REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2010

Transkript

1 REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport

2 1. Identifikation Strategisk og økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Resultater og analyse af forløbet Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Kvalitativ analyse...8 De fysiske mål og indikatorer Resultater og analyse af de foreløbige fysiske resultater De finansielle resultater og målopfyldelse Programanvendelse jf. Lissabon øremærkning Det operationelle programs gennemførelse Oplysninger om overensstemmelser med EU-retten* Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst* Ny model for overvågning af indsatsområder* Forenkling* Administrative regler og procedurer* Gennemførsel og projektgenerering* Ændringer i konteksten omkring det operationelle programs gennemførelse* Ændringer af nationale regler i 2010* Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* Sammenfatning af den socioøkonomiske situation og tendenser for globale mål Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006 * Komplementaritet med andre instrumenter* Administrativ koordination med anden EU-støtte* Programmernes bidrag til Østersøstrategien* Tilsynsforanstaltninger* Artikel 62, revisionsmyndigheden* Styrelsens sagsbehandling* Ordninger vedr. dataindsamling* Eventuel national resultatreserve (kun for den årlige gennemførelsesrapport for 2010)* Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Innovation, videndeling og videnopbygning Opfyldelse af mål og analyser af resultater og forløb Oplysninger om de fysiske resultater vedrørende outputmål og afsluttet aktivitet Kvalitativ analyse af outputresultaterne for innovationsindsatsen Oplysninger om aktivitetsgennemførelse Kvalitativ analyse af aktivitetsgennemførelsen for innovationsindsatsen Udmøntningen af innovation gennem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner Sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategierne og regionalfondsprogrammet på innovationsområdet Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende og hvordan de er blevet løst

3 3.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder Opfyldelse af mål og analyser af resultater og forløb Oplysninger om de fysiske resultater vedrørende outputmål og afsluttet aktivitet Kvalitativ analyse af outputresultater for iværksætterindsatsen Oplysninger om aktivitetsgennemførelse Kvalitativ analyse af de igangsatte aktiviteter Udmøntningen af iværksætterindsatsen gennem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner Sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategierne og regionalfondsprogrammet på iværksætterområdet Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende og hvordan de er blevet løst Anvendelse af ny teknologi Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb Oplysninger om de fysiske resultater vedrørende outputmål og afsluttet aktivitet Kvalitativ analyse af outputresultaterne for teknologiindsatsen Oplysninger om aktivitetsgennemførelse Kvalitativ analyse af inputresultaterne for ny teknologi Udmøntningen af ny teknologi gennem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner Sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategierne og regionalfondsprogrammet på ny teknologi området Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende og hvordan de er blevet løst Teknisk bistand Tilsagn og forbrug af Teknisk Assistance Tilsagn og forbrug af TA Information til offentligheden* Kommunikationshandlingsplanen* Opfølgning på indikatorer og succeskriterier* De regionale sekretariaters tilfredshed med information, vejledning og rådgivning* Antal presseomtaler Antal besøgende på regionalt.dk* Befolkningens kendskab til EU s strukturfonde Tilsagnsmodtagers tilfredshed med information og vejledning* Afslagsmodtageres tilfredshed med information* Årlige events* Vækstforums information til potentielle ansøgere* Informationsgruppe* I TABELLER KAN AFRUNDING MEDFØRE, AT TALLENE IKKE SUMMER TIL TO- TALEN 3

4 1. Identifikation OPERATIONELT PROGRAM ÅRLIG GENNEMFØRELSES- RAPPORT Mål: Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Støtteberettiget område: Danmark Programmeringsperiode: Programmets nr. CCI 2007DK162PO001 Programmets titel: Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark Innovation og viden Rapporteringsår: 2010 Dato for overvågningsudvalgets godkendelse af årsrapporten: 16. juni 2011 Det danske regionalfondsprogram Innovation og viden, under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, blev godkendt af Kommissionen 5. juli I overensstemmelse med artikel 67 i rådets generelle forordning 1083/2006 af 11. juli 2006 skal forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfondsprogrammer hvert år fremsende en årsrapport for hvert program til Kommissionen. Erhvervs- og Byggestyrelsen er forvaltningsmyndighed for den danske regionalfondsindsats og står for udarbejdelsen af årsrapporten. Inden fremsendelse til Kommissionen skal årsrapporten godkendes af Overvågningsudvalget (OU). Årsrapporten 2010 forelægges udvalget 16. juni Figur 1.1 I forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten til Kommissionen har forvaltningsmyndigheden indarbejdet bidrag fra de regionale vækstforumsekretariater om blandt andet informationstiltag, sammenhæng mellem regional erhvervsudviklingsstrategi og strukturfondsprogrammer, programgennemførsel og den konkrete prioritering af indsatsområder. Forvaltningsmyndigheden fik i første halvdel af 2011 af COWI udarbejdet Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden Rapporten vil indgå i årsrapporten Strategisk og økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark Tragten (fig. 1.1) fra Danmarks Strategiske Referenceramme (NSRF) viser, hvordan strukturfondsindsatsen i Danmark, ud over at støtte op 1 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden , Endelig rapport, april

5 om Lissabon-målene, nu afløst af EU 2020 målene 2, skal understøtte såvel regeringens globaliseringsstrategi som de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier (de fleste regionale vækstforaer har arbejdet med at forny strategier og handlingsplaner i 2010) og dermed sikre, at den samlede regionale erhvervspolitiske indsats trækker i samme retning. Hertil kommer de gensidigt forpligtende politisk-strategiske regionale partnerskabsaftaler mellem regeringen og Danmarks seks vækstfora om vækst og erhvervsudvikling 3. Partnerskabsaftalerne skal bidrage til, at globaliseringsstrategien udfoldes i hele landet og styrke sammenhængen mellem den nationale vækstpolitik og den regionale og lokale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Det er den helt overordnede målsætning for den danske strukturfondsindsats, at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat hører til de rigeste lande i verden målt ved BNP pr indbygger. 4 (NSRF s. 69). For hele programperioden er Danmark tildelt ca. 509,6 mio. EUR, ligeligt fordelt mellem socialfonds- og regionalfondsprogrammet, svarende til ca ,2 mio. kr. for hvert program, figur 1.2. Figur 1.2.: Strukturfondsmidlerne i Danmark. Tildelingen til Danmark pr. prioritet under Socialfonden og Regionalfonden. DKK pr. prioritet for hele strukturfondsperioden (2007-priser) Strukturfondsindsatsen i Danmark Socialfonden Prioritet 1 Bedre job 1.332,9 mio. kr. Socialfonden Prioritet 2 Flere job 493,0 mio. kr. Regionalfonden Prioritet 1 Innovation og viden 1.825,9 mio. kr. Note: På hvert program er der en prioritet på Teknisk Assistance på 72,3 mio. kr. Ved udgangen af 2010 var der forpligtet cirka 1.2 mia. kroner til regionalfondsindsatsen og cirka 0,7 mia. kr. til socialfondsindsatsen. I den 2 EU vedtog i juni 2010 en ny EU-strategi for en bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse som afløser for Lissabonstrategien, der udløb i Europa 2020-strategien har identificeret tre væsentlige vækstfaktorer, som skal gennemføres via konkrete aktiviteter i såvel medlemslandene som i EU: intelligent vækst, bæredygtig vækst og inklusiv vækst. 3 Partnerskabsaftalerne om regional erhvervsudvikling er et initiativ i globaliseringsstrategien. Aftalernes proces og indhold kan følges på I 2010 blev der indgået nye et-årige aftaler. 4 Nationale Strategiske Referenceramme s

6 danske NSRF er der ikke sat mål for strukturfondsindsatsen. Strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 % årligt), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil derfor kun have en forholdsvis lille effekt på BNP pr. indbygger. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde de overordnede mål (NSRF s. 69) 5. Figur 1.3 Oversigt over Regionalfondsprogrammet Den Europæiske Regionalfond, Mål 2 Innovation, videndeling og videnopbygning Innovation og Viden Prioritet: Innovation og viden Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi Teknisk bistand 1.2 Regionalfondsprogrammet Regionalfondsprogrammets formål er inden for Lissabon-aftalernes målsætninger og nu Europa 2020-strategiens prioriteter og målsætning samt Danmarks strategiske tilgang at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse. Det skal ske ved at forbedre vækstvilkårene i regionerne inden for vækstkilderne: Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi. Regionalfondsprogrammet består af én programprioritet Innovation og viden. Dertil kommer en prioritet om teknisk bistand. De tre vækstkilder er indsatsområder under prioriteten Innovation og viden. Inden for disse indsatsområder skal der efter rådsforordningerne og programmet desuden tages en række tværgående hensyn, herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn. I forbindelse med programtilrettelæggelse blev der med udgangspunkt i de tre vækstkilder aftalt en række mål og indikatorer for programgennemførelsen og dens resultater. Nærværende årsrapport indeholder blandt andet opfølgning på de aftalte mål og indikatorer. I årsrapporten behandler kapitel 2 den overordnede udvikling på programniveau i forbindelse med programudmøntningen fra strategi til gennemførelse af indsatsen. Udviklingen uddybes i forhold til indsatsområderne og de enkelte regionale vækstforumsekretariater i kapitel 3, der omhandler gennemførelsen af den prioriterede indsats. Kapitel 4 omhandler brugen af Teknisk assistance og i kapitel 5 er en gennemgang af informationstiltag i Der er redegjort for strukturfondsindsatsens mål og indikatorer i hhv. regionalfondsprogrammets og socialfondsprogrammets bilag 1, og i årsrapporten 2007 og 2008 er der en detaljeret gennemgang af programmets mål og indikatorer og gennemførelsen i forhold hertil. 6

7 2. Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Kapitel 2 ser overordnet på programgennemførelsen kvantitativt og kvalitativt. Det er en gennemgang af udviklingen på den overordnede prioritet Innovation og viden i perioden 2007 til udgangen af Kapitlet indeholder en kvalitativ analyse og status på de fysiske mål og indikatorer til og med Programmets gennemførelse i forbindelse med udmøntningen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner samt de tværgående hensyn. Derudover indeholder kapitlet en gennemgang af de globale mål, væsentlige socioøkonomiske ændringer og den finansielle gennemførelse herunder programmets N+2 målopfyldelse. Kapitlet sluttes af med en opgørelse af Lissabonstrategiens øremærkningskategorier, det operationelle programs gennemførelse, de væsentligste udfordringer i 2010, ændringer i konteksten omkring programmet, komplementaritet med andre instrumenter og en redegørelse for tilsynsforanstaltninger i Resultater og analyse af forløbet Afsnit er rene tabeloplysninger og kan findes i bilag 1. Af bilag 1 fremgår også den kumulative fordeling af data for gennemførelsen på de enkelte år samt årsrapportens samlede obligatoriske tabeloplysninger: Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer, som er indtastet i Kommissionens SFC database Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Udgifter betalt af støttemodtagere og medtaget i betalingsanmodninger, som er indgivet til forvaltningsmyndigheden. Tilsvarende offentlige bidrag. Udgifter betalt af det organ, der foretager betalingerne til støttemodtagerne og betalinger i alt modtaget fra Kommissionen Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Oplysninger i henhold til del C bilag II i Kommissionens forordning nr. 846/2009 jf. tilsagn Støtte efter målgruppe Der gives ikke støtte efter specifikke målgrupper Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Der er ikke tilbagebetalt eller genanvendt støtte. De væsentligste data fra bilag 1 er brugt og forklaret i afsnit nedenfor, som omhandler resultater og en kvalitativ analyse af gennemførelsen. 7

8 Kvalitativ analyse De fysiske mål og indikatorer A. Oplysninger om regionalfondsprogrammets fysiske resultatindikatorer Tabel 2.1: Opgørelse af de foreløbige resultater for indsats igangsat under regionalfondsprogrammet på prioritet: Innovation og viden. Kumuleret data Tabeller for hver kvantificerbar indikator, se bilag 1. Faktiske 1) Forventede 2) Resultater Innovation og viden Endeligt mål Antal afsluttede projekter EU-tilskud (mio. kr.) %- opfyldelse Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter 2010 Resultat akkumuleret %-opfyldelse af igangsatte aktiviteter Tilsagnsbeløb i mio. kr. og (i %) af prioritetens EUramme) Innovation, videndeling og videnopbygning 11 - Antal virksomheder / institutioner / organisationer der angiver, at de som et resultat af regionalfondsindsatsen er blevet mere innovative Etablering og udvikling af nye virksomheder 25 21, , ,2 % ,7 % mio. kr. (66 %) 834 mio. kr. (46 %) 12 - Antal nye iværksættere som et resultat af regional ) % 229 mio. kr. (13 %) fondsindsatsen Anvendelse af ny teknologi 13 - Antal virksomheder / institutioner / organisationer der angiver, at de som resultat af regionalfondsindsatsen har øget deres IKT anvendelse ,0 6 3 % % 134 mio. kr. 1) Tal er opgjort på baggrund af 25 afsluttede projekters selvangivne resultater, se afsnit om arbejdet med den faktiske effektmåling 2) Opgjort på baggrund af 202 igangsatte projekters selvangivne forventede resultater på tilsagnstidspunktet. 3) Der var ingen afsluttede projekter. Tabel A er oplysninger om regionalfondsprogrammets mest centrale programindikatorer for innovation, iværksætteri og ny teknologi. Tabel bilag 1 indeholder en totaloversigter over oplysningerne med alle programindikatorerne oplyst kumulativt, som de er indtastet i Kommissionens SFC database. Indikatorværdien er den samlede værdi (kumuleret) ved udgangen af Resultaterne fra tidligere år er opdateret, som ligeledes fremgår af tabel , bilag 1. (7 %) 8

9 I strukturfondsprogrammerne er der opstillet en række mål og indikatorer under de enkelte indsatsområder på programindikatorer. Input: Måling af antallet af deltagende virksomheder / institutioner og organisationer i projekterne. Output: Måling af de umiddelbare resultater af projekternes aktiviteter. Resultat: Måling af effekterne af projekterne. De forventede input, output og resultater oplyses ved projektansøgning, og de faktiske input, output og resultater måles ved projektafslutning Resultater og analyse af de foreløbige fysiske resultater Oversigt over resultatmål for den samlede regionalfondsindsats virksomheder / institutioner / organisationer er blevet mere innovative 900 nye iværksættere 200 virksomheder/institutioner / organisationer har øget deres IKT-anvendelse Ved udgangen af 2010 var der givet tilsagn til projekter for 66 % svarende til 1,2 mia. kr. af Regionalfondens ramme. I perioden er der igangsat så mange projekter, at man kan begynde at vurdere graden af målopfyldelse. Tabel 2.1. og tabellerne i i bilag 1 beskriver målopfyldelsen baseret på igangsatte projekters selvangivne forventede resultater og på få afsluttede projekters skønnede faktiske resultater. I den strategiske evaluering 2010 har evaluator foretaget en uafhængig strategisk evaluering af den danske strukturfondsindsats siden programmernes start i Evalueringen viste blandt andet, at programmerne var kommet godt i gang, og at forventningerne til resultaterne i mange tilfælde oversteg de opstillede resultatmål. Effektvurderingen i evalueringen var primært baseret på de mål og tilhørende programindikatorer, som blev aftalt med EU-Kommissionen i forbindelse med programstart. Der henvises derudover til kapitel 3: Gennemførelse af den prioriterede indsats, hvor programmets input- og outputmål er nærmere behandlet. 9

10 Rådgivning gav centralrør længere levetid HASLE Refractories A/S fik støtte til at indkøbe rådgivningsbistand for at forbedre holdbarheden af kerneproduktet, keramiske centralrør. Missionen lykkedes, og fabrikken på Bornholm står nu bedre rustet til fremtiden. Hvis vi ikke havde haft mulighed for at fremtidssikre vores produkt med støtte fra EU, havde finanskrisen desværre tvunget os til at afskedige medarbejdere på vores fabrik på Bornholm. Nu står vi med et optimeret centralrør, som i høj grad styrker vores position på markedet og dermed virksomhedens vækstmuligheder, siger Product Manager fra HASLE Refractories, Tina Svendsen. Nye produktionsvilkår Da centralrøret, som bruges i cementindustrien, blev udviklet i 1980 erne, brugte man fossile brændstoffer til at producere cement. I dag er olie og gas ofte udskiftet med affald og slam, hvilket påvirker centralrøret rent kemisk. Derfor var der behov for at revurdere rørets materialesammensætning og konstruktion. Med hjælp fra vores rådgiveres analyser, opkvalificering af vores kemiske kompetencer og systematiseret kunde-feedback har vi optimeret røret ved ændringer i materialesammensætningen. Desuden har vi fremstillet en prototype med ændret design, som vi regner med at sætte i produktion i løbet af et års tid, fortæller Tina Svendsen Økonomi EU s Regionalfond har bidraget med kr., mens HASLE Refractories har egenfinansieret med kr. Projektet løb fra juni 2008 til marts 2010 Innovation: Igangsatte innovationsprojekters forventede målopfyldelse Programmålet er, at 1000 virksomheder / institutioner / organisationer gennem regionalfondsindsatsen er blevet mere innovative. 70 % af programmets samlede forpligtigelser var disponeret under indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning jf. tabel 2.1. De igangsatte projekter forventer, at ca virksomheder / institutioner / organisationer vil blive mere innovative. Dette vil være betydeligt over målet for hele perioden og vil afspejle en væsentlig større virksomhedsdeltagelse end påregnet ved programtilrettelæggelsen. Afsluttede innovationsprojekters faktiske målopfyldelse Resultatindikatoren er udtryk for, hvor mange virksomheder, institutioner og organisationer, der er blevet mere innovative inden for innovationsformerne: Procesinnovation, produktinnovation, brugerdrevet innovation og markedsføringsinnovation. Med et EU-tilskud på knap 20 mio. kr. har de 21 afsluttede innovationsprojekter oplyst, at 372 virksomheder / institutioner / organisationer er blevet mere innovative som et resultat af regionalfondsindsatsen. Hvad forstås ved innovation: Innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vareeller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovation kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være en kombination af anvendelsesmuligheder for eksisterende viden og teknologier. Ud over produkt og procesinnovation kan virksomheder også styrke deres position på markedet ved at indføre ny markedsføring eller ændret organisationsstruktur for eksempel nyt design, nye salgskanaler, ændrede forretningsgange og forbedrede eksterne relationer 6. Virkninger af investeringer i strukturændringer kan sjældent ses umiddelbart. Strukturfondsindsatsens projektaktivitet omhandler for eksempel, at der bliver skabt rammer for, at de rigtige aktører i et gensidigt forpligtigende samarbejde og partnerskab etablerer det gode samspil, som fører til innovation. Det kan for eksempel dreje sig om, at der gennem projektaktiviteten skabes adgang for små og mellemstore virksomheder inden for en given klynge eller branche til den nyeste viden inden for et teknologisk område. Adgangen til nyeste viden kan ske i form af virksomheders samarbejde med et universitet eller videnscenter, hvor virksomhederne får adgang til afprøvning af nye produkter i et testcenter, eller virksomhederne på anden måde målrettet får hjælp til avanceret rådgivning og støtte inden for et teknologisk område. 6 Danmarks Statistik, Innovationsstatistik. 10

11 Den afsluttede projektporteføljes størrelse og karakter giver ikke baggrund for at foretage videre analyser af de foreløbige resultater. I stedet gives et udvalg af nogle af de processer, aktiviteter og sammenhænge, der er mellem støtten og dens strategiske sigte, projektaktiviteten og resultatindikatoren i de første afsluttede projekter, og der er vist et par projekteksempler på konkret aktivitet. 21 afsluttede projekter under Innovation : Seks projekter har modtaget et EU-tilskud på 5,2 mio. kr., som har betydet, at 212 virksomheder / institutioner og organisationer er blevet mere innovative. Tilskuddet er givet til aktiviteter, der har fremmet teknologioverførsel i form af forskning, udvikling og blandt andet test og pilotafprøvning af nye produkter i samarbejdsnetværk mellem offentlige og private aktører eller partnere i projekterne. 200 ud af de 212 virksomheder hører til et enkelt projekt, som har oplyst, at innovationsindsatsen har medført øget innovation hos alle deltagende virksomheder i den pågældende virksomhedsklynge. Fire projekter, med et samlet EU-tilskud på 4,4 mio. kr., har medført mere innovation i 15 virksomheder / institutioner og organisationer. Støtten blev givet i form af avanceret støttetjeneste i form af projektaktiviteter med mål om at facilitere en virksomhedsklynge i regionen om forsknings- og teknologisk udvikling. Eksempelvis indgår 11 af de nævnte 15 virksomheder i resultatindikatoren i hovedstadsregionens handels-, logistik- og transportklynge i forhold til Nordsø- og Østersø-området. Virksomhederne i den klynge er gennem EU-støtten på 1 mio. kr. blevet mere innovative, da de har fået adgang til viden om nye teknologier. En EU-støtte på 4,1 mio. kr. under kultur og turisme til fremme af naturaktiviteter og udvikling af kulturinfrastruktur, hvor tre projekter har ført til øget innovation i 33 virksomheder / institutioner / organisationer. Projektaktiviteten har for eksempel omhandlet et universitets deltagelse i et netværksprojekt blandt nordjyske virksomheder, hvor Ålborg Universitet har været vidensleverandør om oplevelsesdesign, lærende oplevelser, kulturøkonomi, brugerdreven innovation og kommunikation. Derudover er der til tre projekter givet støtte på 3,5 mio. kr., hvor projektaktiviteten har omhandlet fremme af innovation, forskning og iværksætterånd i små og mellemstore virksomheder. I et af projekterne vurderes det, at en støtte på knap 3 mio. kr. har medført markedsføringsinnnovation for 100 virksomheder i form af at profilere dansk design. To afsluttede projekter med en støtte på knap en 0,5 mio. til hvert projekt er afsluttet inden for informationssamfundet og omhandler foranstaltninger for at give små og mellemstore virksomheder bedre adgang til IKT og for en mere effektiv IKT anvendelse. Resultatet af denne indsats er, at tre virksomheder har forbedret deres IKT anvendelse. Resten af støtten til de afsluttede projekter er givet i form af 1,2 mio. til to projekter til støtte til forskning og teknologisk udvikling, hvor fire virksomheder er blevet mere innovative. En del af de tidligt afsluttede projekter havde karakter af at være forprojekter til en eventuel videre indsats. Nedenfor er et eksempel på et forprojekt Copenhagen Finance IT Region, som efter at have afsluttet forprojektet har fået knap 19 mio. kr. til et klyngeudviklingsprojekt 11

12 Copenhagen Finance IT Region - afsluttet forprojekt: Her er et eksempel Copenhagen Finance IT Region - på et afsluttet forprojekt, som mundede ud i et større projekt. EU-støtten på ca. 1,2 mio. kr. blev givet i form af avanceret støttetjeneste til gennemførelse af fase I, som var første skridt i et langsigtet klyngeudviklingsprojekt, der skal ruste en af Hovedstadsregionens største og mest markante klynger bedre til fremtidens konkurrence blandt andre metropoler. I den første fase blev der bygget det vigtige organisatoriske fundament, der skulle bidrage til at skabe mere innovation, mere vækst og relativt flere arbejdspladser i Hovedstadsregionens finans-it-klynge. 18,7 mio. kr. fra EU til fremtidens finanscentrum CFIR Copenhagen Finance IT Region - har efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden fået 18,7 mio. kr. fra EUs Regionalfond til at udvikle Danmarks styrkepositioner inden for bl.a. it-sikkerhed, brugervenlighed og mobile banking. CFIRs vision er at gøre Region Hovedstaden til fremtidens finanscentrum. Danske banker har styrkepositioner inden for it-sikkerhed, investeringssoftware, procesoptimering, brugervenlighed og mobile banking, viser en rapport fra Oxford Research fra For at kunne udnytte Danmarks gode position har CFIR fået 18,7 mio. kr. fra Vækstforum Hovedstaden og EUs Regionalfond til blandt andet at forske i nye betalingsformer såsom kontantløse kort og mobilbetalinger. CFIR vil udvikle hovedstadsområdet til et internationalt anerkendt center for specialiserede finansielle teknologier inden for de etablerede styrkepositioner og vil via sine aktiviteter bidrage til at synliggøre regionen og tiltrække arbejdspladser. CFIR er et bredt partnerskab af finans- og it-aktører og tæller Aarhus School of Business, Copenhagen Business School, Copenhagen Capacity, Dansk Metal, DI ITEK, DJØF, Finansforbundet, Finansrådet, HK Privat, IT-branchen, IT- Universitetet, Københavns Universitet, PROSA og Øresund IT. Iværksætteri Igangsatte iværksætterprojekters forventede målopfyldelse Programmålet er at skabe 900 iværksættere. 19 % af programmets tilsagn var ved udgangen af 2010 disponeret under indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder. De igangsatte projekter forventer at skabe over nye iværksættere, hvilket er væsentligt over målet for (900 nye iværksættere). Den høje forventede effekt kan tilskrives, at to store nordjyske væksthusprojekter, på ansøgningstidspunktet havde oplyst en forventning om at bidrage til at skabe ca nye iværksættere. 12

13 Nye virksomheder Generelt er der sket et fald i antallet af nyetableringer, som skal ses i sammenhæng med den økonomiske afmatning. I afsnittet for opfølgningen på de globale mål følges op på etableringsraten 7. Afsluttede iværksætterprojekters faktiske målopfyldelse Der var ikke endeligt afsluttede projekter under iværksætteri, som tæller med i resultatindikatoren. Anvendelse af ny teknologi Igangsatte teknologiprojekters forventede målopfyldelse Programmålet er, at 200 virksomheder/institutioner / organisationer har øget deres IKT-anvendelse. 11 % af programmets samlede forpligtelser var disponeret under indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi. De igangsatte projekter angiver en forventning om, at næsten virksomheder vil øge deres IKT anvendelse. Den forventning leveres primært fra et projekt vedr. digitalt byggeri i Region Hovedstaden, som forventer at styrke IKT-anvendelsen i virksomheder. Afsluttede teknologiprojekters faktiske målopfyldelse Fire projekter har i alt modtaget et EU-tilskud på knap 2 mio. kr., som har medført et samlet resultat, hvor seks virksomheder / institutioner / organisationer har øget deres IKT anvendelse. De afsluttede projekter har alle en forholdsvis beskeden størrelse med et EU-støttebeløb på ca. 0,5 mio. kr. 4 afsluttede projekter under Anvendelse af ny teknologi : Alle de afsluttede projekter under Anvendelsen af ny teknologi er afsluttet på Bornholm. Der er givet en EU-støtte på 0,9 mio. kr. i form af investering i virksomheder gennem to projekter. 0,4 mio. kr. er givet som støtte inden for informations- og kommunikationsteknologi og endelig er ca. 0,7 mio. kr. givet i form af støtte til små og mellemstore virksomheders fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser. Sammenfatning de fysiske resultater Den positive udvikling for regionalfondsprogrammet som evaluator påpegede i forbindelse med den strategiske evaluering fortsatte også i Der er ikke konstateret gennemførelsesproblemer. Da strukturfondsprojekter generelt er flerårige, var der ved udgangen af 2010 endnu kun afsluttet 25 projekter ud af i alt 202 igangsatte projekter. De afsluttede projekter har modtaget EU-tilskud for knap 22 mio. kr., svarende til knap 2 % af tilsagnsbeløbet for alle igangsatte 7 Regional konkurrenceevneredegørelse Erhvervs- og Byggestyrelsen, november pp

14 projekter.. Det er ydermere kendetegnene for de første afsluttede projekter, at de med en gennemsnitsstørrelse på under 1 mio. kr. i EUtilskud er forholdsvis små, og en del af dem har ydermere karakter af forprojekter. Der er derfor ikke endnu indrapporteret mange faktiske effekter. Generelt om måling - mål og indikatorsystem Resultatindikator for de faktiske resultater er en del af programmets overvågningssystem. De er retningsgivende og baserer sig på projektets egenoplysninger om projektets resultat for de deltagende virksomheder, institutioner og organisationer. I resultatindikatoren afspejles både en intensiv indsats blandt få aktører og / eller en bredere indsats blandt mange aktører. Der er tale om høje forventede resultater. De forventede resultater er opgjort med programindikatorernes mål. Det forventede resultat findes for projekter, som har fået tilsagn, men er generelt behæftet med forholdsvis stor usikkerhed; der er tale om forventet målopfyldelse hos projekterne på tilsagnstidspunktet med de forbehold, det giver. De høje forventede målopfyldelsesgrader kunne umiddelbart tale for at opjustere målene. Dog er det vurderet mest hensigtsmæssigt at afvente indhentning af flere faktiske projektresultater, inden målene eventuelt justeres. I 2010 har forvaltningsmyndigheden foretaget en teknisk kvalitetssikring af datagrundlaget for de forventede projektresultater. I efteråret 2011, og på baggrund af en gennemgang af flere afsluttede projekters faktiske resultater, vil forvaltningsmyndigheden gennemgå resultaterne med henblik på en eventuel opjustering af målene. Det indgik i den strategiske evaluering 2010 at evaluere mål- og indikatorsystemets egnethed: I forhold til indikatorsystemet, er det vores vurdering, at det er særdeles anvendeligt for programmerne som helhed. Særligt på impact / overordnet måleniveau for indsatsområderne virker systemet hensigtsmæssigt. Der er naturligvis altid muligheder for forbedringer, hvilket også er sket løbende i programperioden. Der udestår imidlertid klare udfordringer i koblingen mellem det overordnede måleniveau og indikatorer på projektniveau. Strategisk evaluering 2010 p13, Cowi Programindikatorerne er således et udmærket overvågningsredskab og har den fordel, at de kan aggregeres på tværs af de mange forskellige projekter med forskellig projektaktivitet inden for samme indsatsområde. Men i mange tilfælde er programindikatorerne et forholdsvist svagt redskab til at effektmåle det enkelte projekt. Det afspejler, at indikatorerne blev opstillet, før programmerne gik i gang, og derfor 14

