Høringsnotat Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, forår 2012

Transkript

1 Høringsnotat s forebyggelsespakker, forår 2012 s 5 første forebyggelsespakker blev sendt i høring fra 18. april til 8. maj I alt indkom 110 høringssvar fra 69 kommuner og 41 andre organisationer. Dette notat resumerer hovedtemaer i høringssvarene både hvad angår generelle og pakkespecifikke svar. De fleste respondenter havde valgt at anvende det udsendte høringsskema med høringsspørgsmål. Af besvarelserne fremgår at høringsspørgsmålene er vel forstået og har kunnet rumme de fleste høringskommentarer. finder det positivt, at så mange kommuner, regioner, faglige selskaber, interesseorganisationer og andre parter har prioriteret at afgive høringssvar til forebyggelsespakkerne. Høringskommentarerne er i relevant omfang indarbejdet i de endelige forebyggelsespakker. Nedenfor gengives nogle generelle temaer i høringssvarene efterfulgt af hovedtræk i de pakkespecifikke kommentarer. Generelle høringssvar Pakkernes bidrag til ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme og forebyggelsesområdet Overordnet svarer høringspartnere, at forebyggelsespakkerne i udbredt grad kan anvendes som prioriteringsredskab, og at pakkerne er med til at sikre et stærkt fokus på forebyggelses- og sundhedsfremmearbejdet i kommunen. Pakkernes status ønskes afklaret, og der er fra flere høringsparter et sundhedsfagligt ønske om flere skal-anbefalinger i pakkerne, et ønske som ikke er politisk sanktioneret. Andre ser pakkerne som et idékatalog til den kommunale forebyggelsesindsats i og med, at der er tale om faglige anbefalinger. Pakkernes bidrag til at sikre systematik og kvalitetsudvikling Generelt er det holdningen, at forebyggelsespakkerne er en god hjælp til kommunernes arbejde med kvalitetssikring. Det nævnes, at det er godt, at hver enkelt kommune ikke skal foretage vidensgennemgange, og der efterlyses nationale standardiserede indikatorer, monitorerings-

2 redskaber og kvalitetsdatabaser på linje med Rygestopbasen til opfølgning af pakkerne. Et centralt forskningsbehovs-overblik efterspørges. Side 2 Pakkernes ambitionsniveau De fleste høringsparter finder ambitionsniveauet relevant og antallet af anbefalinger passende. Flere parter savner et udmeldt minimumsniveau for indsatserne. Mange nævner, at der er behov for en prioritering mellem pakkerne og inden for anbefalingerne i de enkelte pakker. Det påpeges, at der er brug for ressourcer til at implementere pakkerne fuldt ud, herunder kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere. Enkelte parter finder ambitionsniveauet henholdsvis for lavt og for højt. De faglige anbefalingers anvendelighed Mange høringsparter anfører, at pakkerne er nemt tilgængelige i sprog og opbygning, og at forebyggelsespakkerne hænger godt sammen med KLs udspil Det nære sundhedsvæsen. Flere parter nævner, at pakkerne er anvendelige i forbindelse med formulering af kommunale sundhedspolitikker, og at de bidrager til at sætte fælles retning i forebyggelsesarbejdet, samtidig med at der levnes rum til det kommunale selvstyre. Generelt savnes målgruppeoversigter, mere om det specialiserede område og tydeligere fokus på ulighed i sundhed i de enkelte pakker. Stort set alle er tilfredse med opdelingen af anbefalingerne i grund- og udviklingsniveau, hvilket giver mulighed for lokal tilpasning og prioritering. Inspirationsmaterialets konkretisering med henblik på implementering Generelt er der tilfredshed med konkretiseringsniveauet af anbefalingerne og det tilknyttede inspirationsmateriale. Der er flere ønsker om yderligere henvisninger til materiale, der kan lette implementeringen af anbefalingerne. Det gælder specielt i forhold til at nå udsatte grupper og til at implementere anbefalingerne på tværs af forvaltningsområder. Enkelte parter finder ikke, at der er meget nyt i pakkerne. Manglende anbefalinger De allerfleste parter er enige om, at der ikke mangler væsentlige anbefalinger. Specifikt ønskes dimensionerne ulighed i sundhed og tværgående samarbejde tydeliggjort i anbefalingerne, ligesom der efterlyses flere anbefalinger vedrørende borgerinddragelse og involvering af civil- og lokalsamfund. Introduktionspublikationens anvendelighed som introduktion til de enkelte forebyggelsespakker Høringssvarene tyder på, at langt de fleste finder introduktionspublikationen anvendelig som en fælles introduktion til pakkerne. Mange anbefaler, at publikationen forkortes og lettes sprogligt; det foreslås at udarbejde en pixiudgave af publikationen. Flere savner en beskri-

