du kan her nedenunder visuelt se, hvordan cellegruppestrukturen fungerer. Cellegruppelederen Hvad indebærer opgaven som celleleder? Primært handler det at være cellegruppeleder om at være hyrde for de personer, som Gud har sat i din cellegruppe og sørge for at hjælpe dem derhen, hvor Gud ønsker de skal hen. Arbejdsopgaverne ser således ud: At facilitere og lede cellegruppeaftenerne At disciple og tage sig af personerne i cellegruppen, ikke kun cellegruppeaftner At træne nye ledere i cellegruppen At skabe et stærkt familiær fællesskab i gruppen At nå kirkefremmede unge igennem cellegruppen Du lykkes i din tjeneste som cellegruppeleder hver gang du lykkes i et af de overstående områder. 12
13 #letsfinishthemission Retningslinjer/Forventninger Når du indtager rollen som cellegruppeleder, følger der automatisk et ansvar. Derfor er der nogle klare retningslinjer, som vi forventer du overholder. Hvis disse retningslinjer bliver brudt, forbeholder vi os retten til at afsætte dig som cellegruppeleder. Retningslinjer: Du må ikke have sex før ægteskab Du må ikke ryge Du må ikke indtage euforiserende stoffer Du må ikke drikke dig fuld Endvidere har vi forventninger til dig som celleleder, som vi ønsker, at du skal gøre dit bedste for at imødekomme. Hvis du finder en af disse forventninger udfordrende, så del det med din coach, så han/hun kan hjælpe dig til at vokse inden for det område. Forventninger: Attitude: Det forventes, at du viser god attitude og tjen ersind. Forbillede: Det forventes, at du er et forbillede. Gudsrelation: Det forventes, at du plejer din personlige relation med Jesus. Motiver: Det forventes, at du tænker meget over dine moti ver for at handle som du gør. Integritet: Det forventes, at det du siger er også det du gør. 13
14 cellehåndbog Loyalitet: Det forventes at du altid klager opad, og altid taler pænt om Skywalk. Skywalk Classic: Det forventes, at du møder til Skywalk Classic så ofte det er muligt og er commited til det. Coach/Referent Som cellegruppeleder vil du have en coach, som fungerer som din kontaktperson. Coachen vil være der til at hjælpe dig med at få succes som celleleder og sørge for at du lykkes. Coachen har til ansvar at udruste dig og nurse om dig. Coachen vil besøge din cellegruppe indimellem (Ca. Hver uge) og se, hvordan det går med dig og din cellegruppe og vil derefter evaluere aftenen med jer, og snakke om hvad der gik godt, og hvad der gik skidt. Coachen vil mødes med dig og din medleder mindst en gang hver anden måned. Evalueringer En gang om måneden skal du sammen med din medcellegruppeleder udfylde en evaluering, som du skal sende til din coach. I skal aflevere det d. 1. i hver måned. Evalueringsskemaet vil du få adgang til af din coach. Det kan både udfyldes elektronisk og i hånden. 14
15 #letsfinishthemission Cellegruppeaftenerne Et indblik i en cellegruppeaften For rigtig mange er cellegruppe ugens store højdepunkt og derfor er det vigtigt at cellegruppeaftnerne er planlagte og velforberedte. Cellegruppeaftner indeholder mange forskellige indslag og der skal selvfølgelig være variation fra gang til gang, så det ikke bliver for stereotypisk at være til cellegruppe aftener. Herunder har vi givet et indblik i, hvordan en cellegruppeaften kunne se ud: Spisning* Icebreakers Check ind Oplæg m. Spørgsmål og snak* Fællesskab og hygge* Det her er selvfølgelig bare et forslag, dog anbefaler vi stærkt at de indslag der er markeret med en * er faste indslag på langt de fleste cellegruppeaftener. NB! Sørg altid for at inkludere bøn når I har cellegruppeaften. Indslag til aftenerne Man kan en gang imellem, som celleleder, føle, at man skal opfinde den dybe tallerken hver gang, men man behøver slet ikke gøre det så kompliceret, da der faktisk bare skal få vellykkede indslag til. Herunder kan du læse en beskrivelse på de indslag du så ovenover, og derudover et indblik i, hvilke indslag du også kan bruge: 15
16 cellehåndbog Spisning: Mennesker er besat af mad. Hvis nogen fortæller dig, at der er mad, så skal du nok komme. Mad er med til at skabe en ramme om, hvad der er hyggeligt, og mad er tiltrækkende og er et stærkt værktøj til at skabe fællesskab. Derfor er et af de stærkeste værktøjer, du kan bruge for at gøre fællesskabet i din cellegruppe endnu stærkere, at starte med at spise sammen. Icebreakers: Du kan læse mere om Icebreakers i næste afsnit. Check ind: Check ind handler om, at I tager en runde, hvor alle i cellegruppen får mulighed for at sige, hvordan de har det, og hvad de ser frem til ved cellegruppe aftenen. Oplæg m. Spørgsmål og snak: Dette er et must have til langt de fleste af dine cellegruppeaftener. Det indebærer, at du bruger det undervisningsmateriale, du har og laver et oplæg ud fra det, hvorefter du fungerer som facilitator, stiller spørgsmål og skaber samtale. Du kan læse mere om det at være facilitator senere. Fællesskab og hygge: Dette er rigtig godt at slutte aftenen af med. Sørg for at der er noget godt at drikke, lidt godt at spise og bare skab en atmosfære hvor alle hygger og har det sjovt. Hav øje for at alle har det godt og føler at de nyder dette. Tjen din by: Læs mere om tjen din by i slutningen af håndbogen. Ud af huset: Indimellem er det godt at lave arrangementer ud af huset, hvor I tager ud og laver noget helt andet. Dette kan feks. være at tage ud at skøjte, bowle, tage i parken eller lignende. Sørg dog altid for at få holdt en andagt eller lignende den dag. Bønnevenner: Bønnevenner handler om at hver person i cellegruppen har en anden i cellegruppen de beder for. I slutningen af en cellegruppeaften skrives navnene på alle i cellegruppen på sedler og lægges i en skål, hvorefter hver person trækker et navn fra 16
17 #letsfinishthemission skålen (dog ikke sit eget navn). Den person, du har trukket, er den person, du beder for i den kommende uge. En god idé er også lige at snakke med vedkommende, for at høre personen, om der er noget særligt, de ønsker, der skal bedes for. Næste gang man mødes, kan man trække nye navne. Livshistorier: En utrolig god måde at lære hinanden at kende på, og få en god forståelse for hinanden er ved at lære hinandens liv at kende. Derfor er det, at dele livshistorier et godt værktøj. Om man tager en person hver aften indtil man er nået hele vejen igennem, eller om man vil tage alle på en eller to gange er op til jer som celleledere. Spørgsmålskurv: Spørgsmålskurv giver en anledning til at dine cellegruppemedlemmer kan stille de spørgsmål som de altid har været nysgerrig på, og som de nu endelig kan komme af med. Rent praktisk fungerer det på den måde, at man skriver sine spørgsmål ned på små sedler, og lægger dem ned i en kurv eller en skål. Når alle spørgsmålene er skrevet, begynder man at trække et spørgsmål af gangen og som man så svarer på sammen som cellegruppe. Målsætninger: Et af det stærkeste værktøjer, der findes for vækst og udvikling, er målsætning. Udfordr den enkelte i din cellegruppe til at sætte mål. En rigtig god idé er at hver person i din cellegruppe sætter tre mål for sig selv, allerede i starten af hvert år, som han/ hun ønsker at opnå i løbet af året. Derefter er det dit ansvar som cellegruppeleder at holde dine medlemmer op på de mål, de har sat. Husk at bruge SMART-modellen når du sætter mål: S- Specifikt, M- Målrettet, A- Attraktivt, R- Realistisk og T- Tidsbestemt. Vær varierende: Som du så ovenover, er der indslag som vi højt anbefaler at du har med hver gang, men ellers er det vigtigt at aftenener er varierede og at det ikke er for forudsigeligt at komme til cellegruppe. 17
