Omstrukturering den personlige virksomhed

Transkript

1 Århus Universitet Afhandling HD 2. del 8. semester 2015 Regnskab og økonomistyring Omstrukturering den personlige virksomhed Forfatter: Gitte Nielsen Studienr: Vejleder: Torben Rasmussen Afl. Dato: Antal karakter:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Summary Introduction Problem Statement Delimitation Methodology Conclusion Indledning Problemmotivation Problemformulering Afgrænsning Metode Målgruppe Disposition Kildekritik Begrebsdefinitioner Virksomhedsform Ejerforhold Kapitalkrav Hæftelse Beskatning Regnskabskrav Lån til ejer Delkonklusion Motiver Motiver for virksomhedsomdannelse Motiver for aktieombytning Delkonklusion Virksomhedsomdannelse Stiftelse af selskab Omdannelse med tilbagevirkende kraft Side 1 af 86

3 4.3 Krav til skattepligtig virksomhedsomdannelse Afståelsesprincippet Kontantomregning og stiftertilgodehavende Krav til skattefri virksomhedsomdannelse Betingelser for anvendelse Hensat til senere hævning og mellemregning Indskudskonto Udskudt skat Anparternes anskaffelsessum Delkonklusion Værdiansættelse af aktiver og passiver Åbningsbalancen Goodwill Fast ejendom Driftsmidler Varelager Debitorer/tilgodehavender Igangværende arbejde Gæld Delkonklusion Casevirksomheden Præsentation af casevirksomheden Værdiansættelse casevirksomhed Goodwill Ejendom Driftsmidler og inventar Varelager Debitorer Udskudt skat Konsekvenser ved skattepligtig omdannelse Skattemæssigt Likviditetsmæssigt Regnskabsmæssigt Side 2 af 86

4 6.3.4 Selskabsretligt Konsekvenser skattefri omdannelse Skattemæssigt Likviditetsmæssigt Regnskabsmæssigt Selskabsretligt Sammenligning af virksomhedsomdannelser Delkonklusion Aktieombytning Aktieombytning casevirksomhed Skattepligtig Skattepligtig casevirksomhed Skattefri aktieombytning Skattefri aktieombytning med tilladelse Skattefri uden tilladelse Skattefri casevirksomheden Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Internettet Lovgivning Bilag Side 3 af 86

5 1 Indledning 1.1 Summary Introduction This diploma thesis is the final exam on the Graduate Diploma in Business Administration (Accounting) at Aarhus University. The subject of this thesis is on the restructuring a company from privately held to a limited company via business conversion, with a focus on both the taxable conversion and on the possibilities of a tax-exempt conversion, made possible by the special clauses in the Danish legislation on business conversion. In addition, the thesis will cover the possibility of establishing a holding structure via a transfer of shares, both taxable and tax-exempt with and without authorization. A large number of companies start out as a privately held company, as this form provides certain benefits in the initial stages. As the company grows and face larger financial risks, a need can arise for restructuring the company to a limited company. The question is, at what time this becomes relevant to the company and which considerations the owner should have. Often the reconstruction occurs when there is need to provide better financial security for the owner, as they personally hold all financial obligations in the privately held company. An additional reason can be that the status as a limited company will open the door to more owners that will be able to add financial capital. Being a limited company also provides more recognition among business relations who consider this a more earnest business type. Finally, the holding structure will provide a better foundation for generational change, securement of capital surplus in the operating subsidiary, reinvestment of capital gain or in a longer perspective a tax-exempt sale of the operating subsidiary. My choice of subject is motivated by its high degree of relevance to my everyday work. A large part of my clients run their business as privately held companies. An immersion into this subject will prepare and equip me for consultancy tasks where a restructure could become relevant. Side 4 af 86

6 In order to make the theory more tangible this thesis includes a case company that is used to highlight how a company restructuring and a transfer of shares are executed and what effect it has Problem Statement Inspired by the many privately held companies that I work with on a daily basis, I want to use this thesis to highlight the considerations that are important for the owner of a company. This includes the effects of restructuring in relation to tax law, company law, as well as aspects of accounting and liquidity. Primary question: Which considerations are relevant in connection to the transformation from a privately held company to a limited company, while done in parallel with the founding of a holding structure? The following sub questions will support the response to the main question: 1. What is the difference between operating a privately held company and a limited company? 2. What are the motivational factors behind company restructure and the transfer of shares? 3. What is a company restructure and what are the legal requirements? 4. How is the opening balance made, including valuation of assets and liabilities plus equity? 5. How is restructuring performed and what are the effects on the case company? 6. What is transfer of shares and what are the legal requirements? 7. How is the transfer of shares performed and what are the effects on the case company? Delimitation In order to limit the scope of the thesis, it will be restricted to the legislation related to the restructuring of a sole proprietorship that make use of the company tax scheme (virksomhedsordningen) and the owner is a Danish resident and fully taxable under the Side 5 af 86

7 Danish tax law. Special rules related to the estate of a deceased, multiple owners or multiple companies, assets for personal use by company, etc. will not be considered. Restructuring via dormant companies is only covered in limited degree, while the transfer of warrants in connection to transfer of shares is not covered. Restructuring through merger, demerger and addition of assets is not covered to any degree in thesis. The thesis is limited to private limited companies where the owner has private shares and public limited company where the owner has traded shares. The author is aware of the differences that exist between the two, however in the thesis the term limited company will generally be used, with private limited companies and public limited companies being used synonymously Methodology In the thesis, the theory on company restructuring and the transfer of shares is combined with a case study based on the fictional company Gulvland. Data collection is composed of several different sources. On the basis of personal observations through my work as an accountant, a degree of empirical evidence on the subject has been acquired, but no recorded interviews have been performed. The thesis is therefore primarily based on secondary data. Information on the subject has been obtained from assorted literature, all of which are external secondary data of qualitative nature. The legislation on tax-exempt conversion, ABL, as well as the Danish Financial Statements Act related to the company annual returns are all official government sources and are therefore considered as having high degree of validity and reliability. In addition, interpretations of the legislation are supported by court rulings. The PWC s handbook on accounting, a publication from a well renowned audit firm, and the book Skattefri Virksomhedsomdannelse by Jan Nygaard, are considered to have a slightly lower degree of validity as certain elements consist of processed data that can be influenced by biased interpretations of the law. Side 6 af 86

8 This thesis takes the perspective of a consultant supporting a company owner in making the right considerations. The thesis assumes that the reader has knowledge of accounting and tax principles at a Graduate Diploma level. It is also assumed that the reader is familiar with fundamental accounting concepts and terms, in addition to familiarity to the company tax scheme Conclusion Distinction Limited company and privately held company It can be concluded that there is a difference between a company run as privately held or as limited. An advantage of the privately held company is that any deficit can be deducted directly in the owner s personal income. Additionally, the cost of accounting is less as the requirements to the financial reporting are more lenient. In the same way there is no capital requirement, in contrast to a limited company. On the other hand the clear advantage of the limited company is that the liability is limited to the amount of the investment in the company. Another advantage is that it is easy to change the ownership structure. Both company types have pros and cons and consequently the exact choice of company type depends on the needs of the concrete company. Motive The strongest motives for performing a restructure to a limited company is the limitation of liability and that the company can have multiple owners, which allows for investors and transition from one generation to the next. The motivation for establishing a holding structure is partly the possibility of ensuring the capital gain through taxexempt dividends from a subsidiary, partly the option of achieving a reduction in risk by dividing each activity into separate companies, and finally to allow for tax-exempt trading of subsidiaries, granted that the legal requirement for ownership of more than 3 years is met. Company restructuring A company restructure is when the assets in a privately held company, both tangible assets and intangible assets such as goodwill, are being transferred to a new company. The restructure can be performed as either taxable or tax-exempt. In connection with company restructuring there are some general rules related to establishment of a Side 7 af 86

9 company by financial contribution in kind (apport en nature) that are applicable to both the taxable and tax-exempt conversion. A taxable conversion entails, that all assets will be considered as realised, which triggers taxation of the profit. From an accounting and tax point of view the company assets will remain the same, as the owner pays tax on the profit. A tax-exempt conversion entails that in the case of succession the company will be part of the owners taxable position, thereby avoiding taxation The Danish legislation on business conversion defines a number of requirements that have to be met, e.g. that payment to the owner only is granted as shares in the company. The acquisition cost has to be stated as the fair value with tax profits deducted and it should generally not be negative. It is a requirement that the company must allocate deferred tax on all differences between carrying and tax values. In the tax-exempt conversion, the acquired shares has a deferred tax that is trigger by the disposal of these Therefore, it is not a given that the tax-conversion is the preferred option. The deferred tax is a key selling point for the tax-exempt conversion as it gives the company a great advantage in terms of cash position and for that reasons the conversion will have no negative impact on company's future operations. Opening balance and valuation The opening balance is the balance that is calculated on the day for completion. Assets and liabilities are calculated on the basis of fair value and in order to ensure the actual value of the company, goodwill and any deferred tax has to be included as part of the opening balance. Differences between the tax value and the carrying value, which constitutes the tax profits, will especially occur in relation to inventory, debtor and ongoing work and operating equipment. Properties are the only assets where margins are calculated slightly different, as reacquired depreciation and property gain has to be taken into account. Side 8 af 86

10 The taxable conversion is subjectable to full profit taxation, and for that reasons therefore there is no difference between the carrying value and the tax value for the company. The tax-exempt method on the other hand, will have a difference between the tax value and the carrying value in the opening balance as a result of succession of the tax value. This difference entails that deferred tax must be included in the opening balance sheet. Company conversion case company All assets and liabilities in the case company Gulvland has been valued using the aforementioned principles, including goodwill and deferred tax, prior to the conversion. The only outstanding assets that hold a value difference from a tax an account perspective are properties and operational equipment, and the profit of this has been calculated. The valuation forms the basis of the balance for both the taxable and taxexempt conversion as well as the acquisition of shares. The consequences of the taxable and tax-exempt conversion are identical in relation to both the company law and accountancy laws. The differences between the two methods are related to the tax payment and the liquidity effect. In connection to tax-exempt conversion, there are virtually no effects on liquidity as the company replaces the owners tax position, and as a result no tax is payable with the conversion. With the taxable conversion all of the profits become taxable in the conversion year, and in the case of Gulvland it will result in a liquidity drain that will challenge the future operations of the company. When comparing the total tax and liquidity of the two conversion methods, when taking the tax of subsequent sale of shares in the company into account, it can be concluded that there is no significant difference. It is primarily a question of a time wise shift by prolonging tax payments, and there by the effects on the company s liquidity. In the case of Gulvland, the impact on liquidity makes the tax-exempt method preferable, but the best choice between the two conversion form will generally depend on a specific assessment on a case to case basis. Side 9 af 86

11 Transfer of shares The transfer of shares occurs when the shareholder sells shares in the operating company and is compensated via corresponding shares in another company, called the holding company, which then becomes the shareholder in the operating company, The transfer of shares can either be taxable or tax-exempt in the same way as with company conversion. The formation of the holding company is created by contribution in kind, as it is performed as equity participation. If certain criteria is met, the taxexempt method been performed with or without authorization from the Danish Customs and Tax Administration. The company owner reaches the retirement age in near future, but does not have any demurrals with waiting 3 years on the divestiture. Purely in terms of liquidity, it will not be advantageous for Gulvland ApS to perform a taxable conversion, as this will result in an immediate taxation that will ruin the idea of the tax-exempt company transfer. Transfer of shares without authorization will however be the optimal solution. Firstly, it will give the owner the possibility of limiting the risk further by transferring the funds from the subsidiaries and securing them in the holding company, secondly this will slim the balance which can facilitate sale or succession. Finally, it offers the opportunity of selling the shares in Gulvland ApS by maintaining the holding company. 1.2 Indledning Indehavere af personligt drevne virksomheder har siden 1983 haft mulighed for at benytte særlige fordelagtige beskatningsregler ved en omdannelse fra den personlige virksomhed til et selskab. Loven om skattefri virksomhedsomdannelse blev dog ændret i 1999 med en række skærpelser, der gjorde den mindre attraktiv som redskab til opnå skatteudskydelse end tidligere. 1 Muligheden for skattefri virksomhedsomdannelse har alligevel en række fordele og er stadig meget anvendelig i dag. Siden 1999 har der kun været mindre ændringer i loven bl.a. vedrørende behandling af dødsbo, dobbeltbeskatningsoverenskomster, indarbejdelse af CFC-indkomst samt en præcisering af hvordan blandede aktiver 1 Nyggard, s. 7-9 Side 10 af 86

12 behandles. Der har altså ikke været væsentlige ændringer til loven og i dag anvendes lovbekendtgørelse nr af 2. oktober 2007 med senere ændringer som grundlag. 2 Hvis indehaveren beslutter sig for at drive virksomheden videre i selskabsform, ved at foretage en virksomhedsomdannelse, har indehaveren endvidere mulighed for at skabe en holdingstruktur uden beskatning. Således ombytter indehaveren sine aktier i det omdannede selskab, med aktier i et nystiftet holdingselskab. Hertil kan reglerne om skattefri aktieombytning i aktieavancebeskatningsloven benyttes Problemmotivation Min motivation for emnevalget er at det er yderst relevant i mit daglige arbejde som revisor. Jeg beskæftiger mig primært med virksomheder i regnskabsklasse A og mindre selskaber i regnskabsklasse B, hvorfor det er naturligt for mig at benytte afhandlingen til at fordybe mig i et emne og med en vinkel, som er relevant for disse typer virksomheder. Mange virksomheder starter som personligt drevne, da det kan have visse fordele i opstartsfasen. Efterhånden som virksomheden vokser og løber større økonomiske risici, kan der opstå et behov for en omdannelse af virksomheden til et selskab og endda at opbygge en holdingstruktur. Spørgsmålet er hvornår det for virksomheden er relevant og hvilke overvejelser indehaveren skal gøre sig. Da en stor del af mine kunder driver virksomhed i personligt regi, vil en fordybelse i emnet klæde mig på, i forhold til rådgivning i situationer, hvor en omstrukturering kunne komme på tale. For at gøre teorien mere håndgribelig vil der i afhandlingen benyttes en casevirksomhed til at belyse hvordan en virksomhedsomdannelse og en aktieombytning foretages samt hvilke konsekvenser det får. 2 Lov om virksomhedsomdannelse 3 Aktieavancebeskatningsloven Side 11 af 86

13 1.4 Problemformulering Inspireret af de mange personlige virksomheder som jeg arbejder med til daglig, ønsker jeg med denne afhandling at belyse, hvilke overvejelser, det er vigtig at få virksomhedsejeren til at gøre sig. Herunder konsekvenserne af en omstrukturering skatteretligt, selskabsretligt, regnskabsmæssigt og likviditetsmæssigt. Hovedspørgsmål: Hvilke overvejelser er relevante i forbindelse med omdannelse af den personligt ejede virksomhed til selskab og samtidig stiftelse af holdingstruktur ved aktieombytning? Følgende underspørgsmål vil underbygge besvarelsen af ovenstående spørgsmål: 1) Hvad er forskellen på at drive personligt ejet virksomhed og et selskab? 2) Hvilke motiver ligger bag virksomhedsomdannelse og aktieombytning? 3) Hvad er og hvilke krav stilles der til virksomhedsomdannelse? 4) Hvordan opgøres åbningsbalancen, herunder værdiansættelse af aktiver og passiver? 5) Hvordan foretages virksomhedsomdannelsen og hvilke konsekvenser får det for casevirksomheden? 6) Hvad er og hvilke krav stilles der til aktieombytning? 7) Hvordan fortages aktieombytningen og hvilke konsekvenser får det for casevirksomheden? 1.5 Afgrænsning For at sikre at afhandlingen ikke bliver for omfangsrig, foretages der i dette afsnit en række afgrænsninger. Det ønskes at afhandlingen opnår en hvis fokus på kerneproblemstillingerne om virksomhedsomdannelse og aktieombytning, og derfor vil alle særområder indenfor disse lovgivninger ikke blive behandlet. Følgelig vil afhandlingen kun omhandle reglerne for omdannelse af rene enkeltmandsejede virksomheder, hvor personen er fuldt skattepligtig til og bosat i Danmark. Det betyder at opgaven afgrænser sig fra Side 12 af 86

14 interessentskaber, kommanditselskaber o.l. Endvidere fra omdannelser hvor personen har flere virksomheder samt omdannelser hvor en virksomhed har flere ejere. Desuden vil særregler for dødsboer og værdiansættelsen af blandede benyttede aktiver mv. ikke blive berørt, da det ikke anses for uvæsentligt i forhold til opgavens fokus. Det forudsættes endvidere at den personligt ejede virksomhed anvender virksomhedsordningen forud for omdannelsen, hvilket betyder at en omdannelse for virksomheder der alene anvender personskatteloven eller kapitalafkastordningen ikke behandles i opgaven. Selvom loven for virksomhedsomdannelse og virksomhedsskatteloven har en tæt forbindelse, er dette ikke en opgave, der omhandler virksomhedsordningen. Der vil derfor ikke blive redegjort for virksomhedsskatteloven i sin helhed. Paragraffer fra virksomhedsskatteloven vil kun blive inddraget, såfremt de er relevante i forhold til selve virksomhedsomdannelsen. Omdannelse via skuffeselskab berøres kun perifert, ligesom ombytning af tegningsretter ved aktieombytning ikke behandles. Afhandlingen er af hensyn til omfang endvidere helt afgrænset fra omstruktureringer ved fusion, spaltning og tilførsel af aktiver. Afhandlingen afgrænses til kun at omfatte enkeltmandsvirksomheder, anpartsselskaber ApS, hvor ejeren har anparter og Aktieselskaber A/S, hvor ejeren har aktier. Opgaveskriveren er bevidst om at der er forskel på selskabsformerne, men i opgaven vil der blive refereret til selskaber generelt, hvoraf anpart- og aktiebegrebet anvendes som synonymer. 1.6 Metode I det følgende vil jeg beskrive hvilke metodemæssige overvejelser jeg har gjort mig, for at kunne belyse og analysere problemstillingerne på bedste vis. Helt overordnet er det er den samfundsvidenskabelige metode der anvendes i opgaven, som er en kombination af hermeneutikken og positivismen. Opgaven er netop en kombination heraf, hvor hermeneutikken inddrages via observationer og beskrivelser i Side 13 af 86

15 øvrigt, hvilket er kvalitative data. Hvorimod positivismen er repræsenteret ved kvantitative data som regnskabstallene Målgruppe Opgaven skal ses ud fra rådgivers rolle i forbindelse med at få virksomhedsejeren til at gøre sig de relevante overvejelser. Opgaven er skrevet på et plan som er tiltænkt personer med kendskab til regnskab og skat på HD niveau. Det forudsættes derfor at læseren har et kendskab til grundlæggende fagbegreber samt til virksomhedsordningen Disposition I afhandlingen kombineres teorien omkring virksomhedsomdannelse og aktieombytning med et casestudie, hvor der tages udgangspunkt i den fiktive virksomhed Gulvland. Opbygningen af opgaven ses i Figur 1 på næste side, og består af følgende dele som alle vægter forskelligt: Opgaven begynder med et indledende beskrivende afsnit hvor problemmotivation, problemformulering, afgrænsning og metode defineres. Delen vægter ca. 10 %. Herefter kommer der en beskrivende og forstående del, som er opdelt i 4 afsnit, hvor der redegøres for teorien, således der opnås en dybere forståelse for emnet. Denne del vægter ca. 35 % Tredje del er et forklarende og analyserende afsnit, hvor der på baggrund af teorien og med udgangspunkt i casevirksomheden forklares hvordan metoderne for både skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse. Sideløbende foretages der en analyse af hvilke konsekvenser valgene vil have. Denne del vægter ca. 35 %. Den fjerde del er et dels redegørende og dels analyserende afsnit, der omhandler både teorien bag aktieombytning samt konsekvenserne for casevirksomheden ved henholdsvis skattepligtig ombytning samt skattefri, med og uden tilladelse. Del vægter ca.10 %. Endeligt er der den femte og afsluttende del, som på baggrund af foregående del danner en konklusion på problemformulering fra 1. del. Denne del vægter ca. 10 %. Side 14 af 86

