HAR DU TALT MED DIN PATIENT OM

Transkript

1 Januar 2016 SIGNE K. WOLLESEN SIGNE T. RASMUSSEN GUNHILD V. AACHMANN HAR DU TALT MED DIN PATIENT OM SEKSUALITET I DAG? - ERGOTERAPEUTER OG DERES BETINGELSER FOR AT SPØRGE IND TIL PATIENTENS SEKSUALITET FIGUR: POLITIKEN.DK

2 Bachelorprojekt Har du talt med din patient om seksualitet i dag? - Ergoterapeuter og deres betingelser for at spørge ind til patientens seksualitet Have you discussed sexuality with your patient today? - Occupational therapists and their conditions regarding initiating a talk about the sexuality of their patients Signe K. Wollesen studienummer Signe T. Rasmussen studienummer Gunhild V. Aachmann studienummer Ergoterapeutuddannelsen, University College Lillebælt Hold: Erg512 Modul 14 Vejleder: Morten Givskud Dato for aflevering: 14/ Tegn inkl. mellemrum: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

3 Resumé Problembaggrund WHO beskriver seksualitet som en integreret del af at være menneske og omfatter bl.a. intimitet og reproduktion. Funktionsnedsættelser medfører forandringer som blandt andet kan medføre ændringer i seksuallivet. Seksualitet er imidlertid et underprioriteret emne i sundhedssektoren. Studier viser, at ergoterapeuter ikke adresserer seksualitet i praksis på trods af, at de ser det som deres legitime arbejdsområde. Problemformulering Hvilke betingelser har ergoterapeuterne på en neurorehabiliteringsafdeling for at spørge ind til patienternes seksualitet? Metode og materialer Studiet er udarbejdet ud fra en kvalitativ, metodisk tilgang med udgangspunkt i den forstående forskningstype. Den hermeneutisk tilgang er anvendt til teoretisk fortolkning af vores data. Data er indsamlet gennem et fokusgruppeinterview med deltagelse af tre ergoterapeuter fra en neurorehabiliteringsafdeling. Resultat Studiets resultater viser, at ergoterapeuterne er tilbageholdende med at spørge ind til patienternes seksualitet i den ergoteraputiske interventionen. Ergoterapeuterne oplever følgende betingelser, der har indflydelse på, om de spørger ind eller ej: tvivl om hvilken faggruppe der skal spørge ind til seksualitet; tvivl om hvorvidt de som behandlere bør spørge ind til seksualitet, eller om patienten selv skal bringe det op; tvivl om hvorvidt patienten har behov for og er parat til spørgsmål om seksualitet; bekymring ift. at komme til at støde patienten samt bekymring om hvorvidt egne kompetencer er tilstrækkelige. Yderligere diskuterer vi i studiet hvordan institutionelle- og samfundsmæssige rammer, samt faglige og personlige forudsætninger skaber et tovejstabu. Vi diskuterer endvidere, hvorvidt tovejstabuet begrænser ergpterapeuterne i at udføre klientcentrering, samt i at give den seksualvejledning som patienterne er berettiget til.

4 Konklusion Studiets resultater peger på, at de samfundsmæssige- og institutionelle rammer, samt ergoterapeuternes faglige og personlige forudsætninger, alle er betingelser, der har betydning for, hvorvidt ergoterapeuterne spørger ind til seksualitet eller ej. Herudfra opstår tovejstabuet som bliver en betingelse, der hindrer ergoteraputerne i at spørge ind til seksualitet. Perspektivering Vi anbefaler, at seksualitet inddrages som en fast del af ergoterapeutuddannelsen. Herudover anbefaler vi, at ledere på arbejdspladser inden for sundhedssektoren bør tydeliggøre, at seksualitet er et obligatorisk arbejdsområde. Vi finder det nødvendigt at der foretages dansk forskning omkring seksualitet og ergoterapi, da der mangler viden inden for dette område i Danmark. Søgeord Ergoterapi, seksualitet, tabuisering, rehabilitering, neurologi Antal ord: 355

5 Abstract Background WHO describes sexuality as an integrated part of human beings, which includes intimacy and reproduction. Disabilities causes changes that can influence the sexual life. However, sexuality is an underprioritized area in the health sector. Studies suggest that occupational therapists does not address sexuality as a part of their professional practice, despite the fact that they consider it a legal domain of work. Problem definition Which conditions influence whether occupational therapists initiate talking about the sexual aspects of their patients? Method and data The study has a qualitative methodological approach. The hermeneutic approach is applied in order to interpret data. The data is compiled through a focus group interview with three occupational therapists from a neurorehabilitation unit. Results The results indicates, that the occupational therapists are reluctant about asking their patients questions concerning sexuality. The occupational therapists describes the following conditions: doubts about which group of profession should initiate the talk; doubts whether they as professionals or the patient should initiate the talk; doubts about whether the patient has a need for and is ready to consider sexuality; concerns about causing the patient to be offended, and concerns about whether they are qualified. Furthermore we discuss whether the institutional and societal settings, as well as the professional and personal conditions, foster a mutual taboo. We also discuss whether the mutual taboo causes the occupational therapists to have a less client-centred approach. Finally we discuss whether the mutual taboo causes the therapists not to provide the sexual counseling of which the patients are entitled. Conclusion The results of the study suggests, that the institutional and societal setting, as well as the professional and personal conditions, are all conditions that contributes to whether the occupational therapists initiate

6 talking about sexuality. Based on this, the mutual taboo becomes a condition which prevents the occupational therapist from initiating talking about the sexual aspects of the patient. Discussion We recommend that sexuality must be included in the basic educational programme of occupational therapists. Furthermore we recommend that in order to make sexuality an incorporated part of the domain of work for health professionals, the management of workplaces within the health and social sector should make this clear. We consider it important to conduct danish studies concerning sexuality and occupational therapy, as there is a lack of knowledge regarding this area in Denmark. Keywords Occupational therapy, sexuality, taboo, rehabilitation, neurology Word count: 394

7 Indhold Problembaggrund... 1 Formål og målgruppe... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metode... 4 Studiedesign... 4 Forforståelse... 4 Tilrettelæggelse... 4 Udvælgelse af informanter... 4 Kontakt med informanter... 5 Dataindsamlingsmetode... 5 Valg af interviewtype... 5 Tilrettelæggelse af interviewet... 5 Interviewguide... 5 Fordeling af roller... 6 Pilotinterview... 6 Gennemførelse af fokusgruppeinterviewet... 6 Databearbejdningsmetoder... 6 Transskribering... 6 Meningskondensering... 7 Etik... 7 Informeret samtykke... 7 Fortrolighed... 7 Konsekvenser... 7 Forskerens rolle... 8 Litteratursøgning... 8 Resultater... 9 Hvem skal spørge ind til seksualitet... 9 Hvornår skal der spørges ind til seksualitet Hvordan håndteres seksualitet i praksis Ergoterapifaglige perspektiver og teori Tovejstabu... 13

8 Klientcentrering PLISSIT Diskussion Diskussion af resultater Hvorfor spørger ergoterapeuter ikke ind til seksualitet? Konsekvenser når der ikke spørges ind til seksualitet Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Studiets anvendelse i praksis Anbefalinger Forslag til videre forskning Litteraturliste Bilagsfortegnelse... 30

9 Problembaggrund Seksualitet World Health Organization (WHO) definerer seksualitet som: en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet (Skov & Holmskov 2012, s. 3). Begrebet seksualitet indbefatter centrale aspekter af det at være menneske, som kønsidentitet, seksuel orientering, intimitet samt reproduktion og kommer til udtryk i adfærd, værdier, roller og relationelle forhold, mv. (WHO 2006, s. 5). WHO arbejder med begrebet seksuel sundhed som en tilstand af fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og socialt velbefindende i forbindelse med seksualitet; det er ikke alene fravær af sygdom, dysfunktion eller handicap (Graugaard, Pedersen & Frisch 2012, s. 19). WHO understreger endvidere, at seksuel sundhed er en basal menneskeret (ibid.). Handicapkonvention har til formål at sikre, at personer med handicap sikres de samme menneskerettigheder som andre (Det centrale handicapråd 2008, s. 21). I 2009 tilsluttede Danmark sig konventionen og forpligtede sig derved til at indrette lovgivning derefter (Social- og Indenrigsministeriet 2015a). I konventionen står bl.a., at personer med et handicap skal sikres mulighed for at opnå samme seksuelle og forplantningsmæssige sundhed som andre (Det centrale handicapråd 2008, s. 21). Lov om social service (Social- og Indenrigsministeriet 2015b) nævner ikke specifikt ydelser målrettet støtte til seksualitet, men Socialstyrelsen argumenterer for, at Da seksualitet er en naturlig del af livet, vil formålsbestemmelsen i serviceloven også i mange tilfælde kunne omfatte vejledning og støtte i relation til seksualitet. (Skov & Holmskov 2012, s. 5). Seksualitet er imidlertid et underprioriteret emne inden for forebyggelse og sundhedsfremme (Graugaard, Pedersen & Frisch 2012, s.13). Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder udtrykker, at seksuel sundhed skal opprioriteres politisk (2007, s.3). Christian Graugaard, læge og professor ved Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet udtaler at: Det er uforståeligt og dybt skuffende, at seksualitet blev udeladt af ministeriets nye sundhedsmål, for arbejdet for seksuel sundhed har afgørende værdi for danskernes sundhed og trivsel og bør systematisk tænkes ind i både forskning og sundhedstilbud (Sex og Samfund, 2014). 1

10 Seksualitet er vigtigt for patienten Frisch, Lindholm og Grønbæk undersøgte, som en del af deres studie, seksualitetens betydning hos den almene, danske befolkning mellem år og her rapporterede 90%, at et godt sexliv er vigtigt (2011, s.1372). Et tilfredsstillende sexliv bidrager positivt til livskvaliteten og psykosocial trivsel (Graugaard, Pedersen og Frisch 2012, s.11). Tab af funktionsevne kan medføre både fysiske og psykiske problematikker og kan blandt andet medføre forandringer i seksuallivet (Socialministeriet 2001 s. 17). Funktionsnedsættelsen kan også betyde ændrede roller i parforholdet, idet den ramte kan have brug for praktisk hjælp i hverdagen. Dette kan skabe en form for afhængighed, hvor partneren antager omsorgsrollen i stedet for rollen som elskende (ibid s ). Seksualitet tages ikke op i praksis Et studie af Haboubi og Lincoln undersøger sundhedsprofessionelles syn på at diskutere seksualitet med deres patienter. Studiet viser, at de sundhedsprofessionelle mener at håndtering af patientens seksualitet burde være en del af deres praksis (2003, s ). På trods at dette italesatte og håndterede de sundhedsprofessionelle sjældent patientens seksualitet i praksis (Ibid.). Christensen har undersøgt andelen af personer med seksuelle problemstillinger, der har talt med en sundhedsprofessionel om disse. Af undersøgelsen fremgår det, at 33,3% af borgerne selv bragte problemstillingerne op, hvorimod kun 6,7% af borgerne havde oplevet, at det var den sundhedsprofessionelle, der bragte emnet op. De resterende 60 % havde ikke snakket med en sundhedsprofessionel om deres seksuelle problemstillinger. Ud fra dette kan det udledes, at seksuelle problemstillinger hos størstedelen af de adspurgte ikke bliver bragt op - og i de tilfælde hvor det bringes op, sker det hovedsageligt på borgerens eget initiativ (2014). Et engelsk kvalitativt studie blandt 45 ældre viser, at disse var meget imødekommende over for at diskutere seksuelle problematikker åbent med egen læge. Undersøgelsen argumenterer desuden for nødvendigheden af, at sundhedsprofessionelle skal være mere proaktive, ift. at tage patientens seksuelle sundhed op, såfremt seksuelle problemstillinger skal blive mødt i praksis (Gott & Hinchliff 2003, s ). Seksualitet som et ergoterapeutisk ansvarsområde Ergoterapeuter beskæftiger sig med at muliggøre betydningsfulde aktiviteter i hverdagen (Jessen-Winge & Riddersholm 2013, s. 27), og behovet for seksuel udfoldelse kan for patienten have højere betydning end andre aktiviteter inden for Almindelig Daglig Livsførelse (ADL-aktiviteter) (Couldrick 2005, s. 317). Pollard & 2