18 cellehåndbog Vær kreativ: Snak sammen med din medcelleleder, få råd fra din coach og tænk tanker i, hvordan I kan være med til at komme med indslag, som er med til at få jeres cellegruppe fra A til B. Det er næsten kun din fantasi, der sætter grænser. Icebreakers Icebreakers er et godt værktøj til at få løsnet op, få lært noget nyt om hinanden og ellers bare have det sjovt sammen. Vi har herunder et udvalg af 15 icebreakers som I kan bruge. Find endelig også på din egen til din gruppe. Margretheskålen Skriv en masse navne på personer, alle i cellegruppen kender, klip navnene ud, fold dem sammen, og læg dem i en skål. Del jer i to-tre hold. Det hold, der til sidst har gættet flest navne, vinder. Spillet består af tre runder. Runde 1: ERunde 1: En spiller trækker et navn fra skålen. Spilleren skal få de andre på holdet til at gætte navnet ved at fortælle om personen uden at sige navnet. Holdet har 30 sekunder til at gætte så mange navne som muligt. Når tiden er gået, er det næste holds tur. Når turen kommer tilbage til holdet, er det næste spillers tur til at trække navne. Runde 1 er færdig, når alle navnene er brugt. Holdene tæller, hvor mange navne de har gættet og lægger dem tilbage i skålen. Runde 2: Samme fremgangsmåde som runde 1, men her må der kun siges ét ord. Runde 3: Samme fremgangsmåde som runde 1, men her må der kun mimes. 18
19 #letsfinishthemission Mafia Spillet er en udvidelse af byen sover. Alle sætter sig således at man kan se hinandens ansigter. Herefter gives kort ud til alle spillerne. 1/4 af spillerne får et MAFIA-kort, mens alle andre får et BORGER-kort. Det er kun én selv, der ved, hvilket kort man har fået. I den første fase af NAT skal alle lukke øjnene og lade som om at de sover. Nu fortæller spillederen, som ikke selv har fået et kort, at alle dem med MAFIA-kort skal vågne op. Det gør de, og de kan nu se hinanden. Mafiaen skal nu udpege sig et offer i fællesskab. Og dette offer dør så snart legen går ind i DAG fasen. Vedkommende er herefter ude af spillet, og må ikke blande sig i snakken. I DAG fasen skal alle de overlevende spillere nu diskutere sig frem til hvem, der skal i retten, hvor de til sidst må stemme om det. Borgernes mål er selvfølgelig at få en fra mafiaen dømt, og mafiaen prøver selvfølgelig at sløre deres identiteter ved at tale godt for sig. Når der er valgt en til at blive dømt, udgår vedkommende af spillet. Man går nu ind i NAT fasen igen. Og sådan bliver man ved indtil at alle fra Mafiaen er døde, eller at Mafiaen er kommet i overtal i forhold til de almindelige borgere. Sandt eller falsk Alle skriver 3 rigtige og 3 forkerte oplevelser ned. Realistiske, men sjove. De andre gætter herefter på hvilke, der er rigtige, og hvilke, der er forkerte. (Kan laves i flere varianter.) Sparebøssen Man deles op i to hold. Hvert hold står i en række og skal så sætte en femmer fast mellem ballerne, løbe ned i den anden ende, og så give slip på femmeren som så skal ramme ned i en lille skål. Man må naturligvis ikke bruge andet end sine baller til at holde mønten med. Det skal lige siges at det er med tøj på. Taber man mønten eller rammer man ikke skålen skal deltageren starte forfra. Når så deltageren er færdig, må den næste i rækken løbe. Det hold som først bliver færdig vinder. 19
20 cellehåndbog Twister Her kan grinene og de fysiske evner virkelig komme frem. Lån eller køb en twister måtte og så står den i hvertfald på en aften, hvor man bogstaveligtalt kommer tættere på hinanden. Speeddating (Kræver mange personer) Man sidder sammen to og to. Giv alle et minut til at tale om et tilfældigt emne, inden man skifter partner og taler om et nyt emne. Første historie Tag en pose eller en taske. Læg en masse hverdagsting ned. Fx en nøgle, et stearinlys, en blyant. Herefter skiftes gruppen til at trække en ting, og fortælle den første historie, de kommer til at tænke på, når de ser denne ting. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Ja, det er det store spørgsmål i denne leg. Man sidhvem er jeg? Ja, det er det store spørgsmål i denne leg. Man sidder i en rundkreds. Hver person skal skrive et navn på en kendt person på en Post-It-seddel. Den sættes så i panden på den person der sidder til venstre for en, som naturligvis ikke må se hvad personen har skrevet. Den yngste person starter med at spørge om et ja/nej spørgsmål. F.eks. er jeg en mand (ja). Er jeg kendt fra sport (nej). Når man får et nej, er det den næste person til venstre. Er det for svært, så lav reglerne om, så det f.eks. kun er danske personer, kun nulevende, ikke tegneserie-figurer o.s.v. Flasken peger på Sæt jer i en rundkreds og læg en flaske i midten. Herefter er der en person der siger: Den som flaskehalsen peger på, og finder på et eller andet. Den som flaskehalsen peger på, skal gøre det som personen fandt på. Når man har gjort dette, er det ens tur til at finde på noget, og så dreje flasken. 20
21 #letsfinishthemission Hvad nu hvis Hver person får et lille stykke papir og en kuglepen. Papiret deles på midten med en streg og på øverste halvdel starter man et spørgsmål med Hvad nu hvis... grise kunne flyve? f.eks. Derefter sender man sedlen en, to eller tre gange til enten højre eller venstre og svarer på spørgsmålet, der står på det papir man har modtaget. En starter med at læse sit spørgsmål og sidemanden svarer med sit svar og læser derefter sit spørgsmål, som svares med sidemandens svar osv. Jeg har aldrig Denne leg er en rigtig god leg, hvis man skal lære nye ting om hinanden. Alle personer starter med at tage deres 10 fingre op. Det går ud på, at man skiftes til at sige Jeg har aldrig (et eller andet), og hvis man har gjort det, skal man tage en finger ned. Man vinder ved at være den første til at få alle sine fingre ned, dog taber man, hvis man har fingre oppe som den sidste. Pakkeleg Pakkeleg er ikke noget man kun kan lave i julen, det kan man gøre hele året rundt. Sørg for at alle i din celle tager et par gaver med hver, til billige penge. Alle gaverne lægges i en bunke midt på bordet. Man skiftes derefter til at slå med en terning, hvis man slår en sekser, må man tage en pakke. Små konkurrencer Del gruppen op i to hold (eller flere). Lav en masse små konkurrencer (Fx. Klassiske lege: hvem river den længste papirstrimmel? Gem på forhånd små ting, gerne slik, rundt i rummet, som holdene herefter skal finde flest af.) Kår til sidst en vinder. 20 spørgsmål til professoren Én person tænker på et ord, de andre har 20 spørgsmål til at gætte det. Personen må kun svare med ja eller nej. 21
