Analyse af Boformerne i Rebild Kommune august Analyse af handicapområdet. i Rebild Kommune

Transkript

1 Analyse af handicapområdet i Rebild Kommune Analysen er udarbejdet af Center for Pleje og Omsorg August

2 Indhold 1. Analysens konklusioner Baggrund for analysen Proces for data og beskrivelse af analysen Sammenhængen til Rammeaftalen Politiske visioner for det specialiserede social- og specialundervisnings-område Udviklingen i efterspørgslen efter tilbud/pladser Udviklingen i kapaciteten i tilbud/pladser Kvalitet i fokus (videreført fra udviklingsstrategi 2013) FKO nye udfordringer i dokumentationspraksis for udfører på handicapområdet Nuværende organisering Boformen i Støvring Boformen i Terndrup Boformen i Nørager Opgørelse på antal borgere under CFH indenfor målgrupperne af udviklingshæmmede Takstsammenligning Serviceniveau Aktivitets og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse Borgere med senhjerneskade STU

3 1. Analysens konklusioner Center Pleje og Omsorg anbefaler at man reorganiserer nuværende struktur og bevillingspraksis på bo- og beskæftigelsestilbuddene for voksne handicappede således: De tre nuværende Boformer samles i en handicapenhed for udviklingshæmmede i Rørbæk jvf tidligere politisk beslutning Der oprettes aktivitets- og samværstilbud i Rørbæk Der oprettes tilbud om beskyttet beskæftigelse i Rørbæk Der oprettes botilbud til mennesker med erhvervet senhjerneskade i Rørbæk Der oprettes et kommunalt STU tilbud for udviklingshæmmede i Rørbæk Herudover anbefaler forvaltningen at: Der arbejdes hen imod takstdifferentiering i relation til en aktivitetsbaseret finansiering Der sker reduktion i døgntaksterne med op mod 20 % til et niveau på mellem 1800 kr kr./ døgn, for at sikre konkurrenceevnen i relation til egen myndighed og andre kommuner Der beskrives konkret mulighed for serviceniveau At FKO metoden implementeres som dokumentationsredskab af tilbuddets effekt på borgerens problematikker At der afholdes fælles visitationsmøder mellem myndighed i CFH og udfører i CPO omkring afklaring af kommende borgre Det vurderes fra ledelse og medarbejderes side, at der pædagogisk godt kan rummes flere målgrupper i et samlet handicaptilbud, personalet ser gerne dette som en fremtidig udfordring. Dette skal kvalitetssikre tilbuddene og give borgeren: Entydig indgang til tilbud for voksne udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere Specialisering af tilbud i forhold til borgerens behov Gode muligheder for fleksibel og effektiv ressourceudnyttelse Kvalificeret pædagogisk indsats gennem vidensdeling og kompetenceudvikling på tværs af organisationen Ensartethed i støtte- og serviceniveau En målsætning om at kunne matche borgernes behov kan kun lade sig gøre ved en fleksibel struktur og organisering af tilbuddene. Ved at samle tilbuddene i en fysisk enhed forventes det at 3