16 Indledning Virksomhedsform Personlig virksomhed Selskab Motiver Virksomhedsomdannelse Aktieombytning Virksomhedsomdannelse Skattepligtig Skattefri Værdiansættelse Aktiver Passiver Casevirksomhed Værdiansættelse Skattepligtig omdannelse Skattefri omdannelse Skattepligtig Skattepligtig ombytning Aktieombytning Casevirksomhed Skattefri Skattefri ombytning Konklusion Figur 1 Opgavestruktur, egen tilvirkning Side 15 af 86

17 1.6.3 Kildekritik Dataindsamlingen består af flere forskellige kilder. Jeg har på baggrund af egne observationer igennem mit arbejde, opnået lidt praktisk empiri om emnet, men der er ikke foretaget egentlige interview. Opgaven bygger derfor hovedsageligt på sekundære data. Der er hentet information om emnet fra forskelligt litteratur, der alle er eksterne sekundære data, som er kvalitative. Loven om skattefri virksomhedsomdannelse, aktieavancebeskatningsloven, årsregnskabsloven mv. er alle officielle kilder og vurderes derfor at have en høj validitet og reliabilitet. Endvidere understøttes fortolkninger af lovenes paragraffer af domsafsigelser. PWC s regnskabshåndbogen 4, er en publikation fra et velanset revisionsfirma, Revisormanualen 5 og bogen Skattefri Virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard 6, må alle anses at for at have en lidt lavere validitet, da dele heraf er bearbejdet data, der kan være farvet af individuelle fortolkninger af loven. Derudover er der hentet artikler samt søgt inspiration fra hjemmesider på internettet, hvor forfatterene i mange tilfælde er advokater eller revisorer. Ved disse kilder er opgaveskriver opmærksom på at forfatterens subjektive holdninger kan afspejles og de anvendes som oftest sammenholdt med andre kilder, således indholdet understøttes af flere uafhængige parter, hvorved validiteten højnes. Herudover består dataindsamlingen af uddrag fra casevirksomhedens årsrapport for år 2014 jf. bilag 1 samt skattemæssige specifikationer vedrørende virksomhedsordningen jf. bilag 2, som er normalt er interne sekundære kilder, af kvantitativ art. I dette tilfælde er tallene fiktive og opstillet med afsæt i en anden virksomheds regnskaber. Der er søgt litteratur frem til , hvorfor ny litteratur efter denne dato ej er inddraget i opgaven. 4 Steffensen 5 Madsen 6 Nygaard Side 16 af 86

18 1.6.4 Begrebsdefinitioner ABL Aktieavancebeskatningsloven AL Afskrivningsloven EBL Ejendomsavancebeskatning FUS Fusionsskatteloven KSL Kildeskatteloven LL Ligningsloven PSL Personskatteloven RV Regnskabsvejledningen SEL SSL SL VOL VSL VSO ÅRL Selskabsskatteloven Selskabsloven Statsskatteloven Virksomhedsomdannelsesloven Virksomhedsskatteloven Virksomhedsordningen Årsregnskabsloven 2 Virksomhedsform Ifølge ÅRL 1 stk. 2 defineres en virksomhed til at være erhvervsdrivende, såfremt den modtager vederlag for ydelser, varer og rettigheder mv. En erhvervsdrivende virksomhed kan drives i flere forskellige former, bl.a. som personlig ejet virksomhed og som anpartsselskab kaldet ApS eller aktieselskab kaldet A/S. Der er forskel på de juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige regler, alt efter hvilken virksomhedsform ejeren vælger at drive sin virksomhed i. Dette afsnit har til formål at give indblik i de væsentligste forskelle og bygger, med mindre andet er noteangivet, på notat om virksomhedsformer på virk.dk Ejerforhold Personlig ejet virksomhed En personlig ejet virksomhed, kaldes også for en enkeltmandsvirksomhed. Det har klar sammenhæng med at den personlige virksomhed kun kan ejes af én fysisk person. Dette er også gældende for personligt ejet mindre virksomheder (PVM), der er erhvervsdrivende virksomheder med en momspligtig omsætning på under kr. om året, som stadig ønsker et CVR nr. Idet der altid kun er én ejer, er beslutningsprocessen som regel ikke kompliceret i den personligt ejede virksomhed, da ejeren har suverænitet. Endvidere anses ejeren og virksomheden for at være samme enhed, dvs. de anses for at være identiske. Dette har stor betydning for bl.a. ændring i ejerforhold. Såfremt virksomhedsejeren ønsker at 7 Virksomhedsformer, Side 17 af 86

19 ejerkredsen skal udvides med nye medejere, kan dette kun ske delvis afståelse af virksomheden, hvilket får skattemæssige konsekvenser for virksomhedsejeren. Selskab Ejeren af et ApS er den der besidder anparterne og kaldes anpartshaver og i et A/S er ejeren den der besidder aktierne og kaldes aktionær. (Disse betegnelser sidestilles i opgaven og ejeren af et selskab kaldes anpartshaver fremadrettet). Modsat den personlige virksomhed kan et selskab uden problemer have flere ejere. Ejendomsretten over virksomheden går via selskabets anparter, således at har én person 80 % af anparterne, så ejer personen også 80 % selskabet, forudsat at stemmeretten følger anparterne. Da ejendomsretten går via anparterne kan ejeren såvel være en fysisk person, som et andet selskab. Selskabet kan ejes alene dvs. 100 % eller sammen med andre. I selskabet kan beslutningsprocessen være mere kompliceret, afhængig af antal ejere og ejerandele. Væsentlige beslutninger træffes som hovedregel på en generalforsamling, med enten simpelt flertal eller 2/3 flertal afhængig af vedtægterne. Der er endvidere krav om at der føres ejerbog over alle ejere og derudover skal alle ejere med andel over 5 % indberettes til det offentlige ejerregister. 2.2 Kapitalkrav Personligt ejet virksomhed Loven stiller ingen krav til at der i personligt ejet virksomheder skal indskydes startkapital. Det betyder at virksomheden i princippet kan startes uden indskud af en nogen art. Derfor er der heller ingen krav til egenkapitalens størrelse. Derimod vil etablering af de fleste virksomheder kræve en vis driftskapital og endvidere er der krav om going concern, dvs. virksomheden skal være i stand til at fortsætte driften og kunne betale sine kreditorer. Derved bliver der alligevel oftest et indskud i virksomheden af private midler, hvilket er særligt væsentligt når VSO anvendes. Selskab Selskabsloven 4 stk. 2, stiller krav til den selskabskapital der skal indskydes. A/S skal have en selskabskapital på minimum kr. og ApS skal efter 1. januar 2014 have en selskabskapital på minimum kr. Indskud kan foretages ved kontant eller apportindskud. Såfremt hele indskuddet er kontant er der endvidere mulighed for kun at Side 18 af 86

20 indskyde 25 % af selskabskapitalen, dog minimum kr. og resten på anfordring jf. SSL 33. stk. 1. Dette kræver at overskud fremadrettet i selskabet skal henlægges til kapital, indtil den fulde indbetaling har fundet sted Hæftelse Personligt ejet virksomhed Indehaveren af en personligt ejet virksomhed, er juridisk samme enhed som virksomheden, derfor vil et krav mod virksomheden ikke kun begrænses til at berøre virksomhedens aktiver. Indehaveren hæfter med hele sin private formue, og såfremt virksomheden ikke er i stand til at imødekomme evt. krav, kan kreditorer også tage udlæg i indehaverenes personlige ejendele. Det betyder at et stort erstatningskrav fra en kunde eller evt. virksomhedens konkurs, kan få vidt rækkende konsekvenser for indehaveren privat, og i værste tilfælde med risiko for at havne i en situation med personlig konkurs. Selskab Indehaveren er anderledes stillet ved selskaber, i det hæftelsen er begrænset til den kapital som indehaveren har indskudt i selskabet. For anpartshaveren betyder det en hæftelse på anpartskapitalen på kr. og for aktionæren en hæftelse på aktiekapital på kr. Kreditorer kan ikke gøre krav mod indehaverens private formue, og dette gælder ligeledes evt. erstatningskrav. Banker og øvrige som stiller lån til rådighed for selskabet, kræver ofte at indehaveren enten kautionerer personligt for selskabet eller stiller privat ejendom til sikkerhed for lånet. Dette bevirker midlertidig at den begrænsede hæftelse mister sin virkning. 2.4 Beskatning Personligt ejet virksomhed Indehaveren og virksomheden bliver også skatteretligt betragtet som én enhed og dermed som ét skattesubjekt. Det betyder at virksomhedens indkomst som hovedregel bliver beskattet som personlig indkomst efter PSL. Hvilket betyder at hvis den personlige indkomst er højere end topskattegrænsen, bliver indehaveren beskattet med 8 Steffensen s. 677 Side 19 af 86

21 marginalskat på 56,2 % 9 inkl. AM-bidrag. Beskatning efter PSL har modsat den fordel at et underskud i virksomhedsindkomsten modregnes i evt. anden personlig indkomst, og hvis det ikke anvendes fuldt ud i året, kan det overføres til året efter. Det betyder at kommende års overskud bliver nedbragt, indtil det overførte underskud er fuldt udnyttet, hvilket nedsætter skattebetalingen. Indehaveren af den personligt ejede virksomhed har mulighed for at nedsætte skattebetalingen ved at anvende de særlige regler i VSO, som blev lavet, for at sidestille de personligt ejede virksomheder med selskaberne skattemæssigt. VSO giver dels mulighed for at flytte indkomst til kapitalindkomst via kapitalafkastet, dels fuldt rentefradrag samt mulighed for at opspare overskud til samme skatteprocent som selskaberne betaler, som er 24,5 % 10 i For at anvende disse ordninger skal der opfyldes en række betingelser, bl.a. adskillelse mellem indehavers - og virksomhedens økonomi. Selskab Selskabet er et selvstændigt skattesubjekt, hvilket betyder at selskabet selv opgør sin skattepligtige indkomst og selv afregner selskabsskatten som i 2014 udgør 24,5 %. Selskabsskatten nedsættes årligt frem til 2016, hvor selskabsskatten ender på 22 % 11. Underskud i et år kan fremføres til kommende år og modregnes i fremtidig skattepligtig selskabsindkomst. Derimod kan aktionæren ikke anvende selskabets underskud i sin personlige indkomst og opnår derved ingen personlig skattebesparelse ved underskud i selskabet. 2.5 Regnskabskrav Personligt ejet virksomhed Ifølge ÅRL 3 er den personligt ejet virksomhed ikke omfattet af kravet om aflæggelse af en årsrapport. Selvom virksomheden ikke er forpligtet til at aflægge et regnskab, skal reglerne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen overholdes, hertil særlige krav ved anvendelse af VSO. 9 Madsen, s Madsen, s Madsen, s. 113 Side 20 af 86

22 Ofte vælger indehaveren, af hensyn til f.eks. banken, alligevel at få opstillet en årsrapport. Selvom dette gøres frivilligt betyder det jf. ÅRL 7, stk. 1. at regnskabet skal aflægges efter reglerne for regnskabsklasse A. Det betyder at den personligt ejede virksomhed ikke er omfattet af revisionspligten efter ÅRL 135. Det gælder endvidere at der ikke er krav til at årsrapporten skal have en erklæring fra en registreret- eller statsautoriseret revisor. Selskab Selskaber (A/S og ApS) er jf. ÅRL 3, pkt. 1 pligtige til at aflægge årsrapport efter den regnskabsklasse de tilhører jf. ÅRL 7, hvilket minimum er regnskabsklasse B. Endvidere er hovedreglen at årsrapporten er underlagt revisionspligt jf. ÅRL 135 og revisionen skal ifølge ÅRL 135a udføres af enten en registreret- eller statsautoriseret revisor. Undtagelsen hertil i ÅRL 135 stk. 1 er at små virksomheder, der i to på hinanden følgende år, ikke overskrider to af nedenstående begrænsninger, kan fravælge revisionspligten. Balancesum på 4 mio. DKK Nettoomsætning på 8 mio. DKK Gnsn. antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. Årsrapporten skal stadig udarbejdes og indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvilket betyder at regnskabstallene i årsrapporten bliver offentligt tilgængelige. 2.6 Lån til ejer Personligt ejet virksomhed Der skelnes som udgangspunkt i den personligt ejede virksomhed ikke mellem indehaverens private økonomi og virksomhedens økonomi. Derfor har det ingen retslige eller skattemæssige konsekvenser såfremt indehaveren låner af virksomheden, det betragtes som en privat hævning og påvirker blot egenkapitalen. Såfremt indehaveren har valgt at benytte VSO, kan en privat hævning dog få konsekvenser skattemæssigt. Det har betydning såfremt indehaveren hæver mere end Side 21 af 86

23 årets overskud samt evt. opsparet overskud, idet hævningen herved påvirker indskudskontoen. Såfremt indskudskontoen bliver negativ får det flere konsekvenser. En negativ indskudskonto er et udtryk for at indehaveren har lånt mere i virksomheden end der er indskudt. Dette bevirker at der skal beregnes en rentekorrektion, som tillægges den personlige indkomst, for at opveje uligheden ved at indehaveren låner rentefrit i virksomheden. Derudover betyder nye regler der trådte i kraft d. 11. juni 2014 at muligheden for at opspare overskud begrænses ved en negativ indskudskonto. Endeligt er det ikke muligt at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse før indskudskontoen er udlignet. Selskab Selskabets og aktionærens økonomi er helt adskilt og en hver overførsel af penge fra selskabet til aktionæren, der ikke er angivet som løn eller udbytte, vil selskabsretligt blive anset for at være et ulovligt aktionærlån jf. SSL 210. Dette betyder der selskabsretligt er krav om tilbagebetaling af beløbet samt forrentningen heraf jf. SSL 215. Dertil har det en skattemæssig konsekvens i det SKAT kræver beløbet beskattet som enten løn eller udbytte. 12 Det er derfor dyrt for aktionæren at låne af selskabet. 2.7 Delkonklusion På baggrund af ovenstående afsnit kan det konkluderes at der er forskel på hvorvidt en virksomhed drives i personligt regi eller i selskabsform. Den personligt ejede virksomhed har en styrke ved at der kan ske underskudsmodregning direkte i den indehaverens personlige indkomst. Endvidere er der ikke samme krav til regnskabet og dermed færre omkostninger til revisor. Samtidigt er der ingen kapitalkrav, hvorfor virksomheden kan op startes alene ud fra den nødvendige driftskapital. Derimod kan virksomheden kun ejes af én person og der kan derfor umiddelbart ikke ændres ejerforhold. Umiddelbart er en beskatning med en marginalskatteprocent på 56,2 % af den personligt ejet virksomheds overskud en ulempe, men skatteprocent og klassifikation af 12 Juridisk vejledning C.B Aktionærlån Side 22 af 86

24 rentefradrag kan i stor grad opvejes ved anvendelse af VSO, hvor skatteprocenten på opsparet overskud er den samme som for selskaber. Hvis indehaveren låner i virksomheden, anses det som privat hævning og er som udgangspunkt ikke problematisk. Ved anvendelse af VSO, har det dog konsekvenser såfremt indskudskonto bliver negativ. En af de største ulemper ved den personligt ejede virksomhed, er at indehaveren hæfter med hele sin private formue, såfremt der bliver stillet krav mod virksomheden. Selskabets helt klare fordel er til gengæld at hæftelsen er begrænset til selskabskapitalen, forudsat der ikke er stillet personlig kaution. Kravet til indskud af selskabskapital, er dog ikke ulempe såfremt virksomheden alligevel skal investere i f.eks. driftsmidler eller varelager for tilsvarende beløb. Derudover er styrken at det er nemt at ændre ejerforhold og dermed kunne få andre investorer med i selskabet. Selskabet har også mulighed for underskudsmodregning i kommende års overskud. Der er dog ingen underskudsmodregning i indehaverens personlige indkomst. Administrationsbyrden kan ved et selskab være betydeligt større, i det der er krav om udarbejdelse af årsrapport og som hovedregel også revision heraf. Endeligt skal aktionæren være opmærksom på ikke at låne penge af selskabet, idet dette er ulovligt og dyrt. Begge former har sine fordele og ulemper og valget af virksomhedsform er derfor afhængigt af den enkelte virksomheds behov. Et behov som ofte ændrer sig i takt med en virksomheds udvikling. 3 Motiver Med udgangspunkt i ovenstående afsnit om forskelle på drift af virksomhed i personligt regi eller i selskabsform, vil dette afsnit beskæftige sig med hvilke motiver, der kan ligge bag at fortage et skifte fra den allerede igangværende personligt ejede virksomhed til et selskab. Herudover hvilke motiver indehaveren kan have ved at stifte et holdingselskab i samme ombæring. Side 23 af 86

25 3.1 Motiver for virksomhedsomdannelse Når indehaveren af en personligt ejet virksomhed overvejer at fortage en virksomhedsomdannelse til et selskab kan der være flere årsager hertil. Som regel er virksomheden nået over opstarts/iværksætterfasen, dvs. virksomheden er begyndt at give overskud og derfor er underskudsmodregning i den personlige indkomst ikke længere et incitament til at blive i det personlige regi. 13 Beskatning er sjældent et gyldigt argument for at omdanne til selskab, uagtet at det umiddelbart kan virke sådan når selskabsskatten på 24,5 % holdes op mod marginalskatteprocenten på 56,2 % på den personlige indkomst. Når det ikke er tilfældet, skyldes det at den personlige virksomhed har mulighed for at opspare overskud til den samme skatteprocent som selskabet ved at benytte VSO. Hermed har man fra lovgivers side opvejet de skattemæssige forskelle på virksomhedsformerne, idet der ikke ønskes at lovgivningen bestemmer hvilken form virksomheden skal drives i. Selskabsformen har dog alligevel en lille skattefordel for indehaveren, idet der er mulighed for at udlodde udbytte op til kr. (enlige) til en beskatning på 27 %. Udbytte betales af beskattede midler i selskabet, derfor bliver den samlede skatteprocent for selskab og indehaver på ca. 45 %. Udbytte til 27 % er kun en fordel, såfremt indehaveren i forvejen får løn som ligger over grænsen for topskat og beskattes med marginalskatten på ca. 56 %. På lønindkomst op til topskatten er den gnsn. skatteprocent på 43 %. Om der hæves løn eller udbytte over kr. er stort set underordnet, idet udbyttet beskattes med 42 %, hvilket efter selskabsskatten svarer til en samlet skatteprocent svarende til marginalskatten. 14 Kravet om aflæggelse efter minimum regnskabsklasse B og revision af årsrapporten i selskabsform, vil umiddelbart føre til øgede administrationsomkostninger og derved være en ulempe ved omdannelsen. Ofte anvender de personligt ejet virksomheder, som overvejer en omdannelse, allerede VSO hvorved deres omkostninger til revisorassistance i forvejen er af en vis størrelse. 13 Christiansen, artikel 14 Løn eller Udbytte, Side 24 af 86

