Materiale til temadrøftelse i Magistraten om klima
|
|
- Magnus Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Materiale til temadrøftelse i Magistraten om klima Dette papir skitserer først nogle af de forskellige strategiske hensyn, der er i spil, som retningsanvisere for den samlede Klimaplan. Dernæst gives en kort forklaring på arbejdet med at estimere effekter på de aktiviteter, der foreslås, idet der i selve bruttolisten med indsatsområder og aktiviteter (de sidste 4 sider heri) er angivet en score, for hver aktivitet. Den strategiske afvejning af indsatsområderne i forhold til hinanden Noget af det, som debatfasen skal være med til at afklare, er, hvordan Aarhus Kommune skal lægge sit fokus de kommende år. Aarhus Kommune har allerede foretaget tunge investeringer for at nedbringe CO2-udslippet, fx biomassefyret kraftvarmeværk og Aa+. For at nå vores CO2 målsætning i Aarhus er der behov for at foretage investeringer, der kan ændre og optimere vores måde at forbruge energi på. Men vi må også arbejde aktivt med kompetenceopbygning og samfundsmæssig forankring af klimadagsordenen, som er afgørende for at sætte skub i omstillingen af samfundet i større skala frem mod For Vores arbejdsplads handler dette bl.a. i høj grad om organisatorisk forankring og styrkelse af klimarelaterede aktiviteter bredt i kommunen, hvor det giver mest mening og værdi. Vi er nået et punkt, hvor der er behov for at øge fokus på denne kompetence- og videnopbygning og forankring. En del af dette arbejde vil så efterfølgende munde ud i anbefalinger om investeringer i direkte CO2-reducerende og/eller energioptimerende tiltag, fx et forslag om udskiftning af bilparken til fossilfrie biler i kommunen, såfremt det er ønsket politisk. Noget af det, som drøftelsen i Magistraten kan være med til at skærpe i den videre proces er bl.a. Skal klimaplanens hovedspor om Vores arbejdsplads bidrage til omstillingen primært ved hjælp af teknologiskifte eller ved at ændre adfærd (i dette tilfælde organisationens adfærd)? Er klimaplanen i større eller mindre grad en plan, som klimafagspecialisterne tager sig af, eller er det en bredt forankret plan, hvor klima er ét blandt flere hensyn i løsningen af vores kerneopgaver? Bruttolisten af aktiviteter på de sidste 4 sider afspejler aktiviteter, der vægter disse hensyn forskelligt. Se figuren herunder, der illustrerer dette. 1
2 Det er væsentligt at pointere, at bruttolisten er en version 0.1. Det vil sige, at den er en sammenskrivning af de input og mulige aktiviteter og projekter, vi i Teknik og Miljø har drøftet bilateralt med de andre afdelinger og med bygningskoordineringsgruppen. Der er således tale om en liste af ideer, som er vurderet relevante: enten fordi de har potentiale til, at Aarhus Kommune gennem egne initiativer kan bidrage til omstillingen, gå foran og/eller sætte dagsorden ude i samfundet, fx ved at påvirke markedet, nedbringe energiforbruget gennem teknologi eller ændret adfærd eller fordi de har potentiale til at øge ejerskabet og til at bringe en klimavinkel ind i løsningen af kerneopgaverne i Aarhus Kommune. Arbejdet med at estimere effekter Som et led i at beskrive de kommende forslag til indsatser og aktiviteter i Klimaplanen arbejdes der med at score de enkelte aktiviteter på en række effekter og på den forventede økonomiske investering. Dette arbejde er i gang. For nuværende er der ikke opgjort økonomi, det kommer senere. Et foreløbigt bud på, hvilke effektparametre, der vil være relevante at vurdere de enkelte projekter ud fra, kan ses i nedenstående skema. Direkte effekt CO2 udledning Energi- og ressourceoptimering Indirekte effekt Teknologiudvikling Synlighed /Oplysning Afledt effekt Erhvervsudvikling Bedre by Nedbringe drivhusudledning fra lokale aktiviteter (indvirkning på vores