4 kunne opkvalificere den pædagogiske indsats og vidensdeling på tværs af tilbuddene. For borgeren forventes det at medføre en større fleksibilitet og specialisering af den pædagogiske støtte i forhold til de individuelle behov. Endvidere forventes en mere effektiv ressourceudnyttelse ved en sammenlægning af de administrative, ledelsesmæssige og pædagogiske opgaver. En større organisation skal endvidere sikre fleksibilitet i medarbejdernes jobmuligheder gennem fx videreuddannelse, seniorordninger og jobrotation og samtidig sikre en bedre udnyttelse af personalets kompetencer og uddannelse.t 2. Baggrund for analysen I Rebild Kommune har det gennem de seneste år løbende være drøftet, hvilken strategi der skal sættes for udvikling af Handicapområdet. De nuværende Boformer er alle utidssvarende på forskellig vis ligesom de alle er små enheder, hvilket giver svære budgetudfordringer. Der er for nuværende i alt 21 beboere i de tre boformer, hvoraf ca. 70 procent er borgere fra andre kommuner. Gennemsnitsalderen på borgerne i boformerne er +40 år. De ledige pladser i Støvring og Terndrup har været forsøgt besat, bl.a. via muligheden for at tilbyde 4 borgere fra Aalborg kommune, hvor Rebild Kommune er betalingskommune, pladserne men det var ikke muligt på grund af boformernes fysiske faciliteter. Det er en af begrundelserne fra de kommuner, som for nuværende har borgere i boformerne i Rebild Kommune, at målgruppen for Boformerne ikke er særlig karakteristisk, hvorfor der normalt vil kunne findes en egnet plads i egen kommune. Det fremgår endvidere, at hvis Rebild Kommune med et nyt tilbud kan matche anbringende kommunes pris, så vil mulighederne for et fremadrettet salg af boliger være mere attraktivt. Center Pleje og Omsorg har undersøgt de fremtidige tendenser for det tværkommunale samarbejde og to tendenser gør sig gældende; Kommunerne vil fremover i højere grad være selvforsynende indenfor beskæftigelses- og samværs- og aktivitetstilbud samt i forhold til botilbud til udviklingshæmmede borgere uden særlige behov. I forhold til borgere med særligt specialiserede behov vil der forsat være behov for at købe pladser på specialiserede tilbud. 4

5 3. Proces for data og beskrivelse af analysen Analysen er tilvejebragt på baggrund af tilvejebragte generelle analyser på handicapområdet, der er udført i forskellige danske kommuner. Ligeledes har der været afholdt to temadage mellem Center familie Handicap og Center Pleje og Omsorg. På temadagen har der været drøftet følgende: Mulige målgrupper Behovet for eget dagtilbud, herunder beskyttet beskæftigelse Nye muligheder Serviceniveau Takstudfordringer og budgettildeling Muligt potentiale i kendte borgerforløb Hertil har der være en gennemgang af alle kendte borgerforløb indenfor kategorien udviklingshæmning både med henblik på nuværende tilknytning, tilbud og afklaring af muligheder for fremtiden. Der har endvidere været aflagt besøg på Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, som har udviklet og nytænkt handicaptilbud i en stram besparelseskontekst, hvor taksterne er sænket med op til 20 % siden kommunesammenlægningen. Der ses stor enighed mellem myndighed i CFH og udførersiden i CPO om at indstille til etablering af et eget samlet handicapcenter med en bred vifte af tilbud, og alle har udvist et stort engagement og iderigdom i processen. 4. Sammenhængen til Rammeaftalen Kommunerne har siden 2011 haft ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde, og siden 2012 også for specialundervisningsområdet. Koordineringen af områderne indebærer ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale. Rammeaftalen er et redskab for kommunalbestyrelserne i regionerne til på tværs at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på områderne. Formålet med rammeaftalen er mere specifikt, 5

6 at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer at skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudvikling, og at sikre koordinering og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt at regulere regionernes forsyningspligt Politiske visioner for det specialiserede social- og specialundervisningsområde Kommunernes politiske visioner for det specialiserede social- og specialundervisningsområde er gennemgående kendetegnet ved at have fokus på: Nærhed i form af en indsats i nærmiljøet Inklusion i almensystemet En sammenhængende og helhedsorienteret indsats Forebyggelse i form af tidlig indsats Kommunerne i Region Nord indmelder årligt deres forventninger til efterspørgsel på pladser til rammeaftalesekretariatet. Indmeldingerne for 2014 tegner et tydeligt billede af en fælles kommunal strategi om at orientere sig mod de nære og innovative løsninger for borgerne i de enkelte kommuner, men samtidig sikre, at de nødvendige højt specialiserede tilbud til især små målgrupper fastholdes og udvikles. Der udtrykkes fra kommunal side ønske om stor fleksibilitet i de eksisterende tilbud, så der i videst mulige omfang er adgang til individualiserede og graduerede ydelser. I forhold til den faglige kvalitetsudvikling lægges der vægt på en mestrings- og rehabiliteringstankegang, hvor fokus er på udviklingen af borgers kompetencer i forhold til fastsatte mål Udviklingen i efterspørgslen efter tilbud/pladser Kommunernes indberetninger om deres forventede forbrug i 2014 af tilbuddene under rammeaftalen viser, at kun få kommuner venter et øget forbrug af de sociale tilbud. For det voksne socialområde gælder, at halvdelen af kommunerne melder, at man ingen ændringer forudser i forbruget. Meldingerne fra den anden halvdel af kommunerne er mere 1 Udviklingsaftale Region Nord Rammeaftalesekretariatet 2 Udviklingsaftale Region Nord Rammeaftalesekretariatet 6

