Bachelorprojekt november 2016 Januar Målsætninger for mennesker med nedsat funktionsevne Magt og Diskurs

Transkript

1 Bachelorprojekt november 2016 Januar 2017 Målsætninger for mennesker med nedsat funktionsevne Magt og Diskurs Objectives for people with disabilities power and discourse Line Sparresø Nor13636, Gruppe 6 Vejleder: Anna Agger Anslag: Pædagoguddannelsen Nordsjælland

2 Indhold Indledning og begrundelse for valg af tematik/problemstilling... 3 Problemformulering:... 5 Metodeovervejelser... 5 Teori:... 5 Videnskabsteori:... 6 Empiri:... 7 Begrebsafklaring:... 8 Præsentation af inddraget teori... 8 Diskurs:... 8 Michel Foucault Diskurs:... 8 Michel Foucault Magt: Diskursanalyse: Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Diskursteori: Præsentation af bearbejdet empirisk materiale Målsætning A: Målsætning B: Målsætning C: Operationalisering Analyse til belysning af problemstillingen Analyse af målsætning A: Analyse af målsætning B: Analyse af målsætning C: Målsætninger: Delkonklusion: Analyse i forhold til pædagogisk handlen og professionsudøvelse i relation til problemstillingen Narrativitet: Anerkendelse: Side 1 af 33

3 Refleksivitet: Konklusion Perspektivering Litteraturliste Hjemmesider Bilag Bilag Bilag Side 2 af 33

4 Indledning og begrundelse for valg af tematik/problemstilling Åndsvage, handicappede, mongoler, syge eller mennesker med nedsat funktionsevne. Navnene på mennesker der skiller sig ud fra normalen er efterhånden mange. Heldigvis er mange af de prædikater, vi før i tiden satte på folk der skilte sig ud, blevet fjernet. I dag ser mennesker med nedsat funktionsevnes (MNF) vilkår en del anderledes ud end tidligere. Handicapkonventionen (2009) og serviceloven (1998) er to ting der har været med til at ændre samfundets syn. Både serviceloven og handikapkonventionen skal sikre MNF s lige ret til deltagelse i samfundet på lige fod med alle andre (Retsinformation.dk 2016). Det interessante er, at disse love og konventioner er udsprunget af en række tidligere diskurser inden for det socialpædagogiske område. Det vil sige tidligere måder vi anskuede MNF s vilkår på. I bogen Socialpædagogik (2010) kan man inden for det socialpædagogiske område dele diskurserne ind i tre områder. Blandt disse områder beskrives behandlingsdiskursen. I behandlingsdiskursen, anså man mennesker med nedsat funktionsevne som klienter der skulle have hjælp af eksperter (pædagog) (Madsen 2010). Pædagoger satte deres lid til videnskabelige metoder, der kunne korrigere afvigelser ved hjælp af adfærdsregulativer (Madsen 2010). I de sideløbende diskurser ændres måden vi som samfund ser MNF og omkring år 1990 ses pædagoger som en slags vejleder der skal vejlede og guide brugere (MNF) så brugerne kan have ligeså stor del i samfundet (Madsen 2010). Der er dog stadigvæk levn af mange diskurser i vores samfund da en diskurs ikke erstatter en anden. Der kan sagtens være flere sideløbende diskurser (Madsen 2010). En af de diskurser, der stadig diskuteres i praksis i dag, er normaliseringsdiskursen. Denne diskurs havde sit udspring omkring 1970 erne hvor man som samfund ønskede at MNF levede et liv der lå så tæt på normalen som muligt (Socialstyrelsen.dk 2015). Gældende for alle diskurser er, at de gerne vil give det bedste bud på, hvordan vi som samfund skal gribe ind overfor mennesker, der ikke lever op til samfundets normalitetsforventninger, og derfor falder udenfor en given normalitetsdiskurs (Madsen 2010). Der sker med andre ord en sortering efter bestemte kriterier, der trækker grænser mellem de grupper, der defineres som værende indenfor og dem, der defineres som værende udenfor. Disse grænseregulerende mekanismer er udtryk for en social kontrol med, hvordan mennesker lever op til deres pligter som borgere. Denne politiske regulering har som konsekvens, at borgere inkluderes eller ekskluderes efter bestemte kriterier for normalitet og afvigelse (Madsen 2010:26) Side 3 af 33

5 Dette citat giver en indikation på hvordan samfundet har nogle forventninger om hvordan alle mennesker helst skal agere. De bestemte kriterier er blandt andet en måde at sørge for, at de fleste personer tilpasser sig normalen så der ikke er for mange afvigelser i samfundet (Madsen 2010). Et af de kriterier, hvor samfundet har en normalitetsforventning er inden for arbejdsområdet. I samfundet anses det som normalt at have et arbejde og kunne forsøge sig selv. At have et arbejde, er med til at give et indholdsrigt liv hvor man som menneske samtidig bidrager til samfundet som en god borger (Madsen 2010). Hvis ikke man er i stand til at forsøge sig selv vil det være en afvigelse fra normalen. I kategorien af afvigelser findes blandt andet, mennesker med nedsat funktionsevne. For, at disse mennesker kan blive tilpasset normalen og få et indholdsrigt liv findes der forskellige tilbud der søger at passe mennesker ind i normalen (Madsen 2010). Et af disse tilbud, findes i loven om social service. I 103 i serviceloven står følgende: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. (Retsinformation.dk 2016) Dvs. hvis du som menneske har en funktionsnedsættelse, så har man stadigvæk en mulighed for at bidrage til samfundet. Det er også i et beskyttet beskæftigelsestilbud (og så kaldet et job- og aktivitetscenter) min opgave har sit udgangspunkt. Efter min praktikperiode har jeg arbejdet videre på job- og aktivitetscenteret og det er i den periode jeg har haft mulighed for at få et indblik i det, min opgave skal omhandle. Nemlig målsætninger. På job- og aktivitetscenteret er der et krav om, at vi som pædagoger skal lave målsætninger for brugerne på stedet. Det var i udførelsen af målsætningerne, at jeg fandt det interessant at undersøge i hvor høj grad der stadigvæk findes levn af tidligere diskurser, i praksis. Samtidig ønskede jeg også at finde ud af hvilke barriere der kunne opstå ved at lave målsætninger for andre mennesker. Min problemformulering lyder derfor således: Side 4 af 33

