LYS I PSYKIATRIEN Evaluering af døgnrytmelys

Transkript

1 LYS I PSYKIATRIEN Evaluering af døgnrytmelys 2016

2 Lys i Psykiatrien Evaluering af døgnrytmelys November 2016 Rapporten er udarbejdet af: CoLab Recovery & Rehab Dorte Dalkjær Kirstine Skytt Mikkelsen Tove Clemmensen Tak til patienter og medarbejdere, der har bidraget og givet input til evalueringen. Særlig tak til udviklingssygeplejerske Dorthe Mundbjerg, funktionsleder Anne-grethe Borch Lauridsen og kvalitetskoordinator Inge Løper Gustavsen, Projektorganisation for byggeri i Region Syddanmark samt virksomhederne Luminex Lightcare og Chromaviso for relevant sparring og viden i forbindelse med evalueringen af døgnrytmelyset på psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark.

3 Indhold Indledning Resumé Baggrund Formål Døgnrytme og døgnrytmelys Metode Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Beskrivelse af løsningen og dens anvendelse Medarbejderoplevelse Patientoplevelse Delkonklusion for Aabenraa Tværgående perspektivering Psykiatrisk Afdeling Middelfart Beskrivelse lysløsningen og dens anvendelse Medarbejderoplevelse Patientoplevelse Delkonklusion for Middelfart Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Beskrivelse lysløsningen og dens anvendelse Medarbejderoplevelse Patientoplevelse Delkonklusion for Esbjerg Konklusion Anbefalinger Referencer Bilag

4 Aabenraa Psykiatrisk Afdeling. Kilde: Chromaviso

5 Indledning Resumé Psykiatrien i Syddanmark har under initiativet Lys i Psykiatrien gennemført en erfaringsbaseret evaluering af døgnrytmelyset på de tre psykiatriske afdelinger i regionen, hvor lyset er implementeret: Middelfart, Esbjerg og Aabenraa med tre forskellige lysleverandører. Formålet med erfaringsopsamlingen har været at afdække den oplevede effekt af døgnrytmelyset blandt medarbejdere og patienter på de tre afdelinger og give et billede af den samlede oplevelse, såvel på hver af de enkelte afdelinger som på tværs af afdelingerne. Evalueringen har vist, at der overvejende er positive erfaringer med døgnrytmelyset på de tre psykiatriske afdelinger. Både medarbejdere og patienter vurderer, at lyset har en effekt i forhold til at fremme en naturlig døgnrytme, og at det er behageligt at opholde sig i. Navnlig den dæmpede aftenbelysning opleves at have en positiv effekt, da det skaber en hyggelig stemning og samtidig har en beroligende effekt på patienterne inden sengetid. Der er derimod delte meninger om natlyset. Det vurderes på den ene side at have en positiv effekt på både medarbejdere og patienter ift. en række parametre. På den anden side gør lyset enkelte patienter bange og kan være med til at forstærke deres symptomer ifm. med psykoser og angst. For nogle medarbejderes vedkommende kan det være vanskeligt at udføre arbejdsopgaver i natlyset og kan være ubehageligt at opholde sig i. Der er i varierende grad usikkerhed omkring, hvilke muligheder systemerne rummer, og hvordan de anvendes. Denne usikkerhed har sammen med konkrete problemer på de enkelte afdelinger betydning for, om lysets potentiale udnyttes optimalt. Konklusionen er således, at den oplevede effekt vurderes positiv blandt medarbejdere og patienter, men større viden om lysets muligheder og anvendelse samt tekniske justeringer kan medvirke til en øget tilfredshed og positiv oplevet effekt af døgnrytmelyset. Evalueringen har sine metodiske begrænsninger i udelukkende at være et kvalitativt studie, og dokumentation af kvantitative/kliniske effekter ligger ikke inden for rapportens evalueringsdesign. Baggrund Omkring 60-70% patienter med psykiatriske lidelser lider af søvnforstyrrelser, som er med til at forværre deres symptomer. Lysbehandling er en dokumenteret metode til at modvirke depression, og der formodes at være stort potentiale i at arbejde med regulering af patienternes søvnrytme gennem døgnrytmestyret lys. Der er kendskab til udenlandske studier, der peger på, at lys har en helbredende effekt i forhold til psykiatriske patienter, og Sundhedsstyrelsen anbefaler eksempelvis lysterapi til patienter med depression som behandling på lige fod med farmaceutisk behandling (Frandsen, Anne Kathrine et al 2009, Syddansk Sundhedsinnovation 2012). Det er baggrunden for, at regionsrådet i Region Syddanmark i 2013 afsatte midler til initiativet Lys i Psykiatrien. Initiativet favner et implementeringsspor, et udviklingsspor samt et vidensspor. Region Syddanmark har nu implementeret døgnrytmestyret RGB-lysanlæg i de nybyggede psykiatriske afdelinger, og to udviklingsprojekter er afsluttet. Nærværende evaluering er et initiativ under videnssporet. Her er målet, gennem en erfaringsopsamling, at give et billede af de oplevede effekter af døgnrytmelyset blandt medarbejdere og patienter på de tre matrikler, der nu har implementeret døgnrytmelys. Det drejer sig om Psykiatrisk Afdeling i hhv. Middelfart, Esbjerg og Aabenraa, hvor døgnrytmelysets implementering har fundet sted i forbindelse med bebyggelsen af de tre afdelinger i nævnte rækkefølge. Rapporten er bygget op med udgangspunkt i erfaringsopsamlingens formål, der som det første præsenteres, hvorefter en beskrivelse af døgnrytme og døgnrytmelys følger. Dernæst skildres den samlede oplevelse af døgnrytmelyset blandt medarbejdere og patienter på hver af de tre afdelinger. På baggrund af de tre delopsamlinger foretages en samlet analyse, der går på tværs af de tre afdelinger og danner grundlag for rapportens konklusion. I et fremadrettet perspektiv gives slutteligt en række anbefalinger dels målrettet de pågældende afdelinger, dels til at forbedre beslutningsgrundlaget for implementering af døgnrytmelys på nye psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark. Målgruppen for rapporten er primært ledere og beslutningstagere i psykiatrien samt lysleverandører. 5

6 INDLEDNING Formål Formålet med erfaringsopsamlingen er at afdække oplevelsen af døgnrytmelyset blandt medarbejdere og patienter på de psykiatriske afdelinger i hhv. Esbjerg, Aabenraa og Middelfart. Erfaringsopsamlingen skal give et billede af den samlede oplevelse, såvel på hver af de enkelte afdelinger som på tværs af afdelingerne. Erfaringsopsamlingen skal anvendes i forhold til: At skabe et fælles billede af døgnrytmelysets potentiale i psykiatrien i Region Syddanmark Optimere praksis omkring anvendelsen af lys Den videre implementering af døgnrytmelys på psykiatrisk afdeling, Nyt OUH og OPP Vejle Afrapportering på politisk niveau i forhold til den samlede satsning, Lys i psykiatrien. Døgnrytmelys er kunstigt skabt lys, der efterligner solens naturlige rytme kombineret med et specielt udviklet natlys, som kan understøtte de nødvendige arbejdsfunktioner om natten uden at være døgnrytmeforstyrrende. Ergonomisk Døgnrytmelys er en videreudvikling af døgnrytmelys, der kombinerer døgnrytmelys med aktivitetsbaseret lys. Det formodes, at døgnrytmelys har en positiv effekt på menneskers trivsel, fordi det bevarer menneskets naturlige døgnrytme (Chromaviso 2016). Døgnrytme og døgnrytmelys Bag ved de belysningsscenarier, der er anvendt i de psykiatriske nybyggerier i Region Syddanmark, ligger døgnrytmen som en overordnet styringsfunktion, der automatisk tilpasser og justerer til optimale belysningsforhold. Lysløsningerne er udviklet på baggrund af undersøgelser og forskning i lysets indvirkning på kroppens fysiologi og bruger farveintensiteten til at støtte kroppens naturlige døgncyklus. Denne er illustreret i figuren til venstre. Menneskets døgnrytme påvirker den rytmiske produktion af flere hormoner (melatonin, kortisol, væksthormon m.fl.), respiratorisk- og hjertefunktion, søvn-vågnetilstand, niveauet af alertness samt legemstemperatur (Morag et al. 2013). Melatonin dannes i menneskets hjerne (corpus pineale) og via nethinden i øjet, og kroppens produktion af melatonin påvirkes kraftigt af lys, så produktionen varierer over døgnet. Melatoninproduktionen stimuleres under mørkeperioder og undertrykkes af lys i det ydre miljø (Mirick et al. 2008). Der er således en høj koncentration af hormonet melatonin i blodet om natten og af stresshormonet kortisol om dagen. Melatonin og kortisol er begge påvirkelige af lys og mørke, og det er samarbejdet mellem det indre ur og balancen mellem signalstofferne, der ligger bag søvnreguleringen. Fungerer balancen ikke, opstår forstyrrelser i søvn-vågenhedsrytmen. Dette kan være skadeligt for både krop og psyke (Gerlach 2005). Figur 1: Kroppens naturlige døgncyklus (Science by Science 2014). 6

