Angående ressourcepersoner i Qeqqata kommunia, Merete Smith-Sivertsen

Transkript

1 Att: Vibeke Møller Axel Lund Olsen Ann stephens Angående ressourcepersoner i Qeqqata kommunia, Merete Smith-Sivertsen Formålet med denne skrivelse er primært at oplyse om, hvilke arbejdsopgaver kommende ressourcepersoner er i stand til at udføre. I samarbejde med Inerisaavik og Qeqqata Kommunia er undertegnede udpeget til at deltage i et udviklingsprojekt omkring brug af kommunale ressourcepersoner i forbindelse med lokalt forankret skoleudvikling. I den forbindelse deltog undertegnede i et seminar arrangeret af Inerisaavik i perioden , hvor jeg blev udpeget som tovholder af kommunens øvrige deltagere: Vilhelm Josefsen, Maniitsoq, Susanne Josefsen, Maniitsoq og Juliane Enoksen, Sisimiut. Planen er at vi fire udpegede ressourcepersoner her hver især udarbejder en skrivelse, hvor vi kortlægger vore styrkeområder og klarlægger, hvordan vi har tænkt at udføre vores arbejdsopgaver på kort og lang sigt. Denne skrivelse indeholder primært Merete Smith-Sivertsens ressourcebeskrivelse. De tre andre beskrivelser sendes individuelt, men indgår som en helhed i det samlede billede af ressourcepersonernes ressourcer i Qeqqata kommunia. Ressourcebeskrivelse af Merete Smith-Sivertsen I forbindelse med min uddannelse og beskæftigelse har jeg et indgående kendskab til sprog - og sprogundervisningsområdet i den grønlandske folkeskole. Jeg er grundigt inde i lovgivningen og har tæt kontakt til praksis i kraft af mine 10 år som sproglærer i folkeskolen (primært i Qeqqata kommunia). Derud over har jeg en faglig og teoretisk indsigt i forhold til flersprogethed primært udviklet gennem studierne. Jeg har erfaring med undervisning, oplæg og kursusvirksomhed som falder mig ret naturligt. Derudover er udarbejdelse af skriftlige produktioner i form af indholdsbeskrivelser, rapporter og andre former for skriftsprogsrelaterede arbejdsopgaver noget jeg har forholdsvis nemt ved. Afslutningsvis trækker jeg på mine evner til at samarbejde, kommunikere og analysere i arbejdet med udvikling af sprogområdet. 1

2 Kommende arbejdsopgaver som ressourceperson på sprogområdet I samarbejde med - og efter aftale med Inerisaavik, Minngortuunnguup Atuarfia og Nalunnguarfiup Atuarfia udarbejder jeg i perioden marts 31. juli 2012 en undersøgelse af, hvordan evalueringsformatet Angusakka bruges på 3. klassetrin i grønlandsk og dansk i Sisimiut (evt. med inddragelse af Itilleq, hvor jeg har medvirket indtil juni 2011). Planen er at følge brugen af Angusakka for den udvalgte fokusgruppe for at identificere om der finder en udvikling sted i arbejdet med den interne evaluering på, i tilknytning til de påtænkte udviklingstiltag fra august 2012 i form af : - Faglige input omkring flersprogethed og læse/skrivetilegnelse i forbindelse med pædagogiske udviklingsdage og/eller på fag/årgang/trinmøder. - igangsættelse og udvikling af en undervisningspraksis hvor elevernes skriftsprogsudviklings følges løbende, således alle elevers skriftsprogstilegnelse på yngstetrinnet i Sisimiut støttes og følges nøje. - Sparing omkring planlægning og tilrettelæggelse af læse/skriveundervisnings på yngstetrinnet. Sammenfattende Samlet set vil mit arbejde som ressourceperson indgå i en naturlig forlængelse af arbejdet med mit kandidatspeciale, hvor jeg ved at undersøge, hvordan børn lærer at læse og skrive på flere sprog på 3. klassetrin på de to byskoler i Sisimiut. Den viden jeg udvikler i forbindelse med specialet vil danne baggrund for en mulig fremtidig arbejds- og udviklingsindsats i kommunen, hvor specialet vil bidrage til en identifikation af hvordan flersproget læse og skriveundervisning gøres i Sisimiut. Afslutningsvis afhænger alt udviklingsarbejde selvfølgelig af kommunens udvalgte indsatsområder som naturligvis afgør, hvad der skal arbejdes med. Formålet med denne skrivelse var blot at gøre opmærksom på hvilke ressourcer ressourcepersonerne rummer. Med venlig hilsen Tovholder Merete Smith-Sivertsen 2

