INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
|
|
|
- Sara Poulsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qeqqata Kommunia Ulloq/dato : 28. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter Inerisaaviks og Ilinniarfissuaqs kurser, men ikke kurser som skolen har afholdt med andre arrangører eller interne kursusholdere. Tallene henviser til antal gennemførte kurser, dvs. lærerne kan have været anbefalede til flere kurser, som kan have været aflyst eller overtegnede. Vi ved, hvilke lærere der er på skolen pr. d.d. men ikke, om de har været ansat i et halvt, 5 eller 20 år. Har en lærer været på kursus i fx 2003 eller 2005 og igen i 2010, kan vi formode, at denne lærer har været ansat i hele perioden. Med hensyn til sådanne lærere kan vi opgøre deres kurser under ansættelsen og bruge dem som eksempler. Figurerer en lærer på personaleliste 2010 men ikke på kursusliste, kan vi ikke se, om vedkommende er nyligt ansat eller ikke har været på kurser gennem en årrække, eller om vedkommende på kursuslisten fortsat står anført under et tidligere ansættelsessted. Har en lærer skiftet ansættelsessted i den undersøgte periode ( ), kan vi ikke se, hvornår dette er sket, og dermed heller ikke hvilke af en undervisers kurser, der er bevilget fra tidligere ansættelsessted. Står en lærer anført fx med 21 kurser, kan hovedparten være bevilget fra en tidligere skole og skyldes derfor ikke en prioritering og et resurseforbrug fra nuværende skole. Ligeledes kan en skole have brugt mange resurser på kurser og uddannelser til lærere, der siden er flyttet. Sådanne personalemæssige forhold er der kun kendskab til lokalt, og det er også her disse oplysninger skal bruges i forbindelse med prioritering af kurser og videreuddannelse. De tilgængelige data er desværre ikke præcise, idet personalelister ikke altid er opdaterede, ligesom der kan være indtastningsfejl på kursuslister og optællingsfejl, da tallene er behandlet manuelt. Postboks 1610 DK-3900 Nuuk Tlf Fax [email protected]
2 Af ovenstående grunde giver det derfor ikke mening at se statistisk på, hvor mange og hvilke kurser de enkelte lærere har fået bevilget fra skolen/forvaltningen, hvordan skolen har prioriteret, eller hvor mange resurser skolen har brugt på videre- og efteruddannelse. Data kan derimod bruges til at afdække nogle tendenser, ligesom der kan være forhold ved data, der springer i øjnene som værende afvigende fra andre steder eller på anden måde bemærkelsesværdige og dermed give anledning til at stille spørgsmål, som kan undersøges og besvares lokalt. Der er ikke i beskrivelserne kategoriseret på samtlige kurser, men for alle skoler er der set på kategorierne: 1. sprog (både discipliner ved et enkelt eller flere sprog, generelle sprogkurser o.l.) 2. matematik 3. naturfag (både naturfag generelt, deldiscipliner, fysik/kemi o.l.) 4. humanistiske fag (religion, samfundsfag, historie) 5. lokale valg (enkeltdiscipliner, enkelte fagområder, generelle kurser) 6. specialundervisning (kurser der berører et eller flere aspekter omkring udsatte elevgrupper) Tværfaglige kurser og censorkurser er ikke medtalt i disse kategorier, ligesom andre typer kurser (lederkurser, læringsstile mv.) ikke er kategoriserede og opgjort. Kurser i Effektive Undervisningsprincipper er opgjort særskilt og omtalt i andet notat. Ved opgørelse af samlet antal kurser for lærere er dog samtlige kurser medtalt (også ikkekategoriserede kurser og kurser i effektive undervisningsprincipper), men ikke videreuddannelser (AD, MA mm.), som opgøres særskilt. Kurser i flere moduler er optalt som 1 kursus. Der skelnes ikke mellem om et kursus er af 3 eller 10 dages varighed eller fjernkursus. Herunder beskrives for de enkelte skoler i kommunen tendenser og mønstre, som aftegner sig ved gennemgang af kursuslisterne i perioden Desuden er for hver skole anført, hvor mange der har gennemført eller er i gang med videreuddannelser. (Dog kan der være manglende oplysninger for uddannelser gennemført før 2002 samt uddannelser gennemført udenfor Institut for Læring). 2
3 Qeqqata Kommunia 707 Atuarfik Kilaaseeraq, Maniitsoq 36 af skolens undervisere figurerer på kursusliste (dog er 52 undervisere samlet tilmeldt et kursus i 2010). De følgende oplysninger baserer sig således på de 36 enkeltpersoner, der ses at have deltaget i kurser. Halvdelen af disse undervisere findes allerede på kursuslisten tilbage fra 2002/03 og må derfor formodes at have været ansat på skolen i hele den undersøgte periode. De 36 personer på kursuslisten har i deres ansættelsesperiode deltaget på mellem 1 og 8 kurser, typisk 2-4 kurser fordelt på 7-8 år. Halvdelen af denne gruppe har (med undtagelse af det fælles skolebaserede kursus i 2010) ikke deltaget i kurser siden 2006/07. Kurserne har koncentreret sig om generelle og tværfaglige emner samt specialundervisning. 