6 Problemformulering: Hvilke barriere kan der opstå når vi som pædagoger laver målsætninger for mennesker med nedsat funktionsevne og hvilke muligheder har vi som pædagoger for at bryde disse barrierer? Metodeovervejelser I dette afsnit vil jeg gøre rede for de metodiske overvejelser jeg har gjort mig i forbindelse med opgaven. Afsnittet er delt ind i teoriovervejelser, empiriovervejelser og videnskabsteoretiske overvejelser. Dette har jeg gjort, for at skabe større overblik over hver enkel overvejelse. I opgaven har jeg valgt at omtale min målgruppe som brugere, da de først og fremmest er brugere af et job- og aktivitetscenter. Teori: Jeg vil i min analyse bruge en diskursanalytisk tilgang til min empiri. Jeg vil analysere hvilke barrierer der kan være, når man som pædagog laver målsætninger for brugere samt hvilke handlemuligheder der kan foretages. For at analysere mig frem til barrierene vil jeg benytte mig af to begreber, magt og diskurs. Til at beskrive begrebet magt bruger jeg Michel Foucaults 1 begreber magt, diskurs og governmentality (Nilsson 2009). Begreberne er interessante i forhold til at undersøge hvilke magtforhold der ligger bag de målsætninger vi laver i praksis. Foucaults begreb om diskurs giver en teoretisk tilgang til den disciplin det er at foretage en diskursanalyse. I opgaven bruger jeg Ernesto Laclau og Chantal Mouffe 2 til at få en forståelse for begreberne diskursteori og diskursanalyse (Jørgensen & Phillips 2013). For at få inspiration og yderligere viden bruger jeg bogen Diskursanalytisk metode (2015). I bogen vedkender forfatteren at formålet med bogen er, at skabe en slags værktøjskasse der gør det muligt at tilføje sine egne begreber. Dette vil jeg også gøre da det vil stride mod essensen af den diskursanalytiske tilgang at låse den fast som en bestemt metode eller sandhed (Bom 2015). 1 Michel Foucault var en fransk filosof og idéhistoriker (15. oktober juni 1984) (Nilsson 2009) 2 Ernesto Laclau og Chantal Mouffe arbejder med diskursteori og har skrevet bogen Hegemony and Socialist Strategy) (1985) Side 5 af 33

7 Når jeg skal analysere på hvilke handlemuligheder der er mulige, vil der blive præsenteret yderlige begreber. De handlingsorienterede begreber vil blandt andet omhandle narrativitet, anerkendelse og refleksivitet. Begreberne vil blive brugt med Anette holmgrens 3 forståelse af det narrative (Holmgren 2010) og Axel Honneths 4 teori om anerkendelse (Olesen 2011). Når jeg skal analysere på begrebet om refleksivitet vil jeg benytte bogen Diskurs analyse som teori og metode (2013). Da de nye begreber er handlingsorienteret og ikke er en del af min diskursanalyse vil begreberne ikke blive yderligere præsenteret i teoriafsnittet men vil være at finde i handlingsanalysen. Videnskabsteori: I dette afsnit vil jeg behandle de videnskabsteoretiske metoder jeg gør brug af i forhold til min teori. Ved valg af teori er teoretikerne med til at bestemme hvilket syn man anlægger eller tager afstand fra i opgaven. Det er derfor vigtigt at gøre sig nogle metodiske overvejelser omkring de videnskabsteoretiske overvejelser (Bom 2015). Når man skal foretage en diskursanalyse er det vigtig at vide hvilke videnskabsteoretiske præmisser der er til stede. Dette er vigtigt da det giver en mulighed for at undersøge hvad der kan erkendes når opgaven skal konkluderes (Bom 2015). Når jeg skriver citationstegn omkring erkendelsen er det fordi der er mange måder at forstå ordet på. Inden for videnskabsteorien er erkendelse mere positivistisk og derfor også et mere naturvidenskabeligt ord (Brinkkjær & Høyen 2011). Når noget kan erkendes hører det ind under videnskabsteoriens ontologiske præmis. Hvis man i stedet vil finde ud af hvordan vi opnår en bestemt form for erkendelse tales der om opgavens epistemologiske præmis (Bom 2015). Mine valgte teoretikere Foucault, Laclau og Mouffe anvender den socialkonstruktionistiske tilgang. Denne tilgang går også ind under den bredere betegnelse socialkonstruktivisme (Jørgensen & Phillips 2013). I socialkonstruktivismen er det igennem sociale interaktioner at vi skaber mening i verden. Dvs. alt er til forhandling da mening kan være forskellig alt efter hvilken gruppe, kultur eller samfund man befinder sig i (Bom 2015) (Jørgensen & Phillips 2013). filosofisk set er problemet nok uløseligt, hvis man accepterer den socialkonstruktionistiske præmis, at det er et vilkår for al viden, at den er én repræsentation af verden blandt andre mulige 3 Anette Holmgren er uddannet psykolog, bogen fra terapi til pædagogik (2014) henvender sig blandt andet til specialpædagogikken (2014) 4 Axel Honneth er tysk sociolog, er kendt for sin anerkendelsesteori (Olesen 2011) Side 6 af 33

8 repræsentationer. Forskeren har altid en eller anden position i forhold til genstandsfeltet Og der findes altid andre positioner, hvorfra virkeligheden ville tage sig anderledes ud (Jørgensen & Phillips 2013:32-33). Når jeg i min opgave skal analysere er jeg klar over, som det er nævnt i citatet, at den måde jeg griber min opgave an på, blot er en måde at anskue verden på. Da jeg ikke har nogen endegyldig sandhed er jeg derfor nødt til at skabe transparens. At skabe transparens kan fx være ved at kigge på min empiri igennem bestemte teorier såsom Laclau og Mouffes diskursteori. På denne måde fremmedgør jeg mine egne selvfølgeligheder og dette giver mulighed for, at se empirien og stille spørgsmål uden at have mine egne hverdagsforståelser med (Jørgensen & Phillips 2013). Empiri: Afsnittet herunder vil handle om hvordan min empiri er tilvejebragt, samt hvilke metodiske overvejelser jeg har gjort mig omkring empirien. I min afsluttende praktik var jeg på et beskyttet job-og aktivitetscenter for voksne med funktionsnedsættelser. Det fungerer sådan, at en pædagog får tildelt en eller flere brugere fra et pågældende værksted og skal lave målsætninger for hver enkelt. Det er på dette job-og aktivitetscenter at jeg har indsamlet min empiri. Min empiri er sekundær empiri, der handler om målsætninger på ovennævnte praktiksted. Disse målsætninger skrives ind i et program, der er tilgængeligt for alle fagpersoner, der hører til inden for området i kommunen. Programmet hedder Care. I programmet Care, skal man som kommunalansat lave mål på de brugere man arbejder sammen med. Programmet er ikke tilgængeligt for brugerne selv, men pædagogen skal gennemgå målsætningerne med hver enkelt bruger. Da jeg så vidt muligt ønsker at undgå, at være farvet af egen praksis, har jeg valgt at finde målsætninger jeg ikke selv har udarbejdet. Jeg har valgt at indhente tre målsætninger fra tre forskellige værksteder på job- og aktivitetscenteret. I min bearbejdelse af empirien har jeg anonymiseret de tre målsætninger efter persondataloven (Retsinformation.dk 2016). Alle personfølsomme data er blevet slettet så brugerne ikke kan Side 7 af 33