7 blandede - med forventninger om faldende pladsbehov til nogen målgrupper og stigende behov til visse andre. Det varierer, hvilke målgrupper, der konkret peges på, men tendensen er, at de målgrupper, hvor der forventes et stigende behov, har en betydeligt mindre volumen, end de, hvor der ventes et faldende pladsbehov. De kommuner, der venter et faldende forbrug begrunder det først og fremmest med udviklingen i egne tilbud. Der henvises desuden mere principielt til, at et generelt øget inklusionsfokus forventes at indebærer en vis omlægning fra døgn- til dagtilbud. Billedet af, at der helt overordnet vil være en faldende efterspørgsel efter pladser omfattet af rammeaftalen, understøttes også af kommunernes indmeldinger om udviklingen i egne tilbud. De fleste kommuner vælger at satse på oprettelse af egne tilbud. Det er forskellige typer af tilbud, som de enkelte kommuner har valgt at oprette, men det overordnede billede er klart: de politiske prioriteter om at prioritere nærhed i tilbudsviften følges i væsentlig omfang op af en lokal kapacitetsudvidelse og en massiv ombygning og modernisering af eksisterende tilbud. Der er lavet en forespørgsel til de kommuner, som for nuværende har borgere i boformerne i Rebild Kommune. Alle kommuner melder at de fremadrettet ikke ønsker at placerer borgere i Rebild Kommune, i det man påtænker at kunne varetage eget kapacitetsbehov. 5. Udviklingen i kapaciteten i tilbud/pladser Vendes blikket fra kommunernes efterspørgsel til rammeaftalens udbudsside - den kapacitet, som planlægges udbudt så tegner der sig i det store hele et billede af status quo. Sammenholdes rammeaftalens udbuds- og efterspørgselssiden er billedet dermed, at der planlægges udbudt stort set uændret kapacitet, mens der samlet set ventes en let vigende kommunal efterspørgsel efter tilbuddene under rammeaftalen. I den udstrækning forventningerne realiseres, vil der derfor være risiko for overkapacitet. Kommunerne udtrykker en vis efterspørgsel efter tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade, men den største kommunale efterspørgsel efter tilbud uden for egne rækker har sigte på specialiserede tilbud med forholdsvis lille målgruppe. Det gælder eksempelvis borgere med dobbelt-/trippeldiagnoser og udadreagerende adfærd, eller tilbud til demente eller domfældte udviklingshæmmede med udadreagerende adfærd. Til gengæld melder flere kommuner om et faldende behov efter tilbud under rammeaftalen til udviklingshæmmede og til sindslidende. Også i forhold til borgere med udviklingsforstyrrelser er der tendens til faldende kommunal efterspørgsel. 7

8 For Rebild Kommune kan det betyde en fremtidig satsning på at matche egne borgers behov samt at opkvalificere og udbyde mere specialiserede tilbud til borgere fra andre kommuner Kvalitet i fokus (videreført fra udviklingsstrategi 2013) Der har i regi af rammeaftalen i Region Nord været fokus på at arbejde med den Faglige Kvalitets Oplysning (FKO). Modellen er et dokumentationsredskab som også kan være med til at understøtte Voksenudredningsmetoden (VUM) på udførersiden. Der arbejdes også i regi af rammeaftalen med at udbrede viden og erfaringer med VUM viden. Arbejdet med kvalitet videreføres fra udviklingsstrategi 2013 til 2014, i det der fortsat er behov for at have et fælles fokus på harmonisering af dokumentation på tværs af tilbuddene, på dokumentation af effekten af indsatsen, og på at få et fælles dialogværktøj mellem borger, udfører og myndighed. Dette er alle elementer i FKO. Der planlægges i 2013 et temamøde for medarbejdere og ledere i de nordjyske kommuner og region, hvor fokus vil være på VUM og FKO FKO nye udfordringer i dokumentationspraksis for udfører på handicapområdet FKO står for Faglige Kvalitets Oplysninger på handicapområdet og er et system, der er udviklet af KL i et samarbejde med seks større danske kommuner. Baggrunden for udviklingen af systemet, er et ønske om at kunne måle på effekten af de tilbud borgerne bevilliges i kommunerne. Hvordan er udviklingen i de opsatte mål? Hvilke metoder skaber effekt? Hvilke tilbud er de mest effektive? Hvordan er der sammenhæng mellem pris og kvalitet? Systemet er opbygget på baggrund af Voksen Udrednings Metodens platform og supplerer derfor denne. 8

