Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Transkript

1 Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012

2 Sygedagpenge-"volumen", antal uger for afsluttede sager for lønmodtagere

3 årsværk

4 Fraværsdage/år 20/80 Fordeling af sygefraværsdage ,0 0,3 10,2 0,5 10,1 0,7 10,6 1,1 6,7 1,1 12,9 3,5 9,8 4,4 10,6 7,6 20,1 80,7 Andel af total fraværstid Andel af arbejdsstyrke n 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 Procent

5 Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) alt efter uddannelseslængde Lang videregående udd. 4+ år Mellemlang videregående udd. 3-4 år Kort videregående udd.<3 år Faglært Ingen/ufaglært

6 Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) fordelt på alder år år år år 60+ år

7

8 Er de offentligt ansatte mere syge end de privat ansatte?

9 JA!!! De ansatte i landets kommuner er gennemsnitligt sygemeldte 12,25 dage Statsansatte i gennemsnitligt 7,98 dage Privatansatte i gennemsnitligt 7 dage Danmarks Statistik 2011

10 En del af forklaringen ligger i kønsfordelingen. Fælles for alle sektorer er, at kvinder har mere sygefravær end mænd. Procentvise fordeling af medarbejder der er kvinder Kommunerne 77 % Staten 41 % Private virksomheder 35 % I kommunerne er gennemsnitsalderen 5 år ældre end i de private virksomheder Til gengæld er kommunalt ansatte mænd oftere syge end andre mænd.

11 - del af forklaringen ligger måske i arbejdsmiljøet. Mere end halvdelen af alle kommunalt ansatte arbejder i omsorgssektoren som for eksempel hjemmehjælpere eller pædagoger, hvor der traditionelt er højt sygefravær.

12 Langtidssygefravær i forskellige jobs - har vi 100 langtidssyge generelt, har vi:

13 Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt kvinder Rollekonflikt Belønning Ledelseskvalitet Procent Labriola M, Holte KA, Christensen KB, Feveile H, Alexanderson K, Lund T.The attribution of work environment in explaining gender differences in long-term sickness absence: results from the prospective DREAM study. Occup Environ Med Sep;68(9): Epub 2011 Mar 25.

14 Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt mænd Krav om at skjule følelser Følelsesmæssige krav Procent

15 Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt kvinder. Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger Procent

16 Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt mænd. Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger Procent

17 Resultater: Kvinder havde en øget risiko på 37% i forhold til mænd, når der korrigeres for alder, familiemæssig status og socioøkonomisk position. Fysiske arbejdsmiljø kunne ikke forklare denne forskel Forskelle i psykiske arbejdsmiljø i form af belønning i arbejdet ledelse kvalitet rolle konflikter Forklarede omkring 30% af kvindernes overskydende langvarige sygefravær Antages det at kvinder og mænd havde identiske arbejdsvilkår, ville den større del af kønsforskellen i langvarig sygefravær fra arbejdet være uforklarlig. Labriola M, Holte KA, Christensen KB, Feveile H, Alexanderson K, Lund T. Occup Environ Med Sep;68(9): Epub 2011 Mar 25. The attribution of work environment in explaining gender differences in long-term sickness absence: results from the prospective DREAM study.

18 Forskningen har ikke forklaringen på forskellen i sygefravær mellem mænd og kvinder Men nogle mere eller mindre kvalificerede bud Biologi Sundhedsadfærd, socialisering Arbejdsliv/familieliv Arbejdsvilkår og arbejdsmiljø

19 Jydinden hun er stærk og sej eller hur - psykosomatiske symptomer blandt unge i vestjylland år år år

20 Organizational Gender Gap Index Arbejdsplads køns-ligestillings index Mande/Kvinde ratio, % af Fuldtids ansatte Uddannelseslængde Månedsløn Dage på forældreorlov Dage på midlertidigt forældreorlov

21 Svensk studie: Sygefravær på køns-ligestillede arbejdspladser Fandt signifikant sammenhæng mellem kønsligestillede arbejdspladser og antal sygedage. På køns-ligestillede arbejdspladser, var risikoen for sygefravær OR 1,7 (95% CI 1,6-1,8) højere end på ikke køns-ligestillede arbejdspladser. Forskellene var større for mænd end for kvinder

22 Konklusion: Medarbejderne på køns-ligestillede arbejdspladser havde flere dage på sygedagpenge. På køns-ligestillede arbejdspladser ser det ud til at sundhedsadfærden ændres Forskellene i sygefravær hos mænd og kvinder var minder på køns-ligestillede arbejdspladser Sörlin A, Öhman A, Lindholm L.Sickness absence in gender-equal companies. A register study at organizational level. BMC Public Health. 2011; 11: 548.

