Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik

Transkript

1 Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab, Inerisaavik, på Ilisimatusarfik har til opgave at forske i og udvikle undervisningen i den grønlandske folkeskole. Instituttet varetager bl.a. følgende opgaver: Faglig konsulenttjeneste, udvikling af undervisningsmaterialer, kursus samt efter- og videreuddannelses af lærere og ledere i folkeskolen, pædagogisk forskning og udviklingsarbejde, samt evaluering af folkeskolens virksomhed. Med virkning fra 1. januar 2008 er Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab - blevet en del af Ilisimatusarfik. Det betyder at Institutlederens nærmeste overordnede er rektor for Ilisimatusarfik og Ilisimatusarfiks øverste myndighed er bestyrelsen for Ilisimatusarfik. Pædagogisk udvikling Til støtte for lovgivningsreformen blev Inerisaaviks daværende arbejds- og ansvarsområder, som var faglig konsulenttjeneste og udvikling af undervisningsmaterialer udvidet til også at omfatte forskning, dokumentation og evaluering. Inerisaaviks væsentligste opgave er at støtte skolernes udvikling af den pædagogiske praksis, således at skolerne kan leve op til lovgivningen på folkeskoleområdet. Dette arbejde omfatter en lang række kvalitetsudviklingstiltag herunder udarbejdelse af nye interne og eksterne evalueringsværktøjer, vejledningsmateriale, kursus og videreuddannelsestiltag, udgivelse af nye undervisningsmaterialer, afprøvning, tilpasning og videreudvikling af effektive undervisningsmetoder, coaching, rådgivning og vejledning af ledere og lærere, osv. Sideløbende har alle Inerisaaviks pædagogiske personale deltaget i omfattende kursus, videre og efteruddannelsestiltag så de kan være på forkant med de seneste pædagogiske udviklingstendenser og forskningsresultater. Således er 5 konsulenter i gang med akademisk diplomuddannelse og masteruddannelse og 4 af Inerisaaviks konsulenter er færdige med deres kandidatuddannelse i Forskning og videreuddannelse af folkeskolens lærere og ledere: Indtil dato har 97 lærere og ledere gennemført en diplom- og master- og kandidatuddannelse ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik. I januar 2008 gennemførte de 9 første kandidater i almen pædagogik deres uddannelse og i juni gennemførte 3 kandidater deres uddannelse i pædagogisk psykologi. 1. september 2008 er 62 lærere, pædagoger og ledere i gang med akademisk diplomuddannelse og 28 er i gang med masteruddannelsen over en 3-årig periode. De nye diplom- og masteruddannede ledere og undervisere samt kandidater må formodes at bidrage positivt til fortsat styrkelse af folkeskolens virksomhed. Kursus- og implementering Implementering af forskningsbaserede undervisningsprincipper og metoder:

2 Inerisaaviks kursusvirksomhed har bl.a. fokuseret på udviklingen af principper for undervisningen med udgangspunkt i forskning om hvilke metoder, der giver den mest effektive læring hos alle børn, og hvor princippet om, at børn lærer bedst, når de får den bedst mulige og mest intensive støtte fra både voksne og andre børn, indtager en vigtig rolle, og i den forbindelse har det netop vist sig at være af største vigtighed for barnets læring, at undervisningen tager udgangspunkt i den viden og de erfaringer barnet har med hjemmefra. Dette princip kan også kaldes for kulturelt baseret læring. Kursernes målgrupper er ledere og undervisere ved skoler, der gerne vil i gang med implementering af forskningsbaserede principper for effektiv undervisning. Kurserne er skolebaserede kurser, som gennemføres over en treårig periode. Ud over kurserne bliver deltagerne coachet og evalueret af Inerisaaviks medarbejdere og af forskere fra universiteter fra USA. Disse kurser vil desuden blive genstand for forskning fra Inerisaaviks medarbejdere. I skoleåret 2005/2006 er 56 lærere ved 7 skoler gået i gang med projektet. I 2006/2007 har 199 lærere på 24 skoler være i gang. I 2007/2008 er 325 været i gang med udviklingsarbejdet. I alt er 580 lærere i gang med udviklingsarbejdet ud fra principperne om effektiv pædagogik. Inerisaavik operer med en tidshorisont på 10 år (indtil 2015) før alle skoler har implementeret disse metoder og principper. Inerisaaviks øvrige kursusvirksomhed: Inerisaaviks kursusafdeling har holdt kursus for skolens ansatte i mere end 30 emner, som dækker samtlige af folkeskolens fag og fagområder i Disse er bl.a. vidtgående specialundervisning, specialpædagogiske redskaber til normalområdet, forældresamarbejde, samtlige sprogfag, det pædagogiske IT-kørekort, samfundsfag, religion/filosofi, skoleledelse og m.m. I alt har undervisere været involveret i Inerisaaviks kurser i 2007 og mange af lærerne har været med til flere kurser. Faglig vejledning og information på skoler samt fjernvejledning og rådgivning for lærere og ledere i forbindelse med fortsat udvikling af undervisningen i folkeskolen Konsulentgruppen kontaktes løbende af enkelte lærere eller lærergrupper vedrørende faglige og konkrete spørgsmål om organisering og gennemførelse af undervisningen. Denne direkte kontakt er væsentlig for lærere, som ofte står med konkrete spørgsmål om undervisningen, som trænger sig på her og nu. Vejledningen er især knyttet til lokale behov på den enkelte skole. Der gives derudover vejledning og information om planlægning, gennemførelse om evaluering af undervisningen i henhold til Atuarfitsialak. I samarbejde med 2 journalister har Inerisaavik i 2007/2008 gennemført information om Atuarfitsialaks vigtigste elementer i form af 5 TV- udsendelser á minutters varighed, disse understøttes af 15 minutters radioudsendelser. Emnerne handler om: Processen for skolereformen Atuarfitsialak, de effektive undervisningsprincipper og metoder, læringsmål, evaluering herunder trintest og videregående uddannelser.

3 Udvikling af læreplaner Med udgangspunkt i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder er der udarbejdet nye læreplaner. Disse læreplaner vil løbende blive ajourført på baggrund af de indhøstede erfaringer efter de første år med den nye folkeskoleforordning. Læreplanerne er det grundmateriale, som undervisningen og elevernes læring skal tilrettelægges efter. Derfor er en løbende vedligeholdelse af læreplanerne meget vigtig for lærernes planlægning. Læreplanerne er desuden uundværlige i forbindelse med revision af eksisterende undervisningsmaterialer samt ved udvikling af nye materialer til undervisningen. I 2007 og 2008 er der blevet gennemført trintests på yngste og mellemste trin. Resultaterne herfra vil få indflydelse på den løbende revision af læreplanerne. Forskning og evaluering Angusakka, trinevaluering i 3.og 7. klasse, folkeskolens nye afsluttende prøver og interne evalueringsredskaber i grønlandsk i og 5. klasse: Angusakka: Angusakka er redskab, så eleven bliver i stand til at opstille mål for egen læring og udarbejde handleplaner samt gennemføre evaluering af egne resultater i forhold til læringsmålene mindst 2 gange om året. Disse oplysninger skal bruges til, at eleven, læreren og forældrene i samarbejde kan planlægge elevens videre skoleforløb langt mere målrettet, end det er tilfældet tidligere. I 2007 har 80 % af samtlige lærere fået kursus i brugen af Angusakka. Der vil også i fremtiden være behov for opfølgning og videreudvikling af kurserne i interne evalueringsmetoder. Inerisaavik er i gang med at planlægge undersøgelse brugen af Angusakka med henblik på justering. Trintest: Trintest for 3. klasse i grønlandsk, dansk og matematik og trintest i 7. klasse i grønlandsk, dansk og matematik er indført og afviklet for første gang i foråret Trintestene er udviklet efter internationale standarder for den type af udviklingsarbejde, f. eks. PISA, TIMMS og m.m. Gennem Angusakka og trintest vil eleven, forældre og lærere får et billede af elevens læring, så skolen sammen med eleven og forældrene på et tidligt tidspunkt kan afdække eventuelle indsatsområder, så eleven sikres fuld udbytte af sin skolegang. I trintestene fremgår ved ændringerne fra 2006 til 2007, at der på det overordnede landsniveau er sket ændring i retning af forbedrede færdigheder inden for 7. klasses dansk, grønlandsk og engelsk, mens grønlandsk i 3. klassetrin har sænket løsningssikkerheden fra ca. 43 % til 38 %, et markant fald på 5 %. Inerisaavik er i gang med at udarbejde en projektbeskrivelse til afdækning af undervisning i grønlandsk. Analyse & resultater af trintest i 2007 i den grønlandske folkeskole er at hente på Inerisaaviks hjemmeside. I Inerisaaviks database er samtlige resultater af folkeskolens afgangsprøver og resultater i trintest offentlige tilgængelige.