10 lærere har deltaget i kurser på sprogområdet, heraf de 5 i engelsk. 2 personer har deltaget i kurser indenfor naturfag og humanistiske fag, ingen har deltaget i kurser indenfor matematik. Der er flere undervisere med videreuddannelse. 4 personer har diplomuddannelse i psykologi, skoleudvikling eller almen pædagogik. Af disse har 3 påbegyndt en MA, ligesom 2 lærere er i gang med en diplomuddannelse i hhv. almen pædagogik og psykologi. Der er lærere med kompetencer indenfor undervisning med Tulleriit i Personlig Udvikling samt som timelærerinstruktør. 709 Atuarfik, Napasoq Der er 2 personer på personalelisten, hvoraf den ene har været på kurser. Vedkommende har i perioden været på 3 kurser (natur-og miljøundervisning, læringsrum og effektiv pædagogik). 710 Atuarfik, Atammik Af skolens undervisere figurerer tre på kurslisten. Lærer nr. 1 har været på et generelt kursus i 2006/07. Lærer nr. 2 har siden 2004 været på 4 kurser, senest i Lærer nr. 3 har i perioden deltaget i 11 kurser, heraf de 4 i Denne lærer har kompetence indenfor undervisning med Tulleriit i Personlig Udvikling. 2 lærere har været på et kursus målrettet grønlandsk, ellers har de øvrige kurser været af generel karakter. 3
4 711 Kangaamiut Atuarfiat, Kangaamiut 8 undervisere figurerer på kursuslisten. Disse personer har deltaget i 2-10 kurser. 1 person har senest været på kursus i 2006, 3 senest i 2007, 1 senest i 2008 og 3 senest i personer har deltaget i timelærerkursus. De fleste kurser har været af generel art, dog har 3 undervisere deltaget i kurser indenfor naturfag og en enkelt i et engelskkursus. Ingen har således været på kurser indenfor skolens øvrige fag. En lærer har kompetence indenfor undervisning med Tulleriit i Personlig Udvikling. 801 Minngortuunnguup Atuarfia, Sisimiut Af de 30 undervisere, der figurerer på kursusliste, har langt størsteparten været på kursus i 2010, ligesom de optræder på kursuslisten i hele perioden fra 2002/03. Hovedparten af underviserne har i perioden deltaget i kurser, hvilket også gælder de lærere, der samtidig deltager i videreuddannelser, mens en lille gruppe lærere i samme periode har deltaget i 3-6 kurser. Halvdelen af de 30 lærere har deltaget i 4-7 kurser på et år især i årene 2004 og Kurserne fordeler sig nogenlunde ligeligt på de forskellige fag-kategorier, dog har kun 4 lærere deltaget i kurser i matematik og 5 lærere i kurser målrettet grønlandsk. Mange af skolens lærere har taget eller i færd med at tage videreuddannelser. 7 lærere har gennemført diplomuddannelser, 2 i grønlandsk, 2 i skoleudvikling, 3 i almen pædagogik. De 3 lærere med diplomuddannelse i almen pædagogik er nu i gang med MA på samme område. 4 lærere i gang med en diplomuddannelse de 3 i almen pædagogil og den sidste i psykologi. Der er lærere med kompetencer indenfor undervisning med Starlab i astronomi og Tulleriit i Personlig Udvikling samt som praktiklærer. 802 Nalunnguarfiup Atuarfia, Sisimiut 43 undervisere figurerer på kursusliste. Heraf har de 19 deltaget i kurser i 2010/11, mens 5 personer ikke har deltaget i kurser siden Til gengæld har 12 personer deltaget i 4-6 kurser på et år, og rigtig mange personer har i 2004 og 2005 deltaget i 3-6 kurser årligt. Generelt i perioden har lærerne på kursuslisten deltaget i 2-3 kurser om året, hvilket også gælder for lærere, der derudover deltager i videreuddannelser. En del lærere har deltaget i samme kursus 2 gange. Omkring halvdelen af de lærere, der har været på kursus, har været på kurser indenfor sprog og specialundervisning, mens kun en person har været på kursus i matematik i perioden. 4
5 Flere lærere har gennemført diplomuddannelser: 1 i IT-vejledning, 1 i psykologi, 2 i skoleudvikling, hvoraf den ene nu er i gang med MA, mens 1 lærer er i gang med en diplomuddannelse i almen pædagogik. Der er lærere med kompetencer indenfor undervisning med Starlab i astronomi og Tulleriit i Personlig Udvikling samt som praktiklærer. 803 Itillip Atuarfia, Itilleq Samtlige 4 undervisere figurerer på kursuslister. Skolelederen har deltaget i 4 lederkurser, gennemført en diplomuddannelse og er nu i gang med en MA i almen pædagogik. En anden lærer har deltaget i 1 kursus, gennemført en diplomuddannelse og er nu i gang med en MA i sprog. En tredje lærer har deltaget i 2 engelskkurser og den fjerde i 3 andre kurser. 804 Sarfannguup Atuarfia, Sarfannguaq 5 personer har været på kurser, alle 1 kursus i effektiv pædagogik. En person har yderligere været på 6 kurser siden Alle kurser har omhandlet generelle pædagogiske områder. 806 Qinnguata Atuarfia, Kangerlussuaq Af de 12 personer på personaleliste 2010 figurerer de 7 på kursuslisterne, mens 11 personer fra kursuslisten ikke længere er ansat på skolen. 3 personer har været på kursus i Af de 5 lærere, der har været på skolen gennem en længere årrække, har de 2 undervisere været på 3-5 kurser, mens de sidste 3 lærere har været på kurser (den ene lærer på 5 kurser i både 2005 og 2006). Af kurser indenfor fag-kategorierne har hovedvægten ligget på sprog og specialundervisning. 2 lærere er i gang med diplomuddannelse i psykologi. Der er en lærer med kompetence indenfor undervisning med Tulleriit i Personlig Udvikling. Sammenfatning Der er meget store forskelle i hidtidig praksis, både mellem by-skolerne, mellem bygde-skoler, mellem by- og bygdeskoler og mellem de enkelte lærere på skolerne. 5
