Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer. Fra politiske hensigtserklæringer til praktisk handling
|
|
- Lærke Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer Fra politiske hensigtserklæringer til praktisk handling
2 2 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer
3 Kreativitet, innovation og entreprenørskab er det vigtigste grundlag for, at Norden kan bevare sin konkurrenceevne i de kommende år. Nyt omfattende studie viser, at de nordiske lande allerede er godt på vej, når det handler om at integrere disse kompetencer i deres uddannelsessystemer. Men en række strukturelle og holdningsmæssige barrierer stiller sig stadig i vejen for de politiske visioner. Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer Fra politiske hensigtserklæringer til praktisk handling De nordiske lande er allerede nået ganske langt, når det handler om at integrere kreativitet, innovation og entreprenørskab i deres uddannelsessystemer. Det viser et omfattende studie af de nordiske landes uddannelsestiltag fra børnehave til videregående uddannelser, som et forskerkollegium under ledelse af Universitetet i Nordland har gennemført på opdrag af Nordisk Ministerråd. Men selv om de nordiske lande allerede har iværksat en række initiativer, understreger rapporterne, at der fortsat er et presserende behov for at satse mere målrettet på området i de nordiske skolesystemer. En række praktiske og holdningsmæssige barrierer hindrer i dag uddannelsesinstitutionerne i at forløse deres fulde potentiale som rugekasse for innovative og entreprenante unge. Mandag Morgens gennemgang af kollegiets tre delstudier viser, at de nordiske lande i høj grad prioriterer udviklingen af kreative og innovative kompetencer i uddannelsessystemerne. Og i alle lande kan man finde en række regionale og lokale eksempler på best practice, som landene gensidigt kan lade sig inspirere af. Studiet viser, at der på politisk niveau er klare visioner om at styrke de unges kreative og innovative kompetencer. Grundtanken er, at de dermed kan bidrage til at øge vækst og værdiskabelse i samfundets som iværksættere med egen virksomhed eller som innovative ansatte i den offentlige og den private sektor. Entreprenørielt mind-set Den globaliserede vidensøkonomi giver Norden en række nye muligheder og stiller krav om nye typer kvalifikationer. Uddannelsessystemer, der gør elever og studerende i stand til at arbejde kreativt og fleksibelt, tage initiativer selv og udtænke innovative løsninger på samfundets problemer, er en af de vigtigste forudsætninger for, at de nordiske lande kan bevare konkurrenceevnen i årene fremover. En virksomhed som Siemens solgte i 2010 over forskellige produkter. Men ifølge administrerende direktør i Danmark Jukka Pertola, vil 80 pct. af disse end ikke eksistere om Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer 3
4 fem år. Det illustrerer, at det ikke alene er iværksættere, men alle fremtidige arbejdere, der skal være innovative og kreative, hvis de nordiske virksomheder skal kunne konkurrere i det globaliserede videnssamfund. Her er uddannelsessystemerne det altafgørende grundlag for at udvikle de kompetencer, der skal bruges i fremtidens økonomi. Ifølge forskerne er deres opgave derfor bredt at opdyrke egenskaber som foretagsomhed, initiativrighed og handlekraft, der klæder borgerne på til at handle fleksibelt og kreativt i fremtidens vidensøkonomi. Det stiller også krav til uddannelsesinstitutionernes pædagogik og didaktiske metoder. Mens traditionel undervisning fokuserer på at formidle viden til eleverne, er den entreprenørielle pædagogik praksisorienteret. De studerende skal selv finde frem til løsningerne, tage chancer og handle på baggrund af tilegnet viden og erfaringer. Eleverne skal uddannes til proaktivitet, handlekraft og aktivisme, de skal have høje målsætninger, se muligheder i stedet for problemer og være kreative og nyskabende. Jo mere erfaring og øvelse man får med dette i uddannelsessystemet, desto større er sandsynligheden for, at man vil have succes med at realisere sine gode ideer og blive iværksætter senere i livet, lyder budskabet i rapporterne. Undervisningen skal rumme elementer som problem- og