11 Sakellariou argumenterer for, at hvis ergoterapeuter ønsker at arbejde klientcentreret, er aktiviteter relateret til seksualitet, et område der ikke bør negligeres (2007, s. 364). Flere studier viser, at ergoterapeuter ikke adresserer seksualitet i praksis på trods af, at de ser det som deres legitime arbejdsområde (Couldrick 1998, s ; Hyland & McGrath 2013, s ; McGrath & Sakellariou 2016, s. 3). Derudover vurderer ergoteraputerne sig selv som den faggruppen, der er mindst egnede til at tage sig af patienters seksualitet (ibid). Formål og målgruppe Ud fra vores kendskab, findes der ingen danske studier, der undersøger de betingelser, danske ergoterapeuter på nuværende tidspunkt har ift at spørge ind til patienters seksualitet. Dette studie har til formål, at belyse hvilke holdninger og erfaringer ergoterapeuter fra en neurorehabiliteringsafdeling har ift. at spørge ind til patienternes seksualitet. Hermed vil vi undersøge de betingelser, der ligger til grund for om ergoterapeuterne spørger ind til emnet eller ej. Den primære målgruppe studiet henvender sig til er ergoterapeuter, og den sekundære er andre faggrupper, der ønsker viden om ergoterapi og seksualitet. Problemformulering Hvilke betingelser har ergoterapeuterne på en neurorehabiliteringsafdeling for at spørge ind til patienternes seksualitet? Begrebsdefinitioner Betingelser: refererer til samfundsmæssige, institutionelle, faglige og personlige betingelser som har betydning ift. at spørge ind til seksualitet. Spørge ind til : refererer til det at stille spørgsmål, der åbner op for, at patienten kan fortælle om eventuelle seksuelle problemstillinger. Seksualitet: refererer til en bred forståelse af seksualitet, som defineret af WHO - se definition i problembaggrunden. 3

12 Metode Studiedesign Vi har valgt en kvalitativ metodisk tilgang med udgangspunkt i den forstående forskningstype, for at besvare vores problemformulering. Vi vil gennem et fokusgruppeinterview søge at forstå ergoterapeuternes holdninger og erfaringer, vedrørende det at spørge ind til patienters seksualitet. Desuden vil vi søge at forstå den kontekst, deres holdninger og erfaringer dannes i. Da vi ønsker at analysere og fortolke, har det været nærliggende at arbejde ud fra hermeneutiske principper. Gennem diskussion internt i gruppen gjorde vi os bevidste, om de forforståelser vi havde inden fokusgruppeinterviewet. Dette gjorde vi da det i hermeneutikken er nødvendigt, at vi er bevidste om vores egen forforståelse under interviewsituationen og den efterfølgende databearbejdning. Forforståelse Vi anså det at have og at kunne udleve sin seksualitet, som betydningsfuldt for alle mennesker uanset funktionsniveau. Vi anså patienters seksualitet som et vigtigt ansvarsområde for ergoterapeuter at beskæftige sig med, da ergoterapeuter søger at arbejde holistisk. Vi havde imidlertid ud fra egne erfaringer og empiri på området den opfattelse, at mange ergoterapeuter almindeligvis ikke spørger ind til patienters seksualitet som en naturlig del af deres praksis. Vi forestillede os, at ergoterpeuterne oplever forskellige betingelser som ville have indflydelse på, om der blev spurgt ind til seksualitet. Herunder betingelser som at ergoterapeuterne ikke havde nødvendig viden og færdigheder til, at kunne håndtere patienternes eventuelle seksuelle problemstillinger. Ud fra denne forforståelse forestillede vi os således, at seksualitet heller ikke var et emne som ergoteraputerne på neurorehabiliteringsafdelingen spurgte ind til. Tilrettelæggelse Udvælgelse af informanter Udvælgelsen af informanter til dette projekt er foretaget på baggrund af inklusions- og eksklusionskriterierne herunder: Inklusionskriterier Ergoterapeuter der arbejder med borgere, der har nedsat fysisk funktionsniveau Begrundelse: - Vi ville beskæftige os med emnet i forhold til Eksklusionskriterier Ergoterapeuter med længere uddannelse indenfor sexologi (ex. kandidatniveau og seksualvejlederuddannelsen) - kortere kurser, undervisning, temadage o.lign. ikke inkluderet 4

13 ergoterapeuter der arbejder med borgere med fysiske funktionsnedsættelser og ikke psykiatriske patienter. Begrundelse: - Vi søgte at få et indblik i hvilke erfaringer og holdninger ergoterapeuter uden en specifik uddannelse indenfor seksualitet, har til at spørge ind til borgeres seksualitet. Minimum tre ergoterapeuter fra samme praksis Ergoterapeuter der arbejder med børn <15 Begrundelse: - Da vi ville lave et fokusgruppeinterview, skulle antallet af informanter minimum være tre - men gerne flere. Begrundelse: - Vi ville arbejde med hvordan ergoterapeuter tager unge og voksnes seksualitet op i deres daglige praksis og har sat aldersgrænsen efter den seksuelle lavalder. Kontakt med informanter Vi sendte s til mulige informanter, og af de svar vi fik tilbage, opfyldte neurorehabiliteringsafdelingen ovenstående kriterier. På afdelingen havde tre kvindelige ergoterapeuter mulighed for at deltage i et interview. Ergoteraputerne var i aldersgruppen år og havde arbejdet på afdelingen mellem 8 år og 9 år. Forud for første interview fremsendte vi et informationsbrev til de tre deltagere med oplysninger om forskningsprojektet og interviewet (Se Bilag 1 - Informationsbrev). Inden selve interviewets start gennemgik vi mundtligt, hvad vi havde skrevet i brevet, hvorefter ergoterapeuterne havde mulighed for at stille afklarende spørgsmål. Dataindsamlingsmetode Valg af interviewtype For at indhente data om forskningsemnet valgte vi at udføre et fokusgruppeinterview med de tre ergoterapeuter. Vi vurderede, at fokusgruppeinterviewet var den bedste dataindsamlingsmetode, da gruppesamspil kan gøre det lettere at udtrykke synspunkter omkring følsomme og tabubelagte emner (Kvale & Brinkmann 2009 s. 170) såsom seksualitet. Tilrettelæggelse af interviewet Interviewguide Interviewguiden (se Bilag 2 - Interviewguide) indledes med en briefing efterfulgt af del 1 og 2 og afslutningsvis en debriefing. 5

14 Interviewguiden er udarbejdet med det formål at få indblik i ergoterapeuternes egne opfattelser og synspunkter, hvorfor spørgsmålene er formulerede, så de lægger op til åbne besvarelser. Guiden består af 10 hovedspørgsmål med dertilhørende opfølgningsspørgsmål, som tjener det formål at udvide hovedspørgsmålene hvis nødvendigt. Fordeling af roller Vi valgte, at interviewet skulle gennemføres af både en moderator og en assisterende moderator, for at ikke kun én forsker skulle have den krævende rolle at have fokus på både at komme omkring spørgsmålene i interviewguiden, samt at alle fik mulighed for at få taletid. Den tredje forsker fungerede som transskribent med det formål løbende at notere umiddelbare temaer, der fyldte i interviewet, samt observere ergoterapeuternes kropssprog. Pilotinterview Forud for interviewet med ergoterapeuterne udførte vi et pilotinterview i samarbejde med en anden bachelorgruppe. På baggrund af erfaringerne fra pilotinterviewet foretog vi rettelser i interviewguiden, således at der var kongruens, mellem spørgsmålene vi stillede, og det vi ønskede svar på. Gennemførelse af fokusgruppeinterviewet Fokusgruppeinterviewet blev gennemført i et mødelokale på neurorehabiliteringsafdelingen og tog 76 minutter. Under interviewet havde vi fokus på at italesætte seksualitet på en naturlig og direkte måde ved at bruge begreber som sex og onani, således at vi ikke var med til at tabuisere seksualitet i samtalen. Vi var også bevidste om ikke at bruge humor og grin som forsvarsmekanismer i dialogen om seksualitet. Databearbejdningsmetoder Transskribering Vi valgte at transskribere vores fokusgruppeinterview, hvilket gav os bedre mulighed for efterfølgende nærmere analyse af data. Inden transskriberingen gennemgik vi i fællesskab vores opstillede transskriptionsprocedure (se Bilag 3 - Procedure for transskription) for at sikre samme skriveprocedure. Vi gennemlyttede og transkriberede i fællesskab tre minutter af interviewet for at sikre, at vi havde forstået transskriptionsproceduren ens. Herefter delte vi interviewet op i tre dele og transskriberede en del hver. Hver forsker gennemlyttede og læste den samlede transskiption, og noterede forslag til rettelser undervejs. Vi gennemgik derefter hele transskriptionen og rettelserne i fællesskab. I alt blev der transskriberet 26 siders datamateriale. 6

15 Meningskondensering Vi er i analysen af interviewet gået ud fra Kvale og Brinkmans fremgangsmåde for meningskondensering (2009, s. 228). Vi startede ud med, at hver forsker læste hele interviewtranskriptionen igennem og opdelte udsagnene i naturlige meningsenheder. Ud fra de naturlige enheder fandt hver forsker frem til temaer, hvorefter vi i plenum fandt frem til 12 fælles temaer. Herefter holdt vi de 12 fælles temaer op imod vores problemformulering og udledte heraf de tre væsentligste temaer. Se figur 1 for illustration over udvælgelsen af temaer. Figur 1. Illustration over udvælgelsen af temaer For uddrag af meningskondensering, se Bilag 4 - Meningskondensering. Efter at have fundet frem til de tre hovedtemaer udvalgte vi de citater, der sagde noget om hver af de tre temaer. De tre temaer og tilhørende citater danner baggrund for emnerne i resultatafsnittet. Etik Informeret samtykke Inden interviewet gav vi ergoterapeuterne information om emnet, det overordnede formål og rettigheder via . Ergoterapeuterne underskrev en samtykkeerklæring som blandt andet beskrev, at de deltog frivilligt i interviewet (se Bilag 5 - Samtykkeerklæring). Fortrolighed Inden interviewet blev ergoterapeuterne gjort opmærksomme på deres indbyrdes tavshedspligt. Konsekvenser For at undgå at personlige grænser blev overtrådt, understregede vi før interviewet, at vi udelukkende var interesseret i ergoterapeuternes faglige perspektiver på seksualitet og ikke personlige. 7