15 skulle favne en potentielt meget bred vifte af projekter, jf. de forholdsvis store frihedsgrader i programmerne. Anbefaling fra strategisk evaluering Det er vores anbefaling, at der er behov for at udvikle metoder og praksis, som kan styrke effekter i projekterne og den efterfølgende dokumentation af, om de er opnået. Udviklingen af metoder og praksis til effektmåling inden for så komplekse programmer, hvor rigtig mange faktorer påvirker udviklinger, er vanskelig. På den baggrund foreslår vi, at opgaven løses i fællesskab mellem regionerne og EBST både for at sikre, at kræfterne samles om at udvikle et relevant system og for at lette den efterfølgende monitorering, som alt andet lige er nemmere, hvis der anvendes de samme systemer eller redskaber. Strategisk evaluering 2010 p.13, CO- WI Disse svagheder er baggrund for, at alle ansøgere om strukturfondsmidler i det nye ansøgningsskema, implementeret januar 2011, kan opstille målbare succeskriterier for aktiviteter, output og effekter, som kommer tættere på at belyse, hvad der rent faktisk sker i det enkelte projekt, og hvad der kommer ud af projektet. Alle projekter, som indstilles til tilsagn, skal opstille sådanne projektspecifikke målbare succeskriterier for aktiviteter, output og effekter (dette krav blev indført i januar 2011 i forbindelse med det nye ansøgningsskema). Det er fortsat et krav, at projekterne også skal forholde sig til programindikatorerne, idet disse som nævnt er aftalt med Kommissionen og er de eneste indikatorer, som kan lægges sammen på tværs af projekter. Forvaltningsmyndigheden og de regionale vækstforumsekretariater har de seneste par år sat intensiveret fokus på at øge vores viden om, hvad der kommer ud af de midler, som bliver brugt til regionaludvikling i Danmark. I afsnit 2.7. er der en oversigt over de vigtigste igangsatte aktiviteter vedrørende effektmåling af strukturfondsindsatsen. Opsummerende omhandler initiativerne: Evalueringsguide: Forvaltningsmyndigheden offentliggjorde i maj 2009 en anvendelsesorienteret evalueringsguide til inspiration for evaluering og effektmåling af regionale initiativer. Nyt ansøgningsskema: Forvaltningsmyndigheden introducerede i januar 2011 et nyt ansøgningsskema til strukturfondene. Det nye ansøgningsskema sætter væsentligt større fokus på effekter end det tidligere skema. Løbende indsamling af CVR- og CPR-numre: Forvaltningsmyndigheden vil hvert halve år elektronisk indsamle oplysninger om, præcist hvilke virksomheder og personer, hvert enkelt strukturfondsprojekt har effekt på. Den første indsamling af CVR- og CPR-numre blev foretaget i efteråret Det er første gang formentlig også i EU-sammenhæng der er skabt et sådant overblik over indsatsen. Numrene er ikke meget interessante i sig selv, men det bliver de, når de kobles med Danmarks Statistiks registre, jf. punkt nedenfor. Registerbaseret overvågning og effektmåling: Forvaltningsmyndigheden ind- 8 Langt hovedparten af personerne er registreret i de såkaldte start-ophør-skemaer, som alle deltagere i socialfondsprojekter skal udfylde. 15

16 ledte i 2010 et samarbejdsprojekt med Danmarks Statistik om udvikling af statistiske værktøjer til registerbaseret overvågning og effektmåling af strukturfondsindsatsen. I 2011 er alle seks vækstforumsekretariater blev koblet på projektet. Ved at koble de indsamlede CVR- og CPR-numre med Danmarks Statistiks registre kan tegnes: 1) et faktuelt billede af de virksomheder og personer, som strukturfondsindsatsen har effekt på (rammer indsatsen fx de rigtige målgrupper?) og: 2) samtidig skabes et grundlag for at effektmåle indsatsen med hårde data (alt sammen uden at belaste hverken virksomheder eller personer). Figur 2.1 Iværksætteri 19% Ny teknologi 11% Innovation 70% Den strategiske målopfyldelse på vækstkilder / indsatsområder Der er ikke i den danske Nationale Strategiske Referenceramme fastsat mål for anvendelsen af midlerne under programmets vækstkilder / indsatsområder. Ifølge programmet vil forvaltningsmyndigheden tilstræbe og overvåge et minimumsforbrug på på programmets tre indsatsområder: Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi. Forvaltningsmyndigheden har forpligtet sig til løbende via Overvågningsudvalget at afrapportere til Kommissionen om fordelingen på indsatsområder og opnåelsen af de mål og resultater, som er fastsat for de enkelte indsatsområder. Ved udgangen af 2010 var 1.196,7 mio. kr., svarende til 66 % af strukturfondsperiodens rammer, forpligtet til projekter. Den procentvise fordeling af projekttilsagn på programmets tre indsatsområder fremgår af fig. 2.1, og behandles nedenfor. I den praktiske gennemførelse af programmet har de to indsatsområder for innovation og ny teknologi vist sig at være vanskelige indholdsmæssigt at adskille fra hinanden, og den registreringsmæssige opdeling af projekterne på indsatsområderne afspejler ikke det fulde billede af programmets faktiske teknologiindsats, som er væsentlig højere, end hvad der umiddelbart fremgår af figurens 11 % til ny teknologi. I 2010 har der i Overvågningsudvalget og forvaltningsmyndigheden været arbejdet med at optimere overvågningen i forhold her til. Dette arbejde er der samlet redegjort for i afsnit 2.3. I korte træk indebærer løsningen, at der indføres et mål om et forbrug på minimum 50 % af programrammen for Innovation, videndeling og videnopbygning, og Anvendelse af ny teknologi og hvor minimum 20 % af programanvendelsen til Etablering og udvikling af nye virksomheder bibeholdes, således at ikke sker en nedprioritering af indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder. Når der tages udgangspunkt i projektaktivitetens målopfyldelse på programmets tre indsatsområder, er det fordi, der i overvågningen af programmet i perioden har været opretholdt en stringent 16

17 sondring mellem Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelse af ny teknologi Fra primo januar 2011 vil alle afsluttede innovationsprojekter og ny teknologiprojekter blive målt både i forhold til innovation og ny teknologi. Alle igangsatte nye projekter vil tilsvarende blive målt på deres forventede effekter både for innovation og ny teknologi. Fra årsrapporten 2011 vil innovationsprojekter og ny teknologiprojekter kunne rapporteres i forhold her til. Se endvidere afsnit 2.3 Væsentlige problemer, og hvordan de er blevet løst samt afsnit om arbejdet med effektmåling. Sammenhæng mellem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og regionalfondsprogrammet Figur 2.2: De regionale tilsagn (beløb) fordelt på indsatsområder: KUP Bornholm Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Iværksætteri Innovation Ny teknologi Udmøntningen af 90 % af regionalfondsmidlerne sker gennem de regionale vækstfora, som indstiller projekter til gennemførelse på baggrund af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Gennemførelsen på indsatsområdeniveau er udførligt behandlet i årsrapportens kapitel 3. Udmøntningen af de sidste 10 % sker gennem den konkurrenceudsatte pulje (KUP), jf. afsnit I nedenstående gengives i hovedtræk sekretariaternes tilbagemeldinger på sammenhæng mellem de regionale erhvervsudviklingsstrategier, handlingsplaner og gennemførelsen på regionalfondsprogrammets indsatsområder. Fig. 2.2 viser et samlet overblik over de regionale variationer i udmøntningen af regionalfondsprogrammets indsatsområder i perioden på baggrund af periodens gældende strategiske grundlag. Væsentlige elementer fra det nye strategiske grundlag for de vækstfora, der havde implementeret nye erhvervsudviklingsstrategier eller havde dem under udarbejdelse, er inddraget. 17

18 Copenhagen Cleantech Cluster hjælper investorer, cleantech virksomheder, iværksættere, forskere, uddannelsesinstitutioner og den offentlige sektor i forhold til de udfordringer og muligheder, der findes på cleantechområdet i den globale økonomi. Innovation Det er fortsat innovationsindsatsen, der med knap 834 mio. kr. i tilsagn til projekter, som tegner sig for den største andel af regionalfondsindsatsen. 70 % af programmets samlede disponeringer er til projekter, der gennemføres under innovation. Fig Innovation:. Tilsagnsbeløb fordelt på regionale vækstfora. Projektet har over en femårig periode modtaget 72 mio. kr. fra EU s Regionalfond til at skabe en førende og globalt anerkendt cleantech klynge, der skaber markant værdi for virksomheder og forskningsmiljøer, og som skal være det sted i verden, hvor cleantechteknologier, virksomheder og forskning mødes og bindes sammen på tværs af brancher, værdikæder samt offentlige og private aktører. Bornholm; 14,9 ; 2% Hovedstaden; 198,1 ; 24% Sjælland; 46,4 ; 6% KUP; 76,7 ; 9% Syddanmark; 134,1 ; 16% Nordjylland; 231,0 ; 27% Midtjylland; 132,5 ; 16% Projektets omdrejningspunkt er en elektronisk platform og en såkaldt one-stop-shop, hvor virksomheder og institutioner bl.a. kan finde oplysninger om internationale begivenheder, internationale rammevilkår og muligheder for at søge funding. Derudover gennemfører partnerskaber - Risø DTU, Københavns Universitet, Dansk Industri, Symbion, Frederikssund Erhverv og DHI en række aktiviteter inden for test, matchmaking, hjælp til opstartsvirksomheder og gapfunding. Med gap-funding menes, at der udvælges perspektivrige projekter, hvor yderligere forskning og udvikling kan afklare projekternes potentiale. I 2010 blev der disponeret ca. 240 mio. kr. på innovation. Heraf var ca. 72 mio. kr. til en større tværregional satsning Copenhagen Cleantech Cluster som Vækstforum Sjælland og Vækstforum Hovedstaden gennemfører på tværs af de to regioner. Alle de regionale vækstfora har i den samlede periode prioriteret innovationsindsatsen højt eller meget højt. De regionale vækstfora vurderer i deres besvarelser af EBST s spørgeskema i forbindelse med årsrapporten, at der er en høj grad af sammenhæng mellem de regionale erhvervsudviklingsstrategier, handlingsplanerne og regionalfondsprogrammet på innovationsområdet. Innovation indgår i flere af de regionale strategiers enkelte indsatsområder. Fra de regionale vækstfora, der har udarbejdet nye erhvervsudviklingsstrategier, angives det, at der fortsat vil være et højt innovationsfokus, og at innovationsindsatsen samtidig vil have væsentlige elementer af teknologiindsats. Den strategiske prioritering af innovation i strategierne slår også igennem i gennemførelsen, hvor fem af seks vækstfora havde forpligtet den største del af de regionale rammer til innovationsprojekter. Ved udgangen af 2010 havde vækstforaene i Hovedstaden og Nordjylland således disponeret over halvdelen af deres samlede regionalfondsrammer for hele strukturfondsperioden til innovationsaktiviteter. Midtjylland ca. halvdelen. 18

19 Figur 2.4: Iværksætteri:. Tilsagnsbeløb fordelt på regionale vækstfora Hovedstaden; 32,9 ; 14% Sjælland; 52,8 ; 23% KUP; 19,3 ; 8% Bornholm; - ; 0% Syddanmark; 17,9 ; 8% I Nordjylland er innovation i den nye erhvervsudviklingsstrategi et selvstændigt indsatsområde og innovation er en afgørende parameter i forhold til flere andre indsatsområder. I Midtjylland har vækstforum prioriteret at videreføre sin innovationsindsats, med fokus på forretningsudvikling og på velfærdsinnovation. Syddanmarks strategi har et stort element af innovationsfremme, som den nye strategi ikke vil ændre på. Sjællands nye erhvervsudviklingsstrategi har særligt fokus på regionens mange underleverandører, hvor innovationsindsatsen bl.a. skal medvirke til at skabe udviklingsforløb for disse, og innovationsindsatsen sætter fokus på Cleantech, Farma-Medicon, Fødevarerlandbrug samt turisme. Hovedstaden har øget fokus på innovation som følger anbefaling fra et OECD studie af Hovedstaden, som peger på at innovationskapaciteten skal øges. Bornholm, der ikke har vedtaget nogen ny erhvervsudviklingsstrategi i 2010, har fortsat et højt innovationsfokus. Bornholm vedtog ny strategi primo Iværksætteri Minimumsgrænsen for iværksætteri er på 20 %. Programperiodens nuværende disponerede andel ligger på 19 % - knap 230 mio. kr. lige på kanten af det tilstræbte. Tilsvarende var den disponerede andel året før 20 %. Udviklingen på iværksætterindsatsen i forhold til udviklingen på de to øvrige indsatsområder har således været procentuelt konstant. Midtjylland; 23,0 ; 10% Nordjylland; 83,5 ; 37% Iværksætterindsatsen er, som det fremgår af figur 2.4 navnlig drevet af tre til fire regionale vækstfora, Nordjylland, Sjælland, Hovedstaden og Midtjylland. Det fremgår af årsrapportens kapitel 3, at væksten i tilsagnene på ca. 65 mio. kr. på iværksætterområdet i 2010 kan tilskrives tilsagnsudviklingen i Vækstforum Sjælland med 43 mio. kr., den konkurrenceudsatte pulje 19 mio. kr. og Syddanmark 9 mio. kr. Sjælland har i sin iværksætterindsats fokus på underleverandører og mindre virksomheder uden dog at have iværksætteri som et selvstændigt tema i sin strategi. Vækstforum Syddanmark har oplyst, at der er en nøje sammenhæng mellem erhvervsudviklingsstrategien, der fremhæver iværksætteri som et vigtigt redskab og regionalfondsprogrammet. Den praktiske anvendelse af denne sammenhæng vil være en tematik i forbindelse med drøftelse af ny erhvervsudviklingsstrategi. Midtjylland har prioriteret at videreføre sin iværksætterindsats, og ultimo 2010 lå der indstillinger til tilsagn for knap 30 mio. kr. til iværksætterindsatsen i Midtjylland. 19

20 Vækstvirksomheder med spin-off Eksisterende virksomheder skal skabe nye vækstvirksomheder gennem spin-off. Ny landsdækkende indsats hjælper en række danske virksomheder med at danne minimum 30 nye vækstsucceser inden for tre år. Projektet har et samlet budget på 38 mio. kr. og et regionalfondstilskud på 19 mio. kr. fra den konkurrenceudsatte pulje. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen: Nye virksomheder - især nye vækstvirksomheder - er helt afgørende for at skabe nye job og vækst i Danmark. Det viser sig, at succesraten er høj ved at skabe nye virksomheder med udgangspunkt i eksisterende virksomheder det såkaldte spinoff. I foråret 2010 viste Danmarks Vækstråd gennem danske og internationale analyser, at spin-off virksomheder klarer sig bedre end andre opstartsvirksomheder. En undersøgelse lavet af Rockwool Fonden viser desuden, at spin-off virksomheder har 23 % større sandsynlighed for at blive til en vækstvirksomheder. Formand for Danmarks Vækstråd, Lars Nørby Johansen: Ved spinoff er der nemlig langt større sandsynlighed for at udvikle stærke vækstiværksættere. Derfor skal andelen af større, danske virksomheder, der arbejder strategisk med spin-off, øges. Bag aktiviteterne står et bredt samarbejde af de væsentligste aktører i erhvervs- og innovationsfremmeindsatsen. Gennem dialog med mere end 500 virksomheder skal kulturen og systematikken for at arbejde med spinoffs styrkes. I Nordjylland og Hovedstaden har de nye erhvervsudviklingsstrategier øget fokus på vækstiværksættere og i Nordjylland derudover på skærpelse af iværksætterkultur i uddannelsessystemet. I Hovedstaden er der også øget fokus på internationalt iværksætteri. Bornholm har endnu ikke forpligtet midler på iværksætterindsatsområdet. Iværksætteri indgår i den Bornholmske erhvervsudviklingsstrategi, men der har ingen ansøgninger været i Overordnet set er der således tegn på, at strategierne viderefører den eksisterende iværksætterindsats og for nogle vækstfora en yderligere fokus på vækstiværksættere. Anvendelsen af ny teknologi At kun 11 % af disponeringerne gennemføres under indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi afspejler som før nævnt ikke det fulde billede af programmets teknologiindsats, idet mange af innovationsprojekterne også indeholder væsentlige elementer af ny teknologi. Fig. 2.5 Anvendelse af ny teknologi: Tilsagnsbeløb fordelt på regionale vækstfora Bornholm; 3,3 ; 2% Hovedstaden; 8,0 ; 6% KUP; 33,3 ; 25% Sjælland; 3,7 ; 3% Nordjylland; 13,6 ; 10% Midtjylland; 6,0 ; 4% Syddanmark; 65,6 ; 50% Det kan bemærkes, at når tilsagn opgøres på indsatsområder, tegner Syddanmark sig for 50 % af programanvendelsen på indsatsområdet og den konkurrenceudsatte pulje for 25 %. Tilvæksten i 2010 på tilsagn under Ny teknologi på knap 76 mio. kr. kan tilskrives Syddanmark med tilsagn i 2010 på 43 mio. kr., og den konkurrenceudsatte pulje blev givet tilsagn for 33 mio. kr. til ny teknologi. Om den strategiske sammenhæng mellem nye og tidligere erhvervsudviklingsstrategier og regionalfondsprogrammets teknologiindsatsats kan der generelt bemærkes en skærpet fokus fra regionerne på teknologiområdet. Det fremgår også af de regionale tilbagemeldinger på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til vækstfora i forbindelse med årsrapporten, at ny teknologi og innovation fortsat har en tæt sammenhæng i strategiernes indsatsområder. Fra sekretariaterne nævnes: 20

21 De veksler velfærdsteknologi til job Eu-støtte: ca. 36 mio. kr. Welfare Tech Region er et ambitiøst projekt, som skal styrke privat-offentligt samarbejde inden for social- og sundhedsområdet med 500 job og 50 nye virksomheder til følge. Robotter, der hjælper plejepersonalet med at læse handicappedes ansigtsudtryk. Den intelligente plejeseng, der måler patientens puls, og en talegenerator, som hjælper borgere med oplæsning. Det er bare nogle af projekterne, Welfare Tech Region rummer. Vi vil gerne bidrage til et internationalt kraftcenter i Region Syddanmark ved at skabe rammerne om et marked for velfærdsteknologi på social- og sundhedsområdet. Private virksomheder udvikler, producerer og sælger innovative løsninger til det offentlige, som så kan tilbyde borgerne bedre og billigere service, forklarede Henning Seiding, direktør for Welfare Tech Region. Ambitiøse mål: Bedre offentlig service, højere effektivitet og større medarbejdertilfredshed, som samtidig sikrer 500 private job og 50 nye virksomheder inden for IKT, telemedicin, intelligente hjælpemidler og robotteknologi /automation. Det er den høje overligger, Welfare Tech Region har. Men ambitionerne bakkes op af, at velfærdsteknologi årligt omsætter for 41 milliarder kroner i Danmark og vækster både herhjemme og i EU. Lykkes vi med at forene ressourcerne i de to sektorer, kan velfærdsteknologi blive en katalysator for regionens erhvervsudvikling, sagde Henning Seiding.. Nordjylland: Ny strategi og handlingsplan adskiller sig fra den gamle ved at have en skarpere opdeling i innovation og samarbejder i og mellem virksomheder (stærkere erhvervssamarbejder) og adgang til viden fra vidensinstitutioner (frontteknologier). Midtjylland: Har med sin nye strategi øget fokus på blandt andet digitalisering og velfærdsinnovation. Derudover et særligt teknologiprogram. Syddanmark: Der er en nøje sammenhæng mellem teknologi og innovation, og i praksis har vækstforum også støttet en lang række projekter. Det fremgår ikke nødvendigvis af forbrugsoversigterne, fordi det meget ofte er vanskeligt at afgøre, om et projekt primært anvender innovation eller ny teknologi som redskab. I mange tilfælde sker begge ting nemlig samtidigt. Sjælland: Ny teknologi er i lighed med den gamle strategi en dimension, som indgår i flere indsatsområder. Hovedstaden: Ny teknologi havde ikke sit eget indsatsområde i den tidligere erhvervsudviklingsstrategi. Men ny teknologi spiller en væsentlig rolle i sammenhæng med ny viden og innovation. Ny teknologi indgår derfor ofte som en mindre, men vigtig del af projekter på innovationsområdet. Bornholm: Der konstateres en fin sammenhæng mellem regionalfondsprogrammets indsatsområde for Anvendelsen af ny teknologi og den bornholmske erhvervsudviklingsstrategi. Den konkurrenceudsatte pulje: Se afsnit Læs mere om regionernes vurdering af sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategier og regionalfondsprogrammet i kapitel 3. Sammenfatning - sammenhæng mellem erhvervsudviklingsstrategiers og regionalfondsprogrammet Der er forskel på, hvordan de regionale vækstfora har vægtet de tre indsatsområder Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi i deres disponering af midlerne. Fem ud af seks vækstfora har disponeret mest på innovation. Et vækstforum tegner sig for halvdelen af disponeringerne på ny teknologi. De regionale forskelle afspejler de regionale udviklingsbehov og målsætninger i erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Forvaltningsmyndigheden har spurgt de regionale vækstfora om sammenhængen i perioden mellem prioriteringen af indsatsområderne i erhvervsudviklingsstrategien og den faktiske gennemførelse af programmerne. Det vil sige, om det var nemt at generere projekter, om der kom ansøgninger nok, og om det var de ønskede aktørtyper m.v. I tilbagemeldingerne fra sekretariaterne tilkendegives en fin sammenhæng mellem de regionale strategier og med gennemførelsen af programmet. Vækstfora tilkendegiver, at de har kunnet formulere brugbare strategier og handlingsplaner og iværksætte konkrete initiativer. 21

22 De tværgående hensyn Miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder Miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder er eksplicit nævnt i ansøgningsskemaet til strukturfondsmidlerne som områder, ansøger skal forholde sig til. Derudover gælder det generelt, at der ved udvælgelsen af projekter skal lægges vægt på de tværgående hensyn (miljø, ligestilling, beskæftigelse samt yderområder, landdistrikter og byer). Tankegangen er, at det regionale vækstforum ved valg mellem to projekter, som i øvrigt har samme kvalitet, vælger det projekt, som samtidig har størst positiv effekt i forhold til de tværgående hensyn. I nedenstående tabeller ses en opgørelse af de igangsatte projekters tværgående hensyn for henholdsvis: miljø, ligestilling og beskæftigelse. Tabel 2.2: Opgørelse af de tværgående hensyn miljø, ligestilling og beskæftigelse jf. tilsagn Tværgående hensyn tilsagn Miljø Ligestilling Beskæftigelse Positiv Ingen Negativ Note: Opgørelsen baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. Der indgår i alt oplysninger fra 202 projektbevillinger. Oplysningerne for 19 projektbevillinger er registreret på 7 hovedsager. Derfor summer antal projekter ikke til det samlede projektantal på 202 men til 190 i tabellens søjler. Jf. tabel 2.2 forventede 67 af projekterne en positiv effekt i forhold til miljøet. 21 projekter forventede en positiv effekt i forhold til ligestilling, mens 170 af projekterne forventede positiv effekt på beskæftigelsesområdet. Det er Danmarks målsætning for hele regionalfondsprogrammet, at mindst 70 % af de forbrugte midler tildeles projekter, der har en positiv eller ingen miljømæssig effekt 9. Tabel 2.3: Opgørelse af miljøindikator Opfyldelse af miljømål Positiv/Ingen effekt Negativ effekt Tilsagn (mio. DKK.) 1.190,3 6,4 Miljø mål (70 %) 99,5 % 0,5 % 9 Regionalfondsprogrammet s

23 Jævnfør ovenstående tabel 2.3 er i alt 99,5 % af midlerne tildelt projekter der har positiv eller ingen miljøeffekt, hvilket er højere end målet på mindst 70 %. I nedenstående afsnit følger en opgørelse over projekternes yderområde hensyn. Yderområder I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev der indgået en national politisk aftale om, at yderområderne 10 skal have mindst samme andel af strukturfondsmidlerne som i forrige strukturfondsperiode. Det vil konkret sige, at mindst 35 % af de samlede midler i strukturfondsperioden , under målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse, skal anvendes til gavn for yderområderne. Yderområdeandelen behøver således ikke at være 35 % i hvert program. Der er opstillet forskellige krav til regionernes yderområdeandel jf. fig Fig. 2.6 Opfyldelsen af yderområdeforpligtigelse, jf. tilsagnsbeløb både for Regional- og Socialfonden 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Bornholm KUP Hele landet Yderområdeforpligtigelse i % 63% 20% 41% 42% 3% 100% 35% 35% Yderområdeandel i % af tilsagn 58% 21% 40% 50% 5% 100% 35% 35% Note: Vækstforum Hovedstaden har ingen yderområdeforpligtigelse. Men i forbindelse med at en tværgående indsats mellem Sjælland og Hovedstaden gennemføres i regi af Vækstforum Hovedstaden, medgår det pågældende tilsagns yderområdeandel i opgørelsen for Vækstforum Hovedstaden (3%). Fig. 2.6 viser yderområdeandelen af afgivne tilsagn ultimo Samlet for både Regionalfonden og Socialfonden var yderområdeandelen på 35 %. jf. de regionale vækstforumsekretariaters oplysninger om 10 Yderområderne er nærmere afgrænset og defineret i NSRF s. 32 ff. 23

24 den andel af det afgivne tilsagn både for Regional- og Socialfonden, der anvendes til gavn for regionens yderområder. Opfølgning på core indicators Den danske forvaltningsmyndighed har over for Kommissionen 11 tilkendegivet, at man i årsrapporten for 2010 samt fremadrettet i indeværende programperiode vil rapportere på udvalgte core indicators, som Kommissionen har opstillet 12. Hermed bidrager Danmark til en fælles indberetning af indikatorer, som Kommissionen kan aggregere på tværs af medlemsstaterne. Rapportering af core indicators vil udelukkende være af informativ, supplerende karakter. Den reelle målopfølgning på regionalfondsprogrammet sker med udgangspunkt i de programspecifikke indikatorer i kapitel 2 og 3. I det følgende rapporteres på de udvalgte 8 core indicators. Baseline for samtlige af de udvalgte core indicators er sat til 0, og mål for core indicators er for størstedelen sat ud fra den hidtidige programgennemførelse (pr. ultimo 2010), hvorfor opfyldelsen for de udvalgte core indicators pr. ultimo 2010 pr. definition vil være tilfredsstillende. Hvor målfastsættelsen afviger fra dette princip er dette angivet i note til tabellen, og der er kort redegjort for status på målopfyldelsen. Nummereringen følger den af Kommissionen opstillede liste over core indicators. Core indicator: 04 Number of RTD projects Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Antal tilsagn givet pr. ultimo 2010 til projekter, som i kategoriseringsoplysningerne under prioriteret tema er kategoriseret under Lissabon-øremærkningskategorierne (under overskriften Forskning og Teknologisk Udvikling). Forventet eller realiseret: Resultatet er baseret på antal afgivne tilsagn, og resultatet er således forventet (igangværende projekter) Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo tilsagn/projekter 171 tilsagn/projekter 11 Jf. Mail til DG Regio fra Erhvervs- og Byggestyrelsen af 8. april Jf. Kommissionens arbejdspapir Indicative Guidelines on Evaluation Methods: Reporting on Core Indicators for the European Regional Development Fund and the Cohesion Fund 24

25 Core indicator: 08 Number of start-ups suppported Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Sammenlægning af outputindikatorer under indsatsområde 1.2. Etablering af nye virksomheder vedrørende antal skabte iværksættere som følge af regionalfondsindsatsen. Forventet eller realiseret: Resultatet er baseret på realiserede tal (afsluttede projekter). Baseline Mål for programperioden *) Resultat pr. ultimo iværksættere 0 *) Måltallet er fastsat ud fra outputmålet for indsatsområdet i regionalfondsprogrammet. Resultatet pr. ultimo 2010 afspejler, at der ikke var afsluttede og dermed realiserede effekter under det pågældende indsatsområde. Forventede effekter vedrørende denne indikator fremgår andetsteds i årsrapporten. Core indicator: 10 Investment induced (million ) Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Privat medfinansiering i de projekter, som er igangsat. Den private medfinansiering opgøres på baggrund af afsluttede og igangværende projekters indsendte og godkendte regnskaber (ekskl. teknisk assistance). Forventet eller realiseret: Resultatet er baseret på realiserede tal (indsendte og godkendte regnskaber). Baseline Mål for programperioden *) Resultat pr. ultimo mio. 18 mio. *) Måltallet er fastsat ud fra den vejledende fordeling af det nationale bidrag ved privat medfinansiering som angivet i regionalfondsprogrammets finansieringsplan. Den vejledende nationale private finansiering i regionalfondsprogrammet udgør 40 % af det samlede nationale bidrag (ekskl. teknisk assistance). Der er pr. ultimo 2010 fremsendt betalingsanmodning med en samlet national medfinansiering på EUR 55 mio., hvoraf EUR 18 mio. er privat medfinansiering. 33 % af den nationale medfinansiering i betalingsanmodningen er således privat medfinansiering. På den baggrund vurderes målopfyldelsen pr. ultimo 2010 at være tilfredsstillende. 25

26 Core indicator: 11 Number of projects (Information society) Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Antal tilsagn givet pr. ultimo 2010 til projekter, som i kategoriseringsoplysningerne under prioriteret tema er kategoriseret under Lissabon-øremærkningskategorierne 10, 11, 14 og 15 (under overskriften Informationssamfundet). Forventet eller realiseret: Indikatoren er baseret på antal afgivne tilsagn, og resultatet er således forventet (igangværende projekter) Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo tilsagn/projekter 12 tilsagn/projekter Core indicator: 23 Number of projects (Renewable energy) Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Antal projekter, der angiver, at projektet vurderes at have en positiv miljøeffekt ved at projektet medvirker til, at der udvindes mere energi fra fornyelige ressourcer / mindre energi fra ikke-fornyelige ressourcer. Forventet eller realiseret: Indikatoren er baseret på antal afgivne tilsagn, og resultatet er således forventet (igangværende projekter) Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo tilsagn/projekter 66 tilsagn/projekter Core indicator: 34 Number of projects (Tourism) Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Antal tilsagn givet pr. ultimo 2010 til projekter, som i kategoriseringsoplysningerne under prioriteret tema er kategoriseret under Lissabon-øremærkningskategorierne 55 og 56 (under overskriften Turisme). Forventet eller realiseret: Indikatoren er baseret på antal afgivne tilsagn, og resultatet er således forventet (igangværende projekter) Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo projekter/tilsagn 6 tilsagn/projekter 26

