Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014

Transkript

1 Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/ Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, Camilla K. Damgaard, NIRAS,

2 AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske evalueringsmetoder? Plenumdiskussion Centrale metodiske elementer To-og-to øvelse Gennemgang af to cases Gruppeøvelse og fremlæggelse 2

3 Præsentation Præsenter jer selv og hvor I kommer fra. Hvad er jeres erfaring med økonomiske evalueringsmetoder? Hvad er jeres motivation for at være her? Hvad vil I gerne have ud af seminaret? 3

4 Hvorfor økonomisk prioritering? Forbedrer beslutningsgrundlaget, når der skal prioriteres, analyserne fortages næsten altid ex-ante Overblik over størrelsesforskelle mellem fx omkostninger og miljøeffekter. De miljømæssige/sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for samfundet bliver mere synlige og sammenlignelige (penge som omregningsfaktor) Kan afsløre fordele og ulemper, som man ikke umiddelbart var opmærksom på før. Tvinger os til at tænke systematisk i større sammenhænge. Ofte overses fx sparede udgifter og mistede indtægter.

5 Økonomiske evalueringsmetoder Cost-benefit analyser -> samfundsøkonomisk overskud/underskud Cost-effectiveness analyser -> Hvor får man mest for pengene Business case -> Kan det betale sig? (for en given aktør) Input/output-modeller -> beskæftigelseseffekter, effekter på BNP mv. 5

6 Cost-benefit analyser Er et projekt en god ide for samfundet, fx en Kattegatbro eller en ny affaldshåndtering Inddrager så vidt muligt alle omkostninger og gevinster, også det der ikke umiddelbart har en pris, fx miljøeffekter eller sundhed Flere ministerier har vejledninger i fremgangsmåde fx Finansministeriet, Transportministeriet og Miljøministeriet Metoden er velkendt på transportområdet og vinder indpas på sundheds- og miljøområdet. Stadig ikke særlig anvendt på fx uddannelsesområdet eller indenfor sociale områder 6

7 Cost-effectiveness analyser Ligner cost-benefit analysen, men opgør omkostninger og gevinster i forhold til en fysisk enhed, fx en pris for at reducere et ton CO 2. - kaldes også reduktionsomkostning eller skyggepris. Bruges typisk når den fysiske enhed er svær at værdisætte. Typisk undersøges flere tiltag som rangordnes efter reduktionsomkostningerne (eller skyggeprisen), fx Regeringens Klimaplan eller NOx-handlingsplan 7

8 Input-output-modeller Model for økonomien der viser sammenhænge mellem produktion og forbrug af varer i økonomien. Baserer sig på Danmarks (eller andre lande) statistikker om vareflows i økonomien Kan fx vise beskæftigelseseffekter, produktionsværdier, bruttoværditilvækst ved forskellige projekter, fx ved at bygge en Storebæltsbro. Baserer sig på andre metodiske forudsætninger end en costbenefit analysen og de to analyser kan derfor dårligt kombineres. 8

9 Plenum Giver metoderne mening i jeres hverdag? Hvilke metoder tænker I at kunne anvende og til hvad? Hvad vil I opnå med at anvende metoderne? 9

10 Hvad er værdi/gevinster? 10

11 Hvad er omkostninger? En undgået omkostning er det samme som en gevinst (klimatilpasning) 11

12 Økonomisk analyse kort fortalt En række trin er grundlæggende i enhver analyse Opstilling af en reference og definere et eller flere scenarier Gennemføre en konsekvensanalyse -> konsekvensskema Kvantificering og prissætning af konsekvenser Sammenligning af konsekvenser Følsomhedsanalyser 12

13 Sammenligning af gevinster og omkostninger over tid Udfordring: Ofte falder en omkostning og en gevinst/indtægt ikke på samme tidspunkt. Fx udgift til at plante en skov i dag og først indtægt, når man kan sælge tømmer om 50 år eller Vil du hellere have en lille bil i dag eller en stor om 5 år Hvordan vælges mellem nuværende og fremtidigt forbrug? Omregner fremtidige gevinster/indtægter og omkostninger til den værdi de har i dag (nutidsværdier) 13

14 Diskontering I praksis ganges en tidsafhængig faktor på de enkelte fremtidige beløb. Fx eksempel med 4% År i dag Beløb Diskonteringsfaktor 1,00 0,96 0,92 0,89 0,85 0,82 0,79 0,76 0,73 0,70 0,68 Nutidskroner Stor diskussion om hvad denne diskonteringsrate skal være Jo højere rente desto mindre værdi har fremtidige beløb Størst betydning for langvarige projekter I Danmark fastsætter Finansministeriet retningslinjer for hvad renten skal være (pt. 4%) 14