16 Forskerens rolle Vi anvendte triangulering, idet vi krydstjekkede hinandens opfattelser og fortolkninger af udsagnene. Dette gjorde vi både under interviewsituation og databearbejdning. Formålet var, at vi holdt os så tro mod informanternes udsagn som mulig. Litteratursøgning Vi foretog systematiske litteratursøgninger på både udenlandske og danske databaser. For uddybelse af databaser og fund se Bilag 6 - Søgehistorik. Som et supplement til de systematiske søgninger foretog vi kaskadesøgninger. Den udvalgte og anvendte litteratur er en blanding af primær- og sekundærlitteratur. De udvalgte artikler blev alle læst, og hvis artiklen kunne anvendes, vurderede vi i fællesskab artiklens troværdighed. Vi vurderede de videnskabelige artikler ud fra Odense Universitets Hospitals (OUH) oversættelser af Critical Appraisal Skills Programme(CASP)-tjeklisterne (OUH 2014). Inden søgningen opstillede vi inklusionskriterier, for hvilke artikler vi ville inkludere i bachelorprojektet. Disse er som følger: Systematiske oversigtsartikler, oversigtsartikler, originalartikler samt faglige essays <20 år. Hvis >20 vurderes relevansen af artiklen ift. nyere artikler. Vestlige lande, herunder Nordamerika og Australien Sprog: dansk, norsk, svensk eller engelsk Eksempel på bloksøgning på Cinahl Cinahl opererer med de såkaldte Cinahl Headings. En søgning under Cinahl Headings på occupational therapy gav rigtig mange forslag til headings. Det samme gjorde en søgning på sexuality. Vi valgte derfor at trunkere ordene, som vist nedenfor, for at medtage alle headings i én samlet søgning. På den måde søger vi under Søgeord 1 både efter -therapy og -therapist. Ligeså inkluderer Søgeord 2 både sexuality og sexual issues/behavior/health/mv. Søgeprofil 1 - Cinahl Søgeord 1 Søgeord 2 Occuptational therapy* AND Sexual* 8

17 Eksempel på bloksøgning på PubMed For at få flest relevante resultater anvendte vi godkendte MeSH-termer i vores søgning på PubMed. Vi foretog søgninger på henholdsvis occupational therapy og sexuality samt synonymer til disse i MeSHtermsdatabasen. Af boolske operatorer anvendte vi AND og OR. Ved dette fandt vi nedenstående MeSHtermer, hvilke blev anvendt i søgningen. Vi lavede dog også en fritekstsøgning, for at sikre at også de nyeste artikler blev medtaget i søgningen. Søgeprofil 2 - PubMed Søgeord 1 AND Søgeord 2 Occuptational therapy [MeSH] AND Sexuality [MeSH] OR Sexual behavior [MeSH] Resultater Hvem skal spørge ind til seksualitet Ergoterapeuterne (i det følgende forkortet til henholdsvis E1, E2 og E3) oplever at en betingelse for at spørge ind til seksualitet er, at de ved hvilken faggruppe der er bedst egnet til at tage sig af patienternes seksuelle problemstillinger, samt om det er patient eller ergoterapeut, der skal bringe seksualitet op. Ergoterapeut versus andre faggrupper E2 beskriver, at det for mange patienter er oplagt at gå til sygeplejersker eller assistenter med spørgsmål ift. seksualitet, da de er på afdelingen døgnet rundt. E1 er uenig og argumenterer for, at ergoterapeuter er en oplagt faggruppe at snakke om seksualitet med, Der er jo rigtig mange patienter, der godt kan føle sig mere trygge ved os terapeuter (...) fordi der er kontinuitet (...) fordi vi er den samme (...) hvorimod sygeplejepersonalet er skiftende personale. E2 skifter mening og medgiver overfor E1, at det for patienten er mere oplagt at snakke med ergoterapeuten om seksualitet fremfor at gå til en sygeplejerske. Ergoterapeuterne har oplevet, at der til den tværfaglige stuegang nævnes seksuelle problemstillinger henvendt til lægen. E2 fortæller, at hun godt kunne forestille sig at følge op på noget, patienten har sagt der, næste gang hun har patienten på tomandshånd. E1 udfordrer hende på dette og afbryder: Ville du 9

18 gøre det, E2? Hvis der var en mandlig patient der havde spurgt til noget med potens?. E2 erkender, at nej (...) det ville jeg ikke. Ergoterapeuten versus patient E1 oplever seksualitet som et privat emne og venter derfor på, at patienten selv bringer det op i interventionen. Vi spørger, om hun tænker, at toiletbesøg er et privat emne for patienten. E1 fortæller, at det bare alligevel er noget andet (...), jeg ved også godt, at sex er jo også et basalt behov og-øhh, menmen, øhh. E2 tilføjer, at det der med seksualitet det tænker vi jo måske nok bare ikke så meget på, og derfor så spørger vi ikke om det. Altså, jeg tror ikke vi kommer udenom, at det også er lidt tabubelagt - også for os. E1 og E3 er gennemgående enige om, at patienten selv skal bringe seksualitet op, da ergoterapeuterne ikke ønsker at skabe problemer omkring seksualitet, som patienten ikke selv oplever, jeg skal jo ikke sidde og lægge ordene i munden på patienten (...) så hvis de ikke nævner seksualitet, så skal jeg vel heller ikke bringe det på banen. E2 mener modsat de andre, at ergoterapeuterne kan være nødt til at at spørge mere ind, eksempelvis hvis patienten har en mangelfuld sygdomsindsigt og derfor ikke ser realistisk på deres aktivitetsproblemer, Så på den måde planter vi jo alligevel noget (aktivitetsproblemer, red). E3 oplever, at hun inviterer patienten til at tale om seksualitet, efter patienten har været hjemme i weekenden,ved at spørge om patienten har haft en god weekend: Så kan det jo være, at der dukker noget op. E3 lægger op til, at patienten selv skal spørge ind til seksualitet, men siger samtidig ikke at det overhovedet skal fejes over på, at det skal være patienternes ansvar, men altså. Ergoterapeuterne virker herved tilbageholdende ift. at spørge direkte ind til seksualitet, men vil gerne indirekte lægge op til at patienten selv kan bringe seksualitet op i interventionen. E1 fortæller, at de patienter hvor jeg har haft det i tale, der har det været når de selv tog det op. E3 fortæller, at de patienter der spørger ind til seksualitet er dem som er fysisk og også kognitivt meget velfungerende. E2 tilføjer, at jeg synes også ofte, det er på patientens initiativ hvis det sådan handler decideret om sex, men jeg synes vi tit snakker om nærhed, og om hvad de laver sammen med deres ægtefælle, sådan almindelige ting og det synes jeg da godt, at vi kan bringe op. E2 beskriver således, at hun gerne bringer seksualitet op i interventionen, hvis det handler om nærhed. Hvis det handler mere decideret om sex, mener hun, at det er patienten selv, der skal bringe det på banen. 10

19 Hvornår skal der spørges ind til seksualitet En betingelse for at ergoterapeuterne vil gå i dialog med patienterne om deres seksualitet er, at de ved at patienten er parat til at blive spurgt ind til seksualitet. Patientens parathed i behandlingsforløbet Ergoterapeuterne er i tvivl om, hvorvidt patienterne er dér i deres forløb, hvor det er seksuelle problemstillinger, der fylder, og de er parate til at tale om det. E2 udtaler, at patienterne er også bare nogle gange et andet sted, det er noget andet der fylder, altså de er måske inkontinente og kan ikke spise og kan ikke Og så er det måske ikke lige seksualiteten på den måde der fylder så voldsomt meget. E2 beskriver en patient med facialisparese og svamp i munden og siger...så tænker man måske ikke så meget seksualitet over sådan et menneske vel, eller?. Også E3 mener, at der på dette sted i forløbet er mere fokus på at få det bedre, og at seksualitet måske er mere relevant at spørge ind til senere i deres forløb hvor de ligesom skal til sådan for alvor, at leve med de begrænsninger de nu har. E3 fortæller i forlængelse heraf, at mange af patienterne på stedet først lige er ved at finde ud af hvad der er sket, og hvem de er efter hjerneskaden. Hun mener også, at det er et sundhedstegn, hvis en patient selv nævner det der med seksualitet. Ergoterapeuterne fortæller, at de har brug for at vide hvorvidt deres patientgruppe, som er i den subakutte fase, er parate til at snakke om deres seksuelle problemstillinger. Vi fortæller at seksualitet kan være et betydningsfuldt område at tage op, også for den akutte patient. E2 siger til dette: vi ved egentlig ikke rigtig hvordan vores patienter lige nu ville modtage det, men hvis der findes et studie der siger, at man allerede på akut-akut-stadiet har undersøgt, at der er mange (patienter, red) der allerede gør sig nogle tanker om det (deres seksualitet, red)... Det ville jo også kunne afspejle sig i de patienter vi ser her, så. Senere i interviewet begynder ergoterapeuterne at overveje, om patienterne kunne reagere på andre måder end at blive stødt og føle et forventningspres. E1 bringer det på banen, ved at overveje at for nogle (patienter, red) ville det måske også være en reaktion af lettelse over, at der er nogen der har tænkt på at spørge om det og fortsætter man kan jo risikere at møde begge dele. De reflekterer også over, at snakken om seksualitet måske hører til længere henne i behandlingsforløbet på neurorehabiliteringsafdelingen, når patienten har været på første hjemmebesøg. E3 giver udtryk for, at de har været ansat på afdelingen i flere år og derfor har fået erfaring ift at håndtere patientens spørgsmål om seksualitet. Hun forestiller sig derimod, at nyansatte ergoteraputer vil have behov for en konkret guideline for at vide hvordan spørger jeg ind, eller hvad er det jeg skal spørge om. 11

20 E3 reflekterer over, om det ville være mere relevant at snakke om seksualitet når patienten overgår til den kommunale genoptræning, hvilket E1 reflekterer videre over og forklarer at dér (i kommunen, red), kommer man i hvert fald til at stå med mange hatte på som ergoterapeut fordi hverdagen kommer mere tæt på, når patienten bliver udskrevet og skal have dagligdagen til at fungere. Hvordan håndteres seksualitet i praksis Ergoteraputerne oplever, at en betingelse for at kunne spørge ind til seksualitet først og fremmest er, at de har en klar definition af seksualitet, for at kunne formulere spørgsmål relateret til seksualitet. De oplever, at de ikke har den nødvendig viden og kompetencer, der skal til for at intervenere på seksuelle problemstillinger som omhandler vejledning og oplæring til seksuel lysttilfredsstillelse. Definition af seksualitet og konkrete spørgsmål E3 mener, at der er behov for en definition af hvad begrebet seksualitet dækker over, da man ikke bare kan sige nå hvordan går det lige med din seksualitet. Hun beskriver at hun er i tvivl om hvad seksualitet indebærer: Hvad er det egentlig? (...) hvad er det når vi siger seksualitet?, (...) så man også har en fælles forståelse for, hvad det er vi snakker om. Seksualitet er for de tre ergoterapeuter et bredt begreb som rummer meget forskelligt. E2 beskriver ja, men jeg tænker, det er jo det kys som manden give konen på kinden når hun kommer, det er den udstråling man har, det er jo så bredt ikke også og E1 uddyber at det også handler om berøring og intimiteten. Ergoterapeuterne fortæller, at de ikke er i tvivl om, at berøring og kærtegn stadig er vigtigt for patienten og dennes pårørende. Ergoterapueterne giver gentagne gange udtryk for, at de har behov for konkrete spørgsmål for at kunne spørge ind til patientens seksualitet, da de oplever det som et bredt emne at snakke om. E1 fortæller: Det skulle være mere konkret, hvis det var man skulle spørge ind til seksualitet (...) vi er nødt til at vide: hvad kan man sige, sådan helt konkrete spørgsmål. At intervenere på seksuelle problematikker i praksis Én ting er at tage snakken om seksualitet op. En anden ting er at intervenere på de seksuelle problemstillinger, der bliver fremlagt. E1 fortæller, at de ved at spørge ind til seksualitet måske får åbnet op for noget som vi egentlig ikke er i stand til at kunne give vejledning i og er på den måde bekymret over, hvad hun skulle stille op med eventuelle problematikker. Hun forklarer, at hvis de skulle spørge ind til noget, så skulle de også have kompetencerne til at kunne følge den til døren, hvilket hun ikke vurderer hun har, hverken fagligt eller personligt. 12