26 Et motiv der er nærliggende at se på er muligheden for at opnå begrænset hæftelse, således virksomhedens kreditorer ikke kan gå efter indehaverens private ejendele såfremt virksomheden ikke er i stand til at betale enhver sit. Herved kan indehaveren begrænse risikoen for privat økonomien til kun at omfatte et tab på den indskudte selskabskapital. Selskabsformen giver derfor indehaveren større økonomisk sikkerhed, særligt i fald driftsaktiviteten kan risikere at påføre selskabet erstatningsansvar og/eller kreditorforfølgning i tilfælde af selskabet trues af konkurs. Långivere som banker har som regel sikret sig via virksomhedspant i anlægsaktiver, varelager og debitorer mv. Ofte kræver bankerne som sikkerhed for udlån og kassekreditter, også pant i anpartshavers private ejendom eller at anpartshaver kautionerer for selskabet. Herved udvandes motivet om at risikobegrænse sin egen formue i nogen tilfælde. 15 Et af de bedste motiver for virksomhedsomdannelsen er at selskabsformen åbner for flere ejere, hvilket bl.a. giver mulighed for at få investorer til at investere i selskabet ved køb af anparter. For at indehaveren undgår avancebeskatning i forbindelse med afståelse af anparter til investorer foretages dette ved en kapitalforhøjelse i selskabet. 16 Endeligt er et motiv til virksomhedsomdannelsen at selskabsformen i sig selv giver mere anerkendelse blandt øvrige virksomheder og kunder. Når virksomheder kan sætte et ApS eller endnu bedre A/S efter virksomhedsnavnet, bliver det af mange opfattet som et mere seriøst firma end en enkeltmandsvirksomhed. Hvor særligt A/S med en aktiekapital på kr. anses for at være respektabelt Motiver for aktieombytning For selskaber er det muligt at tilknytte et moderselskab, således der opnås en holdingstruktur. Det kan gøres på flere måder, men i afhandlingen er fokus at stifte holdingselskabet via aktieombytning. Motivet for at opbygge en holdingstruktur er bl.a. at det bliver muligt at foretage skattefri udlodning af udbytte fra driftsselskabet op til holdingselskabet, hvorved overskuds likviditet i driftsselskabet bliver kanaliseret over i 15 Christiansen, artikel 16 Michael, artikel 17 Nygaard, s. 9 Side 25 af 86

27 holdingselskabet. En fordel herved er at kapitalen sikres mod fremtidige krav fra driftsselskabets kreditorer samt evt. erstatningskrav. En anden fordel er at balancen i driftsselskabet formindskes, således at evt. nye ejere ikke skal betale så høj en sum for anparter i selskabet. Holding strukturen er desuden en god mulighed for at en virksomhed som ønsker at reinvestere en del af den kapital, som driftsselskabet har generet, i andre forretningsområder. Det kan være investering i værdipapirer eller andre anparter. Det kan også være et ønske om vækst ved andre driftsaktiviteter eller evt. at gå ind andre globale markeder. Hertil kan holdingselskabet stifte yderligere datterselskaber, således der opnås begrænsning af driftsrisikoen på hvert enkelt område. Ved fremtidigt salg af anparter i driftsselskabet har anpartshaveren den fordel at aktierne kan sælges skattefrit jf. ABL 8. Dog gælder holdingkravet om at holdingselskabet skal have ejet anparterne mere end 3 år jf. ABL 36, stk. 6. Først ved afståelse af anparter i holdingselskabet vil anpartshaver udløse endelig beskatning Delkonklusion På baggrund af ovenstående afsnit kan det konkluderes at der kan ligge flere forskellige motiver bag en omstrukturering af den personligt ejede virksomhed via virksomhedsomdannelse til selskab samt en overbygning med holdingstruktur. De stærkeste motiver for omdannelse til selskab er at selskabet kan have flere ejere, hvilket åbner muligheden for investorer samt generationsskifte. De skærpede krav til regnskabet vurderes ikke at have væsentlig økonomisk betydning for hvorvidt der skal foretages en omdannelse. Derudover er risikobegrænsningen til den indskudte kapital en faktor der kan være relevant, særligt såfremt der ikke er behov for at indehaveren kautionerer privat. Endeligt har anvendelsen af ApS eller A/S i firmanavnet en prestigemæssig effekt overfor kunder og samarbejdspartnere. Holdingstrukturens bevæggrunde er dels muligheden for at sikre overskudslikviditet via skattefrit udbytte fra datterselskabet mod fremtidige krav mod driftsselskabet. Desuden 18 Michael, artikel Side 26 af 86

28 kan reinvesteringer og ønsker om vækst foretages med risikobegrænsning, ved at hver aktivitet opdeles i hver sit selskab. Endeligt kan anparter i datterselskaberne sælges skattefrit, såfremt holdingkravet om ejertid over 3 år overholdes. 4 Virksomhedsomdannelse Når indehaveren af den personligt ejede virksomhed ønsker at drive sine aktiviteter videre i selskabsform, er det ikke muligt blot at lukke den personlige virksomhed og derefter starte et nyt selskab med samme aktivitet, uden at det får skattemæssige konsekvenser. Da den personligt ejede virksomhed besidder en række værdier i form af aktiver og oparbejdet goodwill, som selskabet skal betale for, skal der i stedet foretages en virksomhedsomdannelse. Denne omstrukturering er mulig at foretage enten ved skattepligtig eller skattefri omdannelse. Kravene til stiftelse og omdannelse til selskab, efter de forskellige metoder vil blive behandlet i dette afsnit. 4.1 Stiftelse af selskab Grundreglerne for stiftelse af et selskab følger SSL kapitel 3 og er ens uanset om selskabet stiftes ved den skattepligtige og den skattefri omdannelse. Ved stiftelsen skal selskabskapitalen indskydes i selskabet, dette foregår enten efter SSL 33 som kontantindskud eller efter SSL 35 som apportindskud, ved andre værdier end kontanter. For at sikre at de indskudte værdier, også reelt har den værdi som indskyderen har opgjort dem til, skal der ved apportindskud foretages en vurderingsberetning af en uafhængig revisor, der vurderer de indskudte værdier. Overtager selskabet en eksisterende virksomhed, som er tilfældet ved virksomhedsomdannelsen, skal vurderingsberetningen indeholde en åbningsbalance som overholder ÅRL. 19 Ved stiftelse af et hvert selskab, er der ifølge SSL 25 endvidere krav om, at der skal udarbejdes stiftelsesdokument og vedtægter. Indholdet af stiftelsesdokumentet reguleres af SLL 26 og 27 og kravene til vedtægter af SSL 28 og SLL 36 og 37 Side 27 af 86

29 Endvidere skal anmeldelse ske til Erhvervsstyrelsen senest 2 uger fra underskriftsdatoen på stiftelsesdokumentet jf. SLL 40, stk. 5. Retsvirkningen indtræder normalt ved underskriftsdato, dog ved apportindskud kan vedtages maksimalt 2 uger fra underskrift og ved kontantindskud kan vedtages maksimalt 12 måneder efter underskrift jf. SLL 40 stk. 3-5 Følgende huskeliste skal gennemløbes ved stiftelse: Stiftelsesdokument Vedtægter Vurderingsberetning m. åbningsbalancen (ved apportindskud) Stiftende generalforsamling med referat Ejerbog og digitalt ejerregister Anmeldelse til Erhvervsstyrelsen senest 14 dage efter underskrivelse af stiftelsesdokument. Indsendelse af genpart af dokumenter til SKAT senest 1 måned efter stiftelsesdato. Omdannelse på selvangivelse i omdannelsesåret. 4.2 Omdannelse med tilbagevirkende kraft Begrebet omdannelse med tilbagevirkende kraft betyder at virksomheden har mulighed for at omdannelsen ligger op til 6 måneder før stiftelsesdatoen. Det har kun rent skattemæssig betydning og selskabsretligt er det stadig før omtalte stiftelsesdato der har retsvirkning. Reglen om stiftelse med tilbagevirkende kraft er for så vidt gældende ved både den skattepligtige og den skattefri omdannelse. Der er dog forskel på de to former. Ved den skattefri omdannelse følger det af VOL 2, pkt. 6. at omdannelsen skal vedtages senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen, som ved skattefri virksomhedsomdannelse altid er datoen efter den sidste dag i regnskabsåret for den personligt ejet virksomhed jf. VOL 3. Dette er illustreret i Figur 2 på næste side: Side 28 af 86

30 1/1 30/6 Omdannelsesdag Seneste vedtagelsesdato Tid 31/12 Balancedag ultimo regnskabsåret før Figur 2, Tilbagevirkende kraft, Skattefri. Egen tilvirkning med inspiration Nygaard s. 19 Endvidere er det kun muligt at omdanne til et nystiftet dansk aktie- eller anpartsselskab eller til et skuffeselskab, der senest er stiftet på omdannelsesdagen. 20 Ved den skattepligtige omdannelse er det valgfrit om man vil følge reglen, som er reguleret efter SEL 4, stk. 4. Såfremt man vælger at følge reglen skal der opfyldes en række krav. Omdannelsen skal ske til et ny stiftet selskab, ej skuffeselskab. Selskabets regnskabsår skal starte på omdannelsesdatoen, som skal være svarende til skæringsdatoen for åbningsbalancen. Omdannelsesdato skal ligge efter ejerens seneste indkomstårs udløb, dvs. normalt efter 31. december. Men er modsat den skattefrie omdannelse, ikke forpligtiget til at være den første dag efter 31. december. Selskabsstiftelsen skal ske senest 6 måneder efter den valgte omdannelsesdato. Tilbagevirkende kraft skal fremgå af stiftelsesdokumentet. Der skal være tale om indskud af én samlet virksomhed. Indsendelse af selskabsretlige dokumenter til SKAT senest 1. mdr. efter omdannelse. Ejeren skal besidde alle anparter/aktier i det nye selskab Nyggard s. 20 til Nygaard s Side 29 af 86

31 En skattepligtig omdannelse kan derfor se ud som i nedenstående Figur 3. 1/4 1/10 Omdannelsesdag Seneste vedtagelsesdato Tid 31/12 Åbningsbalance Balancedag ultimo regnskabsåret før Figur 3 Tilbagevirkende kraft, skattepligtig, egen tilvirkning 4.3 Krav til skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattepligtige omdannelser kan altid foretages og kan være en fordel, særligt når den udløste beskatning er lav. Såfremt en skattefri omdannelse ikke kan leve op til kravene i VOL, kan indehaveren blive tvunget til at benytte skattepligtig omdannelse. Som ordlyden antyder, kommer alt avance til beskatning ved indehaveren, når stiftelse af selskab foretages som skattepligtig omdannelse. Forudsat indehaveren ikke vælger at benytte ovenstående regel om omdannelse med tilbagevirkende kraft, er der stort set ingen begrænsninger, hverken af typen af virksomhed eller overdragelse af aktiver. Det betyder at hver enkelt aktiv kan vælges til eller fra og med undtagelse af goodwill, kan holdes uden for omdannelsen. Denne metode er ikke underlagt en særlovgivning, men følger det almindelige afståelsesprincip Afståelsesprincippet Afståelsesprincippet anvendes ved salg af dele af eller ophør af den personlige virksomhed og en skattepligtig virksomhedsomdannelse kan sidestilles hermed. Dette betyder at de aktiver som overdrages til selskabet skal opgøres til handelsværdien, som så vil udgøre selskabets anskaffelsessum og fremadrettet afskrivningsgrundlag. Da det 22 Michaelsen s Side 30 af 86

32 både selskabsretligt og skattemæssigt vil være handelsværdien der er gældende, er værdierne ens regnskabsmæssigt og skattemæssigt ved den skattepligtige omdannelse. For hvert aktiv skal der særskilt opgøres en fortjeneste eller tab set i forhold til de skattemæssige værdier, som herefter indregnes i indehaverens personlige indkomstopgørelse. 23 I det indehaver, som også bliver alene anpartshaver, har sammenfaldende interesse med selskabet, skal værdiansættelsen af aktiverne ske efter armslængdeprincippet jf. LL 2. Således skal interesseforbundne parter anvende samme værdier, som ville være opnået af uafhængige parter. Dette er for at sikre at indehaveren, der som følge af egen indkomstbeskatning, har interesse i så lav en værdi, og dermed avance som muligt. Værdiansættelsen er som oftest et skøn og SKAT har mulighed for at korrigere værdien, såfremt der er grundlag for at kritisere værdiansættelsen Kontantomregning og stiftertilgodehavende Afståelsesprincippet foreskriver at aktiverne skal opgøres til handelsværdien, og ved den skattepligtige omdannelse, gør AL 45 og EBL 4, som omhandler kontant omregning, sig også gældende for enkelte aktivtyper. Det gælder særligt for ejendomme, installation, driftsmidler og inventar. Den kontantomregnede afståelsessummen skal findes ved at aktivets kontantsum lægges sammen med kursværdien på aktivets tilhørende gældspost. Kursværdien følger direkte af kursen på noterede obligationslån mv. ellers foretages en skønsmæssig ansættelse af kursværdien. 25 Indehaveren kan vælge, udover anparter svarende til selskabskapitalen, at få en del af betalingen for den personligt ejede virksomhed, som et tilgodehavende ved selskabet. Dette tilgodehavende kaldes et stiftertilgodehavende og vil være en gældspost i selskabet. Idet en gældspost oftest ikke kan realiseres til kurs 100 er der mulighed for at få et kursnedslag på stiftertilgodehavendet. Tidligere retspraksis har ved interesseforbundne parter fastsat kurs 80 på gælds- og pantebreve. Det må derfor antages at kursen som 23 Michaelsen s Michaelsen s Michaelsen s. 459 Side 31 af 86

33 minimum skal være 80 eller endda højere som følge udviklingen i renteniveauet, der i dag er meget lavt i forhold til tidspunktet for domsafsigelsen. Nedslaget fordeles på de enkelte aktiver og det giver derved et nedslag på avancen. Såfremt stiftertilgodehavendet er på anfordring, er der ikke mulighed for at for at foretage kursnedslag. Såfremt der ikke er oprettet et egentligt gældbrev med krav til løbetid og forrentning, vil stiftertilgodehavendet blive opfattet som værende på anfordring Krav til skattefri virksomhedsomdannelse Den skattefrie omdannelse er reguleret særskilt i loven VOL, som ikke er væsentligt ændret siden Skattefriheden betyder at indehaveren ikke bliver beskattet her og nu, da selskabet ved succession, indtræder i indehavers sted, i forhold til den skattemæssige stilling. Indehaveren modtager i stedet anparter i selskabet, som ved senere afståelse udløser beskatning. Herved er skattebetalingen ikke undgået, men blot udskudt. Den skattefrie omdannelse er indført, idet den skattepligtige omdannelse med realisationsbeskatning af alle aktiver, ofte medfører et stort likviditetsbehov, dels for indehaveren, der skal betale en stor skat samt for selskabet der jo skal betale indehaveren for virksomheden, dog med omtalte mulighed for et stiftertilgodehavende. Dette ikke er hensigtsmæssigt, hvis overhovedet muligt for virksomheden, at have så stort et stort likviditetstræk og den skattefri omdannelse giver muligheden for at sikre likviditeten Betingelser for anvendelse Der er en række betingelser som skal opfyldes for at kunne få lov til at foretage en skattefri omdannelse. Først og fremmest kan VOL kun anvendes på en personligt ejet virksomhed jf. VOL 1, pkt.1. Såfremt SKAT vurderer at betingelserne ikke er opfyldt, kan de omgøre omdannelsen, således den bliver skattepligtig, hvilket kan få økonomiske konsekvenser for både indehaver og selskab. Derfor er det vigtigt at indehaveren bliver opmærksom på at 26 Michaelsen s Christiansen, artikel Side 32 af 86

34 loven overholdes. Der er en række betingelser i VOL 2, stk. 1, pkt. 1 til 8, som alle skal overholdes Det er et krav at indehaveren er fuldt skattepligtig til Danmark og har Danmark som domicilland. 2. Det er kun muligt at omdanne en hel virksomhed. Den gældende praksis er understøttet af adskillige afgørelser. Det vil sige at alle aktiver og passiver, som indgår i den personligt ejet virksomhed før omdannelsen, skal overdrages til selskabet. Det er ikke muligt for indehaveren at holde enkelt aktiver uden for omdannelsen, dog med en sær undtagelse for ejendomme. Ejendom kan anses for at være en særskilt virksomhed og derfor kan indehaveren selv bestemme hvorvidt ejendom skal indgå eller holdes udenfor omdannelsen. 3. Selskabets betaling for den personligt ejet virksomhed må kun ydes i anparter og det er, modsat ved den skattepligtige omdannelse, ikke muligt at anvende stiftertilgodehavende. 4. Samtidigt skal alle anparter i selskabet ydes som vederlag, således der er sammenhæng mellem den samlede anpartskapital og pålydendet af de modtagne anparter Anparternes anskaffelsessum må som hovedregel ikke være negativ, hvilket omtales nærmere i Fristen på 6 måneder efter omdannelsesdatoen er tidligere omtalt jf. ref Krav til indsendelse af dokumentationspapir til skatteforvaltningen senest 1 måned efter stiftelse er omtalt i ref Uanset at ÅRL giver ret til alene at noteomtale udskudt skat i nogen tilfælde, skal enhver hensættelse af udskudt skat indregnes i åbningsbalancen. I nedenstående afsnit er de væsentligste af betingelserne uddybet Hensat til senere hævning og mellemregning Lovgiver sørgede for ved ændringerne af VOL i 1999 at skabe en tæt sammenhæng med VSO. Derfor er der i VOL også specifikt omtalt hvordan hensat til senere hævning og 28 Nyggard s. 23 til Nyggard s. 29 Side 33 af 86

35 en evt. mellemregning med indehaveren skal behandles ved omdannelsen. Mellemregningen er en gæld som den personligt ejet virksomhed har til indehaveren, som har lånt virksomheden kapital af egne beskattede midler. Tilsvarende er hensat til senere hævning også tidligere beskattede midler, som indehaveren blot endnu ikke har hævet. Ifølge VOL 2 stk. 1, pkt. 2 er det op til indehaveren at bestemme hvorvidt disse beløb skal holdes udenfor eller indgå i omdannelsen. Såfremt indehaveren vælger at de skal indgå i omdannelsen bliver de omfattet af VOL 2, stk.1, pkt. 3 og indgår som en del af selskabskapitalen og kan herefter ikke hæves. Da der er tale om allerede beskattede midler, vil det som oftest være en fordel at indehaveren hæver disse inden omdannelsen da det er skattefrit. Beløbene kan godt henstå som gældsposter på åbningsbalancen, men det er et krav at de skal være udlignet inden stiftelsesdatoen, idet de ellers anses som indgået i omdannelsen Indskudskonto Når VSO har været anvendt forud for omdannelsen, er der opgjort en indskudskonto for den personligt ejet virksomhed. Indskudskontoen er et udtryk for hvor meget indehaveren har indskudt i virksomheden af private beskattede midler. Er den positiv har indehaveren indskudt flere aktiver end gæld og derved er der ingen problemer. Er indskudskontoen derimod negativ er det et udtryk for at indehaveren har lånt af virksomheden, enten i form af at der er indskudt privat gæld eller at der er foretaget privat hævning af mere end virksomheden har indtjent. Såfremt det kan dokumenteres at en negativ indskudskonto ved indgangen til VSO, opstår som følge af reel virksomheds gæld, nulstilles denne ved opstartsåret. Derfor vil en negativ indskudskonto altid være udtryk for udlån til indehaver. 31 For at sikre at indehaveren ikke kan indskyde privat gæld i selskabet, er det et krav jf. VOL 2 stk. 1, nr. 5 at en negativ indskudskonto skal være udlignet inden omdannelsen, således denne altid er nul eller positiv. Denne værns regel går godt i tråd med stramningerne af VSO i 2014, hvor der netop er indført skærpede krav til indskudskontoen, for at undgå udlån til indehaver. Bl.a. er det 30 Nygaard s. 27 og Den juridiske vejledning C.C Indskudskonto Side 34 af 86