3 velse af gevinst-latenstiden ved investering i forebyggelse, ligesom de kommunale konsekvenser ved implementering savnes. Side 3 Introduktionspublikationens anvendelighed i forhold til implementering af forebyggelsespakkerne Mange parter ønsker en præcisering af tidsrammen for implementering af henholdsvis grund- og udviklingsniveauet i anbefalingerne. Snitfladen mellem pakkerne og sammenhængen på tværs af dem ønskes uddybet, ligesom relationer til nationale mål, sundhedsaftaler, patientrettet forebyggelse og Den Danske Kvalitetsmodel. Øvrige generelle kommentarer Flere parter efterlyser de praktiserende lægers rolle præciseret i forhold til pakkerne. Generelt ønskes større vægt på strukturelle indsatser og en tydeligere målgruppe- og aktørdifferentiering. Det uhensigtsmæssige i at anbefale en lang række vertikale politikker påpeges, og det foreslås at integrere disse i tværgående sundhedspolitikker og andre eksisterende politikker. Nogle parter efterspørger etiske aspekter ved de anbefalede indsatser. Forebyggelseselementet i grunduddannelserne foreslås styrket. En række høringsparter ønsker, at de selv og deres interessegrupper bliver mere synlige i pakkerne. Forebyggelsespakker om ulykker og astma-allergi efterlyses. Mange høringsparter ønsker s rolle præciseret i forhold til opfølgning af pakkerne, herunder rådgivning, opdatering og monitorering af pakkernes anvendelse. Næsten alle høringsparter beklager den korte høringsfrist på tre uger. Pakkespecifikke kommentarer Mental sundhed Samlet er høringssvarene meget positive overfor, at der nu findes en samlet oversigt over, hvordan kommunerne kan arbejde med mental sundhed, og at alle aldersgrupper er dækket af pakkens indsatser. Det opfattes som en styrke, at pakken integrerer indsatser på tværs af sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet, og at den anskueliggør, hvor der er bedst dokumentation og behov for indsats. Mange efterspørger en tydeliggørelse af, at fremme af mental sundhed også er en central del af at reducere ulighed i sundhed. Ligesom det også efterspørges, at koblingen mellem pakken om mental sundhed, alkohol og fysisk aktivitet gøres tydelig i de enkelte pakker. Ca. en fjerdedel af de kommunale høringssvar efterlyser en klar prioritering mellem pakkens indsatser. Nogle af de øvrige høringsinstitutioner efterspørger omvendt, at pakken var mere omfattende og i højere grad også indeholdt anbefalinger vedrørende socialpsykiatriske og re-

4 habiliterende indsatser samt indsatser i forhold til børn med kronisk sygdom eller borgere med forskellige former for handicap. Side 4 Tobak Generelt er de indkomne høringssvar positive over for forebyggelsespakken om tobak. Der er bred støtte til de anbefalinger, som pakken indeholder, og de konstruktive kommentarer og forslag, som er givet, vedrører i hovedsagen andre områder i pakken. Nogle af høringssvarene er kritiske overfor den anbefalede dimensionering af gennemførte rygestopforløb, idet det anføres, at det er for ambitiøst i forhold til de kommunale erfaringer. Hertil kan anføres, at forudsætningerne for kunne nå de angivne fem procent af rygerne med et rygestoptilbud jo netop er, at de givne anbefalinger er implementeret, og at der i langt højere grad anvendes proaktiv og opsøgende rekruttering i boligområder, på arbejdspladser og lign. samt at sundhedsvæsenet opsporer og henviser rygerne på systematisk grundlag. Dette forudsætter selvfølgelig også, at der afsættes den nødvendige økonomi. Alkohol Flere af høringssvarene er inde på, at det ikke klart fremgår af pakken, hvem og hvordan kommunen skal håndtere henholdsvis "kort intervention" og tidlig opsporing. Mht. kort intervention er flere af svarene desuden inde på, at tidsangivelsen "en kortere periode" er uklar. Flere svar er inde på, at alkoholområdet er præget af tabu og berøringsangst blandt professionelle og mange borgere prioriterer ændring af alkoholvaner lavt sammenlignet med andre livsstilsfaktorer. Det har stor betydning for opbakningen til alkoholforebyggende indsatser i kommunen. Flere svar mener ikke pakken adresserer "overforbrug af alkohol" i høj nok grad. Flere svar påpeger, at der er fejl og mangler i nogle af tallene vedr. afsnittet om tal på sundheden i kommunen. Derudover er flere svar inde på, at dimensioneringen og ressourceforbruget i forhold til bl.a. kort rådgivende samtale er sat for lavt, da tid til fx forberedelse og planlægning ikke er medtaget. Flere svar er inde på, at gruppen af socialt udsatte og sårbare borgere ikke adresseres nok i pakken. Flere svar gør opmærksom på, at det kan være hensigtsmæssigt, at kommunens alkoholpolitik ikke er en særskilt politik, men en del af en tværgående sundhedspolitik.