22 cellehåndbog Så skal der grilles Skriv en masse spørgsmål ned. Fx. Hvad er det mærkeligste du har spist? Hvem har været i det land der ligger længst væk? Hvem har den mest usædvanlige hobby? Hvem har den pinligste historie? Derefter trækker en person et spørgsmål, man tager en runde hvor folk svarer, og personen bedømmer, hvilket svar der er bedst. facilitering Som cellegruppeleder til cellegruppeaftener er en af dine fornemmeste opgaver at være facilitator. Du har ansvaret for at få aftenen til at flyde, stille gode spørgsmål, få folk ledt ind på emnet, sørge for alle er involveret, sørge for alle har det godt mv. Det er vigtigt, at du forstår forskellen på at være underviser og være faciltator. En underviser giver en masse information og snakker mens tilhørende bare lytter. En facilitator derimod er langt mere fokuseret på transformation af den enkelte. Facilitatoren står nok med et oplæg og derefter stiller han/hun spørgsmål, leder snakken og har ikke fokus på at blive hørt, men at få folk til at tænke og guide dem derhen, hvor de bliver transformeret. Det sker igennem spørgsmål, udfordringer og vejledning. Facilitatorens opgave består dermed i at være fokuseret og hjælpe personer fra A til B i deres vandring med Jesus. Ofte stillede spørgsmål om at være facilitator Spørgsmål: Hvilket undervisningsmateriale skal vi bruge? Svar: Vores største anbefaling er, at I bruger det undervisningsmateriale, som Skywalk har lavet til cellegrupperne. Det er relevante emner og rettet mod netop den målgruppe, som du sidder med i din gruppe. Det hjælper dig også til at gå lige til det, fremfor at du skal ud og opfinde den dybe tallerken. Du kan få undervisningsmaterialet af din coach. 22
23 #letsfinishthemission Dog kan det forekomme, at der opstår særlige problemstillinger i din cellegruppe, som undervisningsmaterialet ikke nødvendigvis adresserer, i det tilfælde vil det være en god idé, at du sammen med din medcellegruppeleder laver et oplæg, som er særlig målrettet det. Snak evt. også med din coach om det. Spørgsmål: Hvordan hjælper jeg min gruppe til at connecte med hinanden? Svar: At få din cellegruppe til at connecte og dele hjerte på et autentisk niveau, har rigtig meget at gøre med, hvordan du vælger at åbne op. Hvis du leder gruppen med autencitet og gennemsigtighed, så vil din gruppe føle frihed til at gøre det samme. Hvis du fremstiller dig selv som en, der aldrig kæmper med synd eller har problemer, så vil din gruppe aldrig turde at være sårbar og den åndelige vækst vil gå i stå. Del din historie og giv din cellegruppe en mulighed for at kunne se ind i dit liv og hvem du er. Vær ærlig omkring dine kampe og synd. Elsk dem i din cellegruppe og brug tid på dem og før du ved af det, vil du se hvordan de begynder at åbne op og dele hjerte sammen i gruppen. Spørgsmål: Hvad gør jeg ved de personer i min cellegruppe som snakker for meget, såvel som dem som snakker for lidt? Svar: Begge af disse personligheder sidder inderst inde med den samme følelse der er ingen der vil høre på mig. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at der i cellegruppen bliver skabt en kultur, hvor deltagerne sidder med en følelse af, at alle ønsker at blive hørt. Den bedste måde at håndtere en person, der snakker for meget på, er ved at tage personen til side og fortælle personen vi er så glade for at du byder ind, og vi vil så gerne høre, hvad du har at sige, men til tider har du en tendens til at sige for meget, så der ikke er andre, der kan komme til. Hold derefter personen op på at skabe en sund balance imellem at tale og lytte. 23
24 cellehåndbog Den bedste måde at håndtere personen, der siger for lidt, er at forsøge at trække den person mere frem under snakken og turde sige Jens, hvad tænker du om det?. Endvidere er det også en god idé, altid at opmuntre den person til at sige mere og lade personen vide, at du rigtig gerne vil høre hvad han/hun har at sige. Spørgsmål: Hvad gør jeg hvis jeg ikke kender svaret til et spørgsmål der bliver stillet? Svar: Smid spørgsmålet tilbage til gruppen og spørg dem om svar og hvad de tænker. Lad dem vide at du faktisk ikke kender svaret, men er interesseret i at høre deres feedback på det. Vær ærlig og sig, at du vil lave research på spørgsmålet og vende tilbage med et svar senere. At være åben på den måde, viser også gruppen, at I er på en rejse sammen. Hårde spørgsmål, selvom de kan føles truende, kan skubbe din gruppe imod stærkere relationelle bånd og åndelig vækst. Spørgsmål: Hvordan er jeg med til at udfordre den enkelte i min cellegruppe? Svar: Som du læste tidligere, handler discipelskab om at bedømme, hvor en person skal hen og derefter hjælpe personen med at komme derhen. Hver person i din cellegruppe er forskellige steder i deres udvikling og kræver forskellige udfordringer for at komme derhen hvor de skal. Derfor må du bedømme det fra person til person og derefter udfordre den person, hvor du mener han/hun har brug for det. De udfordringer du kan være med til at give, kan gøre en kæmpe forskel i den enkelte. 24
25 #letsfinishthemission gode spørgsmål Spørgsmål er et af de stærkeste værktøjer, du som celleleder har. Det får folk til at tænke, reflektere og udfordrer dem i jeres cellegruppe. Det hjælper også til at få snakken i gang, og bryder pinlig tavshed. Det er en god ide, allerede inden cellegruppeaftenerne at forberede nogle af de ting, som man vil spørge om. Undgå dog at stille lukkede spørgsmål. Her er forslag og tips til gode spørgsmål: Hvad tænker du om det.? Hvad føler du når du hører det? Hvad vil du have gjort, hvis det var dig der var i den situation.? Hvad betyder det for dig, når du hører det.? Hvad har du lært i dag.? Hvad skal du gøre ved det.? Hvad mener du.? Hvad holder dig tilbage fra at gøre det.? Hvorfor tænker du det? Hvorfor tror du Bibelen lærer os dette? Hvorfor kunne det ikke være anderledes.? Hvorfor kan det være så svært for os, tror du.? Hvorfor glæder/frustrerer det dig.? Hvordan tror du det havde set ud i Danmark i det enogtyvendeårhundrede.? Hvordan er du kommet frem til den konklusion.? Hvordan kan man se det på en anden måde.? Hvordan har du det med det? Hvordan kunne det se ud i dit liv.? Ofte er der, i det undervisningsmateriale som I bruger i cellegruppen, medhørende spørgsmål, disse er ofte gode spørgsmål at bruge, da de er direkte relevante for emnet. 25