23 Dansk studie: Ledelseskvalitet I hvor høj grad ens nærmeste leder: tilgodeser den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder prioriterer medarbejdernes tilfredshed i jobbet er god til at planlægge arbejdet er god til at løse konflikter

24 Bøj/vrid af ryg Tunge løft Træs/skub Fysisk aktivitet i arbejdet Interaktion mellem tilfredshed med ledelsen og fysisk arbejdsmiljø Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Procent Labriola, Christensen, Lund, Nielsen & Diderichsen. JOEM 2006;48:

25 Rygning og risiko for langtidssygefravær Kvinder Mænd Storryger Moderat ryger Ex-ryger Aldrig-ryger Risiko for langtidssygefravær

26 Hvor meget betyder livsstil og arbejdsmiljø for fraværet? Resultater fra: Christensen KB, Labriola M, Lund T, Kivimäki M. Explaining the social gradient in long-term sickness absence: a prospective study of Danish employees. J Epidemiol Community Health Feb;62(2):181-3.

27 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

28 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

29 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

30 I arbejde

31 I arbejde Barndom

32 I arbejde Personlighed Barndom

33 I arbejde Livsstil Personlighed Barndom

34 I arbejde Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

35 I arbejde Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

36 I arbejde Arbejdsmiljø Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

37 I arbejde Helbred Arbejdsmiljø Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

38 I arbejde Helbred Arbejdsmiljø Mobning Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

39 Sygefravær/fravær

40 Tilbage til arbejde

41 Et svensk eksempel Mulighed for ved sygdom at vælge mellem arbejdsopgaver udføre det mest nødvendige, og udsætte resten få hjælp af kolleger arbejde langsommere holde længere pauser forkorte arbejdsdagen gå hjem, og udføre arbejdet senere arbejde uden at blive forstyrret på arbejdspladsen arbejde hjemme (Johansson et al. 2004)

42 Arbejdsmarkedsstatus og antal tilpasningsmuligheder - kvinder % Antal tilpasningsmuligheder

43 Arbejdsmarkedsstatus og antal tilpasningsmuligheder - mænd % Antal tilpasningsmuligheder

44 Ute Bültmann, Professor, University Medical Center Groningen: I Nordeuropa skyldes en tredjedel af alle sygedagpenge udbetalinger dårligt psykisk helbred Omkostninger skyldes både sygefravær, indkomsterstattende ydelser og nedsat produktivitet, depression og angst koster meget længere sygefraværsperioder end stress Centrale problemer er at de sygemeldte har vanskeligt ved at vurdere hvornår de kan vende tilbage til arbejde og de har vanskeligt ved at finde løsninger der kan hjælpe dem med at forblive i arbejde. Fx har en undersøgelse vist at 20% får ny sygemelding efter de er vendt tilbage på grund af samme helbredsproblem og en anden undersøgelse viste at den nedsatte produktivitet på arbejdet svarede til 4 timer om ugen

45 Ute Bültmann, Professor, University Medical Center Groningen: Konklusion: Bæredygtig tilbagevenden til arbejde er et vigtigt tema! Interventioner med kognitiv terapi og arbejdspladsinvolvering i forskellige varianter har vist delvist positive resultater.

46 Overlevelse blandt tilbagevendte og personer uden sygefravær Forskning i tilbagevenden til arbejde 2. Nordiske Konference i Arbejdsrettet 13. september 2012, Grenå 46 Rehabilitering Folketinget 25. april

47 Forebyggelse fra festtale til realiteter på arbejdspladserne Sæt fokus på koordinering hvornår, hvad og hvem Gør sygefraværspolitik til en del af personalepolitikken Vedvarende indsats løbende vedligeholdelse og udvikling af politik og praksis Og vær opmærksom på: At målsætningen er realistisk - one size does not fit all Tidlig indsats ved sygefravær - er ikke nødvendigvis ensbetydende med hurtig tilbagevenden til arbejde Jo tidligere indgriben, jo større risiko for ressourcespild langt de fleste vender tilbage helt af sig selv

48 3 go home messages Individuel tilpasning af arbejdet er godt and it ain t rocket surgery Tænk bæredygtighed Succesen er ikke en succes før efter min. 6 mdr Der er videnskabelig evidens for, at man på arbejdspladsniveau gerne må bruge sin sunde fornuft 13. september 2012, Grenå Nordiske Konference i Arbejdsrettet Rehabilitering

49 Næstsidste dias!!! Det har længe været kendt, at lægediagnosticerede helbredsproblemer kun forklarer en mindre del af variationen i sygefravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet. Derimod synes de ansattes oplevelse af arbejdspladsen og arbejdsmiljøet at forklare en væsentlig del af variationen i sygefraværet. Både fravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet forebygges derfor potentielt bedre gennem indsatser på arbejdspladsen end ved lægelige eller sociale tiltag. (Taylor 1968)

50 Tak for jeres tålmodighed!