Angående ressourcepersoner i Qeqqata kommunia, Merete Smith-Sivertsen
|
|
- Vilhelm Gunnar Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Att: Vibeke Møller Axel Lund Olsen Ann stephens Angående ressourcepersoner i Qeqqata kommunia, Merete Smith-Sivertsen Formålet med denne skrivelse er primært at oplyse om, hvilke arbejdsopgaver kommende ressourcepersoner er i stand til at udføre. I samarbejde med Inerisaavik og Qeqqata Kommunia er undertegnede udpeget til at deltage i et udviklingsprojekt omkring brug af kommunale ressourcepersoner i forbindelse med lokalt forankret skoleudvikling. I den forbindelse deltog undertegnede i et seminar arrangeret af Inerisaavik i perioden , hvor jeg blev udpeget som tovholder af kommunens øvrige deltagere: Vilhelm Josefsen, Maniitsoq, Susanne Josefsen, Maniitsoq og Juliane Enoksen, Sisimiut. Planen er at vi fire udpegede ressourcepersoner her hver især udarbejder en skrivelse, hvor vi kortlægger vore styrkeområder og klarlægger, hvordan vi har tænkt at udføre vores arbejdsopgaver på kort og lang sigt. Denne skrivelse indeholder primært Merete Smith-Sivertsens ressourcebeskrivelse. De tre andre beskrivelser sendes individuelt, men indgår som en helhed i det samlede billede af ressourcepersonernes ressourcer i Qeqqata kommunia. Ressourcebeskrivelse af Merete Smith-Sivertsen I forbindelse med min uddannelse og beskæftigelse har jeg et indgående kendskab til sprog - og sprogundervisningsområdet i den grønlandske folkeskole. Jeg er grundigt inde i lovgivningen og har tæt kontakt til praksis i kraft af mine 10 år som sproglærer i folkeskolen (primært i Qeqqata kommunia). Derud over har jeg en faglig og teoretisk indsigt i forhold til flersprogethed primært udviklet gennem studierne. Jeg har erfaring med undervisning, oplæg og kursusvirksomhed som falder mig ret naturligt. Derudover er udarbejdelse af skriftlige produktioner i form af indholdsbeskrivelser, rapporter og andre former for skriftsprogsrelaterede arbejdsopgaver noget jeg har forholdsvis nemt ved. Afslutningsvis trækker jeg på mine evner til at samarbejde, kommunikere og analysere i arbejdet med udvikling af sprogområdet. 1
2 Kommende arbejdsopgaver som ressourceperson på sprogområdet I samarbejde med - og efter aftale med Inerisaavik, Minngortuunnguup Atuarfia og Nalunnguarfiup Atuarfia udarbejder jeg i perioden marts 31. juli 2012 en undersøgelse af, hvordan evalueringsformatet Angusakka bruges på 3. klassetrin i grønlandsk og dansk i Sisimiut (evt. med inddragelse af Itilleq, hvor jeg har medvirket indtil juni 2011). Planen er at følge brugen af Angusakka for den udvalgte fokusgruppe for at identificere om der finder en udvikling sted i arbejdet med den interne evaluering på, i tilknytning til de påtænkte udviklingstiltag fra august 2012 i form af : - Faglige input omkring flersprogethed og læse/skrivetilegnelse i forbindelse med pædagogiske udviklingsdage og/eller på fag/årgang/trinmøder. - igangsættelse og udvikling af en undervisningspraksis hvor elevernes skriftsprogsudviklings følges løbende, således alle elevers skriftsprogstilegnelse på yngstetrinnet i Sisimiut støttes og følges nøje. - Sparing omkring planlægning og tilrettelæggelse af læse/skriveundervisnings på yngstetrinnet. Sammenfattende Samlet set vil mit arbejde som ressourceperson indgå i en naturlig forlængelse af arbejdet med mit kandidatspeciale, hvor jeg ved at undersøge, hvordan børn lærer at læse og skrive på flere sprog på 3. klassetrin på de to byskoler i Sisimiut. Den viden jeg