9 Det er via denne dokumentation muligt at få et samlet overblik over alle visiterede borger indsatser og de dertilhørende effekter. Afrapporteringen kan på baggrund af den dokumentation, som foretages hos leverandøren opsamles i hovedgrupper. Dette vil tydeliggøre overfor både leverandør og myndighed, hvilke pædagogiske tiltag der fungerer godt og hvilke leverandøren bør udvikle på. 3 Det er en forudsætning for en fremadrettet vurdering af en samlet handicapenhed, at Rebild 3 Samlet afrapportering Faglige Kvalitets Oplysninger på psykiatri og handicapområdet. Rapport KL juli

10 Kommune indgår i udviklingen og implementering af FKO metodikken således, at vi gennem systematiseret dokumentation opnår viden om de enkelte tilbuds effekter og output. 6. Nuværende organisering Rebild Kommune råder over hhv. boformerne i Terndrup med 6 pladser, Boformen i Nørager med 4 pladser og Boformen i Støvring med 12 pladser. Pt bor der i alt 20 beboere på de tre boformer. Af den samlede normering på 21 besatte pladser sælges ca. 75 % af pladserne til andre kommuner. Rebild Kommune har gennem Rammeaftalen for Region Nord forpligtet sig til at medvirke til at sikre forsyningsforpligtigelsen på det sociale område, og der er derfor forsat behov for en udvikling af disse tilbud i overensstemmelse med de behov borgerne og dermed kommunerne har. Boformen i Støvring Boformen ligger på Rafns Allé 3, 9530 Støvring. Boformen ligger i et parcelhuskvarter med nem adgang til byens forretninger, foreningsliv og kulturelle aktiviteter. I Boformen er der plads til 12 beboere/borgere. Der er for nuværende to tomme boliger, hvoraf den ene for nuværende benyttes som aflastningsplads. Huset er delt i to levegrupper med 6 beboere/borgere i hver. Hver gruppe har fællesstue, køkken/alrum, 2 fælles toiletter/badeværelser og hver beboer/borger har et værelse på m2. Beboer betaling årligt for 2013 Husleje cirka ,00 kroner (afhængig af m2) Varme og el cirka 8.600,00 kroner Vask og rengøring 3.468,00 kroner Kost ,00 kroner Per måned cirka 6.000,00 kroner. I alt per år cirka ,00 kroner Døgntaksten er 2402,00 kr. 10

11 Boformen i Terndrup Boformen ligger på Hadsundvej 2b, 9575 Terndrup. Huset er opført i 1986, og er placeret midt i byen tæt ved svømmehal, forretninger m.m. I Boformen er der plads til 6 beboere/borgere, der er for nuværende to tomme boliger. Hver beboer har et værelse på ca. 16 m2, samt adgang til et stort fællesareal med dagligstue, spisekøkken m.m. Boformen er et helhedstilbud, da der er dagbeskægtigelse i huset. Beboer betaling årligt for 2013 Husleje cirka ,00 kroner (afhængig af m2) Varme og el cirka 6.913,00 kroner Vask og rengøring 3.468,00 kroner Kost ,00 kroner Per måned cirka 5.950,00 kroner I alt per år cirka ,00 kroner Døgntaksten er 2671,00 kr. Boformerne i Støvring og Terndrup er ifølge leder og daglig leder af boformerne ikke tidssvarende. Det overordnede problem er antallet af badeværelser og deres størrelse. Størrelsen på badeværelserne er et problem ud fra et personalemæssigt hensyn, mens antallet er problematisk i forhold til beboernes behov. De manglende badeværelser giver ifølge personalet således ofte anledning til konflikt mellem beboerne. Endvidere mangler begge boformer plads til opbevaring af hjælpemidler mv., ligesom de mangler et egentligt træningslokale. Boformen i Nørager Boformen i Nørager er beliggende på Jernbanegade. Huset er kendetegnende ved at være bygget i paracelhus stil og rummer fire lejligheder samt fællesrum. I Nørager er der placeret et mindre bofællesskab med plads til fire beboere. Målgruppen for dette tilbud er primært borgere med Downs syndrom og senhjerneskade. Borgerne har et højere funktionsniveau end borgerne i Støvring og Terndrup, hvorfor der ikke er behov for døgndækning her. De fysiske rammer i Nørager er i modsætning til dem i Støvring og Terndrup gode og tidssvarende, idet beboerne blandt andet har eget toilet og bad i forbindelse med boligen. Boformen er et døgntilbud ekskl. Dagtilbud. 11