7 INDLEDNING Lysets virkning kan groft kategoriseret måles i tre effekter en visuel, en biologisk og en emotionel effekt: Visuel effekt: vedrører det visuelle miljø, lyset skaber herunder om der er en god fordeling af lyse og mørke flader, om lyset er afstemt ift. lokalet, at der ikke forekommer generende blænding, og om der er tilstrækkelig belysning ift. til behovet. Det drejer sig dels om belysningen i forhold til de arbejdsfunktioner, personalet skal udføre (om der er tilstrækkeligt lys på arbejdsemnerne og i rummet, om der er en god farvegengivelse og passende lysfarver mv.), dels om belysningen i forhold til de funktioner, patienterne ønsker at udføre (såsom læsning, lave håndarbejde mv.). Biologisk effekt: vedrører, hvordan kroppen reagerer på lyset, dvs. lysets betydning for menneskets fysiske og mentale velbefindende samt for menneskets døgnrytme, jfr. beskrivelsen af kroppens døgnrytme ovenfor. Lys er med til at styre døgnrytmen og er en cyklisk proces, der styrer det indre ur og dermed produktionen af de forskellige stoffer, der styrer bl.a. sindstilstanden. Emotionel/kommunikativ effekt: vedrører oplevelsen af lyset, farverne og den stemning, lyset kan være med til at skabe. Der er tegn på, at lysets effekt har en indflydelse på kommunikation og den måde, vi interagerer på fx hvor meget vi ønsker at tale i fortrolige samtaler. Lyset kan desuden være med til også emotionelt at skabe et godt arbejdsmiljø gennem attraktiv og stemningsfuld lysindretning (Syddansk Sundhedsinnovation 2012). Ifølge Dansk Center for Lys foreligger der endnu ikke en fast definition af døgnrytmelys. Derfor er der i erfaringsopsamlingen taget udgangspunkt i at beskrive de lysanlæg, der er implementeret i de nye afdelinger og bygninger i psykiatrien. Gældende for disse er, at lyset er fastmonteret og indrettet til at efterligne solens lysstyrke gennem et døgn (RGB i spektret K). Visuelt Arbejdspladsens lys Visuel oplevelse Lysfordelingen Kontrastforhold Blænding Oplevede verden Biologisk Okulært lys Tidsbundne effekter Mental helse Velbefindende Vågenhed Emotionelt Oplevelse af lys Oplevelse af farver Rumoplevelsen Komfort og sikkerhed Lysdynamikken Figuren er inspireret af modellen i en rapporten Lys i Psykiatrien fra Syddansk Sundhedsinnovation (2012:10). 7

8 Metode Til at evaluere de oplevede effekter er taget afsæt i relevante elementer fra MTV (Medicinsk Teknologivurdering), som omfatter analyse og vurdering af de områder, hvor døgnrytmelyset som medicinsk teknologi kan have indflydelse: Teknologien, Organisationen, Økonomien, Patienten. Jf. erfaringsopsamlingens formål er der fokus på medarbejderes (Organisationen) og patienters (Patienten) praktiske anvendelse og oplevede effekt af døgnrytmelyset på de pågældende afdelinger. Der foreligger ingen resultater fra en baseline-undersøgelse, som er en forudsætning for at kunne gennemføre et klinisk studie af døgnrytmebelysningens effekt på patienter og medarbejdere, hvorfor der er tale op den oplevede og selvvurderede effekt. Der er valgt forskellige private leverandører af lysanlæg til de tre afdelinger, hvorfor rapporten indeholder en beskrivelse af de forskellige lysanlægs tekniske funktioner (Teknologien), samt hvordan afdelingerne i praksis organiserer sig og anvender det dynamiske døgnrytmelys, hvilket kan have indflydelse på patient- og medarbejderoplevelser. Der er gennemført eftermålinger og -undersøgelser, hvor der er indsamlet data vha. både kvalitative og kvantitative metoder i form af en online spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på afdelingerne, semistrukturerede interviews med medarbejdere, patienter og Projektorganisation for byggeri samt observationer på afdelingerne. Medarbejdere i psykiatrien og virksomheden Chromaviso har givet input til opbygningen af spørgeskemaerne og dermed de effekter, der måles på. Den statistiske behandling af de kvantitative data er sammenholdt med og underbygget af de kvalitative data indsamlet vha. interviews og observationer. Dataindsamlingsmetoder og respondentgruppernes størrelse fremgår af nedenstående tabel 1. Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere Semistrukturerede interviews med medarbejdere på afdelingen Semistrukturerede interviews med patienter på afdelingen Middelfart Esbjerg Aabenraa 70 (8) 1 90 (6) 85 (10) Observationer på afdeling ja ja ja Semistrukturerede interviews med Projektorganisation for byggeri/ leverandør Tallet i parentes angiver, hvor mange respondenter af det samlede antal, der delvist har besvaret spørgeskemaet. 8

9 Psykiatrisk Afdeling Middelfart Psykiatrisk Afdeling i Middelfart har i alt 104 sengepladser, hvoraf 34 findes på to afsnit i almenpsykiatrien og 70 i retspsykiatrien fordelt på fem afsnit. I forbindelse med afdelingens bebyggelse blev implementeret døgnrytmelys på fire retspsykiatriske afsnit, som erfaringsopsamlingen baserer sig på. I de følgende afsnit beskrives først den pågældende tekniske løsning, herefter fremlægges resultater fra erfaringsopsamlingen blandt hhv. medarbejdere og patienter. Beskrivelse lysløsningen og dens anvendelse Løsningen på Psykiatrisk Afdeling Middelfart er leveret af firmaet Luminex LightCare med firmaet MotoMutu som underleverandør. Region Syddanmark besluttede, at der skulle udfø res dynamisk lys på Psykiatrisk Afdeling Middelfart, da byggeprojektet var under udførelse. Oprindeligt var det MotoMutu, der blev engageret til opgaven, men Luminex LightCARE blev bedt om at færdiggøre projektet. Da projektets udførelse var igangværende, blev det fastlagt, at projektet kun skulle udføres i fire af sengeafsnittene de retspsykiatriske sengeafsnit P3, P5, P6 og P7. Lyset Der er etableret døgnrytmelys (RGBW) på sengestuer og i vagtrum samt natlys (RW) i gange og fællesområder. Dagslys og aftenlys, begge vist om dagen. Lysstyrken varierer fra maksimalt 100% til 1% hen over døgnet. Funktionerne akut, overvågning og sluk er funktioner, som kan overstyre den fuldautomatiske døgnrytmebelysning på den enkelte sengestue. Dette betjenes manuelt via touchpanel. Ved aktivering af akutbelysning skifter lyset til maksimal styrke i de definerede områder. 9