27 Core indicator: 36 Number of projects (Education) Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Antal tilsagn givet pr. ultimo 2010 til projekter, som i kategoriseringsoplysningerne under økonomisk aktivitet angiver, at branchen Uddannelse (kode 18) er den branche, som projektet primært sigter på at understøtte. Forventet eller realiseret: Indikatoren er baseret på antal afgivne tilsagn, og resultatet er således forventet (igangværende projekter) Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo projekter/tilsagn 10 tilsagn/projekter Core indicator: 38 Number of projects (Health) Definition i forhold til det danske regionalfondsprogram: Antal tilsagn givet pr. ultimo 2010 til projekter, som i kategoriseringsoplysningerne under økonomisk aktivitet angiver, at branchen Sundhedsvæsen (kode 19) er den branche, som projektet primært sigter på at understøtte. Forventet eller realiseret: Indikatoren er baseret på antal afgivne tilsagn, og resultatet er således forventet (igangværende projekter) Baseline Mål for programperioden Resultat pr. ultimo projekter/tilsagn 10 tilsagn/projekter Opfølgning på de globale mål og den socioøkonomiske udvikling De globale mål frem mod 2013 i regionalfondsprogrammet er, jf. fig. 2.7, opstillet i forhold til vækstkilderne, som udgør programmets indsatsområder: Innovation, videndeling og videnopbygning, Anvendelsen af ny teknologi samt Etablering og udvikling af nye virksomheder. Nedenfor følges op på de globale mål i regionalfondsprogrammet. Den foreløbige målopfyldelse skal ses i sammenhæng med den generelle socioøkonomiske udvikling i de danske regioner, som beskrives i årsrapportens afsnit Generelt har den økonomiske afmatning, som begyndte i midten af 2008, gjort det vanskeligere at indfri de globale målsætninger. Udviklingen i hovedparten af de indikatorer, som anvendes nedenfor, kan følges gennem den regionale benchmark af regionerne, som forvaltningsmyndigheden foretager på og i den årlige regionale konkurrenceevneredegørelse. 27

28 Figur 2.7. Oversigt over mål og indikatorer for regionalfondsindsatsen Kilde: Regionalfondsprogrammet s Innovation: Globale mål i programmet: I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU De nyeste internationale sammenligninger for perioden i Konkurrenceevneredegørelse 2009 viser, at Danmark kun indtager en tiende plads målt på andel innovative virksomheder. De nyeste danske tal er fra og viser, at andelen af innovative virksomheder i regionerne i perioden er stort set uændret sammenlignet med , jf. figur I Region Hovedstaden og Region Midtjylland er ca. 45 % af virksomhederne innovative, mens det i Region Syddanmark og Region Nordjylland er ca. 40 %. I Region Sjælland er kun ca. hver tredje virksomhed innovativ, og andelen er reduceret mærkbart i sammenlignet med Andelen af innovative virksomheder i hele landet i var 42 %. Dermed opfylder Danmark endnu ikke det globale mål i regionalfondsprogrammet om 50 % innovative virksomheder. 13 De regionale data for innovation, forskning og udvikling skal generelt tolkes med forbehold for, at oplysninger for virksomheder, der er del af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder i andre regioner. Virksomheder med under 2 ansatte indgår ikke i stikprøvematerialet og i enkelte brancher indgår heller ikke virksomheder med under 5 eller under 50 ansatte. 28

29 Figur 2.8: Andel innovative virksomheder i regionerne, og Pct Region Hovedstaden Region Sjælland Anm.: Antal virksomheder, som har gennemført mindst en af fire innovationstyper (nyt produkt, ny proces, ny organisation eller ny markedsføring), i % af samtlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik. Anvendelse af ny teknologi: I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 %. Siden målet blev opstillet, har Danmarks Statistik ændret de spørgsmål, som virksomhederne stilles vedr. deres anvendelse af IKT. Fremover vil virksomhedernes IKT-anvendelse derfor blive målt med de nye indikatorer, som fremgår af figur 2.9: Automatiseret dataudveksling; Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk; Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk; Bruger e-læring i alt. Der er mindre regionale niveauforskelle på IKT-anvendelsen, jf. figur 2.9. Region Hovedstaden ligger generelt lidt over landsgennemsnittet. I lyset af ændringen i ovenstående IKT-indikatorer vil der være behov for at revidere det globale mål for anvendelse af ny teknologi. Forvaltningsmyndigheden forventer at fremsende forslag til nye indikatorer og tilhørende mål til Kommissionen i andet halvår De nye indikatorer vil blandt andet indgå i Årsrapporten for Figur 2.9: Indikator for IKT-anvendelsen, % (2010) Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Virksomheder der anvender automatiseret dataudveksling Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk Bruger e-læring i alt Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT,

30 Iværksætteri: Globale mål i programmet: I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag. Udgangspunkt 8,5 % 2003 I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 % Etableringsraten Etableringsraten har siden udgangspunktet i 2003 været stigende i samtlige regioner, dog med tendens til stagnation i slutningen af perioden, jf. figur Danmark er i international sammenhæng kendetegnet ved en høj etableringsrate, dvs. at nye virksomheder udgør en forholdsvis stor andel af de danske virksomheder 14. Figur 2.10: Etableringsrater, (pct.) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm: Nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i % af samtlige virksomheder Kilde: Danmarks Statistik De nyeste tal for etableringsraten er fra 2007, men CVR-registreringerne kan følges frem til efteråret CVR-registreringerne indikerer, at antallet af nyetableringer faldt i 2009 som følge af den økonomiske afmatning, jf. figur I den seneste internationale måling lå Danmark på en andenplads blandt 13 europæiske lande. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Danmarks pæne internationale placering vil forringes, idet alle lande må forventes at opleve færre virksomhedsopstarter. 14 Regional Konkurrenceevneredegørelse 2009 (Erhvervs- og Byggestyrelsen) 30

31 Figur 2.11: Tilgangen af nye virksomheder, 1. kv kv K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Anm: Kvartalsgennemsnit for 2006 udgør indeks 100 Vækstiværksættere Siden det oprindelige mål blev opstillet, har OECD og Eurostat ændret metoden for opgørelse af vækstiværksættere med henblik på bedre international sammenlignelighed. Med den nye definition betegnes virksomheder som store vækstiværksættere, hvis de to år efter etableringen har mindst 10 ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 20 %. Baseret på den nye definition af vækstiværksættere vil målsætningen fremadrettet være, at Danmark skal ligge blandt de fem bedste lande i internationale sammenligninger. Danmark var i den seneste internationale opgørelse af store vækstiværksættere (2006) placeret som nummer fem ud af de elleve lande, der indgik i målingen. 15 Der var i 2006 kun 108 store iværksættere i Danmark, hvorfor regionale målinger bliver meget usikre. Ved regionale opgørelser betegnes virksomheder derfor som vækstiværksættere, hvis de to år efter etablering har 5 eller flere ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækstrate på mindst 20 % i antal ansatte. En ledende indikator for andelen af vækstiværksættere (5+) er de såkaldte gazelle-virksomheder. Andelen af gazelle-virksomheder er steget betydeligt i perioden frem til 2008 i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, jf. figur Til gengæld er andelen af gazeller ikke vokset i hverken Region Sjælland eller Nordjylland 15 Konkurrenceevneredegørelse 2010 (Regeringen) 16 Regional Konkurrenceevneredegørelse 2009 (Erhvervs- og Byggestyrelsen) 31

32 Den økonomiske afmatning har medført et betydeligt fald i andelen af vækstiværksættere i det seneste år. Denne udvikling må forventes at være gældende i alle lande, og Danmarks internationale placering vil derfor ikke nødvendigvis forringes. Figur 2.12 Indikator for andel regionale vækstiværksættere (5+) beregnet på ATPbeskæftigelse, kv.2005 til kv % kv Hovedstadsregionen Midtjylland kv Nordjylland kv Sjælland Syddanmark kv Danmark kv Anm.: Der er tale om en foreløbig indikator, som kan afvige fra den endelige opgørelse. * Vækstiværksættere er virksomheder, der er etableret i 2004 og 2005 og som har 5 eller flere ansatte i vækstperiodens start. Væksten i beskæftigelsen er på mindst 20 % i gennemsnit pr. år i perioden Kilde: ATP-statistikken og virksomhedsdatabasen (FIDA) De finansielle resultater og målopfyldelse N+2 forpligtigelsen, på regionalfondsprogrammet ultimo 2010: 160,6 mio. kr. N+2-forpligtelsen angiver det refusionsbeløb fra EU på 50 pct. af de samlede støtteberettigede udgifter, som man senest ultimo året mindst skal have fremsendt betalingsanmodning for. Såfremt målet ikke opfyldes, bortfalder restrammen automatisk. Ved udgangen af 2011 er regionalfondsprogrammets N+2 forpligtigelse: 468,8 mio. kr.. Betalingsmyndigheden fremsendte betalingsanmodning til Kommissionen (opgørelsesdato ) med anmodning om refusion på ,71 EUR. Tabel bilag 1 tabel er en oversigt over de finansielle oplysninger EUR oplyst jf. Rådets forordning 846 / 2009 bilag VI. 32

33 Figur 2.13 Samlet programgennemførelse på finansielle mål ultimo 2010 ekskl. teknisk assistance (DKK) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 Disponibelt 462,8 Indstillinger til tilsagn 166,4 Tilsagn fremadrettet 866,2 Udbetalt EU-bidrag betalingsanm. 330,5 Oversigten indeholder udbetalt EU-støtte til projekter jf. udbetalingsanmodningen og er ekskl. teknisk assistance. (opgørelsesdato ), hvor der for hver sag er medtaget regnskaber, der er godkendt i perioden Tilsagnsbeløb er tilsagn registreret i TAS-systemet pr Bilag 1 tabel viser de finansielle data, som skal oplyses jf. bilag IV. De samlede støtteberettede udgifter på regionalfondsprogrammet var herefter for perioden ultimo 2010 på ,68 EUR) (776,2 mio. kr.). 50 % heraf udgør ,35 EUR ( ,04 DKK). Kvalitativ analyse Regionalfondsprogrammets N+2 målopfyldelse N+2 opgøres på programniveau og er en forordningsbestemt budgetforpligtigelse om, at budgetterede udgifter skal være afholdt og betalt inden for et årsafgrænset tidsrum (ultimo det pågældende år). Manglende overholdelse af budgetforpligtigelsen medfører automatisk frigørelse af midlerne 17. N+2 målet vedrører faktiske afholdte godkendte og betalte projektudgifter og teknisk assistance, og vedrører ikke tilsagn. 17 Artikel 93 i Rådets forordning (EF) nr. 108/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Soialfond og Samhørighedsfonden. Der henvises også til Rådets forordning (EF) nr. 539/2010 af 16. juni 2010 om bl.a. ændring af n+2 bestemmelsen for de operationelle programmer. 33

34 Fig N+2 mål for den resterende del af programperioden 1.898, , , , Måltallet for de pågældende år er akkumulerede, så der eksempelvis i måltallet for 2011 også er indeholdt måltallet fra 2010 og så fremdeles. Fig viser opfyldningskravene til N+2 ved udgangen af de enkelte år. N+2 måltallene blev ændret ved Rådets forordning nr. 539/2010 af 16. juni 2010, med baggrund i at imødegå den globale økonomiske krises udfordringer ,8 Med en opfyldelse jf. betalingsanmodningen 160,6 af N+2 målet på 388,1 mio. kr. blev regionalfondsprogrammets N+2 mål for 2010 nået med en 242 % opfyldelse. Ved udgangen af 2010 var tillige 83 % af N+2 måltallet for 2011 på 468,8 mio. kr. opnået. Fig. 2.15: Regionalfondsprogrammets opfyldelse af N+2 forpligtigelsen 500,0 450,0 n+2 mål ultimo 2011 mio. DKK 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 n+2 mål ,2 n+2 mål ,6 Akkumuleret n+2 mål ultimo ,8 Opfyldelsen af n+2 målet ultimo 2010 jf. betalingsanmodningen inkl. TA Regionalfonden: "Innovation og viden" 388,1 n+2 mål ultimo 2010 Overvågningsudvalget blev på sit møde d. 22. november 2010 orienteret om ændring i N+2 bestemmelserne jf. Rådets forordning nr. 539/2010 af 16. juni I den ændrede N+2-bestemmelse trækkes den samlede ramme for 2007 ud af N+2- beregningen og fordeles ligeligt ud over budgetforpligtelserne for regnskabsårene med en sjettedel. N+2-forpligtelsen ved udgangen af 2010 var således den samlede ramme for det operationelle program i 2008 tillagt en sjettedel af rammen for Analogt hertil vil den samlede N+2-forpligtelse ved udgangen af 2011 være rammen for det operationelle program i 2008 og 2009 tillagt to sjettedele af rammen for Forskud udbetalt fra Kommissionen kan tælle med ved opgørelsen af det beløb, der skal være udbetalt til medlemsstaten. Jf. Rådets Forordning (EF) Nr. 284/2009 udgør forskuddet 7,5 pct. af bidraget fra strukturfondene til det pågældende operationelle program. 34

35 Den regionale N+2 målopfyldelse De regionale N+2 mål: For alle de regionale vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og teknisk assistance er der jf. beslutning i Overvågningsudvalget 8. juni 2009 opstillet et årligt N+2- måltal, som udbetalingsmæssigt skal nås inden årets udgang. Måltallene er med baggrund i den konkrete N+2-forpligtelse for Danmark fordelt ud fra rammerne for hvert vækstforum, den konkurrenceudsatte pulje og midler til teknisk assistance. Alle de regionale vækstfora og den konkurrenceudsatte pulje havde nået deres N+2 måltal for Fig. 2.16: Den regionale N+2 opfyldelse 2010 og ,0 120,0 100,0 Mio.DKK 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 n+2 mål ,6 43,5 61,6 43,5 42,2 9,1 29,1 11,7 n+2 mål ,2 22,6 32,1 25,4 19,3 4,7 15,2 6,1 Akkumuleret n+2 mål ultimo ,8 66,1 93,6 68,8 61,5 13,8 44,3 17,9 Opfyldelsen af n+2 målet ultimo 2010 jf. betalingsanmodningen inkl. TA Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Bornholm KUP Teknisk assistance 123,8 59,1 59,2 39,1 54,4 12,8 21,8 17,8 Princip for håndtering af N+2 i programmerne. Overvågningsudvalget vedtog i 2009, at ved en eventuel N+2 reduktion, vil udelukkende rammerne for de vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og midler til teknisk bistand, hvor udbetalingsperformance ligger under N+2-måltallet, blive reduceret. Reduktionen vil da blive foretaget forholdsmæssigt i forhold til størrelsen af gabet mellem udbetalingsperformance i projektporteføljen og N+2- måltallet. Rammerne for de vækstfora, hvor N+2-måltallet er nået, vil ikke blive reduceret ved et eventuelt N+2-problem Figur 2.17: Konsekvensen af ændringen i programmernes N+2 forpligtigelse med konsekvens for de regionale N+2 mål jf. Rådets Forordning 539/2010 af 16. juni 2010 blev udmeldt til vækstfora i efteråret ,4; 9% 462,8; 25% Tilsagn Indstillinger Disponibelt 1.196,7 ; 66% Tilsagnsudviklingen Den igangsatte projektportefølje voksede fra 156 projektbevillinger i 2009 til 202 i Beløbsmæssigt var nettotilvæksten i tilsagnsporteføljen i 2010 på 380,8 mio. kr. Med 75 % (1.196,6 mio. kr.) disponeret af den syvårige programramme i form af til- 35

36 sagn (66 %) og indstillinger (166,4 mio. svarende til 9 %), holder programmet fortsat et rimeligt momentum. Der var ved udgangen af 2010 ca. 462,8 mio. kr. disponibelt til igangsætning af nye projekter i de resterende tre år af strukturfondsperioden. Ved udgangen af 2010 var 75 % af regionalfondsmidlerne disponeret mod 60 % året før og 31 % ultimo Den regionale tilsagnsudvikling Der kan iagttages en forholdsvis stor regional spredning i, hvor langt man er i disponeringen af de 7-årige programrammer. Mens Nordjylland, Hovedstaden og den konkurrenceudsatte pulje havde forpligtet mellem 70 og 80 % af rammerne i projekttilsagn, havde Sjælland og Bornholm endnu ikke disponeret halvdelen af rammerne. Figur 2.18: Oversigt over de regionale vækstforas og den konkurrenceudsatte puljes samlede disponering af rammerne % 90% 80% 70% 60% D 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Bornholm KUP Denmark Udisponeret 56,1 78,0 109,3 108,3 57,5 33,5 20,1 462,7 Indstillinger 32,1 28,0 52,3 20,1 0,0 4,2 29,7 166,4 Tilsagn 328,2 161,6 217,5 103,0 239,0 18,1 129, ,7 Tilsagn og indstillinger i % af rammen 87% 71% 71% 53% 81% 40% 89% 75% Tilsagn i % af rammen 79% 60% 57% 45% 81% 33% 72% 66% Note: Registreret i TAS - Der gør sig det særlige tekniske forhold gældende, at der i 2010 blev overført ca. 36,3 mio. kr. fra Vækstforum Sjællands ramme til Vækstforum Hovedstadens ramme, i forbindelse med en innovationsindsats på tværs af de to regioner. Projektet fik i 2010 et tilsagnsbeløb på 72,6 mio. og blev teknisk registreret under Hovedstadens projektportefølje i TAS systemet. I forbindelse med et tværregionalt projekt, som gennemføres mellem Vækstforum Sjælland og Vækstforum Hovedstaden, blev et tilsagn på 72,6 mio. kr. registreret på Vækstforum Hovedstaden og finansie- 36

37 ringsteknisk blev der overført 36,3 mio. kr. af Vækstforum Sjællands ramme til Vækstforum Hovedstaden. Projektgenerering: Projektansøgninger, projektudvælgelse og indstillinger til afslag I perioden 2007 til ultimo 2010 har forvaltningsmyndigheden modtaget 219 indstillinger til Regionalfonden fra de regionale vækstfora til behandling. Heraf indstillede de regionale vækstfora 30 projekter til afslag, hvilket svarer til 14 % af ansøgningerne, jf. tabel 2.4. Hovedparten af de projekter, der er indstillet til afslag, er i perioden kommet fra Vækstforum Syddanmark. Andelen af afslag varierer betydeligt fra vækstforum til vækstforum. Fra 0 % på Bornholm til 36 % i Syddanmark. Tabel 2.4: Ansøgnings, indstillings- og afslagsstatistik for de regionale indstillinger til tilsagn og afslag Regionalfonden Antal Afgørelser - alle indstillinger Tilsagn Afslag Afslag i % af Afgørelser Nordjylland % Midtjylland % Syddanmark % Sjælland % Hovedstaden % Bornholm % Total % Variationen i afslagsprocenten knytter sig til forskellig tilrettelæggelse af ansøgningsprocesser i de regionale vækstfora. Forskellene går på, hvorvidt der har været løbende optag af ansøgninger, om der har været brugt prækvalifikation, og om ansøgningsrunderne har været tematiserede inden for de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, for eksempel i form af udbud. De bærende principper - uanset ansøgningsprocedure og udvælgelsestype - er gældende for alle regioner - strukturfondsreglerne giver pligt til at formidle og informere aktivt og bredt i offentligheden. Reglerne om god forvaltningsskik skal følges i forhold til en åben forvaltning, og alle afgørelser skal kunne gøres til genstand for en efterfølgende kontrol. Afsnit i årsrapporten behandler særskilt arbejdet med udvælgelseskriterierne. I 2010 arbejdede de fleste af de nye regionale vækstfora med udarbejdelsen af nye erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Der blev dog i 2010 behandlet flest ansøgninger på det hidtidige strategiske grundlag. 37

38 Tabel 2.5: Afholdte ansøgnings- og prækvalifikationsrunder i 2010 på hhv. tidligere (tidl.) og ny erhvervsudviklingsstrategi. Løbende ansøgning Prækvalifikation Ansøgningsrunder Var ansøgningsrunderne tematiserede? Nordjylland 1 ny 1 tidl. Nej Midtjylland Annoncering efter operatører Tidl. inden for strategiske områder Syddanmark 4 tidl. Nej Sjælland 4 Ja Hovedstaden 2 Bornholm 6 tidl. Nej Enkelte vækstfora har tilkendegivet, at de har valgt at afholde færre ansøgningsrunder end sædvanligt. Vækstforum Hovedstaden, der har disponeret 81 % af deres ramme, oplyser, at vækstforum i slutningen af 2009 vedtog et midlertidigt time-out for bevillinger af regionalfondsmidler (og regionale erhvervsudviklingsmidler). Time-out en blev vedtaget for at sikre, at der ville være midler til projekter i perioden til gennemførelse af visionerne i en ny revideret erhvervsudviklingsstrategi. I Vækstforum Nordjylland, der havde disponeret 79 % af deres ramme, blev der medio 2010 gennemført en sidste ansøgningsrunde til udmøntning af den tidligere erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan. Så snart den nye erhvervsudviklingsstrategi var vedtaget i efteråret 2010, blev der åbnet for at modtage ansøgninger. Arbejdet med de regionale udvælgelseskriterier Forvaltningsmyndigheden har indhentet bidrag fra de regionale vækstfora vedrørende deres supplerende udvælgelseskriterier og bedt dem beskrive, hvordan de har indvirket på gennemførelsen af de to operationelle programmer. Vurderingerne, som opsummeres nedenfor, skal ses i lyset af, at de fleste vækstfora i løbet af 2010 har revideret deres erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner og dermed de regionale udvælgelseskriterier. Vurderingerne har derfor i flere tilfælde ikke kunnet foretages for de kriterier, der gjaldt ultimo 2010, og flere vurderinger bærer præg af at være en slags status på de hidtidige kriterier i sammenligning med de efterfølgende kriterier. Bornholm: Udvælgelseskriterier relaterede sig udelukkende til Bornholms særlige mulighed for at yde tilskud til enkeltvirksomheder og havde mere karakter af præciseringer i forhold til programmets muligheder end egentlige udvælgelseskriterier. Disse præciseringer vurderes dog at have bidraget til en højere kvalitet i projekterne, idet de dels sikrede, at projekterne fremmede målene i erhvervsudviklingsstrategien, dels at projekterne bidrog med noget innovativt og kvalitativt nyt på Bornholm. Hovedstaden: Det hidtil eneste udvælgelseskriterium gik ud på, at partnerskabet bag et projekt 38

39 skulle udvise markant engagement via økonomisk involvering. Det vurderes, at dette kriterium ikke i sig selv har været afgørende for gennemførelsen eller udvælgelsen af projekter under de to operationelle programmer. En mere afgørende faktor vurderes at have været regionens mulighed for at yde kontant medfinansiering via de regionale udviklingsmidler, f.eks. til prioriterede initiativer i strategiens handlingsplan. Midtjylland: Vækstforum har ikke vurderet de hidtidige kriterier. Nordjylland: Vækstforum fik godkendt nye kriterier af overvågningsudvalget i november 2010, hvorfor det er for tidligt at vurdere disse. Vedr. de tidligere kriterier vurderede vækstforum i 2009, at kriterierne gav et direkte link mellem indholdet af de af vækstforum indstillede projekter og den overordnede gennemførsel af de to operationelle strukturfondsprogrammer. Sjælland: Indtil november 2010 havde vækstforum ingen regionale udvælgelseskriterier, som var godkendt af overvågningsudvalget. Det er for tidligt at vurdere virkningen af de kriterier, som blev godkendt i november Syddanmark: Vækstforums handlingsplan beskriver satsningen på fire forretningsområder og det stærke regionale fokus på effekt af indsatsen. Det er opfattelsen, at implementeringen af denne handlingsplan har givet programgennemførelsen en stærkt efterspurgt fokusering. Herved er gennemførelsen af de operationelle programmer styrket. Vækstforum har ikke direkte vurderet de kriterier, som er godkendt af overvågningsudvalget. Forvaltningsmyndigheden har i 2010 forelagt reviderede udvælgelseskriterier for overvågningsudvalget tre gange. I februar 2010 godkendte udvalget i skriftlig høring den ændring af udvælgelseskriterierne for den konkurrenceudsatte pulje, som fulgte af ændringerne i regelgrundlaget for puljen. På udvalgets møde i juni 2010 blev en sammenskrevet version af kriterierne inkl temaerne for den konkurrenceudsatte pulje og de ændrede udvælgelseskriterier for puljen forelagt for udvalget og godkendt. På udvalgets møde i november 2010 godkendte udvalget kriterierne med de ændringer, Vækstforum Nordjylland og Vækstforum Sjælland havde foretaget i forbindelse med revisionen af deres erhvervsudviklingsstrategier. Udmøntningsgrad Strukturfondsprojekter er flerårige og knap 30 % af programperiodens samlede projekttilsagn var udbetalt til projekterne jf. betalingsanmodningerne til Kommissionen De igangsatte projekter er således på ingen måde færdige med at bidrage til de kommende års betalingsanmodninger og N+2 mål. 39

40 Fig. 2.19: Udmøntningsgraden: Andel af projekttilsagn der er udbetalt 28% 72% Resttilsagn Udbetalt andel af tilsagn Strategisk evaluering 2010 s. 64 Projekternes udmøntningsgrad varierer. Dette kan blandt andet skyldes forskellige strategiske tilgange blandt vækstfora, og hvor hurtigt egentlige projekter er blevet udviklet i vækstfora. Desuden er der forskel på, hvor hurtigt de enkelte projekter igangsætter aktiviteter og får afholdt konkrete udgifter. Forventeligt begynder mange projekter med at få udbetalt ganske små andele af tilskuddet, som så nærmer sig det fulde tilskud mod projektafslutningen. Interessant nok har de fleste projekter kun fået udbetalt ca. en tredjedel af midlerne et år før projektafslutningen og to tredjedele samme år, som projektet afslutter. En høj dispositionsandel af rammen, og en pæn procentuel udmøntningsgrad af tilsagnene vidner om momentum i gennemførelsen. Fig viser udmøntningsgraden af den regionale tilsagnsportefølje, dvs. hvor meget der procentuelt blev udbetalt til projekterne af de regionale projekttilsagn og den konkurrenceudsatte pulje. Fig. 2.20: Den regionale udmøntningsgrad. Andelen af projekttilsagn der er udbetalt Danmark 330,5 866,2 KUP 21,7 107,7 Bornholm 8,0 10,1 Hovedstaden 50,9 188,1 Sjælland 29,8 73,2 Syddanmark 53,6 163,9 Midtjylland 47,7 113,9 Nordjylland 118,8 209,4 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100 % Udbetalt andel af tilsagn Resttilsagn Note: Tilsagn registreret i TAS og udbetalinger jf. betalingsanmodningen. 40

41 Eksempelvis opnåede Nordjylland allerede ved udgangen af 2010 at passere deres N+2 mål for ultimo I Nordjylland var der en udmøntningsgrad på 35 % af tilsagnene og 80 % af den nordjyske ramme var disponeret jf. fig Endelig bidrog det også til den nordjyske N+2 opfyldelse, at etableringen af en nordjysk lånefond på 29,5 mio. kr. kunne medgå i betalingsanmodningen med det fulde beløb. Også udbetalinger til projekterne fra Midtjylland, Hovedstaden og Bornholm havde ultimo 2010 opnået en sådan størrelse, at disse vækstfora ved udgangen af 2010 var forholdsvis tæt på opfyldelsen af N+2 målet for ultimo Midtjylland og navnlig Bornholm fordi udmøntningsgraden på deres tilsagn var forholdsvis høje, på Bornholm var udmøntningsgraden på 44 % af tilsagnene. Hovedstaden, der havde en lidt lavere udbetalingsgrad (21 %), havde en pæn N+2 opfyldelse på basis af en høj tilsagnsvolumen, hvor ca. 80 % af Hovedstadens ramme var disponeret. Sjælland, der havde en forholdsvis pæn udbetalingsgrad, har et stykke til N+2 ultimo 2011 pga., at dispositionsandelen af rammen udgjorde 45 %, jf. ovenfor. Sammenfatning finansiel gennemførelse og N+2 Der er ikke konstateret gennemførelsesproblemer på regionalfondsprogrammet. Regionalfondsprogrammet opfyldte sin N+2 forpligtigelse for 2010, og der har ikke kunnet konstateres vanskeligheder med opfyldelsen af N+2 kravet ultimo 2011, idet 83 % af forpligtigelsen var opfyldt allerede ved udgangen af Generelt har antallet af ansøgere været tilstrækkeligt, hvilket har understøttet projektudvælgelsen, valget af kvalificerede aktører og god gennemførelse af projekterne. Det er endvidere lykkedes at igangsætte en række større og markante projekter med deltagelse af brede partnerskaber. Overvågningsudvalget, forvaltningsmyndigheden og vækstforumsekretariaterne har fra programstarten haft meget stort fokus på N+2 og nødvendigheden af momentum i programgennemførelsen, herunder at få tilsagnsgivningen til projekter tidligt i gang, som forudsætning for generering af projektudgifter. Langt hovedparten af projekterne er flerårige, og de fleste projekter har en opstartsfase, fra projektet opnår tilsagn, til der genereres forbrug af strukturfondsmidler, som tæller med i N+2 regnskabet. Der har været særlig opmærksomhed på initiativer, hvis formål dels er at hæve indstillingsmomentum og dels at forbedre indstillingernes kvalitet, så momentum i programgennemførelsen opretholdes. Emnet har løbende været taget op, bilateralt med partnerskabet på trimestermøder mellem forvaltningsmyndigheden og de regionale vækstfora og gennem det administrative specialistnetværk. 41

