Sønderborg Kommune. Statusrapport. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Transkript

1

2 Sønderborg Kommune Statusrapport Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 29 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 TRAFIKMÅLINGER Trafiktællinger Hastighedsmålinger 1 3 GENNEMFØRTE VEJOMBYGNINGER 16 4 UHELDSANALYSE Uheldsgrundlag Sammenligning med andre kommuner Uheldsudvikling på kommunevejene Uheldsudvikling på statsvejene Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Hvor er uheldene sket? Hvem har været involveret i uheldene? Hvornår er uheldene sket? Uheldstyper Temaanalyse Sortpletudpegning Ekstrauheld 86 BILAG - PERSONSKADEUHELD 89 BILAG - MATERIELSKADEUHELD 95 BILAG - SORTE PLETTER 11 Sønderborg Kommune 29 3

4 4 Sønderborg Kommune 29

5 1 INDLEDNING Sønderborg Kommune har besluttet at udarbejde en trafiksikkerhedsplan for hele kommunen. Planen skal danne grundlag for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde i den nye Sønderborg Kommune, som er dannet efter kommunesammenlægning af Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg Kommuner. Idéen med en trafiksikkerhedsplan er at få udpeget og prioriteret de trafiksikkerhedsproblemer, der er på kommunens eget vejnet. Endelig skal handlingsplanen fungere som kommunens information til borgerne omkring de initiativer, som kommunen vil igangsætte i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Denne statusrapport beskriver den nuværende situation vedrørende trafiksikkerheden i Sønderborg Kommune. Rapporten indeholder: en kortlægning af trafiktællinger og hastighedsmålinger rundt i kommunen en liste over gennemførte vejombygninger en uheldsanalyse, indeholdende en sortpletudpegning På baggrund af ovenstående punkter udpeges de trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger, som kommunen ønsker at tage hånd om i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. Det endelige forslag til trafiksikkerhedsplanen for Sønderborg Kommune forventes politisk behandlet juli 29. Sønderborg Kommune 29 5

6 2 TRAFIKMÅLINGER De gamle Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg Kommuner samt Sønderjyllands Amt har gennem årene gennemført en række trafikmålinger på det vejnet som i dag udgør det kommunale vejnet i den nye Sønderborg Kommune. Der foreligger i alt 285 trafikmålinger i kommunen for perioden af målingerne er gennemført i perioden 2-22, 138 af målingerne er gennemført i perioden 23-27, og de resterende 29 målinger er gennemført i 28. Nogle af målingerne er sammenfaldende, da der på udvalgte lokaliteter er foretaget målinger med jævne mellemrum. Særligt for de målinger som er mere end 5 år gamle gælder, at de kun bør betragtes som vejledende, da trafikmængderne i dag kan være væsentligt forskellig fra det der tidligere er registreret. Placeringen af de gennemførte trafiktællinger og hastighedsmålinger fordelt på år fremgår af figur 1. Figur 1 Placering af trafiktællinger og hastighedsmålinger i Sønderborg Kommune fra år I figur 2 og figur 3 er udsnit af henholdsvis Sønderborg og Gråsten / Rinkenæs vist, for en nærmere lokalisering af trafiktællingernes og hastighedsmålingernes placering. 6 Sønderborg Kommune 29

7 Figur 2 Placering af trafiktællinger og hastighedsmålinger i Sønderborg fra år Figur 3 Placering af trafiktællinger og hastighedsmålinger i Gråsten / Rinkenæs fra år Sønderborg Kommune 29 7

8 2.1 Trafiktællinger Placeringen af de gennemførte trafiktællinger fordelt på trafikmængde (ÅDT) fremgår af figur 4. Figur 4 Placering af trafiktællinger fordelt på trafikmængde i Sønderborg Kommune fra år De store trafikmængder i kommunen er på gennemfartvejene i Sønderborg, på Årsbjerg (Hovedvej 8) syd for Gråsten samt på Nordborgvej. Det er altså på det overordnede vejnet, hvor der specielt er mange pendlere, at de store trafikmængder er registreret. I figur 5 og figur 6 er udsnit af henholdsvis Sønderborg og Gråsten / Rinkenæs vist, for en nærmere lokalisering af trafiktællingernes placering. 8 Sønderborg Kommune 29

9 Figur 5 Placering af trafiktællinger fordelt på trafikmængde i Sønderborg fra år Figur 6 Placering af trafiktællinger fordelt på trafikmængde i Gråsten / Rinkenæs fra år Sønderborg Kommune 29 9

10 2.2 Hastighedsmålinger 85 %-fraktilhastigheden anvendes ofte til at vurdere hastighedsniveauet på en given strækning. Fakta 85 %-fraktilhastigheden svarer til den hastighed, der overskrides af 15 % af trafikanterne. På figur 7 ses den målte 85 %-fraktilhastighed på de lokaliteter, hvor der er foretaget målinger. Figur 7 Målinger af 85%-fraktilhastigheden i Sønderborg Kommune fra år I figur 8 og figur 9 er udsnit af henholdsvis Sønderborg og Gråsten / Rinkenæs vist, for en nærmere lokalisering af de målte 85%- fraktilhastigheder. 1 Sønderborg Kommune 29

11 Figur 8 Målinger af 85%-fraktilhastigheden i Sønderborg år Figur 9 Målinger af 85%-fraktilhastigheden i Gråsten / Rinkenæs fra år Sønderborg Kommune 29 11

12 Størstedelen af målingerne i byzonen viser, at 85%-fraktilhastigheden ligger under 5 km/t. På de overordnede veje i byzonen ligger den dog højere. I landzonen er der flere lokaliteter, hvor 85%-fraktilhastigheden ligger over 8 km/t. Tommelfingerregel En tommelfingerregel er, at i byområder bør strækningen overvåges nærmere med henblik på eventuel hastighedsdæmpning, hvis 85 %-fraktilhastigheden ligger 1-2 % over hastighedsgrænsen. Såfremt 85 %-fraktilhastigheden ligger mere end 2 % over hastighedsgrænsen bør der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger. I landområder bør strækningen ligeledes overvåges nærmere, hvis overskridelsen er på 1-2 %, og hvis overskridelsen er på mere end 2 % bør det overvejes at gennemføre en eller anden form for regulering af hastighedsniveauet. Hvis det antages, at hastighedsgrænser er 5 km/t overalt i byzonen, fremgår det af nedenstående kort ( figur 1 til figur 14), hvor 85 %- fraktilhastigheden ligger 1-2 % over hastighedsgrænsen (5 km/t), samt hvor den ligger mere end 2 % over hastighedsgrænsen (5 km/t). Figur 1 Målinger hvor 85%-fraktilhastigheden henholdsvis er 1-2 % over 5 km/t og > 2 % over 5 km/t i Augustenborg. 12 Sønderborg Kommune 29

13 Figur 11 Målinger hvor 85%-fraktilhastigheden henholdsvis er 1-2 % over 5 km/t og > 2 % over 5 km/t i Dybbøl og Nybøl. Figur 12 Målinger hvor 85%-fraktilhastigheden henholdsvis er 1-2 % over 5 km/t og > 2 % over 5 km/t i Gråsten, Egernsund og Rinkenæs. Sønderborg Kommune 29 13

14 Figur 13 Målinger hvor 85%-fraktilhastigheden henholdsvis er 1-2 % over 5 km/t og > 2 % over 5 km/t i Nordborg. Figur 14 Målinger hvor 85%-fraktilhastigheden henholdsvis er 1-2 % over 5 km/t og > 2 % over 5 km/t i Sønderborg. 14 Sønderborg Kommune 29

15 Der er målt en 85%-fraktilhastighed over 6 km/t (> 2 %) i Gråsten og Nordborg. Ligeledes er der flere lokaliteter i Sønderborg, hvor 85%- fraktilhastigheden ligger over 6 km/t (> 2 %). Ligeledes er der registreret lokaliteter, hvor 85%-fraktilhastigheden ligger mellem 55-6 km/t (1-2 %). Antages det tilsvarende, at hastighedsgrænser er 8 km/t overalt i landområdet, fremgår det af figur 15, hvor 85 %-fraktilhastigheden ligger 1-2 % over hastighedsgrænsen (8 km/t), samt hvor den ligger mere end 2 % over hastighedsgrænsen (8 km/t). Figur 15 Målinger hvor 85%-fraktilhastigheden henholdsvis er 1-2 % over 8 km/t og > 2 % over 8 km/t i landzonen i Sønderborg Kommune. Der er målt en 85%-fraktilhastighed over 96 km/t (> 2 %) ved to indfaldsveje til kommune. Dette er henholdsvis Sønderborgvej (Hovedvej 8) og Avntoftvej (Landevej 481). Desuden er der fire lokaliteter, hvor 85%-fraktilhastigheden ligger mellem 88 og 96 km/t (1-2 %). Sønderborg Kommune 29 15

16 3 GENNEMFØRTE VEJOMBYGNINGER Nedenfor er listet de anlægsprojekter med trafiksikkerhedsmæssig betydning, som er udført på kommunevejene i Sønderborg Kommune i perioden fra 22 til 28. ID Lokalitet Projekt / tiltag Årstal 1 Sundgade, Egernsund Skiltning med P-forbud 23 2 Broagerhallen, Broager Der opsættes yderligere belysning 23 3 Dyntvej, Dynt 4 Skodsbølvej, Skodsbøl 5 Dyntvej / Vemmingbundvej, Broager 6 Vemmingbund, Broager 7 Kirkegade, Broager 8 Storegade, Broager 9 Østergade, Broager 1 Parkvej, Broager Der udføres "paddehatte bump" der ikke giver væsentlige gener for busser og lastbiler (Opsætning af permanente hastighedsdisplays) Skiltning med 4 km/t. Opfordring til at benytte andre veje til deponiet Fjerne/beskære vejtræer Fjerne jordvold på sydøstlige hjørne Skiltning med 4 km/t strammes op og der opsættes P-skilte Beplantning på nordøstlige og sydvestlige hjørne ændres Der etableres fodgængerfelter og evt. helleanlæg på Kirkegade Beplantning på nordøstlige og sydvestlige hjørner ændres Beplantning på nordøstlige og sydvestlige hjørner ændres Beplantning på nordøstlige og sydvestlige hjørner ændres 11 Vestergade, Broager Svinget ændres, evt. flyttes steler mm Storegade / Ramsherred / Dyntvej / Nejsvej, Broager 13 Nejsvej, Broager Spærreflade hæves med kantsten Ændring af fodgængerfelter Hævede flader ved skolen Buslomme 14 Gammelmark / Dyntvej, Dynt T-krydset laves om til en lige udmunding Vemmingbund Strandvej, Broager 16 Smøl / Smøl, Smøl 17 Dyntvej, Broager Lundgårdsvej / Stationsgade / Gl. Landevej / Basunvej, Vester Sottrup Gammel Landevej / Solvangen, Vester Sottrup Der ønskes chikaner (eller forlægning af vejen, sving) T-krydset ændres således, at der ikke kan køres med høj hastighed Hævet flade ved stien fra Farveløkke og Jernbanestien (Kleinbahn) (Har tidligere været med under forslag med forandringerne ved skolen, Nejsvej) Ny rundkørsel - Hævet flader Sønderborg Kommune 29