10 PSYKIATRISK AFDELING MIDDELFART Døgnrytmelysett følger afdelingens rytme hele døgnet. Sker der noget akut, skifter lyset til fuld styrke. Døgnrytmelyset er indstillet til den viste rytme (bilag 1). Betjening og anvendelse 2 I vagtrum er der placeret betjeningspaneler i form af touch-skærme. I afsnittene P3, P6 og P7 er der 1 stk. panel og i P5 er der 2 stk. paneler, da denne afdeling har 10 fløje. På panelerne i vagtstuerne findes følgende skærmbilleder og funktioner. For hver sengestue kan vælges følgende scenarier: Funktionerne 25% - 100% indstiller lyset på hhv. 25, 50, 75 eller 100% af døgnrytmelyset Døgnrytme indstiller til døgnrytmelys (personalets arbejdsdøgnrytme dette kan omprogrammeres til indstilling efter almanakuret) Rengøring indstiller rengøringslys Akut indstiller til 3000 ºK hvidt lys Sluk slukker lyset helt 2/3 af medarbejderne benytter lysindstillingerne på daglig, ugentlig eller månedlig basis, og en tilsvarende stor andel finder indstillingerne vigtige. Den resterende del benytter sjældent eller aldrig indstillingerne, hvilket hænger sammen med, at de ikke kender indstillingerne og deres funktion (Bilag 2). Patienterne kan på sengestuen selv tænde og slukke for døgnrytmelyset. Kontakten til døgnrytmelyset er placeret sammen med kontakten til normalt lys. På et sengeafsnit sås, at man med tusch havde markeret hvidt, rødt, blåt og grønt på kontakten, hvilket er levn fra den oprindelige løsning, som projektets første leverandør stod bag. Oversigt over rummene på afsnittene. For hver sengestue kan vælges forskellige scenarier. På gange og i opholdsarealer kan vælges mellem døgnrytmelys eller manuelt vælges dag-, aften- eller natlys. 2. Afsnittet bygger på observationer og interviews med medarbejdere og patienter samt referat fra tekniske møder mellem leverandør og sygehus. 10

11 PSYKIATRISK AFDELING MIDDELFART Personalet bruger overvejende at overstyre systemet, således at lyset reguleres efter personalets styring og ikke det indstillede program. Dette giver mange forskellige og brugertilpassede løsninger. Så vidt det vurderes, var der ingen af de besøgte sengeafsnit, der havde valgt at indstille på døgnrytmelys på gange og opholdsarealer de dage, evalueringen fandt sted. I stedet regulerede man lyset manuelt Dag Aften Nat. Det er forskelligt, hvordan aftenlyset bruges på de enkelte sengeafsnit. Der var således flere afsnit, der ikke anvendte det røde natlys. Ved manuel styring opnås ikke den fulde effekt af lysløsningen, da bl.a. dags - lyset ikke ændrer sig i løbet af dagen, og belysningen ikke reguleres efter den programmerede indstilling. En stor andel af de ansatte anvender touchskærmen, som findes på fælleskontoret, og færre betjener lyset på stuerne og vha. trykknap i fællesarealer. De ansatte finder touchskærmen nem at betjene, mens lyset på stuerne dog er noget sværere at betjene. Undervejs er der opstået tekniske problemer, som ikke nødvendigvis er blevet løst, og skift af leverandør har bl.a. betydet, at der på patientstuerne findes en række forskellige kontakter (gamle og nye), som gør det vanskeligt for både patienter og medarbejdere at betjene lyset fra stuerne (Bilag 2): Det er et lotteri! Hvor skal man trykke? Lyset fungerer overordnet rigtigt fint ude i afsnittet. Derimod på stuerne oplever jeg ikke, at man bruger meget andet end alm. lys. Undervisning/implementering Der har været tilbudt undervisning a 1-2 timers varighed af personalet på alle afsnit (af Luminex LightCARE). Herudover er der udarbejdet og udleveret fysiske brugermanualer. Lyset blev introduceret og iværksat samtidig med mange andre systemer (alarm, låse, vin duer/døre etc.), der ligeledes krævede medarbejdernes opmærksomhed. Det er et fantastisk redskab, men det er synd, at det ikke er bedre beskrevet. Det er ligesom at have en god værktøjskasse, hvor man bruger svensknøglen til at slå søm i. Medarbejderoplevelse Størstedelen af spørgeskemaundersøgelsens deltagere er social- og sundhedsassistenter (56%), efterfulgt af sygeplejersker (33%), hvilket stemmer overens med, at disse to faggrupper udgør de største medarbejdergrupper i Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark (Psykiatrien i Region Syddanmark 2016). Andre arbejdsfunktioner er læge/psykiater, psykolog, lægesekretær, ledelse, pædagog, socialpædagog og plejer, som tilsammen udgør en relativ lille andel af respondentgruppen. De i alt 65 respondenter er fordelt på de fire retspsykiatriske afsnit, hvor der er implementeret døgnrytmelys: P3 (33%), P5 (24%), P6 (26%) og P7 (17%). Læge/Psykiater Psykolog Sygeplejerske Fysioterapeut Ergoterapeut Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Administration Rengøringspersonale 1% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 33% 56% Under halvdelen af de ansatte er tilfredse med introduktion, de har fået til lyset. Flere udtaler i denne sammenhæng, at introduktionen kunne være bedre, og at de ikke kender alle funktioner, men mangler instrukser til håndtering af døgnrytmelyset (Bilag 2): Andet (Angiv venligst) 9% Graf 1: Besvarelser fordelt på arbejdsfunktioner, Psykiatrisk Afdeling Middelfart 6 11

12 PSYKIATRISK AFDELING MIDDELFART Tilfredshed På spørgsmålet om, i hvor høj grad medarbejderne var tilfredse med lyset, før de flyttede ind på den nye afdeling i Middelfart, har 28% angivet, at de var tilfreds eller meget tilfreds (jf. graf 2), mens 80% er tilfreds eller meget tilfreds med døgnrytmelyset (jf. graf 3). Her fremhæves især natbelysningen som noget positivt, hvilket vil blive belyst i et særskilt afsnit om natlyset. Andre peger på fornemmelsen for dagens forløb og forskellen på dag og nat som noget positivt: Meget tilfreds Tilfreds Hverken-eller Utilfreds 8% 6% 20% 21% Det påvirker min døgnrytme positivt, at jeg kan se forskel på dag og nat. Mine øjne er ikke så trætte, når jeg skal køre hjem efter nattevagt, det er meget væsentligt for mig og min arbejdsglæde. Samtidig har 5% angivet at være utilfreds eller meget utilfreds med døgnrytmelyset, mens 9% var utilfreds eller meget utilfreds med lyset før, hvilket bl.a. hang sammen med en manglende mulighed for at regulere og tilpasse lyset til situationen: Enten var der fuld belysning eller intet belysning. Meget utilfreds Ikke relevant 3% 12% Ved ikke 30% Graf 2: Tilfredshed før døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Middelfart Vi slukkede det lys der kunne slukkes for at vænne øjnene til mørket om natten, ellers var der ikke andre overvejelser om lyset. Meget tilfreds Tilfreds 41% 39% % har angivet at være hverken tilfreds eller utilfreds med lyset før, mens andelen ligger på 9% for døgnrytmelyset. Hhv. 12% og 30% har svaret ikke relevant og ved ikke til spørgsmålet om, hvor tilfreds de var med lyset inden indflytning på afdelingen i Middelfart. For en stor dels vedkommende hænger det bl.a. sammen med, at de ikke har arbejdet på andre afdelinger før. Hverken-eller Utilfreds Meget utilfreds 9% 2% 3% Ved ikke 6% 4 Graf 3: Tilfredshed med døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Middelfart 12