udvikler i forbindelse med specialet vil danne baggrund for en mulig fremtidig arbejds- og udviklingsindsats i kommunen, hvor specialet vil bidrage til en identifikation af hvordan flersproget læse og skriveundervisning gøres i Sisimiut. Afslutningsvis afhænger alt udviklingsarbejde selvfølgelig af kommunens udvalgte indsatsområder som naturligvis afgør, hvad der skal arbejdes med. Formålet med denne skrivelse var blot at gøre opmærksom på hvilke ressourcer ressourcepersonerne rummer. Med venlig hilsen Tovholder Merete Smith-Sivertsen 2
3 Supplerende oplysninger om Merete Smith-Sivertsen Uddannelse og ansættelsesforhold Læreruddannet 2000, med linjefagene dansk og hjemkundskab Ansættelse på følgende skoler: præstegårdsskolen i Esbjerg , Juunarsip Atuarfia Qasigiannguit , Nalunnguarfiup atuarfia , Itillip Atuarfia , og nu igen på Nalunnuarfia Atuarfia Akademisk diplomuddannelse i sprogdidaktik med fokus på andetsprogsundervisning 2008 Masteruddannelse i sprogdidaktisk med fokus på andetsprogs undervisning 2011 Igangværende kandidatuddannelse i sprogdidaktik med fokus på andetsprog forventet afsluttet august 2012 I perioden 2010 nu er der en stigende efterspørgsel efter en flersproget faglighed og i den forbindelse har jeg deltaget som oplægsholder ved flere lejligheder bla. på : Midtvejsevalueringen i Ilulissat i 2010, Minngortunnguup Atuarfia juni 2010, SPEEKA konference arrangeret af Ilinniarfissuaq april 2011, oplæg og kursus virksomhed på skolen i Tasiilaq august 2011, udarbejdelse af rekommandation til undervisningsmateriale i faget dansk på yngstetrinnet samt ekstern konsulentbistand 2011/12, indholdsbeskrivelse af AD i grønlandsk som andetsprog 2012, oplægsholder på Nulunnuarfiup Atuarfia april Desuden har jeg været aktiv i lærerforeningen IMAK, og fungeret tillidskvinde og fællestillidskvinde i kommunen i perioden
4 Studierelaterede eksamensprojekter i tilknytning til skolereformen af 2002: Anvendt ilngvistik intersprogsanalyse Effektiv pædagogik sociokulturelle forskelles betydning for udvikling og læring Assesment og evaluering En analyse af Atuarfitsialaks trintest med særligt henblik på flersprogede perspektiver Studier i Atuarfitsialak undervisningscoaching Pædagogisk antropologi Literacy i og uden for skolen i en grønlandsk bygd Sprogforskning en sæl med fokus på form Sprogsociologi en postkolonial analyse af de grønlandske sprogfag Sprogpædagogik i et flersproget perspektiv form og betydning i sprogundervisningen i et flersproget perspektiv på en grønlandsk bygdeskole Pædagogisk forskning et etnografisk inspireret pilotprojekt omkring sproguv Uddannelseshistorie sprogfagenes historie i de grønlandske læreplaner Masterprojekt Forståelser af sprogfag på yngstetrinnet i skolereformen af 2002 Læreplansteori og læreplansudvikling principper for udvikling af læreplaner for undervisningen i flersproget literacytilegnelse på yngstetrinnet Sprogvidenskab flersprogethed og literacy i et sprogvidenskabeligt perspektiv Feltarbejde og sproglig etnografi undervisning i (bi)literacy som social praksis i et postkolonialt Grønland Kandidatspeciale hvordan lærer børn at læse og skrive på flere sprog i Grønland et casestudy af flersproget læse og skrive undervisning på 3 klassetrin. 4