17 ID Lokalitet Projekt / tiltag Årstal 2 Legbjergvej / Ridderløkke, Vester Sottrup Hævet flader - 21 Avnbølvej / Krikepold, Ullerup Fortov - 22 Aabenraavej / Langbro, Ullerup Cykelsti, tunnel - 23 Bjerggade, Sønderborg 3 stk. sinusbump Aabenraavej, Sønderborg Busstop Aabenraavej, Sønderborg Fartviser Grundtvigs Allé / Ellegårdsvej / Ulkebøldam, Sønderborg Signalregulering Bjørnemosen, Sønderborg 2 stk. pukkelbump (Mushroom) Grundtvigs Allé, Sønderborg Signalregulering Vølundsgade, Sønderborg Torontoanlæg 23 3 Søndre Landevej, Sønderborg Fartviser Borgmester Andersens Vej, Sønderborg Borgmester Andersens Vej / Grundtvigs Allé, Sønderborg B.S.Ingemanns Vej, Sønderborg Alsgade / Alsgade, Sønderborg Fartviser 25 Synliggørelse af kryds med helle og træer 24 Fartviser 25 Signalregulering Brovej / Solskrænten, Broager Helleanlæg + kanalisering af krydset 26 Tabel 1 Gennemførte trafiksikkerhedsprojekter fra 22 til 28. Lokaliseringen af projekterne fremgår på kortene i figur 16, figur 17, figur 18 og figur 19, hvor numrene på kortene refererer til de i tabel 1 angivne ID-numre. På figur 16 ses projekternes lokalisering fordelt i hele kommunen, mens figur 17, figur 18 og figur 19 viser en mere præcis lokalisering af projekterne i de byer, hvor der er fortaget trafiksikkerhedsmæssige tiltag. Sønderborg Kommune 29 17

18 Figur 16 Lokaliseringen af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter i Sønderborg Kommune. Figur 17 Lokaliseringen af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter i Sønderborg. 18 Sønderborg Kommune 29

19 Figur 18 Lokaliseringen af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter i Broager. Figur 19 Lokaliseringen af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter i Vester Sottrup og Ullerup. Sønderborg Kommune 29 19

20 Som det fremgår af forrige kort, er det kun projekter i de gamle Sønderborg, Broager og Sundeved kommuner, der er registreret. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke er foretaget trafiksikkerhedsmæssige tiltag i de andre gamle kommuner, men det har ikke været muligt at fremskaffe oplysningerne fra de øvrige gamle kommuner. 2 Sønderborg Kommune 29

21 4 UHELDSANALYSE Uheldsanalysen skal anvendes til at få kendskab til, hvilke trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger Sønderborg Kommune står overfor, når det kommer til trafikuheld, og få kortlagt, hvor i kommunen uheldene finder sted. Uheldsanalysen er struktureret således: Uheldsgrundlag Sammenligning med andre kommuner Uheldsudvikling Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Hvor er uheldene sket? Hvem har været involveret i uheldene? Hvornår er uheldene sket? Uheldstyper Temaanalyser Sortpletudpegning Ekstrauheld 4.1 Uheldsgrundlag Uheldsoplysningerne er trukket ud fra Vejdirektoratets VIS-database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Uheldsanalysen behandler uheld registreret i perioden fra 1. januar 23 til 31. december 27 og omfatter kun uheld, som er sket på veje, hvor Sønderborg Kommune er vejmyndighed pr. 1. januar 27. Det vil sige, at uheld, der er sket på amtsveje i analyseperioden, som i forbindelse med kommunalreformen er overgået til kommuneveje, ligeledes er indeholdt i uheldsgrundlaget. Der er registreret i alt 1.53 uheld i perioden, fordelt på 468 personskadeuheld med 574 tilskadekomne (heraf 15 dræbte, 225 alvorligt og 334 lettere tilskadekomne) og 1.62 materielskadeuheld. Analysegrundlaget indeholder kun uheld, hvor politiet har optaget rapport. Hertil kommer 379 ekstrauheld, som ikke indgår i den efterfølgende uheldsanalyse. Ekstrauheld er uheld, der er kommet til politiets kendskab, men som kun omfatter mindre materielskadeuheld med ubetydelige skader. Ekstrauheld er ikke rapportpligtige. Ekstrauheldene er undladt i denne analyse, da der er forskellig praksis for registrering af ekstrauheld i de enkelte politikredse. Endvidere kan der ved betragtning af en længere årrække være stor variation i registreringsgraden af ekstrauheld. Sønderborg Kommune 29 21

22 Da der for enkelte uheld mangler nogle af uheldsoplysningerne, kan der være tilfælde, hvor der er forskelle i summen for de enkelte tabeller, der bliver præsenteret gennem den efterfølgende uheldanalyse. Skadestueregistrerede færdselsuheld Det er almindeligt kendt, at politiet ikke får kendskab til alle færdselsuheld. Sammenligninger mellem politiets og skadestuernes registrering af færdselsuheld med personskade viser, at politiet kun får kendskab til 15-2 % af de uheld, der er registreret på skadestuerne. Det kan i denne forbindelse nævnes, at det primært er uheld med lette trafikanter og uheld med lettere personskader, der er underrepræsenteret i den officielle uheldsstatistik. Skadestuernes registrering indgår i dag ikke i den officielle uheldsstatistik, men der arbejdes på at ændre dette. Det forventes dog tidligst at ske fra 29. Af samme årsag indgår skadestueregistrerede færdselsuheld heller ikke i denne analyse. 4.2 Sammenligning med andre kommuner For at få en idé om, hvorvidt uheldstallet er højt i Sønderborg Kommune, er der foretaget en sammenligning af de tidligere kommuner i det gamle Sønderjyllands Amt. Sammenligningen er foretaget på baggrund af antallet af uheld på de daværende kommuneveje pr. 1. indbyggere for år 25, og resultatet fremgår af figur 2. De kommuner, der er angivet med mørkegrønt, er der kommuner, der efter kommunesammenlægningen er blevet til den nye Sønderborg Kommune. Uheld pr. 1. indbyggere Gram Nørre-Rangstrup Løgumkloster Rødding Tinglev Bredebro Skærbæk Lundtoft Vojens Sydals Christiansfeld Uheld Højer Gråsten Haderslev Broager Bov Rødekro Gennemsnit Nordborg Sundeved Aabenraa Tønder Augustenborg Sønderborg Figur 2 Antal uheld pr. 1. indbyggere sket på kommuneveje i 25 for de gamle kommuner i Sønderjyllands Amt. Kilde: Vejdirektoratets interaktive uheldsstatistik. Antallet af uheld pr. 1. indbyggere i Sydals Kommune, er den eneste af kommunerne i den nye Sønderborg Kommune, hvor antallet af uheld ligger under gennemsnittet. 22 Sønderborg Kommune 29

23 Antallet af uheld i Gråsten kommune ligger lige på grænsen af gennemsnittet for samtlige kommuner i det gamle amt. I Broager kommuner ligger antallet af uheld en femtedel over gennemsnittet, i Nordborg og Sundeved kommuner ligger antallet af uheld omkring en tredjedel over gennemsnittet. Augustenborg og Sønderborg kommuner er der kommuner, hvor der er registreret flest uheld pr. 1. indbyggere. I Augustenborg ligger antallet af uheld 42 % over gennemsnittet, mens den i Sønderborg Kommune ligger hele 173 % over gennemsnittet. Trods der er taget udgangspunkt i antallet af uheld pr. 1. indbyggere, og på den måde er kommunerne gjort sammenlignelige, er Sønderborg Kommune stadig den kommune, hvor langt størstedelen af uheldene er sket. Dette kan sandsynligvis forklares ved, at Sønderborg by er noget større end de fleste øvrige byer i Sønderjyllands Amt og dermed er der en større trafikintensitet i dette område, hvilket ofte er med til at øge antallet af uheldene. 4.3 Uheldsudvikling på kommunevejene Uheld I analyseperioden har antallet af uheld pr. år varieret mellem 271 og 347 uheld, figur Uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 21 Uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld. Der kan ses en faldende tendens fra 24 med 347 uheld til 271 uheld i 27, hvilket svarer til et fald på 22 % på de sidste 4 år af analyseperioden. Antallet af personskadeuheld pr. år har varieret mellem 74 og 111 uheld. Også her ses en faldende tendens fra 24 til 27, hvor antallet af personskadeuheld er faldet med 33 %. Sønderborg Kommune 29 23

24 Antallet af materielskadeuheld pr. år har i analyseperioden ligget mellem 191 og 236 uheld, hvilket svarer til et fald på 17 % fra 24 til 27. Antallet af uheld er størst i 24, både når der ses samlet på uheldene, og når der ses separat på henholdsvis personskadeuheld og materielskadeuheld. Tendensen typer på, at antallet af uheld er faldende i kommunen. En kortlægning af samtlige personskadeuheld og materielskadeuheld er vist på henholdsvis figur 22 og figur 23. Figur 22 Personskadeuheld i Sønderborg Kommune for perioden Sønderborg Kommune 29

25 Figur 23 Materielskadeuheld i Sønderborg Kommune for perioden Det ses, at koncentrationen af uheldene er størst i byerne både for personskadeuheldene og materielskadeuheldene. I Bilag - Personskadeuheld og Bilag - Materielskadeuheld ses kort, hvor der er zoomet ind på de enkelte byer / områder, således det er nemmere at se uheldene beliggenhed og koncentration rundt i kommunen. Sønderborg Kommune 29 25

26 Personskader I analyseperioden har personskaderne varieret mellem 91 og 145 pr. år, figur 24. Antallet af personskader har en faldende tendens fra 24 frem til 27, hvor antallet af personskader er faldet 37 % Personskader Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Figur 24 Personskadernes fordeling på skadegrad. 15 personer er blevet dræbt i trafikken i kommunen indenfor analyseperioden, svarende til 3 dræbte pr. år. Antallet af dræbte har dog varieret mellem 1 og 5 pr. år. Der er tale om små tal, så om tendensen er faldende eller stigende, kan ikke vurderes, og et enkelt alvorligt uheld med flere dræbte kan præge uheldsbilledet. 225 personer er kommet alvorligt til skade i trafikken indenfor analyseperioden, hvilket svarer til 45 alvorligt tilskadekomne pr. år. Tallet varierer mellem 29 og 62 alvorligt tilskadekomne pr. år. Tendensen peger i retning af, at antallet af alvorligt tilskadekomne falder, da den fra 24 til 27 er faldet 53 %. 334 personer er kommet lettere til skade i trafikken i analyseperioden, svarende til 67 lettere tilskadekomne pr. år. I 23 kom 48 personer lettere til skade, hvilket er det laveste antal over analyseperioden, mens der i 24 kom 8 personer lettere til skade, hvilket er det største antal i samme periode. Fra 24 til 27 er antallet af lettere personskader faldet, hvor faldet svarer til 26 %. På figur 25, figur 26 og figur 27 er personskaderne fra angivet fordelt på henholdsvis dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne. 26 Sønderborg Kommune 29