projektbaseret læring, iværksætterkurser, lege- og spilelementer samt mulighed for karriereafprøvning. Se også figur. Med andre ord handler det ikke om at sætte flere fag på skemaet, men snarere om at se på undervisningsmetoderne og uddannelsernes tilrettelæggelse. Entreprenørskab som pædagogik Entreprenøriel tankesæt Traditionel undervisning Entreprenørskab som pædagogik Entreprenørskabs aktiviteter i undervisningen Entreprenørskab som aktivitet Figur 1: Traditionel og entreprenøriel pædagogik Succesfuld entreprenørskabsuddannelse handler ifølge forskerne om at gå fra en traditionel undervisning, hvor entreprenørskab opfattes som enkeltstående aktiviteter eller kursusforløb i enkelte fag, til en innovativ undervisning, hvor entreprenørskab bliver et tankesæt, eller mindset, der gennemsyrer hele uddannelsessystemet. 4 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer
5 Fra policy til praksis Forskernes udredninger er primært baseret på begrebs- og tekstanalyse af politiske dokumenter, tidligere forskningsrapporter og fagplaner. Omdrejningspunktet er altså ikke landenes undervisningspraksis, men de policyformuleringer og fagmål, der ligger til grund. Metoden gør det vanskeligt at konkludere noget direkte om den faktiske implementering af målsætningerne i undervisningslokalerne. Overordnet viser udredningerne da også, at begreberne kreativitet, innovation og entreprenørskab generelt forekommer langt oftere i overnationale hensigtserklæringer end i nationale handleplaner. Lissabon-strategiens erklæringer fra 2000 om et stærkere fokus på entreprenørskab i de europæiske uddannelser kan i store træk genfindes i de fleste nordiske landes strategidokumenter. Men det er de færreste af begreberne, der finder vej til de nationale læringsplaner, som udgør de vigtigste styringsdokumenter for den praktiske undervisning og må formodes at være lærernes primære guideline i det daglige arbejde. Der er med andre ord grund til at tro, at langtfra alle intentionerne er rodfæstet i den faktiske undervisningspraksis. Forskningsrapporterne viser, at det først og fremmest er i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, at entreprenørskabstanken har slået an som pædagogisk metode. Her arbejder mange institutioner målrettet med at stimulere elevernes nysgerrighed og skaberevner. Og flere steder er der etableret partnerskaber med eksterne aktører fra bl.a. det private erhvervsliv. I daginstitutionerne opleves begreberne innovation og entreprenørskab derimod som abstrakte og økonomiske, og de er sjældent eksplicit omfattet af læringsplanerne. Kun i Island arbejdes der systematisk med at styrke elevernes innovative evner allerede på førskoleniveauet, bl.a. i form af eksperimenter med at knytte børnehaven endnu tættere til uddannelsessystemet. Rapporterne siger imidlertid ikke noget om, hvordan kompetencerne reflekteres i institutionernes daglige praksis. Det er med andre ord muligt, at daginstitutionerne i de nordiske lande allerede i dag er præget af nysgerrighed og kreativitet, uden at begreberne er indskrevet i handlingsplanerne. På de videregående uddannelser bliver begreberne til gengæld flittigt brugt. Der er i næsten alle lande hele uddannelser, der har innovation og entreprenørskab som omdrejningspunkt ikke mindst på de mange business schools. Men fokus er som regel snævert på den økonomiske snarere end den pædagogiske del af begreberne, ligesom forskningen i de fleste tilfælde er afsondret i specifikke centre og afdelinger, uden at det spiller over i den generelle didaktik. Entreprenørskab fortolkes temmelig smalt som evnen til at starte egen virksomhed. Begreberne spiller heller ikke nogen afgørende og eksplicit rolle på landenes læreruddannelser. Der findes nogle få efteruddannelsestilbud i bl.a. Danmark, der sigter på at styrke lærernes kompetencer inden for innovation og de danske professionshøjskoler har oprettet det såkaldte Netværk for Pædagogisk Innovation og Didaktisk Entreprenørskab, der skal udvikle modeller for, hvordan lærerstuderende kan udvikle kompetencer på området. Men det generelle billede er, at især begrebet entreprenørskab lever en meget tilbagetrukket tilværelse på seminarierne. Adskillige