36 ikke længere muligt at opspare overskud, så længe indskudskontoen er negativ. Dog er det indført med en overgangsregel og så længe en eksisterende negativ saldo ikke forøges efter d. 11. juni 2014 eller som udgangspunkt ikke overstiger kr. får det ikke konsekvens i VSO. 32 Udligningen af den negative indskudskonto kan foretages ved kontant indbetaling eller ved indbetaling af evt. opsparet overskud, hvilket så vil udløse en beskatning ved indehaveren jf. VSO 16 stk Endvidere er der mulighed for udligning, via indskud af aktiver i virksomheden, som normalt skal holdes uden for VSO. Dette betyder at aktiver af privat karakter kan indskydes ved virksomhedsomdannelse, hvilket har dannet praksis efter en række afgørelser bl.a. SKM LSR vedr. indskud af aktier og privat boligdel samt SKM SR vedr. indskud af privat bil Udskudt skat Ved den skattepligtige omdannelse blev der udløst beskatning på alle skattemæssige avancer, men i det selskabet succedere i indehaverens skattemæssige stilling ved skattefri omdannelse, betyder det at der påhviler en skatteforpligtigelse på alle de aktiver og passiver som overdrages fra den personligt ejede virksomhed til selskabet. Når der er en midlertidig forskydning mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi, skal skatten heraf af hensættes som udskudt skat i balancen. Den udskudte skat skal ifølge VOL 2, stk. 1, pkt. 8 opgøres for hvert aktiv efter principperne i anerkendte danske regnskabsvejledninger. Ifølge regnskabsvejledningen (s. 95) skal der normalt ikke indregnes udskudt skat af ikke-skattemæssigt afskrivningsberettiget goodwill. Hvilket vil være tilfældet ved den skattefri virksomhedsomdannelse, idet selskabet succedere skattemæssigt i den personligt ejede virksomhed, hvoraf goodwill ikke fremgår. Det fremgår dog af VOL at der i åbningsbalancen skal afsættes af enhver skat og efter denne fortolkning vil der 32 Den juridiske vejledning C.C Indskudskonto 33 Nygaard s Side 35 af 86

37 uanset regnskabsvejledningen også skulle afsættes udskudt skat af goodwill, med begrundelse i at det giver et mere retvisende billede Anparternes anskaffelsessum Indehaveren overdrager den personligt ejet virksomhed ved succession til selskabet og modtager herfor anparter i selskabet uden at det udløser beskatning. Det betyder at anparterne anses for erhvervet ved samme anskaffelsessum, som den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver og passiver. Den skattemæssige værdi reguleres for den før omtalte udskudte skat, som skal tillægges den skattemæssige anskaffelsessum. Desuden anses den skattemæssige værdi for at være handelsværdien med fradrag af den opnåede fortjeneste. 36 Det betyder at bl.a. aktiver som driftsmidler og ejendom skal kontantomregnes, på samme måde som ved den skattepligtige omdannelse afsnit Opsparet overskud kan også have indflydelse på anparternes anskaffelsessum. Indehaveren kan frit vælge om det ønskes medtaget ved omdannelsen. Såfremt det holdes uden for omdannelsen, vil det udløse beskatning ved indehaveren i omdannelsesåret. Derimod skal det opsparede overskud fratrækkes i anparternes anskaffelsessum, hvis det indgår i omdannelsen. Herved sikres at den fortjeneste som indehaveren opnår ved fremtidigt afståelse af anparterne, bliver det tilsvarende større, således at skatten på det opsparede overskud blot forskydes tidsmæssigt. 37 Endeligt må anparterne anskaffelsessum ikke være negativ jf. VOL 2, stk. 1, pkt. 5. Dette er gældende før evt. fradrag af opsparet overskud. Dog kan anskaffelsessummen være negativ såfremt virksomhedsordningen er anvendt forud for omdannelsesåret og indskudskontoen her ikke er negativ, da det viser at indehaveren ikke overfører privat gæld i omdannelsen Nygaard s Nyggard s. 46 og Den juridiske vejledning C.C Nygaard s. 30 og 31. Side 36 af 86

38 4.5 Delkonklusion En virksomhedsomdannelse er, når værdierne i en personligt ejet virksomhed, som f.eks. aktiver og oparbejdet goodwill, skal overføres til et nystiftet selskab. Denne omstrukturering er mulig at foretage enten ved skattepligtig eller skattefri. Kravene til selve stiftelsen af et selskab er ens for både den skattepligtige og den skattefrie omdannelse. Idet virksomheden indskydes som værdi i selskabet ved en omdannelse, sker stiftelsen ved apportindskud. Endvidere er der mulighed for at foretage omdannelsen med op til 6 måneders tilbagevirkende kraft, dog ved den skattefrie er kravet senest 6 måneder efter d. 1. januar. Skattepligtig omdannelse betyder at alle værdier anses for realiseret, hvilket udløser beskatning af avancen. Når den skattepligtige omdannelse vælges, er der krav om at afståelsesprincippet skal anvendes. Alle værdier skal derfor opgøres til handelsværdi og for at tilstræbe en korrekt handelsværdi, skal den opgøres efter armslængdeprincippet. Endvidere skal det ske til kontantomregnede værdier, her tænkes særligt på ejendomme og driftsmidler I det indehaveren betaler skat af avancen, betyder det at værdierne i selskabet er ens regnskabsmæssigt og skattemæssigt ved den skattepligtige omdannelse. Det er ved den skattepligtige omdannelse muligt at indehaveren ikke modtager kontant betaling, men i stedet får et stiftertilgodehavende i selskabet. Skattefri omdannelse betyder at selskabet ved succession indtræder i indehavers skattemæssige position, som derved undgår beskatning. Når den skattefrie omdannelse vælges, skal alle betingelser i VOL opfyldes, da SKAT ellers kan omgøre omdannelsen til skattepligtig. Der er en række krav, som skal opfyldes, bl.a. er det kun muligt at omdanne en hel virksomhed, dog med en særregel for ejendomme. Derudover må betaling til indehaveren kun ydes i anparter i selskabet. Anparternes anskaffelsessum skal opgøres til handelsværdien med fradrag af opnået skattemæssige fortjeneste og den må som hovedregel ikke være negativ, dog kan den være negativ såfremt virksomhedsordningen er anvendt og indskudskontoen ikke er negativ. Endvidere vælger indehaveren hvorvidt opsparet overskud skal medtages ved omdannelsen og derved fratrækkes anparterne anskaffelsessum. Hensat til senere hævning og Side 37 af 86

39 mellemregninger i virksomhedsordningen indgår i selskabets egenkapital medmindre de fysisk er hævet inden stiftelsesdatoen. Endeligt er det et krav at selskabet skal afsætte udskudt skat af samtlige forskydninger mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier. Selvom indehaveren ved den skattefri omdannelse undgår beskatning, skal det haves i mente at skatten udskydes. Derved påhviler der de erhvervede anparter en udskudt skat, som udløses ved afståelse af disse. Derfor er det ikke en selvfølge at den skattefri omdannelse er at foretrække. Det der dog taler stærkt for den skattefri omdannelse er at når skatten udskydes giver det virksomheden en stor likviditetsfordel og derved betyder omdannelsen ikke noget for selskabets fremtidige drift. Den skattepligtige omdannelse kan derimod i nogle tilfælde, dræne selskabet for så meget likviditet, at det giver problemer med forsat drift. Det kræver derfor en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forhold, at vælge hvilken metode, der er bedst for den enkelte virksomhed. 5 Værdiansættelse af aktiver og passiver Ved omdannelse fra personligt ejet virksomhed til selskab skal der opgøres både en regnskabsmæssig værdi, som indgår i selskabets åbningsbalance, en skattemæssig værdi for selskabet samt en skattemæssig værdi på anparternes anskaffelsessum. I det følgende afsnit vil der blive beskrevet værdiansættelsen af de aktiver/passiver, hvorpå der kan være forskel mellem den skattemæssige værdi og den regnskabsmæssige værdi. 5.1 Åbningsbalancen Når en personligt ejet virksomhed skal omdannes til selskab, bliver selskabet stiftet ved apportindskud og derfor skal der udarbejdes en åbningsbalance jf. afsnit 4.1. Åbningsbalancen er den balance der opgøres på omdannelsesdagen og den skal afspejle virksomhedens reelle værdi. Som hovedregel ved at aktiver og passiver opgøres til handelsværdi. På mange områder er åbningsbalancen lig balancen i årsrapporten fra året før, idet aktiverne ifølge årsregnskabsloven skal afspejle realisationsværdien, for at give et retvisende billede. Ændringen i kravene fra regnskabsklasse A til B, bevirker dog at der indgår nogle nye poster i åbningsbalancen. Der skal beregnes goodwill af den overdragne virksomhed og Side 38 af 86

40 det indgår i balancen som et immaterielt anlægsaktiv. Derudover skal der hensættes udskudt skat jf. afsnit 4.4.4, der som oftest vil være en skatteforpligtigelse ved omdannelsen pga. goodwill Goodwill Goodwill er et udtryk for den merværdi en virksomhed har, f.eks. via kundekartoteker, godt omdømme, brand mv. som alle er oparbejdet af virksomheden gennem levetiden. Værdiansættelsen af goodwill er ens uanset om det er til den skattefrie eller skattepligtige omdannelse. Goodwill vil i omdannelsessituationen være bestemt mellem interesseforbundne parter, i det indehaver og anpartshaver er samme person, hvilket betyder at værdiansættelsen bliver et skøn over hvad to uafhængige parter ville være nået frem til. Såfremt der er branchekutymer eller andre reelle holdepunkter for værdifastsættelsen kan disse benyttes til skønnet. Den skønnede værdiansættelse skal dog accepteres af SKAT, og der er to metoder som med fordel kan anvendes til opgørelsen, idet SKAT normalt anerkender disse. Der er DCF-modellen, som bygger på budgetter over den fremtidige indtjening samt balance. Metoden er dermed meget afhængig af ledelsens antagelser og kræver gennemarbejdede budgetter for flere år frem, hvilket ofte ikke er til stede i de mindre virksomheder. Derfor vil denne metode ikke blive anvendt eller omtalt yderligere i denne opgave. Den anden metode er Skats goodwillcirkulære (TTS-cirkulære ), som i stedet ser mere på de historiske data. Det er en beregningsmodel der tager udgangspunkt i den personligt ejet virksomheds regnskabsmæssige resultater før renter for de seneste 3 afsluttede regnskabsår (dog korrigeret løn til medarbejdende ægtefælle, ekstraordinære poster og afskrivning på evt. opkøbt goodwill). Dette forudsætter at der er aflagt regnskab efter årsregnskabsloven ellers tages udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige indkomst i stedet. Der skal foretages følgende korrektioner til resultatet for at nå frem til goodwill-værdien: 39 Vægtet gennemsnit af de 3 års resultater. 39 Goodwill cirkulæret, Side 39 af 86

41 o 1. regnskabsår vægter 1, 2. regnskabsår vægter 2 og det 3. og seneste regnskabsår vægter 3, herefter deles med 6. Korrektion af udviklingstendens o Udviklingen i resultatet fra år 1 til år 3, deles med to, hvorefter stigningen eller faldet tillægges resultatet. Driftsherre løn o Løn til indehaver, som udgør halvdelen af den beregnede værdi, skal fratrækkes. Lønnen skal udgøre minimum kr. og maksimalt kr. Forrentning af aktiver o Forrentningen af aktiver der vedrører driften, skal fratrækkes og den beregnes med 3 % plus gældende kapitalafkastsats, hvilket er 2 % 40 i 2014, dvs. i alt 5 %. Kapitaliseringsfaktor o Forrentningen fastsættes til 8 % plus gældende kapitalafkastsats 2 %, dvs. i alt 10 %, som et udtryk for det forventede årlige afkast. Levetiden, som er udtryk for hvor mange år der forventes afkast af goodwillen, hvilket er meget varierende fra virksomhed til virksomhed. Faktoren kan beregnes ved hjælp af en formel eller slås op i en tabel ved SKAT. 41 Værdiansættelsen kan risikere at være for høj eller for lav, i forhold til hvad en uvildig tredje mand ville betale. Modellen er en standard og derfor skal resultatet altid vurderes for om det er realistisk, idet modellen ikke kan tage højde for alle omstændigheder. Ved den skattepligtige omdannelse kan selskabet skattemæssigt afskrive goodwill efter AL 40, stk. 1. Alt imens goodwill ikke har nogen skattemæssig værdi, ved den skattefri virksomhedsomdannelse pga. succession Fast ejendom Ejendomme skal i åbningsbalancen overdrages til samme værdi som en uafhængig tredje part ville have givet, hvilket svarer den kontante handelsværdi. Den seneste 40 Madsen s Goodwill forrentning og kapitaliseringsfaktor, Side 40 af 86

42 offentliggjorte ejendomsvurdering anses af SKAT som udgangspunkt for handelsværdien, men den kan fraviges såfremt den ikke retvisende. 42 F.eks. kan ombygninger mv. have højnet ejendomsværdien og det er derfor også muligt at få foretaget en uafhængig valuarvurdering som grundlag. Der kan altid søges bindende svar 43 ved SKAT, såfremt der er stor usikkerhed om ejendomsværdien. Ejendomme er endvidere omfattet er reglerne for kontantomregning jf. afsnit Når handelsværdien er fundet, skal den skattemæssige avance på bygningen findes, hvilket gøres efter 2 kriterier. Først skal der beregnes genvundne afskrivninger efter AL 21, hvor der tages udgangspunkt i den afskrivningsberettigede afståelsessum. Ifølge AL 21 stk. 2 skal denne saldo fratrækkes den nedskrevne værdi, som er fremkommet ved den afskrivningsberettigede anskaffelsessum inkl. forbedringer, fratrukket de skattemæssige afskrivninger over ejertiden. Herefter sammenholdes den beregnede fortjeneste, med de allerede foretagende afskrivninger, idet fortjenesten på genvundne afskrivninger aldrig kan overstige disse. Såfremt der er tab, kan dette ikke fradrages jf. AL 21 stk Derefter skal der beregnes ejendomsavance efter EBL 4 stk. 1, hvor den kontante afståelsessum fratrækkes den kontante anskaffelsessum. Anskaffelsessummen må forøges med et tillæg på kr. pr. kalenderår, og med afholdte forbedringsudgifter der overstiger de kr. pr. år jf. AL 5 stk. 1 og stk. 2. Til gengæld skal anskaffelsessummen nedsættes med ikke genbeskattede afskrivninger jf. EBL 5, stk. 4, dvs. såfremt de foretagende afskrivninger overstiger de genvundne afskrivninger og derved giver et tab efter afskrivningsloven. For ejendomme anskaffet før 1993, findes en række særregler. 45 Fortjeneste efter AL og EBL skal endvidere fratrækkes værdien i åbningsbalancen for at få værdien af ejendommen i aktiernes anskaffelsessum. 42 Den juridiske vejledning 2015 C.B Bindende svar, 44 Steffensen s. 530 til Steffensen s. 554 Side 41 af 86

43 5.1.3 Driftsmidler Værdien af driftsmidler er regnskabsmæssigt og skattemæssigt sjældent lig hinanden, idet der normalt afskrives forskelligt på aktiverne. Skattemæssigt kan der maksimalt afskrives 25 % af saldoen pr. år jf. AL 5, stk. 3. De regnskabsmæssige afskrivninger foretages derimod med udgangspunkt i ÅRL 43, stk. 2, hvor aktivet skal afskrives over den forventede levetid. Herved bør den regnskabsmæssige værdi afsejle handelsværdien, som driftsmidler skal opgøres til i åbningsbalancen. Er der usikkerhed om værdien af et væsentligt aktiv, kan en uvildig vurdering fra 3 tredje part, være god dokumentation for værdien, således SKAT ikke efterfølgende så nemt kan anfægte den. 46 Alternativt kan der, som for ejendomsværdien, bedes om et bindende svar ved SKAT. Ved den skattepligtige omdannelse skal der opgøres en skattemæssig fortjeneste (eller tab), som er forskellen mellem den kontantomregnede handelsværdi og den skattemæssige saldo, svarende til genvundne afskrivninger. På samme måde anvendes den skattepligtige fortjeneste som fradrag i handelsværdien ved aktiernes anskaffelsessum ved den skattefrie omdannelse Varelager Varelager skal værdiansættes til handelsværdi, hvilket normalt er den bogførte værdi, idet aktiver ved første indregning ifølge ÅRL 36 skal måles til kostpris, hvilket også er den skattemæssige værdi jf. VL 1. I dette tilfælde vil der ikke være forskel og den skattepligtige fortjeneste være nul. Der kan dog opstå forskelle på den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi, da ÅRL 46, stk. 2. siger at en vare skal nedskrives til nettorealisationsværdi såfremt denne er lavere. Hvorimod der skattemæssigt kun kan foretages nedskrivning for egentlig ukurans. Hvis dette er tilfældet, skal der beregnes en skattepligtig avance Debitorer/tilgodehavender Debitorer værdiansættes også til handelsværdien, som normalt er svarende til den bogførte værdi, der efter ÅRL er opgjort til nominel værdi. Der vil ikke være forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi af tilgodehavender, medmindre der er 46 Steffensen s. 120 og Steffensen s. 534 Side 42 af 86

44 usikkerhed om debitorerne betalingsevne og der forventes et tab. Dette kan hensættes til tab regnskabsmæssigt, men kan først fratrækkes skattemæssigt når tabet er konstateret Igangværende arbejde Igangværende arbejder skal også opgøres til handelsværdien. Det vil sige en forventet salgspris på omdannelsestidspunktet, svarende til kostprisen plus en avance. I årsrapporten er der, for klasse B selskaber, mulighed for at anvende forskellige opgørelsesmetoder af igangværende arbejde, det er muligt at vælge faktureringsprincippet, hvor avancen først indregnes ved fakturering, hvorved værdien af de igangværende arbejder i balancen udgør kostpris ekskl. avance. Det er også muligt at anvende produktionsprincippet, hvor værdien opgøres til kostpris inkl. avance, som er svarende til handelsværdien. Alt afhængigt af hvordan de igangværende arbejder er indregnet i årsrapporten, skal der i åbningsbalancen foretages en korrektion i forhold til værdien i den personligt ejet virksomhed Gæld Gæld i den personligt ejede virksomhed er som regel indregnet til nominel værdi i regnskabet. Den skattemæssige værdi af gæld skal derimod indregnes til kontantværdi, hvilket betyder gælden skal værdiansættes efter kursværdien på lånet. Kreditorgæld og almindelig banklån er normalt til kurs 100, men for f.eks. prioritetslån får kursværdien betydning. Anfordringslån anses altid for kurs Delkonklusion Åbningsbalancen er den balance der opgøres på omdannelsesdagen. Aktiver og passiver skal opgøres til handelsværdi og endvidere skal der indregnes goodwill og afsættes evt. udskudt skat i åbningsbalancen, således den afspejler virksomhedens reelle værdi. Aktiver og passiver værdiansættes forskelligt alt efter om de opgøres efter de regnskabsmæssige- eller skattemæssige principper, hvilket betyder at der for nogle poster vil være forskel mellem værdierne. Det er særligt ved varelager, debitorer, igangværende arbejde, driftsmidler der kan opstå forskelsværdier. Avancen for afståelse af disse bliver dermed forskellen mellem den skattemæssige værdi og handelsværdien. 48 Steffensen s Steffensen s. 240 til 243 Side 43 af 86