27 Figur 25 Dræbte personer ved uheld i perioden De 15 dræbte i trafikken fordeler sig på 14 uheld. Uheldet i krydset lige nord for Dybbøl, nærmere bestemt Omfartsvejen / Hørtoftvej, forårsagede 2 dræbte i personer er dræbt i Sønderborg, hvilket udgår en tredjedel af de dræbte. De uheld, hvor der har været dræbte personer, er beliggende i det åbne land. Sønderborg Kommune 29 27

28 Figur 26 Alvorligt tilskadekomne personer ved uheld i perioden Uheld, hvor der har været alvorligt tilskadekomne personer, er hovedsageligt beliggende i Sønderborg samt langs de større veje koncentreret omkring byerne. 28 Sønderborg Kommune 29

29 Figur 27 Lettere tilskadekomne personer ved uheld i perioden Uheld, hvor der har været lettere tilskadekomne personer, er hovedsageligt beliggende i Sønderborg samt langs de større veje koncentreret omkring byerne. 4.4 Uheldsudvikling på statsvejene I analyseperioden har antallet af uheld pr. år på statsveje inden for Sønderborg Kommune varieret mellem 28 og 49 uheld. Fra 23 til 24 er der sket en stigning i antallet af person- og materielskadeuheld fra henholdsvis 13 til 14 og 32 til 35 uheld. Antallet af uheld er faldet fra 49 i 24 til 28 uheld i 27, hvilket svarer til et fald på 44 %. Antallet af personskadeuheld pr. år har varieret mellem 8 og 14 uheld. Her er der ligeledes sket et fald i antallet af uheld pr. år fra 14 i 24 til 1 i 27, hvilket vil sige et fald på 29 %. Antallet af materielskadeuheld har ligget mellem 18 og 35. Der er sket et fald i antallet af uheld fra 35 i 24 til 18 i 27, hvilket svarer til 49 %. Sønderborg Kommune 29 29

30 Personskadeuheld Meterielskadeuheld Figur 28 Uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld på statsvejnettet. Uheldenes fordeling på statsvejene i kommunen fremgår af figur 29. Figur 29 Uheld på statsvejnettet fordelt på personskadeuheld og materielskadeuheld. 3 Sønderborg Kommune 29

31 4.5 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Færdselssikkerhedskommissionen har i handlingsplanen fra 27 som målsætning, at antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne skal reduceres med 4 % inden udgangen af 212 set i forhold til 25. Projekteres denne målsætning over på Sønderborg Kommune og antages det, at personskadereduktionen sker lineært fra 25 til 212, betyder det, at antallet af personskader i Sønderborg Kommune skal reduceres med 48 personskader fra 25 til 212 fordelt med 6,9 personskader pr. år. I 25 er der registreret 121 personskader, og i henhold til målsætningen skal Sønderborg Kommune således ned på 73 personskader i 212. I figur 3 er det faktiske antal af personskader i Sønderborg Kommune for angivet, ligeledes er målsætningen i henhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning illustreret Personskader Personskader Målsætning Figur 3 Målsætning for reduktion i antallet af personskader fra i Sønderborg Kommune med udgangspunkt i Færdselssikkerheds Kommissionens målsætning. Som det fremgår af ovenstående figur ses det, at antallet at personskader har været faldende fra I 26 følger det faktiske antal af personskader målsætningen, mens antallet af personskader i 27 er 15 % lavere end målsætningen. Fortsætter udviklingen i antallet af personskader i Sønderborg Kommune, som det har været tilfældet fra 25-27, er Sønderborg Kommune godt på vej mod at opfylde målsætningen om en reduktion på 48 personskader fra Sønderborg Kommune 29 31

32 4.6 Hvor er uheldene sket? By- / landzone 69 % af uheldene er sket i byerne (i tættere bebygget område), mens 31 % af uheldene er sket i åbent land. På figur 31 er uheldene fordelt på by- / landzone og uheldsart. Figuren viser, at der sker både flere person- og materielskadeuheld i byerne end i det åbne land Uheld By Land Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 31 Uheldenes fordeling på by- / landzone og uheldsart. Fordelingen mellem personskadeuheld og materielskadeuheld er forskellige i by og land. I byerne er antallet af materielskadeuheld 3 gange større end personskadeuheldene, mens der i det åbne land er en mere ligelig fordeling mellem materielskadeuheld og personskadeuheld; dog med en lille overvægt af materielskadeuheld. Det kan af ovenstående konstateres, at når uheldene sker landområderne, er de ofte mere alvorlige. Dette kan formentlig primært forklares med et højere hastighedsniveau i landområderne. 32 Sønderborg Kommune 29

33 Vejudformning Figur 32 viser uheldenes fordeling på vejudformning Uheld Kryds Lige strækning Kurve Andet Figur 32 Uheldenes fordeling på vejudformning. Andet omfatter uheld på selvstændig cykelsti, på bro, anden vejudformning, baneoverskæring og uoplyst. Næsten halvdelen af samtlige uheld sker i kryds, omkring en tredjedel af uheldene sker på en lige strækning, mens de resterende uheld sker på andre lokaliteter. Figur 33 viser, om uheldene ved den pågældende vejudformning er sket i by- eller landzone Uheld Kryds Lige strækning Kurve Andet By Land Figur 33 Uheldenes fordeling på vejudformning og by- / landzone. Idet 7 ud af 1 uheld sker i byerne, er det ligeledes de uheld, der dominerer på figuren, idet det er angivet i absolutte tal. Ses der isoleret på uheldene i byerne er fordelingen af uheldene beliggenhed stort set sammenfaldende med det generelle billede i kommunen. I landzonerne sker der lidt flere uheld i kurver end det generelle billede viser, og kun få uheld sker i landzonen under kategorien andet. Sønderborg Kommune 29 33

34 Figur 34 viser personskadernes alvorlighedsgrad ved den pågældende vejudformning Personskader Kryds Lige strækning Kurve Andet Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Figur 34 Personskadernes fordeling på vejudformning og skadegrad. Ligesom der samlet er flest uheld i kryds, er det også på disse lokaliteter, langt flest personer kommer til skade. Af de dræbte i trafikken, bliver godt halvdelen dræbt i kryds og 2 ud af 5 bliver dræbt på lige strækninger. Der er registreret 1 dræbt i kurve over den 5 årige periode, og der er ikke registreret nogle dræbte på lokaliteten Andet. 46 % af de personer, der kommer alvorligt til skade, kommer til skade i kryds, 42 % af personerne kommer alvorligt til skade på lige strækninger, 9 % af personerne kommer alvorligt til skade i kurver, og 3 % kommer alvorligt til skade ved anden vejudformning. 53 % af de personer, der kommer lettere til skade, kommer til skade i kryds, 37 % af personerne kommer lettere til skade på lige strækninger, 7 % af personerne kommer lettere til skade i kurver, og 3 % kommer lettere til skade ved anden vejudformning. 34 Sønderborg Kommune 29

35 4.7 Hvem har været involveret i uheldene? Førernes køn og alder Førernes fordeling på alder og køn fremgår af figur Førere >7 Kvinde Mand Figur 35 Førernes fordeling på alder og køn. I alle aldersgrupper er det primært mænd der som førere er indblandet i uheld, og det er primært mænd i alderen 25-4 år der som førere er indblandet i uheld, men også mænd i alderen år er kraftigt repræsenteret. I uheld med kvinder som førere er det hovedsageligt kvinder i alderen 25-4 år, der er involveret i uheld. Figur 36 viser antallet af uheld i forhold til antallet af år i de enkelte aldersgrupper Førere pr. årgang >7 Figur 36 Uheldenes fordeling på antal uheld pr. årgang i de enkelte aldersgrupper. Sønderborg Kommune 29 35

36 Der sker flest uheld for førere pr. årgang i aldersgruppen år. Der er sket 67,4 uheld pr. årgang i aldersgruppen år, mens de tilsvarende tal for aldersgrupperne år, 25-4 år og 41-5 år er henholdsvis 37,5; 4,1 og 35,6. Personskaderne fordelt på køn og alder Personskadernes fordeling på køn og alder fremgår af figur Personskader >7 Kvinde Mand Figur 37 Personskader fordelt på alder og køn. I de fleste aldersgrupperne er det primært mænd, der kommer til skade i uheldene. I aldersgrupperne -5 år og 61-7 år er kvinderne hyppigst repræsenteret. Hos både mændene og kvinderne er det i aldersgruppen 25-4 år, at flest kommer til skade. Figur 38 viser antallet af personskader i forhold til antallet af år i de enkelte aldersgrupper. 25 Personskader pr. årgang >7 Figur 38 Personskadernes fordeling på antal personskader pr. årgang i de enkelte aldersgrupper. 36 Sønderborg Kommune 29

37 Der sker flest personskade pr. årgang for personer i aldersgruppen år, hvor der er registreret 19,5 personskader pr. årgang. De tilsvarende tal for aldersgrupperne år, 25-4 år og 41-5 år er henholdsvis 16,7; 8,8 og 7,9. Elementart Figur 39 viser, hvordan førerne er fordelt på elementart, når der er sket uheld. Førere Pbil Vbil Lbil Bus MC Knal45 Knal3 Cyk Fodg Andre Figur 39 Førernes fordeling på elementart. Det er i langt overvejende grad personbiler, der har været involveret i uheldene. Derefter er det knallert3førere og cyklister, der har været involveret i uheld. Figur 4 viser personskadernes fordeling på elementart Personskader Pbil Vbil Lbil Bus MC Knal45 Knal3 Cyk Fodg Andre Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Figur 4 Personskadernes fordeling på elementart. Foruden personskader i personbiluheld er det fortrinsvist i knallert- og cyklistuheld, at flest kommer til skade. Sønderborg Kommune 29 37

38 4.8 Hvornår er uheldene sket? Måned Uheldenes fordeling over året fordelt på måneder ses af figur Uheld Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 41 Uheldenes fordeling over året. Uheldene sker hyppigst i juni, mens der i marts er registreret det laveste antal uheld pr. måned. Overordnet fordeler uheldene sig jævnt over året. Ugedag Uheldenes fordeling på ugedag ses af figur Uheld Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 42 Uheldenes fordeling på ugedag. Der sker flest uheld om tirsdagen, mens det færreste antal uheld er registreret om søndagen. 38 Sønderborg Kommune 29

39 Time Uheldenes fordeling på time ses af figur Uheld Alle ugedage Hverdage Figur 43 Uheldenes fordeling på time. Uheldene sker primært i eftermiddagstimerne fra kl. 14 til 17 både på hverdage, og når der ses på samtlige dage i ugen. Sønderborg Kommune 29 39