CO2-regnskab) Nedbringelse eller smartere anvendelse af varme, el, plads, timer, driftsudgifter og materialer (f.eks. genbrug) Udvikling, test og modning af nye teknologier som ikke sig selv har en effekt men som kan være en forudsætning for fremtidens løsninger Formidling af den grønne omstilling og øget bevidsthed om effekter og muligheder i befolkningen Lokal jobskabelse, kompetenceudvikling, udvikling af lokal virksomheders forretning og fremme af eksport Afledte positive effekter som f.eks. øget mobilitet, øget sundhed, mindre forurening, begrønning, social forhold m.m. Hver aktivitet vurderes fra 0-5 på hver parameter. Aktiviteterne får en samlet score (disse kan ses under hver aktivitet i bruttolisten herunder), denne score rummer altså både de umiddelbare effekter, de indirekte og de afledte effekter. Dette betyder også, at selv om en aktivitet i forslag til klimaplan (kun) er udarbejdelse af en analyse eller en form for kompetenceopbygning, og først senere måske midt i klimaplanperioden - bliver til fx en politisk beslutning om at udskifte bilparken i Aarhus Kommune, så er denne efterfølgende CO2-effekt en del af vurderingen allerede nu. Det er for at undgå at vi kun beskriver effekter på selve udarbejdelsen af planen, som naturligvis ikke i sig selv har en CO2-reducerende effekt. Eksempel: Aktivitet: Tværfagligt indsatsteam for klimaparametre i kommunens indkøb/udbud Forventet effekt (Score sæt 0 til 5 krydser i felter) Vektorer Direkte effekt: CO2 udledning x x x x Direkte effekt: Energi- og ressourceoptimering x x x Indirekte effekt: Teknologiudvikling x x x Indirekte effekt: Synlighed / Oplysning x x Afledt effekt: Erhvervsfremme x x Afledt effekt: Bedre by x x Samlet score (sum) 16 De indirekte effekter (teknologiudvikling og synlighed/oplysning) er forudsætninger for, at vi kan tage de næste store skridt i direkte CO2-reduktion og energioptimering. 2
3 Bruttoliste med indsatsområder og aktiviteter for hovedsporet Vores arbejdsplads Indsatsområde 1: Fossilfri transport i Aarhus Kommune I årene frem mod 2030 vil transport være den største udfordring i arbejdet med at nå vores CO2 målsætning. Som virksomhed kan vi gennem egne initiativer forsøge at påvirke udviklingen og skabe en retning for den nødvendige transportomstilling. Det kræver en strategisk indsats med transporteffektiviseringer og omlægning af vores egen transport til fossilfrie alternativer og det kræver, at kommunen, som en god arbejdsplads, understøtter medarbejderne i at tage aktiv del i omstillingen. På vej mod fossilfri transport 2030 Der udarbejdes en samlet omstillingsplan for transporten med virkemidler, konkrete indsatser, målsætninger og skæringstidspunkter frem mod Derudover igangsættes konkrete initiativer her og nu, som understøtter medarbejdernes handlemuligheder i forhold til valg af fossilfri transport på og til arbejde. Kommunens mange medarbejdere kan være med til at præge udviklingen i Aarhus, men det kræver at kommunen som arbejdsplads skaber gode rammer for valg og adfærd. Best practice erfaringsopbygning Aarhus Kommune er i fuld gang med at afprøve ny teknologi, effektivisere transporten og påvirke adfærd i en række indsatser og projekter på tværs af magistratsafdelingerne. Systematisk opfølgning på effekter og muligheder med disse skal kvalificere arbejdet med den grønne transportplan. Grøn transportplan, Aarhus Kommune. Score: 17 (ALLE) Plan for Aarhus Kommunes omstilling til fossilfri transport frem mod 2030 Pilot transportplan: Frontløberprojekt. Score: 14 (MTM) Plan for omstilling af transporten i Center for Miljø og Energi, Teknik og Miljø Vi kører fossilfrit. Score: 9 (ALLE) Aarhus Kommune understøtter sine medarbejdere i at deltage i den grønne omstilling bl.a. ved at øge incitamenterne til at køre i elbil privat gennem bedre