13 PSYKIATRISK AFDELING MIDDELFART Den høje andel af medarbejdere, som er tilfreds med døgnrytmelyset, kommer også til udtryk ved, at 77% vil anbefale lyset til andre, mens 3% ikke vil anbefale lyset, og 20% ved ikke. På spørgsmålet om, hvor ofte døgnrytmelyset anvendes på det pågældende afsnit, hvor medarbejderen er ansat, svarer 72%, at døgnrytmelyset anvendes hele tiden, mens 22% angiver, at døgnrytmelyset anvendes af og til. 3% mener, at døgnrytmelyset aldrig anvendes og 3% har besvaret med ved ikke. Der er således mindre uoverensstemmelser om, hvor ofte lyset anvendes, hvilket kan forklares med, at lyset ikke anvendes ens på alle afsnit. 4. Effekten af døgnrytmelyset 7. I hvor høj grad oplever du, at d Effekten af døgnrytmelyset 7. I hvor høj grad oplever du, at d Effekten af døgnrytmelyset 7. I hvor høj grad oplever du, at d Effekten af døgnrytmelyset 7. I hvor høj grad oplever du, at d Hele tiden 72% Effekten af døgnrytmelyset 7. I hvor høj grad oplever du, at d Af og til 22% 14 I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Sjældent Aldrig 0% 3% 0 2 Graf 5: Medarbejderes oplevelse af døgnrytmelysets effekt på dem selv ift. forskellige parametre, Psykiatrisk Afdeling Middelfart Ved ikke 3% Graf 4: Omfanget af døgnrytmelysets anvendelse Oplevet effekt Medarbejderne på Psykiatrisk afdeling Middelfart har svaret på, i hvor høj grad de oplever, at dem selv i forhold til hhv. søvn, ro, øget energiniveau, lavere stemmeleje og fysisk velvære. Her mener hovedparten, at døgnrytmelyset i høj grad eller i nogen grad har positiv effekt ift. ro (83%), lavere stemmeleje (69%) og fysisk velvære (72%). Andelen er noget lavere og ligger på hhv. 58% og 46% ift. søvn og øget energiniveau (jf. graf 5). 2 Medarbejderne oplever desuden generelt, at overgangen i lyset i løbet af døgnet er meget behagelig eller behagelig % har svaret ved ikke eller hverken-eller, hvilket kan være en indikator på, at der ikke forekommer ændringer i dagslyset, eller at disse ikke bemærkes. Dette gælder især overgange i dagstimerne, mens flere lader til at bemærke overgangen til natlyset, som for størstedelens vedkommende er behagelig. Jeg har nemmere ved at falde i søvn efter nattevagt, jeg sover bedre, og har ingen hovedpine når jeg er i vagt. 13

14 PSYKIATRISK AFDELING MIDDELFART 9. Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Overgangen til natlyset om aftenen I hvor høj grad oplever du, at... patienterne i forhold til søvnkvalitet Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Overgangen i lyset om morgenen patienterne i forhold til søvnvaner Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Tidsrummet midt på dagen hvor lyset er kraftigst patienterne i forhold til ro Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Lysets variation i styrke og farve i løbet af dagen patienterne i forhold til nedtrapning af konfliktniveau Meget behagelig Behagelig Generende Ved ikke Hverken-eller patienterne i forhold til øget energiniveau Graf 6: Medarbejderes oplevelse af overgangene i døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Middelfart patienterne i forhold til reduceret natteaktivitet På spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne oplever, at døgnrytmelyset har positiv effekt på patienterne i forhold til en række parametre, oplever flere, at lyset i høj grad eller i nogen grad har en positiv effekt, mens færre oplever, at det i ringe grad eller slet ikke har en effekt. En stor andel (gennemsnit 37%) har imidlertid vanskeligt ved at vurdere, hvorvidt døgnrytmelyset har en effekt på patienterne i forhold til de forskellige parametre: Jeg vil forvente, at døgnbelysning vil have gunstig påvirkning på alle ovenfor nævnte punkter. Men da der er tale om en mere stabil patientgruppe, som har været indlagt i flere år, kan jeg ikke umiddelbar sige, at der har været en mærkbar ændring. patienterne i forhold til forebyggelse af tvang patienterne i forhold til kvalitet af behandling patienterne i forhold til reduceret medicinforbrug patienterne i forhold til øget tryghed Det er især i forhold til patienternes søvnkvalitet (65%), søvnvaner (65%), ro (81%), reduceret natteaktivitet (75%) og hyggelig stemning (88%), at lyset i høj grad eller i nogen grad vurderes at have en positiv effekt. Ansatte oplever, at patienter har efterspurgt især natlyset, og at patienterne virker glade for det. Derimod oplever færre medarbejderne, at døgnrytmelyset har en positiv effekt ift. forebyggelse af tvang (31%) og reduceret medicinforbrug (23%). Desuden påpeges det bl.a., at lyset kan være med til at skabe forvirring hos nogle patienter og dermed være konfliktoptrappende. patienterne i forhold til hyggelig stemning I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Graf 7: Medarbejderes oplevelse af døgnrytmelysets effekt på patienterne ift. forskellige parametre, Psykiatrisk Afdeling Middelfart 63 14

15 PSYKIATRISK AFDELING MIDDELFART Størstedelen af de adspurgte er meget enig eller enig i, at de ser fint i døgnrytmelyset (74%), kan læse, skrive og udføre deres opgaver i døgnrytmelyset (65%) og oplever døgnrytmelyset som behageligt at opholde sig i (83%). Modsat er kun en mindre gruppe uenig eller meget uenig i, at de ser fint i døgnrytmelyset (9%), at de kan læse, skrive og udføre arbejdsopgaver i døgnrytmelyset (11%), og at døgnrytmelyset er behageligt at opholde sig i (2%). Her fremhæves både dags- og natlysets styrke, som kan virke generende: Natlyset 6% af deltagerne i spørgeundersøgelsen arbejder fast i nattevagt, mens 60% arbejder skiftende i nattevagt. Samlet har 88% af de medarbejdere, som arbejder i nattevagt, en positiv eller meget positiv oplevelse af natlyset, mens kun 5% har en negativ oplevelse. Ift. at læse og skrive er dagslyset en smule for skarpt til mine øjne, det blænder på papiret i vise vinkler. Meget positiv Positiv 27% 61% Natbelysning er alt for dæmpet. Energiniveau falder når vi har natbelysning tændt Hverken-eller 5% 2 Negativ 5% Hvordan oplever du at arbejde og være i døgnrytmelyset? - Jeg ser fint i døgnrytmelyset Meget negativ Ved ikke 0% 2% Hvordan oplever du at arbejde og være i døgnrytmelyset? - Jeg kan læse, skrive og udføre mine arbejdsopgaver Hvordan oplever du at arbejde og være i døgnrytmelyset? - Døgnrytmelyset er behageligt at opholde sig i Meget enig Enig Hverken-eller Uenig Meget uenig Ved ikke Graf 8: Medarbejderes oplevelse af at arbejde og opholde sig i døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Middelfart 63 Graf 9: Medarbejderes oplevelse af natlyset, Psykiatrisk Afdeling Middelfart Den overvejende positive indstilling over for natlyset skyldes, at de ansatte oplever det som rart at arbejde i, at øjnene er mindre trætte, og at de slapper mere af. Samtidig har det en beroligende effekt på patienterne: Er meget tilfreds, især når man er nattevagt. Det bevirker at man fortsat er træt når man har fri, så der er ingen problemer med at sove når man kommer hjem. Som fast aftenvagt er det mærkbart, at patienterne har gavnlig effekt af de røde nuancer i lyset. Den virker beroligende og afslappende og indikerer på stille vis døgnets rytme. 15

16 PSYKIATRISK AFDELING MIDDELFART Langt størstedelen af medarbejderne er meget enige eller enige i, at de kan gå rundt i natlyset (95%), kan se patienterne i natlyset (91%), at natlyset er behageligt at opholde sig i (88%), at natlyset skaber en rolig stemning (93%), og at øjnene har let ved at vænne sig til lyset (88%). En relativt stor andel er hverken enig eller uenig i, at de føler sig mere frisk efter nattevagt (37%) eller har nemmere ved at falde i søvn efter en nattevagt (32%). 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg ser fint i natlyset 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg kan læse og skrive i natlyset Blandt de få negative udsagn nævnes bl.a., at natlyset er for mørkt, hvilket kan være generende i forhold til at udføre arbejdsopgaver, at tale med patienterne og ift. at sidde fast vagt ved en fikseret patient. 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg kan skelne farver i natlyset 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg kan gå rundt i natlyset Patientoplevelse Fra Psykiatrisk Afdeling Middelfart har i alt 21 patienter deltaget i kvalitative interviews, enten individuelt eller i mindre grupper, afhængigt af omstændighederne og patienternes ønsker. Mens nogle patienter har været indlagt på andre psykiatriske afdelinger, hvor der ikke var implementeret døgnrytmelys, har andre alene erfaring med døgnrytmelyset på den nuværende afdeling. Blandt de patienter, som har været indlagt andetsteds, har nogle oplevet, at lyset på den tidligere afdeling var skarpere, mens andre ikke har bemærket forskel på lyset. Tilfredshed Når det drejer sig om tilfredshed med døgnrytmelyset, omtales især aften- og natlyset af patienterne. Det beskrives som godt, at det skaber ro, og at det er hyggeligt og rart at opholde sig i: Jeg synes det er hyggeligt om aftenen, det giver noget ro. Jeg kan godt lide det om aftenen, man slapper af på det. 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg kan se patienterne i natlyset 13. Hvordan oplever du natlyset? - Natlyset er behageligt at opholde sig i 13. Hvordan oplever du natlyset? - Natlyset er beroligende og skaber tryghed 13. Hvordan oplever du natlyset? - Natlyset skaber en rolig stemning 13. Hvordan oplever du natlyset? - Natlyset får os til at tale lavere 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg føler mig mere frisk efter nattevagt 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg har nemmere ved at falde i søvn efter nattevagt Hvordan oplever du natlyset? - Øjnene har let ved at vænne sig til natlyset Meget enig Enig Hverken-eller Uenig Meget uenig Ved ikke Graf 10: Medarbejderes oplevelse af natlyset ift. en række parametre, Psykiatrisk Afdeling Middelfart 16