5 ATT: Vibeke Møller Axel Lund Olsen Ann Stephens Ressourcebeskrivelse af Vilhelm Josefsen Under min uddannelses indenfor almen pædagogik på AD Diplom, master og kandidat har jeg beskæftige mig med skoleledelse. I starten af min videre uddannelse handlede min interesse om skoleledelses kvalitet har indflydelse på antallet af specialundervisningseleverne i vores skole. Og senere og stadigvæk interesse er: Skoleledernes udvikling og deres arbejde med at udvikle kollegaer i vores skole, om implementering af landstingsforordningen nr 8, fra 2002 om folkeskolen i Maniitsoq. Jeg har fået en del teoretisk indblik i hvordan og hvor svært, man kan implementerer nye reformer. og en del teoretisk baggrund om dannelses og uddannelse. Derudover er jeg rådgivningslærer for det ældste elever, skoleudvikler på Atuarfik Kilaseeraq, med fokus på skolelederne og trinlederne. Derudover har jeg fået en coaching uddannelse som sidegevinst med vores ad diplom. Kommende arbejdsopgaver som ressourceperson på implementering af forordning med fokus på skoleledernes udvikling. I samarbejde med Skolelederne i Atuarfik Kilaaseeraq det sidste par år har vi arbejdet med skoleledernes egen udvikling som leder og sammen med lederne i skolen samarbejder vi om at elevernes i sidste række får bedre udbytte af deres skolegang og afsluttende prøver. Med andre ord. Intentionerne i Den gode skole bliver nået. Jeg og i samarbejde med skolelederne skal vi undersøge hvor langt den enkelte skole i implementeringen af den nye forordning nået. Og finde ud af hvad næste udviklingstiltag kan være for den skole. Stikprøve eller undersøgelse skal klarlægge forskellige emner i skolernes daglige arbejde. Emner der vedrører: Skoleledelsesform og samarbejdet mellem lederne. Strukturelle og organisering eller hvordan kontakten mellem ledere og lærere hænger sammen? Om der er evalueringskultur eller om der er løbende evaluering i det daglige? Fælles forståelser for udviklingsarbejde og visioner i skolen. Formål: Skolelederne personlig udvikling og udvikling som leder kommer i fokus. At i samarbejde med skoleledere udviklet nogle strukturer, metoder, redskaber og nødvendige tiltag i at kunne implementerer folkeskole forordningen nr.8 Forskellige teams i skolerne bliver bedre til at samarbejde. Sammenfattende Det erfaringer jeg har indenfor mit arbejde, som omhandler skoleledernes vigtige rolle i arbejdet og samarbejdet mellem lederne med hensyn til implementering af folkeskole forordningen nr. 8, og som stadigvæk er under udvikling; kan det gavne mit arbejde som 5
6 ressourceperson. Fordi vi undervejs kommer til mange forskellige forhindringer og udfordringer. Supplerende oplysninger: Uddannelse og ansættelsesforhold Læreruddannet 1988, med linjefag Matematik, valgfag Idræt Ansættelse Maniitsoq kommune 1. aug til 2003, i denne periode, arbejdet som lærer og et par år som rådgivningslærer og Fritidsinspektør. Ansættelse Qaqortoq kommune 1.aug Ansættelse Maniitsoq Kommune. 1. aug. 2004, i denne periode, skoleudvikler og coacher. Deltaget som Kursusafholder i Effektiv pædagogik i Paamiut 2007 (én gang) Akademisk diplomuddannelse i almen pædagogik med fokus på coaching af leder 2008 Masteruddannelse i almen pædagogik 2011 Igangværende kandidatuddannelse i Almen pædagogik, forventet afsluttet august