42 Programanvendelse jf. Lissabon øremærkning I afsnittet gennemgås fordelingen på Lissabonøremærkningskategorierne 18, mål i fællesskabets strategiske retningslinjer og programmets indsatsområder. Under regionalfondsprogrammet er hovedparten af indsatsen rettet mod øremærkningskategorierne Ved programstart var forventningen, at cirka 87 pct. af indsatsen ville falde ind under øremærkningskategorierne 19. Valget af øremærkningskategorier under Regionalfonden og det vejledende skøn over udgiftsfordeling fremgår af nedenstående afsnit, sammen med oplysninger om den faktiske fordeling. For at vise sammenhængen mellem Lissabon-øremærkningskategorierne, programanvendelsen og i særdeleshed teknologiaspektet i innovationsindsatsen behandles sidst i afsnittet tilsagn pr. 31. december 2010 og deres fordeling på hhv. Lissabon-øremærkningskategorierne og indsatsområderne. Bilag 1 tabel er en samlet oversigt over detaljerede oplysninger om anvendelsen af fondsmidlerne i henhold til del C bilag II i Kommissionens forordning nr. 846/2009 jf. tilsagn. I overensstemmelse med anbefalingerne fra COCOF (møde december 2010), har forvaltningsmyndigheden gennemført en kvalitetssikring af kategoriseringsoplysningerne i samarbejde med vækstforumsekretariaterne, der i forbindelse med indstillingsproceduren tilknytter alle projekter til Lissabonstrategiens fem udgiftskategorier herunder de såkaldte øremærkningskategorier. Programanvendelsen jf. prioriteret tema De prioriterede temaer 20 viser programmets bidrag til Lissabonprocessen. Det enkelte tema definerer indholdet af projektaktiviteterne, og på den måde er aktiviteterne relateret til Lissabonstrategien. De prioriterede temaer findes under de strategiske overskrifter, som fremgår af nedenstående tabel. Heraf fremgår også den vejledende fordeling fra programmet, samt fordelingen jf. tilsagn pr. 31 december Målene i fællesskabets integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse jf. udgiftskategorierne i den generelle forordning art. 9 stk. 3 og bilag IV 19 Danmarks strategiske referenceramme, s Jf. Kommissionens forordning (EF) Nr. 1828/2006 af 8. december 2006, bilag II 42

43 Tabel 2.6: Programanvendelsen jf. Lissabonstrategien Strategisk overskrift: Lissabonstrategien Temaer (kategoriseringskoder) Forskning og teknologisk udvikling (FTU) Vejledende fordeling jf. programmet Fordeling jf. tilsagn (Beløb) % 85 % Informationssamfundet 10, 11, 14,15 13 % 5 % Turisme 55,56 5 % 3 % Kultur 58,59 5 % 4 % Teknisk assistance 85,86 3 % 3 % 85 pct. af projektaktiviteten er kategoriseret under Forskning og teknologisk udvikling I programmet er den vejledende fordeling 74 pct. Der er en udemærket overensstemmelse mellem den faktiske gennemførelse og den vejledende fordeling. For kategorierne under overskriften Informationssamfundet (koderne 10-15), er den nuværende anvendelse 5 % af tilsagnsvolumen under den vejledende fordeling jf. programmet på 13 %. For Turisme og Kultur er der overensstemmelse mellem den vejledende fordeling på 5 % til hvert af områderne og den faktiske anvendelse på hhv. 3 % og 4 % Af nedenstående figur fremgår fordeling af tilsagn på prioriterede temaer pr. 31. december 2010, samt den vejledende fordeling af den samlede ramme jf. det godkendte regionalfondsprogram. Figur Fordeling af tilsagn pr. 31. december 2010 på prioriteret tema samt vejledende fordeling af den samlede ramme i det godkendte program (inkl. teknisk bistand) % 38% 36% 34% 32% 30% 28% 26% 24% 22% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Prioriteret tema Tilsagn Vejledende fordeling i program Note: Koderne i tabellen henviser til øremærkningskategorierne som er omtalt nedenfor. 43

44 Det fremgår, at det i programgennemførelsen særligt er temaet 03 Teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk mellem mindre virksomheder (SMV), mellem disse og andre virksomheder og universiteter, alle former for postgymnasiale uddannelsesinstitutioner, regionale myndigheder, forskningscentre og videnskabs- og teknologipoler (forsknings- og teknologiparker, teknopoler mv.), som prioriteres, idet 35 pct. af programanvendelsen er kategoriseret på dette tema mod 10 pct. jf. den vejledende fordeling i programmet ved programstart. Også kategorierne 05 Avancerede støttetjenester til virksomheder og grupper af virksomheder, 07 Investering i virksomheder med direkte tilknytning til forskning og innovation (innovativ teknologi, universiteters, eksisterende FTU-centres og virksomheders oprettelse af nye virksomheder m.m.) og 08 Anden investering i virksomheder ligger i den reelle gennemførelse relativt højere end forudsat i den vejledende fordeling i programmet. I programmets vejledende fordeling blev der fordelt 1 pct. af udgifterne på hver af kategorierne 07 og 08 ud fra en forventning om, at der her var tale om direkte virksomhedsstøtte, hvilket som hovedregel ikke er støtteberettiget under programmet. Når forpligtigelserne er væsentligt højere end forventet, stemmer det overens med forvaltningsmyndighedens opfattelse af, at projekterne i højere grad end forventet har indeholdt statsstøtte. Dette har dog ikke givet problemer med støtteberettigelsen under programmet, da statsstøtten er faldet ind under gruppefritagelsen eller de minimis-reglerne. Omvendt er den relative fordeling af tilsagnsvolumen mindre end den vejledende fordeling for en række temaer, herunder særligt 02 FTUinfrastruktur (herunder anlægs-, instrumenterings- og højhastighedscomputernetværk, der forbinder forskningscentre) og kompetencecentre inden for en bestemt teknologi, 01 FTU-aktiviteter i forskningscentre samt 06 Støtte til SMV til fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser (indførelse af effektive miljøforvaltningssystemer, indførelse og anvendelse af forureningsforebyggelsesteknologi, integrering af rene teknologier i virksomhedens produktion). Fordelingen af tilsagn på de af de prioriterede temaer, der ligeledes kategoriseres som Lissabonstrategiens øremærkningskategorier samt den vejledende fordeling i programmet fremgår af nedenstående figur. 44

45 Figur Fordeling af tilsagn pr. 31. december 2010 på Lissabonstrategiens øremærkningskategorier (inkl. teknisk bistand). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 90% 87% 30% 20% 10% 0% Tilsagn Vejledende fordeling i program Lissabon øremærkningskategorier Øvrige kategorier Det fremgår af programmet, at 87 pct. af den samlede ramme vejledende er fordelt til prioriterede temaer under Lissabonstrategiens øremærkningskategorier. I den reelle gennemførelse målt på tilsagn givet pr. 31. december 2010 er 90 % af tilsagnsvolumen fordelt til prioriterede temaer under Lissabonstrategiens øremærkningskategorier. Tilsagnenes fordeling på prioriterede temaer og regionalfondsprogrammets indsatsområder Regionalfondsprogrammets indsatsområder går på tværs af de prioriterede temaer. I nedenstående tabel er opstillet tilsagnenes fordeling på prioriteret tema og på Regionalfondens indsatsområder. 45

46 Tabel 2.7. Fordeling af tilsagn på prioriteret tema og Regionalfondens indsatsområder, opgjort pr. 31. december 2010 Prioriteret tema Forskning og teknologisk udvikling Innovation, videndeling og videnopbygning Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi 01 FTU-aktiviteter i forskningscentre 2 % 0 % 3 % 5 % 02 FTU-infrastruktur (herunder anlægs-, instrumenterings- og højhastighedscomputer-netværk, der forbinder forskningscentre) og kompetencecentre inden for en bestemt teknologi 03 Teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk mellem mindre virksomheder (SMV), mellem disse og andre virksomheder og universiteter, alle former for postgymnasiale uddannelsesinstitutioner, regionale myndigheder, forskningscentre og videnskabs- og teknologipoler (forsknings- og teknologiparker, teknopoler m.m.) 04 Støtte til FTU, især i SMV (herunder adgang til FTUtjenester i forskningscentre) 05 Avancerede støttetjenester til virksomheder og grupper af virksomheder 06 Støtte til SMV til fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser (indførelse af effektive miljøforvaltningssystemer, indførelse og anvendelse af forureningsforebyggelsesteknologi, integrering af rene teknologier i virksomhedens produktion) 07 Investering i virksomheder med direkte tilknytning til forskning og innovation (innovativ teknologi, universiteters, eksisterende FTU-centres og virksomheders oprettelse af nye virksomheder m.m.) I alt 1 % 0 % 0 % 1 % 31 % 1 % 4 % 35 % 4 % 0 % 0 % 4 % 10 % 6 % 1 % 16 % 4 % 1 % 1 % 6 % 2 % 0 % 0 % 2 % 08 Anden investering i virksomheder 0 % 9 % 0 % 9 % 09 Andre foranstaltninger til fremme af forskning og innovation og iværksætterånd i SMV 5 % 2 % 0 % 7 % Forskning og teknologisk udvikling i alt 59 % 19 % 10 % 85 % Informationssamfundet 11 Informations- og kommunikationsteknologi (TENIKT) 3 % 0 % 0 % 3 % 14 Tjenester og applikationer for SMV (e-handel, uddannelse, etablering af netværk m.m.) 15 Andre foranstaltninger for at give SMV bedre adgang til IKT og få dem til at anvende IKT mere effektivt 1 % 0 % 0 % 1 % 1 % 0 % 1 % 1 % Informationssamfundet i alt 4 % 0 % 1 % 5 % Turisme 55 Fremme naturaktiviteter 3 % 0 % 0 % 3 % Turisme i alt 3 % 0 % 0 % 3 % Kultur 59 Udvikling af kulturinfrastruktur 4 % 0 % 0 % 4 % Kultur i alt 4 % 0 % 0 % 4 % I alt 70 % 19 % 11 % 97 % Anm: Resterende op til 100 % i alt kan tilskrives teknisk bistand 46

47 85 pct. af programudnyttelsen jf. tilsagn anvendes inden for det overordnede tema Forskning og teknologisk udvikling, hvor det prioriterede tema 03 Teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk mellem mindre virksomheder (SMV), mellem disse og andre virksomheder og universiteter, alle former for postgymnasiale uddannelsesinstitutioner, regionale myndigheder, forskningscentre og videnskabsog teknologipoler (forsknings- og teknologiparker, teknopoler mv.) alene tegner sig for 35 pct. af den samlede programudnyttelse. 31 pct. af tilsagnsvolumen er på samme tid kategoriseret som 03 under det prioriterede tema og under indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning. Dette er således stadig en vigtig indikation af, at det i en række tilfælde er vanskeligt substantielt og klassificeringsmæssigt at sondre skarpt mellem indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelse af ny teknologi, da det alene ved opgørelse af tilsagn på indsatsområder ikke giver det fulde billede af programaktiviteternes teknologiindsats. Der er redegjort for forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalgets behandling og opfølgning i afsnit Det operationelle programs gennemførelse Overvågningsudvalgets arbejde 2010 I overensstemmelse med forordningsgrundlaget er der for strukturfondsperioden nedsat et fælles overvågningsudvalg for de to operationelle programmer. I 2010 blev der afholdt møder i overvågningsudvalget 14. juni og 22. november. Overvågningsudvalgets emner 2010 til orientering og drøftelse Den økonomiske gennemførelse På begge møder blev overvågningsudvalget præsenteret for en økonomisk status på programgennemførelsen herunder: Samlet fremdrift i tilsagn og indstillinger Gennemførelse på socialfondsprogrammets to prioriteter Gennemførelse på regionalfondsprogrammets indsatsområder Gennemførelse yderområdeandel Gennemførelse indstillings- og afslagsstatistik Udvalget har taget orienteringerne til efterretning. På begge møder blev især forbruget under socialfondsprogrammet drøftet, herunder hvordan vækstfora via nye initiativer kunne forøge indstillingsvolumen. 14. juni blev der desuden orienteret om den nye N+2-regel, som var på vej til at blive vedtaget. Regionalfondsprojekters fordeling på indsatsområder Til mødet 14. juni havde forvaltningsmyndigheden - som aftalt på mødet i november udarbejdet en analyse af projektporteføljens 47

48 fordeling på indsatsområderne under regionalfondsprogrammet. I overensstemmelse med udvalgets beslutning på mødet 14. juni gik forvaltningsmyndigheden i dialog med DG Regio om det videre arbejde med modellen. Resultatet af dialogen blev præsenteret for udvalget på mødet den 22. november i form af et notat med to modeller for en mindre stringent sondring mellem indsatsområderne. Udvalget besluttede, at forvaltningsmyndigheden skulle arbejde videre med udgangspunkt i model 1, som indebærer, at der ikke længere skal tilstræbes en bestemt fordeling af forbruget mellem indsatsområderne for innovation og ny teknologi. Udvalget tilkendegav, at modellen med fordel kunne suppleres med en forstærket effektmåling. Der henvises til afsnit 2.3, hvor processen og den nye model for overvågning under regionalfondsprogrammet beskrives nærmere. Udvælgelseskriterierne På udvalgets møde 14. juni blev en sammenskrevet version af kriterierne inkl temaerne for den konkurrenceudsatte pulje og de ændrede udvælgelseskriterier for puljen (godkendt i skriftlig høring i februar 2010) forelagt for udvalget og godkendt. På mødet 22. november godkendte udvalget kriterierne med de ændringer, Vækstforum Nordjylland og Vækstforum Sjælland havde foretaget i forbindelse med revisionen af deres erhvervsudviklingsstrategier. Udvalget bemyndigede den 22. november forvaltningsmyndigheden til at kunne interim-godkende kommende ændringsanmodninger med henblik på udvalgets senere, formelle stillingtagen på førstkommende møder. Se også afsnit , hvor udvælgelseskriterierne omtales. Østersøstrategien På mødet 14. juni orienterede forvaltningsmyndigheden om den hidtidige indsats, hvorunder der blandt andet var sendt information om Østersø-strategien til de regionale vækstfora med opfordring om at overveje strategien i forbindelse med revisionen af erhvervsudviklingsstrategier, handlingsplaner og udvælgelseskriterier. På mødet 22. november orienterede forvaltningsmyndigheden om, at der var etableret en enkel metode til registrering af projekter, som understøtter Østersø-strategien og sendt vejledning til vækstfora herom. Se også afsnit om programmets bidrag til Østersø-strategien. 48

49 Overvågningsudvalget tog orienteringen til efterretning. Orientering om TA-finansierede aktiviteter På mødet 14. juni og mødet 22. november orienterede forvaltningsmyndigheden om de TA-finansierede aktiviteter, herunder forbrug på TA, udviklingen af TAS-systemet, projektrapporteringsværktøjet, det nye ansøgningsskema og initiativer på informationsområdet: Projektdatabasen, roadshowet Uddannelsesbussen og den kommende DRudsendelsesrække om vækst i Danmark og Europa. Overvågningsudvalget tog orienteringen til efterretning. Strategisk evaluering COWI præsenterede på mødet 14. juni planerne for den strategiske evaluering, og på mødet 22. november blev resultaterne af den næsten færdige evaluering præsenteret. Udkast til evalueringsrapport var sendt til udvalget før mødet. Udvalget tog orienteringen til efterretning, se under afsnit Årsmøde På mødet 14. juni orienterede forvaltningsmyndigheden om det afholdte møde mellem Kommissionen og forvaltningsmyndigheden 11. februar. Udvalget tog orienteringen til efterretning. Den konkurrenceudsatte pulje, Fornyelsesfonden og Globaliseringsfonden. På mødet 14. juni og mødet 22. november orienterede forvaltningsmyndigheden om status på den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler, på de nye, danske tilskudsordninger under Fornyelsesfonden og på EU s Globaliseringsfond. Udvalget tog orienteringen til efterretning. Se under afsnit om den konkurrenceudsatte pulje og afsnit om Globaliseringsfonden. Årsrapporter 2009 Udvalget godkendte på mødet den 14. juni årsrapporterne for 2009 med enkelte bemærkninger, som styrelsen ville indarbejde i rapporterne inden fremsendelse til Kommissionen. Udvalget besluttede, at der skulle udarbejdes executive summary på dansk og engelsk til rapporterne. De justerede, endelige rapporter blev 49

50 sendt til Kommissionen 30. juni Kommissionen godkendte ESFrapporten 24. august og ERDF-rapporten 2. september Kommissionens orientering På begge møder i Overvågningsudvalget har der været et dagsordenspunkt om nyt fra Kommissionen. På mødet 14. juni orienterede Kommissionen om EU 2020-strategien og sammenhængen til samhørighedspolitikken, om Open Days og om mikrolån som nyt instrument. På mødet 22. november orienterede Kommissionen om den offentlige høring om konklusionerne i den 5. samhørighedsrapport, som havde frist 31. januar Udvalget tog orienteringen til efterretning. Oplæg om regionale erhvervsudviklingsstrategier På mødet den 22. november holdt konsulent Henrik Lodberg oplæg om indholdet i de regionale erhvervsudviklingsstrategier og gav et overblik på tværs af strategierne. Udvalget tog nye punkter til efterretning. Strategisk Evaluering* Der blev i efteråret 2010 foretaget en uafhængig strategisk evaluering af den danske strukturfondsindsats siden programmets start i Evalueringen viste overordnet, at programmerne var kommet godt i gang, og at forventningerne til resultaterne i mange tilfælde oversteg de opstillede resultatmål. Samlet set var antallet af afsluttede projekter få, hvilket afspejledes i det meget begrænsede antal faktisk opgjorte resultater (de realiserede resultater opgøres og indberettes typisk først ved projektafslutning). For både Social- og Regionalfonden viste de høje forventninger, at der var gode muligheder for, at de fleste af målene for indsatsområderne ville kunne nåes. I flere tilfælde var der mulighed for at målene vil blive overindfriet. Programforudsætningerne blev stadig vurderet til at være relevante, men selv om programforudsætningerne stadig holdt, ville der være behov for forsat at overvåge udviklingen i programmernes mål- og resultatindikatorer for løbende at vurdere gyldigheden specielt set i lyset af den økonomiske afmatning. Evalueringen viste, at programgennemførelsen var kommet godt i gang med ambitiøse forventninger til gode resultater også på områder, hvor projekterne ikke blev målt. Mens de globale resultatmål for begge programmer blev vurdret til at ligge inden for og til at understøtte målhierarkiet i de indholdsmæssige rammer på europæisk, nationalt og regionalt niveau, så viste evalueringen, at der i den fortsatte indsats med at forbedre effektmåling og indikatorerne var behov for at sikre en stærkere kobling mellem det 50

51 overordnede programs målniveau og indikatorer på projektniveau. Implementeringen af indsatsen afspejlede generel høj kvalitet i sagsbehandlingen og det blev vurderet, at det var vigtigt at fastholde den gensidige erfaringsudveksling, der fandt sted mellem vækstfora og mellem vækstfora og forvaltningsmyndigheden, da den medvirkede til at sikre en høj kvalitet i programgennemførelsen. Det blev vurderet, at informationsindsatsen fungerede i det store hele efter hensigten og levede op til de opstillede succeskriterier. Informations- og presseindsatsen havde desuden resulteret i en ganske tilfredsstillende presseomtale, hvorved for eksempel potentielle ansøgere havde haft mulighed for at få kendskab til strukturfondene. Evalueringens hovedresultater blev præsenteret for strukturfondenes overvågningsudvalg på mødet i november 2010 og ventes at blive drøftet i de enkelte vækstfora. Partnerskabsaftale med regionale aktører* I 2010 blev der indgået nye partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling mellem regeringen og de regionale vækstfora. Aftalerne har til formål at bidrage til, at regeringens vækstpolitiske indsats bredes ud i hele landet, og at sammenhængen mellem den nationale vækstpolitik og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling, herunder den regionale indsats under strukturfondene styrkes. Aftalerne indgås inden for eksisterende økonomiske rammer. Aftalerne indeholdt i 2010 en række fyrtårnsprojekter, som vækstforum og regeringen aftalte at sætte særlig fokus på og som afspejlede indsatsområder i de enkelte vækstforas erhvervsudviklingsstrategier. Partnerskabsaftalerne om vækst og erhvervsudvikling omhandlede der ud over samarbejder på en række områder for eksempel iværksætteri, innovation, grøn vækst og effektmåling. Som led i aftalerne har parterne en årlig politisk drøftelse af fremdriften i aftalerne, hvor behovet for nye initiativer vurderes. Drøftelserne afspejler de aktuelle vækstpolitiske udfordringer, som regering og vækstforum står overfor. I 2010 deltog udover økonomi- og erhvervsministeren også undervisningsministeren i partnerskabsaftalerne, da der var fokus på særlige regionale vækstinitiativer og uddannelsesindsatsen. Danmarks Vækstråd og Konkurrenceudsat Pulje* I forbindelse med den politiske aftale om den regionale fordeling af strukturfondsmidlerne for perioden blev det besluttet, at 10 pct. af midlerne skal fordeles til de mest perspektivrige projekter efter konkurrence. Det svarer til et beløb på ca. 50 mio. kr. årligt. Desuden er der årligt blevet anvendt op til 25 mio. kr. i statslig medfinansiering. 51

52 I 2010 forenkledes modellen for udmøntning af den konkurrenceudsatte pulje. Forenklingen betød, at ansøgninger sendes direkte til Erhvervs- og Byggestyrelsen, som træffer afgørelse om tildeling af midler efter høring af Danmarks Vækstråd. Danmarks Vækstråd udmeldte i maj 2010 to temaer for anvendelsen af den konkurrenceudsatte pulje i 2011: Flere spin-off virksomheder som kilde til nye vækstvirksomheder Partnerskaber som kilde til vækst og innovation. Temaerne skal ses i sammenhæng med vækstrådets publikation Flere vækstvirksomheder, maj Oplysninger om overensstemmelser med EU-retten* Der er ikke fundet oplysninger i forbindelse med programgennemførelsen, der ikke er i overensstemmelse med EU-retten Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst* Forvaltningsmyndigheden fortsatte i 2010 arbejdet med at højne kvaliteten i strukturfondsadministrationen. En række tiltag til ajourføring og smidiggørelse af det administrative grundlag blev gennemført, idet grundlaget for indførelsen af en forenklet kontoplan og et forenklet ansøgningsskema primo 2011 blev tilrettelagt. Samtidig blev processen for regnskabsaflæggelse fra støttemodtagerne forbedret Ny model for overvågning af indsatsområder* Temaevalueringen 2009, strategisk rapport 2009 og årsrapport 2009 strategisk evaluering 2010 viste, at i den praktiske gennemførelse af programmet har de to indsatsområder for Innovation og Ny teknologi vist sig at være vanskelige substantielt at skelne fra hinanden, se afsnit Anbefaling fra strategisk evaluering 2010 Det anbefales, at arbejdet hen mod en mindre stringent sondring mellem indsatsområderne for Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelse af ny teknologi, som blev påbegyndt i foråret 2010, fortsættes. Hvis vækstforumsekretariaterne finder behov herfor, bør EBST derudover udarbejde klarere instruktioner for, hvornår et projekt klassificeres som Innovation, videndeling og videnopbygning eller som Anvendelse af ny teknologi. Strategisk evaluering 2010 p.7., Cowi 2011 Til fremlæggelse på Overvågningsudvalgets møde 14. juni 2010 udarbejdede forvaltningsmyndigheden en analyse af projektporteføljens fordeling på indsatsområder. Af analysen fremgik det, at 34 % af in- 52

53 novationsindsatsen samtidig også var rettet mod en teknologiindsats, idet 34 % af innovationsindsatsen vedrører aktiviteter under forskning og teknologisk udvikling vedrørende det prioriterede tema 03: teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk. Konklusion på analysen udarbejdet til Overvågningsudvalgets 22.november 2010: Temaevalueringens observationer og vækstforumsekretariaternes besvarelser af survey en omkring at skelne mellem indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelse af ny teknologi underbygges af fordelingen af tilsagn på indsatsområder og øremærkningskategorier. Tilsammen giver dette en vægtig indikation af, at det i en række tilfælde er vanskeligt substantielt og klassifikationsmæssigt at sondre skarpt mellem indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelse af ny teknologi, hvilket gør det mindre meningsfuldt at opretholde en skarp formel sondring mellem de to indsatsområder., Overvågningsudvalget kunne generelt tilslutte sig analysens konklusion. Det aftaltes på mødet 14. juni 2010, at forvaltningsmyndigheden, i dialog med DG Regio, skulle arbejde videre med en model for mere effektiv registrering af anvendelsen af programmidlerne, hvor der også tages højde for data fra kategoriseringen 21. På mødet i Overvågningsudvalget 22. november 2010 fremlagde forvaltningsmyndigheden notat: Model for en mindre stringent sondring mellem indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelse af ny teknologi i regionalfondsprogrammet. Udvalget tilkendegav, at nedenstående model virkede særdeles fornuftig evt. suppleret med effektmåling i relevant omfang. Model: erstatter Udvalget besluttede, at forvaltningsmyndigheden og DG-Regio arbejder videre med udgangspunkt i valget af model 1, således at der ikke længere vil være nogen forpligtelse til at tilstræbe en bestemt fordeling af forbruget mellem Innovation og Ny teknologi. Der indføres et mål om et forbrug på minimum 50 % af rammen for disse to indsatsområder tilsammen, og hvor minimum 20 % af programrammen til iværksætteri opretholdes. Overvågningen suppleres efter en gennemgang af indikatorerne således, at projekter under indsatsområderne innovation og ny teknologi effektmåles i relevant omfang. Forvaltningsmyndigheden vil, af hensyn til fortsat at sikre en bred anvendelse af midlerne, ikke ændre på den bagvedliggende overvågning af indsatsen under programmet, idet det fortsat vil blive registreret, hvordan projekterne fordeler sig på de tre indsatsområder. Med hertil hører, at vækstforumsekretariaterne fortsat skal være skarpe i deres placering af modtagne ansøgninger på programmets indsatsområder. Dermed vil der heller ikke ske en nedprioritering af indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder. Projekterne vil også fortsat blive placeret i kategoriseringstabellen, og kategoriseringen vil løbende blive fulgt. 21 Dvs. fordelingen af indsatsen på udgiftskategorier, jf. artikel 9 i den generelle forordning og artikel 11 i gennemførelsesbestemmelserne. 53

54 Forenklingen vil primært knytte sig til det forhold, at forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget ikke længere er forpligtet til at overvåge og eventuelt reagere på - et forbrug på indsatsområder, hvor opdelingen i den praktiske gennemførelse af programmet forekommer mindre logisk end antaget på programmeringstidspunktet Forenkling* Arbejdet med at forenkle administrationsgrundlaget tog i 2010 afsæt i Kommissionens godkendelse af forvaltningsmyndighedens forslag til en udokumenteret standardsats for indirekte omkostninger. Satsen blev godkendt i maj 2010 for såvel regional- som socialfondsprogrammet for projekter med en samlet projektsum på under 35 mio. kr. Implementering af reglen forudsatte en IT-understøttelse, som herefter blev påbegyndt udviklet. Samtidig gav godkendelsen af standardsatsen anledning til at påbegynde revision af kontoplanerne for de to programmer, med henblik på at opnå forenkling og ensartethed mellem programmer og projekter. Udviklingen af IT-systemerne havde i januar 2011 nået et stade, hvor de nye kontoplaner og dermed anvendelsen af den udokumenterede sats kunne introduceres overfor nye ansøgere. Ansøgere, som inden den 27. januar 2011 havde oprettet en ansøgning anvender derimod som altovervejende hovedregel den hidtil gældende kontoplan, hvilket projektets tilsagnsbrev reflekterer. Ansøgninger, oprettet i 2010, er derfor ikke omfattet af de ændrede regler Administrative regler og procedurer* En række regler og procedurer blev ajourført og revideret: Standardbreve blev ajourført, blandt andet for tilsagn, udbetalinger og budgetændringer IT-systemet TAS blev videreudviklet, og udviklingen af projektrapporteringsværktøjet fortsatte Ny procedure blev indført, hvorefter forvaltningsmyndigheden to gange årligt, kort før projekternes indsendelse af regnskaber, udsender brev til samtlige projekter. Heri opregnes kravene til udarbejdelse af korrekt regnskabsmateriale, ligesom der gives gode råd om, hvordan afrapporteringen i praksis kan tilrettelægges, så fejl og mangler undgås. Af sekretariaternes besvarelser af spørgsmål om tilfredshed med samarbejdet fremgår en stor tilfredshed med forvaltningsmyndighedens skriftlige og mundtlige vejledning, jf. afsnit tabel Forvaltningsmyndigheden havde i 2010 fortsat et mål om, at sagsbehandlingstiden fra sagen var fuldt oplyst, til afgørelsen blev truffet, skulle være mindre end 30 dage for mindst 85 % af sagerne. I

55 var de 30 dage opfyldt for 96 % af sagerne mod 90 % i 2009, se afsnit Gennemførsel og projektgenerering* Forvaltningsmyndigheden har fulgt udviklingen i gennemførsel og projektgenerering tæt for at sikre, at der blev fulgt op på manglende forbrug. Dette er blandt andet sket via kontinuerte drøftelser af N+2- situationen på trimestermøder med vækstforumsekretariaterne. Forvaltningsmyndighedens overvågning omfatter både momentum i indstillings- og tilsagnsvolumen for de enkelte vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og teknisk assistance. Også projekters gennemførelsesrate i forhold til budgetteret overvåges, og der følges i forbindelse med statusrapporteringer og udbetalinger op over for enkeltprojekter, når dette vurderes at kunne påvirke afløbet positivt Ændringer i konteksten omkring det operationelle programs gennemførelse* I afsnittet redegøres for udviklingen i konteksten omkring det operationelle program, som uden direkte at vedrøre støtten fra det operationelle program alligevel har indvirkning på programmets gennemførelse Ændringer af nationale regler i 2010* I 2010 blev der ikke gennemført ændringer i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond i lov om erhvervsfremme. Der blev dog lavet en lovbekendtgørelse af lov om erhvervsfremme, der er en sammenskrivning af de seneste ændringer. Bekendtgørelsen hedder nr af 16. december 2010 om lov om erhvervsfremme. Der er i 2010 foretaget ændring af bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond med senere ændringer. Bekendtgørelsen hedder nr. 71 af 21. januar 2010 om ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Ændringerne er foretaget som følge af den forenklede model for den konkurrenceudsatte pulje, der blev indført ved lovændringerne i Desuden er der trådt en ny regnskabsbekendtgørelse i kraft bekendtgørelse nr. 207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den 55