6 Blandt by-skolerne ses skoler, hvor mange lærere i perioden har deltaget i kurser., og en skole hvor 1-8 kurser har været normen. Samtidig har nogle lærere på disse skoler deltaget i langt færre kurser end kollegerne, og mange har ikke deltaget i kurser siden 2006/07. Lærere på bygdeskoler har deltaget i langt færre kurser (1-5), mens enkelte bygdelærere har deltaget i langt flere kurser. Generelt har mange deltaget i kurser indenfor specialundervisning samt generelle og tværfaglige emner. Meget få lærere har været på kurser i matematik. Samtlige by-skoler har en del lærere med videreuddannelse. På 2 bygdeskoler har man begge steder 2 lærere med videreuddannelse, mens de øvrige bygdeskoler ikke har lærere med videreuddannelse. 6
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunea - bygdeskoler - Ulloq/dato : 24. oktober 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne
FORTEGNELSE OVER BESKIKKEDE CENSORER TIL FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE Mundtlige PRØVER, maj/juni 2013
Afdelingsleder GR 301 Narsap Atuarfia Religion og filosofi, 10.a 13 Lone Hindby Religion og filosofi, 10.b 10 Inerisaavik Tysk, 10.a og 10.b 4 Postboks 1610 GR 650 Nuuk International Friskole Religion
2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq
NALILIISARFIK Ulloq/dato : 5. Marts 2013 Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen - - for Kommune Kujalleq 1. Indledning For tredje år i træk har
Angående ressourcepersoner i Qeqqata kommunia, Merete Smith-Sivertsen
Att: Vibeke Møller Axel Lund Olsen Ann stephens Angående ressourcepersoner i Qeqqata kommunia, Merete Smith-Sivertsen Formålet med denne skrivelse er primært at oplyse om, hvilke arbejdsopgaver kommende
Censor Skole Fag/klasse Antal elever
Klaus Fink GR 802 Nalunnguarfiup Atuarfia Matematik, 10. E 17 Vestre Kvartergade 14 A Matematik, 10. DE 12 2650 Hvidovre Tlf.: 2565 9218 GR 602 Atuarfik Ukaliusaq Matematik, 10. 1 12 e-mail: [email protected]
NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status
Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag
AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som
Pædagogisk udviklingsarbejde
Pædagogisk udviklingsarbejde Effektive Undervisningsprincipper v/ Liili Kleist & Kattie Egede Motzfeldt Ramme for oplæg om Pædagogisk Udviklingsarbejde Indledning 5 min v/ Kattie LTF # 8 2 Helhedsbilledet
Intro Status fra forvaltningen
Intro I år er skabelonen for skolernes kvalitetsrapport ændret. I dette års kvalitetsrapport er der udover den kvantitative del fokus på at skolerne skal redegøre for deres indsatser inden for emnerne
Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi
Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2015 valuering, orientering og vejledning Institut for Læring Afsluttende evaluering i naturfag 2015 Skriftlig prøve Der blev afholdt skriftlige prøver i naturfag
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
De videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik
Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab, Inerisaavik, på Ilisimatusarfik har til opgave at forske i og udvikle undervisningen i den grønlandske
Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets ordinære møde 03/2015, den 7. april 2015
Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Økonomisager Punkt 02 Økonomirapport vedr. Området for Uddannelse i Sisimiut, ultimo februar 2015. Punkt 03 Punkt 04 Punkt 05 Økonomirapport vedr.
Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal
Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)
Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.
Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...
Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige
Uddannelse til ledige virker
13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - [email protected] - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og
Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent
1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne. Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse:
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen
Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling
Den kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13
Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse
Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