15 Argumenter for valg af rente To tilgange: En velfærdsbaseret tilgang. Der er to hovedargumenter Fortsat økonomisk vækst Fremtidige generationer være rigere end den nuværende.de vil derfor ikke vurdere et givent forbrug lige så højt som den nuværende generation. Tidspræference: Forbrugerne vægter nytten af dagens forbrug højere end morgendagens. Et udslag af forbrugernes utålmodighed (en fugl i hånden er bedre end ti på taget) eller man føler større empati for de medmennesker, der tidsmæssigt er tættere på dem selv end for de, som først vil blive født engang i fremtiden. 15

16 Argumenter for valg af rente Eksempler på velfærdsøkonomisk rente 16

17 Argumenter for valg af rente Afkast på investeringer Raten afspejler at vi kunne få et afkast på en alternativ investering ( vi sætter penge i banken ). I praksis anvendes afkast på finansielle aktiver (og evt. en risikopræmie. Denne tilgang bruges ved private investeringer fx det er økonomisk rentabelt at etablere en ny produktion 17

18 Værdisætning Hvorfor skal man værdisætte? Ikke alle varer har en pris, men har en betydning for befolkningens nytte og bør derfor indgå i samfundets prioritering Typiske varer som er blevet værdisat Miljøeffekter, fx luftemissioner Rekreative værdier Liv og sundhed 18

19 Hvordan kan man værdisætte? - metoder Afledte markedsbaserede metoder Husprismetoden Rejseomkostningsmetoden Hypotetiske metoder Betinget værdisætning Valgeksperimenter Konsensusmetoder Alternativomkostningsmetoden Hvad koster det at reducere på andre måder? 19

20 Værdisætning - Metodiske udfordringer Er forbrugerne rationelle? Kan man sætte pris/betalingsvilje på alt? Hvor meget er man styret af sociale normer, fællesskaber mv? Hvad kunne man også værdisætte? Uddannelse, sociale forhold (fx lighed), kriminalitet? 20

21 To-og-to øvelse Hvordan udfører I typisk evaluering og af hvad? Hvordan kan økonomiske evalueringsmetoder kobles med den type evaluering i plejer at anvende? Hvilke barrierer oplever I for at gøre det? Hvor ser I udfordringerne i forhold til jeres områder? Hvordan kan man værdisætte en forebyggende indsats Fx kriminalitet, omsorgssvigtede børn mv., vægttab, rygestop) 21

22 Case: Skovrejsning Foretage skovrejsning på eksisterende landbrugsjord tæt på Odense Formål: Øge de friluftsmæssige muligheder for borgerne og beskytte grundvandet Referencescenariet er fortsat landbrugsdrift I stedet for at opgøre omkostninger og gevinster for både referencescenariet og skovrejsningsscenariet opgøres ændringen i omkostninger og gevinster 22

23 Konsekvens-skema Omkostninger Gevinster Plantning af træer Tabt indtægt fra landbrugsjord (herunder EU-tilskud) Indtægt fra skovproduktion Bedre rekreative forhold Grundvandssikring CO2 binding Lavere næringsstofbelastning Øget biodiversitet 23

24 Værdisætning Omkostninger Værdisætning Plantning af træer Tabt indtægt fra landbrugsjord (herunder EU-tilskud) Fx erfaringstal fra Naturstyrelsen eller skovdyrkerforeningen Gennemsnittal for forskellig landbrugsproduktion baseret på statistik 24

25 Værdisætning Gevinster Værdisætning Indtægt fra skovproduktion Fx erfaringstal fra Naturstyrelsen Bedre rekreative forhold Værdisæt med husprismetoden eller hypotetisk metode CO2 binding Alternativomkostning (hvad koster det ellers at reducere CO 2 ) fx nøgletal fra Klimastrategien 25

26 Værdisætning Gevinster Værdisætning Lavere næringsstofbelastning Alternativomkostning, fx nøgletal fra nøgletalskataloger Øget biodiversitet Svær, fx benefit transfer fra andre studier 26

27 Diskontering Omkostninger og gevinster falder tidsmæssigt meget forskelligt Omkostninger først Gevinster løbende efter en årrække Høj diskontering -> lavere vægt til fremtidig gevinst -> samlet set mindre rentabelt projekt 27

28 Resultater Omkostninger, mio. kr. Gevinster, mio. kr. Tabt landbrudsproduktion Træproduktion (plantning, drift og salg) 7 Grundvandssikring CO 2 -binding Rekreative værdier 22 Reduceret udvaskning af næringsstoffer 4 Biodiversitet? Total Resultat

