Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?
|
|
|
- Emil Steensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge? Hernes , Merete Labriola Merete Labriola CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling -et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet, -MarselisborgCentret Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
2 Den næste times tid Hvad skyldes faldet i sygefraværet? Er vi blevet mindre syge? Er det et spørgsmål om registrering af sygefravær? Eller afspejler faldet i sygefravær nye holdninger på arbejdspladsen og blandt medarbejdere?
3 Hvad er sygefravær? Mindst 3 forskellige perspektiver på sygefravær Virksomhedens (sygefravær = problemer med at planlægge produktion, økonomisk byrde, stor interesse i kortvarigt sygefravær) Samfundets (sygefravær = problemer med at skaffe arbejdskraft, økonomisk byrde, mest interesseret i langvarigt sygefravær) Den sygemeldtes (sygefravær =???) Den sygefraværendes eget perspektiv er ofte overset Det er problematisk, fordi sygefravær ikke betyder det samme for alle og denne forskellighed er også nødvendig at holde sig for øje, hvis man vil forsøge at forebygge eller regulere sygefraværet.
4 Hvorfor tager danskerne sygefravær? Tænk på de gange du har været sygemeldt de sidste 12 måneder og overvej, hvad de primære grunde har været til, at du meldte dig syg? I hvor høj grad skyldtes dine sygemeldinger... I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Forkølelse, influenza eller anden forbigående sygdom? Smerter i nakke, ryg, arme eller ben, som ikke skyldtes ulykker? At du var nødt til at gå tandlæge, læge eller lignende? At du havde hårdt brug for en fridag (fx til at koble af)? Længerevarende sygdom eller operation? Andet (skriv hvad) At du skulle passe et sygt barn (udover barnets første sygedag)? Personlige problemer eller problemer i familien? Følger efter ulykke i hjemmet, trafikuheld eller i forbindelse med fritidsinteresser? Følger efter ulykke på arbejdet (fx snitsår, forvridning af led mv)? Problemer eller kontroverser med din chef? Problemer eller kontroverser med dine kollegaer? Vold/trusler fra kunder/klienter/ patienter/elever mv.? Mobning? Sexchikane?
5 Hvorfor tager danskerne sygefravær? Når 43% tager sygefravær af ikke-helbredsrelaterede grunde, er det så pjæk? Måske, men det afhænger af perspektiv. Formelt set er det ulovligt, problematisk og illegitimt set fra virksomhedernes og samfundets perspektiv. Det er ikke sikkert den sygefraværende ser det som illegitimt Måske skal hun til tandlæge, kan ikke få en tid udenfor det tidsrum hun arbejder og har ikke fleksible arbejdstider. Måske ved hun, at chefen kan arbejde hjemme, når vedkommende er syg og derfor ikke får sit sygefravær registreret på samme måde. For hende kan det derfor være helt legitimt at tage fravær i sådan en situation. I den her sammenhæng er det ligegyldigt om vi opfatter det som pjæk eller ej spørgsmålet er om vi kan regulere sygefraværet, hvis vi ikke tager højde for disse forskelligheder?
6 Hvorfor går danskerne syge på arbejde? Hvilke af de følgende grunde beskriver bedst, hvorfor du gik på arbejde, selvom du var syg? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Hensyn til kollegaer Hensyn til kunder, klienter, patienter Jeg sætter en ære i ikke at have noget sygefravær? At arbejdet ellers hober sig op Hensyn til karriere Frygt for at kolleger bliver sure? Frygt for at blive fyret? Økonomiske årsager (fx at du ville miste en bonus, ikke havde råd til at nøjes med sygeløn mv.)?
