Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Transkript

1 Diskursteori, kommunikation, og udvikling

2 Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

3 Introduktion til diskursteori Socialkonstruktivistisk forståelsesramme Viden opfattes som sociale og historiske konstruktioner af virkeligheden Betydninger og forståelser der har opnået status af at være objektive og almengyldige sandheder om verden er blot produkter af fortløbende kollektive forhandlinger blandt medlemmerne i familien/organisationen/samfundet Disse sandheder er historik betingede mulige repræsentationer af virkeligheden ikke kopier af den (Steinar Kvale) Socialkonstruktivismen og diskursteorien undersøger de forskellige virkeligheder, der skabes gennem sproget og hvordan verden herigennem skabes

4 Diskursteori Diskurs: En bestemt måde at tale på eller forstå verden eller et udsnit heraf på. Vores måde at tale på spiller en aktiv rolle i forhold til at skabe og forandre vores omverden, vores identiteter og sociale relationer. Hvordan italesætter vi verden? Hvordan italesætter vi en forandringsproces, et problem mm.?

5 Sproget er som en lygte. Det vi lyser på, bliver vores virkelighed Sproget står ikke uden for verden og beskriver den, men bruges først og fremmest til at frembringe den. Mit sprogs grænse er min verdens grænse. (Wittgenstein, )

6 Kritisk diskursteori Diskurser er formet af magtrelationer og ideologier og virker konstituerende for vidensog tro systemer, sociale identiteter og sociale relationer Magtudøvelsen i det moderne samfund er blevet mere og mere sløret udøves i stigende grad gennem: The ideological work of language (Norman Fairclough)

7 Fra ydre til indre magt - Panoptikon En fængselsbetjent kan overvåge samtlige indsatte. De indsatte kan ikke se om de bliver overvåget Hver indsat er nødt til konstant at opføre sig som værende overvåget. Tanken om en potentiel overvågning disciplinerer de indsatte internaliseret kontrol.

8 Internalisering af magten og selvteknologier Selvteknologier hvordan et individ handler på sig selv regulerer sine tanker, handlinger og adfærd skaber sin identitet. Eksempler på internalisering af magten: Selvledelse Selvstyrende team Ansvar for egen læring

9 Subjekt positioner En subjekt position: Sproglig konstruktion af en rolle med særlige kendetegn som mennesket kan indtage f.eks. borger, syg, rask, medarbejder, modarbejder, leder, lærer, forsker, kriminel mfl. Magten fungerer igennem at diskurser skaber de rettigheder, pligter, forventninger og handlinger der opfattes som selvfølgelige i forhold til forskellige subjekt positioner.

10 Subjekt positioner Nogle positioner er konstrueret med en særlig magt til at italesætte sandheden eksempelvis en forsker Hvis den enkelte person accepterer sin subjekt position(er) f.eks. hvis en person accepterer en diagnose som sindssyg er vedkommende med til at reproducere den sandhed som psykiateren i dette tilfælde italesætter. Hvis personen ikke accepterer den, opstår der en konflikt om at definere sandheden.

11 Kritisk diskursteori Diskursive praksisser bidrager til at reproducere ulige magtforhold f.eks. mellem sociale klasser, mænd og kvinder, etniske minoriteter og majoriteten mellem forskellige subjetkpositioner Hvem har magten til at sætte dagsordenen inden for et område og hvilke typer af svar, handlinger og subjektpositioner åbner kommunikationen for? Kritisk diskursteori: Ærinde at bidrage til social forandring gennem mere lige magtforhold i kommunikationsprocesserne

12 Diskursordener Summen af de diskurstyper, som bruges indenfor en social institution eller et socialt domæne (Philipsen og Jørgensen) Forskellige diskurser indenfor samme område som forsøger at indholdsudfylde det på hver deres måde Forandring skabes når diskurser begynder at trække på andre diskurser og indføjer elementer her af og diskurserne derved udvikles

13 Konkurrerende diskurser Kan I komme med eksempler på almengyldige sandheder i jeres organisation og mere eller mindre fremtrædende subjektpositioner? Kan I komme med eksempler på konkurrerende diskurser inden for jeres organisation? (forskellige diskurser blandt medarbejdere, ledelsen, politikere, brugere. Forskel på frontstage og backstage diskurser)

14 Diskurspsykologi og kommunikation Kort sagt: Sprog skaber virkelighed Sproget er et af de mest effektive organisatoriske udviklingsværktøjer Interessant at afdække hvordan folk strategisk bruger diskurserne til at fremstille sig selv og verden på særligt fordelagtige måder Kommunikation udøves via sprog og sproglige handlinger, derfor er en reflekteret brugen af sproget vigtigt, når vi arbejder med forandring og udvikling Så et godt spørgsmål er: Hvad skaber min brug af sproget? Og skaber min brug af sproget det ønskede?

15 Øvelse sprog og forandring Gå sammen to-og-to. Interview hinanden på skift ud fra følgende spørgsmål: Fortæl kort om en forandringsproces Hvilket sprog brugte/bruger I i forbindelse med forandringsprocessen? Hvordan taler I om forandringen? Hvad understøttede dette sprog? Hvilke muligheder gav/giver det? Hvad kunne der med fordel også have været/være mulighed for? Hvilket sprog kunne skabe det? Kan I komme med eksempler på at I bevidst trak/trækker på forskellige diskurser med henblik på at opnå bedre forståelse?