56 Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Der er alene foretaget mindre ændringer i forhold til den tidligere gældende bekendtgørelse blandt andet vedrørende kravene til timeregistrering, men der er primært tale om sproglige justeringer. Derudover er der som følge af ændringerne i lov om erhvervsfremme i 2009 udstedt bekendtgørelse nr. 87 af 28. januar 2010 om udpegning af medlemmer og fastsættelse af indstillingsberettigede organisationer til Danmarks Vækstråd. Bekendtgørelsen fastlægger, hvilke arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer samt lønmodtagerorganisationer, der er indstillingsberettigede til Danmarks Vækstråd. EU-forordningerne og dansk lovgivning er tilgængelige på under regelsamling. Med ikrafttrædelse 1. december 2009 ændrede forvaltningsmyndigheden sine Retningslinjer for strukturfondsfinansierede projekter. Ændringerne skete som led i forvaltningsmyndighedens bestræbelser på at forenkle de nationale støtteberettigelsesregler. De væsentligste ændringer i reglerne var indførelsen af en standardsats for løn til projektansatte samt underhold til kursister. Også intern fortæring blev med ændringerne omfattet af en standardsats. Endvidere forenkledes beregningsmodellen for de faktiske udgifter til løn eller underhold, ligesom pligten til at indsende fuld bilagsdokumentation til forvaltningsmyndigheden blev lempet, således at støttemodtagerne for størstedelen af bilagsdokumentationens vedkommende kan fravælge indsendelse til forvaltningsmyndigheden. Pligten for støttemodtagerne til at opbevare fuld bilagsdokumentation ændredes derimod ikke Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* Den globale finanskrise og den internationale økonomiske afmatning har skærpet vækstudfordringerne for dansk økonomi. Efter et betydeligt fald i bruttonationalproduktet på 5,2 % i 2009, voksede BNP med 2,1 % i Væksten i 2011 og 2012 ventes at blive henholdsvis 1,7 % og 1,5 %, jf. Økonomisk Redegørelse 2010 (Finansministeriet, december 2010). Ledighed På landsplan er den sæsonkorrigerede bruttoledighed (som omfatter både aktiverede og ikke-aktiverede ledige personer) steget fra 2,5 % medio 2008 til 6,1 % i december 2010, svarende til personer. Niveauet er højt sammenlignet med midten af 2008, men forholdsvist lavt i et historisk perspektiv. Stigningen i ledigheden har været mindre 56

57 end tidligere forventet, og ledighedsniveauet har været forholdsvist stabilt i 2. halvår af De regionale forskelle i ledigheden er beskedne; dog har Region Nordjylland og Region Hovedstaden en lidt højere ledighed end landsgennemsnittet, mens Region Midtjylland har en ledighed under landsgennemsnittet, jf. figur Ledighedsspændet mellem regionerne var i december 2010 på samme niveau som da ledighedsniveauet var lavest i Figur 2.23: Bruttoledige i procent af arbejdsstyrken (sæsonkorrigeret), januar 2007-december 2010 Kilde: Danmarks Statistik De seneste tal for beskæftigelsesudviklingen dækker indtil 4. kvartal 2010, men er ikke opgjort regionalt. På landsplan er den samlede beskæftigelse reduceret med personer fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2010, jf. figur Udviklingen dækker over et fald i beskæftigelsen på i den private sektor og en stigning på i den offentlige sektor. Arbejdspladserne er især forsvundet i industrierhvervene samt bygge- og anlægssektoren. Figur 2.24: Den samlede beskæftigelse i Danmark, 1. kv kv (1000 personer) (sæsonkorrigeret) M M M M M M M M M M M M M M M M10 Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 22 Se Årsrapport K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik 57

58 Produktiviteten På kort sigt er den største udfordring i Danmark at understøtte beskæftigelsen, men på lidt længere sigt er det helt afgørende at få styrket produktivitetsvæksten. Danmark har siden midten af halvfemserne haft en meget lav vækst i produktiviteten og er faldet tilbage til en position som det 12. mest produktive land i OECD. 23 De seneste tal indikerer, at produktiviteten er steget betydeligt fra 2. kvartal 2009 til 3. kvartal 2010, jf. figur 2.25 Det er dog endnu for tidligt at vurdere, om det blot er konjunkturbetinget. Figur 2.25: Bruttoværditilvækst per arbejdstime, 1. kv kv (sæsonkorrigeret), kr K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Anm: Bruttoværditilvækst er opgjort i sæsonkorrigerede 2000-priser kædede værdier. De seneste regionale tal for produktiviteten er fra Region Hovedstaden har en betydelig højere produktivitet end de øvrige regioner og oplevede som den eneste region, en positiv udvikling i produktiviteten fra 2008 til 2009, jf. figur 2.26 Den positive produktivitetsvækst i Region Hovedstaden kan tilskrives et markant mindre fald i bruttoværditilvæksten i forhold til de øvrige regioner, mens beskæftigelsen faldt cirka lige så meget i Region Hovedstaden som på landsplan. 23 Konkurrenceevneredegørelse 2010 (Regeringen). 58

59 Figur 2.26: Bruttoværditilvækst per arbejdstime, , kr Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Bruttoværdi pr. præsteret time. Hele landet er ekskl. kategorien uden for regioner. Bruttoværditilvækst er opgjort i 2000-priser, kædede værdier. Kilde: Danmarks Statistik Danmark vil blandt andet satse på at styrke produktivitetsvæksten ved fortsat at forbedre rammerne for uddannelse, iværksætteri, forskning, udvikling og innovation, jf. regeringens arbejdsprogram Danmark De seneste års udvikling inden for innovation og iværksætteri er omtalt ovenfor i forbindelse med de globale mål. Nedenfor beskrives udviklingen på ungdoms- og de videregående uddannelser. Ungdomsuddannelse På landsplan havde 81,9 % af de årige i 2009 gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Der er mindre regionale variationer, jf. figur 2.27 Bortset fra Region Sjælland, hvor andelen med en ungdomsuddannelse er faldet lidt, har uddannelsesniveauet været stigende i regionerne siden Figur 2.27: Andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse (%), Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik. Anm: Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandreres uddannelsesniveau, idet den seneste undersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med

60 Andelen af kvinder med mindst en ungdomsuddannelse er i alle regioner noget højere end andelen af mænd, jf. figur Forskellen er mindst i Region Nordjylland (ca. 5 % point) og størst i Region Sjælland (ca. 7,5 % point). Andelen af kvinder med mindst en ungdomsuddannelse er steget i alle regioner i perioden 2005 til 2009, mens den tilsvarende andel for mænd er stort set uændret. Figur 2.28: Andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse fordelt på køn (%), Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik Anm: Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandreres uddannelsesniveau, idet den seneste undersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med I alle regioner påbegynder ca. 95 % af en årgang en ungdomsuddannelse. Det er således primært frafaldet, der skal søges reduceret, når man skal have flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det gælder især på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor frafaldet er tæt på 50 %. Videregående uddannelse I perioden 2005 til 2009 er andelen af årige med en videregående uddannelse steget fra ca. 34 % til ca. 38 % på landsplan. I Region Hovedstaden har ca. 47 % af de årige en videregående uddannelse, mens Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland ligger væsentlig under landsgennemsnittet. Andelen har været stigende i samtlige regioner i perioden 2005 til Den positive udvikling i andelen af de årige med en videregående uddannelse har været gældende for både mænd og kvinder. Der er dog betydelig forskel i niveauet; således var andelen af årige kvinder med en videregående uddannelse i 2009 på 44,8 %, mens andelen af mænd med en videregående uddannelse var på 30,8 %. 60

61 Det er især andelen af kvinder med en mellemlang uddannelse, der er væsentlig større end andelen af mænd i samme uddannelseskategori, jf. figur For de øvrige uddannelseskategorier er forskellen mindre udtalt. Figur Andelen af årige med videregående uddannelse fordelt på køn og uddannelse, pct. (2009) Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik Anm: Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandreres uddannelsesniveau, idet den seneste undersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med Andelen af de årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er i perioden 2005 til 2009 faldet i samtlige regioner, men er dog fortsat betydelig. Region Hovedstaden havde i 2009 den mindste andel uden erhvervskompetencegivende uddannelse (26,2 %), mens Region Nordjylland havde den højeste andel (29,8 %). 24 Forskellen på andel mænd og kvinder uden erhvervskompetencegivende uddannelse er beskeden i alle regioner Sammenfatning af den socioøkonomiske situation og tendenser for globale mål Den internationale økonomiske afmatning indebærer, at den regionaløkonomiske situation i Danmark ser væsentligt anderledes ud, end da strukturfondsprogrammerne blev til. Efter en kraftig stigning i ledigheden i 2009 blev arbejdsmarkedet i Danmark dog stabiliseret i 2010, hvor ledigheden lå stort set fladt de fleste steder i landet. Ledighedsniveauet er forholdsvist lavt både sammenlignet med tidligere lavkonjunkturer og med udlandet. Ho- 24 Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandreres uddannelsesniveau, idet den seneste undersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med

62 vedparten af de økonomiske indikatorer indikerer, at Danmark er på vej ud af krisen og ind i et (moderat) opsving. Ledigheden er den største udfordring på kort sigt. På lidt længere sigt er den største udfordring at få styrket produktiviteten. Produktivitetsvæksten i Danmark har siden midten af halvfemserne været blandt de laveste i OECD-området. Den lave produktivitetsvækst gælder alle regioner. Danmark vil bl.a. satse på at styrke produktivitetsvæksten ved fortsat at forbedre rammerne for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. Såvel den beskæftigelsesmæssige som den produktivitetsmæssige udfordring vurderes på nuværende tidspunkt at kunne rummes inden for rammerne af den strategiske tilgang i de danske strukturfondsprogrammer. Strukturfondsmidlerne og de regionale vækstfora kan fortsat bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer inden for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation tre indsatsområder, som har stor betydning for både beskæftigelsen og for produktivitetsvæksten. 2.5 Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006 * Der er ikke konstateret væsentlige ændringer. For programperioden er der indberettet 2 uregelmæssige sager til Kommissionen. De var alle af en uvæsentlig beløbsstørrelse, og der er derfor ikke foretaget indberetninger til OLAF for programperioden Komplementaritet med andre instrumenter* Koordinationen mellem de to danske strukturfondsprogrammer er tæt, da programmerne fra begyndelsen er udarbejdet inden for samme strategiske og organisatoriske ramme. Administrativt bidrager følgende tiltag til at sikre adskillelse og koordinering af støtte fra ERDF og ESF: Det fælles overvågningssystem, herunder et fælles Overvågningsudvalg for Regionalfonden og Socialfonden Den fælles forvaltningsmyndighed Det fælles lovgrundlag og regelsæt under hensyntagen til variationer i støtteberettigelsen under de enkelte fonde Det fælles administrative set-up Den fælles platform for information om fondene. Muligheden for 10 % -fleksibilitet mellem fondene anvendes, så der i socialfondsfinansierede projekter kan gives tilsagn, hvor 10 % af de støtteberettigede udgifter kan høre til udgiftskategorier, der normalt kun er støtteberettigede under Regionalfonden. Tilsvarende kan der i 62

63 regionalfondsprojekter ydes tilskud på op til 10 % til typiske udgifter under Socialfonden, eksempelvis deltagerunderhold. Der er i itsystemet indlagt en automatisk kontrol af, at 10 % -tærsklen ikke overskrides Administrativ koordination med anden EU-støtte* Koordinationen mellem strukturfondene, Landbrugsfonden og Fiskerifonden sker dels via organiseringen af indsatsen, dels i administration af konkrete sager. For så vidt angår den overordnede, strategiske koordination udpeger regionsrådet og vækstforum i hver region i forening et medlem til hver af de relevante lokale aktionsgruppers bestyrelser, og de regionale vækstfora får forelagt aktionsgruppernes lokale udviklingsstrategier med henblik på godkendelse af overensstemmelsen med vækstforas regionale erhvervsudviklingsstrategier. Derudover er der i regelsættet for landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet fastsat forpligtelser til høring af vækstfora ved indstilling om tilskud under bestemte ordninger. De nærmere regler om koordinationen mellem strukturfondene og landdistriktsprogrammet er fastlagt i landdistriktsloven og fiskeriudviklingsloven med tilhørende bekendtgørelser. Den administrative koordination sikres i første omgang ved, at sekretariaterne for de regionale vækstfora på ansøgningstidspunktet undersøger, om et projekt er støttet eller eventuelt kan støttes med midler fra Landbrugs- eller Fiskerifonden. Spørgsmål herom indgår i den obligatoriske tjekliste, som vækstforumsekretariaterne skal udfylde ved indstilling om tilsagn. Et tilsvarende spørgsmål indgår i forvaltningsmyndighedens tjekliste, som skal udfyldes inden udstedelse af tilsagn. Også på afregningstidspunktet oplyser ansøger om projektets finansiering. Derudover udveksler forvaltningsmyndigheden lister over projekter, som har fået tilsagn, med Direktoratet for FødevareErhverv, som administrerer tilskudsordningerne under Landbrugs- og Fiskerifonden Programmernes bidrag til Østersøstrategien* Dette afsnit indeholder dels kvantitativ information baseret på de regionale vækstforas registrering af projekter, som har sammenhæng med Østersø-strategien, dels en beskrivelse af forvaltningsmyndighedens tiltag for at fremme implementeringen af Østersø-strategien. Østersøprojekter, type og omfang 63

64 Forvaltningsmyndigheden etablerede i 2010 et simpelt registreringssystem, så de regionale vækstfora kan registrere projekter med relevans for implementeringen af Østersø-strategien sammen med kategoriseringen af ansøgninger under Regionalfonden og Socialfonden. Der er fremsendt vejledning til vækstforumsekretariaterne herom, hvoraf fremgik, at registreringen skal omfatte projekter med tilsagn fra og med januar I løbet af 2010 var der på dette grundlag registreret to projekter, jf. tabel 2.8. Tabel 2.8: ERDF i relation til Østersøstrategien Tilsagnsbeløb i DKK Strategiens prioritetsområde DKK ERDF udgifter med indirekte forbindelse til strategiens mål ERDF Flagskibsprojekter ERDF udgifter, som bidrager direkte og eksplicit til strategien Forskning og Teknologisk udvikling 07: At gøre regionen rigere. Østersøprojekter inden for forsknings- innovationspotentiale i Østersøregionen. Tilsagn DKK 05: At gøre regionen til et miljømæssigt bæredygtigt område. Østersøprojekter inden for klimaændringer, netværk og bæredygtige byer. Tilsagn DKK I alt disponeret til projekter med østersørelevans. Tilsagn DKK Note: Anvendt middelkurs 7, , , ,89 Miljø Begge de registrerede projekter er fra Region Sjælland. Forvaltningsmyndigheden har vurderet, at projekterne bidrager indirekte til opfyldelse af strategiens mål, da de hverken er igangsat på baggrund af Østersø-strategien eller særligt målrettet mod implementering af strategien. Vækstforum Sjælland havde således ikke forud for igangsættelsen af de to projekter indført særlige udvælgelseskriterier eller på anden måde gjort opmærksom på Østersø-strategien over for ansøgerne. Programmernes bidrag til implementering af Østersø-strategien Overvågningsudvalget Overvågningsudvalget for de to danske nationale strukturfondsprogrammer blev på møder 14. juni 2010 og 22. november 2010 orienteret om forvaltningsmyndighedens tiltag i forhold til østersø-strategien. Overvågningsudvalget tog til efterretning, at forvaltningsmyndigheden på årsmødet i februar 2010 havde aftalt hovedlinjerne for implemente- 64

65 ringen af strategien i de danske strukturfondsprogrammer med Kommissionen. For så vidt angår eventuel tilpasning af de operationelle programmer var forvaltningsmyndighedens og Kommissionens aftale fra årsmødet, at der ikke skulle ændres i udvælgelseskriterierne på programniveau, men at der i tilfælde af anden programændring ville blive tilføjet en tekst, der henviser til Rådets beslutning om vedtagelsen af strategien. Dette vil ske i forbindelse med justeringen af programmerne i Registreringssystemet og programmernes prioriteter Ved etableringen af registreringssystemet i 2010 sammenlignede forvaltningsmyndigheden de danske strukturfondsprogrammers indhold med indsatsområderne under Østersø-strategien. På baggrund heraf blev vækstforas registreringsmuligheder afgrænset til at omfatte de indsatsområder under strategien, hvor der vurderes at kunne ydes tilskud under programmerne: Gøre regionen til et miljømæssigt bæredygtigt område 05 Klimaændringer, netværk og bæredygtige byer Gøre regionen rigere 07 Forsknings- og innovationspotentiale i Østersøregionen 08 Iværksætteri, SMV er og menneskelige ressourcer Gøre regionen mere attraktiv, herunder styrke infrastrukturen 12 Kulturarv og bæredygtig turisme Disse indsatsområder rammer bredt prioriteterne i de to danske programmer. Innovation og iværksætteri er således indsatsområder i begge programmer, menneskelige ressourcer er kernen i socialfondsprogrammet, og kulturarv og bæredygtig turisme kan rummes under regionalfondsprogrammet. Miljø og byer er tværgående hensyn i begge programmer. Når der trods den gode overensstemmelse mellem programmernes indhold og Østersøstrategiens indsatsområder ikke er registreret flere projekter under strategien i 2010, kan det skyldes flere forhold: Alle vækstfora har i 2010 stået over for at skulle revidere deres erhvervsudviklingsstrategier og har først derefter, dvs. sent i 2010, kunnet tage højde for Østersø-strategien i projektgenereringen. Vækstforum Syddanmark har endnu ikke revideret sin strategi. Nogle vækstfora anser ikke strategien for relevant i strukturfondssammenhæng, jf. ovenfor. Under regionalfondsprogrammet, som er en mere oplagt finansieringskilde til Østersø-strategien end socialfondsprogrammet, er en stor del af rammen disponeret, hvilket begrænser vækstforas muligheder for at prioritere indsatser under Østersø-strategien. 65

66 I de to programmer under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse har Danmark eksplicit fravalgt muligheden for at gennemføre projekter med partnere fra andre lande ud fra den holdning, at sådanne projekter burde gennemføres under målet om territorielt samarbejde. Det kan tilføjes, at der i overvågningsudvalget (9. november 2009) i overensstemmelse hermed er blevet udtrykt skepsis over for at indføre en territoriel vinkel i de to operationelle programmer. Indarbejdelse i regionale strategier Forvaltningsmyndigheden opfordrede i marts 2010 de regionale vækstforumsekretariater til at overveje, hvordan Østersø-strategien kunne indarbejdes i deres regionale erhvervsudviklingsstrategier, som for de fleste vækstforas vedkommende var under revision. Vækstfora blev også anmodet om at overveje, om der i de regionale udvælgelseskriterier skulle være en særlig vægtning af Østersø-strategiprojekter. Tre vækstfora, Sjælland, Hovedstaden og Bornholm, nævner Østersøstrategien i deres nye erhvervsudviklingsstrategier. Den tydeligste opbakning til strategien udtrykker Vækstforum Sjælland, som også tilkendegiver, at vækstforum særligt fokuserer på vedvarende energi, miljøteknologi og bæredygtigt byggeri samt klimavenlig innovation. Hverken disse tre, Midt- eller Nordjylland har indført særlige udvælgelseskriterier for projekter med relevans for Østersø-strategien. Vækstforum Syddanmark har tilkendegivet, at når erhvervsudviklingsstrategien bliver opdateret 2012, vil Østersø-strategien blive indarbejdet, og at der forventes indført et prioriteringskriterium, så ansøgninger med god overensstemmelse med Østersø-strategien vil blive tillagt positiv vægt ved forelæggelsen for vækstforum. Vækstforum Syddanmark bemærker dog samtidig, at Østersø-strategien synes mere relevant for det dansk-tyske samarbejde, som regionen deltager i. Samarbejdspartnerne her ligger ved Østersøens vestlige bredder. Bornholm har bl.a. i forbindelse med partnerskabsaftalen med regeringen vist interesse for Østersø-strategien, men har ikke af den grund tildelt strukturfondsindsatsen nogen særlig rolle i implementeringen af strategien. Hverken Vækstforum Midtjylland eller Vækstforum Nordjylland nævner Østersø-strategien i deres opdaterede erhvervsudviklingsstrategier, og Nordjylland har tilkendegivet, at strategien på grund af regionens geografiske beliggenhed er af begrænset relevans for vækstforum, men at man naturligvis vil registrere eventuelle Østersø-projekter med finansiering fra de to strukturfondsprogrammer. 66

67 Kontakten til prioritetsområdekoordinatorer Forvaltningsmyndigheden har skriftligt orienteret de danske prioritetsområdekoordinatorer om mulighederne i strukturfondsprogrammerne. Der har derudover i varierende grad været mundtlig kontakt mellem forvaltningsmyndigheden og prioritetsområdekoordinatorerne. Forvaltningsmyndigheden oplever udfordringer med at etablere et samarbejde med prioritetsområdekoordinatorerne. Det har rent praktisk vist sig vanskeligt at finde ud af, hvem de danske prioritetsområdekoordinatorer er, og de ansvarlige myndigheder har i flere tilfælde ikke kunnet henvise til den rette person. En praktisk foranstaltning i form af løbende opdatering af en fælles liste over personer, der er ansvarlige for prioritetsområderne og for strukturfondsprogrammerne, ville hjælpe på dette problem. Forvaltningsmyndighedens orientering til koordinatorerne om mulighederne under strukturfondsprogrammerne har ikke affødt nogen reaktioner. Med de finansieringsmuligheder, som findes i de danske programmer, ikke mindst programmernes meget begrænsede omfang og det sene tidspunkt for lanceringen af Østersø-strategien i forhold til programperioden, synes det da heller ikke oplagt, at eksempelvis flagskibsprojekter vil kunne finansieres under programmerne. Teknisk assistance Der er ikke afsat midler under teknisk assistance til specifikke formål under Østersø-strategien. Såvel forvaltningsmyndighedens som de formidlende organers aktiviteter har været en integreret del af den almindelige aktivitet under teknisk assistance. Informationsforanstaltninger rettet mod offentligheden Forvaltningsmyndigheden har som aftalt med Kommissionen på årsmødet i februar 2010 etableret et link fra strukturfondsprogrammernes hjemmeside til Østersø-strategien. Da der ikke i løbet af 2010 har været arrangeret events rettet direkte mod nye støttemodtagere, har forvaltningsmyndigheden ikke haft mulighed for at oplyse om Østersø-strategien ved sådanne lejligheder. Projekteksempel Projektet under indsatsområde 07, Østersøprojekter inden for forskning og innovationspotentiale i Østersøregionen, vedrører udvinding af miljøvenlige energiråstoffer. Floating Power Plant A/S har fået tilsagn om 2,4 mio. kr. fra Regionalfonden til at få bølge- og vindkraftværket Poseidon 37 til at omdanne bevægelser til elektricitet, så energi af både bølger og vind kan blive solgt over hele verden. Projektleder Anders Køhler, Floating Power Plant A/S: - Vi får mange henvendelser fra hele verden, som gerne vil høre mere om Posei- 67

68 don og mulighederne med den ny teknologi. Selvom vi måske ikke kommer til at producere kraftværker i Nakskov, vil der stadig være videnarbejdspladser i at udvikle teknologien og uddanne de mennesker, som skal bygge og betjene bølgeog vindkraftværker. Floating Power Plant A/S er et dansk selskab, der udvikler teknologi til offshoreudvinding af bølge- og vindenergi. Selskabets hovedaktiv er det patenterede hybridanlæg Poseidon, en flydende platform, der på åbent hav udvinder energi af både bølger og vind. I 2004 startede Floating Power Plant A/S udviklingen af et dansk bølge- og vindkraftværk. Demonstrationsanlægget Poseidon 37 er bygget i Nakskov og afprøvet nord for Onsevig. Poseidon er både et bølgekraftværk og fungerer samtidig som et fundament for havvindmøller. 2.7 Tilsynsforanstaltninger* I afsnittet redegøres for tilsyns- og evalueringsforanstaltninger truffet af forvaltningsmyndigheden eller Overvågningsudvalget, herunder ordninger vedrørende dataindsamling, konstaterede vanskeligheder, og hvordan de er blevet løst Artikel 62, revisionsmyndigheden* Revisionsmyndigheden har i henhold til artikel 62 gennemført et antal revisioner 25, hvis resultater sammenfattes nedenfor. Forvaltningsmyndigheden har i relevant omfang fulgt op på systemrevisionerne af vækstforumsekretariaterne i For systemrevisionerne af forvaltningsmyndigheden og TAS samt for stikprøve- og projektrevisionerne sker forvaltningsmyndighedens opfølgningen først i 2011, da revisionsrapporten først blev modtaget i december Betalingsmyndigheden afslutter opfølgningen på systemrevisionen i foråret Systemrevisioner: De udførte systemrevisioner er udført ifølge den godkendte revisionsstrategi med hensyntagen til beskrevne risikovurdering og ud fra observationer i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen. Der er udført 7 systemrevisioner, som for alle er udført af Revisionsmyndigheden. Forvaltningsmyndigheden TAS-understøttelsen af sagsbehandlingen It-systemet TAS Attesteringsmyndigheden Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Bornholm Region Midtjylland 25 Revisionerne er beskrevet i rapporten pr. 22. december 2010 vedrørende perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 (stikprøvekontroller baseret på betalingsanmodning fremsendt til Kommissionen 18. december 2009). 68

69 Systemerne kan samlet kategoriseres, jf. Kommissionens Guideline for vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemer, COCOF 08/0019/01-EN, som kategori 1: Fungerer godt, kun behov for mindre forbedringer. Stikprøve - projektrevisioner Revisionsmyndigheden har i første halvår 2010 udtrukket en stikprøve, som omfatter 11 projekter. Stikprøven har omfattet 26,2 % af de afholdte omkostninger der er rapporteret til Kommissionen. Fejlraten på baggrund af afsluttede projektrevisioner er beregnet til 0,1 %. Revisionsmyndigheden vurderer, at der ikke er tale om systematiske fejl, men enkeltstående tilfælde, som ikke påvirker den overordnede revisionsstrategi og risikovurdering. På baggrund af de udførte stikprøverevisioner vurderer revisionsmyndigheden, at de implementerede forvaltnings- og kontrolsystemer er effektive og fungerer tilfredsstillende. Revisionsmyndigheden har sendt en udtalelse til Kommissionen København den 22. december Uddrag fra den årlige udtalelse jf. artikel 62, stk. 1, litra d), nr. ii), i RFO 1083/2006 og artikel 18, stk. 2, i KFO 1828/2006 Undertegnede (revisionsmyndigheden), der repræsenterer Revisionsmyndigheden i Danmark, har undersøgt, hvordan forvaltnings- og kontrolsystemerne for det operationelle program Innovation og Viden, CCI 2007DK162PO001, for perioden fungerer. Undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med revisionsstrategien for dette program i tidsrummet 1. juli 2009 til 30. juni Der forelå ingen begrænsninger for undersøgelsen. UDTALELSE På grundlag af ovennævnte undersøgelse er det min (revisionsmyndighedens) opfattelse, at det forvaltnings- og kontrolsystem, der er etableret for programmet Innovation og Viden, CCI 2007DK162PO001, for perioden i den ovennævnte periode opfyldte de gældende krav i artikel i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 og afdeling 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 og fungerede effektivt og dermed gav rimelig sikkerhed for, at de udgiftsoversigter, der er fremsendt til Kommissionen, er korrekte, og således også sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. 69

70 Styrelsens sagsbehandling* Sagsbehandlingstiden er mærkbart forkortet. Forvaltningsmyndigheden havde i 2010 fortsat et mål om, at sagsbehandlingstiden fra sagen var fuldt oplyst, til afgørelsen blev truffet, skulle være mindre end 30 dage for mindst 85 % af sagerne. I 2010 var de 30 dage opfyldt for 96 % af sagerne mod 90 % i ,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 96% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 1 Total afgørelser 100,0% Sagsbehandlingstid under 30 dage 96% De regionale vækstforumsekretariater blev spurgt om den samlede sagshandlingstid i vækstforumsekretariatet og hos forvaltningsmyndighedener acceptable, og om det overordnede samarbejde med forvaltningsmyndigheden vedrørende strukturfondsprogrammerne har været tilfredsstillende. Sagsbehandling i 2010 Tilfredshed * (%) Den samlede sagsbehandlingstid i vækstforumsekretariatet og hos forvaltningsmyndigheden er acceptabel Det overordnede samarbejde med forvaltningsmyndigheden vedrørende strukturfondsprogrammerne har været tilfredsstillende 100 *Note: Tilfredsheden er fremkommet ved at samle svarerne meget enig, enig og hverken/eller fra en række positive spørgsmål til sekretariaterne. Hvis man vælger at udelade kategorien hverken/eller bliver tilfredsheden henholdsvis 66,7 og 100 %. 83,3* Ordninger vedr. dataindsamling* Forvaltningsmyndigheden indsamler løbende effektdata. Gennem et online værktøj indsamles deltageroplysninger (Socialfonden) og effektdata indhentes hos alle afsluttede projekter (Regionalfond og Socialfond) i forbindelse med endelig afregning. 70

71 Projekternes gennemførsel følges løbende ved at opgøre tilsagn og udbetalt støtte samt løbende registrering og opgørelser i forhold til Lissabon øremærkningskategorierne. Forvaltningsmyndigheden offentliggør årligt en regional konkurrenceevneredegørelse, som på baggrund af en række makro -indikatorer måler de danske regioners præstationer og rammevilkår inden for vækstkilderne uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. De regionale indikatorer tager udgangspunkt i de nationale indikatorer fra regeringens årlige Konkurrenceevneredegørelse, som måler Danmarks rammevilkår og præstationer over tid og sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Elektronisk ansøgningsskema* Forvaltningsmyndigheden kræver med hjemmel i 15 i lov nr af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (administrationsloven), at ansøgninger om tilskud og behandling heraf samt efterfølgende indsendelse af oplysninger fra projekter, der modtager tilskud fra fondene, sker gennem et IT-system, der stilles til rådighed af forvaltningsmyndigheden. Til brug herfor har forvaltningsmyndigheden udviklet et elektronisk ansøgningsskema med tilhørende vejledning til ansøgere. Der er i forbindelse med ansøgningsskemaet tilknyttet en teknisk hotline-support, som ansøger kan kontakte. En lang række oplysninger fra ansøgningsskemaet vedr. økonomi, partnere, adresseoplysninger og forventede projekteffekt i forhold til mål og indikatorer overføres elektronisk til styrelsens tilskudsadministrationssystem (TAS). Ansøgningsskemaet blev ibrugtaget ved implementering af programmet. Efter ibrugtagning er funktionaliteten smidiggjort mht. udskriftsfunktioner, budgetoplysninger mv. Vejledningsteksten til ansøgningsskemaet er løbende revideret og senest i 2010/11 i forbindelse med ibrugtagning af den seneste version. TAS tilskudsadministrationssystemet * Det elektroniske tilskudsadministrationssystem TAS har været under udvikling siden TAS er stillet til rådighed for, og taget i brug af, sagsbehandlere i de regionale sekretariater og den centrale revisor. Der har løbende været undervisning i brug af systemet og der er udarbejdet skriftlige vejledninger om brug af systemet. Der findes således en manual specielt rettet mod vækstforas sagsbehandlere og en manual specielt for sagsbehandlerne i forvaltningsmyndigheden. Disse manualer justeres i takt med, at systemet udvikles. 71