9 genkendes. Da jeg i opgaven heller ikke beskæftiger mig med køn eller diskurs om kønnet har jeg valgt, at de tre personer skal kaldes A, B og C. Begrebsafklaring: Inden min udfoldelse af teorien finder jeg det nødvendigt at begrebsafklare to ord der bliver nævnt i opgaven. Dette gør jeg da ordene kan have flere betydninger. Tegn: I opgaven forstås ordet tegn som de ord der dækker alle ord der er at finde i alt sprogligt materiale (Bom 2015). Tekst: tekst er et bredt begreb i den diskursanalytiske tilgang. Da alt kan være diskursivt kan tekst også være alt (Nilsson 2009). Når jeg i opgaven anvender tekst skal det forstås som de målsætninger der er indsamlet i empirien. Tekst kan udover det skrevne være artikulationer, arkitektur, internet og handling. Alle disse ting kan være en tekst man gerne vil undersøge diskurserne i. Jeg har nu overvejet hvilke metoder jeg vil gøre brug af i resten af opgaven. Jeg kan ud fra mit videnskabsteoretiske blik ikke sige noget generelt om selve målgruppen da dette går imod min socialkonstruktivistiske tankegang. Jeg kan derfor heller ikke konkludere noget endegyldigt ud fra de målsætninger jeg analyserer på, da alt er socialkonstruktion og derfor kunne have set anderledes ud (Bom 2015). Jeg vil i følgende afsnit redegøre for min teori som også har til formål at skabe transparens i undersøgelsen af min problemstilling. Præsentation af inddraget teori Diskurs: Der er mange måder hvorpå man kan forstå ordet diskurs. Dette afsnit vil omhandle diskurser og hvordan disse bliver skabt. Det vil have omdrejningspunkt i følgende citat: En diskurs er det man skriver, agere og taler sig ind i med en selvfølgelighed (Pedersen 2011:351). Dette citat lægger sig op af Michel Foucaults tankegang og det er også Foucault der vil blive redegjort for. Michel Foucault Diskurs: I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan Michel Foucault giver ordet diskurs mening. Jeg vil beskrive hans tilgang til begreberne arkæologi, episteme og endeligt diskurs. De tre begreber skal give en Side 8 af 33

10 forståelse af diskurs, som teori, men også en forforståelse for næste afsnit. I næste afsnit vil jeg redegøre for Foucaults begreb om magt. Michel Foucault har skrevet mange bøger der søger på en deskriptiv måde at finde ud af hvordan vi som mennesker har tilegnet os viden i forskellige tidsaldre (Nilsson 2009). Når man igennem Foucault taler om diskurser menes den måde vi taler og forstår verden på. Denne måde vi taler på er præget af hvilken tidsalder vi lever i. Denne prægning kalder Foucault for episteme (Nilsson 2009). En tidsalders episteme er et produkt af de uudtalte og principper og regler der ordner periodens tænkning og dermed bestemmer hvordan og hvad vi i det hele taget kan gøre os tanker om (Nilsson 2009:43) Overstående citat viser at et episteme er med til at bestemme hvad der er videnskabeligt i en bestemt periode. Dette er dog ikke ens betydning med, at epistemet har til formål at sige hvad der er sandt og falsk. Epistemet er nærmere en afgrænsning for hvad der kan siges inden for det videnskabelige felt. Epistemer er ikke synlige og kan kun opretholdes hvis de forbliver usynlige. Foucault mener dog, at der altid vil være huller i epistemet hvor videnskabsmænd etc. kan sige noget som er grænseoverskridende i forhold til tidens episteme (fx da de første filosoffer sagde at jorden var rund var dette også en grænseoverskridende udtalelse da denne ikke passede til det givne episteme)(nilsson 2009). Da epistemet ikke er synligt vil det kun være muligt at finde ud af epistemet ved at gå arkæologisk til værks. På denne måde vil det være muligt at se hvornår der tydeligt opstår skift i diskurserne og derved epistemet. Det er kun muligt at gå arkæologisk til værks da man ifølge Foucault ikke kan analysere det episteme man befinder sig i (Nilsson 2009). I forhold til den gængse måde at forstå arkæologi skal arkæologien med Foucaults syn forstås som noget andet. Noget der ikke forbindes til udgravninger men derimod viden. Arkæologien er en metode til at finde skjulte lag i det Foucault kalder arkiverne. Med arkiverne forstås hvad der er muligt at tænke og sige. Arkæologien er derved et redskab til at studere diskurser inden for en given tid (Nilsson 2009). Det er ikke hensigten at finde en generalisérbar metode til at beskrive menneskers tanker og handlinger i bestemte perioder men derimod i videre forstand ses som en metode til at undersøge mulighedsbetingelserne for at tænke på en bestemt måde og for hvor langt sproget kan bære os (Nilsson 2009:59). Side 9 af 33

11 Diskurser er som tidligere nævnt måden vi forstår verden på i en given tid. En diskurs kan blandt andet defineres gennem det den udelukker og begrænser. Der kan altid være flere diskurser i samme episteme men der vil dog altid være en dominerende diskurs (Nilsson 2009). Det er også forskelligt hvem der inden for de forskellige diskurser har ret til at formulere dem. En pædagog kan fx ikke formulere en diskurs inden for lægevidenskaben, da pædagogen ikke har den nødvendige viden og praksiserfaring. Diskurser kan derved også variere professionerne imellem. En ulempe ved diskurser er de kan begrænse os sprogligt og på den måde begrænse den måde vi som mennesker anskuer verden på (Nilsson 2009). Foucault bruger også et begreb han kalder diskursformationer. Diskursformationerne er ifølge Foucault en måde at organisere udsagnene i en periode for blandt andet at finde diskursen. Det er altså ikke kun nødvendigt at kigge på det en diskurs ikke indeholder for at finde diskursen, men også de udsagn der tilsammen kan give en antydning om hvad diskursen indeholder (Nilsson 2009). Jeg har i dette teori afsnit redegjort for en række begreber, der skal give en forforståelse af diskurs som teori. Foucault interesserer sig for hvordan diskurser bliver til i forskellige epistemer og hvordan disse diskurser opretholdes. Men udover at undersøge hvordan disse videns systemer opstår, fokuserer Foucault også på hvordan diskurser opretholdes igennem kontrollerende sociale mekanismer (Nilsson 2009). Disse sociale mekanismer vil jeg redegøre for i næste afsnit der vil omhandle et vigtigt begrebsapparat i Michel Foucaults tænkning, nemlig magt. Michel Foucault Magt: I dette afsnit beskriver jeg Foucaults magtbegreb. Dette vil jeg gøre da diskurser aldrig kan befinde sig udenfor de styringsmekanismer der producere dem (Nilsson 2009). Afsnittet tager udgangspunkt i Foucaults begreber viden, magt og governmentality. Begreberne skal bruges som et led i min operationalisering når jeg skal lave en diskursanalyse på min empiri. Når man i samfundet taler om magt har dette ofte en negativladet effekt, men ifølge Michel Foucault er magt ikke negativt men derimod produktivt. Magt er det der skaber vores verden og de diskurser vi befinder os i (Nilsson 2009). Magten er ikke noget nogle har og andre ikke har, det er allestedsnærværende og befinder sig i alle menneskelige relationer (Nilsson 2009) (Pedersen 2011). Ofte nævnes den skjulte magt når man bruger Foucaults teorier. Denne form for magt kan ikke ses, men er derimod den magt som enkelte individer gennem egne normer og værdier Side 10 af 33