26 cellehåndbog Det er essentielt, at din cellegruppe også er en missional cellegruppe, og at I som cellegruppe er med til at nå unge, som ikke har en relation med Jesus. En cellegruppe, der ikke vokser i antal, er en cellegruppe, der er gået i stå. Så du må som celleleder sætte et stort fokus på det og kommunikere ud til din cellegruppe, hvor centralt og vigtigt det er, at invitere kirkefremmede med i cellegruppen. Samtidig må du også modellere det med din livsstil, fordi din cellegruppe kommer til at kigge på, hvordan du gør det, og hvis du viser, hvor vigtigt det er med din livsstil, så vil de også følge efter. Den åbne stol Skab det der hedder den åbne stol i din cellegruppe. Det betyder, at hver gang der er cellegruppe, er der altid en åben stol og altid plads til nye, og hvis de ser at dette er godt sted at tage kirkefremmede med, så vil det automatisk følge at de vil gøre det. Her er forslag til hvordan du kan skabe en missional cellegruppe: Kommunikér ofte at cellegruppe er et godt sted at invitere kirkefremmede med Når du ser nogen fra din cellegruppe bringe venner med til Skywalk Classic eller andre arrangementer, så opmuntrer personen til at invitere personen med i cellegruppe. Ros når der bliver inviteret kirkefremmede med. Skriv en sms ud i løbet af ugen og spørg hvem de inviterer med til cellegruppe i næste uge? Snak om hvem den enkelte er med til at investere i og hjælp dem til hvad næste skridt kan være. Vær selv kreativ og husk på at det er mennesker som vi 26
27 #letsfinishthemission virkelig ønsker skal frelses. at bygge relationer Et af de stærkeste værktøjer du kan bruge i din cellegruppe er at skabe et forum, hvor dem i din cellegruppe kan bygge relationer. Ikke bare relationer som opstår når de er sammen en gang om ugen i cellegruppen, men relationer som varer ud over det. Chancen for at der er flere i din cellegruppe, der ikke har dybe venskaber er stor og derfor er behovet for at de får sig nogle stærke venskaber stort og hvilket bedre sted at få det end i cellegruppen. Man kan selvfølgelig ikke fremtvinge stærke relationer og stærke venskaber, men man kan skabe et forum, hvor det lettere opstår. Her er nogle forslag til hvordan du skaber dette forum: Skab et forum hvor autencitet og ægthed er tydelig. (Dette må blive modeleret af lederen) Vær med til at opmuntre til at der tages initiativer til social aktivitet eller lignende udover cellegruppeaftenerne. Kommuniker hvor vigtigt det er at have gode og stærke relationer. Skab muligheder og situationer, hvor folk ind i mellem kan snakke to og to og bede sammen to og to. Skab en regnskabskultur i cellegruppen hvor man står til ansvar over for hinanden. 27
28 cellehåndbog 10 gode råd Her er 10 gode råd til dig om cellegruppeaftener: 1. Forbered jer! John Maxwell sagde If you fail to plan, you plan to fail. Hvis I gerne vil have succes i jeres cellegruppe, er det vigtigt at I planlægger. Enhver kan mærke, hvis man ikke er forberedt og det skaber uro, hvor god forberedelse skaber trygge rammer. 2. Vær en god facilitator, ikke en kæphøj prædikant. Involver dig i samtalen med gruppen. Du er der ikke til at give svar på alt. Du er der for at hjælpe din cellegruppe til at vokse med Jesus ved at tænke spørgsmålene igennem. Hjælp dem med hvad de skal tænke, i stedet for at fortælle dem, hvad de skal tænke. 3. Bed Uden Gud kan vi intet udrette, og det samme gælder i forbindelse med cellegruppen. Brug tid i bøn før cellegruppeaftenen og brug altid tid på bøn når I er sammen som cellegruppe. Bøn fører alt godt med sig. 4. Vær ikke bange for tavshed Nogle gange tager det mennesker lidt tid at formulere de ord de gerne vil sige. Vær ikke bange for at lade folk sidde i stilhed. Tæl til 10 langsomt inde i dit hoved. Kig rundt i lokalet på cellegruppen, få øjenkontakt og smil. Inviter dem til at dele, hvad der er på deres hjerte. 28
29 #letsfinishthemission 5. Inviterer ugentligt nye unge med til cellegruppe Det vigtigste for cellegruppen er, at den er i vækst. Dette gælder både discipelskabsmæssigt, men det gælder også missionalt. Derfor er det en god ting at udfordre sig selv og sine cellemedlemmer til ugentligt at få en ny med i cellegruppe. På den måde opfylder vi missionsbefalingen, og når endnu flere liv med evangeliet. 6. Hav det sjovt Det skal være sjovt at være til cellegruppeaften og det skal være sjovt at lede. Sørg altid for at der er sjovt og hyggeligt i cellegruppen, og at der er plads til at grine. Skab en god og sund balance i mellem det sjove og det seriøse. 7. Gør dine forventninger klare Mennesker kan godt lide at vide, hvad der er forventet af dem. Derfor må du ikke være bange for at sætte forventninger til dem, der er i din cellegruppe. Vær god til at sætte generelle forventninger til hele cellegruppen, som feks. vi forventer at I prioriterer cellegruppen højt og specifikke forventninger til den enkelte afhængig af personen. 8. Skab et tillidsforum Det er vigtigt, at hver person i din cellegruppe er tryg ved at dele sine kampe, såvel som sine glæder i cellegruppen. Derfor er det vigtigt at minde gruppen om, at hvad der bliver delt i cellegruppen, det bliver i cellegruppen. 9. Vær bestemt, men fleksibel Nogle gange kan gruppen komme ud af dine hænder. Personer kommer væk fra emnet eller begynder at lave noget andet. Nogle gange vil du endda opleve, at der nogen i din gruppe, som bare ikke vil bidrage eller er på tværs. Vær bestemt over for dem, mind dem om, at du ønsker deres deltagelse og hjælp dem ind på sporet igen. Du skal dog også lære at være fleksibel, når det bliver nødvendig. 29
30 cellehåndbog Igen handler det om at finde balancen mellem at være bestemt og at være fleksibel. 10. Vær frimodig og spørg om hjælp. Ingen er eksperter på at lede cellegrupper. Spørge din coach om hjælp til aftnerne og spørg endelig også nogen af de andre celleledere om, hvordan de gør og tackler bestemte situationer. Det er ikke en svaghed at spørge om hjælp, men en styrke, da det viser, at du ønsker at forbedre dig og blive en bedre celleleder. træn nye ledere Formål med at træne nye ledere Hvorfor skal vi træne nye ledere? Hvorfor er det så vigtig en værdi? For at sige det lige ud, er det at træne nye ledere, så vigtigt, at hvis det ikke bliver gjort, går væksten i stå og med tiden vil kirken blive mindre og mindre. Hvorimod når flere ledere trænes, vil kirken vokse og kirken vil blive stærkere og stærkere. Det skyldes at kirken bliver stærkere, jo stærkere legemet er og i og med, at der kommer flere og flere til, så er der brug for flere og flere ledere til at udruste, tage sig af og lede de nye, der kommer. Hvis det ikke bliver gjort, er der ikke mulighed for vækst. Så at træne nye ledere er ikke en mulighed, det er en nødvendighed. Derfor har du et enormt ansvar for at træne nye ledere. Ekstraordinære ledere reproducerer dem selv. 30