29 Case: Elektrificering af de danske jernbaner Efter loven om elektrificering af det daværende DSB s fjern- og regionalbanenet fra 1979 blev en elektrificering af det danske jernbanenet igangsat. Frem til 1995 blev der elektrificeret 470 km bane, men blev herefter sat i bero. 29

30 Case: Elektrificering af de danske jernbaner Elektrificeringsspørgsmål et har jævnligt været oppe at vende især i forbindelse med udfordringerne med IC4 togene. Efter en indledende screening i 2009 blev det besluttet at iværksætte en analyse, herunder en samfundsøkonomisk analyse, af mulighederne af at elektrificere store dele af det danske fjernog regionalbanenet. 30

31 De analyserede strækninger 31

32 Fordelene ved at elektrificere Uafhængighed af fossile brændstoffer Det samlede danske CO2 udslip reduceres Togenes energiforbrug kan nedsættes pga. bremseenergien kan udnyttes. Eldrevne tog er billigere (over 160 km/t) og er hyldevarer. Driftsomkostningerne bliver lavere Udenlandske erfaringer viser at eldrevne tog har større driftsstabilitet end dieseldrevne (!) Eldrevne tog kan accelerere hurtigere har især betydninger på strækninger med mange stop Færre støjgener og lokal partikelforurening undgås 32

33 Ulemperne ved at elektrificere Anlægsudgifter til kørestrøm, fordelingsstationer og tilhørende anlæg. Togtrafikken bliver mere følsom overfor driftsforstyrrelser i infrastrukturen fx nedrivning af køreledninger. Banenettets samlede kapitalapparat bliver større og mere komplekst, hvilket fører til højere vedligeholdelsesomkostninger. En række banearbejder kan blive vanskeligere, da der er en række vedligeholdelsesarbejder der bliver vanskeligere. Mindre fleksibilitet, da et eldrevet tog ikke kan køre på alle strækninger (afhængig af kørestrøm). 33

34 Tilgang I Velfærdsøkonomisk analyse og statskasseeffekter Baseret på Finansministeriets anbefalinger og 50 år lang tidshorisont Tilgangen kan koges ned til: 1) Opstilling af konsekvensskema 2) Kvantificering af konsekvenser 3) Prissætning af konsekvenser 4) Sammenvejning af de prissatte konsekvenser 34

35 Tilgang II Behov for input fra en lang række fagpersoner og kvalitetssikring af input fra udenlandske eksperter. En lang række udfordringer Hvordan ser køreplanen ud i 2030 hvor mange passagerer er der og hvor lang er rejsetiden? Hvilke delstrækninger vil det være relevant at dele elektrificeringen op i? Skal man tvinge folk til at skifte tog hvis de skal nord for Aarhus? Hvor lang tid skal de i så fald vente? Vil det påvirke bosætningen? Hvor mange broer skal hæves for at der er plads til kørestrømmen? Vil flagermusbestanden blive truet af de mange ledninger? 35

36 Konsekvensskema 36

37 Resultat for Fredericia -Aarhus 37

38 Hvad driver resultaterne? 38

39 Resultater for alle strækninger 39

40 Gruppeøvelse (grupper på 4 pers) Find en case skal være et konkret tiltag eller projekt el. lign. Hvad er referencen? Lav et konsekvens-skema for både reference og tiltag (eller i forhold til referencen) Kan konsekvenserne kvantificeres og hvordan? Hvordan kan de værdisættes? Hvad vil denne analyse tilføre af værdi i forhold til hvad I plejer at gøre? 40

41 Case forslag Rygestop/vægtstop Forebyggende indsats overfor kriminalitet Kattegatbro Melodi Grand Prix Lektiecafe Fixerum Krav til elbusser i DK 41

42 Afrunding Hvad har I lært? Vil I overveje at bruge disse metoder?? TAK FOR NU! 42

43 Kontakt Har I spørgsmål eller lign. kan I kontakte Camilla K. Damgaard Chefkonsulent, miljøøkonom. NIRAS Sortemosevej 19, 3450 Allerød telefon mobil ckd@niras.dk 43

44 Ekstra slides 44

45 Alle strækninger 45

46 Statskasseeffekt 46

47 Etik Nytteetik eller pligtetik? Skal man altid stræbe efter størst fælles nytte? Skal folk have lov til at sælge en nyre eller være rugemødre? Alle får større fælles nytte. Er det ok at slå et menneske ihjel (fx ved at teste en medicin) hvis det redder eller hvad hvis det er en million? 47