12 Beboerne i boformerne er typisk udviklingshæmmede og befinder sig på et udviklingsniveau svarende til mellem 3 måneder og 2 år. De har forskellige dysfunktioner, og nogle af dem kan være udadreagerende 7. Opgørelse på antal borgere under CFH indenfor målgrupperne af udviklingshæmmede eller borgere. Eksisterende borgere i boformerne Eksisterende i andre tilbud eller hjemmeboende Under 18 årige Døgntilbud Aktivitets og samværstilbud Både døgn og dagtilbud 21 9 i alt STU 10 Det har ikke været muligt indenfor tidsrammen af analysen at fremskaffe konkrete tal på, hvor mange af de borgere, der i dag bor i eksterne tilbud, som kunne ønske at vende tilbage til Rebild Kommune såfremt der oprettes en større samlet handicapenhed, som inkluderer flere målgrupper og tilbudstyper. Myndighed i CFH skønner at der vil være borgere, som ved oprettelse af et sådant tilbud i Rebild Kommune vil takke ja til at flytte ind i botilbud i Rebild Kommune. For gruppen af de under 18 årige er der en vis usikkerhed på tallet. Borgerne er kendte, nogle er allerede i botilbud og forventes at skulle overgå til botilbud også efter det fyldte 18. år. Andre er hjemmeboende og forventes at skulle tilbydes et botilbud efter det 18 år, men det er usikkert hvor længe de forbliger hjemmeboende efter det 18. år. Overordnet er der behov for, at der skal defineres mere klare skillelinjer mellem udviklingshæmning og psykiatri. 12

13 Målgrupperne af borgere bor i gennemsnit ca år i et botilbud. Det skønnes derfor på baggrund af analysen at der over de kommende fem år vil være et behov for boliger til handicappede i Rebild Kommune og at dette antal stiger med yderligere 10 boliger over de følgende ti år. Det er dog en forudsætning for dette, at der i Rebild Kommune, ligesom i øvrige nordjyske kommuner, som udgangspunkt visiteres til egne tilbud frem for ekstern placering. Ligeledes anbefales det heller ikke at oprette tilbud til de stærkt specialiserede borgere indenfor målgruppen som f.eks. borger, der er voldsomt udad reagerende eller udviklingshæmmede, der er svært psykisk syge. Hvad den løbende drift angår, vil der i langt de fleste tilfælde være en gevinst ved at drive en større enhed end ved at drive en mindre. Således vil personalegruppen i større omfang kunne udfylde en hel arbejdsdag på den samme arbejdsplads i den større enhed, og der går derfor ikke arbejdstid tabt til transport mellem flere enheder. Visse størrelser af plejecentre/-boliger vil passe bedst, når normering af plejepersonale skal fastlægges. Typisk anbefales størrelser af på 24, 48, 72 og 96, fordi det giver en optimal udnyttelse af personale og jo større jo bedre. Det er dog stadig afgørende, hvor mange boliger kommunen har brug for, jf. deres behovsanalyser Takstsammenligning Den store udfordring for Boformerne i Rebild Kommune er takstudviklingen. De seneste år er døgntaksterne på Boformerne steget. Jf. rammeaftalen i Region Nord skal evt. over- og underskud på de enkelte botilbud tillægges henholdsvis fratrækkes i de kommende takstberegninger. Således vil et merforbrug i 2013 skulle tillægges takstberegningen for 2015, idet taksterne for 2014 beregnes i september 2013, hvilket sker på baggrund af regnskab De høje takster betyder at det ikke er attraktivt for andre kommuner at købe pladser i Rebild Kommune, da der siden lovændingen omkring handle- og betalingsansvaret, er sat et øget fokus på pris. Som det ses af tabellen for takstsammenligning af lignende botilbud i Nordjylland, så har alle kommuner egne tilbud og oftest til takster, der ligger under taksterne i Rebild Kommune. Center familie og Handicap, som varetager myndighedsansvaret i henhold til visitaion til handicaptilbud på borgere fra Rebild Kommune er ligeledes udfordret ved et mindre merforbrug på det voksne specialiserede område. Dette betyder at motivationen for køb af pladser i egne Rebild tilbud er svært at opretholde, da tilbuddene kan købes til en billigere takst i vores nabokommuner. 4 Vejledning i udbud af Etablering af plejecentre og boliger, November