31 #letsfinishthemission Flere ledere = mere vækst flere ledere = mere indflydelse Identificer nye ledere Den første opgave du må gøre, når du skal træne nye ledere, er, at du skal identificerer, hvem der har potentialet til det, og derefter skal du bevidst vælge den person og beslutte, at den person vil du gerne træne til at blive leder. Men så kommer spørgsmålet op i de fleste hoveder. Hvordan identificerer jeg dem? Hvordan kan jeg se, hvem der har potentialet til det? Først og fremmest er det vigtigt, at du er bevidst om, at ingen er perfekte og at lige meget, hvem du vælger, så har de brug for rigtig meget træning, discipelskab, opmuntring og forbøn. Men det er faktisk forholdsvis nemt at identificere dem. De egenskaber de besidder er følgende: De har en god Gudsrelation. De tager cellegruppen seriøs. De vil gerne lede. De har en god attitude. Hvis de har disse egenskaber på plads, så har du et rigtig godt udgangspunkt at gå videre med. Fortæl dem, hvad du ser i dem, og at du gerne vil træne dem. 31
32 cellehåndbog Ledertræning Ledertræning indebærer mange af de samme principper som discipelskab. Det handler nemlig igen om, at du må starte med at bedømme, hvor personen skal hen og så hjælpe personen med at komme derhen. Eftersom du har valgt personen handler det nu om for dig at få trænet person til at blive celleleder. Der er mange måder at træne personen på. Det er vigtigt, at du tør udfordre den person, bruge ekstra tid med personen udover cellegruppeaftenerne, give ham/hende ansvar, give redskaber, coache dem og dagligt bede for dem. I den proces vil du se, hvordan de kommer til at vokse, men vær tålmodig fordi ting tager tid. Snak endelig med din coach hvis du har brug for inputs eller flere idéer til hvordan du kan træne ledere. 32
33 Cellegruppesplit #letsfinishthemission Målet med hver eneste cellegruppe er, at de opnår et cellesplit. Så det må være et mål for dig som celleleder at gå efter det. Hvis du kan have svært ved at se, hvorfor det er godt at opnå cellesplit, så har vi her skrevet 12 grunde til, hvorfor cellesplit er en fremragende ting: 1. Flere grupper og lokationer er ledige. 2. Udviklingen af nye ledere. 3. Holder cellegrupper i gode størrelser. 4. Hjælper med at beskytte i mod kliker. 5. Nye venner og relationer bliver dannet. 6. Personlig vækst forøget. 7. Mere begejstring og entusiasme fra cellegrupperne. 8. Tydeliggør vigtigheden i cellegruppe deltagelse 9. Flere muligheder for at nå kirkfremmede. 10. Mere involvering. 11. Vækst er bibelsk! (Sunde kirker vokser, sunde tjenester vokser og sunde kristne vokser) Cellegrupper bliver splittet når følgende kriterier er på plads: Der er min. 14 personer i cellegruppen. Der er min. 2 personer der er klar til at blive celleledere. Måden den bliver splittet på varierer afhængig af situation, men det mest optimale er altid at al splittelse foregår inde fra cellegruppen selv og at de to nuværende ledere tager en af de nye ledere med hver og deler gruppen derfra. Cellesplittelse kan nogle gange være svært og derfor er det vigtigt, at du viser din cellegruppe, hvorfor det er vigtigt, og hvorfor det er det bedste. 33
34 cellehåndbog LIVET UDEN FOR CELLEGRUPPEN At tage sig af cellemedlemmerne Det at være celleleder er meget mere end bare at have ansvaret for en aften én gang om ugen. Det er mere eller mindre et fuldtidsjob. Derfor bærer du et stort ansvar for at tage dig af dem i din cellegruppe udover cellegruppeaftnerne. De har brug for ledere og mennesker i deres liv, som ønsker at bruge tid med dem, som vil lytte til dem og som ønsker at være ven med dem Ikke fordi du skal gøre det, men fordi du oprigtig holder af dem og har lyst til det. Det betyder langt mere for den enkelte i din cellegruppe end du måske lige går og tror, og det er faktisk en af de stærkeste måder at disciple dem på. Det er derfor du må forstå, at du har et hyrdeansvar, og ikke bare én enkelt aften om ugen. Ti gode råd Inviter på café Nogle gange kan det være dejligt bare at snakke over en kop kaffe på en café. Her har du muligheden for at stille rigtig mange gode spørgsmål. Skriv en SMS Det er utroligt opmuntrende at få en sms, når man ikke lige regner 34
35 #letsfinishthemission med det. I den sms kan du komme med opmuntringer, tanker eller andet. Det vigtigste som sms en signalerer er, at du har tænkt på personen. Hyggeaftener Selvom cellegruppe en gang om ugen allerede er meget på dit program, så kan det ind i mellem være en rigtig god idé at lave en hyggeaften for enten dem af det samme køn i din cellegruppe, eller bare en du ønsker at forkæle og værne om. Bare pas på at du ikke holder nogen udenfor eller overser nogen. Find ud af hvad de interesserer sig for En rigtig vis ting at gøre er at finde ud af hvilke interesser de forskellige i din cellegruppe har, og hvad de godt kan lide. Det vil feks. være en rigtig god idé at invitere en som er glad for fodbold over se Champions League med dig, hvorimod at gøre det med en som ikke bryder sig om det ville være dumt. Derfor kan du vinde mange point ved at finde ud af det. Opmuntr den enkelte til personlig udvikling Giv dem i din cellegruppe ressourcer og redskaber til at vokse. Fortæl dem om nogle gode bøger og hvis du har råd, så køb en bog til dem. Vis dem, hvor de kan høre gode prædikener mm. Det er rigtig godt, hvis du opmuntrer dem til at søge at vokse, også når du ikke lige er omkring dem. Peg hen på Skywalks aktiviteter og arrangementer Vi har så mange gode tilbud i Skywalk til den enkelte. Her er det vigtigt, at du med din egen livsstil viser, at din lokale kirke er vigtig, men samtidig også at du inviterer dem med til de aktiviteter. Det vil både give dem en mulighed for at vokse, men også at bygge relationer med nye mennesker. Udfordr dem til tjeneste 35