tidligere undersøgelser dokumenterer desuden, at flere af de nordiske lande lider af et generelt efterslæb, når det gælder lærernes efteruddannelse. I Sverige tyder undersøgelser på, at entreprenørskab i større omfang prioriteres på landets yrkeshögskoler og der findes data der påviser, at andelen der starter egen virksomhed er højere blandt studerende, der har gennemført undervisning i entreprenørskab. Nationale strategier følge det nye studie fra Universitetet i Nordland har alle de nordiske lande udarbejdet nationale strategier for entreprenørskab, kreativitet og innovation i uddannelsessystemerne på baggrund af Lissabonstrategiens visioner. De første strategiske planer, som blev udarbejdet i Norge, Danmark og Finland havde et relativt ensartet fokus på entrepreørskab, mens den seneste norske handlingsplan ( ) i højere grad lægger vægt på entreprenørskab i de videregående uddannelser. Sveriges nye strategi trækker, ligesom den norske, på en mere økonomisk forståelse af entrepretrenørskab end de første strategier. I Finland tages der derimod udgangspunkt i en mere holistisk tilgang og hovedvægten ligger på elevaktiv læring, arbejdspladsforankret læring samt kultur og samfundsrelevant læring. Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer 5
6 Begrebsdefinitioner Begreberne kreativitet, innovation og entreprenørskab er velkendte i erhvervslivet. Men når de overføres til en uddannelseskontekst, bliver de ofte opfattet som mangetydige og vage. Der er store forskelle på, i hvilket omfang begreberne anvendes på tværs af de nordiske uddannelsessystemer, og ideerne fortolkes forskelligt, afhængigt af hvilket uddannelsesniveau man beskæftiger sig med. Overordnet kan man skelne mellem en pædagogisk og en økonomisk forståelse af begrebet entreprenørskab. Mens kompetencerne i førskolealderen og på de første klassetrin fortolkes i en bred pædagogisk kontekst om at stimulere børnenes nysgerrighed, selvstændighed og lyst til at eksperimentere, ligger fokus på de videregående uddannelser på den mere smalle, økonomiske kernefaglighed: evnen til at starte egen virksomhed. Entreprenørskab kan med andre ord forstås såvel som en personlig egenskab og som en økonomisk fagterm. Studierne fra Universitetet i Nordland konstaterer, at brugen af begrebet entreprenørskab i uddannelsessystemet gennem de sidste 20 år grundlæggende er skiftet fra et nærings- til læringsfokus. I forskningsrapporterne defineres de tre kernebegreber således: Kreativitet er en kombination af kognitive processer og personlige egenskaber, der definerer evnen til at tænke ud af boksen og få nye ideer. Innovation er en social proces, hvor risici og muligheder identificeres og kreativiteten bruges til at udvikle nye løsninger eller produkter. Entreprenørskab finder sted, når der bliver handlet på mulighederne i de gode ideer og innovationen bliver omsat til værdi for andre. Selvom entreprenørskab har sin oprindelse i økonomisk teori, er det med andre ord ikke begrænset til at kun at udfolde sig i det private erhvervsliv. Entreprenørskab kan optræde i alle dele af samfundslivet, i det offentlige såvel som det private, og både være motiveret af økonomiske målsætninger og ønsket om at skabe social værdi. Entreprenøriel pædagogik henviser derfor til den brede tilegnelse af kompetencer som foretagsomhed, initiativrighed, nytænkning og handlekraft, der kan bruges i både arbejdsmæssig sammenhæng og personlige relationer samt kunstneriske udfoldelser mm. Selvom der på alle niveauer kan findes eksempler på god praksis og engagerede ildsjæle, mangler der stadig en rød tråd gennem uddannelsessystemerne, konkluderer forskerne bag det nye studie. Når begreberne ikke er mere eksplicit til stede i f.eks. læreruddannelsernes fagplaner, må man alt andet lige konkludere, at lærerne ikke er klædt på til at undervise i begreberne, og at værdierne ikke kan forventes at spille en særlig aktiv rolle i den daglige undervisning. En ny rapport fra den danske Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise dokumenterer ellers, at oplæring i entreprenørielle færdigheder tidligt i skoleforløbet er en af de vigtigste forudsætninger for, at eleverne aktivt tilvælger