ladeinfrastruktur og parkeringsforhold ved arbejdspladsen og gennem indsatser, der motiverer flere til at cykle Best practice afrapportering viden og kvalificering. Score 12 Vedvarende energi i transport (MSO, MTM) Elbiler i hjemmeplejen: erfaringsopsamling omkring teknologiskiftet i praksis. Test af brintbiler i Teknik og Miljø På elcykel i arbejdstiden (ALLE forankret i MSB) Udbredelse af elcykler som transportmiddel i arbejdstiden gennem en socialøkonomisk indsats forankret i MSB. I regi af arbejdsmarkedscenteret i Viby leases elcykler til andre afdelinger i et koncept, der giver klima-, sundheds-, mobilitets- og beskæftigelsesmæssig værdi Flådestyring i Natur og Vej Service (MTM) Registrering, analyse og minimering af kørslen i Natur- og Vejservice. Arbejdet indebærer GPS overblik, styring af kørslen, strategisk planlægning af opgaver samt adfærdspåvirkning Med gå-bus til skole (MBU) En indsats, hvor kommunen gennem en af sine kerneydelser bidrager til at flytte opmærksomheden. Initiativet rækker ud i samfundet og tangerer derfor det hovedspor i klimaplanen, der omhandler medborgerskab 3
4 Indsatsområde 2: Ressourceoptimering i bygninger Aarhus Kommune fortsætter den store indsats med at mindske ressourceforbruget i bygninger. Derudover sættes der fokus på at bygge bæredygtigt og i sammenhæng med byens øvrige udvikling. Der kræver langsigtede investeringer, helhedsorientering, brede samarbejder, intelligente løsninger og kompetenceløft i forhold til cirkulære processer. Ressourceforbrug Energirenoveringsindsatsen i Aa+ vil fortsat skabe ressourceoptimeringer i kommunens egne bygninger. Koblet med energiledelse som et særskilt fokusområde i den kommende klimaplanperiode, øges det samlede energibesparelsespotentiale yderligere. Drift og bygningsbrug har stor indflydelse på en bygnings reelle ressourceforbrug. Energiledelse er derfor et nødvendigt værktøj for at realisere, fastholde og øge de energibesparelser, der finansierer energirenoveringsindsatserne. Værktøjer og viden De indsatser, vi allerede er i gang med på bygningsområdet, skal være med til at skabe fokus og retning, når vi i den kommende planperiode kigger endnu længere frem i arbejdet med grøn omstilling. Det er vigtigt, at den viden, vi opnår i centrale projekter og de værktøjer, vi udvikler, forankres på tværs af organisationen. Det gælder f.eks. erfaringer med bæredygtigt byggeri. Bæredygtigt byggeri er en investering i fremtiden, hvor vi har brug for at lære nye metoder og tilgange og investere mere systematisk ud fra andre parametre, end vi gør i dag. Aa+ energirenoveringsindsats fortsættes (ALLE) Eksisterende Energiledelse: drift og bygningsbrug. Score: 17 (ALLE) Systematisk indsats i forhold til at opnå drift- og adfærdsbetingede besparelser og optimeringer i kommunens bygninger Totaløkonomi i byggeri. Score: 14 (Bygningskoordineringsgruppen, MBA og MTM) Værktøjer til at foretage totaløkonomiske vurderinger af investeringsværdien ved øget energistandard og bæredygtighed. Da det er besluttet ikke at bygge over standard, vil det være afgørende med en systematisk, tværmagistratslig forankring af totaløkonomi som løftestang for højere energistandarder og bedre mulighed for at tænke totalværdi og bæredygtighed ind i byggeprojekter Spacemanagement. Score: 11 (Bygningskoordineringsgruppen, MTM) Optimering af kommunens lokaleudnyttelse. Der udføres en potentialeanalyse og en konceptbeskrivelse, der kortlægger muligheder og forudsætningerne for arbejdet Byggeri med genbrugsmaterialer. (MTM) Eksisterende Demonstrationsprojekt omkring cirkulære processer i udvalgte renoveringsprojekter identificering af barrierer og løsninger på disse i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Værktøjer og viden. Score: 11 Aa+ energirenovering: Erfaringsopsamling og formidling (MTM) Bæredygtighed i praksis: bæredygtighedsmodel og -viden i bred anvendelse (MTM) Der afsættes ressourcer til over to år at systematisere viden og gøre denne tilgængelig og anvendelig for medarbejdere involveret i byggeprojekter på tværs af magistratsafdelinger 4