12 forsøger at påvirker andre med. Det er også her magten bliver produktiv da den reproducere værdier og normer (Nilsson 2009). Der er selvfølgelig også synlig magt. Denne kommer fx til udtryk i lovgivninger. Der vil være en konsekvens ved ikke at følge lovgivninger, fx bøde, dette fører til en selvdisciplinering af individet for at undgå dette (Andersen m.fl. 2007). Det er dog den skjulte/disciplinære magt der er Foucaults vigtige begrebsapparat. Denne magt er forbundet med viden. Viden og magt forudsætter hinanden. Det er ved hjælp af viden, at vi som individer bliver subjekter, da viden også er konstitueret omkring sprog og derved diskurser (Nilsson 2009). Vi bruger alle videns magten til at påvirke andre og vi søger alle at tilstræbe os de forhandlinger der ligger i påvirkningen. Disse forhandlinger vil få individer til at tilstræbe sig normalen (Nilsson 2009). Den skjulte magt har normalisering som den styrende effekt, og netop denne styrende effekt leder mig ind på Foucaults begreb om governmentality (Nilsson 2009). Governmentality er en af de sociale styringsmekanismer samfundet benytter sig af når man ønsker at individer skal opføre sig på en bestemt måde. Guvernementalitet er således en diskursiv og derfor indirekte og distanceret styring af selvstyring, der fungerer gennem bestemte typer af sprogbrug i love, værdigrundlag mv. sprogbrug, der er sammenvævet med mere håndfaste styringsredskaber som for eksempel målog rammestyring, kontraktstyring, MUS-samtaler, logbøger, coaching (Pedersen 2011:352) Hensigten med overstående citat er at vise hvordan staten skaber styring indirekte. Fx MUSsamtaler der på en måde leder til selvstyring af den enkelte da man som individ ønsker at være en god medarbejder, da det at klare sig godt på sit arbejde er normalt. Man vil derfor som individ styre sig selv til at tilstræbe sig normen (Pedersen 2011). Styringen (Staten) fremsætter igennem blandt andet forskning en række handlingsforslag som synes umulige at sætte sig imod da dette er nyeste forskning på et bestemt område. Individer vil derefter selvstyre sig selv til at opnå den nye norm der er tale om, for blandt andet ikke at undgå udelukkelse (Pedersen 2011). Jeg har nu redegjort for Foucaults begrebsapparat der senere skal bruges som et led min operationalisering. Jeg vil i næste afsnit kigge på diskursanalyse og forklare centrale pointer og begreber ud fra udvalgte teoretikere. Side 11 af 33

13 Diskursanalyse: I dette teoriafsnit vil jeg redegøre for begrebet diskursanalyse. Jeg er klar over dette er et komplekst begreb og at det ikke kan lade sig gøre at udfolde hele dets kompleksitet i denne opgave. Jeg har valgt at benytte bøgerne Diskursanalytisk metode (2015) og Diskurs analyse som teori og metode (2013). Disse bøger beskriver nogle af de diskursanalytiske veje man som bruger af teorierne, kan benytte. Jeg vil have fokus på Ernesto Laclau og Chantal Mouffes teori om diskursanalyse. Jeg vil starte med at redegøre for deres teorier om diskurs for derefter at beskrive deres diskursanalytiske begreber. Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Diskursteori: Laclau og Mouffe har som Foucault samme videnskabsteoretiske syn på verden. Alt er socialt konstrueret og vi skaber virkeligheden gennem interaktion med andre mennesker (Bom 2015). Det er også i denne interaktion, at man finder diskurser. Diskurser er derved alle steder. Det vil sige når man agerer eller taler, er det efter en bestemt diskurs. Laclau og Mouffe forsøger dog at undgå socialkonstruktivismens relativisme ved at erkende, at der findes en fysisk verden, men når den skal italesættes i social interaktion bliver den diskursiv (Jørgensen & Phillips 2013). Den måde vi italesætter verden på er med til at udelukke andre diskurser og vi får derved nogle diskursive konsekvenser af måden vi forstår verden på da der altid vil kunne findes andre måder at beskrive verden på. Dog kan man ved hjælp af nogle nøglebegreber undersøge hvilke diskurser der er tale om i forskellige tekster (Bom 2015) (Jørgensen & Phillips 2013). Laclau og Mouffe bruger diskurs som det overordnet begreb men med begrebet diskurs hører der også en række underbegreber der skal udfoldes. Disse begreber er flydende betegner, momenter, nodalpunkt, elementer, det konstitutive ydre, hegemoni og antagonisme. Flydende betegner, er de ord som man i forskellige diskurser kæmper om at udfylde. Et ord der kunne være flydende betegner, er sundhed. Ordet har i sig selv ingen mening, men så snart man sætter beskrivende prædikater på ordet, får fx sundhed en mening (Jørgensen & Phillips 2013). Disse beskrivende prædikater kaldes for momenter. I enhver diskurs findes en række momenter, og når disse struktureres er det muligt at undersøge diskursens nodalpunkt. Momenterne er den værdi som man tillægger den flydende betegner som nu er blevet fikseret til et nodalpunkt. Ved at tillægge Side 12 af 33