21 Der nævnes en episode, hvor en ergoterapeutkollega under en COPM-undersøgelse havde en mand som aktivitet beskrev, at han gik for sig selv. Terapeuten fandt ud af, at det betød, at han tilfredsstillede sig selv seksuelt. Til dette kommenterer E1: men så mener jeg igen, så er det så dér jeg kommer til kort, ik, for skal jeg så sidde og vejlede i: hvordan kan du løse det lige nu, hvor du kun har én arm der virker?. E2 kommenterer, at plejepersonalet og terapeuten faktisk sørgede for, at han blev kørt ud på et badeværelse og fik håndklæder og hvad han nu skulle bruge indenfor rækkevidde og så et vil ikke forstyrres på døren. Ergoterapeuterne giver generelt udtryk for, at de er i tvivl om, hvad de som terapeuter skal involvere sig i. E3 tænker fx ikke, at de som terapeuter skal kravle rundt oppe i sengen og vise stillinger og alt muligt andet. Ergoterapeuterne reflekterer også over omgivelsernes betydning og nævner, at deres træning ofte foregår i træningssalen hvor en samtale med privat indhold vil kunne overhøres af andre patienter og det er jo ikke sådan så heldigt, hvis det nu er noget der er sårbart for vedkommende, så rammerne gør da også noget i forhold til hvad vi kan, udtaler E2. E3 kommer med et forslag om at kunne henvise til en anden instans, hvis hun følte, at hun manglede kompetencerne til at tage sig af patienternes problemstillinger og siger således; Men jeg vil selvfølgelig kunne rådgive i forhold til: hvad er det så er for en instans du skal have fat i. Ergoterapifaglige perspektiver og teori I dette afsnit præsenterer vi kort det vigtigste teori, der ligger til grund for diskussionen af resultaterne. Tovejstabu I diskussionen af data undersøges fænomenet tovejstabu, da resultaterne indikerer at ergoterapeuterne ubevidst er underlagt dette. Graugaard beskriver begrebet tovejstabu, der omhandler den gensidige tabuisering, som opstår når den sundhedsprofessionelle undgår emnet af hensyn til patientens (og sin egen) blufærdighed, mens patienten tolker tavsheden sådan, at det aktuelle problem er sjældent, irelevant eller umuligt at gøre noget ved (2012, s. 70). På den måde kan en aktuel og betydningsfuld problemstilling hos klienten blive overset(graugaard, Møhl & Hertoft 2006, s. 20). Klientcentrering I diskussionen af data, vil vi belyse hvad den begrænsede inddragelse af seksualitet har af betydning for ergoterapeuternes klientcentrerede tilgang. Et af grundbegreberne i ergoterapeutisk praksis er klientcentrering (Birk & Langdal 2013 s. 135). Også i det danske professionsgrundlag for ergoterapi 13

22 beskrives det gentagne gange, at ergoterapeuter har et etisk ansvar overfor patienten ift. at arbejde klientcentreret (Ergoterapeutforeningen 2008 s. 7). Ved at arbejde klientcentreret udviser ergoteraputer respekt for klienten, inddrager klienten i beslutningstagen, er fortalere for og med klienten med henblik på at imødekomme klienters behov og anerkender i øvrigt klienters erfaring og viden (Birk & Langdal 2013, s ). I den klientcentrerede praksis respekteres klientens ønsker for fremtiden, og klienten ses som en ligestillet og aktiv deltager i samarbejdsprocessen. Ergotereputen har til ansvar, at give faglig vejledning som kan danne grundlag for klientens visioner for fremtiden (ibid.). PLISSIT I studiet anvendes PLISSIT-modellen til at diskutere, på hvilket niveau ergoterapeuterne på neurorehabiliteringsafdelingen inddrager patienternes seksualitet i deres interventioner og til at diskutere hvorvidt dette niveau er tilstrækkeligt. PLlSSIT modellen bliver brugt til at se på klientens seksualitet og behov inden for seksuel sundhed (Sally & Taylor 2006, s ). Sundhedsprofessionelle kan anvende modellen til at vurdere hvordan og i hvilket omfang de kan håndtere patientens behov inden for seksuel sundhed. Akronymet PLISSIT, står for de fire niveauer af interventioner: Permission (P), Limited Information (LI), Specific Suggestion (SS) og Intensive Therapy (IT). Jo højere niveau i interventionen, des mere træning, viden og færdigheder kræves der af den sundhedsprofessionelle (ibid). Niveau 1 - Permission Handler om at tilkendegive, at det er tilladt og naturligt at tale om seksuelle behov og at stille spørgsmål (ibid s ). Niveau 2 - Limited Information Her kræves ofte større viden på området end den patienten har, dog ikke på ekspertniveau. Det vil ofte være behov for en kombination af almen viden om seksualitet og viden om indvirkningen funktionsnedsættelsen eller medicinen kan have på seksualiteten (ibid s ). Niveau 3 - Specific Suggestions Indebærer at give specifikke forslag til konkrete tiltag og løsningsmuligheder til de seksuelle problematikker (ibid s ). 14

23 Niveau 4 - Intensive therapy Dette er det mest avancerede niveau, hvor der gives intensiv og specifik behandling af alvorlige seksuelle problemstillinger på specialistniveau, til de patienter der har komplekse interpersonelle eller psykosociale problemstillinger (ibid). Diskussion Som det fremgår af resultatafsnittet, er ergoterapeuterne i vores studie tilbageholdende med at spørge ind til patienternes seksualitet. I dette afsnit vil vi diskutere, hvorfor, og hvilken betydning det har. Herudover diskuteres de væsentligste forhold i studiets metode, der har haft betydning for studiets resultater. Diskussion af resultater Hvorfor spørger ergoterapeuter ikke ind til seksualitet? Samfundets syn på seksualitet og handicap I vores studie beskriver ergoterapeuterne, at en af årsagerne til manglende fokus på seksualitet er, at det generelt er tabubelagt. Dette tænker vi kan have en betydning for, om ergoterapeuterne spørger ind til seksualitet eller ej, samt betydning ift. hvorvidt patienten selv bringer seksuelle problemstillinger op i interventionen. Hvorvidt patientens problemstilling ligger inden for opfattelsen af, hvad der anses for normalt og accepteret eller ej, kan herved tænkes at have betydning for om problemstillingen bringes op. Et eksempel, på at samfundets seksualmoral har indflydelse på om patientens seksualitet tages op eller ej, ses i et engelsk studie af Haboubi og Lincoln (2003). Studiet viser, at sundhedspersonale er mere tilbøjelige til at bringe seksualitet op med patienter i længerevarende faste forhold (ibid s. 293). Vi lagde mærke til, at ergoterapeuterne i vores studie kun nævte eksempler på, at seksualitet havde været bragt op ifm. patienter der var i parforhold. Det at patienten er i et parforhold, kan måske gøre det lettere for ergoterapeuten at indlede en samtale om seksualitet, da spørgsmålene kan rettes mod intimitet og nærhed med partneren, hvilket ergoterapeuterne i vores studie også giver eksempler på. Et andet eksempel på at samfundets syn på hvad der er normalt har en betydning for om emnet seksualitet berøres, er synet på handicappede og seksualitet. Esmail et al påpeger i sit studie, at handicap og seksualitet er et stigmatiseret område, hvilket kan betyde, at individer opfatter mennesker med funktionsnedsættelser som aseksuelle (2009 s. 1154). En af ergoterapeuterne i vores studie forklarer, at hvis en patient fx har en facialisparese og svamp i munden, så tænker man måske ikke så meget seksualitet over sådan et menneske vel, eller?. Dette kan indikere, at ergoterapeuten ser denne type 15

24 patient som aseksuel. En anden ting vi lægger mærke til i citatet, er brugen af ordet man. At ergoterapeuten ikke siger jeg, kan antyde, at det for hende er en almen opfattelse, at mennesker med den type funktionsnedsættelse ikke ses som havende en seksualitet. Hvis ergoterapeuterne anser en patient som værende aseksuel, vurderer vi, at der kan være risiko for, at de derfor ikke spørger ind til vedkommendes seksualitet. Institutionelle rammers betydning En anden betingelse vi også vurderer spiller ind, er hvorvidt de rammer ergoterapeuterne arbejder under, lægger op til at inddrage seksualitet. Formålet med et rehabiliteringsforløb er ifølge Servicelovens 83 stk. 1, at forbedre patientens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp (Social- og Indenrigsministeriet 2015b). Vi går ud fra, at forløbene på neurorehabiliteringsafdelingen følger samme formål. Der beskrives endvidere i kapitel 1 i vejledningen til Serviceloven, at formålet også retter sig mod at forbedre patientens livskvalitet (Socialjura.dk 2013). Vi har indtrykket af, at fokus i høj grad ligger på at forbedre patientens selvhjulpenhed, hvorfor seksualitet, som ikke direkte er knyttet til selvhjulpenhed, bliver nedprioriteret. Northcott & Chard peger på, at det at føle sig tilstrækkelig rent seksuelt er tæt forbundet med motivation (2000, s. 417). På trods af, at der er begrænset viden om sammenhængen mellem motivation og seksualitet, vurderer vi, at det er relevant at diskutere hvorvidt arbejdet med seksuelle problemstillinger, indirekte kunne have betydning for at patienten opnår en højere grad af selvhjulpenhed, da motivationen for at arbejde med funktionsnedsættelserne herved muligvis kan blive større. Johansen, Thyness & Holm påpeger, at arbejdsstedets ideologi og menneskesyn også spiller ind ift. om seksualitet tages op (2001 s. 42). Vi vurderer at formålet med opholdet og rammerne på neurorehabiliteringsafdelingen ikke direkte lægger op til at ergoterapeuterne skal tage sig af patienternes problematikker. Dette er en betingelse, der foranlediger at ergoterapeuterne ikke medtænker det seksuelle perspektiv i deres daglige arbejde. Faglige og personlige forudsætninger Måden hvorpå ergoterapeuter håndterer patienternes seksualitet, afhænger også af personlige faktorer som værdier, holdninger, livserfaringer, alder og køn, samt faglige faktorer som uddannelse og praksiserfaringer (Haboubi & Lincoln 2003, s og Hyland & McGrath 2013 s ). I vores studie påpeger ergoterapeuterne også at den manglende undervisning i seksualitet på grunduddannelsen, er en 16

25 betingelse for at de ikke spørger ind. De nævner ikke konkret hvordan deres personlige værdier og holdninger spiller en rolle, men antyder at det har en betydning. Det gør de fx ved at give udtryk for, at seksualitet er et privat emne. Vi formoder, at det kan betyde, at ergoterapeuterne personligt oplever seksualitet som et privat emne, hvilket er en betingelse, der har betydning for at hun undlader at spørge ind til det. Johansen, Thyness & Holm beskriver, at seksualitet ofte er et emne som berører noget meget dybt og privat i os (2001, s. 54). Vi vurderer dog ud fra ergoterapeuternes udtalelser, at dette afhænger af hvilke emner der tales om indenfor seksualitet. For eksempel fortæller ergoterapeuterne, at de ofte er i dialog med patienten omkring nærhed og intimitet, men at emner som decideret sex og onani kun bør inddrages i interventionen, såfremt patienten selv bringer det op. Dette kan indikere at ergoterapeuterne opfatter emner som nærhed og intimitet som mindre private emner end sex og onani. Begrebet seksualitet er i WHO s betydning et bredt begreb. Ergoterapeuterne pointerer også, at de har behov for en klar definition af begrebet. En af ergoterapeuterne mener ikke hun vil kunne sige nå hvordan går det lige med din seksualitet. Vores indtryk er, at en klar definition af begrebet seksualitet, vil gøre det nemmere for ergoterapeuterne at vide hvad de skal spørge ind til samt hvordan. Hverken vi eller ergoterapeuterne kommer i interviewet ind på betydningen af, hvorvidt ergoterapeuterne ville have det sværere med at intervenere på visse seksuelle problemstillinger frem for andre. En undersøgelse af Yallop og Fitzgerald viser at ergoterapeuter ikke er trygge ved at håndtere seksuelle problemstillinger, som de anser som moralsk uacceptable (1997, s. 60). Ergoterapeuterne i det pågældende studie var eksempelvis ikke trygge ved at skulle vejlede en skizofren med fantasier om voldtægt, men derimod mere villige og positivt indstillede på at skulle hjælpe et midaldrende ægtepar, hvor manden havde problemer med ufrivillig vandladning under sex (ibid s ). Voldtægt er strafbart, og er noget der fordømmes på samfundsplan, hvorfor vi ikke tænker, det er underligt, at ergoterapeuterne ikke ønskede at vejlede i det. Men hvad hvis problemstillingen omfattede en seksuel lyst som fx sadomasochisme? Denne form for sexuel tilfredsstillelse er ikke strafbart, men vi forestiller os alligevel, at mange mennesker har en negativ personlig holdning til sadomasochisme. Ergoterapeuterne i vores studie har ikke modtaget undervisning i seksualitet, hvorfor vi kunne forestille os, at de i højere grad føler sig nødsaget til at trække på personlige erfaringer. Dette påpeger Couldrick ligeledes som en konsekvens af manglende undervisning (1999 s. 28). Ud fra dette reflekterer vi over om 17