40 4.9 Uheldstyper Hovedsituation Figur 44 viser uheldenes fordeling på hovedsituation og by- / landzone Uheld By Land : Eneuheld 1: Bagendekollisioner 2: Frontalkollisioner 3: Uheld mellem svingende og ligeudkørende med samme kørselsretning 4: Uheld mellem svingende og ligeudkørende med modsat kørselsretning 5: Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning 6: Uheld mellem krydsende køretøjer med svingning 7: Uheld med parkerede køretøjer 8: Uheld med fodgængere 9: Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen Figur 44 Uheldenes fordeling på hovedsituation og by- / landzone. 4 % af uheldene er eneuheld (hovedsituation, 7 og 9). Næsten hver tredje uheld er et svinguheld (hovedsituation 3, 4 og 6). Mens der er registreret færrest fodgængeruheld (hovedsituation 8). 4 Sønderborg Kommune 29

41 Figur 45 viser personskadernes fordeling på hovedsituation og skadegrad Personskader Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade : Eneuheld 1: Bagendekollisioner 2: Frontalkollisioner 3: Uheld mellem svingende og ligeudkørende med samme kørselsretning 4: Uheld mellem svingende og ligeudkørende med modsat kørselsretning 5: Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning 6: Uheld mellem krydsende køretøjer med svingning 7: Uheld med parkerede køretøjer 8: Uheld med fodgængere 9: Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen Figur 45 Personskader fordelt på hovedsituation og skadegrad. Der er flest tilskadekomne personer i svinguheldene (hovedsituation 3, 4 og 6). Her er hver tredje af de tilskadekomne kommet til skade. Ligeledes er omkring hver tredje person kommet til skade i eneuheld (hovedsituation, 7 og 9). Der er færreste personer kommet til skade ved bagendekollisioner og trængselsuheld (hovedsituation 1) samt i fodgængeruheld (hovedsituation 8). Dette hænger godt sammen med, at det ligeledes er de hovedsituationer, hvor er registreret færrest uheld. Sønderborg Kommune 29 41

42 Figur 46 viser antallet af personskader pr. uheld fordelt på hovedsituation. Personskader pr. uheld,8,7,6,5,4,3,2,1, Figur 46 Personskader pr. uheld fordelt på hovedsituation. Svinguheld (hovedsituation 3, 4 og 6) er den type uheld, hvor antallet af personskader pr. uheld er størst. Derudover er eneuheld (hovedsituation, 7 og 9) og fodgængeruheld (hovedsituation 8) de typer af uheld, hvor antallet af personskader pr. uheld er næststørst. Uheldssituation De 1 hyppigst forekommende uheldssituationer fordelt på by- / landzone ses på figur Uheld By Land Figur 47 De 1 hyppigst forekommende uheldssituationers fordeling på by- / landzone. 42 Sønderborg Kommune 29

43 Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den hyppigst forekommende hovedsituation og de hyppigst forekommende uheldssituationer. Dette kan forklares ved, at der er nogle uheldssituationer, der er mere dominerende i den enkelte hovedgruppe. Eksempelvis er eneuheld den typiske uheldssituation, og af disse er uheldssituation 11 den mest hyppige. For svinguheld gælder, at det er 41 uheld, der hyppigst forekommer. 4.1 Temaanalyse På baggrund af ovenstående afsnit med en generel kortlægning af uheldene i Sønderborg Kommune, er der valgt en række temaer til videre analyse. Disse temaer er valgt ud fra hyppige uheldsforekomster. De udvalgte temaer er: Cyklistuheld Knallert3uheld Unge bilister (18-24 år) Krydsuheld i byzonen Eneuheld Spiritusuheld Desuden er det valgt at se nærmere på uheld med landbrugskøretøjer, for at få et overblik over landbrugskøretøjers uheldsbillede i kommunen. Cyklistuheld Cyklistuheld udgør 13 % af samtlige uheld, mens antallet af tilskadekomne ved cyklistuheld udgør 22 % af samtlige tilskadekomne. Der er sket 21 uheld, hvor en cyklist har været involveret og med 124 tilskadekomne som følge af disse uheld. I figur 48 ses uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld Uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 48 Cyklistuheldenes fordeling på uheldsart og år. Sønderborg Kommune 29 43

44 3 ud af 5 cyklistuheld er personskadeuheld, mens de resterende uheld er materielskadeuheld. Figur 49 viser personskadernes fordeling på år og skadegrad for cyklistuheldene Personskader Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Figur 49 Cyklistuheldenes fordeling på skadesgrad og år. Der har været flest personskader i 24. Der er 3 dræbte i perioden; 1 dræbt i 25 samt 2 dræbte i 27. For både de alvorligt og lettere tilskadekomne er der en faldende tendens fra 24. Figur 5 viser aldersfordelingen og kønnet for de cyklister, der har været involveret i uheldene Førere >7 Kvinde Mand Figur 5 Cyklistuheldenes fordeling på alder og køn. Det er primært de helt unge cyklister mellem 6 og 15 år, der kommer ud for uheld. Det er ligeledes fortrinsvis mænd, der kommer ud for uheld. En undtagelse er aldersgruppen år, hvor det fortrinsvist er kvindelige cyklister, der er involveret i uheldene. 44 Sønderborg Kommune 29

45 Figur 51 viser antallet af cyklister i forhold til antallet af år i de enkelte aldersgrupper. 6, 5, Cyklister pr. årgang 4, 3, 2, 1,, >7 Figur 51 Cyklistuheldenes fordeling på antal cyklistuheld pr. årgang i de enkelte aldersgrupper. Her ses det, at der er flest cyklister pr. årgang involveret i uheld i aldersgruppen år. Det er således hovedsageligt cyklister under 18 år, der er involveret i uheldene. Figur 52 viser hvordan modparterne ved cyklistuheldene fordeler sig på elementart Element Pbil Vbil Lbil Knal45 Knal3 Fodg Andet Figur 52 Modpart i cyklistuheldene fordelt på elementart. Størstedelen af modparterne ved cyklistuheldene er personbiler. Desuden udgør knallert3 og varebiler store andele af modparterne. Sønderborg Kommune 29 45

46 Figur 53 viser cyklistuheldenes fordeling på hovedsituation Uheld Figur 53 Cyklistuheld fordelt på hovedsituation. Halvdelen af cyklistuheldene sker som svinguheld (hovedsituation 3, 4 og 6). Der er 98 uheld, der er registreret som dette. Hvert syvende uheld er en tværkollision (hovedsituation 5) mellem cyklisten og det andet element. 24 uheld er registreret som bagendekollisioner / trængningsuheld (hovedsituation 1), 22 uheld er registreret som eneuheld (hovedsituation, 7 og 9), og 22 uheld er registreret som frontaluheld (hovedsituation 2). Slutteligt er 5 uheld registreret som fodgængeruheld (hovedsituation 8). Figur 54 viser de 1 hyppigste uheldssituationer for cyklistuheld Uheld Figur 54 Hyppigst forekommende uheldssituationer i cyklistuheld. Uheldssituation 312 er den hyppigst forekommende uheldssituation for cyklistuheldene i Sønderborg Kommune. 46 Sønderborg Kommune 29

47 På figur 55 ses den geografiske beliggenhed af cyklistuheldene. Figur 55 Cyklistuheldenes geografiske placering. Den geografiske beliggenhed af cyklistuheldene er centreret omkring byerne, og det er specielt i Sønderborg, der er registreret mange uheld med cyklister involveret. Cyklistuheldene i Sønderborg Kommune er faldet fra 24 og frem til 27 med 45 %. Tilsvarende er antallet af personskader ved cyklistuheldene faldet 57 % i samme periode. Der har været 3 dræbte ved cyklistuheldene over den 5årige analyseperiode. Det er hovedsageligt cyklister i alderen 6-17 år, der er involveret i uheldene. I langt størstedelen af alle uheld er modparten en personbil, men også knallert3 og varebiler er modpart ved en større del af cyklistuheldene. Halvdelen af uheldene er svinguheld mellem en cyklist og modparten, og det såkaldte 312 uheld er den uheldssituation, der oftest forekommer. Sønderborg Kommune 29 47

48 Knallert3uheld Knallertuheldene udgør 17 % af samtlige uheld, mens antallet af tilskadekomne ved knallertuheld udgør 28 % af samtlige tilskadekomne. Der er sket 258 uheld, hvor en knallert har været involveret og med 159 tilskadekomne som følge af disse uheld. I figur 56 ses uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld Uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 56 Knallertuheldenes fordeling på uheldsart og år. Godt halvdelen af knallertuheldene er personskadeuheld, mens de resterende uheld er materielskadeuheld. Figur 57 viser personskadernes fordeling på år og skadegrad for knallertuheldene Persomskader Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Figur 57 Knallertuheldenes fordeling på skadesgrad og år. Der har været flest personskader i 25. i analyseperioden er der 3 dræbte; 1 i 24 og 2 i 27. Antallet af alvorligt tilskadekomne er faldet fra Sønderborg Kommune 29

49 Figur 58 viser aldersfordelingen og kønnet for de knallertkørere, der har været involveret i uheldene. Førere >7 Kvinde Mand Figur 58 Knallertuheldenes fordeling på alder og køn. Det er primært mandlige knallertkørere, der har været involveret i uheld, og det er aldersgrupperne fra 16-4 år, der er hyppigst repræsenteret. Figur 59 viser antallet af knallertkørere i forhold til antallet af år i de enkelte aldersgrupper Knallertkørere pr. årgang >7 Figur 59 Knallertuheldenes fordeling på antal knallertuheld pr. årgang i de enkelte aldersgrupper. Her ses det, at der er klart flest knallertkørere pr. årgang involveret i uheld i aldersgruppen år. Sønderborg Kommune 29 49

50 Figur 6 viser hvordan modparterne ved knallertuheldene fordeler sig på elementart Element Pbil Vbil Lbil Knal45 Cyklist Fodg Andet Figur 6 Modpart i knallertuheld fordelt på elementart. Størstedelen af modparterne ved knallertuheldene er personbiler, men også cyklister er højt repræsenteret ved modparterne. Figur 61 viser knallertuheldenes fordeling på hovedsituation Uheld Figur 61 Knallertuheld fordelt på hovedsituation. 43 % af knallertuheldene sker som svinguheld (hovedsituation 3, 4 og 6). Der er 112 uheld, der er registreret som dette. Hver fjerde knallertuheld er eneuheld (hovedsituation, 7 og 9); 65 uheld er registreret sådan. De øvrige uheld fordeler sig omtrent ligeligt på de resterende hovedsituationer. 5 Sønderborg Kommune 29

51 Figur 62 viser de uheldssituationer for knallertuheld, der er hyppigst forekommende Uheld Figur 62 Hyppigst forekommende uheldssituationer i knallertuheld. Uheldssituation 312 er den hyppigst forekommende uheldssituation for knallertuheldene i Sønderborg Kommune. På figur 63 ses den geografiske beliggenhed af knallertuheldene. Figur 63 Knallertuheldenes geografiske placering. Sønderborg Kommune 29 51