entreprenørskabsundervisning senere i uddannelsesforløbet: De elever, der har haft entreprenørskabsundervisning i folkeskolen, er mere tilbøjelige til at vælge det i gymnasiet. Og de, der har stiftet bekendtskab med det i gymnasiet, er mere tilbøjelige til at vælge det på deres videregående uddannelser. Undersøgelsen dokumenterer også, at det faktisk styrker kompetencer som beslutningsevne, problemløsning og samarbejdsevne. Dertil kommer, at de adspurgte, der har stiftet bekendtskab med entreprenørskab, rent faktisk også starter flere virksomheder end andre. Deres gennemsnitlige indkomst senere i livet er også højere. Der er med andre ord god grund til at styrke fokus på de entreprenørielle kompetencer og arbejde mere målrettet med at skabe en rød tråd i undervisningen allerede fra børnehavealderen. Her er alle nordiske lande ifølge den nye undersøgelse stadig et godt stykke fra mål. Naturfagenes uforløste potentiale En faggruppe, som er særlig central i forhold til implementeringen af de innovative læringsmetoder, er naturfagene. De rummer store uforløste potentialer for at stimulere elevernes kreativitet, nysgerrighed og virkelyst. Samtidig udgør de et centralt satsningsområde i mange af de nordiske landes politiske visioner for fremtidens vækstindustrier. Med undtagelse af i Finland står det imidlertid sløjt til med naturfagenes popularitet. Fagene lider under et dårligt image, og på mange universiteter er der ledige pladser på studier inden for naturvidenskab og teknik. Adskillige undersøgelser viser ellers, at de teknisk-naturvidenskabelige fag har en unik evne til at få de mindre teoretisk indstillede elever til at blomstre op og dyrke talenter, som de ikke vidste, de havde. På den måde kan naturfagene være et af svarene på de massive frafaldsproblemer, som nogle af de nordiske lande kæmper med. 6 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer
7 Nordisk best practice Allerede i dag er der i de nordiske lande en række eksempler på vellykkede tiltag, der integrerer kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisningssystemerne. Følgende eksempler, hentet fra det nye studie fra Universitetet i Nordland, varierer i både omfang, niveau og udførelse fra et konkret uddannelsestilbud til et bredt nationalt fokus på udvalgte værdier. Men ifølge forskerne tjener de alle som eksempler på best practice, der kan være med til at give et billede af de nationale bestræbelser. Danmark: Kaospilotuddannelsen KaosPiloterne er en tre-årig mellemlang videregående uddannelse i kreativt proces-, projekt- og businessdesign. Uddannelsen, der blev grundlagt for 20 år siden, er den første egentlige skandinaviske uddannelse i entreprenørskab og har i dag afdelinger i flere nordiske lande. Fagligheden er fokuseret omkring projektudvikling, forretningsudvikling og lederskab. De studerende arbejder med at udvikle og implementere løsninger på virkelige problemer. Det er KaosPiloternes mål at uddanne fremsynede og kreative iværksættere og projektledere som medarbejdere til morgendagens virksomheder, organisationer og projekter. Hvert år udklækkes omkring 35 kaospiloter. Åland: fokus på medborgerskab I den selvstyrende finske øgruppe, Åland, er entreprenørskabsundervisningen i grundskolen især centreret om opbygningen af en medborgerbvidsthed hos eleverne. Hovedvægten ligger på grundlæggende etiske værdier og normer, der er nødvendige for at etablere et samfund, såsom personligt ansvar, samarbejde og tolerance. På den måde sigter undervisningen efter at forme eleverne til at vokse op som aktive og handlende medborgere, der tager ansvar for lokalsamfundet. Island: Krikaskóli I en forstadskommune til Reykjavik har man siden 2007 arbejdet med at skabe en enhedsskole for børn mellem 1 og 10 år. Formålet er at udviske overgangen mellem børnehave og grundskole og gøre børnehaven til første trin i uddannelsessystemet. Projektet har særligt krævet nytænkning fra pædagogernes og lærernes side, hvor de skarpe skel mellem faggrupperne er blevet udvisket. De vigtigste nøgleord bag skolens målsætning er at udvikle elevernes kreative og innovative kompetencer fra børnehavealderen. Skolen søger at opdyrke dem ved bl.a. at fokusere på rummelighed