26 ergoterapeuternes personlige holdninger og værdier kunne tænkes at spille en større rolle, end hvis de var fagligt klædt på til at håndtere seksualitet ud fra et professionelt synspunkt. Hermed bliver ergoterapeuternes personlige holdninger og værdier en betingelse, der kunne betyde, at ergoterapeuterne er mindre tilbøjelige til at spørge ind og intervenere på patienternes seksualitet. Tovejstabu Vi vurderer imidlertid, at ergoterapeuterne ikke nødvendigvis er bevidste om disse faktorers betydning. Vores oplevelse er, at ergoterapeuterne er tilbageholdende med at spørge ind til patienternes seksualitet, da de er bekymrede for at støde dem. Vi vurderer dog ikke at ergoterapeuterne på forhånd kan forudsige om patienten bliver stødt eller rent faktisk har betydningsfulde problemstillinger knyttet til seksualitet. Heri ligger ergoterapeuternes del af tabuiseringen. Patienten kan så opfatte det at ergoterapeuten ikke spørger ind, som at seksualitet ikke er et relevant område at snakke om. Dette repræsenterer patientens del af tabuiseringen. Ligesom det inden for andre aspekter af det hele menneske er svært at vurdere, hvad der er betydningsfuldt for den enkelte uden at spørge, mener vi også at det er svært på forhånd at vide, om seksualitet er et vigtigt aspekt. Christensens undersøgelse viser, at patienter er tilbageholdende med at tale om seksuelle problematikker med sundhedsprofessionelle (2014). Verschuren identificerer at mulige grunde hertil, omfatter at patienterne er for nervøse, blufærdige og/eller bange for at blive afvist (2013, s. 174). Ud fra udtalelserne i interviewet får vi indtrykket af, at ergoterapeuterne ville foretrække hvis patienterne selv bragte seksualitet på banen. Vi antager, at dette er fordi de i sådan et tilfælde er sikre på, at det betyder noget for patienten. Graugaard, Møhl & Hertoft argumenterer imidlertid for, at det er behandlerens ansvar at bryde tabuiseringen og dermed lade patienten vide, at seksualitet er et emne, der også er relevant at beskæftige sig med (2006, s. 20). En af ergoterapeuterne reflekterer over, at hvis de (patienterne, red) ikke nævner seksualitet, så skal jeg vel heller ikke bringe det på banen?. Hun tilføjer: ikke at det overhovedet skal fejes over på, at det skal være patienternes ansvar, men altså. For os afspejler dette en konflikt mellem på den ene side at mene, at ansvaret ikke bør fejes over på patienten, og at hun på den anden side har en bekymring om, hvorvidt hun som behandler ville kunne risikere at støde patienten, ved at tage ansvaret for at spørger ind. Denne konflikt får hermed betydning for at ergoterapeuterne ikke spørger ind til patienters seksualitet. 18

27 Konsekvenser når der ikke spørges ind til seksualitet Konsekvenserne af manglende viden om fagligt ansvar Ergoterapeuterne er generelt i tvivl om, hvem der skal tage patientens seksualitet op. Er det patienten, ergoterapeuten eller andre faggrupper, og er det regionen eller kommunen? En konsekvens heraf bliver, at ergoterapeuterne på neurorehabiliteringsafdelingen ikke spørger ind til seksualitet, hvilket bidrager til, at patienterne risikerer, at der på intet tidspunkt i det samlede patientforløb bliver spurgt ind til deres seksualitet. Ifølge Graugaard, Møhl & Hertoft indtager sex ofte en sekundær placering i patientforløbets tidlige faser (2006, s ), hvilket vi også oplever gør sig gældende på neurorehabiliteringsafdelingen. Dette er imidlertid uhensigtsmæssigt, da mange patienter i denne fase, gør sig overvejelser om udsigterne for samliv og fertilitet (ibid s.12-13). Konsekvensen bliver således, at patienterne ikke får mulighed for at få diskuteret eller behandlet deres seksuelle problematikker på trods af et eventuelt behov. Socialministeriets vejledning om seksualitet uanset handicap, omhandler bl.a. retningslinjer ift. seksualvejledning og -oplæring (2011). Heri understreges det, at personale der arbejder med mennesker med funktionsnedsættelser er forpligtet til at skulle vejlede og støtte den enkelte i forhold til seksualitet (ibid, s.13). Dette omfatter fx at vejlede i hvilken betydning en given funktionsnedsættelse har for seksuallivet, og vejledning om onani, samleje og hjælpemidler (ibid, s.13). Idet ergoterapetuerne i vores studie er i tvivl om hvorvidt det er patienten eller dem selv som fagpersoner der skal spørge ind til seksualitet, vurderer vi, at ergoterapeuterne er i tvivl om det er deres ansvarsområde at håndtere patientens seksualitet. Ergoterapeuterne kommer ikke op på niveau 1, i PLISSIT-modellen, og får dermed ikke inviteret patienten verbalt, og givet denne tilladelse til, at kunne tale frit om de seksuelle problemstillinger han/hun måtte have. Idet niveau 1, Permission, er en forudsætning for at håndtere seksualitet på niveau 2, Limited Information, kommer ergoterapeuterne hermed heller ikke til at arbejde på niveau 2, hvilket vi antager indbefatter at udføre seksualvejledning. Konsekvensen heraf kan blive, at ergoterapeuterne ikke lever op til at følge vejledningen og dermed vejlede og støtte den enkelte i forhold til seksualitet (ibid s. 13), og at patienterne i værste fald ikke får tilbudt den hjælp de er berettiget til og måske har brug for. Arbejdspladsen kan ikke pålægge en medarbejder at hjælpe med seksualoplæring (ibid. s. 13). Oplæring kan bl.a. omfatte vejledning og praktisk hjælp til onani eller at lægge et par i en stilling som gør det muligt 19

28 at have samleje (ibid s ). Hvis en person har brug for seksualoplæring, har den sundhedsprofessionelle imidlertid pligt til at anvise vedkommende en anden fagperson (ibid). Ergoterapeuterne i vores studie udtrykker, at de ville henvise til en kollega, hvis de ikke selv følte sig kompetente eller komfortable med at intervenere på den seksuelle problemstilling. Ergoterapeuterne giver udtryk for at de ikke ønsker eller har kompetencer til at udføre seksualoplæring, som hører under niveau 3, Specific Suggestions, i PLISSIT-modellen. Ergoterapeuterne har også i følge vejledningen ret til ikke at ville fx kravle rundt oppe i sengen og vise konkrete stillinger, hvilket en af ergoterapeuterne i vores studie udtrykker, at hun ikke ville være tryg ved. Selvom ergoterapeuterne ikke er forpligtet til at give seksualoplæring kan det, såfremt ergoterapeuterne ikke overskrider personlige grænser sagtens være en ergoterapeutisk arbejdsopgave. I den sammenhæng vurderer vi, at ergoterapeuterne med formål kunne støtte sig til Townsend et al. s opsummering af ergoterapeutiske nøglefærdigheder til at muliggøre klientcentreret praksis (2011, s. 170). Ergoterapeuterne i vores studie kunne med fordel gøre brug af nøglefærdigheden at undervise, som indbefatter at demonstrere og instruere patienten i fx konkrete samlejestillinger. En af ergoterapeuterne i vores studie erkender, at hun ville komme til kort, hvis hun skulle hjælpe en mand med en paretisk arm til at kunne onanere under hans ophold på afdelingen. Denne situation kunne fordre til brug af nøglefærdigheden at tilpasse aktiviteter, hvilket inkluderer graduering af aktiviteter ved fx at inddrage brugen af hjælpemidler. Vi vurderer, at ergoterapeuterne i vores studie ikke på nuværende tidspunkt har den fornødne viden, erfaring, kompetencer og dermed tryghed til at kunne anvende nøglefærdighederne til at varetage seksuel oplæring. Konsekvenserne for den klientcentrerede praksis Konsekvensen af at ergoterapeuterne ikke spørger ind til patientens seksualitet er, at de ikke får viden om patientens eventuelle behov for at arbejde med seksuelle problemstillinger. Derved vurderer vi, at klientcentrering bliver vanskelig at efterleve i praksis. Når vi her diskuterer klientcentrering, er det med udgangspunkt i, at ergoterapeuterne ikke bevidst vælger at arbejde mindre klientcentreret. Vi går derimod ud fra, at de er underlagt de faktorer beskrevet i afsnittet Hvorfor spørger ergoterapeuter ikke ind?, hvilket indirekte har negativ indflydelse på graden af klientcentrering. Ergoterapeuterne taler ikke med patienten, om dennes mål ifm. seksualitet. Dette vurderer vi skyldes tovejstabuet, herunder ergoterapeuternes ubevidste fokus og prioritering af træning af funktioner der gør 20

29 patienten mere selvhjulpen. Ergoterapeuternes prioritering af træning v af funktioner, vurderer vi sker ud fra en blanding af institutionelle og samfundsmæssige betingelser, samt egne holdninger, og ikke ud fra dialog med patienten om aktivitetsproblemer og mål. Wressle & Samuelsson fandt i deres studie, at svenske ergoterapeuter oplevede det som en betydelig barriere ift. at arbejde klientcentreret, at der var forskel på de mål de selv havde for klienten og på klientens egne mål (2004, s.14). Dette kan også være gældende for ergoterapeuterne i dette studie og deres patienter. Tovejstabuet forstærkes ved, at ergoterapeuterne ikke spørger ind til seksuelle problemstillinger, da dette kan sende et signal til patienten om, at seksualitet ikke er relevant at snakke om (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006, s.19-20). Herved er der risiko for, at patienten undlader at nævne eventuelle aktivitetsproblematikker relateret til seksualitet (ibid), selvom det kan have stor betydning for ham/hende. Diskussion af metode Interviewguiden blev udformet med henblik på et praksisforskningsprojekt, hvor vi ville undersøge, hvorvidt ergoteraputerne oplevede COPM-undersøgelsen som indgang til at spørge ind til seksualitet. Praksisstedet valgte efter interviewet at melde sig ud af det planlagte praksissamarbejde, og vi brugte derfor en del unødig tid under interviewet, på at stille spørgsmål omkring COPM-undersøgelsen. Nogle af de betingelser vi diskuterer i diskussionen, kunne vi med fordel have spurgt mere ind til, hvis vi havde lavet fokusgruppeinterviewet ud fra vores nuværende problemformulering. Overordnet vurderer vi dog, at vi har haft nok data til at kunne besvare vores problemformulering. Vi har gennem studiet været bevidste om, at vores forforståelse har kunnet påvirke hvad vi valgte at spørge ergoterapeuterne om, samt hvordan vi bearbejdede vores datamateriale. Vi kan ikke sige os, at vi som gruppe ikke ubevidst har påvirket resultaterne i denne undersøgelse. Det at vi har været tre forskere til at udarbejde dette studie, betyder dog, at vi har haft god mulighed for at triangulere, og dermed forsøgt at begrænse chancen for at påvirke ergoterapeuterne under interviewet samt analysen af resultaterne. Et fokusgruppeinterview består normalt af mere end tre deltagere, men da de tre ergoterapeuter i vores studie repræsenterer ¾ af ergoterapeuterne på neurorehabiliteringsafdelingen, vurderer vi, at tre er tilstrækkeligt i dette studie. Ved kun at have tre informanter til fokusgruppeinterviewet, sikrede vi at samtalen i interviewet ikke blev overfladisk, da alle i lige grad havde mulighed for at komme til orde. Vi vurderer overordnet set, at vi har fået nok data til at besvare vores problemformulering ved kun at have haft tre deltagere til fokusgruppeinterviewet. 21