14 den flydende betegner en værdi kan den også sættes ind i en bestemt diskurs (Bom 2015) (Jørgensen & Phillips 2013). Ligesom Foucault mener Laclau og Mouffe også, at en diskurs defineres af det den udelukker (Jørgensen & Phillips 2013). Disse udelukkelser kaldes for elementer. Elementer er tegn der stadigvæk ikke har fået fikseret deres betydning og er derfor fravalgt i diskursen. Elementerne befinder sig i det konstitutive ydre. Det konstitutive ydre er alt det som diskursen udelukker og fravælger (Bom 2015) (Jørgensen & Phillips 2013). Sociale fænomener er ikke fastlåste da dette vil stride imod den socialkonstruktivistiske tilgang (Jørgensen & Phillips 2013). Da fænomener ikke er fastlåste vil der altid være plads til kampe imellem diskurser. Dette kaldes for antagonisme. Antagonisme er altså den kamp der foregår mellem de forskellige diskurser. Det diskurserne kæmper om er at opnå hegemoni. Hvis en diskurs opnår hegemoni vil denne sætte værdisættet hos det enkelte individ. Dette vil den hegemoniske diskurs gøre da den har opnået hegemoni og derfor vil synes umulig at sætte spørgsmålstegn ved (Bom 2015). Det der kan udfordre hegemoni er de elementer der befinder sig i det konstitutive ydre. Da alt er socialt konstrueret kan momenter miste deres betydning og blive til elementer, dette kan føre til kamp og derved udfordre hegemonier (Bom 2015) (Jørgensen & Phillips 2013). I Laclau og Mouffes diskursteori bliver vi som mennesker interpelleret i diskurser. Dette gør, at vi kan indtage forskellige subjektpositioner i forskellige diskurser. Det er også disse positioner der muliggør hvad vi kan udtrykke i en given situation (Bom 2015). Man er altid interpelleret i flere diskurser. Når jeg er på arbejde indtager jeg fx en position som pædagog hvorimod når jeg er hjemme er min position kæreste. Disse to positioner sætter mig i vidt forskellige positioner om hvad jeg kan sige, da der ligger forskellige forventninger til hvordan jeg opfører mig, da det er to forskellige diskurser (Jørgensen & Phillips 2013). Som regel skifter mennesket position flere gange om dagen uden at lægge mærke til det, men der kan opstå tider, hvor man oplever sammenstød mellem flere subjektpositioner. Når man oplever sammenstødende er det fordi, der foregår antagonisme og flere områder prøver at udfylde en bestemt flydende betegner Skal man for eksempel på valgdagen lade sig interpellere som kristen eller som feminist eller som arbejder? (Jørgensen & Phillips 2013:54) Side 13 af 33

15 I mit teori afsnit har jeg redegjort for mine forskellige teorier. Jeg er klar over jeg ikke har givet et endeligt svar på, hvordan jeg vil gribe min diskursanalytiske tilgang an. Men efter præsentationen af min bearbejde empiri vil jeg operationalisere de begreber, jeg har beskrevet i teorien. Præsentation af bearbejdet empirisk materiale Jeg har i indsamlingen af min empiri valgt tre indsatsmål for tre forskellige brugere. Alle tre er skrevet af tre forskellige pædagoger. Jeg har valgt at det skulle være tre forskellige pædagoger for blandt andet at undersøge om der er en sammenhæng i tematikkerne med henblik på at finde en diskurs. Alle målsætninger, der er skrevet, starter med et indsatsformål, der skal beskrive, hvorfor målet skal laves. Herefter bliver målet beskrevet, samt hvilken handling, der skal til. Til sidst bliver målet evalueret. Jeg vil i dette afsnit trække hovedformålene ud i hver målsætning. De tre personer vil blive kaldt A, B og C. Målsætning A: Følgende står beskrevet under indsatsformålet hos bruger A: At udvikle borgerens sociale kompetencer, At borgeren fortsat er beskæftiget med indholdsrigt arbejde, der tager hensyn til udfordringer og kompetencer hos borgeren, så denne hermed opretholder sit aktive og velfungerende arbejdsliv (Bilag 1) Under mål står der blandt andet, at brugeren skal kunne trives med de andre brugere på værkstedet, da brugeren har adfærdsmæssige udfordringer, der tit resulterer i støj og forvirring. Under punktet handling, vil brugeren blive opfordret til at blive i sin egen arbejdsbås for at skabe ro og stabilisere arbejdssituationen for alle brugere. Til sidst bliver der under punktet evaluering nævnt, at brugeren under konstant støtte skal hjælpes til at færdiggøre opgaver. Samtidig nævnes at trivslen med de andre brugere er uændret og at der stadig arbejdes på dette (Bilag 1). Målsætning B: Hos bruger B skal brugeren opnå forståelse for samarbejde samt opretholde retningslinjer og værdier, som er besluttet i fællesskab. Dette skal brugeren, da der kan: være en lummer og sjov stemning på værkstedet. (Bilag 2). Under punktet handling nævnes der blandt andet at brugeren skal inddrages i metoder til bedre arbejdsmiljø. Under evalueringen har pædagogerne talt med Side 14 af 33

16 brugeren om det at være en god kollega, samt gjort det synligt på værkstedet, hvilke retningslinjer der skal opretholdes. I målsætningen er der ikke nævnt hvilke værdier dette er (Bilag 2). Målsætning C: I sidste målsætning bliver der beskrevet at bruger C skal have noget at stå op til med henblik på at opnå bedre livskvalitet. Under handlingsafsnittet vil bruger C blive præsenteret for metoder inden for madlavning og egenkontrol. Til slut bliver der evalueret at der er blevet arbejdet med målet og bruger C har opnået forståelse på mange af områderne (Bilag 3). Operationalisering I dette afsnit vil jeg operationalisere min teori. Jeg vil lave denne operationalisering da det ifølge Anne Klara Bom vil stride imod den diskursanalytiske tilgang at fastlåse diskursanalyse til én bestemt metode. Ved at lave en operationalisering vil jeg samtidig vise at man til en hver tid kan skabe sin egen metode til diskursanalyse (Bom 2015). Min analyse vil bestå af 2 dele. I første del vil jeg analysere på min empiri for derefter i anden del at analysere mig frem til hvilke handlingsmuligheder der kan foretages. Jeg har valgt at analysere hver case for sig selv, da jeg ønsker at fremhæve hver enkelt case hovedpunkter for at finde ud af om der er flere diskurser på spil. Derefter vil jeg analysere på job- og aktivitetscenteret måde at lave målsætninger på, samt hvilke barrierer der kan være i dette. Jeg vil i min analyse starte med at finde de momenter der findes i mine udvalgte målsætninger. Disse momenter skal så klargøre hvilket nodalpunkt, der er tale om og ergo hvilken diskurs der er tale om. Når jeg skal kigge på de elementer som tilsammen giver det konstitutive ydre vil jeg benytte mig af Norman Faircloughs 5 definition af dette. Det konstitutive ydre er ifølge Laclau og Mouffe, alt det som diskursen ikke betegner og det kan derfor blive meget bredt, at skulle analysere på hele det konstitutive ydre, dette med deres definition. I stedet ser Norman Fairclough det konstitutive ydre som de diskurser der kæmper inden for det samme område (Jørgensen & Phillips 2013). På denne måde afgrænser jeg, de diskurser, der ikke har relation til min problemformulering. 5 Norman Fairclough er uddannet inden for lingvistik og arbejder med kritisk diskursanalyse (Bom 2015) Side 15 af 33