36 cellehåndbog Hvis nogen af dem i din cellegruppe ikke har en tjeneste og dermed ikke er så involveret i Skywalk, så udfordr dem til at få en tjeneste og tilbyd dem, hvad de kan gå ind i. Hvis de bliver involveret i en tjeneste, så begynder der at ske endnu mere med deres vækst, og de får ikke bare en masse til hovedet og hjertet, de er også med til at få det ud i hænderne. Vær der til deres specielle øjeblikke Udnyt de muligheder som kommer på jeres vej. Hvis en fra din cellegruppe har fødselsdag, så køb en gave. Hvis en fra din cellegruppe bliver student som kom forbi og ønsk tillykke. Hvis en af dem er på hospitalet så kom på besøg. Se de forskellige muligheder og vær der for dem. Det vil betyde så meget for dem. Bed for dem dagligt Bed for hver eneste en i din cellegruppe hver dag. Læg dem frem for Gud og se hvordan din bøn er med til at gøre en kæmpe forskel, fordi sandheden er at Gud responderer på bøn. Snak med din medcelleleder om hvad I kan gøre Alle cellegrupper er forskellige og indeholder forskellige personer. Derfor er det en god ting at lægge en strategi sammen som celleledere, om hvordan I bedst kan være med til at disciple og tage jer af dem i jeres cellegruppe, og husk at der nok er flere i din cellegruppe, som kun har jer som personer i deres liv, der tør at udfordre dem og være ledere for dem. 36
37 #letsfinishthemission Andet Huddle I sport er en huddle situationen, hvor et team samler sig sammen, ofte i en tæt cirkel, for at lægge strategi, motivere og fejre sejrene. Vi har taget huddle -konceptet med til Skywalk. Det betyder, at hvis vi oplever der er et særligt behov, der er noget der er vigtigt at snakke om, at sætte fokus på eller noget særligt vi skal fejre, så vil vi kalde til en huddle. Det kan være med alle cellelederne på en gang eller det kan være med udvalgte celleledere. En huddle vil blive meldt ud ca. 2 3 uger før. Der vil højst blive foretaget 4 huddles om året, og der vil aldrig blive foretaget en huddle, hvis det ikke er nødvendigt. Du, som celleleder, skal med til en huddle når den bliver kaldt, hvis du af en eller anden grund skulle være forhindret i at komme, skal du kontakte din coach og melde afbud. Selvudvikling Som ledere af andre må vi hele tiden stræbe efter at være nået længere i forståelsen af Gud end dem vi leder, for at kunne føre dem videre. 37
38 cellehåndbog Dette kræver tid og prioritering udover Skywalk Classic. Du må fylde dig med noget dybere. Gud har givet os hans eget ord: Biblen, som den mest fantastiske mulighed for at lære ham at kende. Åben den op og bed Gud lade dig få en større sult efter hans ord. Men der er også mange ledere, præster og lærere derude, som med mange års erfaring og studie har opnået en dyb teologisk forståelse. Deres viden kan vi nyde godt af ved blandt andet at høre undervisninger og læse bøger. Måske ved du ikke, hvor du skal starte, men her ønsker vi at give dig nogle idéer: Litteratur: Leading life chanching small groups Bill Donahue Small group with purpose Steve Gladen and Rick Warren 21 irrefutable laws of Leadership John Maxwell Whats best next Matt Perman Crazy Love Francis Chan Not a fan Kyle Idleman Courageous Leadership Bill Hybels How to win friends and influence people Dale Carneige A hunger for God John Piper Tactics Craig Koukl Alle disse bøger kan du finde i bogshoppen i Skywalk. Hvis de skulle være udgået eller ikke er der, så kan du også finde dem på nettet. Du kan også altid spørge din coach efter anbefalinger af litteratur. Undervisning: Der er mange gode podcast og undervisninger og der er også rigtig meget som er knapt så godt. Vi anbefaler på det stærkeste at du bruger bruger Skywalk Medie og henter vores app, hvor der er rigtig meget god undervisning og 38
39 #letsfinishthemission forkyndelse som er relevant for dig og din tjeneste. Hvis du har brug for endnu mere end det, anbefaler vi, at du snakker med din coach. Andet: Der er også andre områder end læsning og prædikener, der kan hjælpe dig til at vokse i efterfølgelse af Jesus. Her har vi bare taget et udpluk af nogle af de ting, som hjælper stærkt. Vi vil endvidere dog stærkt opmuntre dig til at få en LFG partner eller en mentor. Kontakt din coach for at høre mere om det. Tjen din by Det kan ofte være en stor udfordring for din cellegruppe at være missionerende, og nå ud til andre mennesker end dem der er i cellegruppen. En måde at gøre det på, er at følge konceptet om at tjene sin by. Hermed menes initiativer, der forsøger at hjælpe byen og dens beboere, i vores tilfælde; Randers. På denne måde får cellegruppen mulighed for at dele ud af, og udøve sin tro. Derudover brydes der som regel nogle grænser, og cellegruppen knyttes sammen. Det er også en god måde at få nye netværk, og kontakt til personer, der er uden for jeres omgangskreds. Sidst, men ikke mindst, er det altid værd at skabe godt humør og glæde i byen. Det er vigtigt, at I ikke tager imod nogen form for gave/betaling for hjælpen, ellers forsvinder pointen med hjælpen. Herunder følger forskellige forslag til aktiviteter I kan gøre i cellegruppen, som alle tjener det mål at tjene byen. 39
40 cellehåndbog Plejehjem En aktivitet flere cellegrupper har haft succes med, er at besøge plejehjem, kommunale som private. Beboerne sætter altid pris på unge ansigter, uanset aktiviteten. Her kan cellegruppen bl.a. synge sange med beboerne, spille spil, såvel som blot være der for at snakke med de ældre. Jennumparken I Randers er der, ligesom i så mange andre byer, mange unge, der har brug for væresteder og fritidsaktiviteter, og der er derfor flere fritidshjem rundt omkring i byen, der tilbyder aktiviteter for de unge. I det nordlige Randers ligger Jennumparken hvor et fritidshjem ligger til. Her har Skywalk tidligere afholdt aktiviteter for områdets unge, bl.a. ved at spille fodbold med dem, lave snobrød, og dets lige. Her er der rigtig god mulighed for at øve positiv indflydelse på et udsat område, og herved skabe glæde og nye netværk. Det er et initiativ, der kræver en lidt større indsats, og bør nok afholdes af større cellegrupper. Væresteder Flere steder i Randers findes væresteder for personer der af den ene eller anden grund er dårligere stillet end de fleste andre. Her er der god mulighed for at komme i kontakt med personer der sætter stor pris på at nogen viser interesse i dem og deres liv. Det kan være I vil være der og drikke en kop kaffe med dem, det kan også være at I har mod på at spille spil, eller måske synge et par sange med dem. Her kan virkelig gøres en forskel i personers liv. Private hjem I cellegruppen kommer alle fra forskellige baggrunde, og derfor har cellegruppen som oftest en stor kontaktflade. Derfor er der også mulighed for at hjælpe i ikke så synlige behov, da nok alle har kendskab til nogen, der har brug for hjælp af den ene eller anden grund. Det kunne være et familiemedlem, der er gået ned 40