30 Fokusgruppeinterviewet stimulererde til at ergoteraeputerne diskuterede og udfordrede hinandens synspunkter, og samtidig fik vi et indtryk af det sociale samspil der var ergoterapeuterne imellem. Et eksempel på hvordan ergoterapeuterne påvirkede hinandens holdninger indbyrdes er, da E2 påpeger, at man godt kan følge op på noget patienten har sagt til stuegangen, når man næste gang har patienten på tomandshånd. E1 er uenig og afbryder: Ville du gøre det, E2? Hvis der var en mandlig patient der havde spurgt til noget med potens?. E2 ændrer holdning og siger nej (...) det ville jeg ikke. E1 kan altså ikke selv forestille sig, at bringe problemstillinger fra stuegang op og overfører den holdning til E2 som ellers umiddelbart var åben overfor at gøre det.at ergoterapeuterne havde mulighed for at diskutere deres synspunkter til emnet, gav dem mulighed for at reflektere og blive udfordret på egne synspunkter. På den måde fik vi også nuancerede svar på vores spørgsmål. Flowet ved gruppesamspillet gjorde det imidlertid også udfordrende for moderatorerne at følge interviewguiden. Af denne grund fik vi ikke afbrudt og opsummeret undervejs og nåede ikke den planlagte opsummering i afslutningen af interviewet. På den måde fik vi ikke tjekket, om vi havde den samme forståelse af det sagte kontra hvad ergoterapeuterne mente. Vores fund stemte i høj grad overens med det vi forventede at finde, set ud fra resultater fra tidligere undersøgelser. Derudover fik vi dog også ny viden, som vi ikke på forhånd havde forudset. Dette højner relevansen af studiet (Malterud 1996, s ). Det overraskede os bl.a., hvor udbredt tovejstabu tilsyneladende var på afdelingen, samt hvor meget ergoterpeuterne under interviewet påvirkede hinandens holdninger i forskellige retninger. Konklusion Dette studie havde til formål, at undersøge hvilke betingelser ergoterapeuter på en neurorehabiliteringsafdeling har for at spørge ind til patienternes seksualitet. Studiets resultater viser at ergoterapeuterne er tilbageholdende med at spørge ind til patienternes seksualitet i den ergoteraputiske interventionen. Ergoterapeuterne oplever følgende betingelser der har indflydelse på om de spørger ind eller ej: tvivl om hvilken faggruppe der skal spørge ind til seksualitet; tvivl om hvorvidt de som behandlere bør spørge ind til seksualitet eller om patienten selv skal bringe det op; tvivl om hvorvidt patienten har behov for og er parat til spørgsmål om seksualitet; bekymring ift. at komme til at støde patienten; bekymring om hvorvidt egne kompetencer er tilstrækkelige. De beskriver ligeledes, at 22

31 karakteren af den seksuelle problemstilling har betydning for, om de vil spørge ind, fx om det drejer sig om nærhed eller decideret sex. Vi argumenterer for at de samfundsmæssige- og institutionelle rammer, samt ergoterapeuternes faglige og personlige forudsætninger ikke støtter op om, at ergoterapueterne spørger ind til patienternes seksualitet. På baggrund af de betingelser ergoterapeuterne selv oplever, samt de betingelser vi har diskuteret os frem til, skabes et tovejstabu som bliver en betingelse, der hindrer dem i at spørge ind til seksualitet og komme op på niveau- 1 og 2 i PLISSIT- modellen. I studiet diskuterer vi endvidere om hvorvidt tovejstabuet står i vejen for ergoterapeutens mulighed for at arbejde klientcentreret og give den seksualvejdledning som de ifølge Socialministeriets vejledning om seksualitet uanset handicap er forpligtiget til. Perspektivering I det følgende vurderes det, hvordan projektets resultater bidrager til udvikling af ergoterapeutisk praksis med hensyn til at spørge ind til klienters seksualitet. Herudover præsenteres forslag til yderligere undersøgelser af relevans for området. Studiets anvendelse i praksis Vores forhåbning er, at dette studie bidrager til, at læseren reflekterer over sin egen tilgang til seksualitet inden for sit respektive fag. Vi håber også, at studiet kan give anledning til refleksion over om hvorvidt læseren selv bidrager til en gensidig tabuisering af seksualitet i et eller flere professionel-klient forhold. Ideelt set skulle dette studie, gennem refleksion hos læseren, bidrage til øget opmærksomhed på eksistensen af tovejstabuet og et øget fokus på at inkludere seksualitet i egen praksis. Det kræver en erkendelse af, at det er den sundhedsprofessionelles ansvar at bryde tovejstabuet og allerede tidligt i forløbet signalere overfor patienten, at man finder emnet seksualitet væsentligt (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006 s. 20). Anbefalinger Undervisning på ergoterapeutuddannelsen 23

32 På baggrund af fundene i dette studie finder vi, at den vigtigste anbefaling er, at der kommer mere undervisning i seksualitet på ergoterapeutuddannelsen. Anbefalinger som denne er gået igen gennem tiden (Couldrick 1999; Jones, Weerakoon & Pynor 2005; Hyland & McGrath 2013), hvilket er tankevækkende, idet seksualitet tilsyneladende stadig er et nedprioriteret emne i pensum på ergoterapeutuddannelsen. Som eksempel har vi forskere, gennem snart 3,5 års uddannelse, kun haft mulighed for at beskæftige os med seksualitet gennem valgfag. Emnet seksualitet er således noget, vi har kunnet til- eller fravælge, hvilket vi mener sender et signal om, at seksualitet er et mindre betydningsfuldt arbejdsområde, og et område vi også som færdiguddannede kan vælge til eller fra. Ergoterapeuterne i vores studie oplever, at faktorer som manglende viden om hvorvidt patienterne har behov for at blive spurgt ind til seksualitet på nuværende behandlingsstadie, samt oplevelsen af at have begrænsede kompetencer indenfor seksualitet, har stor betydning ift. om de spørger ind til seksualitet. Disse faktorer bidrager til udbredelse og fastholdelse af tovejstabuiseringen. Jones, Weerakoon & Pynor argumenterer for en sammenhæng mellem hvor meget undervisning ergoterapeutstuderende har på grunduddannelsen, og hvor trygge de er ved senere at intervenere på seksuelle problemstillinger (2005, s. 103). Vi er enige i dette og argumenterer således for, at man ved at styrke ergoterapeuternes viden og kompetencer gennem undervisning på grunduddannelsen, vil kunne mindske chancen for at ergoterapeuter bidrager til vedligeholdelsen af gensidige tabuisering. Undervisningen ville også kunne bidrage til, at ergoterapeuterne finder emnet knap så personligt, idet de med undervisning får bedre mulighed for at trække på faglige kompetencer, frem for personlige. Ledelsens ansvar Ovenstående handler om at komme tovejstabuiseringen til livs gennem undervisning i seksualitet, før det overhovedet opstår, men hvad så med de mange færdiguddannede ergoterapeuter som ingen undervisning har haft i seksualitet på grunduddannelsen? Som det fremgår af diskussionen spiller rammerne på arbejdspladsen en stor betydning for, om seksualitet inddrages i interventionen. Derfor vurderer vi, at forandringer skal ske på ledelsesniveau, da det er nødvendigt at ledelsen tydeliggør, at seksualitet er et fokusområde på den pågældende arbejdsplads. I sammenhæng hermed skal det prioriteres, at medarbejderne får opkvalificeret deres viden inden for seksualitet, hvilket Graugaard, Møhl & Hertoft også pointerer (2006, s ). Forslag til videre forskning Det kunne være relevant at foretage mere omfattende undersøgelser af danske ergoterapeuters holdninger og erfaringer ift. at inddrage seksualitet herunder at undersøge ergoterapeuter i både regionale og kommunale regi samt fra forskellige fagområder. Størstedelen af litteraturen anvendt i dette 24

33 studie er fra USA eller England, hvorfor der kan være samfundsmæssige, kulturelle og religiøse faktorer som ikke gør sig gældende i Danmark. Der er også brug for mere viden indenfor sammenhængen mellem seksuel trivsel og livskvalitet/behandlingsmotivation. Det kunne også være interessant at foretage undersøgelser på grunduddannelserne i Danmark, omkring hvorvidt ergoterapeutstuderende oplever, at seksualitet er et område de skal beskæftige sig med, og om hvorvidt de føler sig rustede til det før/efter undervisning heri. Herudover er det væsentligt at undersøge og diskutere grænserne for hvad man som ergoterapeut skal være behjælpelig med i kraft af sin profession. Det er et relevant undersøgelsesområde, som vi kun kort berører i dette studie. En af ergoterapeuterne i vores studie nævner, at det ville gøre en forskel for hende, hvis hun blev forelagt studier, der viser, at patienter i den subakutte fase også gør sig tanker om og har et behov for at blive spurgt ind til seksualitet. Sådanne studier findes i begrænset omfang fra udlandet, og feltet kunne også være relevant at undersøge i Danmark. Uanset forskningsresultater er vi af den overbevisning, at det, som med alle aspekter af mennesket, er op til den enkelte klient at vurdere hvad der har betydning. Vores ansvar som ergoterapeuter er at spørge ind og derved give klienten muligheden for selv at vurdere dette. 25

34 Litteraturliste Birk, M. & Langdal, I., Centrale begreber inden for ergoterapi. I: Brandt, Å., Madsen, AJ. & Peoples, H red., Basisbog i ergoterapi - Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard, København, s Christensen, A. I., Langtidssyge har oftere seksuelle problemer [Online]. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Couldrick, L., Sexual issues within occupational therapy, part 2: implications for education and practice, British Journal of Occupational Therapy, årg. 62, nr. 1, s Couldrick, L,, Sexual Expression and Occupational Therapy, British Journal of Occupational Therapy, årg. 68, nr. 7, s Couldrick, L., Sexual Issues: An area of concern for occupational therapists?, British Journal of Occupational Therapy, årg. 61, nr. 11, s Det centrale handicapråd, 2008, De Forenede Nationer - Konvention om rettigheder for personer med handicap, København, s. 21 Ergoterapeutforeningen, 2008, Professionsgrundlag for ergoterapi - en dokumentsamling om mission, visioner, værdier, faglig etik og samarbejde, København, s. 7 Esmail, D. et al., Attitudes and perceptions towards disability and sexuality, Disability and Rehabilitation, årg. 32, nr. 14, s Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder, Seksuel forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark, Christansborg, s