72 Også attesteringsmyndighedens arbejde bliver understøttet af TAS, idet der herfra kan trækkes de økonomiske oplysninger, som er nødvendige for udformning af betalingsanmodninger og attestering. Endvidere kan revisionsmyndigheden i systemerne trække de i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 krævede oplysninger om de støttede projekter. Der er løbende idriftsat nye versioner af TAS. Disse versioner har dels indeholdt nye dele af systemet og dels fejlrettelser til allerede idriftsatte dele. Den daglige sagsbehandling foregår nu alene i TAS, og der har været anvendt mange ressourcer på undervisning af brugerne og vejledning i konkrete sager. I de senere år har der været fokus på konsolidering af de allerede udviklede dele af systemet og færdigudvikling af de sidste få dele, der mangler. Leverandøren har afsat flere ressourcer til at løse de konstaterede problemer og færdiggøre udviklingen. Herudover har udviklingen af rapportmodulet i TAS været i fokus, således at relevante rapporter kan trækkes fra systemet forventes systemet helt færdig udviklet, og det forventes også at leverandøren vil kunne aflevere en fuld brugerdokumentation for systemet. Derudover vil den væsentligste opgave i 2011 være integrationen til det projektrapporteringsværktøj, der blev taget i brug i Der pågår løbende en grundig analyse af sagsgangen for at sikre fuld overensstemmelse mellem data og udveksling af data i de to systemer. Forventningen er, at projekterne vil være i stand til at sende al væsentlig dokumentation gennem projektrapporteringsværktøjet til forvaltningsmyndigheden. Oplysninger vedrørende forventede resultater I 2010 har forvaltningsmyndigheden gennemført en teknisk kvalitetssikring af projektdata for forventet resultat. Gennemgangen har resulteret i en ændret periodisering af data for de forudgående år. Denne ændring er indtastet i SFC databasen. I efteråret 2011, og på baggrund af en gennemgang af flere afsluttede projekters faktiske resultater, vil forvaltningsmyndigheden gennemgå resultaterne med henblik på en eventuel opjustering af målene. Kategoriseringsoplysninger* Primo 2011 har forvaltningsmyndigheden i samarbejde med de regionale vækstforumsekretariater foretaget en omfattende kvalitetssikring af alle kategoriseringsoplysningerne. 72

73 2.8 Eventuel national resultatreserve (kun for den årlige gennemførelsesrapport for 2010)* Danmark har ikke nogen national resultatreserve. 73

74 3. Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Kapitlet belyser gennemførelsen af regionalfondsindsatsens i forhold til programmets tre indsatsområder: Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder og Anvendelse af ny teknologi. Den kvalitative analyse af resultaterne foretages ved anvendelsen af de finansielle oplysninger og de fysiske indikatorer samt ved inddragelse af andre relevante oplysninger. De regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner har en væsentlig betydning for udmøntningen af strukturfondsindsatsen. Fremgangen i programmet, og de finansielle oplysninger for programgennemførelsen relateres i den kvalitative analyse af resultaterne derfor til de regionale prioriteringer i erhvervsudviklingsstrategierne og handlingsplanerne. De kvalitative oplysninger, der vedrører sammenhæng mellem strategierne og deres udmøntningen gennem regionalfondsprogrammets tre indsatsområder, er indhentet fra de regionale vækstforumsekretariater til brug for udarbejdelsen af årsrapporten. I 2010 udarbejdede de fleste vækstfora nye erhvervsudviklingsstrategier og / eller handlingsplaner. Gennemførelsestal for perioden 2007 til 2010 baserer sig dog på projektaktiviteter, der er blevet til på det hidtidige strategiske grundlag. For at konkretisere og illustrere indsatsen under programmets indsatsområder gives et overordnet billede af projektaktiviteten under indsatsområdet samt en række konkrete projekteksempler, ligesom resultater fra temaevalueringen 2009, den strategiske evaluering 2010 og tilbagemeldingerne fra de regionale vækstfora til forvaltningsmyndigheden vedr. spørgsmål for programgennemførelsen indgår i fremstillingen. I årsrapportens afsnit 2.3 er der redegjort for arbejdet med den klassifikationsmæssige sondring mellem indsatsområderne Innovation og Ny teknologi, og det fremgår af afsnit , at gennemførelsen opgjort som innovationsindsats har væsentlige elementer af teknologiindsats. 3.1 Innovation, videndeling og videnopbygning Resultatetmålet for regionalfondsindsatsen inden for Innovation, videndeling og videnopbygning er, at 1000 virksomheder / institutioner / organisationer angiver, at de som et resultat af regionalfondsindsatsen er blevet mere innovative Opfyldelse af mål og analyser af resultater og forløb Regionalfondsindsatsen under indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning påvirker især vækstvilkår i form af regional innovationskapacitet samspil om innovation. 74

75 Innovationsprojekterne har operationelle mål/outputmål, som enten retter sig mod styrkelse af den regionale innovationskapacitet eller mål for samspillet om innovation. Resultatet af indsatsen måles ved at opgøre virksomhedernes egne oplysninger, om de er blevet mere innovative. Resultatopgørelsen findes i årsrapportens kapitel 2, i nærværende afsnit behandles projekternes operationelle mål - outputmålene. De operationelle mål for regionalfondsindsatsens innovationsområde for hele programperioden omfatter: Regional innovationskapacitet: En andel på 70 % af de deltagende virksomheder har styrket deres innovationskompetencer. Samspil om innovation: 500 nye samarbejder, der har hovedvægten på innovation Oplysninger om de fysiske resultater vedrørende outputmål og afsluttet aktivitet Tabel 3.1: Oplysninger vedrørende outputmål og faktiske aktiviteter i afsluttede projekter. Antal afsluttede projekter Faktiske aktiviteter akkumuleret 2010 Udbetalt EU-støtte (mio. kr.) 1.1. Innovation, videndeling og videnopbygning 21 19, Regional innovationskapacitet 6 7, : Antallet* af deltagende virksomheder / institutioner / organisationer, der har styrket deres innovationskompetencer * Samspil om innovation 15 12, Antal samarbejder om innovation i projekterne 322 Note: Registreret i TAS. Ved projektafslutning oplyser projekterne deres faktiske aktiviteter. Oplysningerne afgives som absolutte tal og ikke som andele jf. programmet Kvalitativ analyse af outputresultaterne for innovationsindsatsen Langt hovedparten af strukturfondsprojekterne er flerårige, og derfor er der endnu kun få afsluttede projekter. Ved udgangen af 2010 var der således kun endeligt afregnet 21 innovationsprojekter. Seks projekter med mål om at styrke den regionale innovationskapacitet og femten projekter med mål om at styrke samspil om innovation. Det svarer til, at ca. 2,4 % af de igangsatte innovationsprojekter var afsluttet. De afsluttede projekter afspejler ikke fuldt ud projektporteføljen under innovationsindsatsen. Med en gennemsnitlig projektstørrelse på knap 1. mio. kr. i EU-støtte, og hvor lidt over halvdelen af de afsluttede projekter fik under 1 mio. kr. i støtte, er de afsluttede projekter under 75

76 innovationsindsatsen forholdsvis små. Ydermere er en del af dem forprojekter. Til sammenligning er den gennemsnitlige projektstørrelse for projekterne under innovationsindsatsen 5,6 mio. kr. Det gode innovationsprojekt: Erfaringsopsamlingen fra udvalgte projekteksempler, der er blevet analyseret, peger på, at de gode projekter bygger på velfunderede rationaler og konkrete problemstillinger, og at de har et skarpt fokus i deres tilgang. Ydermere skaber de gode projekter klarhed omkring effekterne. Det skyldes, at innovationsprojekter i deres natur er komplekse at sætte effekter på - der er meget fokus på platforme og processer, og mindre på konkrete effekter i form af, hvad processerne vil forbedre. Endvidere bygger de deres partnerskaber på "Triple Helix" (samfund, virksomheder, forskning) eller på brugerdreven innovations-tilgang, og bringer dermed nye konstellationer sammen, der kan blande forskning og praksis, eller hvor producenterne og brugerne er fælles om produktudviklingen. Det fremgår af de gode projekter, at det er en udfordring at få private virksomheder til at deltage, og at det er krævende at få etableret et godt partnerskab. Det er også en udfordring at bringe mange forskellige interesser, værdier og personligheder sammen på tværs af partnerskabet, og det stiller store krav til projektledelsen. Temaevalueringen vedrørende strukturfondsperioden , Cowi september 2009 s.84 Regional innovationskapacitet Outputmålet for styrkelse af den regionale innovationskapacitet omfatter at styrke virksomheders, institutioners og organisationers innovationskompetencer og potentiale for innovation. I alle regioner er andelen af privatansatte med en videregående uddannelse og antallet af personer beskæftiget med forskning og udvikling steget betydeligt, hvilket har styrket virksomhedernes innovationskapacitet. (Den regionale konkurrenceredegørelse s. 39.). Seks afsluttede projekter under regional innovationskapacitet har oplyst at have styrket virksomheders / institutioners / organisationers innovationskompetencer. Det skal dog bemærkes, at ét projekt alene har angivet at have styrket virksomheders / institutioners / organisationers innovationskompetencer. Projektets formål har været, at profilere Design to Improve Life som et spirende, nyt og perspektivrigt innovationsområde. Projektet vurderer at aktiviteterne i projektet har haft betydning for små og mellemstore virksomheder. Resultatet for projektet er, at 100 virksomheder / institutioner / organisationer, som resultat af regionalfondsindsatsen, faktisk er blevet mere innovative. Der ses her en stor forskel i mellem det angivne resultat og det angivne antal af styrkede innovationskompetencer. Dette kan ses som et udtryk for, at projektet har skabt potentiale for, at styrke virksomheders / institutioners / organisationers innovationskompetencer, hvilket rent faktisk har mundet ud i, at 100 virksomheder / institutioner / organisationer, er blevet mere innovative. 76

77 Samspil om innovation Samspillet om innovation er betydeligt svagere i Danmark end i udlandet. Der er i alle regioner blandt andet behov for at styrke samspillet mellem virksomhederne og deres kunder og leverandører samt mellem virksomhederne og viden- og uddannelsesinstitutionerne. (Den regionale konkurrenceevneredegørelse p. 39). Outputresultatet for Samspil om innovation er, at der fra de 15 afsluttede projekter er oplyst, at der som følge af projekterne blev skabt 322 nye samarbejder om innovation mellem private virksomheder, offentlige og halvoffentlige institutioner for eksempel universiteter og forskningscentre. Projektaktiviteter, der styrker Regional innovationskapacitet gennem styrkelse af innovationskompetencer (5.059 styrkede kompetencer) og projektaktiviteter, der vedrører etablering af samarbejder og Samspil om innovation (322 samarbejder), var midler mod målet om innovation i virksomhederne. Resultatet af aktiviteten blev, at 372 af de deltagende virksomheder, institutioner og organisationer blev mere innovative, jf. projektoplysningerne kap. 2 og tabel A). For at belyse de forskellige projektaktiviteter, der førte til innovation, gives der med udgangspunkt i de første afsluttede projekter en række eksempler på de projektaktiviteter, som bidrog til målet om, at 1000 virksomheder bliver mere innovative af strukturfondsindsatsen. Dog bør det haves i erindring, at de afsluttede projekter ikke udgør et repræsentativt udsnit at innovationsindsatsens projektportefølje. Strukturfondsprojekternes bidrag til innovation Eksempler på projektaktivitet fra de første afsluttede regionale projekter som har ført frem mod målet om innovation i de danske virksomheder: Bornholm: 4 afsluttede projekter. EU-tilskud: ca. 2,3 mio. kr. Projektaktiviteten i tre afsluttede projekter med mål om at styrke den regionale innovationskapacitet har bl.a. omfattet forskning og teknologisk udvikling i små og mellemstore virksomheder (SMV), for eksempel til at etablere udviklingsmiljø med højt vidensniveau inden for servicevirksomhed, og til innovativ produktudvikling inden for fremstillingsvirksomhed. Hertil er der givet i alt 1,2 mio. kr. Til det tredje afsluttede projekt blev der givet 0,6 mio. kr. EU-støtte i form af investering i virksomheder med direkte tilknytning til forskning og innovation. Projektaktiviteten i dette projekt havde fokus på virksomhedsudvikling gennem innovativ produktudvikling og markedsføring inden for fremstillings- og næringsmiddelindustrien. Under samspil om innovation er der afsluttet et projekt med en EU-støtte på 0,6 mio. kr., hvor aktiviteten omhandlende markedsføring og styrkelse af Bornholms konkurrenceevne inden for erhvervsturisme Hovedstaden: 5 afsluttede projekter. EU-tilskud: ca. 7,5 mio. kr. I Hovedstaden er der under regional innovationskapacitet givet 1 mio. kr. EU- 77

78 støtte i form af avancerede støttetjenester til styrkelse af hovedstadsregionens handels-, logistik- og transportklynge i forhold til Nordsø- og Østersøområdet. Projektaktiviteten har omhandlet at forbedre rammevilkårene for innovation og konkurrence, herunder at skabe adgang til viden om nye teknologier. 2,9 mio. kr. er givet til fremme af forskning, innovation og iværksætterånd, hvor projektaktiviteten har været metoder til profilering af dansk design. Under samspil om innovation er der afsluttet 3 projekter med en EU-støtte på i alt 3,6 mio. kr. Et forprojekt inden for finansieringsvirksomhed, der senere blev til en større satsning (forprojekt og projekt er omtalt i kap. 2). Et projekt med EU-støtte på 2,2 mio. kr. omhandlende kulturinfrastruktur og et samarbejde mellem kreative virksomheder og kommuners erhvervskultur og planlægningsafdelinger. Nordjylland: 6 afsluttede projekter. EU-tilskud ca. 3,4 mio. kr. Alle projekterne har omhandlet Samspil om innovation. Inden for temaerne udvikling af kulturinfrastruktur, fremme af naturaktiviteter og forskning og teknologisk udvikling med undertemaet investering i virksomheder var det hotel- og restaurationsbranchen, der var endemålet for støtten i tre af projekterne, hvor EU-støtten i alt var på 2,4 mio. kr. Det største af disse projekter har med en støtte på knap 1,6 mio. kr. udviklet helårsturisme gennem oplevelsesbaseret naturformidling. I to projekter, med et støttebeløb på under 0,5 mio. kr. hver, havde det ene aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling i form af teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk, og det andet havde aktiviteter, som var indeholdt i andre foranstaltninger til fremme af forskning og innovation og iværksætterånd i SMV er. Det sidste projekt fik støtte i relation til informationssamfundet til IKT. Midtjylland: 2 afsluttede projekter. EU-tilskud ca. 3,2 mio. kr. I Midtjylland er der inden for samspil om innovation afsluttet to projekter med ca. 1,5 mio. kr i EU-støtte i hvert projekt. I det ene projekt er støtten givet i form af teknologioverførsel i samarbejdsnetværk. Projektet er nærmere beskrevet nedenfor. I det andet projekt er støtten givet i form af avenceret støttetjeneste, hvor aktiviteten har omhandlet styrkelse af det offentlige-private samarbejde på klimaområdet. Syddanmark: 3 afsluttede projekter EU-tilskud ca. 1,9 mio. kr. I to af de tre afsluttede syddanske projekter alle inden for Samspil om innovatiton - blev der givet EU-støtte på knap 1,3 mio. kr. til to projekter med aktiviteter inden for teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk. Et projekt fik 0,3 mio. kr. til forskning og teknologisk udvikling i form af avanceret støttetjeneste til virksomheder og grupper af virksomheder. Det største projekt, med en EU-støtte på ca. 1 mio. kr., havde endemål inden for miljørelateret virksomhed og omhandlede udvikling af fremtidens lokale energisystemer i et samarbejdsnetværk mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Sjælland: 2 afsluttede projekter. EU-tilskud ca. 1,4 mio. kr. Inden for regional innovationskapacitet blev der afsluttet et projekt med et EUstøttebeløb på 1,4 mio. kr. Projektet har omfattet teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk. Projektaktiviteten har været rettet mod at styrke innovationskapaciteten blandt virksomheder i regionen ved bl.a. at understøtte virksomheders og videninstitutioners deltagelse i et europæisk projekt med deltagelse af en række europæiske universiteter, små og mellemstore virksomheder og teknologiformidlingsinstanser. 78

79 Oplysninger om aktivitetsgennemførelse Tabel 3.2: igangsatte aktiviteter Innovation, videndeling og videnopbygning 2010 Antal pro- Faktiske Forventede Tilsagnsbe- Tilsagnsbe- jektbevillin- aktiviteter aktiviteter løb løb i % af ger / antal projekter (mio. kr.) programrammen Innovation, videndeling og videnopbygning ,7 45,7 % Regional innovationskapacitet ,6 16,4 % A: Antal virksomheder / institutioner / organisationer, der angiver, at de styrker deres innovationskompetencer B: Antal virksomheder / institutioner / organisationer i projekter registreret under rammebetingelsen regional innovationskapacitet a c 959 b Samspil om innovation ,1 29,3 % A Antal samarbejder om innovation i projekterne 322 a c B: Antal virksomheder / institutioner / organisationer i projekter registreret under rammebetingelsen samspil om innovation b --- Note: a) Ved projektafslutningen oplyser projekterne deres faktiske resultat, som omhandler den faktiske aktivitet. Oplysningerne er registreret i TAS. b) Forvaltningsmyndigheden indsamler halvårligt oplysninger fra igangværende projekterne om alle deltagende virksomheder / institutioner / organisationer, oplysningerne er afgivet på baggrund af en optælling fra disse projektoplysninger registreret i projektrapporteringsværktøjet: c) Forventede aktiviteter er jf. projektoplysningerne fra ansøgningstidspunktet registreret i TAS Kvalitativ analyse af aktivitetsgennemførelsen for innovationsindsatsen Innovation, videndeling og videnopbygning var ultimo 2010 det indsatsområde under Regionalfonden, der målt på tilsagn havde den største fremdrift. I 2010 blev der yderligere givet tilsagn for knap 200 mio. kr. til innovationsindsats, og der var i alt for perioden givet tilsagn for 833,7 mio. kr. til innovation. Det betyder, at knap halvdelen af strukturfondsperiodens programrammer og 70 % af de samlede disponeringer var disponeret under innovationsindsatsen. Projektaktiviteten i de 150 projekter (150 projektbevillinger) omhandler aktiviteter inden for procesinnovation, produktinnovation, brugerdrevet innovation og markedsføringsinnovation. 79

80 Udviklingen på indikatorerne for antallet af deltagende virksomheder / institutioner / organisationer og samarbejdet i projekterne er imidlertid parametre for omfanget af inddragelsen og deltagelse i innovationsindsats. Som oven for beskrevet i Det gode innovationsprojekt er det væsentligt at skabe samarbejde om innovation, og at der sker en videndeling og videnspredning om blandt andet den nyeste teknologiske udvikling. Samarbejdet om innovation kan ske i nye konstellationer, hvor forskning og praksis blandes sammen, for eksempel et samarbejde mellem vidensinstitutioner og virksomheder eller mellem producenter og brugere. 58 af innovationsprojekterne havde mål om at styrke den regionale innovationskapacitet samt en forventning om, at virksomheder, institutioner eller organisationer ville styrke deres innovationskompetencer. De 6 afsluttede projekter under regional innovationskapacitet har oplyst, at have styrket virksomheders / institutioners / organisationers innovationskompetencer. Dette skal dog som tidligere nævnt ses i forhold til, at et projekt alene har angivet at have styrket virksomheders / institutioners / organisationers innovationskompetencer. Projekteksempel: Eksempel på aktivitet der styrker regionale innovationskompetencer Idéklinik som vækstmotor Med ansatte og et budget på over 9 milliarder kr. rummer Aalborg Sygehus et kæmpe vækstpotentiale for forsker- og medarbejderdrevet innova-tion. En ny Idéklinik har sat skub i tingene. Aalborg Sygehus har sammen med Forskningens Hus oprettet en Idéklinik, der kan hjælpe forskere og medarbejdere med at kvalificere og implementere deres idéer og gøre dem kommercielt bæredygtige. Formålet med Idéklinikken er at koble innovation fra det offentlige sundhedsvæsen sammen med erhvervslivet, så der over tid kan skabes vækst i form af nye teknologiog servicevirksomheder, siger Keld Lisby, der er leder af Idéklinikken. For at en idé kan godkendes, skal den tage udgangspunkt i en reel problemstilling inden for diagnostik, patientbehandling eller pleje. Projektet har nu kørt i halvandet år, og efter en periode med finjusteringer er der endelig kommet resultater på bordet: Vores målsætning lød på 15 verdenspatenter, men vi når sandsynligvis op på de 20, inden projektet udløber i 2011, siger Keld Lisby. Echoclipsen fik verdenspatent Blandt de største medicinske og kommercielle succeser, som Idéklinikken har været fødselshjælper på, er echoclipsen, der er udviklet af to læger fra Aalborg Sygehus. Med dette vidunder kan læger verden over ultralydsscanne blodårer og syninger i forbindelse med bypass-operationer og dermed mindske risikoen for fejl og behovet for genoperation. Echoclipsen er indtil videre patenteret i 152 lande og er ifølge Keld Lisby et godt eksempel på hemmeligheden bag Idéklinikkens succes: Vi er ikke belastet af nulfejlskulturen, hvor alt skal være vendt og drejet, før man tør at handle på en idé. Vi tænker simpelt, arbejder simpelt men struktureret og så har vi modet til at begå fejl og lære af dem. Det giver langt flere og bedre resultater, siger Keld Lisby. 80

81 Langt hovedparten af aktiviteten indenfor deltagende virksomheder / institutioner / organisationer findes på samspil om innovation. Dette stemmer godt overens med, at der netop på dette område er særligt fokus på samarbejde og netværk mellem virksomheder og viden- og uddannelsesinstitutioner, og mellem virksomheder og teknologisk service og mellem virksomhederne indbyrdes. I alt er der registreret virksomheder / institutioner / organisationer på samspil om innovation. Dette skal dog også ses i lyset af, at samspil om innovation samtidigt er det område, hvor der er registreret flest projektbevillinger. 92 projekter under Samspil om innovation havde tilsvarende en forventning om, at skabe samarbejder om innovation i projekterne. Den faktiske aktivitet i de 15 afsluttede projekter har i alt medført 322 samarbejder om innovation. Projekteksempel: Eksempel på aktivitet der styrker samspil om innovation Høj søgang giver energi DEXADEM skal med hjælp fra erhvervslivet og uddannelses- og forskningsinstitutioner gøre bølgeenergi til et nyt midtjysk industrieventyr for vedvarende energi. Der er mere energi i høj søgang end i blæsevejr. Det vurderer Det Internationale Energiagentur (IEA), som har udpeget bølgeenergi til at være et energiområde med mindst lige så stort potentiale som vindenergi. Faktisk er der i vores have et uudnyttet energipotentiale på op til tre gange verdens nuværende energiforbrug. Alligevel har der været tæt på blikstille herhjemme i udviklingen af bølgeenergi. Men det er et dansk projekt nu ved at lave om på. Lang og dyr proces Det Holstebro-baserede DEXAWAVE Energy ApS står i spidsen for projektet DE- XADEM, som har samlet specialister fra forskningens og industriens verden til at udvikle et bølgeenergianlæg, der kan levere energi til konkurrencedygtige priser. At udvikle og teste bølgeenergianlæg er en lang og dyr proces, og hidtil har det været svært at få privat og offentlig støtte til det, forklarer Lars Elbæk, som er direktør i DEXAWAVE Energy ApS og projektleder for DEXADEM-projektet. Nyt industrieventyr DEXADEM er nu ved at forberede et forsøg i skala 1:5 ud for Hanstholm. Til at accelerere processen har DEXADEM-projektet fået EU-støtte, så Danmark og ikke mindst Region Midtjylland kan komme i front med bølgeenergi på samme måde som med vindenergi. Det har sammen med øvrige støtteordninger betydet, at projektet er næsten et år foran tidsplanen. Sådan et projekt kommer ingen vegne uden økonomisk hjælp. Men nu kan vi snart teste et anlæg i autentisk miljø ud for Hanstholms kyst, og hvis resultaterne, som forventet, er gode, er vi klar til test i fuld skala og herefter en kommercialisering. Og vi er slet ikke i tvivl om, at bølgeenergi så kan blive et dansk industrieventyr, som overstiger det, vindenergiindustrien har oplevet, siger Lars Elbæk 81

82 Målt på størrelsen af tilsagnsbeløb var 64 % af tilsagnene placeret på samspil om innovation, og i alle vækstfora med undtagelse af Bornholm var den største del af innovationsindsatsen placeret på projekter med mål under samspil om innovation. Fig Fordelingen af projekttilsagn på henholdsvis samspil om innovation og regional innovationskapacitet. (Korrigeret for placering af tværregionale projekter). I alt Vækstfora og KUP KUP Syddanmark Sjælland Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Bornholm 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Regional innovationskapacitet Samspil om innovation Udmøntningen af innovation gennem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner Hvor præsteres innovation: I. den regionale konkurrenceevneredegørelse 2010 p. 39 ff. refereres til den seneste undersøgelse af innovation i dansk erhvervsliv, hvor det kun er ca. 32 % af virksomhederne, som har introduceret et nyt produkt og/eller proces i Andelen af produkt- og eller procesinnovative virksomheder varierer ikke meget fra region til region, men er højest i Region Hovedstaden (ca. 34 %) og lavest i Region Sjælland (ca. 24 %). Cirka hver tredje virksomhed i Danmark er organisations- og / eller markedsføringsinnovativ. Niveauet er lidt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Virksomhederne i Region Sjælland ligger lavest, ca. 10 procentpoint under Region Hovedstaden. Regionalt varierer nye varer og tjenesteydelsers omsætningsandel i fra 25 % i Region Syddanmark til 10 % i region Midtjylland. Patentansøgninger er indikator for virksomhedernes teknologiske innovation. Antallet af patentansøgninger gennem den europæiske patentmyndighed (EPO) er klart størst i Region Hovedstaden og mindst i Region Nordjylland og Region Sjælland. Erhvervslivets investeringer i innovationsaktiviteter inkl. forskning og udviklingsaktiviteter (FoU) er en vigtig kilde til innovation. I 2008 udgjorde de private investeringer i (egen) FoU ca. 2 % af BNP for Danmark som helhed. Virksomhederne i Region Hovedstaden afholder FoU-udgifter på knap 4 % af regionens BNP. I de øvrige regioner udgør de private FoU-udgifter 1,5 % eller mindre af de regionale BNP. Generelt: Der er kommet nye tal siden den regionale konkurrenceevneredegørelse som viser en positiv udvikling. (Den regionale konkurrenceevneredegørelse p. 39). 82

83 Innovationsindsatsen var genstand for temaevalueringen Af evalueringsrapporten fremgik det, at innovation indgik i alle de regionale erhvervsudviklingsstrategier som et centralt aspekt. I den 1. generation af erhvervsudviklingsstrategier, som tilsagnsportefølje er et resultat af, blev der dog konstateret regionale forskelle i, hvordan man valgte at konkretisere arbejdet. To vækstfora (Nordjylland og Midtjylland) havde valgt at udvikle særlige innovationsstrategier, hvor de øvrige vækstfora har set innovation på linje med deres andre indsatsområder. De to vækstfora samt Vækstforum Hovedstaden havde ved udgangen af 2010 forpligtet over halvdelen af deres programmidler til projekter under innovationsindsatsen. Bornholm lå lavest med 27 % og Hovedstaden højest med 62 %. Tabel 3.3: Tilsagnsudvikling Innovation og videndeling Innovation, videndeling og videnopbygning Mio. kr. Tilsagn 2010 I alt nettotilsagn reg. I TAS % disponeret af rammen % disponeret af samlet innovationsindsats Nordjylland 27,6 230,9 55,5 % 28 % Midtjylland 31,8 132,5 49,5 % 16 % Syddanmark 18,5 134,1 35,4 % 16 % Sjælland 17,3 46,4 20,1 % 6 % Hovedstaden 119,2 198,1 66,8 % 24 % Bornholm 5,9 14,9 26,7 % 2 % KUP 19,3 76,7 42,8 % 9 % Hele landet 239,7 833,7 45,7 % 100 % Note: Registreret i TAS - Der gør sig det særlige tekniske forhold gældende, at der i 2010 blev overført ca. 36,3 mio. kr. fra Vækstforum Sjællands ramme til Vækstforum Hovedstadens ramme i forbindelse med en innovationsindsats på tværs af de to regioner. Projektet fik i 2010 et tilsagnsbeløb på 72,6 mio. og blev teknisk registreret under Hovedstadens projektportefølje i TAS systemet. Ca. 30 % af tilsagnsudviklingen til innovationsindsatsen i 2010 kan tilskrives, at der i 2010 blev givet tilsagn til et innovationsprojekt, som Vækstforum Sjælland og Vækstforum Hovedstaden gennemfører på tværs af de to regioner. Projektet fik i 2010 tilsagn om 72,6 mio. kr. Teknisk blev projektet tilknyttet under Vækstforum Hovedstaden, og der blev finansieringsteknisk overført ca. 36,3 mio. kr. fra Vækstforum Sjællands EU-ramme til Vækstforum Hovedstadens ramme. Tabel 3.3 viser registreringen af tilsagn i TAS-systemet. Men for at få et mere retvisende billede af de to regioners faktiske innovationsindsats, er der i tabel 3.4 nederst korrigeret for de nævnte teknikaliteter for Vækstfora Hovedstaden og Vækstforum Sjælland. I tabellen er projektets tilsagnsbeløb ligeligt fordelt mellem de to 26 Tema-evaluering vedrørende strukturfondsperioden , Cowi, September