45 Ejendomme er de eneste aktiver, hvor avancen opgøres lidt anderledes, i det der skal tages højde for både genvundne afskrivninger og ejendomsavance. Ved den skattepligtige omdannelse, kommer alt avance til beskatning og der bliver derfor ingen forskel på den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi for selskabet. Det betyder at der heller ikke bliver en udskudt skat at afsætte i åbningsbalancen. Ved den skattefri metode derimod, vil der være forskel på den skattemæssige værdi og den regnskabsmæssige værdi i åbningsbalancen. Den regnskabsmæssige værdi vil, som ved den skattepligtige omdannelse, opgøres til handelsværdi. Alt imens den skattemæssige værdi i selskabet, vil være den samme, som den skattemæssige værdi i den personligt ejet virksomhed pga. successionen. Denne forskel betyder at der skal afsættes udskudt skat heraf i åbningsbalancen. 6 Casevirksomheden 6.1 Præsentation af casevirksomheden Casevirksomheden Gulvland er en til opgaven opdigtet virksomhed, og der tages afsæt i et fiktivt regnskabsmateriale som ses i bilag 1. Gulvland er en mindre forretning som sælger tæpper, trægulve mv. I butikken er der udover indehaveren selv, 2 ansatte, en i butikken og 1 montør, som servicerer kunderne. Indehaveren har drevet butikken siden 1996, med opstart i lejede lokaler. I 1999 anskaffes en ejendom og butikken rykkede i egne lokaler. I en lang årrække har butikken været meget succesfuld, og indehaveren har anvendt virksomhedsordningen, hvori der er et stort opsparet overskud som ses af Tabel 13 i afsnit Indehaveren er i begyndelsen af 60 erne, og har været ramt af sygdom, som også har smittet af på omsætningen i 2012 og 2013, hvoraf resultatet har været lavt. I 2014 er indehaveren dog tilbage på fuld kraft, hvilket afspejler sig i både omsætning og resultat. Butikken har stadig sit gode omdømme, men indehaveren er blevet bevidst om virksomhedens sårbarhed. Han har derfor gjort sig overvejelser om at stifte et selskab for at risikobegrænse sin egen private økonomi. Endvidere er han i overvejelser om, hvad der skal ske med virksomheden, når han skal på pension inden for en 5 årig Side 44 af 86

46 periode. Den ene af medarbejderne har ytret ønske om at overtage butikken. På baggrund af overvejelserne om fremtiden, har han valgt at virksomheden skal omdannes til et selskab, men mangler at finde ud af hvilken metode der passer bedst på virksomheden. 6.2 Værdiansættelse casevirksomhed Goodwill Som beskrevet i afsnit skal virksomhedens goodwill beregnes. I dette tilfælde anvendes Goodwill cirkulæret som beregningsmetode og der tages udgangspunkt i resultaterne fra de seneste 3 års årsrapporter, som er aflagt efter årsregnskabslovens klasse A. Det forudsættes at der ingen medarbejdende ægtefæller er, samt at der ikke er hverken tilkøbt goodwill eller ekstraordinære poster, som der skal reguleres for. Beregningsgrundlag goodwill År 2014 År 2013 År 2012 Årets resultat før skat Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Beregningsgrundlag Tabel 1, beregningsgrundlag goodwill, beløb hentet fra bilag 1, egen tilvirkning Beregningsgrundlaget for goodwill fremkommer af ovenstående Tabel 1. Vægtet gennemsnit År 2014 År 2013 År 2012 I alt Beregningsgrundlag Vægtning Vægtet værdi Vægtet gennemsnit Tabel 2, vægtet gennemsnit, egen tilvirkning Det fremkomne beregningsgrundlag anvendes som udgangspunktet for den vægtede gennemsnitsværdi i ovenstående Tabel 2. Her vægtes med en fordeling på 1 til 3, som Side 45 af 86

47 det ses af tabellen, er det seneste år højest. Det samlede resultat deles med 6, hvorved det vægtede gennemsnit på kr. fremkommer. I det udviklingstendensen over perioden også har betydning, er næste step at finde den gennemsnitlige udvikling i resultatet fra 2012 til Dette gøres ved at finde forskellen mellem år 2012 og 2014 og dividere med 2. Det fremgår af nedenstående Tabel 3 at korrektionen for udviklingen udgør kr. Udviklingstendens År 2014 År 2013 År 2012 I alt Beregningsgrundlag Udvikling fra 2012 til Gennemsnitlig udvikling Tabel 3, udviklingstendens, egen tilvirkning De to ovenstående beregnede beløb danner grundlag for beregning af driftsherrelønnen, som er svarende til 50 %. Driftsherrelønnen er, ifølge Tabel 4, kr., hvilket ligger lige over minimumskravet på kr. og dermed under maksimum på kr. Driftsherreløn 50 % Vægtet gennemsnit Udviklingstendens Beregningsgrundlag for driftsherreløn Driftsherreløn 50 % Beregningsgrundlag før forrentning af aktiver Tabel 4, Driftsherreløn, egen tilvirkning Dernæst beregnes der en forrentning af virksomhedens aktiver som vedrører driften. Den samlede aktivmasse jf. bilag 1, skal reguleres for driftsfremmede aktiver, herunder likvide beholdninger jf. afgørelse SKM LR. 50 Den regulerede aktivmasse forrentes med kapitalafkastsatsen på 2 % med et tillæg på 3 %, hvorved forrentningen for casevirksomheden bliver kr. jf. Tabel 5 på næste side. 50 Den juridiske vejledning C.C , værdiansættelse goodwill Side 46 af 86

48 Forrentning aktiver Alle aktiver Driftsfremmede aktiver (bl.a. likvider) Aktiver til forrentning Kapitalafkastsats % Tillæg 3 % Forrentning i alt Tabel 5, Forrentning aktiver, egen tilvirkning Det samlede beregningsgrundlag før kapitalisering udgør herefter kr. jf. Tabel 6. Levetiden for goodwill er vurderet til 7 år, på baggrund af afgørelsen SKM LSR51, hvoraf det fremgår at for en virksomhed, som har foretaget handel med produkter, der har karakter af standardvarer, kan levetiden på goodwill passende ansættes til 7 år. Gulvland udøver handel med gulvartikler, hvoraf en stor del er standard varer. Virksomheden har et godt omdømme, hvilket understøtter levetiden, idet en nystartet butik først vil skulle oparbejde dette. Kapitalisering af goodwill Beregningsgrundlag før forrentning af aktiver Forrentning i alt Beregningsgrundlag før kapitalisering Kapitaliseringsfaktor, 7 år, rente 10 % 2,7 Goodwill Tabel 6, kapitalisering af goodwill, egen tilvirkning Kapitalisering foretages derfor med kapitalafkastsatsen på 2 % plus et tillæg på 8 %, over en 7 årig periode. Kapitaliseringsfaktoren for disse forudsætninger er på 2,70 jf. tabelopslag 52 ud fra 10 % og 7 år, i den juridiske vejledning. Den beregnede goodwill bliver i alt kr. jf. ovenstående Tabel 6. Det antages at der ikke er andre forhold, som kan anfægte den beregnede handelsværdi på goodwill. Skattepligtig Ved salg af virksomhed skal den beregnede goodwill på kr. indkomstbeskattes ved indehaveren jf. AL 40, stk Afskrivningsperiode Goodwill, 52 Den juridiske vejledning C.C Side 47 af 86

49 Dette betyder samtidigt at selskabets anskaffelsessum for goodwill vil være kr. både skattemæssigt og regnskabsmæssigt. Skattemæssigt kan det erhvervede goodwill afskrives efter AL 40 stk. 1 med 1/7 del årligt. Skattefri Da skattefri omdannelse foretages ved succession, betyder det at den beregnede goodwill ingen skattemæssig værdi har for selskabet og derved heller ikke kommer til indkomstbeskatning ved indehaveren. Goodwill indgår heller ikke i anparternes anskaffelsessum. Regnskabsmæssigt skal det afsættes i selskabets åbningsbalance, for at give et mere retvisende billede af selskabets aktiver Ejendom Ejendommen, som indeholder butik og lager, har ingen privat bolig del og anvendes rent erhvervsmæssigt. Der er derfor ingen problematik omkring evt. beskatning af fri bolig eller betaling af husleje. Det vælges derfor at ejendommen skal indgå i omdannelsen. Den offentlige ejendomsvurdering udgør kr. og der er ikke foretaget forbedringer, hvorfor den anses som værende svarende til den kontante handelsværdi. Ved afståelse af ejendom skal afståelsessummen kontantomregnes som omtalt i afsnit Kontantomregning Ejendomsvurdering Gæld til kreditforening Kontantværdi Kurs 97 Kursværdi af gæld Kontantomregnet afståelsessum Tabel 7, kontantomregning, egen tilvirkning For gulvland betyder det at kreditforeningslånet, som regnskabsmæssigt er indregnet til kurs 100 med obligationsrestgælden på , skal omregnes til kursværdien på 97. Side 48 af 86

50 Den omregnede kontante afståelsessum er beregnet i ovenstående Tabel 7 til kr. Når udsvinget ikke er større, skyldes det at restgælden i ejendommen ikke er ret stor. Ejendommen kan afskrives af AL 14. Den er anskaffet i 1999 for den kontantomregnede anskaffelsessum kr., hvoraf grundværdien udgør kr. Ejendommen er afskrevet skattemæssigt efter AL 17 stk. 1 med indtil 4 % årligt og de samlede skattemæssige afskrivninger udgør kr. De genvundne afskrivninger er beregnet, efter principperne som omtalt i afsnit 5.1.2, i nedenstående Tabel 8. Genvundne afskrivninger Kontantomregnet afståelsessum Grundværdi Afskrivningsberettigede afståelsessum Kontantomregnet anskaffelsessum Grundværdi Afskrivninger skattemæssige Nedskreven værdi Fortjeneste Foretagne afskrivninger Ej fortagende afskrivninger Genvundne afskrivninger Tabel 8, Genvundne afskrivninger, egen tilvirkning Fortjenesten udgør kr., men da de genvundne afskrivninger, aldrig kan blive højere end de allerede foretagne afskrivninger, bliver de genvundne afskrivninger Udover de genvundne afskrivninger kommer en evt. ejendomsavance også til beskatning. Her anvendes den i Tabel 7 omregnede kontantafståelsessum, med fradrag af salgsomkostninger på kr., som er omkostninger til bl.a. advokat i forbindelse med skøde og tingslysning af ejerskifte til selskabet. Ejendomsavancen tager ikke højde for afskrivningerne, men er kun forskellen mellem den regulerede afståelsessum og den regulerede anskaffelsessum, beregnet som i nedenstående Tabel 9. Side 49 af 86

51 Ejendomsavance Kontantomregnet afståelsessum Salgsomkostninger Reguleret afståelsessum Kontant omregnet anskaffelsessum Tillæg efter EBL 5, kr Ej beskattede genvundne afskrivninger 0 Reguleret anskaffelsessum Beregnet fortjeneste /tab Tabel 9, ejendomsavance, egen tilvirkning I det ejendommen har været ejet siden 1999, dvs. en ejertid på 15 år, må anskaffelsessummen reguleres med et tillæg på kr. pr. år., som omtalt i afsnit Såfremt fortjenesten ved de genvundne afskrivninger, ikke havde oversteget de faktiske afskrivninger, ville restværdien af afskrivningerne skulle fratrækkes anskaffelsessummen. I Gulvlands tilfælde er alle afskrivninger indeholdt i de genvundne afskrivninger og de indgår derfor med nul i Tabel 9, som viser en positiv ejendomsavance på kr. Det er denne avance der beskattes sammen med de genvundne afskrivninger. Havde ejendomsavancen derimod været negativ, ville den være et tab som ikke modregnes i anden indkomst, heller ikke genvundne afskrivninger. Da tabet på ejendomsavance er kildeartsbestemt og kan det kun modregnes i en tidligere eller fremtidig ejendomsavance. 53 Skattepligtig Afståelsen af ejendommen udløser en beskatning ved indehaveren, der beskattes af de genvundne afskrivninger kr. og ejendomsavancen på kr., i alt Selskabets skattemæssige og regnskabsmæssige værdi bliver handelsværdien på det kr., hvor der er en ikke afskrivningsberettiget grundværdi på kr. Skattefri Der bliver ikke udløst beskatning ved indehaveren. Regnskabsmæssigt i åbningsbalancen skal ejendommen vurderes til handelsværdien. I 53 Den juridiske vejledning C.H Tab på ejendom Side 50 af 86

52 Gulvlands tilfælde bliver det kr., hvor der er en ikke afskrivningsberettiget grundværdi på kr. Den skattemæssige værdi i den personligt ejede virksomhed overføres til selskabet, hvilket er en værdi på kr. jf. bilag 2, hvoraf den ikke afskrivningsberettigede grundværdi udgør kr. I aktiernes anskaffelsessum indgår ejendommen med handelsværdien fratrukket fortjeneste ved genvundne afskrivninger og ejendomsavance, dvs kr kr. = Driftsmidler og inventar Gulvland har finansieret alt inventar og alle driftsmidler med egne midler, derfor er der ingen tilsvarende gældspost, hvilket betyder at der ikke bliver nogen kontantomregning af den kontante handelsværdi. Afskrivningsprocessen for driftsmidler og inventar har været normal og det antages at afskrivningerne afspejler aktivernes reelle værdiforringelse, således at den regnskabsmæssige værdi anvendes som kontant handelsværdi. Opgørelse af fortjeneste driftsmidler og inventar År 2014 Handelsværdi/regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Fortjeneste Tabel 10, Avance driftsmidler og inventar, egen tilvirkning Den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi fremgår af bilag 1 og den skattemæssige fortjeneste, der opgøres som i ovenstående Tabel 10, bliver kr. Skattepligtig Indehaveren vil blive beskattet af fortjenesten, i dette tilfælde kr. Selskabets skattemæssige og regnskabsmæssige værdi bliver handelsværdien på kr. Skattefri Der sker ingen beskatning ved indehaver. Regnskabsmæssigt til handelsværdi og skattemæssigt overføres den skattemæssige værdi fra den personlige virksomhed på kr. Side 51 af 86

53 Anparternes anskaffelsessum findes ved handelsværdien fratrukket fortjenesten, som er forskellen mellem handelsværdien og den skattemæssige værdi Varelager Der er ikke foretaget nedskrivninger på varelageret og alle vare antages at være kurante. Det betyder at den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi er den samme. Værdien udgør for Gulvland kr. jf. bilag Debitorer Der er ikke foretaget hensættelser til tab på debitorer og alle antages at være betalingsvillige. Det betyder at den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi er den samme. Værdien udgør for Gulvland jf. bilag Udskudt skat Dels betyder skiftet fra regnskabsklasse A til regnskabsklasse B, at bliver der krav om opgørelse af udskudt skat af forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi. Dels er der efter VOL 2, stk. 8 krav om at der afsættes udskudt skat af alle midlertidige forskelle, inkl. goodwill. Skattepligtig Ved den skattepligtige omdannelse, hvor alle avancer kommer til beskatning ved indehaver, bliver de regnskabsmæssige og de skattemæssige værdier ens i selskabet. Derfor bliver der ingen udskudt skat i åbningsbalancen. Skattefri Derimod opstår der forskelle på de regnskabsmæssige og skattemæssige værdier ved den skattefrie omdannelse, idet aktiverne overdrages ved succession. I Gulvland opstår der på baggrund af ovenstående værdiansættelser af aktiverne, skattemæssige og regnskabsmæssige forskelle, som kræver afsættelse af udskudt skat. Den udskudte skat afsættes med skattesatsen for selskaber i 2014 på 24,50 %. Side 52 af 86

54 Udskudt skat Åbnings - balance Skattemæssig Forskelsværdi Udskudt skat Goodwill forpligtigelse Ejendom forpligtigelse Driftsmidler forpligtigelse Varelager Debitorer Likvider Realkredit Kreditorer Anden gæld Hensat til senere hævning I alt Tabel 11, opgørelse af udskudt skat 24,50 % egen tilvirkning Avancen opstår i Gulvlands tilfælde på goodwill, ejendom og driftsmidler med samlet kr. som følger af ovenstående Tabel 11. Avancen opstår som forskelsværdien ved goodwill samt driftsmidler og ved ejendommen er avancen de før beregnede genvunde afskrivninger samt ejendomsavance i Tabel 8 og Tabel 9. Det giver en samlet udskudt skat på kr. som skal afsættes i åbningsbalancen. 6.3 Konsekvenser ved skattepligtig omdannelse På baggrund af ovenstående afsnit 6.2 er der fortaget værdiansættelse af aktiver og passiver til handelsværdi. Ved den skattepligtige omdannelse bliver handelsværdien både den regnskabsmæssige værdi i åbningsbalancen og den skattemæssige værdi for selskabet Skattemæssigt Nedenstående Tabel 12 viser dels de skattemæssige og regnskabsmæssige balancer for den personligt ejede virksomhed Gulvland og for selskabet Gulvland ApS. Dels den avance som indehaveren beskattes af ved den skattepligtige omdannelse. Avancen findes mellem handelsværdien (åbningsbalancen) og den skattemæssige værdi fra den personligt ejede virksomhed. Den goodwill som Gulvland har oparbejdet i gennem årene, kommer som konsekvens af den skattepligtige omdannelse, til beskatning. Eftersom goodwill ikke er en post der indgår i den personligt ejede virksomhed, udgør den beregnede værdi i afsnit hele avancen på kr. Side 53 af 86

55 Skattepligtig virksomhedsomdannelse Personligt regnskab Selskab Avance til Regnskabsmæssig Skattemæssig Åbningsbalance Skattemæssig beskatning AKTIVER Goodwill Ejendom Driftsmidler Varelager Debitorer Likvider AKTIVER I ALT PASSIVER Egenkapital/Selskabskapital Realkredit Kreditorer Anden gæld Hensat til senere hævning 0 0 Stiftertilgodehavende PASSIVER I ALT Avance skattemæssig værdi Tabel 12, Skattepligtig omdannelse, egen tilvirkning Avancen på ejendommen bliver både de genvundne afskrivninger kr. og ejendomsavancen på kr., i alt kr. jf. afsnit Desuden er der en avance på driftsmidler som alene udgør forskellen mellem handelsværdien og den skattemæssige værdi på kr. Ved afståelsen af Gulvland bliver der en samlet skattemæssig avance på kr. Opsparet overskud Skatteprocent Brutto Netto Betalt skat 34 % % % % % ,50 % I alt Tabel 13, Opgørelse opsparet overskud, egen tilvirkning Dertil skal indehaveren beskattes af det opsparede overskud som jf. ovenstående Tabel 13 udgør kr. Heraf er der allerede betalt virksomhedsskat, som i alt udgør kr. Som det ses af Tabel 14 på næste side giver den skattepligtige omdannelse et samlet beskatningsgrundlag hos indehaveren på kr. Side 54 af 86