7 ATT: Vibeke Møller Axel Lund Olsen Ann Stephens Ressourcebeskrivelse af Susanne Josefsen Under min uddannelses indenfor almen pædagogik på AD Diplom, master og kandidat har jeg beskæftige mig meget med implementering af landstingsforordningen nr 8, fra 2002 om folkeskolen i Maniitsoq, især indenfor.17 og en del.18. og har en del indsamlede data om dette. Jeg har fået en del teoretisk indblik i hvordan og hvor svært, man kan implementerer nye reformer. og en del teoretisk baggrund om dannelses og uddannelse. Derudover er jeg matematik fagvejleder og kvalitetsudvikler på Atuarfik Kilaseeraq. Og arbejder meget med at prøve på at implementer.17 i matematik fagudvalgsmøderne. Derudover har jeg fået en lifecoaching uddannelse som sidegevinst med vores ad diplom, som jeg føler mig godt inde i og god til at coache, både mine kollegaer samt befolkning. Jeg forberede sig i at starte med meeqqerivitsialak i år Kommende arbejdsopgaver som ressourceperson på implementerer. 17 I samarbejde med og efter aftale med Inerisaavik og Atuarfik Kilaaseeraq udarbejder jeg i peroiden april 31.juli i en undersøgelse om brugen af angusakka, især indenfor Matematik. En stikprøve undersøgelse i om hvordan matematiklærerne udfylder angusakka, da Atuarfik Kilaaseeraq s lærere har været på kursus i løbet af 2011 / 12 om angusakka. Jeg vil undersøge hvert klasseteams måde at udfylde angusakka på, de fleste lærer arbejder i klasseteam, derfor vil jeg lave en stikprøve undersøgelse og finde ud af om der en en form for udvikling i deres undervisningsformer og evalueringsformer. Efter stikprøve undersøgelse skal jeg mødes med teams og lave en form for mini coaching med dem, angående deres forhindring i at kunne dokumenterer deres undervisningsplaner og evalueringsformer. Så de får letter ved at kunne evaluerer hvert enkelt elevs udbytte af undervisning. Formål: At i samarbejde med enkelte lærer samt lærerrådet får udviklet nogle metoder i at kunne implementerer folkeskole forordningen nr.8,. 17, Og ved brug af coaching kan være medvirkende til at ændre lærernes gamle vaner. Både i teams og ved trinmøderne. Løbende stikprøve undersøgelser angående brugen af angusakka, samt coaching for team i udfyldning af dem så udviklingen stadig finder sted. Det ovenstående metoder og erfaringer vil bruges til andre fag på Atuarfik Kilaaseeraq. Sammenfattende Det erfaringer jeg har indenfor mit arbejde om implementering af folkeskole forordningen nr. 8,. 17,og som matematikfagvejleder vil det gavne mit arbejde som ressourceperson, hvor jeg 7
8 ved at undersøge og afprøve forskellige former for implementeringer af en merer detaljeret undervisningsplan og evaluering vil kunne dokumenterer derfor hvor vigtigt det. Samt den viden jeg får ved at læse forskellige former for teori indenfor læring i faget matematik vil jeg kunne bruge i at arbejde som ressourceperson. Supplerende oplysninger: Uddannelse og ansættelsesforhold Læreruddannet 1991, med linjefag Matematik, valgfag Idræt Ansættelse Maniitsoq kommune 1. aug til 2003 Ansættelse Qaqortoq kommune 1.aug Ansættelse Maniitsoq Kommune. 1. aug Kursusafholder i Effektiv pædagogik i Nanortalik 2007 Ansættelse Maniitsoq kommune som 2. viceskoleinspektør 1. aug , derefter ansat som lærer. Akademisk diplomuddannelse i almen pædagogik med fokus på coaching af leder 2008 Masteruddannelse i almen pædagogik 2011 Censor for Meeqqerivitsialak maj 2011 Igangværende kandidatuddannelse i Almen pædagogik, forventet afsluttet august
9 Skrivelse vedr. det at være ressourceperson i folkeskolen, af Juliane Enoksen Under min uddannelse i education/almen pædagogik, samt master i AD diplomuddannelse, og til kandidat, beskæftigede jeg meget med Landstingets Folkeskoleforordning nr.8 af 2002, og implementeringen af denne.. Derunder beskæftigede jeg meget med kontakten til hjemmet, med forældrene. Vibeke Møller Axel Lund Olsen Ann Stephens Evaluering og dokumentation 18. Ved siden af undervisningen skal hver enkelt elevs udbytte af undervisningen løbende