5 Indsatsområde 3: Vi stiller krav I Aarhus Kommune kan vi påvirke udviklingen hos producenter og leverandører og på den måde skubbe markedet i en mere klimabevidst retning. Det kræver, at vi stiller krav gennem indkøb og udbud og at vi stiller krav til os selv. Udbud og indkøb Vi vil styrke klimaindsatsen i forbindelse med vores udbud og indkøb ved at etablere et strategisk, tværfagligt indsatsteam, hvor der arbejdes med potentialeafdækning, fælles kompetenceopbygning og konkret værktøjsudvikling. I regi af dette team igangsættes nye aktiviteter og projekter, der afprøver teknikker og metoder til øget klimaindsats og markedspåvirkninger. Miljø og energiledelse Hvis Aarhus Kommune vil gå foran i klimaindsatsen kræver det, at vi udfaser fossile brændsler i egen drift og arbejder systematisk med miljøledelse. Teknik og Miljø har mange energitunge processer og er samtidig miljø- og energiledelsescertificeret. I den kommende planperiode øges fokus på målsætning og målopfølgning konkret for udfasning af fossile brændsler. Krav til egne selskabers klimamål Aarhus Kommunes selskaber arbejder målrettet med at blive CO2 neutrale i 2030 og udarbejder egne strategier. Tværfagligt indsatsteam for klima/indkøb. Score: 16 (MTM, BA) I teamet foretages der indledningsvist en potentialeanalyse for klimaindsatser i indkøb og udbud, og der udarbejdes en strategisk handlingsplan for etablering og drift af nye, konkrete klimarelaterede aktiviteter. Der opsættes klimamål og etableres værktøjer, der gør medarbejdere i stand til at håndtere disse i praksis. Et eksempel på en konkret aktivitet kan være en særlig indsats omkring optimering af vareleverancer med henblik på CO2 reduktion og effektivisering. Erfaringsopbygning: cirkulære processer. Score: 11 (MTM, BA) Vidensopbygning og værktøjer knyttet specifikt til cirkulær økonomi i indkøb og udbud, der kan danne grundlag for kompetenceopbygning og nye arbejdsgange over tid. En del af arbejdet omhandler udarbejdelse af en Aarhus model, der danner ramme for, hvordan vi tilgår totaløkonomiske beregninger knyttet til cirkulær økonomi. Energiledelse i Teknik og Miljø (MTM) Eksisterende - Udfasning af fossile brændsler som specifikt indsatsområde - Konkret case: Udfasning af fossilfrit forbrug i krematoriets processer Målopfølgning datterselskaber. Score: 10 Indarbejde og synliggøre resultater fra datterselskaber i vores egen afrapportering 5
6 Indsatsområde 4: Klima i øjenhøjde Viden og synlighed omkring de mange klimarelaterede indsatser på tværs af magistratsafdelinger skal være med til at øge interesse og medejerskab til den grønne omstilling blandt medarbejderne. Det skal være let at involvere sig og der skal være sammenhæng med vores kerneydelser, så indsatserne bliver vedkommende. Involvering Vi vil synliggøre og fejre initiativer på klimaområdet og markere, hvordan medarbejderne allerede bidrager til udviklingen. På den måde vil vi arbejde på at gøre klimaindsatsen mere håndgribelig og skabe større involvering på tværs af kommunens afdelinger. I den kommende klimaplanperiode vil der være fokus på etablering af netværk og på videndeling, debat og indflydelse særligt inden for indsatsområder, der har tæt sammenhæng med medarbejdernes dagligdag. Oplysning og uddannelse Som medarbejdere har vi mulighed for at præge udviklingen gennem de mange snitflader med byens borgere og virksomheder. Når vi som arbejdsplads gør en indsats for at øge det interne kompetenceniveau og forståelsen for, hvad den grønne omstilling af samfundet betyder vil vi