17 Når jeg har analyseret mig frem til en diskurs. Vil jeg analysere hvad der er på spil i forhold til magt da magt, blandt andet konstituere viden og subjekter (Jørgensen & Phillips 2013). Jeg vil starte med at kigge på den skjulte magt og de normer der er på spil og bagefter kigge på den overordnet styring ved hjælp af begrebet governmentality. Det vil jeg gøre for at analysere mig frem til hvilke barriere der kan være ved at lave målsætninger. I samme citament vil jeg undersøge om der er nogle diskurser der har opnået hegemoni eller om der er flere diskurser der kæmper om ret til at udfylde et begreb (antagonisme). Til slut i første del af analysen vil jeg analysere på den interpellering, der opstår i begreberne magt og diskurs. Ved at analysere på de barrierer der kan være ved at lave målsætninger, vil jeg kunne forsætte med at undersøge hvilke handlemuligheder der kan foretages for at afhjælpe barrierene. Handlemulighederne vil blive præsenteret i analysens anden del. I denne analysedel vil jeg tage fat på nye begreber såsom anerkendelse, narrativitet og refleksivitet. Jeg har nu vist, hvordan jeg vil gribe min diskursanalytiske tilgang ad. I næste afsnit vil jeg ved hjælp af min teori analysere min empiri for at kunne svare på min problemformulering. Analyse til belysning af problemstillingen I dette afsnit laver jeg diskursanalyse på mine tre målsætninger der også udgør min indsamlede empiri. Diskursanalysen vil blive foretaget som beskrevet i min operationalisering. Herefter vil jeg fremstille handlemuligheder på baggrund af mine fund i analysen, men også som en besvarelse på min problemformulering. Analyse af målsætning A: I målsætningen for bruger A kan der findes momenter ved at kigge på nogle af de røde ord, der er nævnt i min bearbejdede empiri. Momenterne i målsætningen er fx udvikling af sociale kompetencer, tilknytning, have indholdsrigt arbejde, vigtigheden i beskæftigelsen samt opretholde et aktivt og velfungerende arbejdsliv. Når momenterne sammenkædes kan de skrives ind i et nodalpunkt, der omhandler vigtigheden ved et arbejde. Nodalpunktet vigtigheden ved et arbejde er samtidig en flydende betegner, der igennem momenterne har fået tillagt en bestemt Side 16 af 33

18 værdi (Jørgensen & Phillips 2013). Vigtigheden ved et arbejde kan også være en flydende betegner i forhold til de diskurser nodalpunktet sættes ind i. Det hele bliver værdisat i forhold til de momenter og de elementer man tillægger diskursen (Jørgensen & Phillips 2013). Diskursen vil jeg komme nærmere ind på i slutningen af analysen. Elementerne i målsætningen, vil være alt det som momenterne udelukker (Bom 2015) (Jørgensen & Phillips 2013). I dette tilfælde er modsætninger af momenterne med til at definere elementerne. Beskrivelser som manglende tilknytning, dårlig adfærd og manglende arbejde vil være elementer omkring nodalpunktet vigtigheden ved et arbejde. Det er også disse elementer der befinder sig i det konstitutive ydre, som er med til at give diskursen sin konstituering (Jørgensen & Phillips 2013). De er med til at give konstitueringen, da udelukkelserne også siger en del om de værdier man tillægger en bestemt diskurs (Nilsson 2009). I målsætningerne for bruger A er et af elementer som diskursen tager afstand fra i forhold til vigtigheden ved et arbejde de adfærdsmæssige udfordringer der skaber støj og forvirring. Det er også det man i målsætningen søger at rette ind (Bilag 1). Hvis man kigger på dette i forhold til Foucault og det han siger om normalitet, er det de adfærdsmæssige udfordringer som anses som det der er unormalt og bruger A falder derfor udenfor normen (Nilsson 2009). Pædagogen der laver målsætningerne for bruger A har altså en norm eller normalitetsforventning om at støjende adfærd ikke hører til på arbejdspladsen. Denne normalitetsforventning kan stamme flere forskellige steder fra fx samfundet, familie eller skolegang eller fra governmentality (Pedersen 2011). Pædagogen vil på baggrund af det ovenstående reproducere tidligere normer og ubevidst forsøge at ændre bruger A s normer (Nilsson 2009). Dette er en skjult magt fra pædagogens side i forhold til Foucaults beskrivelse af den skjulte magt (Nilsson 2009). Det er også her der kan være en barriere da denne påvirkning kan virke ubehagelig for den der bliver udsat for det (Pedersen 2011). For at komme nærmere hvilken diskurs der gør sig gældende i case A kan der blandt andet kigges på elementet manglende arbejde. I målsætningerne finder pædagogen mening i, at brugeren skal have et arbejde og kunne opretholde sådan et. Dette kan tales ind i en normaliseringsdiskurs om Side 17 af 33

19 den gode samfundsborger, der bidrager til samfundet. Det er en samfundsnorm at have et arbejde, det er sådan man yder til samfundet. Lovgivning italesætter dette ved, at kun ved sygdom, funktionsnedsættelse eller andre fravigelser kan man, som individ, få særregler omkring arbejde og forsørgelse (Madsen 2010). Paradokset i forhold til ovenstående er, at brugeren befinder sig i et jobtilbud efter servicelovens 103 (Retsinformation.dk 2016). Pædagogen har dog ud fra målsætningen en norm, der skriver sig ind i en forestilling, der handler om, at bruger A skal arbejde under samme norm som størstedelen af befolkningen. En barriere i dette er, at bruger A både skal leve op til pædagogens normalitetsforventning, der kommer til udtryk i brugen af målsætningen, men samtidig er frataget disse forventninger ved at være placeret i beskyttet beskæftigelse. Analyse af målsætning B: Som i analyse A er denne målsætning også skrevet i arbejdsregi. I denne målsætning ønskes det, at bruger B bliver inddraget i metoder til et bedre arbejdsmiljø (Bilag 2). Nodalpunktet i denne målsætning er et godt arbejdsmiljø. I målsætningen tager pædagogen afstand for det, man i diskursen kalder elementerne, og det er også det, der befinder sig i det konstitutive ydre. Det, pædagogen i målsætningen tager afstand fra, er en lummer og sjov stemning, sarkasme og drillerier (Jørgensen & Phillips 2013). Denne pædagog tillægger nodalpunktet et godt arbejdsmiljø følgende værdier: At opretholde retningslinjer og værdier, god stemning og at være en god kollega. Disse værdier er med til at fastlægge pædagogens tanker om et bedre arbejdsmiljø. Der nævnes dog intet i målsætningen om hvilke retningslinjer og værdier, der er blevet besluttet (Bilag 2) (Bom 2015). Disse retningslinjer og værdier kan derfor være pædagogens egne, og som i bruger A s eksempel, vil afsmitning af fx governmentalitystyring have en prægning på både pædagog og bruger (Nilsson 2009). I forhold til hvilken diskurs der er tale om, kan der tales om en arbejdsdiskurs. I denne diskurs vil der være nogle retningslinjer, der skal overholdes for ikke at falde udenfor normalen og falde udenfor det, der forventes, når man som individ forbindes i et jobregi (Nilsson 2009). Der ligger fx en masse regler i lovgivninger om, hvad der forventes, når man skal afholde ferie eller ved sygdom. Derudover ligger der en række uskrevne regler, der giver os en indikation på, hvad der er Side 18 af 33