41 #letsfinishthemission med stress, et vennepar med børn der har behov for en aften uden børn, eller en ven har behov for hjælp til en flytning. Her har cellegruppen rigtig god mulighed for at hjælpe til, f.eks. ved børnepasning, hushjælp eller flyttehjælp. Her får cellegruppen altså gjort noget praktisk ud af troen og de fleste vil gerne høre årsagen til at I hjælper. Frivilligt arbejde Er I i cellegruppen opsatte på lidt større udfordringer, kan i melde jer til som frivillig hjælp flere forskellige steder i Randers. Det er her mere forpligtende og kræver gerne et par timer flere gange om måneden, men her kan altså gøres en kæmpe forskel for mennesker. Det kunne for eksempel være, at I i cellen vil forpligte jer til at yde lektiehjælp et par gange om måneden i frivillighuset, der drives at dansk flygtningehjælp. Det er et mere forpligtende tiltag, men også en sjov udfordring at give hinanden i cellegruppen. Andre behov Ovenstående var blot forslag til, hvad der kan gøres, og det meste er blevet prøvet før, med succes. Det vigtigste er blot at se efter behov, for der er fyldt med behov i Randers. Du skal også altid være velkommen til at kontakte ungdomsleder, Jakob Lundager, som er ansvarlig for Tjen din by arrangementer i Randers og som har mange gode kontakter. Du kan træffe Jakob på dette nummer:
42 cellehåndbog Krisehåndtering Fra tid til anden i en cellegruppe kan en alarmerende krise opstå. I sådan en tid vil dine cellemedlemmer søge til dig, som lederen. I sager om truende fysiske farer Kontakt omgående politiet. Sådanne kriser vil inkludere: Livstruende situationer Voldsomme ulykker eller nødsituationer Forsøg på selvmord eller mislykket selvmord. Trusler eller vold af en person, mod sig selv eller andre. Farlig eller ulovlig opførsel af et cellemedlem herunder: seksuelt overgreb, salg af stoffer osv. Det er dog højst usandsynligt, at du nogensinde vil opleve disse ting ske, men hvis det skulle ske og du får det at vide, har du indberetningspligt og ansvar for at kontakte politiet omgående. Andre seriøse situationer Hvis du har andre seriøse situationer som kræver hjælp eller vejledning (feks, misbrug, forsømmelse, vold i hjemmet osv.) så kontakt din coach eller kirken omgående for at få hjælp til de forskellige situationer. Personlighedstyper En udfordring, du som celleleder uden tvivl også vil møde, er komplikationer, der opstår i forbindelse med vores forskelligheder som mennesker. Dette kan særligt komme til udtryk i kommunika- 42
43 #letsfinishthemission tion. Man tror, at noget er kommunikeret, men noget helt andet er i virkeligheden blevet modtaget. Dette skyldes, at vi er mennesker, der er skabt med forskellige personlighedstyper, der gør, at vi reagerer forskelligt og har forskellige styrker og svagheder. Denne forskellighed kan synes som en svaghed, lige indtil vi lærer at favne og forstå hinanden. Der en utrolig styrke for fællesskabet når vi forstår det og komplementerer hinanden. Det er vigtigt, at vi når frem til den erkendelse af, at vi trods forskellighed alle er en del af Kristi legeme og er lige betydningsfulde. Selv som nogen kan synes som de svageste eller som værende unødvendige, er netop de nødvendige for fællesskabets opbyggelse. (se 1. Korintherbrev 12). Ofte stillede spørgsmål som celleleder Spørgsmål: Den tid som jeg bruger på at være celleleder begynder at koste rigtig meget på uddannelsen. Hvordan kan jeg balancere disse to ting? Svar: Når en person giver udtryk for, at det at være celleleder går ud over ens ansvar andre steder, så fortæller det langt de fleste gange, at problemet er et andet sted end det at være celleleder. Det overordnede problem er en livs-management udfordring, og celleleder er bare et enkelt aspekt i den større udfordring. Så, hvis det er en udfordring for dig, handler det om, at du er ærlig over for dig selv, og at du har problemer med din time-management og er nød til at arbejde meget mere med dette. Spørgsmål: I de sidste par måneder er vores cellegruppedeltagelse faldet drastisk. Hvordan hjælper vi dem i vores cellegruppe til at blive mere dedikerede? Svar: Dette er et problem som mange cellegrupper oplever. Der er to ting, du kan gøre det ved. 43
44 cellehåndbog Det første er, at du må ikke tøve med at bringe denne situation op til overfladen og sætte ord på dine frustrationer og være ærlig om, hvad du oplever. Det er nemmere bare at ignorere det og håbe det går over, men det gør det ikke medmindre du sætter ord på det, så vis mod og sæt ord på det. Det andet du kan gøre som vil øge deltagelsen og dedikationen er, at sørge for at alle i din gruppe har en ejerskabsfornemmelse. Og en god måde at gøre det på, er ved at fordele ansvaret ud på flere hænder. Så tænk på hvordan du kan give forskellige opgaver til de forskellige personer i din gruppe. Det kunne feks. være ved, at du beder én om at tage snacks med næste gang, en til at lede lovsang, en som står for bøn, en som står for at lave mad, en som står for at lægge hus til mm. Det er ofte en virkelig god måde at gøre det på, fordi når folk er mere involverede har de langt større tendens til at deltage. Spørgsmål: Vores gruppe har tit nye med. Hvordan forholder vi os bedst til de nye uden at ødelægge momentum eller intimiteten? Svar: Idéen om at nye medlemmer rent faktisk ødelægger intimiteten og momentum i jeres gruppe har ingen hold i sig og er faktisk også ubibelsk. Modsat er faktisk sandt, at nye medlemmer skaber mere intimitet og forøger momentum. Faktisk er det de grupper, der tager nye ind som er mest intime og har stærkest momentum. Når det så er sagt, så er der nogle ting, du kan gøre som cellegruppeleder som vil hjælpe dig og din gruppe til naturligt at omfavne og inkludere nye medlemmer: 1.Byde dem hjertelig velkommen i gruppen. Lær dem at kende når du tager imod dem og husk det de deler med dig. En god ide er, at hver gang du omtaler den person som er ny, bruger du deres fornavn. Få dem til at connecte med nogen af de andre i gruppen også. 44
45 #letsfinishthemission 2. Lad være med at fokusere på dem alene. De fleste gæster vil gerne anerkendes, men de kan ikke lide at have spotlyset på sig foran en hel gruppe. 3. Lad være med at overreagere. Bare være vær dig selv og tillad gruppen til at være sig selv også. Lad endelig være med at tøve med at spille lovsang eller bede selvom nye er til stede. De ønsker at se cellegruppen, som den virkelig er. 4. Faciliter relationer Desto flere personer som den nye oplever han/hun connecter med, desto større sandsynlighed er der for, at personen vender tilbage igen. Så hjælp personen med at lære flere fra din celle at kende. 5. Følg op! Følg op på besøgende før jeres næste cellegruppeaften og lad personen vide, at du håber I ser ham/hende igen. Hvis personen kom med en anden, så opmuntr vennen til at tage ham/ hende med igen. Gæsten vil sætte rigtig meget pris på denne invitation. Hvis du ikke tager denne risiko, kan det give endnu større bagslag, da den inviterede måske får en følelse af, at han/hun er påtrængende. Hvis du har andre spørgsmål, som ikke er blevet besvaret i denne håndbog, så spørg endelig din coach. 45