16 CMM Coordinated Management of Meaning (Cronen & Pearce, 1980) På dansk kaldet Koordination af mening og handlinger eller Koordineret mestring af mening Cronen, Vernon - professor i kommunikation, University of Illinois, USA Pearce, Barnett professor i kommunikation, Fielding Graduate University, USA CMM er en kommunikationsteori CMM handler om at se på kommunikationen i stedet for at se igennem den - metaperspektiv

17 Gregory Bateson kontekstbegrebet Al kommunikation kræver en kontekst for at give mening konteksten klassificerer budskabet Enhver handling/episode kan kun forstås/tolkes i en sammenhæng med noget andet Ethvert menneske kommer med sin individuelle kontekst. Mødet mellem et eller flere mennesker forudsætter koordination af mening og handling hvilket forudsætter koordineret forståelse af betingelserne for handling (konteksten) Koordination af kontekst sker gennem sproget.

18 Jeg er færdig Morten, 18 år, i slutningen af juni måned

19 Jeg er færdig Rasmus, 8 år, ved en børnefødselsdag, i forbindelse med en lakridssnørebåndskonkurrence

20 Jeg er færdig! Sofie, 4 år

21 CMM Vi bliver skabt af den kommunikation vi er en del af Vi kan ikke træde ud af kulturen vi bliver formet i den Koordination handler om den måde vi tilpasser vores handlinger til andre menneskers handlinger med henblik på at skabe mønstre Relationer mellem mennesker hænger sammen som en episode fokus på sammenspillet mellem mennesker

22 CMM Coordinated Management of Meaning Er et bud på, hvordan en handling kan ses og forstås i et hierarki af kontekster Enhver handling må ses i en given kontekst Handler om at pakke mening ud Tale-handling er den mindste meningsfulde kommunikative enhed

23 CMM har fokus på: Hvad er det der giver et system mening? Hvad udtrykker og betyder det der siges?

24 CMM og forandringer Kultur Livsmanuskript Relation Relation Episode Episode Episode Episode TH TH TH TH TH TH TH TH TH TH TH TH TH Tid

25 CMM - øvelse Kan I komme med eksempler på talehandlinger der rækker ud over den konkrete handling og har påvirket kulturen hos jer? Tænk, par, del

26 Forandringsteori som udviklingsværktøj En logisk model der afbilder de begrundede forestillinger om, hvorfor en indsats tænkes at virke i en bestemt retning. Hvordan tænkes det enkelte projekt at virke overfor hvem, og hvem skal gøre hvad hvornår for at projektet gennemføres succesfuldt? Forandringsteorien skaber grundlag for at man løbende kan vurdere om projektet skrider planmæssigt fremad Kilde: Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Kroghstrup: Nye veje i evaluering, 2003

27 Forandringsteori Aktiviteter Mekanismer/ trin på vejen Resultater på kort sigt Resultater på langt sigt Kontekst, Barrierer, forudsætninger mm.

28 Forandringsteori trin for trin Fra projekt til forandringsteori: Hvad er målene på lang og mellemlang sigt? Hvilke mekanismer skal iværksættes hvilke trin på vejen skal gennemføres? Hvilken indsats og aktiviteter udføres?

29 Aktiviteter Mekanismer/trin på vejen Resultater på kort sigt Resultater på lang sigt Forandringskommunikation Teamlederen laver en kommunikationsstrateg i for såvel horisontal som vertikal kommunikation Diskursændring: Den centrale strategi rulles ud via den lokale indsats Faste ugentlige teammøder Erfarings-udveksling via forandrings-agenter Kompetence-udvikling TUS bruges som platform til at formulere fælles mål for udviklingen af Alle teamet teams har formuleret fælles mål Udvælgelse og opkvalificering af forandringsagenter Der udvælges 20 forandringsagenter Der afholdes en række kurser Der afholdes fem 2 dags kurser 80 % af deltagerne ytrer stor tilfredshed medderes udbytte Medarbejderinddragelse Styrket tværfagligt samarbejde Forandringsagenter kan fungere som gode sparringspartnere Alle medarbejdere skal klædes på til opgaven 90 % af medarbejderne føler sig klædt på til opgaven Kulturskifte: Rehabilitering fremfor kompenserende hjælp Såvel ledelse, medarbejdere som borgere oplever et kulturskifte. Borgernes tilfredshed er steget med 25 %

30 Teori eller implementeringsfejl Hvis de tilsigtede mål ikke opnås opererer virkningsevalueringer med: Teorifejl - hvis de grundlæggende forestillinger om, hvorfor en indsats tænkes at virke, er forkerte. Implementeringsfejl - hvis indsatsen ikke er blevet udført sådan som den i princippet var tænkt.

31 Øvelse Udarbejd i grupper en forandringsteori for en af gruppemedlemmernes forandringsprojekter (aktionslæringsprojekter).