84 vækstfora, og tilsvarende er der korrigeret på finansieringssiden til de oprindelige rammer ved programstart. Målt således svarer innovationsindsatsen i Hovedstaden og Sjælland til henholdsvis knap 20 % og 10 % af regionernes regionalfondsrammer. Tabel 3.4: Innovationsindsats i Vækstforum Hovedstaden og Sjælland Mio. kr. Justering for tværregionalt projekt Hovedstaden / Sjælland 36,3 mio. kr. Rammer ved program-start Tilsagn 2010 justeret for tværregionale projekter Tilsagn justeret for tværregionale projekter % disponeret i forhold til vækstforas programramme udmeldt ved programstart Tilsagn justeret for tværregionale projekter i % af samlet disponering Hovedstaden 260,2 107,8 161,8 62,2 % 19,4 % Sjælland 267,6 53,6 82,7 30,9 % 9,9 % Korrigeres der for denne rammeoverflytning og ved at opdele tilsagnsbeløbet for indsatsen (36,3 mio. kr. hhv. Sjælland og Hovedstaden kr.), afspejler tabellens de sidste kolonner den procentvise fordeling af innovationsindsatsen jf. vækstforarammerne - som fordelt ved programstart. Indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning blev prioriteret højt eller meget højt i alle de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner i 2010, jf. nedenstående besvarelser på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. Tabel 3.5:Prioritering af innovation i de regionale erhvervsudviklingsstrategier Angiv hvor højt Innovation blev prioriteret i erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for 2010 Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Nordjylland X Midtjylland X Syddanmark X Sjælland X Hovedstaden X Bornholm X Sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategierne og regionalfondsprogrammet på innovationsområdet - Adskiller den nye erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan sig fra den forrige på innovationsområdet? 84

85 Nordjylland: Indsatsområdet i programmet relaterer sig primært til tre af indsatsområderne i regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS). Aktive videninstitutioner her har formålet været at indgå langsigtede alliancer med videninstitutionerne, specielt universitetet, med henblik på at gøre disse til udviklingspartnere for erhvervslivet. Der er i særdeleshed fokus på videndeling mellem videninstitutionerne og erhvervslivet. Regionalt innovationsmiljø - der er under indsatsområdet udarbejdet en virksomhedsrettet innovationsstrategi, der skal bidrage til at styrke de nordjyske virksomheders innovationskapacitet. Det skal ske gennem en strategisk indsats for at fremme viden, videndeling og innovationsprocesser. Kompetenceudvikling i særklasse vedrører fremme af inddragelse af kompetenceudvikling i virksomhedernes samlede forretningsmæssige strategi og bidrag til implementeringen og forankringen af en langsigtet indsats, der understøtter opbygningen og fastholdelsen af en kompetent arbejdsstyrke, der modsvarer virksomhedernes behov, med andre ord, videopbygning generelt. I REUS var innovation et selvstændigt indsatsområde (regionalt innovationsmiljø) og innovation er desidem en afgørende parameter i forhold til flere andre indsatsområder. Der er derfor samlet set brugt mange ressourcer og givet støtte til en række projekter, hvor innovation er et centralt tema. Midtjylland: Vækstforum har prioriteret at videreføre sin indsats på innovationsområdet i sin nye strategi og handlingsplanen (Strategi og handlingsplan blev vedtaget 2. marts 2011). Fokus er i høj grad på forretningsudvikling og med stort fokus på velfærdsinnovation. Syddanmark: Den gældende erhvervsudviklingsstrategi har et stort element af innovationsfremme, hvor Regionalfonden er den afgørende finansieringskilde. Det forventes ikke, at den kommende erhvervsudviklingsstrategi vil ændre på dette forhold. Sjælland: Den nye erhvervsudviklingsstrategi har et særligt fokus på regionens mange underleverandører. Innovationsindsatsen skal bl.a. medvirke til at skabe udviklingsforløb i disse, som kan bidrage til, at de får en stærkere placering i værdikæderne. Endvidere er innovationsindsatsen knyttet til de fire styrkepositioner, som vækstforum sætter fokus på: Cleantech, Farma-Medico, Fødevarer-landbrug samt Turisme. Hovedstaden: Innovationsområdet var højt prioriteret i den tidligere erhvervsudviklingsstrategi: Partnerskab for viden, vækst og velfærd, som var gældende i perioden Her indgik innovation f.eks. indsatsområde nr. 2 Ny viden nye virksomheder og indsatsområde nr. 4 Forskning og innovation. I den ny erhvervsudviklingsstrategi, Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor, for er der øget fokus på innovation, og emnet indgår i stort set alle indsatsområder. Mest udpræget fremgår det af indsatsområde nr. 3 Innovation og forskning vidensregionens base. På indsatsområdet Talent og kompetencer i verdensklasse satses på at styrke innovation af arbejdsstyrken. I indsatsområdet Attraktiv metropol med gode forbindelser styrkes innovation i virksomhederne ved for eksempel at tiltrække udenlandske virksomheder til regionen. Det øgede fokus følger anbefaling fra et OECD-studie af Hovedstaden fra 2009, som påpeger, at innovationskapaciteten bør øges. Bornholm: Der blev ikke vedtaget en ny erhvervsudviklingsstrategi i Der var fin sammenhæng mellem indholdet i regionalfondsprogrammets indsatsområde innovation, viden og videndeling og den bornholmske erhvervsudviklingsstrategis pkt. 5: Innovation, videndeling og videnopbygning, der har til formål at skabe øget innovation, videndeling og videnopbygning bredt i det bornholmske erhvervsliv gennem videnoverførsel fra vidensinstitutioner til øens virksomheder og gennem netværk mellem bornholmske og udenøs virksomheder. Der var også snitflader mel- 85

86 lem regionalfondsprogrammets innovationsindsats og den bornholmske erhvervsudviklingsstrategis pkt. 2: En koordineret erhvervsfremmeindsats (erhvervsservice) og pkt. 8: Bornholm åbent hele året (udvikling af nye turismeprodukter) Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende og hvordan de er blevet løst Se afsnit Etablering og udvikling af nye virksomheder Resultatmålet for regionalfondsindsatsen inden for Etablering og udvikling af nye virksomheder er 900 nye iværksættere Opfyldelse af mål og analyser af resultater og forløb Regionalfondsindsatsen under indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder påvirker især vækstvilkår i form af: rådgivning til iværksættere finansiering til iværksættere iværksætterkultur Iværksætterprojekterne har operationelle mål / outputmål, som retter sig mod at etablere rådgivningsforløb, at skaffe kapital til finansiering af iværksættere eller etablere iværksætterkulturforløb. Resultatet af indsatsen måles ved at opgøre projekternes selvangivne oplysninger i forhold til, hvor mange nye iværksættere der er skabt som resultatet af indsatsen. Resultatopgørelsen findes i årsrapportens kapitel 2, i nærværende afsnit behandles projekternes operationelle mål - outputmål. De operationelle mål for regionalfondsindsatsens inden for Etablering og udvikling af nye virksomheder omfatter for hele programperioden: 300 rådgivningsforløb Ekstra 100 mio. kr. til finansiering for iværksættere 300 iværksætterkulturforløb Oplysninger om de fysiske resultater vedrørende outputmål og afsluttet aktivitet Der var ikke endeligt afsluttet aktivitet under iværksætterindsatsen. Nye virksomheder: En gruppe af de nye virksomheder er kendetegnet ved særlig høj vækst. Nye vækstvirksomheder bidrager med næsten 10 gange så mange job gennem deres første leveår som andre nye virksomheder. De er desuden kendetegnet ved en højere produktivitet. I de internationale sammenligninger er nye vækstvirksomheder defineret som nye virksomheder, der inden for deres første to leveår opnår 10 eller flere ansatte og i de efterfølgende tre år har en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 % i antal ansatte Den regionale konkurrenceevneredegørelse 86

87 Oplysninger om aktivitetsgennemførelse Kvalitativ analyse af outputresultater for iværksætterindsatsen Der var ikke endeligt afsluttet aktivitet under iværksætterindsatsen. Tabel 3.6: Igangsatte aktiviteter Etablering og udvikling af iværksættere 2010 Antal projek- Faktiske Forventede Tilsagnsbeløb Tilsagnsbeløb ter aktiviteter aktiviteter (mio. kr.) i % af programrammen Etablering og udvikling af iværksættere ,4 12,6 % Rådgivning ,5 7,6 % A: Antal (forventede) registrerede rådgivningsforløb B: Antal virksomheder / institutioner / deltagere i projekter registreret under rammebetingelsen rådgivning --- a C b Finansiering til iværksættere 5 72,1 4,0 % A: Kapital til medfinansiering af iværksættere (mio. kr.) B: Antal virksomheder / institutioner / deltagere i projekter registreret under rammebetingelsen finansiering til iværksættere --- a 366 C 42 b Iværksætterkultur 6 18,8 1,0 % A: Antal igangsatte iværksætterkulturforløb --- a 33 C B: Antal virksomheder / institutioner / deltagere i projekter registreret under rammebetingelsen iværksætterkultur 211 b --- Note: a) Ved projektafslutningen oplyser projekterne deres faktiske resultat, som omhandler den faktiske aktivitet. Oplysningerne er registreret i TAS. b) Forvaltningsmyndigheden indsamler halvårligt oplysninger fra igangværende projekterne om alle deltagende virksomheder / institutioner / organisationer, oplysningerne er afgivet på baggrund af en optælling fra disse projektoplysninger registreret i projektrapporteringsværktøjet: c) Forventede aktiviteter er jf. projektoplysningerne fra ansøgningstidspunktet registreret i TAS Kvalitativ analyse af de igangsatte aktiviteter Med det overordnede formål om at være med til at skabe 900 nye iværksættere var der under programmets indsatsområde for Etablering og udvikling af nye virksomheder fra programperiodens start til ultimo 2010 givet 28 projektbevillinger med tilsagn om EU-tilskud på i alt 229,4 mio. kr. Det betyder, at cirka 1/5 del af regionalfondsindsatsen var disponeret til iværksætterindsats. I 2010 alene var der givet tilsagn for knap 40 mio. kr. til iværksætterindsats. 87

88 Inden for rådgivning af iværksættere, som var den mest omfangsrige projekttype målt på tilsagnsbeløb, var der givet 17 projektbevillinger med et samlet tilsagnsbeløb på 138,5 mio. kr. I disse projekter var der en forventning om at etablere rådgivningsforløb for iværksættere. Det er også denne projekttype som har langt hovedparten af de registrerede virksomheder / institutioner / deltagere på indsatsområdet. Med næsten 1100 virksomheder tilknyttet de 17 projektbevillinger har rådgivning af iværksættere den lagt største aktivitet af deltagende virksomheder. Forklaringen kan her findes i, at antallet af projektbevillinger til rådgivning er det højeste på indsatsområdet, samt det, at der netop involveres mange virksomheder i denne projekttype via rådgivningsforløbene. I forbindelse med finansiering af iværksættere var der igangsat fem projektbevillinger med et tilsagnsbeløb på 72,1 mio. kr. De igangsatte projekter har angivet en forventning om, at der stilles 366 mio. kr. til rådighed for iværksættere som følge af indsatsen. Opgørelsen af det forventede beløb til finansiering af iværksættere er opgjort på tværs af de enkelte projekttyper under iværksætterindsatsen (Rådgivning, finansiering til iværksætter og iværksætterkultur), da flere af iværksætterprojekterne er store projekter, som har oplyst mål på tværs af projekttyperne. Projektet Accelerace er et eksempel på dette. Projektet har både karakter af rådgivning med en forventning om at gennemføre 275 rådgivningsforløb, men som følge af projektet forventes samtidig, at der kan stilles 60 mio. kr. til rådighed for iværksættere. Under iværksætterkulturforløb var det forventningen i 6 projekter med en EU-støtte på knap 19 mio. kr. at der oprettes 33 forløb. I alt er der registreret 211 virksomheder / institutioner / deltagere på rådgivning af iværksættere, hvilket set i lyset af de 6 projektbevillinger på området, svarer til et gennemsnit på ca. 35 registrerede virksomheder / institutioner / deltagere pr. projekt. Aktiviteten pr projektbevilling er derfor forholdsvis høj, hvilket formentlig kan forklares med, at denne projekttype ligesom for rådgivningsprojekterne naturligt inddrager en del iværksættervirksomheder i projekterne. Inden for iværksætterindsatsen er der i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland i alt bevilliget ca. 55,5 mio. kr. til projekter med væksthusene som tilsagnsmodtager. Det svarer til en andel på omtrent 24 % af den samlede iværksætterindsats på i alt ca. 230 mio. kr. Vedrørende disse bevillinger inden for iværksætterindsatsen er der en forventning om at gennemføre 1363 rådgivningsforløb og stille 20 mio. kr. til rådighed for iværksættere. Eksempler på strukturfondsaktiviteter i væksthusene: 88

89 Nordjylland: Vejen til vækst som VIP Fem ansatte og fem millioner i omsætning på fem år. Det er målet for de 750 håndplukkede iværksættere, som tilbydes et Vækst-Iværksætter-Program i Nordjylland. Nordjyske iværksættere med evne og lyst til vækst har nu særligt gode muligheder for at få en hjælpende hånd til den svære vej fra mikro til makro. Den bærende ide er, at 750 nøje udvalgte nordjyske vækstiværksættere kommer igennem et skræddersyet forløb, som udvikler deres forretning gennem relevant rådgivning, kursus eller certificering, forklarer Hans Peter Wolsing, iværksætterkoordinator ved Væksthus Nordjylland. Når den enkelte virksomhed er godkendt til programmet, får iværksætteren en vækstguide tilknyttet, der er sparringspartner og tovholder på forløbet. Sammen lægger parterne en plan for, hvilke milepæle virksomheden skal nå for at opfylde målsætningen om fem ansatte og fem millioner i omsætning. Vi går efter at fordoble antallet af vækstiværksættere, som ellers er faldende - både i Nordjylland og på landsplan. Vi satser på de 10 bedste procent af talentmassen, som ønsker at vækste, siger Hans Peter Wolsing. Spin-off aktiviteter - Fremtidens vækstkilde i Region Hovedstaden, som er et projekt med visionen om at udvikle en ny kilde til vækst i et samarbejde mellem etablerede virksomheder, nye spin-off virksomheder samt de nuværende erhvervsfremmeaktører og -programmer. Det er bl.a. et af projektets mål at etablere og udvikle 10 nye spin-off vækstvirksomheder. (se i øvrigt teksten på side xx vedrørende projektet). I Hovedstaden er ca. 24 % af i værksætterindsatsen givet til aktiviteter i forbindelse med Væksthus Hovedstaden Fra fagnørderi til forretning De første tre virksomheder er udvalgt til programmet. Det er en itkonsulentvirksomhed, en itsoftwarevirksomhed og en CSR-baseret e- handelsløsning. De har selvfølgelig forskellige udfordringer, men ifølge iværksætterkoordinatoren er der flere klassiske problemstillinger: Når man går fra en enmandsbiks til en virksomhed i vækst, er det ikke længere nok at være dygtig til sit fag eller at have et rigtig godt produkt. Der skal forretningsforståelse til. Og typiske fagnørder som ingeniører eller håndværkere kan ofte have brug for rådgivning om eksempelvis økonomi og markedsføring, påpeger Hans Peter Wolsing. 89

90 Hovedstaden: Spin-off som forretningsmodel Væksthus Hovedstadsregionen vil hjælpe væksten på vej ved at plante aflæggere fra etablerede virksomheder. Nye virksomheder, der bliver startet op med afsæt i viden og kompetencer fra etablerede virksomheder, klarer sig målbart bedre end uafhængige iværksættervirksomheder. De såkaldte spin-off-virksomheder bliver typisk bygget op omkring en idé, som umiddelbart ligger uden for en virksomheds kerneforretning. Og forskning fra blandt andet Aalborg Universitet viser, at muligheden for at trække på en modervirksomheds infrastruktur eksempelvis netværk, branchekendskab eller endda kapital øger spin-off-virksomheders vækst- og overlevelseschancer betydeligt. Det vil Væksthus Hovedstadsregionen udnytte i nyt projekt, der screener og kvalificerer virksomheders idéer. Indtil nu er 20 virksomheder godkendt til projektet, og ifølge projektchef John Thesmer er branchespektret bredt. Af eksempler kan nævnes produktions- og udviklingsvirksomheder, konsulenthuse og reklamebureauer. Fælles for dem er, at de er små eller mellemstore virksomheder med en direkte realiserbar idé, siger John Thesmer. Midtjylland: Sådan bliver til 12 mio. kroner Kapitalcoaches i INVESTORmidt har vendt et nej, nej og atter nej til et ja og er med 12. mio. kr. kapital med til at holde blandt andet AirCombats fly på vingerne. Iværksættere og mindre virksomheder oplever, at det kan være svært at få adgang til risikovillig kapital. Det har fået Væksthus Midtjylland til at lave IN- VESTORmidt programmet, som udvikler virksomheders kompetencer og viden om at tiltrække risikovillig kapital. Morten Knoth AirCombat: Vi havde et indledende møde med Væksthus Midtjylland, og sammen med dem fandt vi frem til, at vi kunne bruge rådgivning fra en kapitalcoach, så virksomhedsstrukturen i forbindelse med indskud af investorkapital fra starten blev helt rigtig. Indtil videre har INVESTORmidt været i kontakt med 80 virksomheder, heraf er 42 blevet afvist. Der arbejdes videre med 34 virksomheder, og der er fire, der har gennemført et forløb og har fået tilført i alt 12. mio. kr. Væksthus Midtjylland, direktør Erik Krarup - De fire virksomheder, som har haft en kapitalcoach tilknyttet har blandt andet fået hjælp til at forhandle med potentielle investorer. Det er i løbet af 2-3 måneder lykkedes at rejse 12. mio. kr. i kapital til virksomhederne. - Der har tidligere især været fokus på låneordninger, nye fonde etc., men IN- VESTORmidt har i højere grad fokuseret på efterspørgselssiden og på at udvikle virksomheders kompetencer ift. at tiltrække risikovillig kapital. INVESTORmidt regner med at gennemføre 40 til 45 forløb, og der er på nuværende tidspunkt 12 virksomheder, der er i gang med en coach. Projektet er indstillet af Vækstforum Midtjylland og er finansieret med 5,3 mio. kr.r fra EU s regionalfond og Region Midtjylland. 90

91 I Vækstforum Sjælland, er der blevet etableret 6 af 9 planlagte vækstfabrikker, og de resterende forventes at blive etableret i 2010/ Udmøntningen af iværksætterindsatsen gennem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner Hvor etableres der nye virksomheder: Jf. den regionale konkurrenceevneredegørelse etableres der i alle regioner mange nye virksomheder hvert år, og etableringsraten i Danmark er høj sammenlignet med de fleste andre lande. Når det gælder om at skabe vækst i de nye virksomheder, klarer regionerne sig mindre godt, og Danmark ligger fortsat kun i midterfeltet blandt OECD-landene ( tal). Frem til den økonomiske afmatning satte ind, var etableringsraten stigende i alle regioner. Niveauet var lidt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner, men med tendens til indsnævring af forskellene. Nye kvartalsvise tal viste, at i løbet af 2008 og 2009 faldt antallet af nye virksomheder i samtlige regioner. Faldet i antallet af nyetableringer skal ses i sammenhæng med den økonomiske afmatning. Den reducerede iværksætteraktivitet betyder ikke nødvendigvis, at Danmarks internationale placering vil forringes, idet alle lande må forventes at opleve færre virksomhedsetableringer under perioder med økonomisk afmatning. Som det fremgår af tabel 3.7 kan tilsagnsudviklingen i 2010 tilskrives tilsagn fra Syddanmark, den konkurrenceudsatte pulje og navnlig Sjælland. I den samlede disponering af iværksætterindsatsen er det navnlig Den konkurrenceudsatte pulje og vækstforaerne i Nordjylland, Sjælland, Hovedstaden og Midtjylland, som giver anledning til at 12,6 % af regionalfondsrammen er disponeret til iværksætterindsatsen. Tabel 3.7: Tilsagnsudvikling Etablering og udvikling af nye virksomheder Etablering og udvikling af nye virksomheder Mio. kr. Tilsagn 2010 I alt nettotilsagn reg. I TAS % disponeret af rammen % disponeret af samlet iværksætterindsats Nordjylland (0,1) 83,5 20,1 % 36,4 % Midtjylland (6,1) 23,0 8,6 % 10,0 % Syddanmark 9,0 17,9 4,7 % 7,8 % Sjælland 43,2 52,8 22,8 % 23,0 % Hovedstaden 32,9 11,1 % 14,3 % Bornholm 0,0 0,0 % 0 % Den konkurrenceudsatte Pulje 19,3 19,3 10,8 % 8,8 % Hele landet 65,4 229,4 12,6 % 100 % Note: Tilsagn registreret i TAS. Negativ udvikling 2010 skyldes en nedskrivning på bevillinger. 91

92 Tabel 3.8: Prioritering af iværksætteri i de regionale erhvervsudviklingsstrategier Angiv hvor højt Iværksætteri blev prioriteret i erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for 2010 Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Nordjylland X Midtjylland Syddanmark X X Sjælland X Hovedstaden X Bornholm X Sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategierne og regionalfondsprogrammet på iværksætterområdet - Adskiller den nye erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan sig fra den forrige på iværksætterområdet? Nordjylland: Iværksætteri er et væsentligt indsatsområde for Nordjylland og alle andre regioner, der ønsker at skabe nye arbejdspladser og sikre, at nye innovative forretningsidéer udvikles. Nystartede virksomheder bidrager til at sikre den fremtidige vækst i regionen og tilfører det nordjyske erhvervsliv ny inspiration. Det tidligere vækstforum iværksatte mange projekter med det formål at fremme antallet af nye virksomheder. Det er derfor en stor udfordring at sikre, at regionens indsats koncentreres omkring de virksomheder, hvor vækstpotentialet er højt, uanset branchetilhørsforhold. Enkelte brancher kan have højere potentielle vækstrater end andre, men fokus bør være på vækstpotentialet og ikke enkelte udvalgte fagområder. Sammenhængen mellem de to strategier kan specifikt ses på to hovedområder. Regionalfondsindsatsen søger at påvirke udbud af offentlig og privat rådgivning og iværksætterkulturen. I erhvervsudviklingsstrategien søger vækstforum at styrke det nordjyske iværksætterrådgivningssystem samt støtte tilbud omkring bedre rammeforhold for studerende med ambitioner om at skabe egen virksomhed herunder støtte til undervisning i iværksætteri. Den nye strategi adskiller sig primært fra den tidligere på ét punkt: Et øget fokus på vækstiværksættere frem for ordinær iværksætterrådgivning, samt et øget fokus på skærpelse af en iværksætterkultur i uddannelsessystemet. Midtjylland: Vækstforum har prioriteret at videreføre sin indsats inden for iværksætteri og har allerede iværksat initiativet STARTmidt Accelarator. Syddanmark: I princippet er der en nøje sammenhæng mellem erhvervsudviklingsstrategien, der fremhæver iværksætteri som et vigtigt redskab, og regionalfondsprogrammet. Den praktiske anvendelse af denne sammenhæng er imidlertid ikke så fremtrædende. Dette vil være en tematik i forbindelse med drøftelse af ny erhvervsudviklingsstrategi. Sjælland: Som med indsatsområdet innovation er der et fokus på underleverandører og mindre virksomheder. Endvidere satses der på, at indsatsen på de fire styrkepositioner vil indeholde etablering af nye virksomheder. Iværksætteri er ikke et selvstændigt tema, men indgår sammen med styrkepositioner og innovation. 92

93 Hovedstaden: Iværksætteri var højt prioriteret i den tidligere erhvervsudviklingsstrategi Partnerskab for viden, vækst og velfærd under indsatsområde 2 Nye virksomheder ny viden. I den ny erhvervsudviklingsstrategi Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor er der øget fokus på især vækstiværksættere og internationalt iværksætteri. Det sker under indsatsområdet nr. 6 Vækstiværksættere med international tilgang. Bornholm: Der blev ikke vedtaget en ny erhvervsudviklingsstrategi i Der er fin sammenhæng mellem indholdet i regionalfondsprogrammets indsatsområde 2 og den bornholmske erhvervsudviklingsstrategis pkt. 7: Iværksætteri en styrket iværksætterindsats, der har til formål at fremme nye virksomhedsetableringer og udvikle flere vækstiværksættere. Dette skal bl.a. ske gennem tiltrækning af iværksættere fra resten af landet, forskellige former for rådgivning til iværksættere og nystartede og fremskaffelse af risikovillig kapital. Der har dog ikke været ansøgninger under dette indsatsområde i Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende og hvordan de er blevet løst Se afsnit Anvendelse af ny teknologi Resultatmålet inden for indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi er, at 200 virksomheder / institutioner / organisationer som et resultat af regionalfondsindsatsen har øget deres IKT anvendelse Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb Regionalfondsindsatsen under indsatsområdet for Anvendelsen af ny teknologi påvirker især vækstvilkår i form af digitalisering og infrastruktur for anvendelse af ny teknologi adgang til viden om ny teknologi Teknologiprojekter har operationelle mål / outputmål, som enten retter sig mod at stille ydelser inden for digitalisering / og eller infrastruktur til rådighed for brugere eller forbedre virksomheders adgang til viden gennem projektaktiviteter, der udvikler teknologiske produkter så som teknologiforecasts, koncepter for teknologioverførsel m.v. Resultatet af indsatsen måles ved at opgøre projektoplysninger om antallet af virksomheder, der som et resultat af indsatsen har øget deres IKT anvendelse. Resultatopgørelsen findes i årsrapportens kapitel 2, i nærværende afsnit behandles projekternes operationelle mål - outputmålene. De operationelle mål for regionalfondsindsatsen inden for Anvendelsen af ny teknologi for hele programperioden omfatter: En andel på 70 % af de deltagende virksomheder, institutioner, organisationer har stillet yderlser inden for digitalisering og / eller infrastruktur til rådighed for brugere. En andel på 70 % af de deltagende virksomheder / institutioner / organisationer har udviklet teknologiforecasts, koncepter for teknologioverførsel, samarbejdsprojekter m.v. der har forbedret adgangen til viden. 93

94 Oplysninger om de fysiske resultater vedrørende outputmål og afsluttet aktivitet Tabel 3.9 Oplysninger vedrørende outputmål og faktiske aktiviteter i afsluttede projekter. Antal projekter Faktiske aktiviteter akkumuleret 2010 Udbetalt EU-støtte (mio. kr.) 1.3. Anvendelse af ny teknologi Digitalisering og infrastruktur 2 0, : Antallet* af deltagende virksomheder / institutioner / organisationer, der som følge af projektdeltagelsen har udviklet eller implementeret produkter eller processer inden for digitalisering eller infrastruktur, der er nye for de deltagende virksomheder / institutioner / organisationer. 0 0, Adgang til viden 2 1, : Andelen* af deltagende virksomheder / institutioner / organisationer, 13 * 1,1 der har udviklet teknologiforcasts, koncepter for teknologioverførsel, samarbejdsprojekter m.v., der har forbedret adgang til viden. Note: Registreret i TAS. Ved projektafslutning oplyser projekterne deres faktiske aktiviteter. Oplysningerne afgives som absolutte tal og ikke som andele jf. programmet. Innovation og ny teknologi går hånd i hånd Som nævnt flere steder i nærværende og tidligere årsrapporter samt evalueringsrapporter giver opgørelser over gennemførelsen på indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi ikke det fulde billede af teknologiindsatsen under regionalfondsprogrammet. En række af de projekter, der er registreret under innovation rummer væsentlige elementer af ny teknologi. Fra 2011 vil alle projekter bliver registreret og opgjort for indikatorer både i forhold til Innovation og Anvendelse af ny teknologi Kvalitativ analyse af outputresultaterne for teknologiindsatsen Da langt hovedparten af strukturfondsprojekterne er flerårige, er der kun afsluttet fire projekter på indsatsområdet. Alle de afsluttede projekter er bornholmske. De har alle en forholdsvis beskeden størrelse med en modtaget EU-støtte på ca. 0,5 mio. kr. hver. Digitalisering og infrastruktur I de to projekter under digitalisering og infrastruktur har aktiviteten omhandlet forskning og teknologisk udvikling i form af investering i virksomheder. Der er ikke gennem projekterne oplyst udvikling af produkter inden for digitalisering på outputmålet. Dog indgår projekterne i resultatindikatoren med 2 (tabel A), idet to virksomheder gennem projektdeltagelsen har skabt resultater ved at få øget deres anvendelse af ny teknologi. 94