52 Den geografiske beliggenhed af kanllert3uheldene er centreret omkring byerne, og det er specielt i Sønderborg, der er registreret mange uheld med knallertkører involveret. Godt halvdelen af knallertuheldene i Sønderborg Kommune er personskadeuheld. Der har været 3 dræbte ved knallertuheldene over den 5årige analyseperiode. Det er hovedsageligt mandlige knallertkørere i alderen 16-4 år, der er involveret i uheldene. Og specielt de årige drenge dominerer på uheldsstatistikken for knallertkørere. I langt størstedelen af alle uheld er modparten en personbil, men også cyklisterne udgør en større del af modparterne ved knallertuheldene. Knap halvdelen af uheldene er svinguheld mellem en knallert og modparten. Desuden er hver fjerde uheld et eneuheld. Den hyppigst forekommende uheldssituation er det såkaldte 312 uheld. Unge bilister (18-24 år) Uheld med unge bilister udgør 23 % af samtlige uheld, mens antallet af tilskadekomne ved uheld med unge bilister udgør 22 % af samtlige tilskadekomne. Der er sket 357 uheld, hvor en ung bilist har været involveret og med 127 tilskadekomne som følge af disse uheld. I figur 64 ses uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld Uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 64 Uheld med unge bilister fordelt på uheldsart og år. 3 ud af 4 af uheldene med unge bilister er materielskadeuheld. Så selvom der sker mange uheld, hvor de unge bilister er involveret, er de fleste uheld dog uden personskader. 52 Sønderborg Kommune 29

53 Figur 65 viser personskadernes fordeling på år og skadegrad for uheld med unge bilister. Personskader Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Figur 65 Uheld med unge bilister fordelt på skadesgrad og år. Antallet af personskader er steget fra 23 til 27 med 81 %. Desuden bør det bemærkes, at antallet af personskader er markant større i 24 end i de øvrige år i analyseperioden. Dette kan forklares ved, at der det pågældende år har været et eller flere uheld, hvor mange personer har været involveret i uheld. Jævnfør figur 64 skiller antallet af uheld i 24 sig ikke ud fra de øvrige år i analyseperioden, men det ses, at der er sket flere personskadeuheld det pågældende år, hvilket kan være med til at forklare det høje antal af personskader i 24. Figur 66 viser aldersfordelingen og kønnet for de unge bilister, der har været involveret i uheld Førere Kvinde Mand Figur 66 Uheld med unge bilister fordelt på alder og køn. Sønderborg Kommune 29 53

54 Det er primært de unge mandlige bilister, der har været involveret i uheld. Specielt de 18-2 årige mænd er hyppigt repræsenteret i uheldene. Figur 67 viser fordelingen på elementart for de unge bilister, der har været involveret i trafikuheld Elementer Pbil Vbil Lbil Figur 67 Uheld med unge bilister fordelt på elementart. I langt hovedparten af de uheld, der sker med unge bilister, befinder de sig i en personbil. Figur 68 viser hvordan modparterne ved uheld med unge bilister fordeler sig på elementart Førere Pbil Vbil Lbil MC Knal45 Knal3 Cykel Fodgænger Andet Figur 68 Modpart i uheld med unge bilister fordelt på elementart. Størstedelen af modparterne ved uheld med unge bilister er personbiler, men også cykel og knallerter er højt repræsenteret ved modparterne. 54 Sønderborg Kommune 29

55 Figur 69 viser uheld med unge bilister fordelt på hovedsituation Uheld Figur 69 Uheld med unge bilister fordelt på hovedsituation. 37 % af uheldene med unge bilister er eneuheld (hovedsituation, 7 og 9), og 132 uheld er registreret sådan. 29 % af uheldene med unge bilister er sket som svinguheld (hovedsituation 3, 4 og 6). Der er 13 uheld, der er registreret som dette. De øvrige uheld fordeler sig omtrent ligeligt på de resterende hovedsituationer. Figur 7 viser de uheldssituationer for uheld med unge bilister, der er hyppigst forekommende. Uheld Figur 7 Hyppigst forekommende uheldssituationer for uheld med unge bilister. Sønderborg Kommune 29 55

56 Uheldssituation 14 er den hyppigst forekommende uheldssituation for uheld med unge bilister. Selvom bagende-/trængselsuheld (hovedsituation 1) er den tredje hyppigste uheldsituation, er det alligevel i denne hovedsituation, at den hyppigste forekommende uheldssituation er. At påkørsel bagfra mellem ligeudkørende køretøjer i samme retning er den typisk forekommende uheldssituation kan sandsynligvis forklares ved, at de unge bilister har manglende erfaring i at afstandsbedømme til forankørende køretøjer, ligesom de unge mænd ofte kører vovet i trafikken efter nyerhvervelse af kørekortet. Figur 71 viser fordelingen af uheld med unge bilister fordelt på ugedag og time Uheld Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn Figur 71 Uheld med unge bilister fordelt på ugedag og time. Uheldene med unge bilister i morgentimerne har ikke den store variation over ugen. Det sammen gør sig gældende for eftermiddagstrafikken. Derimod er der en større variation af uheldene i aftentimerne, og her sker der flest uheld om torsdagen og færrest om lørdagen. På de øvrige dage ligger antallet af uheld mere lige. I nattetimerne sker der få uheld i hverdagene, hvor antallet i weekenden er markant større. 56 Sønderborg Kommune 29

57 Figur 72 viser antallet af uheld med unge bilister fordelt på by- / landzone og uheldsart. Uheld By Land Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 72 Uheld med unge bilister fordelt på by- / landzone og uheldsart. 2 ud af 3 uheld med unge bilister sker i byerne, og langt størstedelen af disse uheld er materielskadeuheld. Fordelingen mellem personskadeuheld og materielskadeuheld er mere ligelig i landzonen, men der er dog stadig en overvægt af materielskadeuheld. Fordelingen af uheld med unge bilister i by- / landszone fordelt på uheldsart svarer til det generelle billede af uheld i Sønderborg Kommune. Figur 73 viser uheld med unge bilister fordelt på by- / landzone og vejudformning Uheld Kryds Lige strækning Kurve Andet By Land Figur 73 Uheld med unge bilister fordelt på by- / landzone og vejudformning. 47 % af samtlige uheld med unge bilister sker i kryds, og 71 % af krydsuheldene sker i byzonen. 42 % af uheldene sker på lige strækninger, hvor 59 % af disse uheld sker i byzonen. Der sker flest kurveuheld i landzonen. Sønderborg Kommune 29 57

58 Figur 74 viser uheld med unge bilister fordelt på by- / landzone og føre Uheld Tørt Vådt Glat By Land Figur 74 Uheld med unge bilister fordelt på by- / landzone og føre. Størstedelen af uheldene med unge bilister sker i tørt føre i byzonen. Der sker færrest uheld i glat føre. På figur 75 ses den geografiske beliggenhed af uheld med unge bilister. Figur 75 Geografisk placering af uheld med unge bilister. 58 Sønderborg Kommune 29

59 Den geografiske beliggenhed af uheldene med unge bilister er centreret omkring byerne, og det er specielt i Sønderborg, der er registreret mange uheld med unge bilister. Desuden ligger der uheld med unge bilister spredt ud på de større veje i kommunen. 3 ud af 4 uheld med unge bilister er materielskadeuheld. Det er hovedsageligt mænd i alderen 18-2 år, der er involveret i uheldene. Størstedelen af de tilskadekomne ved uheldene er lettere tilskadekomne. I langt størstedelen af alle uheld er modparten en personbil, men også cykler og knallerter udgør en større del af modparterne ved uheldene. 37 % af uheldene er eneuheld, 29 % er svinguheld, mens de øvrige uheld fordeler sig ud på de øvrige hovedsituationer. Det såkaldte 14 uheld, er den uheldssituation, der oftest forekommer. Fordelt over døgnet og ugen er det specielt nattetimerne lørdag og søndag, der skiller sig negativt ud med mange uheld. Størstedelen af uheld med unge bilister sker i byzonen, og det er hovedsageligt i kryds. Desuden sker der flest uheld i tørt føre. Krydsuheld i byzonen Krydsuheld i byzonen udgør 13 % af samtlige uheld, mens antallet af tilskadekomne ved krydsuheld i byzonen udgør 3 % af samtlige tilskadekomne. Der er sket 48 uheld i kryds i byzonen med 171 tilskadekomne som følge af disse uheld. I figur 76 ses uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld Uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 76 Fordeling på uheldsart og år for krydsuheld i byzonen. 7 ud af 1 krydsuheld i byzonen er materielskadeuheld, mens de resterende uheld er personskadeuheld. Sønderborg Kommune 29 59

60 Figur 77 viser personskadernes fordeling på år og skadegrad for krydsuheld i byzonen. Personskader Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Figur 77 Krydsuhelds (byzone) fordeling på skadesgrad og år. Der har været flest personskader i 24, hvorefter antallet er faldet. Fra 24 til 27 er antallet af personskader faldet med 49 %. Der er 4 dræbte i perioden; 2 dræbte i 24 samt 1 dræbt i henholdsvis 25 og 27. Størstedelen af personskaderne er lette. Figur 78 viser aldersfordelingen og kønnet for de førere, der har været involveret i uheldene Førere >7 Kvinde Mand Figur 78 Krydsuheldenes (byzone) fordeling på alder og køn. Det er primært mænd i alderen 18-4 år, der er involveret i uheld i kryds i byzonen. Der er ingen aldersgrupper, hvor det ikke er mændene der har den største repræsentation. 6 Sønderborg Kommune 29

61 Figur 79 viser antallet af førere pr. årgang de enkelte aldersgrupper. Førere i krydsuheld i byzonen pr. årgang 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, >7 Figur 79 Krydsuheldenes (byzone) fordeling på antal krydsuheld pr. årgang i de enkelte aldersgrupper. Her ses det, at der er flest førere pr. årgang involveret i uheld i aldersgruppen år. Figur 8 viser antallet af førere, der ikke overholder sin vigepligt i kryds i byzonen fordelt på køn og alder Førere >7 Kvinde Mand Figur 8 Førere der ikke overholder sin vigepligt i kryds i byzonen fordelt på køn og alder. I alle aldersgrupper er der flest mænd, der ikke overholder sin vigepligt. Der er flest førere, der ikke har overholdt sin vigepligt i aldersgruppen 18-4 år. Sønderborg Kommune 29 61