3 Supplerende oplysninger om Merete Smith-Sivertsen Uddannelse og ansættelsesforhold Læreruddannet 2000, med linjefagene dansk og hjemkundskab Ansættelse på følgende skoler: præstegårdsskolen i Esbjerg , Juunarsip Atuarfia Qasigiannguit , Nalunnguarfiup atuarfia , Itillip Atuarfia , og nu igen på Nalunnuarfia Atuarfia Akademisk diplomuddannelse i sprogdidaktik med fokus på andetsprogsundervisning 2008 Masteruddannelse i sprogdidaktisk med fokus på andetsprogs undervisning 2011 Igangværende kandidatuddannelse i sprogdidaktik med fokus på andetsprog forventet afsluttet august 2012 I perioden 2010 nu er der en stigende efterspørgsel efter en flersproget faglighed og i den forbindelse har jeg deltaget som oplægsholder ved flere lejligheder bla. på : Midtvejsevalueringen i Ilulissat i 2010, Minngortunnguup Atuarfia juni 2010, SPEEKA konference arrangeret af Ilinniarfissuaq april 2011, oplæg og kursus virksomhed på skolen i Tasiilaq august 2011, udarbejdelse af rekommandation til undervisningsmateriale i faget dansk på yngstetrinnet samt ekstern konsulentbistand 2011/12, indholdsbeskrivelse af AD i grønlandsk som andetsprog 2012, oplægsholder på Nulunnuarfiup Atuarfia april Desuden har jeg været aktiv i lærerforeningen IMAK, og fungeret tillidskvinde og fællestillidskvinde i kommunen i perioden

4 Studierelaterede eksamensprojekter i tilknytning til skolereformen af 2002: Anvendt ilngvistik intersprogsanalyse Effektiv pædagogik sociokulturelle forskelles betydning for udvikling og læring Assesment og evaluering En analyse af Atuarfitsialaks trintest med særligt henblik på flersprogede perspektiver Studier i Atuarfitsialak undervisningscoaching Pædagogisk antropologi Literacy i og uden for skolen i en grønlandsk bygd Sprogforskning en sæl med fokus på form Sprogsociologi en postkolonial analyse af de grønlandske sprogfag Sprogpædagogik i et flersproget perspektiv form og betydning i sprogundervisningen i et flersproget perspektiv på en grønlandsk bygdeskole Pædagogisk forskning et etnografisk inspireret pilotprojekt omkring sproguv Uddannelseshistorie sprogfagenes historie i de grønlandske læreplaner Masterprojekt Forståelser af sprogfag på yngstetrinnet i skolereformen af 2002 Læreplansteori og læreplansudvikling principper for udvikling af læreplaner for undervisningen i flersproget literacytilegnelse på yngstetrinnet Sprogvidenskab flersprogethed og literacy i et sprogvidenskabeligt perspektiv Feltarbejde og sproglig etnografi undervisning i (bi)literacy som social praksis i et postkolonialt Grønland Kandidatspeciale hvordan lærer børn at læse og skrive på flere sprog i Grønland et casestudy af flersproget læse og skrive undervisning på 3 klassetrin. 4

5 ATT: Vibeke Møller Axel Lund Olsen Ann Stephens Ressourcebeskrivelse af Vilhelm Josefsen Under min uddannelses indenfor almen pædagogik på AD Diplom, master og kandidat har jeg beskæftige mig med skoleledelse. I starten af min videre uddannelse handlede min interesse om skoleledelses kvalitet har indflydelse på antallet af specialundervisningseleverne i vores skole. Og senere og stadigvæk interesse er: Skoleledernes udvikling og deres arbejde med at udvikle kollegaer i vores skole, om implementering af landstingsforordningen nr 8, fra 2002 om folkeskolen i Maniitsoq. Jeg har fået en del teoretisk indblik i hvordan og hvor svært, man kan implementerer nye reformer. og en del teoretisk baggrund om dannelses og uddannelse. Derudover er jeg rådgivningslærer for det ældste elever, skoleudvikler på Atuarfik Kilaseeraq, med fokus på skolelederne og trinlederne. Derudover har jeg fået en coaching uddannelse som sidegevinst med vores ad diplom. Kommende arbejdsopgaver som ressourceperson på implementering af forordning med fokus på skoleledernes udvikling. I samarbejde med Skolelederne i Atuarfik Kilaaseeraq det sidste par år har vi arbejdet med skoleledernes egen udvikling som leder og sammen med lederne i skolen samarbejder vi om at elevernes i sidste række får bedre udbytte af deres skolegang og afsluttende prøver. Med andre ord. Intentionerne i Den gode skole bliver nået. Jeg og i samarbejde med skolelederne skal vi undersøge hvor langt den enkelte skole i implementeringen af den nye forordning nået. Og finde ud af hvad næste udviklingstiltag kan være for den skole. Stikprøve eller undersøgelse skal klarlægge forskellige emner i skolernes daglige arbejde. Emner der vedrører: Skoleledelsesform og samarbejdet mellem lederne. Strukturelle og organisering eller hvordan kontakten mellem ledere og lærere hænger sammen? Om der er evalueringskultur eller om der er løbende evaluering i det daglige? Fælles forståelser for udviklingsarbejde og visioner i skolen. Formål: Skolelederne personlig udvikling og udvikling som leder kommer i fokus. At i samarbejde med skoleledere udviklet nogle strukturer, metoder, redskaber og nødvendige tiltag i at kunne implementerer folkeskole forordningen nr.8 Forskellige teams i skolerne bliver bedre til at samarbejde. Sammenfattende Det erfaringer jeg har indenfor mit arbejde, som omhandler skoleledernes vigtige rolle i arbejdet og samarbejdet mellem lederne med hensyn til implementering af folkeskole forordningen nr. 8, og som stadigvæk er under udvikling; kan det gavne mit arbejde som 5