17 PSYKIATRISK AFDELING MIDDELFART Mens aften- og natlyset i fællesarealerne fremhæves som noget positivt, er et par af patienterne dog ikke begejstrede for det røde lys, og en stor del af de adspurgte patienter foretrækker af forskellige årsager at have det mørkerøde lys slukket om natten: Jeg har det mørkt på værelset, ellers kan jeg slet ikke sove Positivt at det beroligende om aftenen, men en ulempe, at det ikke er mørkt nok. Der er for meget lys om natten, hvor det er lyserødt på gangen i stedet for mørkerødt, og det går ind under døren til værelset. De fleste af de adspurgte patienter bemærker ikke overgangen i lyset i løbet af dagen, mens overgangen fra nat til dag om morgenen af flere opleves som for kraftig og..nogen gange chokerende frem for glidende. Oplevet effekt En stor del af de interviewede patienter synes, at særligt natlyset er godt, beroligende og skaber ro, men kun en enkelt har oplevet en forbedring af sin søvnkvalitet, mens størstedelen ikke mener, at de sover bedre med døgnrytmelyset: Jeg sover altid dårligt Ingen effekt, men det kan være hyggeligt nok med rødt lys, når man sidder og ser film om aftenen Betjening Hos flere patienter hersker forvirring om, hvordan lyset skal betjenes på stuerne. I nogle tilfælde har patienterne selv leget med lyset, hvor de fandt ud af at betjene det. I andre tilfælde, hvor pateinterne har haft svært ved selv at betjene lyset på stuen, har personalet hjulpet dem. Der findes to funktioner på stuerne døgnrytmelys og hvidt lys men der efterspørges mulighed for i højere grad selv at kunne styre lyset og overgangen om natten på de stuer, hvor lyset kører automatisk. Delkonklusion for Middelfart Hovedparten (80%) af medarbejderne er tilfredse med døgnrytmelyset, herunder særligt aften- og natlyset, og vil anbefale lyset til andre. En stor andel af medarbejderne mener, at natlyset har en positiv effekt ift. egen søvn, ro, øget energiniveau, lavere stemmeleje og fysisk velvære. I forhold til effekten på patienterne vurderer medarbejderne, at lyset har en positiv effekt ift. søvnkvalitet og søvnvaner og desuden er med til at give ro og hyggelig stemning samt reducere natteaktivitet. I overensstemmelse hermed synes de fleste patienter godt om aften- og natlyset, herunder dets beroligende effekt, omend mange foretrækker at slukke lyset på deres stue om natten. Af de kvalitative interviews med medarbejdere og patienter fremgår, at mange har den opfattelse, at døgnrytmelyset består af det dæmpede aftenlys og det røde natlys og er ikke opmærksom på, at der også er dynamisk dagslys. Ligeledes gennem interviewene samt ved observation på sengeafsnittene er det indtrykket, at de fleste sengeafsnit sjældent anvender det automatiske døgnrytmelys, men i stedet styrer systemet manuelt med deraf meget varierende løsninger. Medarbejdere og patienter har derfor sandsynligvis svaret ud fra en praksis med manuel styring og ikke på baggrund af, at det fuldautomatiske døgnrytmelys anvendes. Når nogle patienter klager over, at lyset om natten ikke er mørkt nok, kan det også hænge sammen med, at det er aftenlyset, der er tændt og ikke det mørkere natlys. Af interviewene fremgår desuden, at medarbejderne bruger megen tid på at finde ud af at styre systemet manuelt, og at mange ikke er klar over, hvordan man bruger og justerer lyset. Ligeledes finder patienterne det vanskeligt at betjene systemet og efterspørger desuden større mulighed for selv at regulere lyset. 17

18 Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Psykiatrisk Afdeling Esbjerg har i alt 84 almenpsykiatriske sengepladser fordelt på fem afsnit, som erfaringsopsamlingen baserer sig på. I de følgende afsnit beskrives først den pågældende tekniske løsning, herefter fremlægges resultater fra erfaringsopsamlingen blandt hhv. medarbejdere og patienter. Beskrivelse lysløsningen og dens anvendelse Løsningen på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg er leveret af virksomheden Luminex LightCARE. Lyset Der er etableret fuldautomatisk døgnrytmelys (RGBWW) på sengestuer, i gange og fællesarealer samt i vagtrum. Døgnrytmelyset var ved etablering tiltænkt at følge en bestemt rytme i løbet af døgnet (Bilag 3). Lysniveauerne om dagen (min. 6 timer dagligt) er meget høje (dobbelt så høje som standard, dvs. minimum 400lux på øjet). Derudover er lyset køligt hvidt (op til 6000K) sidst på formiddagen. Det hvide lys justeres med rødlig toning om natten. Alle belysningsarmaturer i patientområderne er en del af døgnrytmebelysningen, uafhængig af hvor lampen er placeret. Der er forskellige alternative indstillinger til døgnrytmelysets default cyklus, som kan tilvælges fra vagtstuen. Der er mulighed for to aktivitetsrelaterede lysindstillinger: Akut og Rengøring. Dagslys og aftenlys på to forskellige afsnit På sengestuerne er monteret sengelamper, som giver et svagt lys. (På mange stuer er lamperne dog placeret uhensigtsmæssigt i forhold til sengen.) Kontakten til lampen er placeret nederst på væggen et stykke fra sengen. 18

19 PSYKIATRISK AFDELING ESBJERG Betjening og anvendelse I vagtrummet er der placeret betjeningspaneler i form af touchskærme, hvorfra alle rum kan reguleres. De fleste af de ansatte benytter touchskærmen på kontoret og beskriver den som nem at betjene. Afdelingen har fra starten valgt, at patienterne ikke selv kan regulere døgnrytmelyset på sengestuen. Døgnrytmelysets cyklus ligger således fast. Patienter kan dog ved henvendelse til personalet få reguleret lyset, og har desuden mulighed for at tænde og slukke henholdsvis loftslys, sengelampe og badeværelseslys på stuen. På touchpanelerne er der følgende skærmbilleder og funktioner: For hver stue kan der vælges mellem følgende fem lysscenarier: Døgnrytmelys: Lyset varierer i løbet af dagen. Varmt lys tidligt om morgenen der går over i et koldt energilys midt på dagen og vender tilbage til varmt lys om eftermiddagen. Om natten er lyset rødt ved lav intensitet. På trykkene på stuen kan lamperne altid slukkes og tændes efter behov Døgnrytmelys hvid: Som døgnrytmelys, men i rene hvide farver Lysstyrke: Døgnrytmelyset kan reguleres, således at styrken er hhv. 25, 50, 75 eller 100% af døgnrytmelyset Rengøring: Indstiller rengøringslys, som er et fast koldt hvidt lys med samme intensitet uanset klokkeslæt Akutlys: Indstiller til neutralt hvidt lys designet til høj farvegengivelse Hvor ca. 1/3 benytter indstillingerne på daglig basis, benytter en tilsvarende stor andel sjældent eller aldrig lysindstillingerne, men mange giver derimod udtryk for, at de benytter sig at muligheden for at indstille styrken på lyset (bilag 4): Det betyder meget at kunne indstille på om det skal være 25%, 50%, 75% eller 100% lys. Jeg bruger at regulere lysstyrken i % hver gang jeg er i nattevagt. Oversigt over rummene på sengeafsnittet. Styring af en stue sker ud fra et skærmbillede, der er opdelt i tre sektioner. Styring af en stue sker ud fra et skærmbillede, der er opdelt i tre sektioner: 1) Valg af lysscenarie 2) Indstilling af lysstyrke 3) Afbrydelse af individuelle lamper. På gang- og i opholdsarealer kan vælges mellem døgnrytmelys, der kører automatisk, eller dags-/aften-/natlys, som vælges manuelt. På de fleste sengeafsnit er døgnrytmelyset slået til hovedparten af tiden. På et enkelt sengeafsnit bruger personalet overvejende at overstyre systemet, således at lyset reguleres efter personalets styring og ikke det indstillede program. Nogle afsnit oplyste, at dagslyset indreguleres allerede ved tiden om morge nen. 19