62 Figur 81 viser hvordan førerne ved krydsuheld i byzonen fordeler sig på elementart Førere Pbil Vbil Lbil MC Knal45 Knal3 Cykel Fodg Andet Figur 81 Førere ved krydsuheld i byzonen fordelt på elementart. Størstedelen af førerne, der er involveret i krydsuheld i byzonen, er kørende i personbiler. Desuden udgør andet, knallert3 og cyklister store andele. Figur 82 viser krydsuheldenes fordeling på hovedsituation Uheld Figur 82 Krydsuheld i byzone fordelt på hovedsituation. 254 af alle krydsuheldene i byzonen er registreret som svinguheld (hovedsituation 3, 4 og 6), hvilket svarer til 53 % og 116 uheld er registreret som tværkollision (hovedsituation 5), hvilket svarer til 24 %. 13 % af uheldene er registreret som eneuheld (hovedsituation, 7 og 9). 4 % af uheldene er registreret som bagendekollisioner / trængningsuheld (hovedsituation 1) og 4 % af uheldene er registreret som fodgængeruheld (hovedsituation 8). Frontaluheld (hovedsituation 2) er registreret i 1 % af tilfældene. 62 Sønderborg Kommune 29

63 Figur 83 viser de 1 hyppigste uheldssituationer for krydsuheld i byzonen Uheld Figur 83 Hyppigst forekommende uheldssituationer i krydsuheld i byzonen. Uheldssituation 41 er den hyppigst forekommende uheldssituation for krydsuheldene i byzonen i Sønderborg Kommune. Uheldssituationerne 52, 312 og 51 er også hyppigt repræsenteret. Figur 84 viser krydsuheldenes fordeling på krydstype i byzonen Uheld benet kryds 3-benet kryds Kryds i øvrigt Rundkørsel Ud-/indkørsel Figur 84 Krydsuheld i byzonen fordelt på krydstype. Det er ikke alle uheld, hvor der er registreret en krydstype. Størstedelen af uheldene er registreret i 4-benet kryds, men også en del uheld er sket i 3-benet kryds. Sønderborg Kommune 29 63

64 På figur 85 ses den geografiske beliggenhed af krydsuheld i byzonen. Figur 85 Krydsuheldenes (byzone) geografiske placering fordelt på krydstype. Den geografiske beliggenhed af krydsuheldene i byerne er særligt dominerende i Sønderborg som ligeledes er den største by i kommunen og dermed også den by med mest trafik og flest kryds. 7 ud af 1 krydsuheld i byerne er materielskadeuheld. Antallet af personskader er faldet med 49 % fra 24 til 27. I den 5årige analyseperiode er der 4 personer, der er blevet dræbte. Det er hovedsageligt mænd i alderen år, der er involveret i uheldene, men også mænd i aldersgruppen 25-4 år er hyppigt repræsenteret i uheldsstatistikken. De personer, der ikke overholder deres vigepligt, og dermed bliver involveret i et uheld, er hovedsageligt mænd i aldersgruppen 18-4 år. I langt størstedelen af alle uheld er det personbiler, der er involveret i uheldene, men også knallerter, cykler og gruppen andet udgør større andele ved uheld i kryds i byzonen. Kategorien andet dækker blandt andet over busser og genstande, hvor specielt genstande udgør en stor andel i denne gruppe. 64 Sønderborg Kommune 29

65 Over halvdelen af uheldene er svinguheld og hver fjerde uheld er en tværkollision. Desuden udgør eneuheld en større andel af uheldene. Det såkaldte 41 uheld er den uheldssituation, der oftest forekommer, og de fleste uheld sker i 4-benet kryds. Eneuheld (hovedsituation ) Eneuheld udgør 22 % af samtlige uheld, mens antallet af tilskadekomne ved eneuheld udgør ligeledes 22 % af samtlige tilskadekomne. Der er sket 329 eneuheld, hvor 128 personer er kommet til skade som følge af disse uheld. I figur 86 ses uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld Uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 86 Eneuheld fordelt på uheldsart og år. 2 ud af 3 af eneuheldene er materielskadeuheld. Siden 25 har antallet af registrerede eneuheld været faldende. Figur 87 viser personskadernes fordeling på år og skadegrad for eneuheld Personskader Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Sønderborg Kommune 29 65

66 Figur 87 Eneuheld fordelt på skadesgrad og år. Antallet af personskader er steget fra 23 til 24 med 94 %. Efterfølgende er antallet af personskader faldet fra 24 til 27 med 37 %. Der er blevet dræbt 2 personer i analyseperioden. Figur 88 viser aldersfordelingen og kønnet for personer, der har været involveret i eneuheld Førere >7 Kvinde Mand Figur 88 Eneuheld fordelt på alder og køn. Det er primært mænd i alderen 18-4 år, der har været involveret i uheld. Figur 89 viser antallet af trafikanter i forhold til antallet af år i de enkelte aldersgrupper. 18, 16, 14, Trafikanter pr. årgang 12, 1, 8, 6, 4, 2,, >7 Figur 89 Eneuheld fordelt på antal trafikanter pr. årgang i de enkelte aldersgrupper. Her ses det, at der er klart flest trafikanter pr. årgang involveret i eneuheld i aldersgruppen år. 66 Sønderborg Kommune 29

67 Sønderborg Kommune 29 67

68 Figur 9 viser de uheldssituationer for eneuheld, der er hyppigst forekommende Uheld Figur 9 Hyppigst forekommende uheldssituationer for eneuheld. Uheldssituation 11 er den hyppigst forekommende uheldssituation for eneuheld. 49 % af samtlige eneuheld er eneuheld på lige vej/i kryds ved ligeudkørsel til enten højre eller venstre. Figur 91 viser antallet af eneuheld fordelt på by- / landzone og uheldsart Uheld By Land Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 91 Eneuheld fordelt på by- / landzone og uheldsart. Størstedelen af alle eneuheld er materielskadeuheld i byen. 68 Sønderborg Kommune 29

69 Figur 92 viser antallet af eneuheld fordelt på by- / landzone og uheldsart Personskader By Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Land Figur 92 Eneuheld fordelt på by- / landzone og uheldsart. Det er i landzonen, at uheldene er mest alvorlige, hvilket formentlig kan forklares ved den højere hastighedsgrænse i landzonen. Figur 93 viser antallet af eneuheld fordelt på by- / landzone og vejudformning Uheld Kryds Lige strækning Kurve Andet By Land Figur 93 Eneuheld fordelt på by- / landzone og vejudformning. Størstedelen af uheldene sker på lige strækninger og specielt i byzonen. Desuden sker der en del eneuheld i kryds i byzonen. Sønderborg Kommune 29 69

70 Figur 94 viser antallet af eneuheld fordelt på by- / landzone og føre Uheld Tørt Vådt Glat By Land Figur 94 Eneuheld fordelt på by- / landzone og føre. De fleste eneuheld sker i byen i tørt føre. På figur 95 ses den geografiske beliggenhed af eneuheld. Figur 95 Geografisk placering af eneuheld. Eneuheldene er spredt rundt i hele kommunen. Eneuheldene i Sønderborg Kommune er faldet fra 25 og frem til 27 med 32 %. Ligeledes er antallet af personskader ved eneuheldene faldet 32 % i samme periode. Der har været 2 dræbte ved eneuheldene over den 5årige analyseperiode. 7 Sønderborg Kommune 29

71 Det er hovedsageligt mænd i alderen år, der er involveret i uheldene. Halvdelen af uheldene sker på lige vej/i kryds enten til højre eller venstre. De fleste uheld er materielskadeuheld og sker i byzonen. Derimod er der flest, der kommer til skade i landzonen. Størstedelen af eneuheldene sker i tørt føre. Spiritusuheld Med spiritusuheld menes, at mindst en af førerne har haft en promille på mindst,5 ved uheldet. Spiritusuheld udgør 12 % af samtlige uheld, mens antallet af tilskadekomne ved spiritusuheld udgør 18 % af samtlige tilskadekomne. Der er sket 177 uheld, hvor en spirituspåvirket fører har været involveret og med 15 tilskadekomne som følge af disse uheld. I figur 96 ses uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld Uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 96 Spiritusuheldenes fordeling på uheldsart og år. Lige godt halvdelen af alle spiritusuheldene er materielskadeuheld, mens de resterende uheld er personskadeuheld. Sønderborg Kommune 29 71

72 Figur 97 viser personskadernes fordeling på år og skadegrad for spiritusuheldene Personskader Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Figur 97 Spiritusuheldenes fordeling på skadesgrad og år. Der har været flest personskader i 24. Der er 7 dræbte i perioden, hvor de 4 dræbte er i er det eneste år i perioden, hvor der ikke er dræbte nogle personer i spiritusuheld. For både de alvorligt og lettere tilskadekomne er der en faldende tendens fra 24 til 26, hvor tallet igen er steget i 27. Figur 98 viser aldersfordelingen og kønnet for de spirituspåvirkede førere, der har været involveret i uheldene. Førere >7 Kvinde Mand Figur 98 Spirituspåvirkede førere fordelt på alder og køn. Det er primært mænd, der er involveret i spiritusuheldene. Specielt mænd fra 18-4 år er hyppigt repræsenteret i denne statistik. 72 Sønderborg Kommune 29

73 Figur 99 viser antallet af spiritusuheld i forhold til antallet af år i de enkelte aldersgrupper. 7, 6, Sprituheld pr. årgang 5, 4, 3, 2, 1,, >7 Figur 99 Spiritusuhelds fordeling på antal spiritusuheld pr. årgang i de enkelte aldersgrupper. Her ses det, at der er flest førere pr. årgang involveret i spiritusuheld i aldersgruppen år. Det er således hovedsageligt de unge trafikanter, der er involveret i spiritusuheldene. Figur 1 viser spirituspåvirkede førere fordelt på elementart ved spiritusuheldene Førere Pbil Vbil Lbil MC Knal45 Knal3 Cykel Fodg Andet Figur 1 Spirituspåvirkede førere fordelt på elementart. Størstedelen af de spirituspåvirkede førere er i en personbil ved uheldet. Desuden udgør knallert3førere en stor andel af de spirituspåvirkede førere ved spiritusuheldene. Sønderborg Kommune 29 73

74 Figur 11 viser spiritusuheldenes fordeling på hovedsituation Uheld Figur 11 Spiritusuheld fordelt på hovedsituation. Mere end 3 ud af 4 spiritusuheld er eneuheld (hovedsituation, 7 og 9), mens de øvrige uheld fordeler sig jævnt ud over de øvrige hovedsituationer. Figur 12 viser de 1 hyppigste uheldssituationer for spiritusuheld Uheld Figur 12 Hyppigst forekommende uheldssituationer i spiritusuheld. Uheldssituation 11 og 12 er de hyppigst forekommende uheldssituationer for spiritusuheldene i Sønderborg Kommune. De to uheldssituationer udgør næsten en tredjedel af spiritusuheldene. 74 Sønderborg Kommune 29

75 Figur 13 viser førernes fordeling på promille Førere ,5-,8,81-1,2 >1,2 Figur 13 Førernes fordeling på promille. 3 ud af 4 af de spirituspåvirkede førere har fået mål en promille over 1,2. På figur 14 ses den geografiske beliggenhed af spiritusuheldene. Figur 14 Spiritusuheldenes geografiske placering. Den geografiske beliggenhed af spiritusuheldene er spredt ud over hele kommunen, dog er de flest beliggende omkring byerne. Sønderborg Kommune 29 75