6 ressourceperson. Fordi vi undervejs kommer til mange forskellige forhindringer og udfordringer. Supplerende oplysninger: Uddannelse og ansættelsesforhold Læreruddannet 1988, med linjefag Matematik, valgfag Idræt Ansættelse Maniitsoq kommune 1. aug til 2003, i denne periode, arbejdet som lærer og et par år som rådgivningslærer og Fritidsinspektør. Ansættelse Qaqortoq kommune 1.aug Ansættelse Maniitsoq Kommune. 1. aug. 2004, i denne periode, skoleudvikler og coacher. Deltaget som Kursusafholder i Effektiv pædagogik i Paamiut 2007 (én gang) Akademisk diplomuddannelse i almen pædagogik med fokus på coaching af leder 2008 Masteruddannelse i almen pædagogik 2011 Igangværende kandidatuddannelse i Almen pædagogik, forventet afsluttet august

7 ATT: Vibeke Møller Axel Lund Olsen Ann Stephens Ressourcebeskrivelse af Susanne Josefsen Under min uddannelses indenfor almen pædagogik på AD Diplom, master og kandidat har jeg beskæftige mig meget med implementering af landstingsforordningen nr 8, fra 2002 om folkeskolen i Maniitsoq, især indenfor.17 og en del.18. og har en del indsamlede data om dette. Jeg har fået en del teoretisk indblik i hvordan og hvor svært, man kan implementerer nye reformer. og en del teoretisk baggrund om dannelses og uddannelse. Derudover er jeg matematik fagvejleder og kvalitetsudvikler på Atuarfik Kilaseeraq. Og arbejder meget med at prøve på at implementer.17 i matematik fagudvalgsmøderne. Derudover har jeg fået en lifecoaching uddannelse som sidegevinst med vores ad diplom, som jeg føler mig godt inde i og god til at coache, både mine kollegaer samt befolkning. Jeg forberede sig i at starte med meeqqerivitsialak i år Kommende arbejdsopgaver som ressourceperson på implementerer. 17 I samarbejde med og efter aftale med Inerisaavik og Atuarfik Kilaaseeraq udarbejder jeg i peroiden april 31.juli i en undersøgelse om brugen af angusakka, især indenfor Matematik. En stikprøve undersøgelse i om hvordan matematiklærerne udfylder angusakka, da Atuarfik Kilaaseeraq s lærere har været på kursus i løbet af 2011 / 12 om angusakka. Jeg vil undersøge hvert klasseteams måde at udfylde angusakka på, de fleste lærer arbejder i klasseteam, derfor vil jeg lave en stikprøve undersøgelse og finde ud af om der en en form for udvikling i deres undervisningsformer og evalueringsformer. Efter stikprøve undersøgelse skal jeg mødes med teams og lave en form for mini coaching med dem, angående deres forhindring i at kunne dokumenterer deres undervisningsplaner og evalueringsformer. Så de får letter ved at kunne evaluerer hvert enkelt elevs udbytte af undervisning. Formål: At i samarbejde med enkelte lærer samt lærerrådet får udviklet nogle metoder i at kunne implementerer folkeskole forordningen nr.8,. 17, Og ved brug af coaching kan være medvirkende til at ændre lærernes gamle vaner. Både i teams og ved trinmøderne. Løbende stikprøve undersøgelser angående brugen af angusakka, samt coaching for team i udfyldning af dem så udviklingen stadig finder sted. Det ovenstående metoder og erfaringer vil bruges til andre fag på Atuarfik Kilaaseeraq. Sammenfattende Det erfaringer jeg har indenfor mit arbejde om implementering af folkeskole forordningen nr. 8,. 17,og som matematikfagvejleder vil det gavne mit arbejde som ressourceperson, hvor jeg 7