20 den rigtige livsførelse indenfor denne diskurs (Jørgensen & Phillips 2013). Det er her begrebet governmentality kommer til sin ret. Pædagogen har fra en overordnet styring (staten) fået besked på at lave målsætninger for arbejdsstedets brugere. Disse målsætninger er essensen i governmentality (Pedersen 2011). Målsætningerne vil ikke kun hverve brugeren til at forvalte en bedre livsstil omkring arbejde, men også dem der laver målsætningerne vil stræbe efter statens værdier (Pedersen 2011). Fx vil pædagogen ændre sin mentalitet omkring arbejde, da der forventes bestemte måder at agere på i diskursen. Samtidig vil der måske være forskning, der indikerer, at målsætninger er den bedste måde at hjælpe stedets brugere på. Pædagogen vil derfor selvstyre sig selv til at opretholde de forestillinger, der er i staten (styringen) om arbejdsdiskursen eller et godt arbejdsmiljø. Samtidig med, at pædagogens selvstyrer sig selv, hverver pædagogen, brugeren til selv at følge disse indirekte retningslinjer, ved hjælp af målsætningerne. Ved at sætte mål der omhandler værdier vil brugeren også stræbe efter at nå disse værdier. En central del i governmentality er derfor at skabe en form for selvstændighed hos individer (Pedersen 2011) (Nilsson 2009). I forhold til begrebet governmentality er det svært at være uenig i den viden som staten fremstiller, da governmentality kan kædes sammen med diskursernes flydende betegnere (Pedersen 2011). En flydende betegner i denne case er et godt arbejdsmiljø og det er som individ svært at sætte sig uenig i værdierne for dette (Pedersen 2011). Dette kan skabe en barriere i forhold til pædagogen der, ud fra governmentality, vil opstille mål der omhandler denne flydende betegner. Da den flydende betegner, kan tilskrives flere værdier kan pædagogens egne normer indirekte påvirke udformningen af målsætningen (Nilsson 2009). I målsætning B kan der findes to modstridende diskurser, som brugeren i dette tilfælde interpelleres af, nemlig diskursen om at være kollega og diskursen om at være bruger af et specialtilbud. Dette sætter bruger B i to subjektpositioner på samme tid hvor normerne vil være vidt forskellige (Jørgensen & Phillips 2013). I en brugerdiskurs er B, bruger af et socialt tilbud som han har ret til at være i, fordi B ikke kan opretholde arbejde på lige fod med det øvrige samfund (Retsinformation.dk 2016). Samtidig i målsætningen forventes der i momenternes værdi af et godt arbejdsmiljø, at B lever op til samfundets diskurs om normalitet (Madsen 2010) og hvad det vil sige at være en god kollega (Bom 2015). Der foregår altså en antagonisme mellem Side 19 af 33

21 disse to diskurser, da de kæmper om at udfylde indholdet i en diskurs, der drejer sig om, hvad det vil sige at være et menneske med nedsat funktionsevne (Bom 2015). Det er også her der opstår en barriere da brugeren er påvirket af flere normer inden for flere forskellige diskurser. Pædagogen skal ligeledes kunne agere rundt i de forskellige subjektpositioner. Dette er noget som pædagoger gør uden at tænke over det, da det er igennem diskurser og videns former, at man som professionel kan agere rundt i subjektpositionerne (Pedersen 2011). Analyse af målsætning C: Momenter tillægger diskursen værdi og i målsætningen for bruger C er momenterne: noget at stå op til, gode arbejdsgange, lære teknikker inden for madlavning og egenkontrol (Bilag 3). C skal have daglige aktiviteter, noget at stå op til for at få en bedre livskvalitet (Bilag 3). Citatet giver os et nodalpunkt der er livskvalitet da momenterne er samlet omkring dette (Jørgensen & Phillips 2013). Livskvalitet kan sættes ind i en diskurs om det godt liv (Det er ved at have noget at stå op til at brugeren kan få livskvalitet og derved opnå det gode liv (Bom 2015). Det som diskursen afgrænser sig fra er derimod: dårlig livskvalitet ved manglende arbejde og mangel på kendskab til det fag man arbejder med (Bilag 3). I forhold til den handling, hvor bruger C skal lære at lave en egenkontrol, kan man tale om Foucaults overvågningstanke (Nilsson 2009). Der kan på et hvilket som helst tidspunkt, komme en tilsynsførende og tjekke disse egenkontrolskemaer og derfor vil bruger C igennem disciplinering lave disse egenkontrols skemaer uden, at der behøves yderlige tilsyn. Denne tankegang lægger sig op af begrebet om panoptikon (Nilsson 2009). I målsætningen findes nodalpunktet livskvalitet. Livskvalitet er en flydende betegner da tegnet kan tilskrives sine egne momenter og derved også skrives ind i flere diskurser (Jørgensen & Phillips 2013). I målsætningen hos C, vil elementet være, ikke at have noget at stå op til hvorimod momentet vil være at have et arbejde. Den overordnede diskurs er det gode liv som der ofte tales om når der tales om funktionsnedsættelser (Holst 2013). Livskvalitet er noget der er subjektivt for den enkelte. Så når pædagogen skriver, at bruger C opnår bedre livskvalitet af at have noget at stå op til, er det pædagogens eget syn og egne normer for livskvalitet, hun bygger på (Nilsson 2009). Det er endvidere også normalitetsdiskursen, der er med til, at vi som Side 20 af 33