evalueres. Evalueringen skal tage udgangspunkt I elevens egen vurdering, og skal være udgangspunkt for: den videre planlægning af undervisningen, samt planlægning sammen med forældrene af elevens videreuddannelse og erhvervsvalg. Landstinget kan lave tydeligere regler vedr. Den løbende evaluering. Pkt. 2. Elever og forældre skal løbende orienteres vedr. skolens evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jvf. 29. I forbindelse med dette skal elevens læreplan udarbejdet sammen med sine lærere ofte drøftes, jvf. 17 stk.4. Landsstyret kunne lave strammere regler vedr. orientering til elever og forældre omkring skolens evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Pkt. 3. Med tanke på elevens videre skolegang, evalueres elevens udbytte af undervisningen I slutningen af trin 1 og 2, da dette skal være grundlag for videre planlægning af skolegangen. Ved evalueringen skal medtages resultater af den løbende evaluering samt elevens opnåede resultater på evalueringstidspunktet. Landsstyret fastsætter regler om disse emner. Forældreorientering vedr. realiseringen af disse ting har jeg kørt løbende I Minngortunnguup Atuarfia. Især i 1.-7.klasserne har vi indkaldt forældrene til orienteringsmøder, samt fortalt især om hvordan man laver planer for opnåelse af mål. Ved siden af disse ting har jeg orienteret lærere og andre interessenter. Mål: Efter realiseringen af tingene, er det som regel lettere at forbedre elevernes resultater, og da viser det sig at det er meget vigtigt, at samarbejde med forældrene, og dette forbedrer for alvor elevernes resultater. Emnet interesserer mig meget som indsatsområde. Selvom det kun er disse områder jeg beskæftiger mig med, er jeg med I bestræbelserne for at realisere landstingets forordning nr.8 af 21.maj 2002 vedr. folkeskolen, i sin helhed.
10 Mine største kompetencer ligger I evnen til at kunne samarbejde tæt med elever og hjemmet. Jeg gør opmærksom på, at jeg har arbejdet tæt sammen med min lærerkollega Malina I.Larsen, ved frembringelsen af resultaterne. Uddannelse samt andre arbejder: Jeg blev lærer I 2002 og har siden da arbejdet I Minngortunnguup Atuarfia Akademisk diplomuddannelse i almenpædagogik med focus på coaching af ledelse og lærer Masteruddannelse i almenpædagogik. I august 2012 regner jeg med at blive kandidat i Almen Pædagogik. I 2006 og 2007 har jeg holdt kurser i Effektiv pædagagogik i : Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Uummannaq og dens bygder: Ikerasak, Saattut og Ukkusissat. I perioden samt 2010 til idag har jeg været timelærer i Grønlandsk i Sanaartornermi Ilinniarfiit. I 2000 har jeg holdt kursus I forebyggelse I Paamiut. I 2001 har jeg været på lejrskole med udsatte born, i samarbejde med forebyggelseskonsulenten. I 2011 har jeg sammen med min mand været på fangstlejr med forskellige familier, I samarbejde med familie service centeret.
Midtvejsevaluering 10nov-13nov Ilulissat Master Sprogdidaktik & Master Almen Pædagogik. Masteruddannelsen
Vores uddannelse er et led i skolereformarbejdet. Målet er at udvikle folkeskolen. Skolereformen Atuarfitsialak er et ambitiøst projekt, og hvis det skal lykkes at realisere reformen er det nødvendigt
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereINERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qeqqata Kommunia Ulloq/dato : 28. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.03 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter
Læs mereKommune Kujalleq. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling?
Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 14. april 2011 Gruppearbejde / nr.: Udvikling Ordstyrer: Thomas Joelsen Referent: Paul Raahauge Fremlægger: Karta Korneliussen Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereInstitut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik
Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab, Inerisaavik, på Ilisimatusarfik har til opgave at forske i og udvikle undervisningen i den grønlandske
Læs mere- Man bør kræve, at det man får ud af et kursus, går videre til kolleger. - Skoler bør få midler til kurser indenfor budgettet, ud fra deres størrelse
Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Kurser/videreuddannelser - De mange kurser burde udnyttes bedre - De
Læs mereDe videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Læs merePå baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:
Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige
Læs mere- Børn skal have ordentlig undervisning fra små af. Lærerne skal være glade.
Gruppe nr. 1 lørdag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Jens Kleist Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen - Visioner for folkeskolen i Qeqqata Kommunia. - Børn skal have
Læs mereSpørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf?
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke
Læs mereUndersøgelse blandt folkeskolens lærere
Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning
Læs mereQeqqata Kommunia. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Gruppe nr. 1 lørdag formiddag
Gruppe nr. 1 lørdag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Efraim Olsen Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Kirsten Lyberth Kompetenceplan (ansvar/pligter) for Qeqqata Kommunia er blevet præciseret,
Læs mereINERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommune Kujalleq Ulloq/dato : 29. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.01 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter Inerisaaviks
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde
Pædagogisk udviklingsarbejde Effektive Undervisningsprincipper v/ Liili Kleist & Kattie Egede Motzfeldt Ramme for oplæg om Pædagogisk Udviklingsarbejde Indledning 5 min v/ Kattie LTF # 8 2 Helhedsbilledet
Læs mereFælles Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Qeqqata Kommunia skoleår 2017/2018
Fælles Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Qeqqata Kommunia skoleår 2017/2018 Pagga i forbindelse med at Qinnguata Atuarfia blev kåret som årets skole i 2017 INDHOLD INDHOLD... 2 Indledning... 3 Skoleledere...
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereMøde for forvaltningschefer og udvalgsformænd. Sisimiut den 14. og 15. september 2011
Møde for forvaltningschefer og udvalgsformænd Sisimiut den 14. og 15. september 2011 Formålet for mødet At kommunerne tager ansvar for, at flere børn forlader folkeskolen med bedre resultater, at resurserne
Læs mereFørst vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det.
1 Oplæg til Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Indledning Som bekendt har IMAK s bestyrelse skrevet til samtlige landtingsmedlemmer og landsstyret efter, at landsstyrets forslag
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereQaasuitsup Kommunia. Gruppe nr. 1. Dato: 4. marts 2011. Gruppearbejde (nr.): 1. Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen. Referent: Tom Ostermann Søholm
Gruppe nr. 1 1 Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen Referent: Tom Ostermann Søholm Fremlægger: Leif Mathiassen Svar på spørgsmål 1: Se bilag Hvilke udviklingsmål og aftaler er opfyldt? Udviklingen er udstukket
Læs mereKvalitetsrapport for Minngortuunnguup Atuarfia, skoleåret 2013/14 Revideret d.16/9-13 af Else Finne
Minngortuunnguup Atuarfia Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapporten er et krav i Inatsiartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen (jf. 49). Det er skolelederen på den enkelte skole,
Læs mereResume af gruppedrøftelsen / konklusion:
Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Mathias Referent: Hanne Fremlægger: Bodil Anike Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: 1. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling? 1.