14 Den forestående flytning af boformerne i Terndrup og Nørager til Søparken i Rørbæk betyder, at det bliver nødvendigt at se på muligheden for effektiviseringer i arbejdsgange med medfølgende reduktioner i drifts- og lønudgifter. Sammenligning af takster Botilbud Vadgaard, Mariagerfjord Botilbud Enggården, Mariagerfjord Boformen Terndrup, Rebild Boformen Nordstjernen, Brønderslev Kastanieparken, Aalborg Astrupparken, Aalborg Botilbud Skivevej, Mariagerfjord Boformen Støvring, Rebild Boformen Cassiopeia, Brønderslev Boenheden Lupinvej, Morsø Boformen Vester Hassing, Aalborg Boformerne Østermarken 8-10, Vesthimmerland Kategori 1 Rebild Kommunes botilbud skal for at være attraktive både for egen myndighedsafdeling samt for andre kommuner, kunne levere døgntilbud til en døgntakst på mellem 1800 kr. til 1900 kr. / døgn. Det vil betyde en reduktion af nuværende takster på op til 20 %. En sådan reduktion må nødvendigvis skulle ske i etaper, hvorfor det foreslås at taksterne over de følgende fire år, årligt reduceres med 5%. Ifølge en ny praksisregel må pædagoger på kommunale bosteder ikke længere ledsage beboerne på udflugter, der ligger uden for personalets almindelige arbejdstid. Også selv om beboeren selv betaler ledsagerens løn og udgifter på turen. Den ændrede praksis bunder i en overordnet regel om, at kommunerne ikke må sælge tilkøbsydelser - ydelser, som borgerne kan købe sig til ud over de faste kommunale opgaver. Det 14

15 sker for at ensrette kommunernes service. Til gengæld må beboere på bosteder godt hyre ledsagere fra private omsorgsfirmaer eller familiemedlemmer eller venner med på for eksempel en rejse. 9. Serviceniveau Der foreligger ikke for nuværende et beskrevet serviceniveau for boformernes ydelser. Det er afgørende for fastsættelse af den fremtidige normering og justering af takstniveau, at der udarbejdes et ydelseskatalog der er koblet op på en takststruktur. Boformerne er på baggrund af tilknytning til rammeaftalen koblet op på takststrukturen under denne, hvor taksten udregnes som en døgnpris på baggrund af boformernes udgifter til løn, drift, afskrivninger, overhead mv. Det er forvaltningens indstilling, at der fremadrettet bør indføres et aktivitetsbaseret takstsystem, således at der sker en differentieret afregning for de enkelte borgere, afhængig af den udførte hjælp. Eksempel: Grundpakke Ledelse Nattevagt Servicearealer Overhead Udvikling Inventar Andet Aktivitetspakke Pleje og praktisk hjælp timer / uge Bostøtte timer / uge Ledsagelse 15 timer / mdr Aktivitetspakke Pleje og praktisk hjælp timer/ uge Bostøtte timer / uge Ledsagelse 15 timer / mdr Aktivitetspakke Pleje og praktisk hjælp > 25 timer / uge Bostøtte > 25 timer / uge ledsagelse 15 timer / mdr Særpakke overvågning særlig udadreagerende adfærd skærmningsbehov 15