8 ved at undersøge og afprøve forskellige former for implementeringer af en merer detaljeret undervisningsplan og evaluering vil kunne dokumenterer derfor hvor vigtigt det. Samt den viden jeg får ved at læse forskellige former for teori indenfor læring i faget matematik vil jeg kunne bruge i at arbejde som ressourceperson. Supplerende oplysninger: Uddannelse og ansættelsesforhold Læreruddannet 1991, med linjefag Matematik, valgfag Idræt Ansættelse Maniitsoq kommune 1. aug til 2003 Ansættelse Qaqortoq kommune 1.aug Ansættelse Maniitsoq Kommune. 1. aug Kursusafholder i Effektiv pædagogik i Nanortalik 2007 Ansættelse Maniitsoq kommune som 2. viceskoleinspektør 1. aug , derefter ansat som lærer. Akademisk diplomuddannelse i almen pædagogik med fokus på coaching af leder 2008 Masteruddannelse i almen pædagogik 2011 Censor for Meeqqerivitsialak maj 2011 Igangværende kandidatuddannelse i Almen pædagogik, forventet afsluttet august

9 Skrivelse vedr. det at være ressourceperson i folkeskolen, af Juliane Enoksen Under min uddannelse i education/almen pædagogik, samt master i AD diplomuddannelse, og til kandidat, beskæftigede jeg meget med Landstingets Folkeskoleforordning nr.8 af 2002, og implementeringen af denne.. Derunder beskæftigede jeg meget med kontakten til hjemmet, med forældrene. Vibeke Møller Axel Lund Olsen Ann Stephens Evaluering og dokumentation 18. Ved siden af undervisningen skal hver enkelt elevs udbytte af undervisningen løbende evalueres. Evalueringen skal tage udgangspunkt I elevens egen vurdering, og skal være udgangspunkt for: den videre planlægning af undervisningen, samt planlægning sammen med forældrene af elevens videreuddannelse og erhvervsvalg. Landstinget kan lave tydeligere regler vedr. Den løbende evaluering. Pkt. 2. Elever og forældre skal løbende orienteres vedr. skolens evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jvf. 29. I forbindelse med dette skal elevens læreplan udarbejdet sammen med sine lærere ofte drøftes, jvf. 17 stk.4. Landsstyret kunne lave strammere regler vedr. orientering til elever og forældre omkring skolens evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Pkt. 3. Med tanke på elevens videre skolegang, evalueres elevens udbytte af undervisningen I slutningen af trin 1 og 2, da dette skal være grundlag for videre planlægning af skolegangen. Ved evalueringen skal medtages resultater af den løbende evaluering samt elevens opnåede resultater på evalueringstidspunktet. Landsstyret fastsætter regler om disse emner. Forældreorientering vedr. realiseringen af disse ting har jeg kørt løbende I Minngortunnguup Atuarfia. Især i 1.-7.klasserne har vi indkaldt forældrene til orienteringsmøder, samt fortalt især om hvordan man laver planer for opnåelse af mål. Ved siden af disse ting har jeg orienteret lærere og andre interessenter. Mål: Efter realiseringen af tingene, er det som regel lettere at forbedre elevernes resultater, og da viser det sig at det er meget vigtigt, at samarbejde med forældrene, og dette forbedrer for alvor elevernes resultater. Emnet interesserer mig meget som indsatsområde. Selvom det kun er disse områder jeg beskæftiger mig med, er jeg med I bestræbelserne for at realisere landstingets forordning nr.8 af 21.maj 2002 vedr. folkeskolen, i sin helhed.

10 Mine største kompetencer ligger I evnen til at kunne samarbejde tæt med elever og hjemmet. Jeg gør opmærksom på, at jeg har arbejdet tæt sammen med min lærerkollega Malina I.Larsen, ved frembringelsen af resultaterne. Uddannelse samt andre arbejder: Jeg blev lærer I 2002 og har siden da arbejdet I Minngortunnguup Atuarfia Akademisk diplomuddannelse i almenpædagogik med focus på coaching af ledelse og lærer Masteruddannelse i almenpædagogik. I august 2012 regner jeg med at blive kandidat i Almen Pædagogik. I 2006 og 2007 har jeg holdt kurser i Effektiv pædagagogik i : Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Uummannaq og dens bygder: Ikerasak, Saattut og Ukkusissat. I perioden samt 2010 til idag har jeg været timelærer i Grønlandsk i Sanaartornermi Ilinniarfiit. I 2000 har jeg holdt kursus I forebyggelse I Paamiut. I 2001 har jeg været på lejrskole med udsatte born, i samarbejde med forebyggelseskonsulenten. I 2011 har jeg sammen med min mand været på fangstlejr med forskellige familier, I samarbejde med familie service centeret.