DLO konference Daginstitutionspædagogik, børn, forældre og familier

Transkript

1 DLO konference Daginstitutionspædagogik, børn, forældre og familier Hvordan går det med læreplanerne og hvad sker der nu? København den 10. november og Fredericia den 15. november 2016 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

2 Dagtilbuddets pædagogik Alt ved det gamle- eller?

3 Børnehave Helsingør, 1972: Leg, arbejde og beskæftigelse Fra baggård til børnehave Saxogade 1910 Børnehave

4 Fra børnemøde til rundkreds 1977 Udflytterbørnehaven Høbjerg 2014 Hillerød, Klostervænget

5 Didaktik i dagtilbud Hjem Vuggestue Dagpleje Børnehave

6 Lovgivning Cirkulære om dagtilbud for børn og unge, 1990 Lov om social service, Vejledning om dagtilbud m.v. til børn, 1998 Kid projektet, Sølv- og guldguiden, 2004 Pædagogiske Læreplaner, 2004 Daginstitutionsloven 2007 indførte mål for børnenes læring Task Force om Fremtidens Dagtilbud, 2012 Regeringens Børnepakke, 2015 Master for en styrket læreplan, 2016 Rådets for børns læring, 2016

7 Cirkulære om dagtilbud, 1990 Pædagogerne skal i samarbejde med forældrene og børnene skabe rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed Der skal lyttes til børnene Børnene skal opleve sammenhæng mellem indflydelse og ansvar Der skal gives plads til leg og frirum, hvor børn kan handle på egne præmisser, der i kombination af planlagte aktiviteter og andre fælles virksomheder støtter det enkelte barns udvikling og evne til at fungere med andre.

8 Lov om social service, vejledning, 1998 Indførelse af læringsbegrebet Mange af de aktiviteter, som børnene indgår i under deres ophold i et dagtilbud, rummer læringsprocesser. Bestemmelsen er et udtryk for, at dagtilbuddene skal være opmærksomme på de mulige læringselementer, der kan ligge i de forskellige aktiviteter set i forhold til det enkelte barns modenhed og udvikling. Specielt lægges der op til en opmærksomhed - og medspil, når det enkelte barn efterspørger muligheden for at lære noget mere eller nyt (Socialministeriet, 1998, s. 19). Kid projektet Sølv og guldguiden Forsknings- og udviklingsprojekter

9 Pædagogiske læreplaner, 2004 Henriette Kjær (K) MÅL OG INDHOLD Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Lov om Social Service 8a, tilføjelse 2004

10 Regeringen bryder med 30 års pædagogik 30 år efter, at marxisterne forsøgte at strukturere børnenes indlæring i børnehaver, vil den borgerlige regering nu indføre metoden med 'læreplaner'. Eksperter ser udviklingen som en milepæl i pædagogikkens historie. I næsten 30 år har forsker i småbørnspædagogik Stig Brostrøm plæderet for, at børn godt kan lære noget, mens de er i børnehave. Dengang i 1970'erne gik det under navnet 'strukturerende pædagogik'. Ælle-bælle-bøger og virksomhedsbesøg skulle opdrage børnene til at se virkeligheden, som den var, så børnene kunne blive kritiske samfundsborgere. Inspirationen var Karl Marx og det kommunistiske Østtysklands børnehaver. Politiken 16 december 2003

11 Pædagogiske læreplaner Først modstand BUPL 2002: flertallet af pædagoger var skeptiske overfor begrebet læring Broström, Frøkjær, Kid projekt, 2004 Pædagoger er ikke kritiske men underspiller deres indflydelse på børns læring, Broström og Frøkjær, 2012 Så accept, EVA m.fl., 2008 Pædagogiske læreplan vundet indpas i en stor andel af dagtilbuddene. Desuden kunne der konstateres positive effekter på medarbejdernes faglige bevidsthed, nye metoder og aktiviteter Og nu tilfredshed, EVA, Pædagoger tænker i læring, læringsmål og didaktik. Læreplanerne bruges som et planlægningsværktøj DPU undersøgelse, 2016 Broström, m.fl.

12 Pædagogers syn på læring Undersøgelse blandt pædagoger i 12 kommuner Pædagoger antager, at børn først og fremmest lærer gennem samvær med andre børn Pædagoger tillægger ikke den voksnes rolle og indsats den store betydning for børns læring Stig Broström & Thorleif Frøkjær VERA 59/2012: Danske og svenske pædagogers syn på børns læring

13 Undersøgelse om pædagogers syn på læreplaner, pædagoger fra 87 kommuner To ud af tre pædagoger oplever, at læreplanen spiller en afgørende rolle for relationen til børnene og måden, de er sammen på. 40 procent fremhæver, at læreplanerne er med til at sikre det faglige niveau. Maria Nøhr Belling, Sara Kirkegaard, Stig Broström og Anders Skriver Jensen, Kjeld Rasmussen (2016). Pædagogiske læreplaner i dagtilbud hvordan og i hvilket omfang inddrager pædagoger i danske daginstitutioner læreplanerne i faglige refleksioner og praksis?