alle være bedre rustet til at præge udviklingen i det omgivende samfund. I den forbindelse har vi et specifikt ansvar i forhold til fremtidens grønne borgere: børn og unge, som i deres valg og adfærd vil spille en stor rolle i den omstilling Aarhus skal gennemgå frem mod Grøn varmefest Score: 5 (ALLE) Fælles fejring når fjernvarmen bliver grøn markering af den grønne omstilling i Aarhus Videnopbygning og synlighed. Score: 7 (ALLE) Løbende intern formidling af klimarelaterede aktiviteter på tværs af kommunen gennem tværmagistratsligt kommunikationssamarbejde, gennem GoGreen portalen og gennem synlige markeringer bl.a. på en årlig klimakonference med fejring af klimaindsatser Medarbejderinvolvering. Score: 8 (ALLE) Fysiske møder med fokus på medarbejderinvolvering i strategiske indsatsområder, der relaterer sig til kerneydelser herunder kurser, gå-hjem-møder, samtalesaloner og andre debatformer, der både giver medarbejderne ny viden og giver dem en stemme i omstillingsprocessen Fremtidens grønne medborgere uddannelse. Score: 8 (MBU) Samarbejde mellem klimasekretariatet og MBU omkring undervisningsmateriale og initiativer gennem ULF i Aarhus og Åben skole. Kommunen bidrager her gennem en af sine kerneydelser til at flytte opmærksomheden omkring den grønne omstilling. Initiativet rækker ud i samfundet og tangerer det hovedspor i klimaplanen, der omhandler medborgerskab Fremtidens grønne medborgere fritid. Score: 7 (MKB) Projektsamarbejder med MKB om klimaindsatser i idrætsklubberne. Initiativet bidrager til at mindske energiforbruget i egne bygninger men rækker samtidig ud i samfundet og tangerer derfor ligeledes sporet i klimaplanen omkring medborgerskab Kulturinstitutioner formidler: Score: 7 (MKB) Formidling i øjenhøjde omkring udviklingen i den grønne omstilling dér, hvor vi møder borgerne, som f.eks. på DOKK1, samt formidling af kulturinstitutionernes egne indsatser, som f.eks. de mange resultater, der er opnået i Musikhusets arbejde med ressourceforbrug 6
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlimastrategi og Klimaplan
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 28. november 2016 fremsendes til byrådets godkendelse som opfølgning på Aarhusmålet om et CO 2 -neutralt samfund i 2030. 1. Resume
Læs mereAktivitetskatalog Nye aktiviteter i Klimaplan
Aktivitetskatalog Nye aktiviteter i Klimaplan 2016-2020 Side 1 Indhold Dette dokument beskriver forslag til nye aktiviteter i den kommende klimaplanperiode. rne tjener det formål, at give en mere udførlig
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Strømmen driver os! El-cykler til medarbejdere 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Jens Kaysen E-mail: jkay@aarhus.dk Telefon:
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs merePakker - forslag til prioritering. Klimaplan 2016-2020
Pakker - forslag til prioritering Klimaplan 2016-2020 Beskrivelse af pakker som byrådet kan vælge imellem. Formålet er at sikre en god og inddragende beslutningsproces, samt inddrage viden fra processen
Læs mereKommentarerne har givet anledning til en enkelt præcisering i indstillingen, se til sidst i nærværende notat.
Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Aarhus Byråd Orientering Bemærkninger til høringssvar til Byrådsindstilling om Energiledelse i Aarhus Kommune Udkast til byrådsindstilling har været i høring blandt magistratsafdelingerne
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereJustering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden
Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. oktober 2015 Finansieringsbidrag til Fælles IT Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereAa+ Udvikling i areal i Aa+ TEKNIK OG MILJØ Administration og Ejendomme Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 23.
Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 23. januar 2017 Orientering til Teknisk Udvalg om Aa+ Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger Indledning Teknisk Udvalg modtog den 23. november 2015 en
Læs mereGrøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Læs mereKlimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune
Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereIndstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets
Læs mereENERGI & KOMMUNIKATION
ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereBilag 2 Energiledelse i Aarhus Kommune: Organisering og snitflader
Bilag 2 vedr. Energiledelse i Aarhus Kommune: Organisering og snitflader Dette notat er en sammenskrivning af følgende dokumenter, som har været præsenteret for og drøftet af Bygningskoordineringsgruppen.
Læs merePlan over temamøder i 2016
Plan over temamøder i 2016 Magistraten: Mag.møde Ansvarlig afd. Emne Kobling til Aarhusmål 18. januar MSO (og MBU, MTM) Demens også noget vi forebygger Demens er en lidelse, der påvirker bredt i vores
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereOplæg til klima og bæredygtighedsplan for Fanø. Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø
Oplæg til klima og bæredygtighedsplan for Fanø Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø tsp@planmiljoe.dk Klimamål Bormesterpagten: 20% frem til 2020 Klimakommune: 2% pr. år CO2 neutralitet Hvad skal være Fanøs
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs mereAnbefalinger og afrapportering til byrådet.
17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Strømmen driver os! El-cykler til medarbejdere 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Jens Kaysen E-mail: jkay@aarhus.dk Telefon:
Læs mereIndstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereIndstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereBæredygtighedsudvalgets kommissorium
Bæredygtighedsudvalgets kommissorium Side 1 af 6 Indledning Bæredygtighedsudvalget er nedsat af Aarhus Byråd den 24. januar 2018. Byrådet har fastlagt følgende overordnede rammer for udvalgets arbejde:
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Projekt social kapital skaber vi med borgerne - Den kærlig kommune i praksis 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Århus kommune
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereNetværkskoordinator til Energispring
Job- og personprofil vedrørende stillingen som Netværkskoordinator til Energispring Information til ansøgere Indledning Vil du være med til at skabe grøn omstilling i Aarhus? Og kunne du tænke dig at skabe
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereKlimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen
Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereEnergiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
Læs mereFokus på 2017 og 2018 KLIMAHANDLEPLAN
2021 Fokus på og 2018 KLIMAHANDLEPLAN fra 2015-1.8. 2018 Målet for CO 2 - i Ballerup Kommune er 10 % i perioden 2015 til 2021. Den beregnede CO 2 - på indsatserne i skemaet i perioden 2015 til 2021 er
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug
2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereIndstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereVarde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8
Læs mereKlimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen
Læs mereStyrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019
Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre 2019-2021 Endelig version, september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 DRØMMEN VIL NÅ 4 FREMFÆRD SUNDHED & ÆLDRE
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereLedelsesguide til klimaindsatser
Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning
Læs mereAftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs mereGodt på vej. - Klimaresultater i PFA
Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereKOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereKommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune
Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder
Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Indholdfortegnelse Til gavn for både kommuner og virksomheder De gode argumenter vinder Byg jeres indsats på data En metode til at effektivisere
Læs mereOPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016
OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mereInformationsfolder. Elbilsekretariatets rejsehold
Informationsfolder Elbilsekretariatets rejsehold Indhold 2 Forord 3 Vi tager udgangspunkt i jeres behov 5 Hvad skal I gøre? 7 Rejseholdets værktøjer 8 Kontakt 9 Forord I Region Hovedstaden ser vi elbilen
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereSbsys dagsorden preview
Side 1 af 8 til mødet i Teknik- og miljøudvalget 2014-17 den 19. april 2016 kl. 13:00 i Faaborg Side 2 af 8 Indkaldelse Søren Kristensen Hans Jørgensen Claus Jørgen Bendtsen Kristian Nielsen Mads Holdgaard
Læs mere