16 Alle beboerne betaler således for minimum en grundpakke og en aktivitetspakke og i særlige tilfælde tilkøbes også særpakken. 10. Aktivitets og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse En demografisk analyse af de udviklingshæmmede borgeres brug af samværs- og aktivitetstilbud illustrerer et væsentligt forbrug af tilbud udenfor kommunen, hvor mere end 90 % af borgerne fra Rebild Kommune har et eksternt samværs- og aktivitetstilbud. En arbejdsgruppe har undersøgt visitationsgrundlaget og kan konkludere at i flere tilfælde skyldes visitationen et ønske hos brugerne om et andet indhold i tilbuddene end det som i dag tilbydes i Rebild Kommune på boformen i Terndrup, samt at der i Rebild kommune ikke eksistere andre muligheder. Dagtilbud i Rebild Kommunen skal redefineres således, at de i højere grad matcher borgernes behov samt ønsker for indhold i tilbuddene. Herudover skal de tilrettelægges således at taksterne som udgangspunkt matcher eller ligger lavere end nuværende afregning for de pågældende borgere. Beskæftigelsestilbud til udviklingshæmmede eller fysisk handicappede er ikke oprettet i Rebild Kommune. Det er opfattelsen hos henholdsvis CPO og CFH at der på sigt vil kunne opnås synergi effekter i drift af samtidig døgntilbud samt aktivitets- og beskæftigelsestilbud både for de pågældende borgere samt for medarbejderne. Der ses for både aktivitets- og samværstilbud samt for tilbud om beskyttet beskæftigelse en stor udgift til transport af de pågældende borgere. Derudover har borgerne i gennemsnit op mod minutters transport hver vej, som medvirker til at borgerne udtrættes, hvilket påvirker den enkeltes livskvalitet og medvirker til at f.eks en udad reagerende adfærd understreges. I henhold til beskyttet beskæftigelse ses der store udviklingsmuligheder ved et samarbejde med center arbejdsmarked i forhold til mentortilknytning samt med erhvervsforeninger omkring udførelsen af små projekter f.eks. køb af affaldssamling, fliselægning, træ klipning mv. Det understreges at alle tilbud købes på samme vilkår som hos private firmaer. Erfaringerne fra andre kommuner på dette område, er at de opgaver der udføres af udviklingshæmmede er opgaver som firmaerne ellers ikke ville vælge at få udført. Dagtilbud skal være takstdifferentieret afhængigt af antal dage det benyttes. Der skal ikke betales for både hjemmedage og dagtilbud på samme tid. Transportudgifterne reduceres samt tiden forbrugt herpå. Dette vil give besparelse på økonomien samt mere overskud hos beboerne. 16

17 Dagtilbud i tilknytning til et Botilbud giver mulighed for rationaler i relation til personale. Det er en forudsætning for accept fra borgerne, at der er tale om attraktive tilbud med indhold for at trække og motiverer borgerne. Tilbud om aktivitets- og samværstilbud samt beskæftigelse af udviklingshæmmede borgere kan i den fremtidige struktur organiseres som et center i det fælles center for udviklingshæmmede borgere. Der forventes synergieffekter ved fælles administration og personaleudvikling, men samtidig er der behov for at beskæftigelsen bliver et særskilt område med mulighed for at give beskæftigelsen et arbejdsmarkedsrettet fokus og derved give borgeren mulighed for at udvikle en arbejdsidentitet.de borgere, som fremadrettet ikke vil kunne modtage et beskyttet beskæftigelsestilbud, uddannelsestilbud eller har potentiale til udplacering på arbejdsmarkedet skal ikke visiteres under SEL Borgere med senhjerneskade Startende fra midten af 1980'erne og op gennem 90'erne er indsatsen på senhjerne-skadeområdet udbygget og opkvalificeret. I hospitalsvæsnet er der f.eks. etableret traumecentre og apopleksiafsnit, og i den sociale sektor er der i flere amter etableret specialiserede rehabiliteringstilbud til senhjerneskadede og koordinerende instanser. Der er områder i de tidlige faser, hvor kapacitet og kvalitet fortsat kan forbedres, men indsatsen er i dag betydeligt større og mere kvalificeret end for bare 10 år siden. Den enkelte senhjerneskadede lever imidlertid i flere tilfælde mange år med følger efter hjerneskade, og ét af de områder, hvor der fortsat og særligt er behov for udvikling, drejer sig om overgangen fra de specialiserede tilbud til den primære sociale sektor i kommunerne. 5 Når man beskæftiger sig med hjerneskadeområdet, er det vigtigt at være opmærksom på, at senhjerneskadede er en meget heterogen gruppe. Gruppen indbefatter både svært skadede personer med omfattende fysiske, kognitive, emotionelle og/eller adfærdsmæssige forstyrrelser, og personer med lettere skader, der klarer sig i egen bolig uden støtte, og som for enkeltes vedkommende kan være selvforsørgende på det almindelige arbejdsmarked. I mellem disse to 5 Yngre og midaldrende senhjerneskadedes sociale situation av Anders Degn Pedersen 17