56 Beskatning indehaver Skattemæssig avance Opsparet overskud Samlet avance til beskatning indehaver Marginal skat 56,2 % Allerede betalt virksomhedsskat Skat i alt Tabel 14 beskatning indehaver, egen tilvirkning Når det antages at hele beskatningen af indehaveren sker til marginalskatteprocenten på 56,2 % og der tages ikke højde for evt. fradrag, udløser det en skat på kr. Heraf er der allerede betalt virksomhedsskat på kr., som modregnes i skattebetalingen. Skatten ved den skattepligtige omdannelse udgør derfor kr. Når indehaver på et senere tidspunkt afhænder sine anparter, udløses der ingen skat ved indehaveren såfremt anparternes værdi ikke overstiger de kr., som de er erhvervet for. Når selskabets skattemæssige værdi ved skattepligtig omdannelse bliver den samme som handelsværdien, betyder det at selskabet får mulighed for skattemæssigt at afskrive på både goodwill, ejendom og driftsmidler, som derved giver et højere fradrag end ved den skattefrie omdannelse Likviditetsmæssigt Ved den skattepligtige omdannelse afstår indehaveren virksomheden, som ved almindeligt salg til tredje part. Betalingen til indehaveren består i anparter, som udgør kr. og rest beløbet enten som kontant betaling eller et stiftertilgodehavende, som optages som gældspost i selskabet. Stiftertilgodehavende Aktiver i alt Gældsforpligtigelser Anpartskapital Stiftertilgodehavende Tabel 15 Stiftertilgodehavende, egen tilvirkning Oftest anvendes stiftertilgodehavendet, i det selskabet herved ikke bliver så hårdt ramt likviditetsmæssigt. Stiftertilgodehavendet beregnes ved handelsværdien fratrukket anpartsværdien, hvor handelsværdien er aktiverne fratrukket gældsforpligtigelser i åbningsbalancen. Stiftertilgodehavendet i Gulvland ApS, der beregnes i Tabel 15 bliver Side 55 af 86

57 kr. Det antages at stiftertilgodehavendet oprettes som anfordringslån og det kan derved ikke kursreguleres. På trods af sammenfald i interesse kan likviditeten for indehaver og selskab opdeles som i Tabel 16. Såfremt indehaveren skal have hele stiftertilgodehavendet udbetalt, vil selskabet blive påvirket med en negativ likviditet på kr. Da Gulvland ApS kun har likvider for kr. og debitorer for kr. er det ikke muligt at trække alle pengene ud af selskabet uden at selskabet kommer i store likviditetsmæssige problemer. Likviditet Indehaver Selskab I alt Skat Stiftertilgodehavende Samlet likviditetsvirkning Tabel 16 Likviditetsvirkning, skattepligtig omdannelse, egen tilvirkning Skatten skal betales uanset hvad, så indehaver kan betale kr. med private midler, hvis muligt, hvorved det alene belaster indehaveren likviditetsmæssigt. Indehaveren af Gulvland ApS råder dog ikke over så store private likvide midler og vil som minimum vælge skattefrit at hæve kr. af stiftertilgodehavendet til at betale skatten med. Herefter vil indehaveren have et tilgodehavende i selskabet på kr., hvilket svarer til indehaverens reelle fortjeneste på omdannelsen efter skat. Selvom Gulvland ApS alene belastes med skattebetalingen likviditetsmæssigt, er det stadig ikke muligt at skaffe likviderne. Problemet kan måske afhjælpes ved at selskabet optager ny gæld i ejendommen og derved får midler fri til at betale skatten med, men denne løsning kommer også til at belaste selskabet fremadrettet med afdrag og renter. I Gulvland ApS er en stor del af de likvide midler bundet i fast ejendom, varelager og driftsmidler, så uanset hvilken løsning der anvendes til at betale skatten med, betyder den skattepligtige omdannelse, at der udløses en skatteregning, som er næsten umulig for indehaver og selskab at betale og samtidig drive virksomheden videre Regnskabsmæssigt Gulvland der i det personlige regi var en regnskabsklasse A, bliver ved omdannelsen til selskab omfattet af reglerne for klasse B efter ÅRL. Selvom der ikke er midlertidige forskelle på de regnskabsmæssige og skattemæssige værdi ved omdannelsen og dermed Side 56 af 86

58 ingen afsat udskudt skat, betyder de regnskabsmæssige ændringer, blandt andet at der fremadrettet skal afsættes udskudt skat i balancen når forskellen opstår. Skiftet af regnskabsklasse betyder at regnskabet som hovedregel også er underlagt revision. Dette stiller selvfølgelig skærpede krav til administration samt en øget omkostning til revisionen. Gulvland ApS opfylder kravene med under 12 ansatte, omsætning under 8. mio. kr. og balancesum under 4. mio. kr., således revisionspligten kan fravælges 54. Derved er det efter loven valgfrit om årsrapporten skal revideres, men det kan i Gulvland ApS tilfælde være en fordel at bibeholde revisionen set i forhold til samarbejdspartnere og evt. fremtidige långivere. Uanset om der er revision eller ej, skal årsrapporten efter ÅRL 138 stk. 1 indsende årsrapporten elektronisk til Erhvervsstyrelsen indenfor fristen på 5 måneder fra balancedato. Det betyder at selskabets regnskabstal bliver offentliggjorte, hvilket nogle virksomheder anser for en ulempe, set i forhold til konkurrenter. For Gulvland ApS vurderer indehaveren at det ikke har nogen betydning Selskabsretligt Der skal etableres en direktion samt der er en række formelle krav der skal opfyldes, bl.a. ejerbog, vedtægter og referater af generalforsamlinger. Det betyder at der administrativt kan være flere opgaver. Sædvanligvis tager en revisor sig af de formelle sager, men det betyder oftest en stigning i honoraret. Indehaveren skal til at have løn af selskabet, i stedet for at foretage hævninger. For Gulvland ApS betyder det kun at der skal oprettes endnu en lønmodtager, idet der i forvejen er ansatte. I den sammenhæng er det vigtigst at have for øje, at det er blevet ulovligt at indehaveren låner penge i selskabet. I dette tilfælde, med et stiftertilgodehavende på kr. efter hævning til skat, er det ikke umiddelbart et problemområde, idet indehaveren kan hæve hele sit stiftertilgodehavende skattefrit, inden en hævning vil anses for ulovligt kapitallån. 54 Madsen s. 112 Side 57 af 86

59 En fordel er at indehaveren kun hæfter begrænset med den indskudte selskabskapital og derved sikre sin privatøkonomi, med mindre der som direktør er handlet ansvarspådragende. 6.4 Konsekvenser skattefri omdannelse På baggrund af afsnit 6.2 er der fortaget værdiansættelse af aktiver og passiver til handelsværdi. Ved den skattefri omdannelse er der i nogle tilfælde forskel på den skattemæssige værdi og på handelsværdien, som er den regnskabsmæssige værdi i åbningsbalancen Skattemæssigt Nedenstående Tabel 17 viser dels de skattemæssige og regnskabsmæssige balancer for den personligt ejede virksomhed Gulvland og for det omdannede selskab Gulvland ApS. Derudover viser den yderste kolonne til højre den skattemæssige værdi af anparternes anskaffelsessum. Skattefri virksomhedsomdannelse Personligt regnskab Selskabsvædier Regnskabs - mæssig Skattemæssig Åbningsbalance Skattemæssig Anparternes anskaffelsessum AKTIVER Goodwill Ejendom Driftsmidler Varelager Debitorer Likvider AKTIVER I ALT Note PASSIVER Realkredit Kreditorer Anden gæld Hensat til senere hævning Udskudt skat 24,5% PASSIVER I ALT Egenkapital Tabel 17 Konsekvenser Skattefri omdannelse, egen tilvirkning Når der ved skattefri omdannelse er forskel på åbningsbalancen og den skattemæssige værdi skyldes det at Gulvland ApS, overtager den skattemæssige værdi ved succession, de skattemæssige værdier er derfor helt ens. Alt imens VOL stiller krav til opgørelsen af handelsværdien i åbningsbalancen. Derved bliver der forskel mellem de Side 58 af 86

60 regnskabsmæssige værdier i Gulvland og Gulvland ApS, men kun ved de 3 poster, goodwill, ejendom og realkreditgæld. Den goodwill, på kr. som Gulvland har oparbejdet i gennem årene, indgår i åbningsbalancen, men eftersom goodwill ikke er en post, der indgår i den personligt ejede virksomhed, indgår den heller ikke i den skattemæssige værdi. Ejendommen indgår i åbningsbalancen med den kontantomregnede handelsværdi på kr. jf. afsnit Alt imens den skattemæssige værdi, er den samme som i den personligt ejede virksomhed, idet ingen fortjeneste på ejendommen kommer til beskatning. Driftsmidler og de øvrige aktiver indgår til samme regnskabsmæssige og skattemæssige værdier, som ved den personligt ejede virksomhed, hvilket fremgår af Tabel 17. Realkreditgælden var i Gulvland optaget til restgæld, imens handelsværdien er svarende til kursværdien på 97, derfor indgår realkreditgælden med kr. Skattemæssigt får det ingen betydning for indehaveren, idet der ikke udløses fortjeneste ved den skattefri omdannelse. Dette kan lade sig gøre fordi Gulvland ApS overtager skatteværdien af aktiver og passiver, som dels er lavere end ved den skattepligtige omdannelse, og dels uden goodwill til afskrivning. Derved får selskabet et lavere afskrivningsgrundlag og dermed et mindre skattemæssigt fradrag i de kommende år. Til gengæld udløses skatten når indehaveren afstår sine erhvervede anparter. Skatten, der nu er på aktieindkomst, beregnes med 27 % af de første kr. og 42 % af resterende 55 Skatten beregnes på baggrund af forskellen mellem handelsværdien (i dette tilfælde åbningsbalancen) og anparternes skattemæssige anskaffelsessum. Anparternes anskaffelsessum fremkommer som omtalt i afsnit ved at tage handelsværdierne og modregne evt. skattemæssige fortjenester. For Gulvland ApS opstår der skattemæssige fortjenester på ejendommen og driftsmidlerne. Værdien af ejendommen fremgår af Tabel 18 hvor de genvundne afskrivninger på kr. modregnes. Ejendomsavancen modregnes ligeledes. Forskellen imellem den for anparterne skattemæssige værdi på kr. og selskabets skattemæssige værdi på kr. ses også af Tabel 18. Forskellen opstår som følge af dels af tillægget på 55 Madsen s. 11 Side 59 af 86

61 anskaffelsessummen på kr. pr. år og dels fradraget i afståelsessummen for salgsomkostninger på kr. Note 1 Skattemæssig værdi ejendom Handelsværdi Ejendomsavance Genvundne afskriv Skattemæssig værdi Forskel til overført skattemæssig værdi Tillæg Salgsomkostninger Overført skattemæssig værdi Tabel 18 Note 1 i tabel 17, skattemæssig værdi ejendom, egen tilvirkning Driftsmidler indgår i anparternes anskaffelsessum svarende til den skattemæssige værdi jf. Tabel 19. De øvrige aktiver og passiver er der ingen reguleringer til og de indgår i anparternes anskaffelsessum, til den samme værdi, som den skattemæssige værdi i selskabet. Note 2 Skattemæssig værdi driftsmidler Handelsværdi Fortjeneste Skattemæssig værdi Tabel 19, Note 2 i tabel 17, skattemæssig værdi driftsmidler, egen tilvirkning Hensat til senere hævning kan indehaveren vælge at lade indgå i selskabet, således de vil blive tillagt egenkapitalen og betragtes dermed som et indskud som vil forøge anparternes anskaffelsessum. Hensat til senere hævning er beskattet en gang og det vil derfor være det naturlige valg at sørge for at foretage en fysisk hævning af beløbet inden omdannelsen, da de ellers kun kan hæves som udbytte. Således indgår hensat til senere hævning som en gældspost og det giver ifølge Tabel 17 anparterne en skattemæssig anskaffelsessum på kr. Det er valgfrit om indehaveren vil lade opsparet overskud indgå i omdannelsen, såfremt det holdes udenfor udløser det beskatning ved indehaveren. Derfor vælges der oftest at lade det opsparede overskud indgå i omdannelsen og herved reduceres anparterne anskaffelsessum med nettoværdien. For at finde den endelige anskaffelsessum i Gulvland ApS skal opsparet overskud på kr. netto modregnes. Det giver ifølge Tabel 20 en skattemæssig anskaffelsessum på kr. Side 60 af 86

62 Aktiernes anskaffelsessum Skattemæssig værdi Opsparet overskud Anskaffelsessum Tabel 20, Aktiernes anskaffelsessum, egen tilvirkning Såfremt indehaveren efterfølgende vil afstå anparterne, udløses beskatning på dette tidspunkt. Ved afståelse af aktierne, som antages at være til den aktuelle handelsværdi på kr. svarende til egenkapitalen i åbningsbalancen jf. Tabel 17, vil der blive en avance på anparterne på kr. som fremkommer ved beregningen i nedenstående Tabel 21 Beskatning afståelse anparter Egenkapital handelsværdi Anparternes anskaffelsessum Skattepligtig avance Skat 42% Tabel 21, Beskatning ved afståelse anparter, egen tilvirkning For at simplificere eksemplet er der regnet med 42 % udbytteskat på hele avancen og skatten udgør herefter kr. ved efterfølgende afståelse af anparterne Likviditetsmæssigt Der er stort set ingen likviditetsmæssige påvirkninger ved den skattefri omdannelse, i det selskabet succedere i indehaveren sted skattemæssigt, således der ingen skat skal betales. Den eneste der påvirker likviditeten i Gulvland ApS er den gældspost som hensat til senere hævning udgør med kr. Det påvirker selskabets likviditet negativt, i det indehaveren skal have dem udbetalt inden stiftelsesdatoen jf. Tabel 22 Likviditet ved skattefri omdannelsetabel 22 Likviditet ved omdannelse Indehaver Selskab I alt Afståelsessum Hensat til senere hævning Skat Samlet likviditetsvirkning Tabel 22 Likviditet ved skattefri omdannelse, egen tilvirkning Nettolikviditeten set for indehaveren og selskab er dog nul og indehaveren har mulighed for at låne selskabet pengene igen efterfølgende, dog kræver det forrentning svarende til markedsrenten. Side 61 af 86

63 Anderledes ser det ud når indehaveren afstår sine anparter i selskabet, som ovenfor nævnt til handelsværdien på kr. Skatten heraf blev beregnet i Tabel 21, i afsnit til kr., hvilket giver en indehaveren en samlet positiv likviditetsvirkning på kr. i afståelsesåret, jf. Tabel 23. Likviditet ved afståelse anparter Indehaver Selskab I alt Afståelsessum Skat Samlet likviditetsvirkning Tabel 23, likviditetsvirkning ved afståelse, egen tilvirkning I det indehaveren modtager betaling for selskabet fra tredje part, har afståelsen ingen likviditetsmæssig effekt på Gulvland ApS Regnskabsmæssigt Regnskabsmæssigt er der ikke forskel på konsekvenserne ved den skattepligtige og skattefrie omdannelse, idet begge bliver selskaber som skal følge ÅRL i opgørelsen af de regnskabsmæssige værdier. Effekten regnskabsmæssigt er derfor den samme som beskrevet i afsnit Selskabsretligt Selskabsretligt er der heller ikke forskel på konsekvenserne ved den skattepligtige og skattefrie omdannelse, idet begge bliver selskaber som skal følge selskabsloven. Effekten selskabsretligt er derfor den samme som beskrevet i afsnit Sammenligning af virksomhedsomdannelser Ved både den skattepligtige og skattefri virksomhedsomdannelse dannes et selskab som skal følge nogle selskabsretlige og regnskabsmæssige regelsæt, disse er en ens uanset metoden. Når de to metoder skal sammenlignes, er forskellen i stedet at finde ved skattebetalingen samt på likviditetsvirkningen. Når skattebetalingen skal sammenlignes for de to metoder som i nedenstående Tabel 24, ser det umiddelbart ud til at der skal betales mere i skat ved den skattepligtige metode, i det indehaveren skal betale en skat i omdannelsesåret på kr. som beregnet i Tabel 14 og ved den skattefri metode 0 kr. i skat. Side 62 af 86

64 Sammenligning af skattebetaling Skattefri Skattepligtig Fordel skattefri Skat i omdannelsesår Skat ved afståelse af anparter Skat i alt indehaver Udskudt skat påhviler selskabet I alt over tid Tabel 24, Sammenligning af skattebetaling ved skattefri og skattepligtig omdannelse, egen tilvirkning Indehaveren beskattes dog ved afståelse af de erhvervede anparter ved den skattefri omdannelse med kr. som beregnet i Tabel 21, hvor beskatningen udgør 0 kr. for afståelse af anparter til samme værdi efter en skattepligtig omdannelse. Dette giver indehaveren en skattemæssig fordel på kr. jf. Tabel 24. Der skal også tages hensyn til den udskudte skat i selskabet, som indehaveren indirekte betaler, da den indgår i passiverne og derved formindsker selskabets handelsværdi. Den udskudte skat blev opgjort i Tabel 11 og udgør kr. Derved bliver den samlede skattebetaling ved den skattefri metode kr., hvilket er kr. mere end ved den skattepligtige omdannelse og derved ikke længere en skattemæssig fordel. SKAT ønsker den samme betaling i det samlede skatteprovenu, således at uanset hvilken metode der anvendes vil skatten i princippet være ens, blot et spørgsmål om tidsforskydning af betalingen. Forskellige faktorer kan påvirke skattebetalingen i mindre udstrækning, bl.a. forudsætninger om anvendelse af marginalskat på 56,2 % på personlig indkomst og 42 % på aktieindkomst, hvor der ikke tages højde for særlige fradrag. Når der for casevirksomheden opstår en mindre difference på skatten mellem de to metoder, har det sammenhæng med at den allerede betalte skat på det opsparede overskud er beregnet med forskellige procentsatser, fra 25 % til 34 %. Likviditeten er det andet område hvor konsekvenserne af de to metoder adskiller sig fra hinanden. Ved den skattepligtige omdannelse skal indehaveren betale skat på kr. ved omdannelsesåret. Dette betyder et tilsvarende træk på likviditeten for indehaveren. Side 63 af 86

65 Sammenligning likviditet indehaver Skattefri Indehaver Skattepligtig Fordel skattefri Skat i omdannelsesår Hensat til senere hævning Hævning stiftertilgodehavende Likviditet i omdannelsesår Vederlag for anparter Skat ved afståelse af anparter Likviditet i alt Tabel 25 Sammenligning likviditet for indehaver ved skattepligtig og skattefri omdannelse, egen tilvirkning Oftest vil indehaveren ikke have den størrelse likvide midler, hvorfor beløbet hæves af stiftertilgodehavendet i selskabet og derved overfører den negative likviditetsvirkning til selskabet. Vælger indehaveren at hæve hele sit stiftertilgodehavende på kr., giver det en positiv netto likviditet for indehaveren i omdannelsesåret på kr. jf. ovenstående Tabel 25. Hertil kommer kr. ved senere afståelse af anparter, som indehaver får skattefrit, da de er lig med anskaffelsessummen. Ved den skattefrie metode får indehaveren i omdannelsesåret en positiv likviditetsvirkning på kr., idet gældsposten hensat til senere hævning skal udlignes inden stiftelsesdatoen for selskabet. Når indehaveren senere afstår sine anparter igen, så er provenuet i afhandlingen antaget til at være det samme som handelsværdien i åbningsbalancen, på kr. Heraf skal skatten på kr. fratrækkes, hvilket ifølge Tabel 25 giver indehaveren en nettolikviditet i alt på Sammenholdt med nettolikviditeten for den skattepligtige metode på , giver det en difference på kr. i den skattepligtige omdannelses favør. Differencen er svarende til forskellen på den samlede skattebetaling. Tabellen beskriver likviditetsvirkningen for indehaveren og på baggrund heraf ser den skattepligtige omdannelse mest fordelagtig ud for indehaver. Det er nødvendigt at se likviditeten i et bredere perspektiv og se på hvordan det påvirker selskabet. Hæver indehaveren dele af eller hele stiftertilgodehavendet ved den skattepligtige omdannelse, betyder det et tilsvarende likviditetstræk for selskabet. Likviditetstræk vil for Gulvland ApS blive på kr., hvilket slet ikke er en reel mulighed. Selskabet har ikke så store likvide beholdninger og selv med en genfinansiering på ejendommen, er der ikke mulighed for at skaffe midlerne, idet goodwill på kr. udgør en relativ stor del af Side 64 af 86