76 Spiritusuheldene i Sønderborg Kommune er steget fra 25-27, og lige godt halvdelen af uheldene er materielskadeuheld. Tilsvarende er antallet af personskader ved spiritusuheldene faldet fra og igen steget i 27. Der har været 7 dræbte ved spiritusuheldene over den 5årige analyseperiode. Det er hovedsageligt mænd i alderen år, der er involveret i uheldene, men også mænd i alderen 25-4 år er hyppigt repræsenteret i spiritusuheldene. Det er hovedsageligt førere i personbiler, der er involveret i spiritusuheldene, men også en del knallertkørere er involveret i spiritusuheldene. 3 ud af 4 uheld er eneuheld, og det er specielt uheldssituation 11 og 12, der forekommer. Disse to uheldssituationer udgør næsten en tredjedel af spiritusuheldene. 3 ud af 4 af førerne har fået målt en promille over 1,2. Uheld med landbrugskøretøjer Uheld med landbrugskøretøjer udgør 2 % af samtlige uheld, og antallet af til de tilskadekomne udgør ligeledes 2 % af samtlige tilskadekomne. Der er sket 29 uheld, hvor et landbrugskøretøj har været involveret i uheld og med 11 tilskadekomne som følge af disse uheld. I figur 15 ses uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld Uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 15 Uheld med landbrugskøretøjer fordelt på uheldsart og år. Mere end 7 ud af 1 uheld med landbrugskøretøjer er materielskadeuheld, mens de resterende uheld er personskadeuheld. Der er registreret 1 personskadeuheld for 4 af de 5 år i uheldsperioden, mens der i år 26 er registreret 4 personskadeuheld. Materielskadeuheldene har varieret fra 1 uheld til 8 uheld i perioden. 76 Sønderborg Kommune 29

77 Figur 16 viser personskadernes fordeling på år og skadegrad for uheldene med landbrugskøretøjer. 5 4 Personskader Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Figur 16 Uheld med landbrugskøretøjer fordelt på skadesgrad og år. Der er registreret 1 personskade i henholdsvis 23, 24 og 25 for uheld med landbrugskøretøjer, mens der er registreret 4 personskader i henholdsvis 26 og 27. Der er ingen dræbte i perioden, og størstedelen af de tilskadekomne er kommet lettere til skade. Figur 5 Figur 17 viser aldersfordelingen og kønnet for de førere af landbrugskøretøjer, der har været involveret i uheld Førere >7 Kvinde Mand Figur 17 Uheld med landbrugskøretøjer fordelt på alder og køn. Der er kun 1 kvinde, der er registreret som førere af et landbrugskøretøj ved uheld i den givne periode. De øvrige registreringer er mænd, og det er specielt de yngre mænd, der er involveret i uheldene. Figur 19 viser antallet af førere af landbrugskøretøjer i forhold til antallet af år i de enkelte aldersgrupper. Sønderborg Kommune 29 77

78 Førere af landbrugskøretøjer pr. årgang 1,2 1,,8,6,4,2, >7 Figur 18 Uheld med landbrugskøretøjer fordelt på antal førere af landbrugskøretøjer pr. årgang i de enkelte aldersgrupper. Her ses det, at der er flest førere pr. årgang involveret i uheld i aldersgruppen år, men også mange årige er involveret i uheldene. Det er således hovedsageligt førere i aldersgruppen år, der er involveret i uheldene. Figur 52 Figur 19 viser hvordan modparterne ved uheld med landbrugskøretøjer fordeler sig på elementart. Element Pbil Vbil Lbil MC Cykel Figur 19 Modpart i uheld med landbrugskøretøjer fordelt på elementart. Størstedelen af modparterne ved uheldene med landbrugskøretøjer er personbiler. De øvrige elementer er repræsenteret 1 eller 2 gange ved disse uheld. Figur 53 Figur 11 viser uheld med landbrugskøretøjer fordelt på hovedsituation. 78 Sønderborg Kommune 29

79 Uheld Figur 11 Uheld med landbrugskøretøjer fordelt på hovedsituation. Godt halvdelen af uheldene med landbrugskøretøjer er registreret som svinguheld (hovedsituation 3, 4 og 6). Der er 15 uheld, der er registreret som dette. 8 uheld er registreret som eneuheld (hovedsituation, 7 og 9), 3 uheld er registreret som tværkollision (hovedsituation 5) mellem landbrugskøretøjet og det andet element. 2 uheld er registreret som frontaluheld (hovedsituation 2), mens kun 1 uheld er registreret som bagendekollisioner / trængningsuheld (hovedsituation 1). Ingen uheld er registeret som fodgængeruheld (hovedsituation 8). Figur 111 viser de uheldssituationer for uheld med landbrugskøretøjer, der er registreret mere end 1 gang Uheld Figur 111 Hyppigst forekommende uheldssituationer for uheld med landbrugskøretøjer. Sønderborg Kommune 29 79

80 Uheldssituationerne 322 og 321 er de hyppigst forekommende uheldssituation for uheld med landbrugskøretøjer. Begge disse uheldssituationer er svinguheld, som også er den hovedsituation, der hyppigst er registreret for uheld med landsbrugskøretøjer. På figur 112 ses den geografiske beliggenhed af uheld med landbrugskøretøjer. Figur 112 Uheld med landbrugskøretøjers geografiske placering. Den geografiske beliggenhed af uheld med landbrugskøretøjer er spredt rundt i kommunen, og de er hovedsageligt beliggende i landzonen. Uheld med landbrugskøretøjer i Sønderborg Kommune varierer fra 3 til 9 uheld over den 5 årige analyseperiode. Der er registreret mellem 1 og 4 tilskadekomne over de 5 år, hvor det hovedsageligt er lettere personskader. Der er ingen dræbte. Der er kun 1 kvinde på landbrugskøretøjet, der er involveret i uheld. De øvrige involverede er mænd, og det er typisk de årige, der er involveret i uheldene. I størstedelen af alle uheld er modparten en personbil. Godt halvdelen af uheldene er svinguheld mellem et landbrugskøretøj og modparten, og det såkaldte 322 uheld er den uheldssituation, der oftest forekommer. 8 Sønderborg Kommune 29

81 4.11 Sortpletudpegning Sortpletudpegning er en systematisk metode til at udpege de mest uheldsbelastede lokaliteter på vejnettet. I det følgende beskrives først den anvendte metode og dernæst udpeges de sorte pletter. Metode I Danmark anvendes traditionelt to forskellige metoder til udpegning af sorte pletter: Uheldsmodelmetoden Tætheds- / frekvensmetoden Uheldsmodelmetoden anvendes stort set kun for statsveje og de tidligere amtsveje, da det alene er for dette vejnet, at den nødvendige information forefindes til at opdatere uheldsmodellens ap-værdier. Derfor er tætheds- / frekvensmetoden anvendt i det følgende til udpegning af sorte pletter på kommunevejene i Sønderborg Kommune. Ved tætheds- / frekvensmetoden rangordnes lokaliteterne efter faldende uheldstæthed. For den mængde projekter, der ønskes analyseret, beregnes uheldsfrekvenserne på baggrund af foreliggende trafiktællinger eller på baggrund af skønnede trafiktal for de veje, hvor trafiktællinger ikke foreligger. Herved sikres det, at der fokuseres på de lokaliteter, hvor der er sket mange uheld i forhold til trafikmængderne. Kriterier for udpegning I Sønderborg Kommune er det valgt at definere kryds som sorte pletter, hvis der er registreret mindst 5 uheld (ekskl. ekstrauheld) i perioden fra 1. januar 23 til 31. december 27. De sorte pletter på strækningerne udpeges på baggrund af tæthedsmetoden, hvor der anvendes en glider med en længde på 4 meter. De strækninger, hvor der er sket mindst 5 uheld (ekskl. ekstrauheld) i perioden fra 1. januar 23 til 31. december 27, betragtes som sorte pletter. En sort plet kan godt være længere end 4 meter, så længe strækningen opfylder kriteriet om, at der er registreret 5 uheld inden for 4 meter. Når den endelige uheldstæthed skal beregnes for strækningerne lægges ½ gange den gennemsnitlige afstand mellem uheldene til i hver ende. Herved kompenseres for, at metoden / strækningen altid starter og slutter med et uheld, og det sikres at uheldstætheden ikke overvurderes. Der kompenseres ikke, hvis strækningen starter / slutter i et kryds. Sønderborg Kommune 29 81

82 Udpegede lokaliteter De udpegede sorte pletter på det vejnet, hvor Sønderborg Kommune i dag er vejmyndighed, fremgår af tabel 2 og tabel 3, hvor de to tabeller er opdelt i henholdsvis kryds og strækninger. Nr. Kryds Sorte pletter Uheld Personskader I alt Psk Mat I alt Dræ Alv Let 1 Brovej / Solskrænten (Broager) Dyntvej / Vemmingbundvej (Broager) Nordborgvej / Søndergade (Guderup) Søndre Landevej / Grundtvigs Allé (Sønderborg) Brovej / Stenbæk (ved Vemmingbund) Tabel 2 Sorte pletter (kryds) på Sønderborg Kommunes vejnet udpeget på baggrund af uheld i perioden Nr. Strækning Sorte strækninger Længde Uheld Personskader [meter] I alt Psk Mat I alt Dræ Alv Let 1 Jernbanegade-Løngang- Alsgade (Sønderborg) Arnkilgade fra Lerbjerg mod nord (Sønderborg) Nørrekobbel fra Arnkilgade mod øst (Sønderborg) Borggade-Torvet-Slotsgade- Slotsbakken (Gråsten) Kongevej fra Ahlefeldvej til Solbakken (Gråsten) Brovej fra Dyntvej og mod syd (Broager) Nordborgvej mellem Grønvej og Lundenvej (ved Havnbjerg) Sildekulevej fra Egernsund Brovej til Kystvej (Gråsten) Banegårdsgade-Langdel (Augustenborg) Kirkegade-Storegade (Broager) Brovej fra Brillevej og mod vest (Egernsund, Gråsten) Augustenborg Landevej ved Jyllandsgade (Sønderborg) Kongevej omkring Hilmar Finsens Gade (Sønderborg) Brovej fra Skovgade og mod vest (Egernsund) Nordborgvej mellem Ahlmannsvej og Nørreskovvej (Svenstrup) 16 Oksbølvej omkring Egebjergvej (Stevning) Sønderborg Kommune 29