Læs mereSvar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Læs mereNuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015
Bilag 6: Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Skolebestyrelsen i skoleåret 2014/15: Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen vælges fire år ad gangen, mens elev- og lærerrepræsentanterne
Læs mereInstitut for Uddannelsesvidenskab. Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008
Institut for Uddannelsesvidenskab Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008 Institut for Uddannelsesvidenskab Instituttet varetager flg. opgaver: faglig konsulenttjeneste
Læs mereResume af gruppedrøftelsen / konklusion: Elever, der har problemer ved overgangen til videreuddannelse
Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Elever, der har
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereNivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015
Nivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015 Evalueringen dokumenterer at der er plads til forbedringer af undervisningen i folkeskolen at folkeskolelovens målsætninger om
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereRammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning
Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen
Læs mereRapport fra Grønland. I Resumeet fra rapporten kommer man med en række konstateringer, kommer med udsagn, kommer med konklusioner og tre anbefalinger:
Rapport fra Grønland Evalueringen af den grønlandske folkeskole blev offentliggjort i slutningen af marts måned. Evalueringen blev gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut efter opdrag af en styregruppe
Læs mereINERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommuneqarfik Sermersooq Ulloq/dato : 17. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.02 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter
Læs mereKvalitetsrapport for Minngortuunnguup Atuarfia, skoleåret 2012/13 Revideret d.16/9-13 af Else Finne
Minngortuunnguup Atuarfia Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Kvalitetsrapporten er et krav i Inatsiartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen (jf. 49). Det er skolelederen på den enkelte skole,
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereStatus fra Skoleafdelingen
Status fra Skoleafdelingen I skoleåret 2016/2017 har det blandt andet været fokus på, at implementere skolepolitikken. Der blev endelig vedtaget i november 2016. I forlængelse af skolepolitikken, har alle
Læs mereAtuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002
Atuarfitsialak Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Undersøgelsen er gennemført af Merete Watt Boolsen. Undersøgelsen præsenteres af Konference
Læs mereINERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunea - bygdeskoler - Ulloq/dato : 24. oktober 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne
Læs merebehov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010
Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent
Læs mereDen gode skole 2010. - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen;
Den gode skole 2010 - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen; den hedder ATUARITSIALAK Notat bestilt af Inerisaavik Den bagvedliggende
Læs mereKommunalbestyrelsens ekstra møde 01/2010, den 12. januar 2010 kl. 9:00
Oversigt - åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Punkt 02 Renovering af skolerne i Sisimiut by. Punkt 03 Eventuelt. 1 Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Økonomisager Punkt 02 Renovering af skolerne
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereHvordan spiller folkeskoleevalueringen ind, og selvfølgelig evaluering af Ilinniarfissuaq vil også spille en rolle. Hvordan skal dette medtages?
Mundtligt spørgsmål Mht udbud kikket på om dette følger årsplanerne på skolerne, om man har tænkt på om dette indarbejdes i årsplaner? Svar Vores plan er, at vi kontakter forvaltningerne og snakker med
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2013. KAAG Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning
Læs mereQeqqata Kommunia. Referat. Fredag den 11.03.11:
Fredag den 11.03.11: Referat Velkomst til Skoleseminar 2011 Elna starter dagen med en sang: Sepernup qungujulluni. Aksen Lund Olsen byder kort velkommen (Jens er blevet syg!) Velkomst til Skoleseminar
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereDe nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.
Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereSiulittaasoq/skolebestyrelsesformænd. Julia Hansen Nalunnguarfiup atuarfia (NA)
Fælles Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Qeqqata Kommunia for skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indledning:... 3 Skolebestyrelsesformænd... 4 Resultater af afgangsprøver kommune og land 2015 og
Læs mereINERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunia Ulloq/dato : 27. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
25. september 2009 EM 2009/92 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for forordningsforslaget I forbindelse med Strukturudvalgets betænkning blev pædagogisk-psykologisk
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker
Læs mereQeqqata Kommunia Referat af Økonomiudvalgets ekstraordinære møde 01/2010, den 6. januar 2010
Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Økonomisager Punkt 02 Renovering af skolerne i Sisimiut by Punkt 03 Eventuelt. Mødet startet kl. 09.00 Mødet blev afholdt som videokonference Deltagere:
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereHundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau
Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Læs mereKangillinnguit Atuarfiat GR 606
Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereBilag til Vedtægt for styrelsen af skolevæsnet i Qeqqata Kommunia
Bilag til Vedtægt for styrelsen af skolevæsnet i Qeqqata Kommunia Dette bilag indeholder en fortegnelse over de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har taget i relation til det kommunale folkeskolevæsen
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereResume. Qaasuitsup Kommunia Ilulissat, marts 2011. Torsdag den 3. marts 2011
Resume Torsdag den 3. marts 2011 Hans Eriksen bød velkommen med sang Qaqqat akornani. Derefter en introduktion til dagene og gennemgang af program. (Bilag) Trintest: Inerisaavik / Esekias Therkildsen fremlagde
Læs mereWebudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt
Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Foreningen ønsker
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereEjnar Mikkelsenila Aluarpia
Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn Tlf._367862 Fax: 941132 _andp@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Post box 504 Atuarfiup/skolens postadresse 3980
Læs mereIntro Status fra forvaltningen
Intro I år er skabelonen for skolernes kvalitetsrapport ændret. I dette års kvalitetsrapport er der udover den kvantitative del fokus på at skolerne skal redegøre for deres indsatser inden for emnerne
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereLille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.
Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17 Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltningen for Børn og Skole
Kvalitetsrapport 2016/17 Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltningen for Børn og Skole Skolens navn: Atuarfik Tuiisaq Postboks 99 3940 Paamiut Tlf: 367680 e-mail: tuiisaq@sermersooq.gl INDLEDNING: Som begyndelse
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereStudieordning for diplomuddannelse i dansk som andetsprog ved Institut for Læring
Studieordning for diplomuddannelse i dansk som andetsprog ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og Titel 3 3. Adgangskrav 4 4. Formål 4 5. Generelle bestemmelser 4 5.1
Læs mereCSR Greenland. Hvordan vi bygger bro mellem folkeskolen og erhvervsliv. og inspirerer eleverne til at tage en uddannelse efter folkeskolen
CSR Greenland Hvordan vi bygger bro mellem folkeskolen og erhvervsliv og inspirerer eleverne til at tage en uddannelse efter folkeskolen Kompetence underskud - en af vores største udfordringer Økonomiske
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje
Læs mereKommunikationsstrategi for skoleområdet
Kommunikationsstrategi for skoleområdet Udarbejdet af skoleafdelingen september 2014 Den brændende platform Historiefortælling om skolen i Dragør Folkeskolen er en af de mest betydningsfulde institutioner
Læs mereResume af gruppedrøftelsen / konklusion:
Gruppe nr. 1 Dato: Onsdag den 2. november 2011 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Mathias Referent: Hanne Fremlægger: Bodil Anike Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Skolehjem, overgang fra bygd til
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereMasterkurser i Friluftsliv
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.
Læs mereKopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereProjekt til forbedring af skoleelevernes sprog- og læsefærdigheder
Projekt i forbindelse med implementering af Atuarfitsialak: CREDE Afprøvning af effektive undervisningsprincipper og metoder udviklet af Center for Research on Education, Diversity & Excellence (CREDE)
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereNaalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt
Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt Naalakkersuisut nye strategi mod seksuelle overgreb Killiliisa har
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs mereBrøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger
Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.
23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen
Læs mereFORTEGNELSE OVER BESKIKKEDE CENSORER TIL FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE Mundtlige PRØVER, maj/juni 2013
Afdelingsleder GR 301 Narsap Atuarfia Religion og filosofi, 10.a 13 Lone Hindby Religion og filosofi, 10.b 10 Inerisaavik Tysk, 10.a og 10.b 4 Postboks 1610 GR 650 Nuuk International Friskole Religion
Læs mereRealkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015
Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015 Deltagere i projektet: SOSU Nord Hjørring kommune Brønderslev kommune Frederikshavn kommune Majbritt Sund Uddannelseskonsulent Frederikshavn
Læs mere