4 Interne evalueringsredskaber i grønlandsk i og 5. klasse: Inerisaavik har i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet færdigudviklet interne evalueringsredskaber i grønlandsk i og 5. klasse. Der er blevet afholdt kursus i brugen af disse. Vejledningerne forventes færdige i Folkeskolens afsluttende prøver i 2008: Inerisaavik har fra 2008 overtaget alle arbejdsopgaver i forbindelse med folkeskolens afsluttende prøver. Der er skrevet en informationspjece om nye prøver til elever og forældre samt lærere og skoleledere. Inerisaavik har udviklet 10 vejledninger til de enkelte fag i tilknytning til bekendtgørelsen. Der er blevet lagt en plan for afholdelse af censorkursus for fagområderne frem til Inerisaavik har afholdt kursus i Nye prøveformer. Det er i den forbindelse oplyst, at kurset afholdes i 18 skoler og med 270 kursusdeltagere i alt. I alt er der 25 prøveafholdende skoler efter bekendtgørelsen i prøvetermin Det svarer til dækningsgrad på 72 % i forhold til antal skoler. Inerisaavik forventer at udmelde om prøveresultater i oktober måned, når samtlige karakterindberetninger, censorindberetninger og bearbejdning af data er i hus. Udvikling og udgivelse af undervisningsmaterialer: Med hjemmel i folkeskoleforordningens 31 stk. 1 nr. 4 og finanslovsteksten forestår Inerisaaviks forlagsafdeling, Ilinniusiorfik, en betydelig forlagsvirksomhed med udgivelse af undervisningsmaterialer. Udvikling af materialer sker i tæt samarbejde med Inerisaaviks fagkonsulenter. Der udvikles og udgives materialer som supplement til undervisningen på alle trin og fagområder i folkeskolen. I forbindelse med indførelse af Atuarfitsialak er der indført nye fag og fagområder. Til disse fag startede Ilinniusiorfik at producere relevante materialer allerede i Med henblik på at støtte lærernes / undervisernes undervisning i disse fag, er det af væsentlig betydning, at der udvikles nye undervisningsmaterialer og redskaber til støtte for undervisningen og elevernes læring. I 2007 er udgivet 75 titler med 48 nye og 27 genoptryk. Det er især folkeskolens nye fagområder som udvikles. Det drejer sig om samfundsfag og kultur, naturfag og matematik og sprogfagene samt personlig udvikling. Forskning Skolereformen Atuarfitsialak er en skolereform, som bygger på forskning om, hvordan alle elever lærer bedst. Forskning ved Institut for Uddannelsesvidenskab har derfor som mål at sikre: Forskning om menneskers kognition, udvikling og læring bliver inkorporeret i lærernes og ledernes kurser, efter- og videreuddannelser samt i skolernes udviklingsarbejder.