35 Frisch, M., Lindholm, M., & Grønbæk, M., Male circumcision and sexual function in men and women: a survey-based, cross-sectional study in Denmark, International Journal of Epidemiology, årg. 2011, nr. 40, s Gott, M., & Hinchliff, S., Barriers to seeking treatment for sexual problems in primary care: a qualitative study with older people, Family Practice, årg. 20, nr. 6, s Graugaard, C., Seksualitet i almen praksis, Månedsskrift for almen praksis januar 2012, s Graugaard, C., Møhl, B. & Hertoft, P., Krop, Sygdom og seksualitet, I: Graugaard, C., Møhl, B. & Hertoft, P Krop sygdom og seksualitet, Gylling: Hans Reitzels Forlag, s Graugaard, C., Pedersen, B. K., & Frisch, P. M., Seksualitet og sundhed, København: Vidensråd for forebyggelse, s. 11, 13, 19, 57 Haboubi, N. H. J., & Lincoln, N., Views of health professionals on discussing sexual issues with patients, Disabilty & Rehabilitation, årg. 25, nr. 6, s Hyland, A. & McGrath, M., Sexuality and occupational therapy in Ireland a case of ambivalence?, Disability & Rehabilitation, årg. 35, nr. 1, s Jessen-Winge, C. & Riddersholm, L., Ergoterapi i det danske sundhedsvæsen. I: Brandt, Å., Madsen, AJ. & Peoples, H red., Basisbog i ergoterapi - Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard, København, s Johansen, M., Thyness, E.M., & Holm J., Når seksualitet tages alvorligt. København.: Gads forlag, s. 42, 54 Jones, M. K., Weerakoon, P., & Pynor, R. A., Survey of occupational therapy students attitudes towards sexual issues in clinical practice, Occupational Therapy International, årg. 12, nr. 2, s

36 Kvale, S, Brinkmann, S Interviewanalyser med fokus på mening, kap. 12 I: Interview. Introduktion til et håndværk, 2. udgave, 6. oplag, Hans Reitzels Forlag, København, side 228 Kvale, S. & Brinkmann, S., Interviewvariationer. I: Interview. Introduktion til et håndværk, 2. udgave, 6. oplag, Hans Reitzels Forlag, København, side Malterud, K., Kvalitative metoder i medisinsk forskning - en innføring, Universitetsforlaget, 3. udgave, Oslo, s McGrath, M. & Lynch, E., 2014, Occupational therapists perspectives on addressing sexual concerns of older adults in the context of rehabilitation, Disability and Rehabilitation - an international multidisciplinary journal, årg. 36, nr. 8, s McGrath, M., & Sakellariou, D., Why Has So Little Progress Been Made in the Practice of Occupational Therapy in Relation to Sexuality?, American Journal of Occupational Therapy, årg. 70, nr. 1, s. 1-5 Northcott, R., & Chard, G., Sexual Aspects of Rehabilitation: the Client's Perspective, British Journal of Occupational Therapy, årg. 63, nr. 9, s OUH, Tjeklister [Online] Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Pollard, N. & Sakellariou, D., Sex and Occupational Therapy: Contradictions or Contraindications?, Scandinavian Journal of Occupational Therapy, årg. 7, nr. 3, s Sally, D. & Taylor, B., From PLISSIT to Ex-PLISSIT. I: Davis, D., red Rehabilitation- the use of theories and models in practice. Elsevier, Churchill, Livingstone, s Sex og samfund, Nye nationale sundhedsmål glemmer seksuel sundhed [Online] Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. 28

37 Skov, A. & Holmskov, H., Seksualitet på dagsordenen - En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse, Odense: Socialstyrelsen, s. 5. Social- og Indenrigsministeriet, 2015a. FN s Konvention om rettigheder for personer med handicap [Online]. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Social- og Indenrigsministeriet, 2015b, Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr af 17/11/2015 Socialjura.dk, 2013, Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning nr. 1 til serviceloven) [online] Tilgængelig fra [Lokaliseret ] Socialministeriet Vejledning om seksualitet uanset handicap. Socialministeriets 7. kontor: København Townsend et al. Muliggørelse: Ergoterapis kernekompetencer. I: Townsend E. A. & Polatajko H. J., red Menneskelig Aktivitet II, 3.oplag, Munksgaard, Danmark, København, s Verschuren, J. E. A. et al., Addressing Sexuality as Standard Care in People with an Upper Limb Deficiency: Taboo or Necessary Topic?, Sexuality and Disability, Årg. 2013, nr. 31 s WHO, Defining sexual health, Report of a technical consultation on sexual health, January 2002, Geneve, Geneve: World Health Organization, s. 5 Wressle, E. & Samuelsson, K., Barriers and bridges to client-centred occupational therapy in Sweden, Scandinavian Journal of Occupational Therapy, årgang 11, nr. 1, s Yallop, S. & Fitzgerald, M. H., Exploration of occupational therapists comfort with client sexuality issues, Australian Occupational Therapy Journal, årg. 44, s

38 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Informationsbrev, s. 1 Bilag 2 Interviewguide s. 2-4 Bilag 3 Procedure for transskription s. 5 Bilag 4 Meningskondensering s. 6-7 Bilag 5 Samtykkeerklæring s. 8 Bilag 6 Søgehistorik s

39 Bilag 1 - Informationsbrev Kære Ergoterapeuter Tak fordi I har sagt ja til at medvirke i vores bachelorprojekt. Vi glæder os til at se jer alle tre til fokusgruppeinterview på tirsdag den 3. november kl Dette er en mail med informationer omkring vores kommende samarbejde og interviewet. Vi er glade for, at I har lyst og tid til at indgå i et samarbejde med os, som vi håber på ender ud med, at vi alle får mere viden omkring emnet seksualitet i forhold til det ergoterapeutiske arbejde. Formålet med samarbejdet er at undersøge hvordan I håndterer og betragter seksualitet som en del af jeres egen ergoterapeutiske praksis. Endvidere ønsker vi i samarbejde med jer at fremme, at patienternes eventuelle seksuelle problemstillinger bliver italesat. Om interviewet: I skal ikke forberede jer på noget op til interviewet og der er ikke nogle rigtige og forkerte svar. Interviewet er en snak om jeres erfaringer og holdninger til at snakke om seksualitet i det ergoterapeutiske arbejde med patienterne. Det er vigtigt for os at understrege, at interviewet handler om jeres professionelle tilgang til emnet seksualitet og, at I ikke behøver bringe jeres private forhold omkring seksualitet på banen. Vi vil desuden i interviewet spørge ind til hvordan I anvender COPM i jeres daglige arbejde og hvordan/om I tænker at COPM kan støtte jer i at tage patienternes seksualitet op. Vi ser meget frem til at møde jer. Venlig hilsen Signe Toft, Gunhild og Signe Wollesen Ergoterapeutstuderende ved UCL Odense 1

40 Bilag 2 - Interviewguide Interviewguide til fokusgruppeinterview Briefing Velkommen Tid I må gerne spise og drikke undervejs Inden vi går i gang er vi lidt nysgerrige på: Hvilke tanker har I gjort jer ift. at skulle deltage i dette interview? Hvilke tanker har I gjort jer ift. at snakke om emnet seksualitet (faglig) Som vi skrev i mailen: Formålet med vores samarbejdet med jer er at undersøge hvordan I håndterer og betragter seksualitet som en del af jeres egen ergoterapeutiske praksis. Gennem samarbejdet med jer vil vi gerne fremme, at patienternes evt. seksuelle problemstillinger bliver italesat. Interviewet er en snak om jeres erfaringer og holdninger til at snakke om seksualitet i det ergoterapeutiske arbejde med patienterne. Det er vigtigt for os at understrege, at interviewet handler om jeres professionelle tilgang til emnet seksualitet og, at I ikke behøver bringe jeres private forhold omkring seksualitet på banen. Vi vil i interviewet også spørge ind til hvordan I anvender COPM i jeres daglige arbejde og hvordan/om I tænker at COPM kan støtte jer i at tage patienternes seksualitet op. (Optager tændes) (I del 1 og 2 er hovedspørgsmål skrevet med blåt og opfølgende spørgsmål med rødt) 1. del af interview Kan I fortælle os noget om hvad I forstår ved begrebet seksualitet? Hvordan tænker I ergoterapeuters ansvar er ift. at arbejde med seksualitet? Er det en del af ergoterapeuters ansvarsområde? Ser I det som en del af jeres arbejdsområde i jeres daglige arbejde på Ringe? Vores forståelse af seksualitet (siges højt) iflg. WHO er seksualitet mere end samleje. Det handler også om kærlighed og intimitet og er en del af vores personlighed og har dermed indflydelse på vores fysiske og mentale sundhed. Og de ser det at have en seksualitet som en menneskeret. Hvad er jeres tanker om dette? Kommer der nogle nye tanker om seksualitet op hos jer? 2

41 Ergoterapeuternes erfaringer med patienternes seksualitet Hvilke erfaringer har I med at tage patienternes seksualitet op i jeres arbejde som ergoterapeuter? Har i erfaringer fra tidligere arbejdspladser? Hvem bragte det op? Hvordan oplevede I det? I hvilken forbindelse blev det bragt op? Har I oplevet en situation hvor snakken om seksualitet var relevant men hvor det ikke blev bragt op? (også når I tænker tilbage nu?) Hvad var for dig grunden til det? Hvad kan være svært ved at tage seksualitet op? Hvad kan gøre det nemmere for dig/ styrke dig i at snakke om seksualitet? Har I en seksualpolitik her på Ringe neuro? Er I blevet tilbudt efteruddannelse eller kurser? Tovejstabu I forbindelse med seksualitet snakker man om et Tovejstabu. Det handler om den gensidige tabuisering der opstår når den sundhedsprofessionelle undgår emnet seksualitet af hensyn til patientens (og sin egen) blufærdighed, mens patienten tolker tavsheden sådan, at hans aktuelle problem er sjældent, irrelevant eller umuligt at gøre noget ved. Mange borgere spørger ikke om hjælp til seksuelle problemstillinger, med mindre den sundhedsprofessionelle bringer det op. Genkender I det fra jer selv eller den praksis I er en del af? Har I oplevet ikke at spørge ind til seksualitet fordi I gerne ville tage hensyn til patienten? 2. del af interview Generelt om COPM (læg en COPM kopi frem) Hvordan bruger I COPM i jeres arbejde? Hvordan forbereder I jer til et COPM-interview? Hvordan foregår undersøgelsen sammen med patienten? Hvad bruger i resultaterne til? (handleplan, evaluering?) Bruger i den konsekvent ved alle patienter? Er COPM-undersøgelserne rettet mod de aktuelle aktivitetsproblemer eller/ dem de får når de kommer hjem? COPM og seksualitet I projektet har vi valgt at undersøge om COPM-undersøgelsen vil kunne understøtte ergoterapeuten i, at patientens seksualitet italesættes som en naturlig del af interventionen. Hvad tænker I om det? Hvordan kan COPM-undersøgelsen gøre det nemmere at italesætte patientens seksualitet? Hvad kan være udfordringerne ved at italesætte seksualitet under COPMundersøgelsen? Hvis man skal bringe seksualitet op ifm. en COPM vil det kræve at begrebet seksualitet bliver omsat til aktiviteter som rummer f.eks. det at holde i hånd eller have samleje og alt der kan være der imellem. Hvad forstår I ved seksuel aktivitet hvis I skulle skrive det ind i en COPM? Har I prøvet at skrive aktivitetsproblemer relateret til en patients seksualitet ind i en COPM? Hvilken kategori (egenomsorg, fritid, arbejde)? 3