7 Hvornår synes danskerne det er rimeligt at tage sygefravær? Undertiden opstår situationer, hvor man overvejer at sygemelde sig for at klare en situation, hvor man ikke har mulighed for at tage en fridag. Angiv for hvert af nedenstående eksempler - hvor rimeligt du mener, det er at sygemelde sig i den pågældende situation. Urimeligt Hverken/eller Rimeligt Børn fri - ikke meget at lave på arbejdspladsen Småforkølet - kolleger ville ikke gå på arbejde Stort skænderi med partner - kan ikke koncentrere sig Barn har feber - kan passes af bekendte Så meget at lave på arbejdet - kan ikke overskue det Ondt i hele kroppen - kun frisk ved at blive hjemme mandag Temperatur 38,2 - allerede for få på arbejdet
8 Hvorfor tager danskerne sygefravær? Den måde sygefraværet praktiseres på er kompleks For det består af begrundelser for at tage fravær, såvel som en forestilling om hvilke konsekvenser det vil have at gøre det (hvilket i nogle tilfælde får den syge til at tage på arbejde på trods af symptomer) og en samlet forståelse heraf, der er betinget af, hvornår man derfor finder det er rimeligt at melde sig syg. Der findes forskellige sygefraværskulturer På tværs af virksomheder. Men også på tværs af forskellige sociale klasser og deres livsform. Direktørens måde at praktisere sygefravær er ikke identiske med rengøringsassistentens. Sygefraværet skyldes forskellige ting, og hvis man tager fravær har det også forskellige konsekvenser.
9 Sygefravær og sygenærvær, selvrapporteret Sygefravær: Hvor mange gange har du sygemeldt dig de sidste 12 måneder? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange] Sygenærvær: Hvor mange gange inden for de sidste 12 måneder er du gået på arbejde, selvom du med rimelighed kunne have meldt dig syg? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange]
10 Sygefravær og sygenærvær Antal gange med sygefravær og sygenærvær de sidste 12 mdr. Sygefravær Sygenærvær >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange Procent Procent
11 Sygenærvær, risikofaktor for sygefravær? Sygenærvær de sidste 12 måneder var en risikofaktor for objektivt registreret sygefravær (>14 dage) i de efterfølgende 1½ år, korrigeret for sygefravær i foregående år. Risikoen for sygefravær >14 dage blev øget med 55% Risikoen for sygefravær >2 mdr. blev øget med 78% Hansen CD, Andersen JH. Sick at work--a risk factor for long-term sickness absence at a later date? J Epidemiol Community Health 2009 May;63(5): Claus D. Hansen, Johan H. Andersen. Going ill to work What personal circumstances, attitudes and work-related factors are associated with sickness presenteeism? Social Science & Medicine 2008;67:
12 Uger (1000) Sygefravær og sygedagpenge i de sidste år Antal dagpengeuger AP: 13 uger VB: 2 år Karensdag: 1 dag AP Privat: 1 uge AP Offentlig: 13 uger VB: 2 år AP Privat: 2 uger AP Offentlig: Ubegrænset VB: 1 år AP: Arbejdsgiverperiode off./priv. VB: Varighedsbegrænsning Karensdage Ledighed AP: 5 weeks VB: Ingen AP: 5 uger VB: 2 år AP: 2 uger VB: 1 år AP: 15 dage VB: 1 år Erhvervsfrekvens Arbejdsgiverforsikring, Antal i flexjob, kronisk syge Privatiseringer
13 Sygedagpenge-"volumen", antal uger for afsluttede sager for lønmodtagere
14 Sygefraværet har været faldende de sidste a r i alle sektorer Det faldende sygefravær har dog ikke ændret ved, at fraværet stadig er langt højere i kommuner og regioner end i staten og den private sektor.
15 Fravær fordelt på sektor
16 Sygefravær i det offentlige og det private De ansatte i landets kommuner er gennemsnitligt sygemeldte 12 dage Regionerne 11,6 dage Statsansatte i gennemsnitligt 7,1 dage Privatansatte i gennemsnitligt 6,4 dag
17 En del af forklaringen ligger i kønsfordelingen. Procentvise fordeling af medarbejder der er kvinder Regionerne 79% Kommunerne 77 % Staten 44 % Private 37 % I kommunerne er gennemsnitsalderen 5 år ældre end i de private virksomheder Til gengæld er kommunalt ansatte mænd oftere syge end andre mænd.