20 PSYKIATRISK AFDELING ESBJERG Undervisning/implementering Der har været tilbudt undervisning a 1-2 timers varighed af personalet på alle afsnit (af Luminex LightCARE). Herudover er der udarbejdet og udleveret fysiske brugermanualer. Hovedparten af medarbejderne er tilfredse med introduktionen, de har fået (bilag 4), og medarbejderne pointerer selv, at introduktionen er vigtig. Læge/Psykiater Psykolog Sygeplejerske 7% 1% 53% Kan forestille mig, det kan have en rigtig god effekt på såvel patienternes velvære som personalets arbejdsmiljø med døgnlys. Dette kræver dog, at alt personale er grundig introduceret i brugen heraf, så man hurtigt kan ændre en aktuel og uhensigtsmæssig belysning i tilfælde af behov herfor. Ergoterapeut Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper 0% 3% 28% Lyset blev dog introduceret og iværksat samtidig med mange andre systemer (alarm, låse, vinduer/døre etc.), som samtidig har krævet personalets opmærksomhed. Medarbejderoplevelse Som allerede nævnt på side 11 (højre spalte) udgør sygeplejersker den klart største faggruppe Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark, hvilket også afspejles i fordelingen af faggrupper i spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere i Esbjerg, hvor sygeplejersker med 53% udgør den største andel af respondentgruppen efterfulgt af social- og sundhedsassistenter (28%), der også i den faktiske fordeling i Psykiatrien udgør den næststørste faggruppe. Foruden læger/psykia tere og ergoterapeuter, der i overensstemmelse med den faktiske fordeling af faggrupper udgør en mindre andel af respondenterne, er følgende arbejdsfunktioner desuden repræsenteret i undersøgelsen med en enkelt eller to respondenter: psykolog, plejer, funktionsleder, socialrådgiver, udviklingskoordinator, forsker, souschef. Administration Rengøringspersonale Andet (Angiv venligst) 0% 0% 8% 3. Tilfredshed med lyset Graf 11: Besvarelser fordelt på arbejdsfunktioner, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg. De deltagende medarbejdere er fordelt på fem almenpsykiatriske sengeafsnit: B (19%), C (13%), D (24%), E (22%) og F (26%), og 6% har angivet at være ansat andetsteds. Tilfredshed På spørgsmålet om, i hvor høj grad deltagerne var tilfredse med lyset, før de flyttede ind på afdelingen i Esbjerg, har 49% angivet, at de var tilfreds eller meget tilfreds, mens 66% er tilfreds eller meget tilfreds med døgnrytmelyset, og der er således en større oplevet tilfredshed med det nye lys. En stor del forbinder dog døgnrytmelyset med natlyset alene, hvilket kommer til udtryk i besvarelserne

21 PSYKIATRISK AFDELING ESBJERG Blandt de medarbejdere, der er tilfredse med døgnrytmelyset, beskrives lyset ofte som behageligt at opholde sig i: Meget tilfreds 15% 13 Jeg synes det rigtig rart at arbejde i. Det fremhæver den naturlige døgnrytme, og jeg synes også jeg ser en påvirkning på patienterne. De begynder så småt at natte sig når aftenlyset sænker sig. Tilfreds Hverken-eller Utilfreds 10% 20% 51% Det er dejligt, at belysningen ændrer sig alt afhængig af tidspunktet på dagen. Meget utilfreds 2% 2 Samtidig har 12% angivet at være utilfreds eller meget utilfreds med døgnrytmelyset, mens 4% var utilfreds eller meget utilfreds med lyset før. Utilfredsheden er i størstedelen af tilfældene, som ovenfor nævnt, sat i sammenhæng med natlyset, som vil blive behandlet i et særskilt delafsnit. Ved ikke 2% Graf 13: Tilfredshed med døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg 2 Meget tilfreds Tilfreds 4% 45% 4 40 I overensstemmelse med den observerede faktiske anvendelse (side 18) svarer 79%, at døgnrytmelyset anvendes hele tiden på det pågældende afsnit, mens det ifølge 11% af respondenterne anvendes af og til, og 1% mener, at døgnrytmelyset aldrig anvendes. De resterende 9% ved ikke, hvor ofte lyset anvendes. Hverken-eller 28% 25 Utilfreds 3% 3 Hele tiden 79% 70 Meget utilfreds 1% 1 Af og til 11% 10 Ikke relevant 7% 6 Sjældent 0% 0 Ved ikke 11% 10 Aldrig 1% 1 Ved ikke 9% 8 Graf 12: Tilfredshed med lyset før, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Graf 14: Medarbejderes vurdering af, hvor ofte lyset anvendes på det pågældende afsnit, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg 21

22 PSYKIATRISK AFDELING ESBJERG Svarende til andelen af medarbejdere, som er meget tilfreds eller tilfreds med lyset, angiver ca. halvdelen (53%), at de vil anbefale lyset til andre, mens 13% ikke vil anbefale lyset, og 34% ved ikke. Oplevet effekt Der er både positive og negative tilbagemeldinger om døgnrytmelysets effekt på medarbejderne, hvor disse særligt er i relation til natlyset. Nogle fremhæver, at lyset hjælper til at slappe af og til at blive naturligt træt om aftenen og natten, dog uden at der opleves øget søvnkvalitet. Andre oplever, at det kan være svært at arbejde i lyset på kontoret, og at natlyset kan give anledning til utilpashed. Medarbejderne på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg har svaret på, i hvor høj grad de oplever, at dem selv ift. hhv. søvn, ro, øget energiniveau, lavere stemmeleje og fysisk velvære. Døgnrytmelyset vurderes at have størst positiv effekt på ro (62%), lavere stemmeleje (45%) og fysisk velvære (46%) og mindst på øget energiniveau (23%) og søvn (37%). Gennemgående for alle fem parametre er dog, at en stor andel har svaret, at de ikke ved, om lyset har en positiv effekt (gennemsnit: 24,2%): Jeg tror på det har en positiv effekt på mig at lyset skifter i løbet af dagen, har lidt svært ved at vurdere hvordan det påvirker mig på. 4. Effekten af Døgnrytmelyset 7. I hvor høj grad oplever du, at d Effekten af Døgnrytmelyset 7. I hvor høj grad oplever du, at d Effekten af Døgnrytmelyset 7. I hvor høj grad oplever du, at d Effekten af Døgnrytmelyset 7. I hvor høj grad oplever du, at d Effekten af Døgnrytmelyset 7. I hvor høj grad oplever du, at d I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Graf 15: Medarbejderes oplevelse af døgnrytmelysets effekt på dem selv ift. forskellige parametre, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg På spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne oplever, at patienterne i forhold til en række parametre, gælder det ligeledes, at en stor del har svaret ved ikke (20-53%): Jeg kan have svært ved at vurdere effekten i forhold ovenstående spørgsmål, idet jeg aldrig har nattevagter. Idet der er mange nye tiltag i gang i forhold til forebyggelse af tvang, kan det være en kombination af flere faktorer, der har indvirkning på patienternes velvære. Blandt dem, som oplever en effekt på patienterne, er tilbagemeldingerne både positive og negative. Det er for nogle patienter et irritationsmoment, da det kan være vanskeligt for patienten at se til fx at skrive, tegne og udføre håndarbejde, der for nogle fungerer som mestringsstrategier. 22