46 cellehåndbog Afsluttende ord Mere end nogensinde før i historien, er der brug for lederskab. Behovene bliver ikke mindre, tværtimod, og der er brug for mennesker som ikke vil acceptere status quo. Hvis der ikke bliver handlet og gjort noget så vil verden gå fortabt. Dette kan vi ikke acceptere. Det er derfor vi som kirke eksisterer. Vi er Guds hænder og fødder på denne jord. Bill Hybels sagde Den lokale kirke er verdens håb og dens primære ansvar er i hænderne på dens ledere. Derfor er det så afgørende, at du som celleleder træder ind i det kald som Gud har givet dig, og giver alt, hvad du har for Guds rige. Du kan nemlig gennem din rolle som cellegruppeleder gøre en forskel i så mange menneskers liv og du kan ændre menneskers skæbne. Vær den leder du er skabt til at være! 46
47 #letsfinishthemission 47
48
Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
appendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE
ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft ROM 3:24
Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder
Formandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.
1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er
Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed
Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Cellegruppe oplæg Efteråret 2004
Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,
2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge
Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century
13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373
1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så
For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus
Forslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Studie 12 Menigheden 67
Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11
Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg
Pinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Kristen eller hvad? Linea
Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne
Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;
Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge
Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig!
Gud har en plan -4 Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 4: At Gud vil bruge dem. Gud har skabt mennesker, fordi han ønsker et samarbejde med dem. Han har givet jorden til mennesker,
Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg
Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de
Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt
Jeg kender Jesus -3 Jesus kan alt Mål: Målet er, at børnene ved, at Jesus kan alt. Jesus er Herre over enhver situation og kan gribe ind i enhver situation. Der er ikke noget, der er håbløst, når Jesus
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)
Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din
Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN
20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret
Den vigtigste og bedste gave
LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 6 Den vigtigste og bedste gave Ugens tekst og referencer: Matt 1,21-23. Den Store Mester, kap. 1. Huskevers: I dag er der født jer en frelser. (Luk 2,11) Hovedformålet er,
Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14
side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen
1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679
1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.
Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?
Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer
Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN
Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os
Jeg bygger kirken -4
Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: Vi skaber forventning i børnene - forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder Jesus, og
4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6
4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.
Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.
1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?
22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266
1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til
nu titte til hinanden
nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende
Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING
Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik
Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
sider af et Fællesskab
sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste
Med Jesus i båden -2
Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.
4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93
1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og
I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for
Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Man kan kun se rigtigt, med hjertet!
Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.
05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne
Hvad er det, du siger -2
Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt
Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.
Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech
Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at
Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der
De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)
LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.
Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE
Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker
Jesus Guds gave til os -4
Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal
Septuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Thomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.
06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til
7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362
1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede
Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?
Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,
Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11
1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke
prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen
62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han
Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.
Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om
Hvordan kommer man i Himlen?
Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare
Med Jesus i båden -1
Med Jesus i båden -1 Jesus kalder Mål: At give børn en forståelse for, at Jesus kalder på dem og ønsker, at de skal følge ham i deres liv. Tekst: Mark. 1, 14-20 + Luk. 5, 1-11 (Jesus kalder sine disciple).
altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne
Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