i pædagogikken og nytænkende arkitektur. Norge: Nordland amtsprojekt I den norske amtskommune Nordland har man siden 2006 arbejdet med et større strategisk projekt med fokus på entreprenørskab og innovation fra børnehaver til det private erhvervsliv. Der er iværksat tiltag på alle niveauer af uddannelsessystemet samt partnerskaber med lokale virksomheder. De foreløbige evalueringer peger på positive resultater. Sverige: FramtidsFrøn Det svenske projekt FramtidsFrøn blev etableret i 2004 og drives som en ideel forening, hvis medlemmer udgøres af kommuner og skoler. Hensigten er at styrke børnenes selvtillid og naturlige virkelyst ved at hjælpe skoler med at arbejde mere entreprenørielt gennem en række forskellige pædagogiske programmer rettet mod klasse. Det nationale projekt Finn Up, der indgår som en del af projektet, har f.eks. til formål at træne eleverne i at identificere hverdagsproblemer og derefter udtænke løsninger på disse. Hvert tredje år arrangeres opfinderkonkurrencer, som eleverne kan deltage i. Andre gode eksempler, der dog ikke er omtalt i studierne fra Universitetet i Nordland, omfatter blandt andet Ungt Entreprenørskab i Norge, Fonden for Entreprenørskab i Danmark og Professionshøjskolen Metropol i København, der har igangsat omfattende tiltag for at fremme entreprenørskab. Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer 7
8 Forudsætningen for at vække elevernes motivation er dog, at undervisningen baserer sig på en praktisk og eksperimenterende pædagogik, hvor det er kreativitet og undersøgende metoder, der står i fokus. Det er sjældent tilfældet i dag. Ifølge rapporterne er naturfagsundervisningen stadig i overvejende grad centreret om formidling af færdige fakta. Både Norge og Danmark har dog etableret nationale videncentre med fokus på naturvidenskablige fag og eksperimentel didaktik. Der er heller ikke noget særlig udtalt fokus på udviklingen af de naturfaglige talenter. Blandt de nordiske lande skiller kun Danmark sig ud ved at have ekstra tilbud for særligt talentfulde elever i skolesystemet. Det islandske modulintegrerede gymnasium indeholder en fleksibilitet, der gør det muligt for dygtige folkeskoleelever at følge fag i gymnasiet og dygtige gymnasieelever at følge fag på de videregående uddannelser. Men generelt ser forskerne ikke en særlig stor tilbøjelighed til at udråbe nogle elever som mere talentfulde end andre. Et sådant talentfokus strider ifølge forskerne mod den grundlæggende nordiske tradition for betoning af ligeværd og lighed i stor kontrast til de mere konkurrenceprægede uddannelsessystemer i bl.a. Sydeuropa, USA og Asien. Forskernes bagvedliggende pointe er, at der er et fælles nordisk behov for at satse parallelt på entreprenørskab for alle elever og samtidigt dyrke de særlige talenter i langt højere grad end der sker i dag. Den hyppigst forekommende metode til at stimulere de interesserede elever er forskellige former for konkurrencer og kampagner. Men disse er ofte af meget kortvarig karakter og formår ikke at sikre kontinuiteten og integrationen af metoderne i den almindelige skolehverdag. Dertil kommer, at deltagelse ikke nødvendigvis medfører yderligere stimulering af talentet. Elever, som udmærker sig, får typisk en præmie, men ikke nødvendigvis nye muligheder for opkvalificering. Der er sjældent mulighed for optagelse på særlige eliteuddannelser. Som det eneste nordiske land ligger Finland i toppen af de internationale PISA-test i naturfag. Til gengæld er der meget begrænset fokus på kreativitet og innovation i de finske læreplaner. Ifølge forskerne kan det tiltagende fokus på at teste elevernes grundfærdigheder have en backwash -effekt på naturfagsundervisningen, der går ud over kreativitet og de eksperimenterende tiltag. Flere tidligere nordiske undersøgelser har dokumenteret, at en øget brug af test i mange tilfælde får lærerne til at indsnævre eller fordreje curriculum, så faglige tankegange forsimples, og faktaviden og me kaniske færdigheder betones på bekostning af problemorienteret læring og kreativitet. Paradoksalt nok fremhæves Finland ofte som et af de mest innovative lande på erhvervssiden. Med andre ord er det langtfra sikkert, at der er en