66 aktiv massen. Ved den skattefrie omdannelse kommer provenuet på kr. fra en tredje part ved afståelse af anparter og påvirker derved ikke selskabet likviditetsmæssigt. 6.6 Delkonklusion Indehaveren ønsker at finde ud af hvilken metode der vil fungere bedst for virksomheden. Således skal der foretages et eksempel på både en skattepligtig og skattefri omdannelse. For casevirksomheden Gulvland skal der ved begge metoder udarbejdes en åbningsbalance og ved den skattefri omdannelse, også beregnes anparternes anskaffelsessum. Der skal derfor først foretages en værdiansættelse af virksomhedens aktiver og passiver til handelsværdi samt beregnes skattemæssige avancer ved afståelse. Dette er foretaget med udgangspunkt i casevirksomhedens Gulvlands regnskabstal og skattemæssige oplysninger. Værdiansættelse og avancer Aktiver og passiver i Gulvland er blevet værdiansat efter principperne omtalt i teoriafsnittet, bl.a. er goodwill og udskudt skat beregnet. De eneste øvrige aktiver som har en forskelsværdi skattemæssigt og regnskabsmæssigt, er ejendommen og driftsmidler. Avancen på ejendommen består dels af de beregnede genvundne afskrivninger og af den beregnede ejendomsavance. For driftsmidlerne er avancen opgjort til forskelsværdien mellem den skattemæssige værdi i den personlige virksomhed og handelsværdien. De øvrige aktiver står allerede til handelsværdi i den personlige balance og de indgår derfor i åbningsbalancen som de er. Værdiansættelsen danner grundlag for opgørelsen af balancerne i både den skattepligtige og den skattefri omdannelse samt anparternes anskaffelsessum. Konsekvenser af skattepligtig omdannelse Som følge af skiftet fra personligt ejet virksomhed til selskab skal der følges en række skærpede krav, bl.a. skal der fremover afsættes udskudt skat i regnskabet, endvidere skal ledelsen i Gulvland ApS tage stilling til revisionspligten og der skal indsendes og offentliggøres årsrapporter, hvilket er med til at fordyrer administrationen. Selskabsretligt er der for selskabet en række formelle krav der skal opfyldes. Derudover Side 65 af 86

67 skal indehaver lønansættes og kan ikke hæve udover stiftertilgodehavendet, uden det har karakter af ulovligt aktionærlån. En stor fordel er at indehavers hæftelse fremadrettet er begrænset til den indskudte kapital og indehavers privat økonomi er derved sikret. Ved den skattepligtige omdannelse bliver den største konsekvens at der skal afregnes skat af hele avancen i omdannelsesåret. Opgørelsen af det skattepligtige beløb beregnes som den samlede skattepligtig avance tillagt opsparet overskud, hvilket udløser en skat på kr. med marginalskatteprocenten på 56,2 %. Indehaver modtager betaling i form af anparter samt et stiftertilgodehavende, som kan hæves skattefrit. Skatten skal betales og da indehaver ikke selv har frie likvide midler skal beløbet hæves af stiftertilgodehavendet og i Gulvlands tilfælde vil det dræne selskabet for så meget likviditet, at det giver problemer med forsat drift. Konsekvenser af skattefri omdannelse Konsekvenserne af den skattepligtige og den skattefrie omdannelse er ens på både det selskabsretlige og det regnskabsmæssige område. Der er stort set ingen likviditetsmæssige påvirkninger ved den skattefri omdannelse, i det selskabet succedere i indehaverens sted skattemæssigt, således der ingen skat skal betales ved omdannelsen. Herved har den skattefrie omdannelse sin klare fordel for Gulvland ApS. Indehaveren modtager betaling i anparter og anskaffelsessummen for disse beregnes til hvori opsparet overskud er modregnet. Forskellen på handelsværdien og anparternes anskaffelsessum udgør den avance, som ved afståelse af anparterne udløser skatten, som i Gulvland ApS s tilfælde udgør kr. Sammenligning af metoder Når de to metoder skal sammenlignes, er der ingen forskel på konsekvenserne regnskabsmæssigt og selskabsretligt, forskellen er i stedet at finde ved skattebetalingen samt ved likviditetsvirkningen. Sammenligner man den samlede skat og likviditet ved de to omdannelsesmetoder, når der tages højde for skatten ved efterfølgende afståelse af anparter i selskabet sammen med den udskudte skat, bliver konklusionen at der ikke bliver væsentlig forskel. Det er Side 66 af 86

68 primært et spørgsmål om tidsforskydning af skatten og derved af likviditeten. Så selvom skatten samlet set er lidt lavere ved den skattepligtige omdannelse, så betyder den store negative likviditetspåvirkning for Gulvland ApS at den skattefri metode er at foretrække. Således at selskabet kan foresætte driften som før, uforstyrret af omdannelsen. Helt generelt kræver det en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forhold, at vælge hvilken metode, der er bedst for den enkelte virksomhed. 7 Aktieombytning En aktieombytning sker ved at anpartshaveren afstår sine aktier i driftsselskabet mod et vederlag, der består af tilsvarende anparter i et andet selskab, som herefter bliver anpartshaver i driftsselskabet. Det nye selskab, der kaldes holdingselskab, bliver moderselskab for driftsselskabet, som også betegnes datterselskab. Motiver for at ændre selskabsstrukturen til en holdingstruktur er tidligere omtalt i afsnit Aktieombytning casevirksomhed Indehaver Indehaver Gulvland ApS Holding ApS Gulvland ApS Figur 4, Overgang til Holding struktur Efter virksomhedsomdannelsen ser strukturen for Gulvland ud som venstre side ovenstående Figur 4, med indehaveren, der som person, ejer alle anparter i selskabet Gulvland ApS. Efter en aktieombytning hvor indehaveren afstår sine anparter i Gulvland ApS til Holding ApS, og i stedet ejer alle anparter i Holding ApS, ser Side 67 af 86

69 strukturen ud som højre side af Figur 4. Indehaveren ejer herved ikke længere driftsselskabet direkte, men eftersom indehaveren ejer Holding ApS 100 %, er driftsselskabet stadig kontrolleret 100 % En aktieombytning for Gulvland ApS er ikke afhængig af om selskabet blev stiftet ved skattepligtig- eller skattefri omdannelse, idet princippet er det samme. Fordelen er dog umiddelbart størst efter den skattefrie virksomhedsomdannelse, hvor der venter en stor latent skat ved afståelse af anparterne. Aktieombytning, kan på samme måde som ved virksomhedsomdannelsen, foretages både skattepligtigt og skattefrit. I det der er tale om indskud af kapitalandele er der tale om stiftelse af holdingselskabet ved apportindskud som omtalt i afsnit 4.1. Den skattefrie metode kan, hvis forskellige betingelser opfyldes, foretages med eller uden tilladelse fra SKAT. 7.2 Skattepligtig Ombytning af anparter i et selskab med anparter i et andet selskab sidestilles som udgangspunkt som afståelse og normalt vil enhver afståelse af anparter udløse beskatning ved anpartshaveren. Den skattepligtige ombytning sidestilles altså med et almindeligt salg af anparter og er derfor omfattet af ABL 1, stk. 2. Idet indehaveren, som ejer selskabet, er en person følger det af ABL 7, at der er flere forskellige paragraffer der skal følges. De væsentligste ved afståelse med gevinst er ABL 12, der siger at den skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Derudover er det ABL 23, hvoraf det fremgår at gevinst skal indregnes i det år det realiseres. Ifølge PSL 4 a. stk. 1, nr. 4 skal gevinsten på anparterne indgå i beskatningen som aktieindkomst og beskattes derved kun med 42 % (28 % af kr.) Skattepligtig casevirksomhed Ovenstående regler betyder at indehaveren ved en skattepligtig aktieombytning bliver beskattet af gevinsten som aktieindkomst. Gevinsten fremkommer som forskellen mellem handelsværdien og anparternes anskaffelsessum. Såfremt der tages udgangspunkt i at handelsværdien er den samme, som blev opgjort ved den skattefrie 56 Michelsen s Side 68 af 86

70 virksomhedsomdannelse ifølge afsnit 6.4, bliver senariet det samme. De skattemæssigeberegninger der blev foretaget i viste en skattebetaling på kr. foruden den udskudte skat i selskabet. Det tjener dermed ikke noget formål at foretage en skattepligtig aktieombytning efter en skattefri virksomhedsomdannelse. 7.3 Skattefri aktieombytning Grundforudsætningen for at kunne foretage aktieombytning er at ejerandelen er omfattet af ABL 1, for at kunne anvende bestemmelserne i loven. Hovedreglen, hvor aktieombytning anses som skattepligtig afståelse, har en undtagelse i form af skattefri aktieombytning som er reguleret i ABL 36. Anvendelsen af reglerne om skattefri aktieombytning skal som udgangspunkt ske med tilladelse fra skattemyndigheden jf. ABL 36, stk. 1. En lempelse hertil er dog indført i 2010 med reglerne i ABL 36, stk. 6 og 7, hvor der ved overholdelse af visse værns regler kan foretages aktieombytning uden tilladelse. Der er en række fælles betingelser 57 som gælder for begge metoder. 1. Det er ABL 36, stk. 1, der dikterer hvilke selskaber der er omfattet af reglerne om skattefri aktieombytning. Det er selskaber omfattet af EU s fusionsdirektiv 58, herunder danske anparts- og aktieselskaber samt selskaber der svarer hertil, men som har hjemmehørende i et ikke EU-land. 2. Anpartshaveren i det erhvervede selskab har ret til at benytte FUS 9 og 11 jf. ABL 36 stk. 1. Det betyder at der opnås skattemæssig succession, hvor anparterne i driftsselskabet ikke anses for afstået, men i stedet anskaffet for samme sum og på samme tidspunkt, som overdrageren oprindeligt har anskaffet anparterne til (FUS 11). Dette er kun gældende såfremt overdrageren vederlægges med nye anparter og ikke andet end anparter, dvs. ingen kontante vederlæg (FUS 9). Såfremt vederlag modtages anses det som afståelse og kommer til beskatning efter reglerne beskrevet i afsnit Michelsen s Art. 3 i direktiv 99/133/EF Side 69 af 86

71 3. Det er desuden et krav at det erhvervende selskab (holdingselskabet) skal have eller opnå stemmeflertal, dvs. holdingselskabet skal besidde mere end 50 % af stemmerne i datterselskabet som følge af kravet i ABL 36, stk. 2. Stemmeflertallet skal være reelt, dvs. det er ikke nok på papiret at have flertal, såfremt der i anpartshaveroverenskomster, er indgået andre aftaler, som påvirker den reelle bestemmende indflydelse jf. dom i landsskatteretten TfS LSR Modsat ved virksomhedsomdannelsen, kan den skattefri aktieombytning, ikke gennemføres med tilbagevirkende kraft. Dette fremgår af ABL 36, stk. 4 der endvidere sætter en frist for at ombytningen skal være gennemført senest 6 måneder efter ombytningsdagen, med mindre SKAT giver dispensation. 5. Derudover er der nogle særregler f.eks. ABL 36, stk. 3 der omhandler selskaber som ikke er omfattet af EU s fusionsdirektiv. Følgelig er der ABL 36, stk. 5 som vedrører investeringsselskaber og foreninger. 60 Ingen af disse bestemmelser er relevante for casevirksomheden og berøres ikke nærmere i afhandlingen Skattefri aktieombytning med tilladelse Den skattefrie ombytning med tilladelse kræver udover ovenstående betingelser en ansøgning om tilladelse, som skal være forretningsmæssigt begrundet. Tilladelsen vil derfor ikke blive givet såfremt formålet er skatteunddragelse. Når holdingselskabet ejer mere end 10 % af anparterne i driftsselskabet, anses det ifølge ABL 4 A for at være datterselskabsanparter. Disse er omfattet af ABL 8, der siger at gevinst ved denne type anparter ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Derfor vil der opstå skatteunddragelse i den situation hvor holdingselskabet, som skattefrit har erhvervet anparterne ved aktieombytningen, efterfølgende afstår hele eller dele af sine anparter i datterselskabet uden at betale skat af afståelsen. Den forretningsmæssige begrundelse vejer derfor tungt og ansøgningen skal være 59 Øvlisen, artikel 60 Den juridiske vejledning C.D Side 70 af 86

72 gennemtænkt og velbeskrevet, evt. med en specifik forretningsplan, således den er i stand til sandsynligøre at formålet er reelt forretningsmæssigt begrundet. 61 Der er krav til at efterfølgende ændringer, i de forhold som danner grundlaget for tilladelsen, skal anmeldes. Således kan skattemyndigheden efterprøve om ændringerne vil have betydning for den oprindelige tilladelse. Anmeldelseskravet er på 3 år, hvilket svarer til holdingkravet i aktieombytningen uden tilladelse Skattefri uden tilladelse Det er muligt at gennemføre en skattefri aktieombytning uden at skulle spørge skattemyndighederne om tilladelse, såfremt reglerne i ABL 36, stk. 6 og 7 anvendes. Det betyder at når aktieombytningen uden tilladelse gennemføres, er det et lovkrav at anparterne ikke afstås indenfor en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet jf. ABL 36, stk. 6, pkt.3. Dette kaldes holdingkravet og denne værns regel sikrer at aktieombytningen ikke foretages, for at omgå den før omtalte aktieavancebeskatning. For at sikre at der ikke sker en formueforrykkelse mellem anpartshavere, er der endvidere et krav om at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier ABL 36, stk. 6, pkt Modsat aktieombytningen med tilladelse kræves der ingen forretningsmæssige begrundelser eller ansøgninger, blot skal det erhvervende selskab oplyse om omdannelsen ved SKAT, senest i forbindelse med selvangivelsen for det indkomstår, hvor i ombytningen er foretaget jf. ABL 36, stk. 7. Endvidere skal det deltagende selskab give oplysning herom på førstkommende selvangivelse. 64 Endeligt skal der ske oplysning til SKAT såfremt der alligevel afstås anparter, således holdingkravet ikke opfyldes, senest 1 måned efter afståelsen ifølge ABL 36, stk Den juridiske vejledning C.D Michealsen, s Den juridiske vejledning C.D Skattefri aktieombytning Side 71 af 86

73 Overholdes holdingkravet ikke, betyder det at ombytningen automatisk bliver skattepligtig med tilbagevirkende kraft Skattefri casevirksomheden Det vil ikke være nogen tvivlsspørgsmål i forhold til om Gulvland ApS og Holding ApS opfylder betingelserne for skattefri aktieombytning. Alle selskaberne er danske anpartsselskaber og ombytningen vil udelukkende ske ved overdragelse af anparter, således holdingselskabet vil eje 100 % af anparterne i Gulvland ApS og dermed også opfylde kravet til stemmeflertal. I det holdingselskabet bliver et nystiftet selskab, er der heller intet problem med at overholde fristen på 6 måneder fra ombytningstidspunktet. Indehaverens formål med en holdingstruktur bunder i ønsket om at dels at beskytte Gulvland ApS mod evt. risikofyldte investeringer, dels at begrænse hæftelsen, således at overskudslikviditet kan flyttes skattefrit op i holdingselskabet, hvor det ikke kan røres af Gulvlands kreditorer og evt. kommende erstatningsansvar. Derudover nærmer indehaveren sig pensionsalderen og påtænker også en fremtidig afhændelse af butikken til den ene medarbejder. SKAT anderkender som udgangspunkt ikke risikobegrænsning og generationsskifte som tilstrækkelige forretningsmæssige begrundelser, jf. SKM ØLR 66 Det anses derfor som usandsynligt at SKAT vil give tilladelse til skattefri aktieombytning, da det ikke vil være fyldestgjort at skatteunddragelse ikke er hovedformålet. Dette afholder ikke Gulvland ApS og indehaveren fra at fortage en skattefri ombytning uden tilladelse i stedet. Så længe holdringkravet opfyldes og der ikke afstås anparter inden for 3 år, er alle betingelserne opfyldt og den ombytningen kan finde sted umiddelbart efter virksomhedsomdannelsen. Den skattefrie aktieombytning foretages ved succession, hvilket betyder at Holding ApS skattemæssigt indtræder i overdragerens sted og har derved anskaffet anparterne med samme anskaffelsessum og på samme tidspunkt som overdrageren. Det betyder at der ikke sker nogen skattebetaling ved ombytningen. Beskatningen sker først ved afståelsen 65 Den juridiske vejledning C.D Side 72 af 86

74 af anparterne i Gulvland ApS. Afstås de inden 3 år, vil beskatningen ske på samme måde som ved den skattepligtige aktieombytning for Gulvland ApS i afsnit Afstås anparterne i Gulvland ApS efter holdingkravets 3 årige udløb, udløser salget af anparterne ingen skat, idet Holding ApS er omfattet af reglerne om datterselskabsaktier. 7.4 Delkonklusion En aktieombytning sker ved at anpartshaveren afstår sine aktier i driftsselskabet mod et vederlag, der består af tilsvarende anparter i et andet selskab, kaldet holdingselskab, som herefter bliver anpartshaveren i driftsselskabet. Aktieombytning, kan på samme måde som ved virksomhedsomdannelsen, foretages både skattepligtigt og skattefrit. I det der er tale om indskud af kapitalandele er der tale om stiftelse af holdingselskabet ved apportindskud. Den skattefrie metode kan, hvis forskellige betingelser opfyldes, foretages med eller uden tilladelse fra SKAT. Indehaveren i Gulvland ApS har pensionsalderen indenfor nærmere fremtid, men stadig ikke har problemer med at vente 3 år før afhændelse af butikken. Det vil ikke være fordelagtigt rent likviditetsmæssigt for Gulvland ApS at foretage en skattepligtig ombytning, da det vil udløse en beskatning med det samme og ødelægge idéen med den skattefri virksomhedsomdannelse. Derimod vil en skattefri aktieombytning uden tilladelse være den mest optimale løsning, da det vil være svært at få godkendt en skattefri omdannelse med tilladelse, da den skal have rent forretningsmæssige begrundelser. Med den skattefri aktieombytning opnår indehaveren muligheden for at risikobegrænse tab yderligere, ved at likvide midler kan skydes op og sikres i holdingselskabet. Endvidere slanker dette balancen, således det letter et salg eller generationsskifte. Endelig er der mulighed for efter de 3 år at sælge anparterne i Gulvland ApS skattefrit, da selskaber ikke beskattes at aktieavance på datterselskaber. 8 Konklusion Afhandlingen havde til opgave at belyse, hvilke overvejelser der er relevante i forbindelse med omdannelse af den personligt ejede virksomhed til selskab. Endvidere hvilke overvejelser der er relevante i forhold til stiftelse af holdingstruktur. Konklusionen blev som følgende: Side 73 af 86