5 Forskning om elevers engagement og motivation til at opnå gode resultater bliver indarbejdet i skolens praksis og evaluering. Forskning om hvordan ledere, lærere og elever kan transformere klasselokaler og skoler til organisationer, som har kapacitet til kontinuerligt at forbedre elevernes læring og skolens undervisning. Forskningsbaseret viden og erfaring om elevernes læring og skolernes undervisning bliver anvendt i skolen. Forskningen skal i første omgang skabe rammer for, at det bliver muligt at fremskaffe dokumenteret viden og valide data om elevernes læring og skolernes arbejde med forbedring af undervisningen. Siden 2004 har Inerisaavik været i gang med implementeringen af effektive undervisningsprincipper og metoder, således har 580 lærere og ledere være involveret. Det bliver Instituttets ansvar i samarbejde med forældre, elever, lærere og ledere at fremskaffe dokumenteret viden og data om elevernes læring og skolens undervisning. Instituttets mål i denne fase er at fremskaffe valide data og god information om forbedring af elevernes læring og skolens undervisning, således at andre skoler kan bruge data og information til selv at arbejde med forbedrings- og udviklingstiltag i samarbejde med Instituttet. Samtidig med disse udviklingstiltag startede Instituttet i skoleåret 2005/06 en videregående uddannelse om coaching af lærere og ledere. Lærere, som har gennemført en uddannelse som pædagogiske coaches, vil i fremtiden hjælpe andre lærere og ledere med at implementere udviklingstiltag på klasserums- og skoleniveau. Disse lærere er i skoleåret 2007/08 involveret i implementeringsarbejdet. IT - ATTAT Grønlands skoledatanet: Skoledatanettet ATTAT har eksisteret siden ultimo Netop nu er 106 institutioner koblet på nettet. Der er oprettet ca brugere på systemet med personlige adresser, samt adgang til ca konferencer. Vi anslår, at der er koblet op mod computere på nettet. Konferencesystemet benyttes primært af ledere og lærere i folkeskolen f.eks. i forbindelse med kursus- og videreuddannelsesforløb i Inerisaaviks regi. Desuden fungerer systemet som videndelingssystem for undervisere inden for hele uddannelsessystemet. En del institutioner både folkeskoler, piareersarfiit samt gymnasier og videregående uddannelser benytter ATTATforbindelsen til såvel undervisning som administrative opgaver. Der er af økonomiske årsager lukket for adgang til lyd og video samt Arto på ATTAT-nettet. I dag er prisen den væsentligste hindring i brugen af Internettet i undervisningen. Der findes uanede mængder af relevant undervisningsmateriale på nettet, men en stadigt stigende andel af det findes enten som lyd, streamed video (videoklip der ikke kan gemmes, men kun ses ved at starte klippet hver gang det skal benyttes) eller film til download. Nettet vil for alvor komme til sin ret når det bliver muligt at forøge båndbredden således at der fra undervisningsinstitutionerne bliver adgang til såvel lyd som video. Første trin er åbningen af søkablet i Næste trin - og en endnu vigtigere forudsætning - er, at der sker en kraftig

6 nedsættelse af prisen, så det bliver økonomisk realistisk at benytte de muligheder, nettet stiller til rådighed for undervisningen på alle niveauer. I 2008 forventes forbruget at nå til 10 mill. kr. Inerisaavik har en bevilling på 6 mill. kr. til udgiften til TELE vedr. trafik samt abonnementsbetaling for ATTAT. Inerisaavik har derfor ikke kunnet afvikle kursus for skolebestyrelser og kursus for bygdeskoleledere. Ligeledes er skoleledermødet udsat til begyndelse af Serviceopgaver Inerisaaviks Informations- og Fællessamlinger udlåner og vejleder skolerne om undervisningsmaterialer. I afdelingerne holder medarbejderne sig løbende orienteret om nye undervisningsmaterialer, og der fremstilles supplerende materialer samt eksemplariske undervisningsforløb til støtte for lærernes implementering af Atuarfitsialak. Der blev i 2007 udarbejdet et omfattende materiale i forbindelse med læselystkampagnen Atua allak. Ud over diverse nyhedsfoldere udsendes desuden et generelt informationsblad (P1) 4 gange om året til samtlige undervisere og ledere i folkeskolen. Inerisaavik udfører endvidere en række serviceydelser over for skolerne. Lager- og distributionsafdelingen varetager ekspedition fra boglageret samt forsendelser fra informations- og fællessamlingerne. Afdelingen varetager desuden distribution af love, forordninger og bekendtgørelser, som trykkes i Inerisaaviks trykkeri. Andre opgaver Udarbejdelse af afgangsprøver. Arbejde i forbindelse med censur og prøver efter den gamle folkeskoleforordning. Evaluering af elever og skoler. Information til lærere og forældre. Inerisaavik har en væsentlig driftsopgave i forbindelse med udvikling, produktion, censur og evaluering af de årlige afgangsprøver for folkeskolen. Kontrollen af skolernes tekstopgivelser skal sikre, at det opgivne pensum til de mundtlige prøver lever op til de gældende prøvekrav. Samtidig med denne kontrol gives der i vid udstrækning vejledning og hjælp til lærere, som ikke har rutine i forberedelse af prøveafholdelse. I 2008 blev der afviklet prøver i relation til gamle og nye prøver. Efter prøveafholdelse indhentes rapporter om prøvernes forløb, og der udarbejdes hvert år en censorrapport for hvert prøvefag på baggrund af erfaringerne med årets prøver. Censorrapporten er samtidig en faglig vejledning til folkeskolens lærere. Jens Jakobsen Leder af Inerisaavik

7 Institut for Uddannelsesvidenskab