22 pædagoger skriver os ind i selvfølgeligheden, at man skal have arbejde, da størstedelen af Danmarks befolkning har det, og at det derfor vil være normen (Madsen 2010). Dette vil også være en hegemonisk diskurs, da det næsten synes umuligt at stille spørgsmålstegn til, at det godt at have noget at stå op til. Den vil dog ikke helt have opnået hegemoni, da der er flere diskurser, der kæmper om hvilke momenter, der skal være omkring nodalpunktet livskvalitet. I målsætningen er det både diskursen det gode liv men også en arbejdsdiskursen, der kæmper om at tilskrive mening til livskvalitet (Jørgensen & Phillips 2013) (Holst 2013). Målsætninger: I dette afsnit vil jeg analysere videre på hvilke barriere der kan opstå når man som pædagog laver målsætninger på brugere. Dette vil jeg gøre med analyse A, B og C som udgangspunkt samt den teori jeg har redegjort for. Når vi som pædagoger laver målsætninger er det som nævnt i analyse B, en måde hvorpå staten (styringen) kalder på individers selvstyring (Pedersen 2011). Denne selvstyring vil også hænge sammen med de normer som staten har omkring et emne. Det er også her man med Foucault ville tale om videns magten, med henblik på governmentality (Nilsson 2009). Videns magt er skjult men i og med, man ved mere på et område, har man større muligheder for at påvirke andre ubevidst. Fx bruger pædagogen, der laver målsætninger sin egen selvstyring, hvor hun som en naturlig del af sit arbejde ved brug af sin dømmekraft overvejer og afvejer hvordan hun hjælper (Pedersen 2011:352). Denne dømmekraft og naturlighed stammer blandt andet fra diskurserne i samfundet (Pedersen 2011). Så, hvis brugeren spørger ind til målsætningen, kan pædagogen, ved hjælp af sin viden, forklare hvorfor det er godt med den enkelte målsætning. Men en barriere i videns magten er, at pædagogens egne normer kan komme i vejen for den professionsviden, der ligger i faget. Ifølge Foucault vil det faktisk være uundgåeligt ikke at have egne normer og værdier eller samfundets normer med sig i interaktion med andre (Nilsson 2009). Derfor kan der også opstå en barriere når pædagoger laver målsætninger, da man som individ ubevidst med egne- eller samfundets normer forsøger at ændre andre. Det er også i vores normer, at vi kan stigmatisere andre når vi i målsætningen skal afgrænse diskursens momenter. Fx i analyse A hvor brugeren bliver Side 21 af 33

23 stigmatiseret til at være adfærdsvanskelig (Bilag 1). Dette er ikke kun et element i en diskurs, eller en afgrænsning for normaliteten, det er også et prædikat, der i målsætningen er sat på et enkelt menneske (Ejrnæs 2011). Dette prædikat kan virke stigmatiserende for både brugeren, der vil læse målsætning eller for andre pædagoger, der har adgang til dette (Ejrnæs 2011). Og hvis man skal kigge på dette i forhold til normalitetsdiskursen har målsætningerne også afgrænset hvem der er normale og hvem der er afvigere da pædagogen er den der, i denne diskurs, har ret til at skrive i Care og brugeren har kun ret til at læse det der bliver skrevet (Nilsson 2009). Delkonklusion: Ud fra de fire ovenstående analyser kan jeg lave følgende delkonklusion i forhold til min problemformulering. I de tre analyser fandt jeg, at der kunne opstå barriere i forhold til den måde pædagogerne skriver målsætningerne på. Det var blandt andet ved hjælp af Laclau og Mouffes diskursteori, at jeg fandt, at målsætningerne bliver lavet ud fra forskellige diskurser der er med til, at pædagoger skriver brugerne ind i en normalitetsforventning. Dette er en barriere i forhold til andre diskurser der også dominerer området, mennesker med nedsat funktionsevne, da det forventes at brugerne lever op til flere normsæt på én gang. Samtidig fandt jeg, at pædagogerne i målsætningerne, havde deres egne normer med i brugernes mål, hvilket kan skabe en reproducering af normer samtidig med at den indirekte påvirkning kan virke ubehagelig. I den sidste analyse fandt jeg blandt andet, at de forskellige prædikater pædagogerne sætter på borgere kan virke stigmatiserende hvilket også er en barriere da dette fastholder brugere i bestemte positioner. Jeg har i dette afsnit kort beskrevet nogle af de fund jeg har analyseret mig frem til ved hjælp af min teori. I næste analyse del vil jeg analysere på nogle af de handlemuligheder der kan foretages for at komme barrierene i målsætningerne til livs. Som beskrevet i metoden er jeg klar over, at dette kun er én måde at anskue tingene på, så i min anden del af analysen vil jeg kun kunne analysere på de fund jeg har fra analysens første del. Handlemulighederne kunne have set anderledes ud, hvis jeg empirisk havde valgt nogle andre målsætninger. Side 22 af 33

24 Analyse i forhold til pædagogisk handlen og professionsudøvelse i relation til problemstillingen I denne del af analysen vil jeg komme med handlingsforslag på mine fund i analyse del et. Jeg vil analysere på hvordan man som pædagog kan blive bevidst om at bruge sproget og om anerkendelse i forhold til magt. Derudover vil jeg analysere mig frem til handlingsforslag der kan foretages når man på job- og aktivitetscenteret skal lave målsætninger. Narrativitet: I forhold til at lave målsætninger, kan der opstå barriere, hvis vi ikke er bevidste om den magt sprog har. I analyse A bliver A stigmatiseret til at have adfærdsmæssige udfordringer (Bilag 1). Dette er det samme som Anette Holmgren (2010) ville sige, er at give mennesker en uhensigtsmæssig diagnose på en social adfærd der ikke stemmer overens med den socialkonstruktivistiske præmis om, at der ikke findes noget endeligt (Holmgren 2010). Diagnoser er i sig selv ikke dårlige, men sociale diagnoser er, ifølge Anette Holmgren med til at opretholde stigmatiserende forestillinger om den enkelte, og på denne måde skjule alle de andre fortællinger om mennesket (Ibid.). Det er også det der gør sig gældende i målsætning A. Pædagogen har i programmet, Care, nedfældet støjende adfærd som et problem hos bruger A. Pædagogen har derfor også gjort støjende adfærd til det, som Anette Holmgren ville kalde en dominerende fortælling (Holmgren 2010). Den dominerende fortælling vil være der som andre mennesker møder bruger A med, da den stigmatiserende fortælling er nedfældet i et program, der er tilgængeligt for fagpersoner. På denne måde vil det også være svært at skabe en ny fortælling om bruger A, da prædikatet om at være støjende er blevet gjort til en negativ del af hans identitet (Holmgren 2010). Dette kaldes for internalisering. Når man internaliserer dominerende fortællinger gør man mennesket til problemet. Her nævner Anette Holmgren, at vi igennem vores professionalisme skal lære at bruge det narrative når vi taler/skriver om andre mennesker. Det narrative skal pædagogerne bruge til at reflektere over hvilke andre fortællinger der eksempelvis kunne fortælles om en bruger i stedet for den stigmatiserende fortælling. Dette kan fx gøre ved at have et eksternaliserende sprogbrug der skriver problemet ud af mennesket og gør det til en genstand der i nogle situationer har fat i en (Holmgren 2010). Side 23 af 33