14 Task Force om Fremtidens Dagtilbud, 2012 Benedicte Kjær (K) En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion En tydelig pædagogik didaktik i dagtilbuddene Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer. (Ikke et ord om leg) Danmarks Evalueringsinstitut (2012). Baggrundsrapport fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud

15 Regeringens Børnepakke, 2015 Manu Sareen (R) Midler til mere pædagogisk personale og et løft af kompetencerne Styrket kvalitet for de 0-2-årige. Bedre trivsel for alle børn Bedre læring og sammenhæng til skolen, Iværksætte en vidensstrategi, Revision af pædagogiske læreplaner Manu Sareen minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold,

16 En styrket læreplan Ellen Trane Nørby (V) Master for en styrket pædagogisk læreplan Dannelse, leg, børnefællesskaber, læring, læringsmiljøer, forældresamarbejde, børn i udsatte positioner, sammenhæng med børnehaveklassen En evaluerende pædagogisk praksis: Pædagogisk dokumentation Et antal nedsatte arbejdsgrupper skal udforme læreplanstemaer og læringsmål (december 2016) Men ordet didaktik nævnes ikke Ellen Trane Nørby, Minister for børn, unge og ligestilling

17 Dannelse Dannelse er den proces, hvorigennem subjektet erhverver sig kundskaber, færdigheder og holdninger, som det føler sig forpligtet af og handler i overensstemmelse med Dannelse er at have evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne (Klafki) Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber Lov om dagtilbud, 2007

18 15. november

19 Kategorial dannelse EPOKETYPISKE PROBLEMSTILLINGER Spørgsmålet om krig og fred Det økologiske problem Den samfundsmæssigt producerede ulighed Nord-syd konflikten Verdens sultproblemer Nationalisme, fremmedhad Krænkelse af menneskerettigheder Behov for mere end bare de 6 læreplanstemaer Andre nødvendige temaer der peger ud over nu et - fremtidsorienteret Wolfgang Klafki, 2001, s. 73; Wolfgang Klafki, 1983, s. 62;

20 Brede pædagogiske læringsmål Sammenhæng mellem proces og organisering (læringsmiljø) og børns læring og udvikling Målene skal give retning for arbejdet med børns udvikling og læring. De skal være iagttagelige, genkendelige og udfordre til lokal refleksion. Må ikke være tjeklistemål. Skal understøtte lokalt fagligt råderum og refleksion De pædagogiske læringsmål skal sigte mod, hvad dagtilbuddets læringsmiljøer skal understøtte ved børnenes læring og udvikling 20

21 Opbygning 1-2 brede pædagogiske læringsmål pr. tema 2 tværgående brede pædagogiske læringsmål Kognitive, emotionelle og sociale forhold Fremme faglig refleksion Udvikle læringsmiljøer 15. november

22 Rådet for børns læring, 2016 Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud Tre overordnede punkter, der indstilles til ministeren: Strategisk retning og tydelig opfølgning Klare mål og indikatorer En undersøgelse, der skal levere brugbar viden om kvalitet i dagtilbud Et løft af de fagprofessionelle kompetencer Fokus på læring i grund- og efteruddannelsen Styrkelse af professionsfagligheden Bekæmpelse af læringsulighed Målrettet og tidlig indsats

23 Rådet for børns læring, 2016 Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud Hvordan ser det ud med ressourcer, normeringer og personalets uddannelse? Hvordan er adgangen til specielle kompetencer og ressourcepersoner? Hvordan arbejdes der med læring i dagtilbuddene? Hvordan er relationen mellem voksne og børn? Hvordan sikrer ledelsen høj faglighed i den pædagogiske praksis og hvordan rammesættes, organiseres og tilrettelægges praksis?

24 Rådet for børns læring, 2016 Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud Og Rådet tilføjer en række forudsætninger: En tilstrækkelig normering Et veluddannet personale Mindre børnegrupper ledet af uddannet personale Gode fysiske rammer Gode inkluderende fællesskaber i børnegruppen Et udviklende og empatisk samspil b-v Et godt forældresamarbejde Stimulerede læringsmiljøer

25 Ikke et ord om didaktik Rådet for børns læring Styrkede læreplaner Heri kredses der om læreplaner men ikke et ord om didaktik, der må anses som det teoretiske grundlag for udformning af læreplanen

26 Hvordan går det med læreplanerne? Pædagogisk læreplan Et pædagogisk dokument der formidler de essentielle principper og træk ved et pædagogisk udkast i en sådan form, at der er åbnet for en kritisk gransken og har sådanne kvaliteter, at det kan omsættes til praksis Stenhouse, 1975 En læreplan er et politisk redskab, et kulturelt værktøj, der angiver en vision om fremtiden, samt et sæt procedurer for realisering af målene Hamilton, 1990