23 PSYKIATRISK AFDELING ESBJERG Flere påpeger desuden, at det røde natlys for visse patienter kan virke forstærkende på sygdommen: I hvor høj grad oplever du, at... patienterne i forhold til søvnkvalitet Nogle patienter oplever at blive mere psykotiske, angste og paranoide af det røde lyst der er om natten. patienterne i forhold til søvnvaner Patienter med synshallucinationer og paranoide forestillinger har ringe effekt af døgnrytmelyset sen aften og nat. Samtidig er der tilkendegivelser om, at lyset indbyder mere til ro hos patienterne og gør det nemmere at få dem til at gå i seng: Som personale syntes jeg det er rart, at der i aftenvagter kan signaleres nat. De parametre, hvor flest medarbejdere oplever en positiv effekt på patienterne, er søvnkvalitet (58%), søvnvaner (54%), ro (63%), reduceret natteaktivitet (57%) og hyggelig stemning (57%). Derimod oplever en relativ lille andel af medarbejderne, at døgnrytmelyset har en positiv effekt ift. især øget energiniveau (19%), forebyggelse af tvang (20%) og reduceret medicinforbrug (10%), mens en relativ stor andel har svaret ved ikke, hvilket kan være et udtryk for, at effekten ift. disse parametre er vanskeligere at vurdere. patienterne i forhold til ro patienterne i forhold til nedtrapning af konfliktniveau patienterne i forhold til øget energiniveau patienterne i forhold til reduceret natteaktivitet patienterne i forhold til forebyggelse af tvang patienterne i forhold til kvalitet af behandling patienterne i forhold til reduceret medicinforbrug patienterne i forhold til øget tryghed patienterne i forhold til hyggelig stemning I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Graf 16: Medarbejderes oplevelse af døgnrytmelysets effekt på patienterne ift. forskellige parametre, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg 23

24 PSYKIATRISK AFDELING ESBJERG Mens en relativt stor andel af de adspurgte er meget enig eller enig i, at de oplever døgnrytmelyset som behageligt at opholde sig i (71%), er lidt færre enige i at kunne se fint i døgnrytmelyset (58%) samt i at kunne læse, skrive og udføre deres opgaver i døgnrytmelyset (46%). Derudover er det en udbredt mening om, at skiftet mellem natlys og dagslys starter for tidligt, hvilket også viser sig ved, at 33% finder overgangen fra natlys til hvidt lys generende. 9. Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Overgangen til natlyset om aftenen Hvordan oplever du at arbejde og være i døgnrytmelyset? - Jeg ser fint i døgnrytmelyset Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Overgangen fra natlys til hvidt lys Hvordan oplever du at arbejde og være i døgnrytmelyset? - Jeg kan læse, skrive og udføre mine arbejdsopgaver Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Overgangen i lyset om morgenen/formiddagen 9. Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Tidsrummet midt på dagen hvor lyset er kraftigst Hvordan oplever du at arbejde og være i døgnrytmelyset? - Døgnrytmelyset er behageligt at opholde sig i Meget enig Enig Hverken-eller Uenig Meget uenig Ved ikke 9. Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Lysets variation i styrke og farve i løbet af dagen Graf 17: Medarbejderes oplevelse af at arbejde og opholde sig i døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Uenigheden er i høj grad forbundet med natlyset, hvor det for mange kan være meget vanskeligt at udføre flere typer opgaver (læse, skrive), ligesom det kan være svært at se patienterne, hvorfor andet lys må tages i brug: Jeg indstiller lyset til hvidt om natten eller bruger bordlamper for at kunne se. Umuligt at læse i rødt lys, samt det er ubehageligt at se på computerskærm, når rummet er rødt eller meget mørk. Det er svært ordentlig at se hvad der sker i skærmen grundet lyset om natten. Det er svært at se inde på patientstuerne i det røde lys. Meget behagelig Behagelig Generende Hverken-eller Ved ikke Graf 18: Medarbejderes oplevelse af overgangene i døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Dette påvirker både medarbejdere og især patienter uhensigtsmæssigt: Det er meget tidligt det begynder at blive lyst om natten/morgenen, allerede klokken 3.30, hvilket er generende da personalet snydes til at tro det snart er dag/vagtskifte og patienterne tror det er morgen. Overgangen fra natlys til morgenlys er for tidligt. Der er hvidt lys allerede omkring kl. 4 eller 5. Dette kan være generende ved fx fast vagt, hvor det er nødvendigt at have døren åben ind til patienten. Altså bliver der meget tidligt lyst hos den sovende patient. Yderligere kunne det være relevant at personalet i nattevagten opholder sig i det røde lys længere, for at optimere muligheden for at kunne sove så hurtigt som muligt når de har fri. 24

25 PSYKIATRISK AFDELING ESBJERG Natlyset Ingen respondenter i spørgeundersøgelsen arbejder fast i nattevagt, mens 67% arbejder skiftende i nattevagt. Den overvejende tilbagemelding fra personalet er, at natlyset er mere afslappende at arbejde i. Samlet har 60% af de medarbejdere, som arbejder i nattevagt, en positiv eller meget positiv oplevelse af natlyset, mens 17% har en negativ eller meget negativ oplevelse, og 21% har svaret hverken-eller. Størstedelen af respondenterne er enige eller meget enige i, at de kan gå rundt i natlyset (81%), at natlyset er behageligt at opholde sig i (73%), og at natlyset skaber en rolig stemning (70%). Modsat er en stor andel på 48% uenige eller meget uenige i, at de kan læse og skrive i natlyset. Desuden har en relativt stor del på ca. 50% svaret hverken-eller og ved ikke ift. at føle sig mere frisk efter og have nemmere ved at falde i søvn efter en nattevagt. 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg ser fint i natlyset 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg kan læse og skrive i natlyset 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg kan skelne farver i natlyset 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg kan gå rundt i natlyset 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg kan se patienterne i natlyset Hvordan oplever du natlyset? - Natlyset er behageligt at opholde sig i Meget positiv 22% 13 Positiv 38% Hvordan oplever du natlyset? - Natlyset er beroligende og skaber tryghed Hverken-eller Negativ 7% 21% Hvordan oplever du natlyset? - Natlyset skaber en rolig stemning Meget negativ 10% Hvordan oplever du natlyset? - Natlyset får os til at tale lavere Ved ikke 2% Graf 19: Medarbejderes oplevelse af natlyset, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Hvordan oplever du natlyset? - Jeg føler mig mere frisk efter nattevagt 13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg har nemmere ved at falde i søvn efter nattevagt Hvordan oplever du natlyset? - Øjnene har let ved at vænne sig til natlyset Meget enig Enig Hverken-eller Uenig Meget uenig Ved ikke Graf 20: Medarbejderes oplevelse af natlyset ift. en række parametre, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg 25