18 Fælles for alle sektorer er, at kvinder har mere sygefravær end mænd.
19 - del af forklaringen ligger måske i arbejdsmiljøet. Mere end halvdelen af alle kommunalt ansatte arbejder i omsorgssektoren som for eksempel hjemmehjælpere eller pædagoger, hvor der traditionelt er højt sygefravær.
20 Arbejde er den enkelkomponent, som har størst betydning for hvor lykkelig man er Institut for Lykkeforskning 2014
21 20/80 Fordeling af sygefraværsdage Fraværsdage/år ,3 9,0 0,5 10,2 0,7 10,1 1,1 10,6 6,7 1,1 3,5 12,9 9,8 4,4 10,6 7,6 20,1 80,7 Andel af total fraværstid Andel af arbejdsstyrke n 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 Procent
22 Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) alt efter uddannelseslængde Lang videregående udd. 4+ år Mellemlang videregående udd. 3-4 år Kort videregående udd.<3 år Faglært Ingen/ufaglært
23 Ervasti et al. Depression-related work disability: socioeconomic inequalities in onset, duration and recurrence. PLoS One Nov 20;8(11)
24 Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) fordelt på alder år år år år 60+ år
25
26 Langtidssygefravær i forskellige jobs - har vi 100 langtidssyge generelt, har vi:
27 Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt kvinder Rollekonflikt Belønning Ledelseskvalitet Procent Labriola M, Holte KA, Christensen KB, Feveile H, Alexanderson K, Lund T.The attribution of work environment in explaining gender differences in long-term sickness absence: results from the prospective DREAM study. Occup Environ Med Sep;68(9): Epub 2011 Mar 25.
28 Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt mænd Krav om at skjule følelser Følelsesmæssige krav Procent
29 Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt kvinder. Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger
30 Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt mænd. Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger Procent
31 Resultater: Kvinder havde en øget risiko på 37% i forhold til mænd, når der korrigeres for alder, familiemæssig status og socioøkonomisk position. Fysiske arbejdsmiljø kunne ikke forklare denne forskel Forskelle i psykiske arbejdsmiljø i form af belønning i arbejdet ledelse kvalitet rolle konflikter Forklarede omkring 30% af kvindernes overskydende langvarige sygefravær Labriola M, Holte KA, Christensen KB, Feveile H, Alexanderson K, Lund T. Occup Environ Med Sep;68(9): Epub 2011 Mar 25. The attribution of work environment in explaining gender differences in long-term sickness absence: results from the prospective DREAM study.
32 Dansk studie: Ledelseskvalitet I hvor høj grad ens nærmeste leder: tilgodeser den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder prioriterer medarbejdernes tilfredshed i jobbet er god til at planlægge arbejdet er god til at løse konflikter
33 Interaktion mellem tilfredshed med ledelsen og fysisk arbejdsmiljø Fysisk aktivitet i arbejdet Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Bøj/vrid af ryg Tunge løft Træs/skub Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Labriola, Christensen, Lund, Nielsen & Diderichsen. JOEM 2006;48: Procent
34 Rygning og risiko for langtidssygefravær Kvinder Storryger Moderat ryger Ex-ryger Aldrig-ryger Mænd Risiko for langtidssygefravær
35 Hvor meget betyder livsstil og arbeidsmiljø for langtidssykefravær
36 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø
37 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø
38 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø
39 Troen på egen formåen i tre grupper Sykemeldt uker 2+ i f/u Sykemeldt I arbeid Labriola et al. Does self-efficacy predict return-to-work after sickness absence? A prospective study among 930 employees with sick
40 Mulige kausale sammenhænge mellem helbred, arbejd og trivsel Trivsel Helbred Arbejde +/- +/- +/- +/- Waddell G, Burton AK. Is work good for ypur health and well-being? 2006
41 3 perspektiver/tilgange omkring sygefraværsreformen Den ha rde (Jura, nye regler, retningslinier) Den tekniske (Adm. procedurer, it-systemer) Den bløde (HR-arbejdsmiljøtiltag, holdninger, politikker, værdier)
42 Overlevelse blandt tilbagevendte og personer uden sygefravær Forskning i tilbagevenden til arbejde 6. maj 2011 Socialforvaltninge Folketinget 25. april