lineær sammenhæng mellem innovation i undervisningen og innovation i erhvervspolitikken. Det er dog ikke et spørgsmål, rapporterne har analyseret nærmere. Kreative kernefag Når det gælder de praktisk-kreative fag som sløjd, billedkunst, håndarbejde og musik, er det kreative og innovative potentiale åbenbart. I disse fag kan elevernes skabertrang og fantasi blive stimuleret, og de tillærte kompetencer kan siden overføres til mere boglige discipliner. Rapporterne viser da også, at de praktisk-kreative fag i særlig grad varetager udviklingen af de kreative og innovative forudsætninger hos børn og unge. På tværs af de nordiske lande udgør de kreative og praktiske fag omkring en fjerdedel af det samlede timetal, hvilket forskerne overordnet vurderer som passende. Timetallene falder dog, jo højere man kommer op i skolen. Efter 7. klasse bliver uddannelsessystemet stadig mere teoritungt, hvilket ifølge forskerne kan påvirke motivationen hos de ældre elever og have betydning for f.eks. frafald. Begreberne innovation og entreprenørskab nævnes stort set aldrig eksplicit i fagplanerne. Men forskerne vurderer, at de alligevel spiller en væsentlig implicit rolle i de fleste landes fagbeskrivelser for de praktiske og kreative fag. Selvom en del af begreberne er nye, flugter idealerne for de kreative fag i store træk med den pædagogiske praksis, der har kendetegnet den nordiske undervisningskultur i årtier. I Island arbejder mange af de praktiske fag med en pædagogisk model, hvor det først og fremmest er elevernes egne kreative indfald, der er styrende for undervisningen. Det er selve innovationsprocessen snarere end det konkrete faglige indhold, der står i centrum. Denne tilgang har især været definerende for faget sløjd og design, men kan ifølge forskerne tjene til inspiration for andre faggrupper og lande. Med inspiration fra Storbritannien har man i Norge ført diskussioner om at indføre et decideret kreativitetsfag i folkeskolen for at understøtte elevernes entreprenørielle kompetencer. Men ideen er ikke blevet mødt med særlig stor begejstring i uddannelsessektoren. I stedet er der nu diskussioner om at gøre kreative metoder til en grundlæggende færdighed i skolen på linje med evnen til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt, læse og regne samt bruge digitale værktøjer. 8 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer
9 Samlet peger studierne på, at der er et godt kreativt-praktisk fundament i de nordiske skoler, men at det i mange lande er udfordret af for lav prioritet og tiltagende mangel på uddannede faglærere. Fem dilemmaer Selvom de nordiske lande ifølge forskerne er godt på vej, når det handler om at integrere kreativitet, innovation og entreprenørskab i uddannelsessystemerne, er der en række praktiske såvel som holdningsmæssige barrierer for, at det fulde potentiale udnyttes. Mandag Morgens gennemgang af studierne viser, at der især er fem barrierer, der vanskeliggør fuldbyrdelsen af de entreprenørielle og innovative visioner: International inspiration Det er ikke kun de nordiske lande, der arbejder med at integrere kreativitet, innovation og entreprenørskab i uddannelsessystemerne. I USA findes en række eksempler på innovative skoler og best practice, som med fordel kan bruges som inspiration også for de nordiske lande. To af de interessante institutioner er: Art Center for Kids har som målsætning at stimulere kreativiteten hos børn fra 5 til 10 år og hjælpe dem med at blive designere af deres egen verden. Centrets summer school giver bl.a. børn mulighed for at følge intensive forløb i animation, arkitektur, film/manuskript, story telling, robotdesign, produktinnovation osv. Alt sammen serveret i børnehøjde og med hands on-baseret undervisning af højt kvalificerede lærerkræfter. Læs mere på artcenter.edu/kids. American School & University har igennem 80 år været USA s centrale videnplatform for skoledesign og undervisningsressourcer. AS&U leverer løbende analyser, surveys og anmeldelser af nye produkter samt beskrivelser af best practice. En central målsætning er at sikre optimalt samspil mellem uddannelsesinstitutioner og kommercielle aktører. Universitetets konferencer udgør den kommercielle