75 Første overvejelse er hvorvidt indehaveren af virksomheden har behov for at drive forretningen videre i selskabsform. Som hovedregel skal det være for at benytte fordelene som begrænset hæftelse og nem adgang til at udvide ejerkredsen. Der kan også ligge andre motiver bag og det skal med i overvejelserne om selskabet opnår mere respekt blandt samarbejdspartnere. Derudover er det væsentligt at gøre sig overvejelser om fremtiden, hvor en holdingstruktur giver nogle klare fordele. Både i forhold til at reinvesterer risikobegrænset, funktion som pengetank og ikke mindst i forbindelse med generationsskifte eller skattefrit salg. Når det er besluttet at der skal stiftes et selskab, går den næste overvejelse på om virksomhedsomdannelsen skal foretages skattefrit ved succession eller skattepligtig ved realisationsbeskatning. Den skattefri metode har sin fordel ved at beskatning udskydes, hvilket sikre likviditeten i selskabet, til gengæld skal der opfyldes en række krav. Til den skattepligtige omdannelse stilles der ikke mange krav, men der sker beskatning af avancen som ved almindeligt salg. Hvorvidt dette er ødelæggende for likviditeten er afhængig af, hvor stor en skat der bliver udløst. Der er derfor ikke noget entydigt svar på hvilken metode der er mest fordelagtig, det afhænger af den enkelte virksomheds forhold. Værdiansættelsen kræver ikke så mange overvejelser, da det er et redskab til at foretage omdannelsen. Selve værdiansættelsen er ens for de to metoder og forskellen i åbningsbalancen består af den udskudte skat der afsættes ved den skattefrie omdannelse. Gulvland ApS er et selskab, uanset hvilken metode der vælges og derfor er der ingen forskel på konsekvenserne regnskabsmæssigt og selskabsretligt. Det er dermed ikke afgørende for overvejelserne omkring for valget mellem den skattepligtige og den skattefrie metode. I stedet skal overvejelserne gå på hvilke skattemæssige og dermed likviditetsmæssige forskelle der opstår. Her tænkes på hvornår forskellene indtræder, da beregningerne omkring Gulvland ApS viste at skatten og likviditeten stort set er den samme samlet set, det er primært et spørgsmål om tidsforskydning. For indehaveren vil den skattepligtige omdannelse udløse en stor skat i omdannelsesåret, som hverken indehaveren selv eller Gulvland ApS har likviditet til at Side 74 af 86

76 betale. Den skattefrie omdannelse udløser derimod ingen beskatning ved omdannelsen og Gulvland ApS bliver ikke påvirket likviditetsmæssigt, hvilket betyder at driften kan fortsætte uændret. Så selvom den skattefrie omdannelse har flere krav, bl.a. at det kun er hele virksomheden der kan omdannes, opvejes de i dette tilfælde af likviditetsvirkningen og den skattefrie metode bør vælges. For aktieombytning til stiftelse af holdingstruktur, er der en række motiver som bl.a. yderligere risikobegrænsning, generationsskifte og salg. Når beslutningen er truffet bliver det overvejelser omkring, hvilken metode der skal anvendes til aktieombytningen, skattepligtig eller skattefri, med eller uden tilladelse. Den skattepligtige aktieombytning har ingen særlige krav, men det skal med i overvejelserne at der til gengæld udløses fuld beskatning og dermed et likviditetstræk. De skattefrie har en række betingelser, men udløser ingen beskatning, hvilket umiddelbart gør den mere attraktiv, særligt hvis der er en stor latent skat. Gulvland ApS skal gøre sig overvejelsen at det allerede ved virksomhedsomdannelsen blev konstateret likviditetsmæssige problemer ved betaling af skatten, hvorfor en skattepligtig aktieombytning ikke er tillokkende. Endvidere skal Gulvland ApS vurdere hvorvidt deres bevæggrunde er forretningsmæssigt begrundet nok til en skattefri aktieombytning med tilladelse. Selvom den skattefrie omdannelse har ejertids krav på 3 år, er det umiddelbart den bedste løsning for Gulvland ApS, der blot skal gøre sig overvejelser om hvorvidt holdingkravet kan overholdes. Det kan konkluderes at de ovenstående overvejelser skal foretages på ny for enhver virksomhed, da det er individuelt for den enkelte virksomhed, hvilke forhold der spiller ind på beslutningsprocessen. Til at besvare hovedspørgsmålet, blev der arbejdet med en række underspørgsmål, som alle bidrager til hovedkonklusionen. De enkelte underspørgsmål blev besvaret som følger herunder: Side 75 af 86

77 Forskel på personligt ejet virksomhed og selskab En af de overvejelser der bør gøres inden stiftelse af et selskab, er at sætte sig ind i forskellen på at drive virksomheden i personligt regi eller i selskabsform. Der er en række forskelle som kan have betydning for valget af driftsform. Den personligt ejede virksomhed har sin styrker ved underskudsmodregning i indehaverens personlige indkomst, ingen regnskabskrav og ingen kapitalkrav. Til gengæld kan der ikke umiddelbart ændres ejerforhold og den største ulempe er at indehaveren hæfter med hele sin private formue. Disse ulemper er selskabets fordele. Hæftelsen er begrænset til selskabskapitalen og det er nemt at ændre ejerforhold og dermed kunne få andre investorer med i selskabet. Ulempen er krav om selskabskapital, hævning bliver ulovligt aktionærlån og administrationsbyrden kan være større, bl.a. som følge af revisionspligt. Begge former har fordele og ulemper. Valget af virksomhedsform bliver derfor afhængigt af den enkelte virksomheds behov, som ofte ændrer sig sammen med virksomhedens vækst. Motiver Fordelene med mulighed for flere ejere uden beskatning samt risikobegrænsning er et klart motiv for omdannelse. Der er også andre motiver som skal med i overvejelserne om stiftelse af selskab og evt. holdingstruktur. Når ApS eller A/S benyttes i firmanavnet, giver det en prestigemæssig effekt overfor kunder og samarbejdspartnere. Holdingstrukturen giver mulighed for at sikre overskudslikviditet via skattefrit udbytte fra datterselskabet. Desuden letter det et evt. salg eller generationsskifte. Såfremt hver aktivitet opdeles i hvert sit selskab, kan reinvesteringer foretages med risikobegrænsning. Desuden har holdingselskabet den helt store fordel at anparter i datterselskaberne kan sælges skattefrit, så længe holdingkravet overholdes. Virksomhedsomdannelse Når overvejelserne er så langt, at det er besluttet at det er en fordel at drive virksomheden videre i selskabsform, skal der nye overvejelser til. Når værdierne i en personligt ejet virksomhed, som f.eks. aktiver og oparbejdet goodwill, overføres til et nystiftet selskab kaldes det for virksomhedsomdannelse. Overvejelsen går ud på hvorvidt det bedst kan svare sig at foretage omdannelsen skattepligtig eller skattefri. Kravene til selve stiftelsen af et selskab er ens for både den skattepligtige og den Side 76 af 86

78 skattefrie omdannelse. Hvis den skattepligtige omdannelse vælges, er det eneste krav at det er efter afståelsesprincippet, således alle værdier anses for realiseret, hvilket udløser beskatning af avancen. Hvis den skattefri omdannelse vælges betyder det at selskabet ved succession indtræder i indehavers skattemæssige position, som derved undgår beskatning ved omdannelsen. For at kunne benytte den skattefrie metode, skal alle betingelser i VOL opfyldes og der er en lang række krav, bl.a. skal det være hele virksomheden, betaling ydes i anparter i selskabet, der afsættes udskudt skat af alt og anparternes anskaffelsessum skal være positiv, med undtagelse af anvendelsen af VSO forud. Den skattefri omdannelse har sin fordel ved at skatten udskydes og det derved giver virksomheden en likviditetsfordel. Den skattepligtige omdannelse fordel er at den ikke skal leve op til kravene i VOL, men ulempen kan i nogle tilfælde være at skattebetalingen, dræner selskabet for så meget likviditet, at det giver problemer med forsat drift. Det kræver derfor en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forhold, at vælge hvilken metode, der er bedst for den enkelte virksomhed. Åbningsbalance og værdiansættelse Værdiansættelsen følger nogle helt klare regler omkring handelsværdien og der er derfor ikke så mange overvejelser forbundet hermed, udover hvorvidt ejendommen skal medtages i omdannelsen eller holdes udenfor. Der skal uanset om det er den skattepligtige eller skattefrie metode opgøres en åbningsbalance på omdannelsesdagen. Handelsværdien af alle aktiver og passiver skal findes og endvidere skal der indregnes goodwill og afsættes evt. udskudt skat i åbningsbalancen, således den afspejler virksomhedens reelle værdi. Værdiansættelsen er desuden ens uanset metode. Ved den skattepligtige omdannelse, kommer alt avance til beskatning og der bliver derfor ingen forskel på den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi for selskabet. Det betyder at der heller ikke bliver en udskudt skat at afsætte i åbningsbalancen. Ved den skattefri metode derimod, vil der være forskel på den skattemæssige værdi og den regnskabsmæssige værdi i åbningsbalancen, da selskabet succedere den skattemæssige værdi i den personligt ejet virksomhed. Denne forskel betyder at der skal afsættes udskudt skat heraf i åbningsbalancen. Side 77 af 86

79 Casevirksomhed Indehaveren i Gulvland, der nærmer sig pensionsalderen, har gjort sig nogle overvejelser om fremtiden. Der er dels et ønske om at risikobegrænse og dels et ønske om at afstå virksomheden indenfor en årerække og han har besluttet at stifte et selskab. Aktiver og passiver i Gulvland værdiansættes til handelsværdien og der opgøres skattepligtige avancer, således at åbningsbalancen kan opstilles, den skattemæssige værdi for selskabet kan opgøres og anparternes anskaffelsessum kan beregnes. Udover beregnet goodwill, udskudt skat og avance på driftsmidler og ejendom, indgår alle øvrige aktiver i Gulvland til værdien i den personlige balance, både regnskabsmæssigt og skattemæssigt. Regnskabsmæssigt og selskabsretligt er der ikke forskel på konsekvenserne ved metoderne for virksomhedsomdannelse. I begge tilfælde skal en række formelle krav opfyldes, der skal afsættes udskudt skat, tages stilling til revisionspligten, indehaver skal lønansættes og skal være opmærksom på risiko for ulovligt aktionærlån. Fordelen er begrænset hæftelse, således indehaveren af Gulvland ApS sikrer sin privat økonomi, og muligheden for at udvide ejerkredsen til evt. at omfatte den ene interesserede medarbejder. Overvejelsen skal for indehaver gå på hvorvidt fordelene opvejer de øgede krav til selskabsformen. Den skattepligtige omdannelse får den konsekvens at der skal afregnes skat af hele avancen i omdannelsesåret, hvilket svarer til kr. med marginalskatteprocenten på 56,2 %. Indehaver har ikke selv har frie likvide midler, hvilket betyder beløbet skal hæves af stiftertilgodehavendet og dermed i Gulvland ApS. Dette vil sandsynligvis give problemer med forsat drift, da skattebetalingen vil kræve større likviditetstræk end selskabet kan honorere. Der er stort set ingen likviditetsmæssige påvirkninger ved den skattefri omdannelse, i det selskabet succedere i indehaverens sted skattemæssigt, således der ingen skat skal betales ved omdannelsen. Såfremt den samlede skat og likviditet ved de to omdannelsesmetoder sammenlignes, er der ikke væsentlig forskel. Der skal tages højde for aktieavancebeskatning på 42 %, som udgør kr. ved efterfølgende afståelse af anparter i Gulvland ApS, samt den udskudte skat i selskabet på kr., hvilket i alt giver en skat på kr.. Det betyder at skatten for Gulvland ApS samlet set er lidt lavere ved den skattepligtige Side 78 af 86

80 omdannelse. Ses der bort fra den mindre afvigelse, pga. de forskellige skattesatser på opsparet overskud, er det primært et spørgsmål om tidsforskydning af skatten og derved af likviditeten. Ved valget mellem den skattefri og skattepligtige metode skal indehaveren derfor gøre sig overvejelser om hvad den store negative likviditetspåvirkning betyder for Gulvland ApS. Umiddelbart er den skattefri metode at foretrække, hvor de ekstra krav hertil opvejer likviditetsvirkningen. Det kræver en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forhold, for at kunne vurdere hvilken metode der er mest fordelagtig Aktieombytning Når en anpartshaver afstår sine aktier i driftsselskabet mod et vederlag, der består af tilsvarende anparter i det holdingselskab, som overtager anparterne i driftsselskabet kaldes det en aktieombytning. Den foretages ved apportindskud som ved virksomhedsomdannelsen. Overvejelserne omkring aktieombytning starter i grunden ved motivet for stiftelsen af holdingstrukturen, som er beskrevet i et af de første afsnit. Når der herefter er truffet en beslutning om at holdingselskabet skal stiftes med aktieombytning, består overvejelserne i hvorvidt den skal være skattepligtig eller skattefri, med eller uden tilladelse. For den skattepligtige aktieombytning, der sidestilles med afståelse af anparter, er der ingen særlige krav. Derimod stilles der i lovafsnittet ABL 36 en række betingelser for skattefri aktieombytning. Den primære forskel på ombytningen med og uden tilladelse, er holdingkravet der skal opfyldes, hvis ombytningen fortages uden tilladelse. Derimod kan det være svært at få tilladelsen, i det der skal være en reel forretningsmæssig begrundelse, for at undgå at ombytningen foretages med henblik på skatteunddragelse. Aktieombytning casevirksomheden For Gulvland ApS er det primære fokus på aktieombytningen at stifte en holdingstruktur som dels kan sikre selskabets likvider og som kan benyttes når indehaveren skal afhænde virksomheden ved pensionsalderen. Overvejelserne for Side 79 af 86

81 indehaveren går derfor på hvilken af de tre metode for aktieombytning der skal anvendes. Ved virksomhedsomdannelsen, blev konklusionen at den skattefri metode skulle vælges. Det bevirker at alle overvejelser, omkring den skattepligtige aktieombytning, bliver sat ud af spil for Gulvland ApS med det samme. Grundet den skattepligtige metode vil udløse en beskatning med det samme og dermed føre til samme likviditetsproblem som ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse. Det vil samtidig være svært at få godkendt en skattefri omdannelse med tilladelse, da ovennævnte begrundelser for ombytningen ikke anses af SKAT som forretningsmæssige. Det efterlader den skattefri aktieombytning uden tilladelse og i det indehaveren først skal på pension om 5 år, kan holdingkravet overholdes og metoden kan anvendes. Konsekvenserne bliver at likvide midler skattefrit kan skydes op og sikres i holdingselskabet, desuden slanker dette balancen, således det letter et salg eller generationsskifte. Endelig er der mulighed for efter de 3 år at sælge anparterne i Gulvland ApS skattefrit, da selskaber ikke beskattes at aktieavance på datterselskaber. Generelt er det igen en vurderingssag fra virksomhed til virksomhed, hvilken metode der er mest fordelagtig. 9 Perspektivering Afhandlingens fokus har været rettet mod overvejelser, dels omkring forskellene på at drive virksomhed i personligt regi eller i selskabsform, dels omkring forskellene mellem skattepligtige og skattefrie metoder og hvilke konsekvenser disse har for en casevirksomhed. Loven om virksomhedsomdannelse giver mulighed for at holde ejendommen udenfor, hvilket ikke blev anvendt i afhandlingen, men godt kunne have haft et yderligere fokus. Hvis den havde været en blandet benyttet ejendom, ville det giver nogle helt andre aspekter. Men selvom ejendommen er rent erhvervsmæssig, kunne den måske med fordel, ikke være holdt helt udenfor, men have været stiftet i et særskilt selskab. Det ville særligt i holdingstrukturen være en fordel at risikobegrænse ved at adskille aktiviteterne. Desuden vil driftsselskabet blive slanket betydeligt og Side 80 af 86

82 derved nemmere at overdrage til andre. Afsnittet omkring holdingstrukturen og aktieombytning kunne sagtens have fyldt mere i opgaven, den kunne endvidere være stiftet på andre måder, f.eks. ved tilførsel af aktiver, hvilket er helt emne for sig, som også kunne være spændende at dykke ned i. Side 81 af 86

83 10 Litteraturliste 10.1 Bøger Andersen, Ib, Den skinbarlige virkelighed, 3.udgave 2. oplag, Forlaget for samfundslitteratur, 2006 Madsen, Thorbjørn Helmo og John Rasmussen, Revisormanualen , 1. udgave, Karnov Group Denmark A/S, 2015 Michelsen, Aage m.fl., Læreborg om indkomstskat, 15. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013 Nygaard, Jan og Lars Wøldike, Skattefri Virksomhedsomdannelse, 2. udgave 1.oplag, Forlaget Thomson, 2003 Steffensen, Henrik m.fl., Regnskabshåndbogen 2014, PWC, Artikler Christiansen, Tommy V.; Fra personligt drevet virksomhed til selskab, Jyllandsposten, d. 20.oktober Michael, Andreas; Fra virksomhed til selskab, december nr. 22, Iværksætteren, 2006, iværksætteren.dk Øvlisen, Erik, Skattefri Aktieombytning, kravet om stemmeflerhed, Forum Advokaterne, Lovgivning.dk Internettet Afskrivningsperiode Goodwill Adresse: Besøgt: Side 82 af 86

84 Anmeldelse skattefri aktieombytning Adresse: Besøgt d Bindende svar Adresse: Besøgt: Goodwill cirkulæret Adresse: Besøgt Goodwill forrentning og kapitaliseringsfaktor Adresse: Indskudskonto Adresse: Besøgt : Juridisk vejledning Adresse: Besøgt senest: Løn eller udbytte Adresse: Besøgt: Skatteprocent løn eller udbytte Adresse: Besøgt: Side 83 af 86

85 Skattefri aktieombytning Adresse: Besøgt d Skattefri aktieombytning forretningsmæssig begrundelse Adresse: Besøgt d Skattefri aktieombytning uden tilladelse Adresse: Besøgt d Tab på ejendom Adresse: Besøgt: Tab på ejendom anparternes anskaffelsessum Adresse: Besøgt: Virksomhedsformer: Virk.dk Adresse: Besøgt: d.15/ Lovgivning Gældende lovgivning er fundet på besøgt senest d Side 84 af 86

86 11 Bilag Bilag 1, Balance Gulvland personlig ejet virksomhed Resultatopgørelse Omsætning Vareforbrug Bruttofortjeneste Lønomkostninger Salgsomkostninger Bilomkostninger Lokaleomkostninger Administrationsomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Årets resultat Balance Aktiver Drift Drift Skat Anlægsaktiver Grunde og Bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varelager Tilgodehavede fra salg Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital Gældsforpligtelser Gæld til realkreditinstitut Leverandører af varer og tjeneste ydelser Anden gæld Gældsforpligtigelser i alt Passiver i alt Side 85 af 86

87 Bilag 2, Skattemæssige værdier i Gulvland personligt ejet virksomhed Skattemæssigt resultat Virksomhedsindkomst Ej fradragsberettiget omk Regnskabsmæssige afskrivninger Skattemæssige afskrivninger driftsmidler Skattemæssige afskrivninger bygninger Skattemæssigt resultat før renter Renteindtægt Renteomkostninger Skattemæssigt resultat efter renter Bygningsafskrivninger Bygning Skattemæssig værdi Anskaffelsessum Afskrivningsgrundlag Afskrivninger i alt Kontant anskaffelsessum Værdi ultimo Skattemæssige afskrivninger, driftsmidler og inventar Saldo primo Afskrivninger 25 % Saldo ultimo Kapitalafkastgrundlag Aktiver Bygninger Driftsmidler og inventar Varelager Tilgodehavende fra salg Likvide beholdninger Aktiver i alt Passiver Gæld til realkreditinstitut Leverandører af varer mv Anden gæld Hensat til senere hævning Passiver i alt Kapitalafkastgrundlag Indskudskonto primo Bevægelser i året 0 Indskudskonto ultimo Side 86 af 86