95 Oplysninger om aktivitetsgennemførelse Tabel 3.10: Igangsatte aktiviteter Anvendelse af ny teknologi 2010 Adgang til viden om ny teknologi I de to projekter under adgang til viden har 13 virksomheder fået forøget deres adgang til viden. I det ene projekt er 0,7 mio. kr. givet i form af støtte til små og mellemstore virksomheders fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser. Det andet projekt vedrører informationssamfundet og en støtte på 0,4 mio. kr. til IKT. Antal Faktiske Forventede Tilsagnsbeløb Tilsagnsbeløb projekter aktiviteter aktiviteter (mio. kr.) i % af programrammen Anvendelse af ny teknologi ,5 7,4 % Digitalisering og infrastruktur 10 54,0 3,0 % A: Antal virksomheder / institutioner / organisationer som forventer at stille ydelser indenfor digitalisering og / eller infrastruktur til rådighed for brugere B: Antal virksomheder / institutioner / organisationer i projekter registreret under rammebetingelsen digitalisering og infrastruktur 0 a C 120 b Adgang til viden 14 79,5 4,4 % A: Antal virksomheder / institutioner / organisationer der via teknologi-forecasts, koncepter for teknologioverførsel, samarbejdsprojekter m.v. forventer forbedret adgang til viden 13 a 144 C 157 b B: Antal virksomheder / institutioner / organisationer i projekter registreret under rammebetingelsen adgang til viden Note: a) Ved projektafslutningen oplyser projekterne deres faktiske resultat, som omhandler den faktiske aktivitet. Oplysningerne er registreret i TAS. b) Forvaltningsmyndigheden indsamler halvårligt oplysninger fra igangværende projekterne om alle deltagende virksomheder / institutioner / organisationer, oplysningerne er afgivet på baggrund af en optælling fra disse projektoplysninger registreret i projektrapporteringsværktøjet: c) Forventede aktiviteter er jf. projektoplysningerne fra ansøgningstidspunktet registreret i TAS Kvalitativ analyse af inputresultaterne for ny teknologi 11 % af regionalfondsaktiviteterne var ultimo 2010 igangsat under indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi. I 2010 blev der givet tilsagn for ca. 75,7 mio. kr., og der blev annulleret 1,5 mio. kr. på et tilsagn i Nordjylland. Med 120 virksomheder/institutioner/organisationer tilknyttet de 10 projektbevillinger på digitalisering og infrastruktur og næsten 160 virksomheder/institutioner/organisationer tilknyttet de 14 projektbevillinger på adgang til viden, da er aktiviteten af deltagende virksomheder/institutioner/organisationer næsten lige stor på de to projekttyper. 95

96 Udviklingen på indikatorerne inden for digitalisering og infrastruktur steg markant i forhold til året før, idet det forventede antal af virksomheder / institutioner og organisationer, der stiller digitale ydelser til rådighed for brugere, er steget fra 919 ultimo 2009 til ultimo Denne udvikling skyldes navnlig et projekt, som er bevilliget under den konkurrenceudsat pulje. Jævnfør nedenstående beskrivelse af projektet: "Etablering af videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet", forventes det, at rådgivnings- og byggevirksomheder implementerer nye produkter i form af ydelser inden for digitalisering og / eller infrastruktur til rådighed for brugeren som følge af videncenterets arbejde. Inden for adgang til viden er der givet tilsagn til 4 projekter i Der var ultimo 2010 givet tilsagn til i alt 14 projekter inden for adgang til viden. I disse projekter er der en forventning om at 144 virksomheder/institutioner/organisationer vil øge deres IKTanvendelse. Nyt videncenter til 67 mio.kr. skal gøre byggeriet konkurrencedygtigt Nyt videncenter skal udvikle fælles it-standarder, der styrker digitalisering i byggeriet og skaber øget produktivitet. Centret bakkes op af alle byggeriets aktører. Ca byggevirksomheder får glæde af den nye viden. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen: - Dansk byggeri kan ikke præstere samme produktivitetsstigninger som andre brancher. Derfor er det meget glædeligt, at den danske byggebranche nu går sammen om at etablere det nye videncenter. Jeg har store forventninger til centret. Det skal skabe grundlag for at digitalisere alle faser af byggeprocessen fra projektering til nedrivning mange år senere og styrke hele byggebranchen. Videncentret skal udvikle fælles standarder for det digitale byggeri, afprøve dem i praksis og arbejde for, at de bliver implementeret i byggeriet. Arbejdet vil blive baseret på værdianalyser. Det indebærer, at der kun udvikles standarder på områder, der giver værdi for det enkelte byggeri, den enkelte virksomhed og branchen som helhed rådgivnings- og byggevirksomheder forventes at udvikle og implementere nye produkter og/eller processer som følge af videncentrets arbejde. Projektet har et samlet budget på 67 mio.kr. Midlerne kommer fra EU s regionalfond (33 mio.kr.), staten (17 mio.kr.), Realdania (7 mio. kr.) og byggebranchens egenfinansiering (10 mio.kr.). Efter høring af Danmarks Vækstråd har Erhvervsog Byggestyrelsen udvalgt projektet, der dermed får støtte fra den såkaldte konkurrenceudsatte pulje, som er en del af EU s strukturfondsmidler. 96

97 Udmøntningen af ny teknologi gennem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner Tabel 3.11 Tilsagn Anvendelse af ny teknologi Anvendelsen af ny teknologi Mio. kr. Tilsagn 2010 I alt nettotilsagn reg. I TAS % disponeret af rammen % disponeret af samlet teknologiindsats Nordjylland (1,5) 13,6 3,3 % 10,2 % Midtjylland 6,0 2,2 % 4,5 % Syddanmark 43,2 65,6 17,3 % 49,1 % Sjælland 0,0 3,7 1,6 % 2,8 % Hovedstaden - 8,0 2,7 % 6,0 % Bornholm 0,7 3,3 5,9 % 2,5 % Den konkurrenceudsatte 33,3 33,3 18,6 % 24,9 % Pulje Hele landet 75,7 133,5 7,3 % 100 % Note: Tilsagn registreret i TAS. Den negative udvikling 2010 Nordjylland skyldes en nedskrivning på 1,5 mio. kr. på et nordjysk tilsagn. Væksten på indsatsområdet skyldes tilsagn i Syddanmark på Den konkurrenceudsatte Pulje. Der er flest projekter og den største forpligtigelse til projektaktiviteter inden for adgang til viden. Angiv hvor højt Anvendelsen af ny teknologi blev prioriteret i erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for 2010 Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Nordjylland X Midtjylland X Syddanmark X Sjælland X Hovedstaden X Bornholm X Sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategierne og regionalfondsprogrammet på ny teknologi området - Adskiller den nye erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan sig fra den forrige inden for Anvendelsen af ny teknologi? Nordjylland: Erhvervsudviklingsstrategien har prioriteret projekter inden for Anvendelse af ny teknologi højt, og der er derfor en stærk sammenhæng til regional- 97

98 fondsprogrammet. Således er der fokuseret på både adgang til viden og til en hvis grad infrastruktur. Således støtter erhvervsudviklingsstrategien projekter, der fokuserer på innovation i virksomheder, men også på vidensoverførsel fra f.eks. Aalborg Universitet. Den nye strategi og handlingsplan adskiller sig fra den gamle ved at have en skarpere opdeling i innovation og samarbejder i og imellem virksomheder (Stærke erhvervssamarbejder) og adgang til viden fra vidensinstitutioner (Frontteknologier). Midtjylland: Vækstforum har med sin nye strategi øget fokus på bl.a. digitalisering og velfærdsinnovation. Derudover er et særligt teknologiprogram TEKmidt indstillet til forlængelse. Syddanmark: Der er en nøje sammenhæng, og i praksis har vækstforum også støttet en lang række projekter, finansieret af Regionalfonden, som benytter redskabet Anvendelse af ny teknologi. Dette gælder ikke mindst for vækstforums strategiske satsning på udvikling af velfærdsteknologi. Dette fremtræder ikke så tydeligt i forbrugsoversigterne for Regionalfonden, fordi det meget ofte er vanskeligt at afgøre, om et projekt primært anvender innovation eller ny teknologi som redskab. I mange tilfælde sker begge ting nemlig samtidigt. Sjælland: Ny teknologi indgår som naturligt element i indsatsen for at udvikle styrkepositionerne, herunder indsatsen for at skabe mere værdi i virksomhederne bl.a. via teknologiudvikling. Ny teknologi er dermed i lighed med den gamle strategi en dimension, som indgår i flere indsatsområder. Hovedstaden: Anvendelse af ny teknologi havde ikke sit eget indsatsområde i den tidligere erhvervsudviklingsstrategi: Partnerskab for viden, vækst og velfærd. Men ny teknologi spiller en væsentlig rolle i sammenhæng med ny viden og innovation. Ny teknologi indgår derfor ofte som en mindre men vigtig del af projekter på innovationsområdet. I den ny erhvervsudviklingsstrategi: Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor er der under indsatsområde nr. 1 Ny velfærdsog sundhedsteknologi som en god forretning lagt vægt på, at der i takt med befolkningens forskydning mod flere ældre og færre erhvervsaktive er et pres for at udvikle serviceforbedringer, nye velfærdsprodukter og produktivitetsforbedringer. Investeringer i nye supersygehuse tænkes anvendt som drivkraft for offentligt-privat samarbejde om innovation (OPI). Bornholm: Der blev ikke vedtaget en ny erhvervsudviklingsstrategi i Der er fin sammenhæng mellem indholdet i regionalfondsprogrammets indsatsområde 3 og den bornholmske erhvervsudviklingsstrategis pkt. 6: Anvendelse af ny teknologi, der har til formål at opnå øget teknologianvendelse i erhvervslivet og turismeindustrien og øget anvendelse af teknologi i samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder. Regionalfondsprogrammets indsatsområde 3 omfatter endvidere tilskud til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter vedrørende miljøeffektive teknologier. Dette understøtter bl.a. Bornholms Vækstforums satsning på opførelse af et 2. generations demonstrationsanlæg til fremstilling af bioethanol Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende og hvordan de er blevet løst Se afsnit 2.3 Sammenfatning af gennemførelsen af de prioriterede opgaver Der er forskelle på, hvordan de regionale vækstfora har vægtet de tre indsatsområder Innovation, Iværksætteri og Ny teknologi i deres disponering af midlerne. Fem af seks vækstfora har disponeret mest på 98

99 innovation. Et vækstforum tegner sig for halvdelen af disponeringerne på ny teknologi. De regionale forskelle afspejler de regionale udviklingsbehov og målsætninger i erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Forvaltningsmyndigheden har spurgt de regionale vækstfora om sammenhængen i perioden mellem prioriteringen af indsatsområderne i erhvervsudviklingsstrategien og den faktiske gennemførelse af programmerne. Det vil sige, om det var nemt at generere projekter, og om der kom ansøgninger nok, og om det var de ønskede aktørtyper m.v. I tilbagemeldingerne fra sekretariaterne tilkendegives en fin sammenhæng mellem de regionale strategier og gennemførelsen af programmet. Vækstfora tilkendegiver, at de har kunnet formulere brugbare strategier og handlingsplaner samt kunnet iværksætte konkrete initiativer. 99

100 4. Teknisk bistand 4.1 Tilsagn og forbrug af Teknisk Assistance % af de danske strukturfondsmidler , svarende til 72,3 mio. kr. (2007-priser), er afsat til Teknisk Assistance (TA), dvs. forberedende arbejde, forvaltning, overvågning, kontrol, evaluering, udvikling af IT-systemer mv. EU-midlerne skal matches af en dansk medfinansiering af mindst samme størrelse. Størstedelen af TA-opgaverne varetages fra statslig side, regionerne har fået andel i midlerne ved at fremsende ansøgning til forvaltningsmyndigheden. Der blev i 2010 givet tilsagn til alle regionerne ( på nær Nordjylland, der fik tilsagn i begyndelsen af 2011) om TA til administration af den Europæiske Regionalfond jf. tabel 4.1. Regionerne forudsættes selv at fremskaffe den nødvendige medfinansiering. Der blev i 2010 udbetalt DKK til TA for Regionalfonden. Tabel 4.1 Tilsagn til regionerne Teknisk Assistance DKK Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Tilsagn og forbrug af TA I 2010 blev tilsagnene for TA til administration af den Europæiske Regionalfond for perioden afsluttet. Regionernes tilsagn for perioden jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Tilsagn til regionerne Teknisk Assistance DKK Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Tabel 4.3 Samlet forbrug i regionerne til Teknisk Assistance DKK Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Der blev samlet set i perioden udbetalt DKK mio. til teknisk assistance for Regionalfonden til regionerne. 100

101 Figur 5.1: Overordnede mål for informationsindsatsen: Sikre kendskab til den europæiske, nationale og regionale politiske og strategiske kontekst, som strukturfondene indgår i Udbrede kendskabet til strukturfondene som middel til gennem Vækstforums erhvervs-udviklingsstrategi og samspillet med den nationale vækstpolitik at skabe regional vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse Tydeliggøre Den Europæiske Unions indsats i Danmark, herunder at informere om resultaterne af strukturfondsindsatsen. 5. Information til offentligheden* Kapitlet beskriver de aktiviteter, som blev igangsat i 2010 for at informere potentielle tilskudsmodtagere og den brede offentlighed om EU s strukturfonde Kommunikationshandlingsplanen* Der er udarbejdet en række konkrete mål for informationsindsatsen i Danmark, jf. figur 5.1. Til at vurdere kvaliteten af informationsindsatsen er der opsat en række indikatorer/succeskriterier, hvorigennem det er muligt at vurdere, om de overordnede mål for informationsindsatsen er opfyldt. Succeskriterier 20 % af befolkningen har kendskab til strukturfondene i 2013 (målt gennem Eurobarometer survey on the ESF, udgangspunktet er 17 %) 70 % af tilskudsmodtagerne er tilfredse med den information og vejledning, de har fået fra de regionale sekretariater i de regionale vækstfora 70 % af tilskudsmodtagerne er tilfredse med den information, de har modtaget fra forvaltningsmyndigheden om strukturfondene 50 % af afslagsmodtagerne er tilfredse med den information, de modtager fra de regionale vækstforumsekretariater 80 % af de regionale vækstforumsekretariater er tilfredse med den information, vejledning og rådgivning af både mundtlig og skriftlig karakter, de har modtaget fra forvaltningsmyndigheden Der er 300 presseomtaler pr. år, der vedrører strukturfondene Antallet af besøgende på regionalt.dk er 10 % større i 2012 end i Opfølgning på indikatorer og succeskriterier* I 2010 blev Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden udarbejdet. Den forholder sig overordnet til kommunikation og herunder til indikatorer/succeskriterier for kommunikationsindsatsen. Hvert år følges der op på de tre indikatorer/succeskriterier: De regionale sekretariaters tilfredshed med information, vejledning og rådgivning fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Presseomtaler, der vedrører EU s strukturfonde Antallet af besøgende på Derudover er der i år med den strategiske evaluering mulighed for at følge op på de resterende fire succeskriterier: Befolkningens kendskab til strukturfondene Tilskudsmodtagernes tilfredshed med information og vejledning fra sekretariaterne 28 Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden er udarbejdet af COWI,

102 Tilskudsmodtagernes tilfredshed med information fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Afslagsmodtageres tilfredshed med information fra sekretariaterne. Indikatorer Tabel 5.1: Opsamling på indikatorer fra kommunikationshandlingsplanen Indikatorer Kummuleret Indikator 1: 80 % af de regionale sekretariater er tilfredse med den information, vejledning og rådgivning af både mundtlig og skriftlig karakter, som de har modtaget fra forvaltningsmyndigheden. Indikator 2: Der er 300 presseomtaler pr. år, der vedrører strukturfondene. Resultat 87 % 89 % 100 % 100 % Mål 80 % 80 % 80 % 80 % Resultat Mål ** *** Indikator 3: Antallet af besøgende på regionalt.dk er 10 % større i 2013 end i 2007 Brugere Resultat * * Mål Besøg Resultat * * Mål *Årstallene er opgjort på baggrund af antallet fra de 10 måneder i 2007, hvor regionalt.dk har været i funktion i 2009 er Siteimproves opgørelse over brugere og besøg ændret og har betydet, at besøgsantallet er gået op. ** Udbyder af medieovervågningen er skiftet ud pr. 1. marts Tallet beror på en optælling i Infopaq arkiv (266 alle søgeord) og i Cisions arkiv (118 Socialfond og Regionalfond) *** Tallet beror på en optælling i Infopaqs arkiv af avis og webartikler, hvor søgeordene EU s Socialfond, EU s Regionalfond eller EU s Strukturfonde indgår. Som det fremgår af tabel 5.1 blev indikatoren om, at 80 % af sekretariaterne var tilfredse med information opfyldt. I forhold til at nå 300 presseomtaler, som vedrører EU s Strukturfonde, blev også det mål opfyldt med 400 presseomtaler i Derudover viser opgørelsen af besøgende på at antallet af besøgende er fortsat stigende De regionale sekretariaters tilfredshed med information, vejledning og rådgivning* Tabel 5.2: Sekretariaternes tilfredshed med information, vejledning og rådgivning fra forvaltningsmyndigheden Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale Tilfredshed * (%) Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale vedrørende strukturfondsprogrammernes administrationsgrundlag har generelt været anvendeligt. Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale vedrørende støtteberettigelsesreglerne har været anvendeligt. Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale vedrørende ansøgningsskemaerne har været anvendeligt

103 Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale vedrørende TAS har været anvendeligt. Forvaltningsmyndighedens nyhedsbrev har været anvendeligt. 100 Forvaltningsmyndighedens mundtlige vejledning 100 Forvaltningsmyndighedens mundtlige vejledning vedrørende strukturfondsprogrammernes administrationsgrundlag har generelt været anvendelig. Forvaltningsmyndighedens mundtlige vejledning vedrørende støtteberettigelsesreglerne har været anvendelig. Forvaltningsmyndighedens mundtlige vejledning vedrørende ansøgningsskemaerne har været anvendelig. Forvaltningsmyndighedens mundtlige vejledning vedrørende TAS har været anvendelig Forvaltningsmyndighedens netværk Specialistnetværket har været anvendeligt. 100 Strukturfondsakademiet har været anvendeligt. 100 Trimestermøderne bidrager til større fokus på N Trimestermøderne medvirker til en bedre opfølgning på enkeltprojekter. 100 Vækstforumsekretariaternes infomøder for ansøger og tilsagnsmodtagere har været anvendelige (Bornholm, Syddanmark og Nordjylland). Informationsarbejdsgruppen har været anvendelig. 100 * Note: Tilfredshedsprocenten er fremkommet ved at samle svarene meget enig, enig og hverken/eller fra en række positive spørgsmål til sekretariaterne. Hvis man vælger at udelade kategorien hverken/eller bliver tilfredsheden hhv. 100; 100; 100; 66,7 og 83,3 % for EBST s skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale og 100; 100; 100 og 100 % for den mundtlige vejledning og endeligt 100; 83,3; 100; 66,7; 80 og 83,3 % for EBST s netværk Antal presseomtaler Hvis der søges bredt i artikelsøgemaskinen Infomedia, på omtale af EU s Regionalfond, EU s Socialfond og EU s strukturfonde i 2010, var der henholdsvis 189, 277 og 252 i alt 718 presseomtaler i landsdækkende, regionale og lokale aviser, i fag- og medlemsblade samt diverse webportaler. Forvaltningsmyndigheden udsendte i pressemeddelelser, som omtalte projekter, der havde fået tilsagn. Det førte til 125 omtaler af EU s Strukturfonde i landsdækkende, regionale og lokale aviser, i fagog medlemsblade samt diverse webportaler

104 Udsendte pressemeddelelser Regional- og Socialfond Antal presseomtaler Antal medier*** Budget**** Sjælland får knap 7 mio. kr. fra EU til naturvidenskab mio. kr. til at fastholde unge i uddannelse ,9 mio. kr. fra EU til flere turister i Syddanmark ,5 mio. kr. fra EU til fiskespiseri ,9 mio. kr. fra EU til 7000 nye offshore jobs Havets Hus i Grenå får 10 mio. kr. fra EU mio. kr. i tilskud fra EU til Bornholm* million kr. fra EU til rogn i nye bukser 5 + tv-indslag 3 - Spin-off virksomhed kan skabe jobs på Bornholm To sjællandske projekter får 11,7 mio. kr. fra EU til: At give kunden dét, han ikke vidste, han kunne få. 15,9 mio. kr. fra EU skaffer job til Region Sjælland EU giver 2,7 mio. kr. til 120 nye arbejdspladser på Fyn Skipperskolen får 9,7 mio. kr. fra EU Solcelleområdet får 3,8 mio. kr. fra EU til ny industri Region Hovedstaden: 18,7 mio. kr. fra EU til fremtidens finanscentrum mio. kr. fra EU til velfærdsteknologisk satsning i Region Syddanmark Middelfart og Kolding: Energieffektive eksperter med 5,7 mio. kr fra EU. Ledige akademikere skaber innovation i yderområder Med 2,4 mio. kr. fra EU indtager Poseidon verdenshavene Medicinalindustrien: 9,3 mio. kr. fra EU til dét ingen har fundet på. Roadshowet Bliv klog på EU-fonde besøger 23 og 24. november 2010 Handelsgymnasiet Aalborg og giver et indblik i, hvilke projekter der er med til at skabe vækst og liv i Region Nordjylland** tvindslag - - Bornhom nu ophavsø til nyskabende pasta Knap 20 mio. kr. fra EU til bornholmske unge 5 3 Timer i iværksætteri til unge på Sjælland 7 93 * Note: Pressemeddelelse udsendt i alle regioner. ** Note: Pressemeddelelse udsendt regionalt og lokalt i forbindelse med besøg. *** Note: Antal af relevante medier, som pressemeddelelserne er udsendt til. **** Note: Udgiver til udsendelse af pressemeddelelser finanasieres af TA. Der blev, som det fremgår af tabellen, i forbindelse med event 2010, roadshowet Bliv klog på -fonde, udsendt cirka 20 pressemeddelelser lokalt og regionalt i Danmark. Den indsats førte til 38 presseomtaler samt to indslag i henholdsvis nyhederne TV2/Bornholm og TV2/Syd samt tre indslag i Danmarks Radio P4. 104

105 I forhold til presseindikatoren angivet i tabel 5.1, der bygger på tal fra Infopaq, var der i presseomtaler i landsdækkende, regionale og lokale aviser samt i fag- og medlemsblade, og målet er dermed opfyldt. Pressemeddelelser kan læses på: Derudover er der i år satset på at profilere EU s Strukturfonde i fagog medlemsblade: Op på cyklen og klar til livsstilsændring, Danske Kommuner 6. maj Stort markedspotentiale i miljørigtigt byggeri, Byggeri + Arkitektur juni 2010 Et følsomt sind en gevinst for samfundsøkonomien, SIND december I strategisk evaluering er der lavet en artikelsøgning, hvor 664 artikler er fundet brugbare i perioden De er blevet analyseret, og man har fundet frem til, at det er emnet uddannelse, der får markant mest omtale, og at Anvendelse af ny teknologi, Innovation, videndeling og videnopbygning og Etablering og udvikling af nye virksomheder stort set lige meget. Omtalen af EU s Strukturfonde er overvejende positiv i alt 68 % af artiklerne. Figur 5.2: Fordeling af omtale for alle artikler 29 En typisk artikel handler om et projekt i støbeskeen, og den beskriver de positive effekter, som det formodes, at projektet vil få. Det generelle omtaleniveau ligger på artikler om måneden. Der er mindre omtale i de traditionelle sommerferiemåneder juli og august. 29 Kilde: Cowi - Infomedia og egen analyse Strategisk Evaluering 105

106 Figur 5.3 Fordeling af omtale for alle artikler 30 Medieomtalen bringes i alle landets trykte og elektroniske medier. I front var landsdækkende aviser som Børsen og Jyllands- Posten samt de store regionale dagblade som for eksempel Bornholms Tidende, Frederiksborg Amts Avis, Nordjyske Stiftstidende, Nordjyske.dk og Århus Stiftstidende med 26 % af omtalen. Den gode fordeling på landsdækkende, regionale og lokale medier tyder på, at kendskabet til strukturfondene er spredt ud over hele landet. Det konkluderes i den strategiske evaluering, at de potentielle ansøgere har mulighed for at høre om strukturfondene, men ikke nødvendigvis om deres muligheder for at opnå støtte. Tabel 5.3: Eksterne brugere på Sidevisninger: Besøg: Brugere: Antal besøgende på regionalt.dk* I 2010 har der været sidevisninger og besøg af unikke brugere på Det var en stigning i forhold til tidligere år. Der blev i 2010 arbejdet med at gøre siden mere brugervenlig. I strategisk evaluering bemærkes det også, at har ændret forside og at forvaltningsmyndigheden med det nye design har imødekommet mange af de ønsker om brugervenlighed, som har været nævnt i forbindelse med evalueringen. Evalueringen viste, at 85 % af de adspurgte var tilfredse med siden og kun 15 % direkte adspurgt efterspurgte større brugervenlighed. 30 Kilde: Cowi - Infomedia og egen analyse Strategisk Evaluering 106

107 Tabel 5.4: Eksterne brugere på Figur 5.4: Brugernes tilfredshed med regionalt.dk 31 Sidevisninger: Besøg: Brugere: I strategisk evaluering tyder det ikke på, at var med til at synliggøre EU s Strukturfonde i Danmark, men snarere at den var anvendelig for netop de målgrupper, som siden henvender sig til. I forbindelse med 2010 eventen Bliv klog på EU-fonde (jf. afsnit 5.3) blev det besluttet at etablere en ny hjemmeside for derigennem at kunne nå en yngre målgruppe, dvs. aldersgruppen år. På siden var der i forbindelse med eventen sidevisninger, besøg og unikke brugere. 31 Kilde: COWI spørgeskemaundersøgelse

108 Hjemmesiden vil løbende blive opdateret, så forvaltningsmyndigheden har en side, der henvender sig til gymnasier, handelsskole og tekniske skoler, om EU s strukturfonde i Danmark. Hjemmeside Antal besøg Antal brugere Budget (DKK) Bliv klog på EU-fonde Tabel 5.5: Top 10 over mest besøgte sider i 2010 Succeskriterier I strategisk evaluering konkluderes det, at der ingen tvivl er om, at er et vigtigt værktøj for ansøgere, fordi det er på denne hjemmeside, de kan finde de oplysninger, der skal til for at opnå støtte fra strukturfondene. Det understøttes af, at de sider, der besøges oftest er EU-ansøgning, EU-tilskud og Finansiering samlet set i perioden Sidens titel Sidevisninger Besøg Brugere 1 Regional udvikling ebst.dk EU-tilskud ebst.dk Regional konkurrenceevne og beskæftigelse ebst.dk Projektforløb og afrapportering ebst.dk Ansøgning ebst.dk Regionalfondsprogram ebst.dk Socialfondsprogram ebst.dk Perioderegnskab og projektregnskab ebst.dk Den konkurrenceudsatte pulje 2010 Regelsamling ebst.dk Tendensen i 2010 var den samme, da det var sider som EU-tilskud, Regional konkurrenceevne og beskæftigelse , Projektforløb og afrapportering og Ansøgning, der toppede listen over de mest besøgte sider Befolkningens kendskab til EU s strukturfonde Den seneste måling for Regionalfonden Citizens awareness and perceptions of EU regional policy fra oktober 2010 viser, at 16 % af den danske befolkning havde hørt om Regionalfonden. 108

109 Ifølge Cowi tyder eurobarometerets resultater sammenholdt med medieeksponering og trafikken på på, at den potentielle ansøger har eller har haft god mulighed i perioden for at få et pænt kendskab til strukturfondene. Dog ser det ud til, at kendskabet til strukturfondene er mindre i udkantsområderne end ved de store byer og deres opland Tilsagnsmodtagers tilfredshed med information og vejledning* Cowi har i den strategiske evaluering undersøgt, om tilskudsmodtagerne føler sig tilstrækkeligt vejledt og informeret af de regionale sekretariater samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. Tilskudsmodtagernes tilfredshed med information og vejledning fra sekretariaterne I spørgeskemaet om tilfredshed med information og vejledning svarer 46 %, at de er tilfredse, og 36 % at de er nogenlunde tilfredse, mens 17 % ikke oplever, at de har fået den information og vejledning, der skal til af de regionale sekretariater. Tilskudsmodtagernes tilfredshed med information fra Erhvervs- og Byggestyrelsen I forhold til tilfredshed med information og vejledning svarer 40 %, at de er tilfredse, 38 % at de er nogenlunde tilfredse og 22 % at de ikke oplever at have fået den nødvendige information og vejledning. Målet for modtagernes tilfredshed er 70 %, og der skal derfor fremadrettet arbejdes med at højne tilfredsheden med information og vejledning både i de regionale sekretariater og i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Den tværregionale arbejdsgruppe vil i 2011 drøfte, hvordan tilsagnsmodtageres tilfredshed med information og vejledning kan højnes Afslagsmodtageres tilfredshed med information* Strategisk evaluerings undersøgelse af information til afslagsmodtagere viser, at 47 % føler sig godt informeret, mens 53 % ikke er tilfredse med den information de modtog i forbindelse med afslaget. Utilfredsheden med afslaget skyldtes blandt andet, at tilbagemeldingen var kort og mangelfund ; afslaget var ikke velbegrundet ; havde karakter af et standardsvar eller information i afslaget var modsatrettet de anbefalinger og informationer, der blevet givet i ansøgningsprocessen. 109

110 Målet for afslagsmodtagernes tilfredshed er 50 %, og derfor næsten opfyldt, men der vil fremadrettet blive arbejdet på at sikre større tilfredshed med informationen i forbindelse med et afslag. 5.3 Årlige events* I 2010 har forvaltningsmyndigheden i samarbejde med FødevareErhverv og de regionale vækstfora etableret EU-roadshowet "Bliv klog på EU-fonde", der i uge besøgte gymnasier, HF, handelsskoler og tekniske skoler i alle fem regioner inklusiv Bornholm kilometer har EU-roadshowet rullet hen over de danske landeveje, for at besøge 27 gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Formålet med roadshowet var at give et indblik i de projekter, som rundt omkring i Danmark modtager midler fra henholdsvis EU s Fiskeri- og Landdistriktsfond samt EU s Regional- og Socialfond. Ud over besøg af roadshowet kunne eleverne på deltage i konkurrencen Vækst og Liv 2020 og vinde biografbilletter. Et typisk besøg bestod af en blanding af oplæg om Regional- og Socialfonden samt Landdistrikts- og Fiskerifonden, oplæg fra et EU-støttet projekt og et afsluttende "orienteringsløb" i lastbilen, der var indrettet til undervisning. Elever og lærere havde desuden adgang til undervisningsmateriale på hvor det også var muligt at deltage i konkurrencen "Vækst og Liv 2020". Ved roadshowets afslutning var der fra eleverne kommet 22 bud på, hvad der kan skabe vækst og liv i Vinderprojekterne fik overrakt deres præmie af økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen 28. januar I henhold til forordning 1828/2006 artikel 7 (2) punkt (d) foregik flagningen i ugen, som efterfulgte søndag 9. maj Event Antal Events Budget (DKK) Deltagere Bliv klog paa EU-fonde