uddannelsesindustris førende idékatalog for uddannelsesdesign. Læs mere på asumag.com. Modstridende diskurser. Det seneste årtis fokus på PISA og andre internationale målinger af elevernes grundfærdigheder har fået flere af de nordiske skolesystemer til at vende blikket tilbage mod traditionelle fag som læsning og matematik. Tiltag inden for innovation og entreprenørskab ligger konstant i skarp konkurrence med en stærk moddiskurs omkring kernefaglighed og test. Måledilemma. I modsætning til de traditionelle kernefag som sprog og matematik er det vanskeligt at måle resultaterne af et øget fokus på innovation og entreprenørskab især på de mindre klassetrin. Det skaber uklarhed om formålet med undervisningen og gør det vanskeligt at optimere initiativerne. Derudover mangler der stadig viden om, hvordan innovation og entreprenørskab i praksis er integreret i uddannelsessystemerne. Hvis ikke der bliver udviklet bedre evalueringsmetoder, er der derfor en overhængende fare for, at kreative kompetencer bliver underprioriteret. Løsrevne tiltag. Når entreprenørskab og innovation optræder i de nordiske uddannelsessystemer fra børnehave til universitet er det ofte i form af særlige arrangementer, events eller linjer, som ligger uden for den almindelige undervisningspraksis. Risikoen er derfor, at entreprenørskab og innovation forbliver noget ekstra, som aldrig til fulde integreres i lærernes og elevernes mindset. Ejerskab og kompetencer. Der kan være lang vej fra ord i læreplanerne til praksis i klasselokalerne. Skolerne bruger ikke nødvendigvis de nationale strategidokumenter, når de skal realisere nye tiltag, og lærerne tager ikke nødvendigvis afsæt i de overordnede visioner, når de skal tilrettelægge undervisningen. Så længe målsætningen om at udvikle elevernes kreative, innovative og entreprenørielle kompetencer ikke er en tydelig del af skolelovgivningen samt lærernes uddannelse og efteruddannelse, er det svært at få lærere og ledere til at tage ejerskab til idealerne. Lighedsideologi. De nordiske uddannelsessystemer er karakteriseret af en stærk lighedsideologi, der gør det vanskeligt at iværksætte og gennemføre initiativer for de særligt talentfulde. Modstanden mod at satse på talenter og bruge ressourcer på de stærke elever gør det vanskeligt at hæve niveauet for de dygtigste og konkurrere med uddannelsessystemerne i bl.a. Asien, hvor der er en anderledes fremherskende kultur for konkurrence og stræbsomhed. Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer 9
10 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer Fra politiske hensigtserklæringer til praktisk handling ANP 2011:706 Nordisk Ministerråd, København 2011 Layout: Jette Koefoed / Nordisk Ministerråd Foto: Johannes Jansson Redaktion: Mandag Morgen Kilder: Jarle Sjøvoll (red.): Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden, Espen O. Henriksen (red.): Utvikling av naturvitenskapelig talent og kreativitet et nordisk perspektiv, Lise-Kari Berg (red.): Om de praktisk-musiske fagene i utdanningssystemene i Norden, Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest om fattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er politisk, økonomisk og kulturelt forankret og er en vigtig medspiller i det euro pæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Telefon (+45) Nordisk Råd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Telefon (+45) Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer
11 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer 11
12 Ved Stranden 18 DK 1061 København K Tenketanken Mandag Morgen har utarbeidet artikkelen Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i de nordiske utdanningssystemer Fra politiske hensiktserklæringer til praktisk handling på oppdrag fra Nordisk ministerråd. Artikkelen gjennomgår de viktigste funn i tre nye studier om kreativtet, innovasjon og entreprenørslap som Universitet i Nordland har utarbeidet på oppdrag fra Nordisk ministerråd. ANP 2011:706
Entreprenørskab fra ABC til ph.d.
Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første
Læs mereFonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise
Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer
Læs merePartnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem
Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereKategoriseringsmodel
Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereFAGLIGT ENTREPRENØRSKAB
FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte
Læs mereStrategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereDen lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale
Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereFremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereRammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereINNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI
INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI FOLDER 2013 2012 Sponsorbrochure for Region Bornholm www.ffe-ye.dk Som medlem af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise kan du være med til at styrke det lokale erhvervsliv!
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereTilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.
Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereLinjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereScience-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
Læs mereIværksætteri i uddannelsessystemet
Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up
Vision for fremtidens skole i Ballerup Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati ørn ologi kreativitet ller ansvar up olkeskole globalisering kompetencer fr emtid Indledning leg
Læs mereEtablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser
Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereFONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE. Bliv partner. Støt Fonden for Entreprenørskab
FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE Bliv partner Støt Fonden for Entreprenørskab 2 Hvem er Fonden for Entreprenørskab? Entreprenørskab kan læres. Det er Fondens grundsten. Aktiviteterne og
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereResume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.
Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status
Læs mereTalentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres?
Side 1 Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres? Talent-DK Stefan Hermann 23. august 2011 Agenda 1. Hvad er et talent og hvorfor`? 2. Hvor står vi? Talentarbejdet i dag
Læs mereInnovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.
Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner
Læs mere3: Tværgående indsats for unge i udsatte boligområder
3: Tværgående indsats for unge i udsatte boligområder Tværgående indsats for unge i udsatte boligområder Projektleder Peter Rasmussen, Fonden for Entreprenørskab Teamleder Pernille Berg, Fonden for Entreprenørskab
Læs mereScience-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.
Læs mereDigitale kompetencer og digital læring
Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereBrønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF
Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereDANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA
DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereUddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereGåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!
Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereDe globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik
De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet
Læs mereBilag 4. Strategi STØVRING GYMNASIUM
Strategi 2017-2020 STØVRING GYMNASIUM Strategiseminar 14.oktober 100 personer deltog. Fokus på kerneydelsen undervisningen. Masser af gode forslag ikke alt kan/skal realiseres (i denne omgang). Stammere
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereNordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter
Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne
Læs mereHvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet
Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Elevernes udvikling fra forskellige perspektiver Den skjulte læring Inklusion (Natur-)fagligt Interesse for naturfag Innovative kompetencer
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mere