42 Hvis I kigger på de tre aktivitetskategorier i COPM, kan I så komme med nogle forslag til hvilke aktiviteter der kunne være under de enkelte kategorier? Debriefing Evaluering af hele interviewet, spørgsmål og afrunding. Opsummering ( nu vil jeg opsummere i grove træk hvad I har sagt i dag ) Ergoterapeuternes erfaringer med patienternes seksualitet Tovejstabu Generelt om COPM COPM og seksualitet Evaluering Så ift. til de tanker I beskrev at I har haft op til interviewet, hvordan har det så været at være med? Hvad tager I med jer fra i dag? Hvordan har I oplevet at snakke om seksualitet sammen her i en gruppe? Afrunding Har I nogle tilføjelser/spørgsmål før vi slutter af? (lydoptagelse slut) 4

43 Bilag 3 - Procedure for transskription Fordeling af transkribering F3 transkriberer fra minut F2 transkriberer fra minut F3 transkriberer fra minut Angivelse af deltagere Forskere: Moderator = F1 Assisterende moderator = F2 Transkribent = F3 Informanter: Ergoterapeut 1 = E1 Ergoterapeut 2 = E2 Ergoterapeut 3 = E3 Retningslinjer Informanternes udsagn transkriberes ordret. Angivelse af deltager skrives før dennes sætning - Ex.: E1: jeg mener, at. Ord eller sætning som er utydelig og vi er i tvivl om, markeres med rød skrift. Eventuelt forslag skrives ind. - Ex.: Utydeligt eller Tekst vi tror der bliver sagt Alle pauser over to sekunder markeres med et punktum omgivet af paranteser. - Ex.: (.) Hvis en deltager afbryder en anden midt i en sætning skrives (afbryder) Fyldord som øh og hmm skrives Betoninger angives med parentes - Ex.... så skal (betonet, red) vi Hvis en deltager griner midt i en sætning skrives (griner) - Ex. Jeg synes det var akavet (griner) da han sagde Hvis flere griner på samme tid skrives (flere griner) - Ex. Sådan kan det jo gå (flere griner) 5

44 Bilag 4 - Meningskondensering Naturlig enhed ET1: ja nu i forhold til seksualitet, så er det jo bare nogle andre ting, som jeg ville tænke som pårørende der ville være anderledes ved min livspartner, hvis det var at vedkommende nu kom i sådan en situation, ikke også. (9 min)jeg har en som har haft nogle pårørende som, som sådan har nævnt, det der i forhold til seksualitet, med deres respektive partner. ET2: det har jeg faktisk oplevet nogle gange, men det er sådan mest i forhold til at de kan være bange for om det er skadeligt, altså jeg har haft en patient på et tidspunkt der faktisk bliver syg under et samleje ET3: ja. ET1: ja det har jeg også og derfor er de selvfølgelig rigtig bange for om det kan ske igen. Så det er mere sådan nogle ting og det er jo, de gange hvor det har været bragt op på den måde så er det jo dem som er fysisk og også kognitivt meget velfungerende. Altså jeg har aldrig haft nogen som sådan har, spurgt ift hvordan kan vi nu få det til at fungere når min kone nu er halvsidig lammet. ET1:Altså så synes jeg meget ofte at så når de ikke dertil vi ser dem, altså, så er det senere i deres forløb hvor de ligesom skal til sådan for alvor at leve med de begrænsninger de nu har.(10 min) Altså her er der jo rigtig meget fokus på at få det bedre og altså jeg mener og ja de sover jo heller ikke sammen, altså fordi den ene part er jo indlagt og den anden part kommer på besøg. (.) ET3: jeg tror bare at det først kommer når de kommer hjem. selvom vi ikke er et akutsygehus, så er vi stadigvæk et sygehus hvor der er så mange ting i gang og, ah, vi er stadigvæk lige ved at finde ud af hvad er det lige der er sket og nogle er stadigvæk i krise. øh, ja. det bliver nok først rigtigt når de kommer hjem at de sådan rigtigt finde ud af hvad(går i stå) Meningskondensering Hvornår seksuelle problematikker har været bragt op Når patienter selv har bragt seksuelle problemstillinger op, har det oftest været i forbindelse med at de har været bange for om det var skadeligt og at de blev syge af at have samleje. Patienter med halvsidig lammelse, eller pårørende, tager ikke seksuelle problematikker op. Patienter der tager seksuelle problemstillinger op er både fysisk og kognitivt velfungerende. Patienter er ikke klar til at tage seksuelle problemstillinger op på afdelingen ET3 mener at patienternes seksuelle problemstillinger først rigtigt dukker op og kan arbejdes med, når de kommer hjem og skal begynde deres hverdagsliv. På afdelingen har pt ikke mulighed for at sove sammen. - (de seksuelle problemstillinger dukker først op når de kommer hjem) ET2: At patienter selv nævner deres seksuelle problemstillinger er et sundhedstegn. Patienterne er ikke klar til at tage deres seksuelle problemstillinger op, fordi de er i krise ET2: Ja jeg tænker måske netop, at det er hvis man har en patient som nævner det der med seksualitet, så er det nærmest et sundhedstegn, ikke også 6

45 ET3: jo ET2: altså, vi snakkede lige om i morges at vi har taget den et par gange på hjemmebesøg, at vi lige pludselig snakker om, at det er vigtigt for den patient, man er på hjemmebesøg ved, der siger, jeg skal ikke have en hospitalsseng. Jeg skal ligge ved siden af min mand eller hustru igen i den seng som de plejer at ligge i (folk griner) ET1:og det kan man jo ikke ET3: (11 min)jeg tænker nogle gange hvis vi kommer derud og siger at du skal jo lige netop have hjælp af så og så mange personer og det betyder at så skal i sove i hver jeres værelse, og der synes jeg nogle gange vi ser den der med, især ET1: (afbryder) det synes jeg faktisk ET3: (afbryder) det har jeg oplevet at der stod ET1: ja ET3: hvor de siger, vil det så sige at vi ikke skal ligge ved siden af hinanden mere. ja og så er der den der med lige at få sagt det ordentligt patienters seksuelle problemstillinger ved hjemmebesøg Patienter der er plejekrævende tvinges til at sove i en hostiptalsseng, væk fra deres ægtefælles seng, da de er plejekrævende. ET2: jeg tænker meget det er måden man levere det på, jeg havde også på et tidspunkt, en dame som egentligt boede alene men som havde svært ved at hun alligevel skulle ligge i en plejeseng, fordi hun tidligere havde ligget i den der dobbeltseng og hun sagde jeg ville da ikke kunne invitere nogen til at komme og sove ved mig, hvis de skal sove i en hospitalsseng ved mig, hvor jeg sagde, nej, der er jo forståeligt nok, altså og så må vi lidt ligesom tage snakken ud fra det ikke også, måske lave målsætninger omkring at kunne være i sin egen ergoterapeut håndterer seksuel problemstilling ved hjemmebesøg En ung kvindelig patient oplevede, at det, at hun skulle sove i en hospitalsseng, gjorde at hun ikke kunne få nogen til at overnatte hos sig. ET2 siger at hun i den situation, kunne havde formuleret mål, for at hun igen kunne komme til at sove i sin egen seng. 7

46 Bilag 5 - Samtykkeerklæring Erklæring fra deltager: Jeg giver hermed samtykke til at deltage frivilligt i dette og kommende interviews ifm. praksisforskningsprojektet ved ergoterapeutstuderende Signe W, Gunhild og Signe T. Jeg har modtaget mundtlig og skriftlig information om projektets emne og omfang og ved, at jeg til enhver tid har ret til at sige fra hvis der er noget jeg ikke ønsker at udtale mig om, ligesom jeg kan afbryde et interview hvis jeg ikke ønsker at fuldføre det. Interviewene lydoptages og jeg er i den forbindelse bekendt med, at lydoptagelserne kun bruges internt i bachelorgruppen og slettes efter bachelorforløbets afslutning, ligesom andre personidentificerede oplysninger også slettes. Mine besvarelser må anvendes i anonymiseret form i bacheloropgaven. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage og udgå af undersøgelsen. Deltagers navn: Dato: Underskrift: Erklæring fra ergoterapeutstuderende: Vi erklærer, at deltageren har fået mundtlig og skriftlig information om bachelorprojektet og at dette vurderes tilstrækkeligt ift. at træffe beslutning om deltagelse i projektet. Signe Wollesen Dato: Underskrift: Signe Toft Rasmussen Dato: Underskrift: Gunhild Vium Aachmann Dato: Underskrift: 8

47 Bilag 6 - Søgehistorik Søgeord Database Dato for søgning Occupational therap* AND Cinahl 7/10- sexual* 2015 Occupational therapy[mesh] AND (Sexuality[MeSH] OR sexual behavior[mesh]) Occupational therapy AND (Sexuality OR sexual behavior) Antal Udvalgte artikler Blev artiklen fund anvendt? 148 Sexual Expression and Occupational Therapy X Sexuality and occupational therapy: exploring the link Sexual Aspects of Rehabilitation: the Client s perspective Survey of occupational therapy students' attitudes towards sexual issues in clinical practice Sexual Issues within Occupational Therapy, Part 1: Attitudes and Practice. Sexual Issues within Occupational Therapy, Part 2: Implications for Education and Practice. Sexuality and Physical Intimacy in Long-Term Care. Sexuality and occupational therapy in Ireland - a case of ambivalence? The impact of assistive equipment on intimacy and sexual expression. Proposing a new sexual health model of practice for disability teams: the Recognition Model... Sex and occupational therapy: contradictions or contraindications? Sexual Issues: an Area of Concern for Occupational Therapists? Exploration of occupational therapists' comfort with client sexuality issues. PubMed 23 Sexual rehabilitation of the handicapped: the roles and attitudes of health professional PubMed 7/ Attitudes and perceptions towards disability and sexuality X X X X X X X X 9

48 Sexuality AND attitudes SveMed 7/ Health professionals AND sexual issues Seksualitet (sorteret efter relevans) Seksualitet (sorteret efter relevans) Seksualitet (soreteret efter relevans) Konvention + handicap (sorteret efter relevans) Occupational therap* AND clientcentred Cinahl 12/ Sundhedsstyrelsen.dk 12/ Vidensraad.dk 7/ Socialstyrelsen.dk 7/ Menneskeret.dk 7/ Cinahl 17/ Seksual* AND quality of life Cinahl 17/ Sexual* AND quality of life AND Cinahl 17/12- motivation 2015 Sexual* AND quality of life AND Cinahl 17/12- rehabilitation Seksualitet på plejecentre holdninger og krænkelser Ansatte og temaet seksualitet: Hvilke utfordringer opplever ansatte i sitt arbeid når det gjelder voksne med intellektuell funksjonsnedsettelse og seksualitet? 87 Online sexuality education and health professional students' comfort in dealing with sexual issues. Views of health professionals on discussing sexual issues with patients 864 Forebyggelsespakke: seksuel sundhed Hovedrapport : Befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 5 Seksualitet og sundhed X 2 Seksualitet på dagsordenen X 862 De forenede nationer, konvention om rettigheder for personer med handicap 278 Barriers and bridging to client-centred occupational therapy in Sweden The illusion of client-centred practice. Contradictions in client-centred discharge planning: through the lens of relational autonomy Sexuality and Quality of life 24 Ingen relevante 150 Let s talk about sex: A pilot randomised controlled trial of a structured sexual rehabilitation programme in an Australian stroke cohort. A Sexuality in stroke care: a neglected quality of life issue in stroke rehabilitation? A pilot study. Women's experiences of sexual health after first-time X X X 10

49 Sexual* AND motivation AND rehabilitation myocardial infarction. Post-stroke sexual dysfunction: an overlooked and under-addressed problem... Sexuality and sexual life in women with spinal cord injury: a controlled study. 11

50 12