5 Nogle af svarene er inde på, at gruppen af dobbeltbelastede borgere, dvs. borgere med både alkoholafhængighed og psykisk sygdom, ikke har nok plads i pakken. Side 5 Seksuel sundhed Samlet er høringssvarene meget positive overfor, at der nu findes en samlet oversigt over, hvordan kommunerne kan arbejde med seksuel sundhed. Der er også gennemgående tilfredshed med at forebyggelsespakken har et bredere sigte end forebyggelse af sexsygdomme og aborter, og at emner som seksuel trivsel og forebyggelse af overgreb er med i pakken. En stor andel af høringssvarene efterspørger en prioritering af de foreslåede indsatser. Dette er særligt relevant i de kommuner, som ser det som en udfordring at løfte grundniveauet, og de ønsker derfor en prioritering af, hvilke emner der skal tages først. Andre høringssvar mener i modsætning hertil ikke at de foreslåede indsatser er tilstrækkeligt ambitiøse eller nyskabende, men at de i vid udstrækning præciserer eksisterende opgaver i kommunerne. Nogle af høringssvarene efterspørger et mere eksplicit fokus på ulighed i sundhed i forhold til seksuel sundhed. Fysisk aktivitet Generelt er høringssvarene positive overfor forebyggelsespakken om fysisk aktivitet. Overordnet vurderes ambitionsniveauet som passende. Forebyggelsespakken betragtes som et nyttigt redskab til en forbedret forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne på fysisk aktivitetsområdet. Der er positive tilbagemeldinger på, at motorik indgår i forebyggelsespakken. Samtidig efterlyses der anbefalinger for 0-5 årige børn. Der er ønske om større fokus på social ulighed i sundhed i forebyggelsespakken bl.a. i forhold til psykiatri- og handicapområdet og i form af tilbud og indsatser målrettet sociale botilbud, personer med kroniske sygdomme eller personer udenfor arbejdsmarkedet. Det påpeges, at frivillige foreninger ikke kun er idrætsforeninger, men også omfatter ældreforeninger samt lokale afdelinger af humanitære og kirkelige organisationer og væresteder. Flere høringspartnere ønsker, at forebyggelsespakken ikke udelukkende omhandler fysisk aktivitet som primær forebyggelse, men at den også inddrager fysisk aktivitet som patientrettet forebyggelse. Flere ønsker en uddybende beskrivelse af de dokumentations- og monitoreringsredskaber, som kommunerne bør bruge i forbindelse med indsatser på fysisk aktivitetsområdet. Det nævnes, at regionernes rolle

6 som brobygger mellem kommuner og forskningsinstitutioner, som koordinator af tværkommunale forskningsprojekter og i forbindelse med dokumentation, evaluering og vidensopsamling og -spredning bør fremhæves. Side 6 Flere høringsparter har bifaldet, at den strukturelle forebyggelse har fået plads i forebyggelsespakkerne. Desuden fremhæver flere, at det er afgørende, at der kommer mere fokus på tværsektorielt samarbejde og at staten har en oplagt mulighed for på nationalt niveau at være foregangseksempel på dette område. Flere ønsker en prioritering af indsatserne, så det bliver tydeligt for kommunerne, hvilke indsatser, det er vigtigst at implementere. En høringspart foreslår, at det kunne ske via et pointsystem, så det kommer til at fremgå, hvilke indsatser, der 1. er mest evidens for at gennemføre 2. kan dokumentere effekt i forhold til fremme af social lighed i sundhed 3. er lettest at implementere 4. når flest borgere.