27 Didaktik Didaktik i dagtilbud handler om teori og praksis vedrørende alle former for intentionel og reflekteret omsorg, opdragelse og undervisning med henblik på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse Spørgsmålet om formål og mål (hvorhen) Spørgsmålet om indhold, temaer (hvad) Spørgsmålet om metoder, principper (hvordan) Spørgsmålet om midler, fx legetøj, bøger Spørgsmålet om evaluering - vurdering af pædagogikken og børnenes læring Klafki, 2001

28 To planlægningsstrategier der begge kræver en didaktisk tænkning: Planlægning på forhånd baglæns planlægning, fx planlægning af studier i en nærliggende dam - biotop Didaktik Planlægning ud fra den aktuelle situation forlæns planlægning, fange fuglen i flugten, den døde mus pædagogik fx skøjteløber

29 En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model nærhedsdidaktik (Samfundsanalyse) Formål dannelsesideal Fundamentet SITUATIONS- ANALYSE Rekonstruktion af pædagogikken Dokumentation og evaluering Broström, 2006, Klafki, 2001 Inspireret af Print, 1993; Skriver Jensen, 2016 Formulering af mål og tegn Praksis Læringsforløb Situationsbevidsthed Valg af indhold Udformning af metoder, principper

30 Situationsanalyse Situationsanalyse defineres som den undersøgelsesproces, der retter sig mod den kontekst indenfor hvilken en læreplan skal udvikles, samt anvendelse af denne analyse i forbindelse med udvikling og iværksættelse af læreplanen Print, 1993, s. 110

31 Situationsbevidsthed Som sagt er hovedproblemet balancen mellem planlægning og nærvær Situationsbevidsthed handler om at tage udgangspunkt i barnet, i situationen, og at bygge bro mellem situationen og læreplanen Det betyder: at møde barnet i øjenhøjde, at fange dets begyndelser en procesorienteret rodstængel praksis frem for en lineær praksis Gunilla Dahlberg et al, 2007; Taguchi, 2010;

32 Didaktik - indhold Et fagligt indhold, der bygger på en oplevelse, udfordring og erfaring som udfordrer, ryster og lyksaliggør barnet og som har en dannende virkning. Et indhold som pædagogen skaber mulighed for, at barnet kan komme i berøring med (didaktik) Når indholdet er valgt: Hvad ved børnene om indholdet Hvad ved vi vom voksne? Opstille mulige hypotesespørgsmål Leg med vand Naturvidenskabelig aktivitet Eksperimentere med flyde- og synke

33 Læreplan med afsæt i børns unden Et godt afsæt er at tage udgangspunkt i børns undren, nysgerrighed og spørgsmål Og derefter som voksen være nysgerrig på børnenes nysgerrighed og sammen finde frem til (foreløbige) svar To typer spørgsmål Fag -undren tager udgangspunkt i spørgsmål, som reelt kan besvares (er græsset også grønt om natten?) Filosofi-undren rummer spørgsmål, som ikke lader sig besvare sandt, men som giver indsigt i, hvad det vil sige at være menneske i livet, eksistentielle spørgsmål (hvad er en ven? Hvor kommer tankerne fra?)

34 Hvordan går det med læreplanerne? Nye tendenser På den ene side en forstening af den pædagogiske praksis: Stillesiddende praksis med opgaver På de anden side en målrettet praksis baseret på børns leg Indhold der har her-og-nu værdi og samtidigt rækker ind i skolen Og som gennemføres på legens præmisser (leg-læring) Early literacy, matematik, science

35 Drengen gik op på skihoppet Det var højt oppe i luften Han var lidt bange men hans far vinkede Så susede han ned ad bakken hvor hans far stod Og næste morgen fløj de hjem med flyveren Early literacy

36 En legebaseret læreplan van Oers, 1996; 2008 Indretter skobutikken disk, kasseapparat, lommeregner, penge, skotøjsæsker, spejl osv. Børnene leger: Mærke æskerne med M og P Tegne sko Sætte stickers på osv. Pædagogen deltager og udfordrer, NUZ: Sko i æsker, hvordan ser vi hvad der er i? Børnenes læring (Uddrag) Klassifikation (dette er mors sko) Rækkefølge (denne r større end den der) Tælle (gengiver en række af tal) En-til-en korrespondance (disse sko passer sammen)

37 Fasthold visionen Hvis den rejsende, der bestiger et bjerg på vej mod en stjerne, i alt for høj grad lader sig opsluge af opstigningens problemer, risikerer han at glemme, hvilken stjerne han går efter. Hvis han efterhånden kun går for at gå, kommer han ingen vegne. Antoine de Saint-Exupéry