43 To work, or not to work that is the question Shakespeare 2014
44 Opsamling!
45 Hvad skyldes faldet i sygefraværet? Flere ting men nok mest systemisk Er vi blevet mindre syge? Nej Er det et spørgsmål om registrering af sygefravær? Måske Eller afspejler faldet i sygefravær nye holdninger på arbejdspladsen og blandt medarbejdere? Måske
46 Tak for nu!
Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse
Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail [email protected] Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal
Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?
+ Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen
Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.
Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet. Hver dag sygemelder ca. 150.000 medarbejdere sig på landsplan. 35.000
Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed
Hvad siger den internationale forskning? Den organisatoriske vinkel på sygefraværsindsatsen 29. marts 2017 Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed 20/80!
Sygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse
Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail [email protected] Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder
dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold
Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed [email protected] Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.
Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!
Mobning blandt djøferne
Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i
Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder
Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder Onsdag den 10. juni 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmiljøchef Lars Andersen Ledernes Hovedorganisation www.lederne.dk
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Socialforvaltningens sygefraværspolitik
Dato: 27-10-2006 Sagsnr.: 312014 Dok.nr.: 1918126 Socialforvaltningens sygefraværspolitik Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Vi
Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.
Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Fakta om kvinder og sygefravær En af Danmarks førende arbejdsmiljøforskere vil give
Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen
Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl. 18.00 21.00 v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter
Claus D. Hansen, sociolog Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning
Claus D. Hansen, sociolog Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Johns (2010) identificerer 9 definitioner. Går på arbejde selvom man føler sig syg (Aronsson 2000). >70% af den danske kernearbejdsstyrke
Fysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden
Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er
Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007. Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ
Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007 Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ RESULTATER AF SYGEFRAVÆRSFORSKNING 2003-2007 Merete Labriola,
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?
Positive faktorer i arbejdsmiljøet
Positive faktorer i arbejdsmiljøet Seniorforsker Thomas Clausen, [email protected] Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 7. maj 2014 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen
Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor
Job og krop - forebyg smerter i muskler og led
Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Minikonference i København og Århus den 14. og 15. juni 2011 Agenda
Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
FOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:
Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Det danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 3: Den praktiserende læge 3 Den praktiserende læge Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor
Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.
Workshop Værktøjskasse hvordan kan man arbejde med sygefravær? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet. Workshop Hvordan jeres arbejdsplads på
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Fasen efter raskmelding
Fasen efter raskmelding - i et arbejdspladsperspektiv Ladekjær Larsen E, Petersen KS, Labriola M, Nielsen CV Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2015 MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Instruktion. Spørgsmålene i dette skema handler om arbejdsforhold, helbred og trivsel blandt medarbejderne i ældreplejen.
Instruktion Spørgsmålene i dette skema handler om arbejdsforhold, helbred og trivsel blandt medarbejderne i ældreplejen. Skemaet handler om dine forhold og din mening. Der er ingen rigtige eller forkerte
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus [email protected]
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus [email protected] Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Forløbsprogram for lænderygsmerter
Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,
Få svar. hos socialrådgiveren
Få svar hos socialrådgiveren Finansforbundet 2011 ? arbejdsskader, sygdom, arbejdsfastholdelse, barsel & adoption, orlovsmuligheder og meget mere Har du spørgsmål om arbejdsskader, sygdom, arbejdsfastholdelse,
Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe
Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed
MTV - patientens perspektiv?
MTV - patientens perspektiv? Annette Wandel senior konsulent www.danskepatienter.dk MTV et godt redskab Patientperspektivet inddrages systematisk Viden om patientperspektivet samles, anvendes og udvikles
"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa
Agency Logo Husstands-ID 1 2 0 0 Person-ID Dato for interview: Interviewer nr: Interviewpersons FORnavn "50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa 2006 Spørgeskema som De selv udfylder
AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Fleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