26 PSYKIATRISK AFDELING ESBJERG Patientoplevelse Fra Psykiatrisk Afdeling Esbjerg har i alt 16 patienter deltaget i kvalitative interviews, enten individuelt eller i mindre grupper på patienternes præmisser og efter deres ønsker. De af patienterne, som tidligere har været indlagt på andre afdelinger, navnligt den tidligere psykiatriske afdeling i Hviding, nævner overvejende, at lyset på Esbjerg er blidere end på de tidligere afdelinger, hvor det var skarpt og mindre behageligt. Tilfredshed med lyset En stor del af de adspurgte patienter fra Esbjerg kan særligt godt lide det dæmpede lys om aftenen, der beskrives som behageligt og hyggeligt: Det er hyggeligt i fælleslokalet om aftenen og virker beroligende om aftenen. Så er det også lidt hyggeligt, når det går hen og bliver lidt rødligt. For nogle kan det dog være svært at se i det dæmpede lys om aftenen og det mørkerøde natlys, fordi det bliver for mørkt både i fælleslokaler og på stuerne, hvor lyset fra sengelampen ligeledes er dæmpet og i nogle tilfælde placeret uhensigtsmæssigt over sengen: Rigtig mange sidder og sysler med strikketøj, hækletøj, puslespil - eller hvad det nu kan være og det kan godt være svært at se. Det røde natlys er for svagt til at læse ved. Man vil gerne vide hvad klokken er, når man vågner om natten. Oplevet effekt Der gives blandede tilbagemeldinger fra de interviewede patienter vedr. den oplevede effekt af lyset, hvor flere fremhæver, at det dæmpede lys om aftenen og det mørkerøde natlys er behageligt og skaber ro: Man bliver træt på den gode måde. Andre har en anden oplevelse af især det mørkerøde natlys, og flere vælger at slukke lyset helt om natten: Jeg kan ikke lide det. Jeg bliver faktisk bange. Ligesom det også blev påpeget fra flere medarbejdere, nævner nogle patienter ligeledes, at det mørkerøde lys natlys kan være med til at fremprovokere eller forværre psykoser. Samtidig oplever nogle det som et ubehageligt skift fra den mørke stue til det skarpe og hvide lys på badeværelset. Ingen af de udspurgte patienter giver derimod udtryk for, at de har lagt mærke til lysets variation i styrke og farve i løbet af dagen. Delkonklusion for Esbjerg Ca. 2/3 af medarbejderne (66%) er tilfredse med lysløsningen. Ligesom i Middelfart er det imidlertid tydeligt, at medarbejderne navnlig forbinder døgnrytmelys med aften-/natlyset. Nogle finder natlyset for mørkt til at arbejde i og de fleste oplever ingen mærkbar effekt fx ift. søvn efter en nattevagt. I forbindelse med evaluatorernes ophold på sengeafsnittene i august 2016 kunne konstateres, at hovedparten af sengeafsnittene anvendte det fuldautomatiske døgnrytmelys, mens et enkelt sengeafsnit styrede systemet manuelt. Det problematiseres af flere, at dagslyset går i gang ved 4-tiden om morgenen. Hovedparten af patienterne er begejstrede for lysløsningen (navnlig dagslyset) og finder det behageligt at opholde sig i. Dog nævner flere behov for bedre lys om aftenen ift. at læse, lave puslespil, håndarbejde mv.). Det røde natlys er der en del patienter, der har problemer med, herunder at det kan forstærke deres angst og psykose. Flere efterlyser desuden et bedre lys ved sengen. Jeg bliver mere rolig og sover bedre. 26

27 Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har i alt 111 døgnpladser fordelt på 8 sengeafsnit. I de følgende afsnit beskrives først den pågældende tekniske løsning, herefter fremlægges resultater fra erfaringsopsamlingen blandt hhv. medarbejdere og patienter. Beskrivelse af løsningen og dens anvendelse Lyset Løsningen på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa er leveret af firmaet Chromaviso, som har etableret fuldautomatisk Ergonomisk Døgnrytmelys på sengestuer, aktivitetsrum, i gange og fællesarealer samt i vagtrum. Der er 6 lyskilder/farver i hver lampe. Døgnrytmelys, generel belysning og aktivitetsbaserede lysindstillinger er samlet i samme armatur. Ergonomisk døgnrytmelys i gangareal Tonerpanel i vagtstue Hver enkelt sengestue har ergonomisk døgnrytmelys-program. På sengestuerne er der endvidere etableret aktivitetsbaserede lysindstillinger til forskellige situationer. Når der ikke er aktivitet i funktions- og personalerum, slukkes lyset automatisk. På gangarealer dæmpes lyset til lav intensitet. Døgnrytmelysets intensitet kan justeres af personalet på den centrale skærm på arbejdsstationen. Om natten dæmpes belysningen på gange mv. automatisk til natlys (25 lux). Ved akutsituationer kan personalet fra central betjeningsskærm manuelt sætte belysningen til 100% hvidt lys. Tilsvarende sker automatisk ved bl.a. aktivering af overfaldsalarm, hvor lyset på den pågældende stue eller fællesrum aktiveres til 100% hvidt lys. Skiftene til 100% og tilbage igen sker vha. tilpassede overgange (fades), så ubehag ved ændringen i lysstyrken undgås. Betjening og anvendelse I aktivitetsrum og nicher er der separate betjeningspaneler til betjening af forprogrammerede lysindstillinger samt Ergonomisk Døgnrytmelys. På sengestuer og øvrige steder styres lyset centralt. Loftlyset i sengestuer tændes på afbryder og kan ikke dæmpes fra sengestuen, men kan styres centralt. Der er på stuen et vågelys nær døren, som betjenes på selvstændig afbryder. Fra arbejdsstationerne kan personalet ændre de aktivitetsbaserede lysscenarier samt det ergonomiske døgnrytmelys i de enkelte rum 3. På touchpanelerne i vagtstuerne findes et skærmbillede med oversigt over de enkelte rum og deres nuværende lysindstilling. Systemet bliver af de adspurgte ansatte rost for at være nemt at betjene med få problemer (bilag 5). Lysindstillingerne er beskrevet i en kombination af tekst og ikoner, som er udviklet i samarbejde med personalet og projektgruppen på Aabenraa Psykiatri, med det formål at skabe en brugervenlig betjening som matcher hverdagens aktiviteter og behandling. 3. Sengelampen og lyset på badeværelset er ikke tilsluttet det ergonomiske døgnrytmelys, da døgnrytmelyset kom ind i projektet efter projekteringen. 27

28 PSYKIATRISK AFDELING AABENRAA Foruden døgnrytmelys kan vælges følgende aktivitetsbaserede lysindstillinger: Akut indstiller sig til 4000 ºK hvidt lys Arbejdslys Afslapning Beroligelse Vågelys Energi Indstillingerne anvendes med forskellige formål blandt nogle medarbejdere, mens andre har givet udtryk for, at de ikke havde overblik eller tilstrækkeligt kendskab til indstillingerne og derfor ikke har brugt dem (Bilag 5). Frem til marts 2016 blev de sidste finjusteringer gennemført. I september 2016 har Chromaviso igen samlet superbrugergruppen til en evaluering af døgnrytmelyset. Medarbejderoplevelse Som det også gør sig gældende for Middelfart og Esbjerg og i overensstemmelse med fordelingen af faggrupper i psykiatrien i Syddanmark generelt, er social- og sundhedsassistenter (40%) og sygeplejesker (31%) de to største faggrupper repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen. Samlet udgør læger/psykiatere, psykologer, ergoterapeuter og fysioterapeuter 20% af respondenterne. Andre repræsenterede arbejdsfunktioner er socialpædagog, koordinator, pædagog, lærer, plejer, lægesekretær, assistent. Af de deltagende medarbejdere er 68% ansat på Almenpsykiatrisk Afsnit, 20% på Ungdomspsykiatrisk Afsnit og 12% på Ældrepsykiatrisk Afsnit. Læge/Psykiater 5% 4 Psykolog 4% 3 Sygeplejerske 31% 26 Aktivitetsbaserede lysindstillinger Fysioterapeut 4% 3 Introduktion/implementering Inden indflytningen var der i august 2015 introduktionsdage for personalegruppen fordelt over 5 gange 1 times undervisning i Ergonomisk Døgnrytmelys og rundvisning på afdelingerne. På introduktionsdagene blev personalet også introduceret til låse, alarmer og andre områder, som ligeledes har krævet opmærksomhed fra medarbejderne. Derefter har Chromaviso besøgt hvert afsnit flere gange, og hver afdeling er blevet tilbudt undervisning på 1-2 timer, hvilket alle afsnit har taget imod, mens fremmødet har varieret fra afsnit til afsnit, hvilket kan forklare, at en relativ stor andel hverken er tilfreds eller utilfreds med introduktionen, mens ca. halvdelen er tilfredse (bilag 5). Ergoterapeut Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Administration Rengøringspersonale Andet (Angiv venligst) 7% 0% 0% 0% 11% 40% I januar 2016 holdt Chromaviso et evalueringsmøde med alle superbrugere af Ergonomisk Døgnrytmelys, hvor de løbende input og justeringer blev gennemgået. 3. Tilfredshed med lyset Graf 21: Besvarelser fordelt på arbejdsfunktioner, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa 28