83 Sønder Landevej fra Lambjergsned og mod øst (Høruphav) Omfartsvejen fra Egernsundvej og mod nord (Dybbøl) Nordborgvej fra Dyndved Gade og mod syd (Guderup) Kettingvej fra Frederiks Christians Vej til syd for Østergade (Augustenborg) Brovej mellem Skræddergade og Nybølnorvej (Broager) Skovbyvej fra Vestervej og mod vest (Høruphav) Brovej ved Rendbjergvej (Rendbjerg) Nygade mellem Slotsgade og Ringgade (Gråsten) Sejrsvej fra Kirkevej og mod syd (Rinkenæs) Borgmester Andersens Vej fra Søndre Landevej til B. S. Ingemanns Vej (Sønderborg) Østergade fra Kongevej mod nord (Sønderborg) Amtsvejen mellem Vandmøllevej og Møllevej (Nybøl) Bomhusvej fra Egernsund Brovej og mod nord (Gråsten) Dybbølgade omkring Birke Allé (Sønderborg) Aabenraavej fra Dybbølgade til Nordvesthavnsvej (Sønderborg) Grundtvigs Allé fra Kløvermarken til Rojumvej (Sønderborg) Augustenborg Landevej fra Kirkevej til Spang Vade (Sønderborg) Tabel 3 Sorte pletter (strækninger) på Sønderborg Kommunes vejnet udpeget på baggrund af uheld i perioden Der er ingen af de udpegede sorte pletter, der er blevet ombygget inden for de sidste 5 år. Uheldsfrekvenserne er beregnet for samtlige lokaliteter, der er udpeget som sorte pletter. De beregnede uheldsfrekvenser er defineret som antallet af uheld henholdsvis pr. 1 million kørte kilometer for strækninger og 1 million indkørende køretøjer i kryds. Uheldsfrekvenserne fremgår af tabel 4 og tabel 5. Sønderborg Kommune 29 83

84 Uheldstætheder (UHT) og uheldsfrekvenser (UHF) for kryds Indkørende Indkørende Nr. Kryds Uheld trafik trafik (se- UHT (Uh/år) (primærvejenvejenkundær- UHF 1 Brovej / Solskrænten (Broager) 9 1, , benet vigepligtsreguleret kryds Dyntvej / Vemmingbundvej (Broager) 4-benet vigepligtsreguleret kryds Nordborgvej / Søndergade (Guderup) 3-benet vigepligtsreguleret kryds Søndre Landevej / Grundtvigs Allé (Sønderborg) 4-benet signalreguleret kryds Brovej / Stenbæk (ved Vemmingbund) 3-benet vigepligtsreguleret kryds 6 1,2?? - 6 1, (fra nord) (fra syd) 2.11,23 5 1, ,3 5 1, ,24 Tabel 4 Uheldsfrekvenser for de kryds, der er udpeget som sorte pletter.? indikerer, at der ikke foreligger nogle trafiktællinger, og dermed kan UHF ikke beregnes. Uheldstætheder (UHT) og uheldsfrekvenser (UHF) for strækninger Nr. Strækninger Længde (m) (Uh/år/km) UHT Uheld ÅDT UHF 1 Jernbanegade-Løngang-Alsgade (Sønderborg) , * 1,5 2 Arnkilgade fra Lerbjerg mod nord (Sønderborg) , ,6 3 Nørrekobbel fra Arnkilgade mod øst (Sønderborg) , ,9 4 Borggade-Torvet-Slotsgade- Slotsbakken (Gråsten) , * 2,1 5 Kongevej fra Ahlefeldvej til Solbakken (Gråsten) , *,8 6 Brovej fra Dyntvej og mod syd (Broager) , * 1,1 7 Nordborgvej mellem Grønvej og Lundenvej (ved Havnbjerg) , 9.1* 1,5 8 Sildekulevej fra Egernsund Brovej til Kystvej (Gråsten) ,4 6.8** 1,4 9 Banegårdsgade-Langdel (Augustenborg) ,2? - 1 Kirkegade-Storegade (Broager) 6 9 2, ,6 11 Brovej fra Brillevej og mod vest (Egernsund, Gråsten) , ,7 12 Augustenborg Landevej ved Jyllandsgade (Sønderborg) 4 9 4,1? - 13 Kongevej omkring Hilmar Finsens Gade (Sønderborg) , * 2,7 14 Brovej fra Skovgade og mod vest (Egernsund) , ,6 15 Nordborgvej fra Ahlmannsvej til Nørreskovvej (Svenstrup) ,4 9.1*,7 84 Sønderborg Kommune 29

85 16 Oksbølvej omkring Egebjergvej (Stevning) , * 2,4 17 Søndre Landevej fra Lambjergsned og mod øst (Høruphav) , ,4 18 Omfartsvejen fra Egernsundvej og mod nord (Dybbøl) 4 7 3,3 8.74** 1, 19 Nordborgvej fra Dyndved Gade og mod syd (Guderup) , *,6 2 Kettingvej fra Frederiks Christians Vej til syd for Østergade (Augustenborg) , ,8 21 Brovej fra Skræddergade til Nybølnorvej (Broager) 4 6 3, ,7 22 Skovbyvej fra Vestervej og mod vest (Høruphav) , ,5 23 Brovej ved Rendbjergvej (Rendbjerg) , ,3 24 Nygade mellem Slotsgade og Ringgade (Gråsten) , ,4 25 Sejrsvej fra Kirkevej og mod syd (Rinkenæs) 6 6 1, ,4 26 Borgmester Andersens Vej fra Søndre Landevej til B. S. Ingemanns Vej (Sønderborg) 4 6 3, 2.15** 3,8 27 Østergade fra Kongevej mod nord (Sønderborg) , ,8 28 Amtsvejen fra Vandmøllevej til Møllevej (Nybøl) , ,1 29 Bomhusvej fra Egernsund Brovej og mod nord (Gråsten) , 658 8,3 3 Dybbølgade omkring Birke Allé (Sønderborg) , ,2 31 Aabenraavej fra Dybbølgade til Nordvesthavnsvej (Sønderborg) 4 5 2,5 2.49** 2,8 32 Grundtvigs Allé fra Kløvermarken til Rojumvej (Sønderborg) , , 33 Augustenborg Landevej fra Kirkevej til Spang Vade (Sønderborg) ,3 6.31** 3,6 Tabel 5 Uheldsfrekvens for den strækning, der er udpeget som en sort plet. ÅDT for Storegade er skønnet. * angiver, at ÅDT er et gennemsnit af flere tællinger på strækningen. ** angiver, at tællingen er af ældre dato.? indikerer, at der ikke foreligger nogen trafiktælling, og dermed kan UHF ikke beregnes. Sønderborg Kommune 29 85

86 De udpegede lokaliteter fremgår af figur 113. Lokaliteterne er opdelt i kryds og strækninger. I Bilag Sorte pletter ses kort, hvor der er zoomet ind på de enkelte byer / områder, således det er nemmere at se de sorte pletters beliggenhed rundt i kommunen. Figur 113 Sortpletudpegning. Størstedelen af de udpegede sorte pletter er beliggende i byerne; og det er specielt i Sønderborg og Gråsten/Egernsund, de sorte pletter er udpeget Ekstrauheld Ekstrauheld er uheld, der er kommet til politiets kendskab, men som kun omfatter mindre materielskadeuheld med ubetydelige skader. Der er ikke udarbejdet en uheldsrapport for disse uheld, hvorfor der kun findes sparsomt med oplysninger om disse uheld. Ekstrauheldene er undladt i ovenstående analyser, da der er forskellig praksis for registrering af ekstrauheld i de enkelte politikredse, og der kan ved betragtning af en længere årrække være stor variation i registreringsgraden af ekstrauheld. De ekstrauheld, der er beliggende på de udpegede sorte pletter anvendes dog til at understøtte eventuelle årsager til den høje uheldskoncentration. 86 Sønderborg Kommune 29

87 I perioden 1. januar 23 til 31. december 27 er der registreret 379 ekstrauheld i Sønderborg Kommune. I figur 114 er placeringen af de registrerede ekstrauheld vist. Figur 114 Registrerede ekstrauhelds beliggenhed. Stort set alle registrerede ekstrauheld er beliggende i byzonen. Omkring halvdelen af ekstrauheldene er beliggende i Sønderborg, og ca. hver femte ekstrauheld er beliggende i Gråsten / Egernsund / Rinkenæs. De øvrige ekstrauheld fordeler sig rundt i de øvrige byer. Sønderborg Kommune 29 87

88 88 Sønderborg Kommune 29

89 BILAG - PERSONSKADEUHELD Der er kort for følgende lokaliteter: Augustenborg Broager Dybbøl og Nybøl Gråsten, Egernsund og Rinkenæs Guderup Høruphav Nordborg Sønderborg Vester Sottrup Figur 115 Personskadeuheld i Augustenborg. Sønderborg Kommune 29 89

90 Figur 116 Personskadeuheld i Broager. Figur 117 Personskadeuheld i Dybbøl og Nybøl. 9 Sønderborg Kommune 29

91 Figur 118 Personskadeuheld i Gråsten, Egernsund og Rinkenæs. Figur 119 Personskadeuheld i Guderup. Sønderborg Kommune 29 91

92 Figur 12 Personskadeuheld i Høruphav. Figur 121 Personskadeuheld i Nordborg. 92 Sønderborg Kommune 29

93 Figur 122 Personskadeuheld i Sønderborg. Figur 123 Personskadeuheld i Vester Sottrup. Sønderborg Kommune 29 93

94 94 Sønderborg Kommune 29

95 BILAG - MATERIELSKADEUHELD Der er kort for følgende lokaliteter: Augustenborg Broager Dybbøl og Nybøl Gråsten, Egernsund og Rinkenæs Guderup Høruphav Nordborg Sønderborg Vester Sottrup Figur 124 Materielskadeuheld i Augustenborg. Sønderborg Kommune 29 95

96 Figur 125 Materielskadeuheld i Broager. Figur 126 Materielskadeuheld i Dybbøl og Nybøl. 96 Sønderborg Kommune 29

97 Figur 127 Materielskadeuheld i Gråsten, Egernsund og Rinkenæs. Figur 128 Materielskadeuheld i Guderup. Sønderborg Kommune 29 97

98 Figur 129 Materielskadeuheld i Høruphav. Figur 13 Materielskadeuheld i Nordborg. 98 Sønderborg Kommune 29

99 Figur 131 Materielskadeuheld i Sønderborg. Figur 132 Materielskadeuheld i Vester Sottrup. Sønderborg Kommune 29 99

100 1 Sønderborg Kommune 29

101 BILAG - SORTE PLETTER Der er kort for følgende lokaliteter: Augustenborg Broager Dybbøl og Nybøl Gråsten, Egernsund og Rinkenæs Guderup Høruphav Nordborg Sønderborg Figur 133 Sorte pletter i Augustenborg. Sønderborg Kommune 29 11

102 Figur 134 Sorte pletter i Broager. Figur 135 Sorte pletter i Dybbøl og Nybøl. 12 Sønderborg Kommune 29

103 Figur 136 Sorte pletter i Gråsten, Egernsund og Rinkenæs. Figur 137 Sorte pletter i Guderup. Sønderborg Kommune 29 13

104 Figur 138 Sorte pletter i Høruphav. Figur 139 Sorte pletter i Nordborg. 14 Sønderborg Kommune 29

105 Figur 14 Sorte pletter i Sønderborg. Sønderborg Kommune 29 15

106