18 yderpunkter er der senhjerneskadede med varierende forstyrrelser af varierende sværhedsgrad. Derfor vil det ofte være forskellige instanser i det offentlige system, der har med forskellige hjerneskadede klienter at gøre. En undersøgelse udført i region Midt viser at omkring behovene i forbindelse med bolig og hjem er det karakteristisk, at kun få i den erhvervsaktive alder vurderes at have et udækket behov for hjemmehjælp eller almindelig plejebolig; tilbud der, p.g.a. kommunernes ansvar for pleje- og omsorgsindsatsen over ældre og gamle, almindeligvis er vel udbyggede i den kommunale sektor. De af personalet angivne udækkede behov m.h.t. bolig og hjem befinder sig derimod altovervejende inden for det pædagogiske område: Næsten hver tiende senhjerneskadede i den erhvervsaktive alder har ifølge det kommunale personale et udækket behov for en døgnbaseret socialpædagogisk boform. Dertil kommer, at yderligere 6,3 % af hele gruppen vurderes til at have et udækket behov for hjemmevejledning eller bostøtte i eget hjem, der rækker ud over den plejeog omsorgsindsats, der ydes af hjemmehjælpen. M.h.t. behovene for aktivitet eller beskæftigelse angiver personalet kun for få klienters vedkommende, at der er udækkede behov for en arbejdsmarkedsorienteret indsats i form af revalidering eller etablering af skåne- og flexjob. Derimod vurderer personalet for 15,5 % af klienternes vedkommende, at der er udækkede behov for aktiviteter enten i form af aktivitetstilbud, der er tilpasset aldersgruppen eller i form af formaliserede fritidsaktiviteter. Ses der på de kvalitative dele af besvarelserne, hvor personalet i prosa har kunnet begrunde, hvorfor aktuelle tilbud evt. ikke er helt relevante, eller hvorfor der evt. er udækkede behov for indsats, bærer besvarelserne generelt præg af, at der mangler tilbud, som er tilpasset yngre, og at der mangler tilbud, hvor det pædagogiske element er fremtrædende. Besvarelserne indeholder formuleringer som: Han burde tilbydes bo-lig og fællesskab med jævnaldrende, Hun mangler socialt samvær med andre unge, Hun burde ikke bo på et almindeligt plejehjem, så ung og lignende. Yderligere ca. 10 % af alle besvarelser indeholder formuleringer som: Hun burde have vejledning og træning i, hvordan man omgås andre, Han burde have hjælp til selv at kunne medvirke i og udføre daglige gøremål, Hun burde støttes i at kunne udnytte de fær-digheder, hun har tilbage og lignende. Rebild Kommune har for nuværende ikke en specialenhed til borgere med erhvervet senhjerneskade. Der sker akut rehabilitering af disse borgere på korttidsenheden, såfremt borger kan vende tilbage i eget hjem eller er tilbudt plads i en Ældre eller plejebolig. 18

19 Borgere, der har behov for et mere specialiseret tilbud er i dag placeret i eksternt regi. Der er løbende tilbagemeldinger fra de borgere i Rebild Kommune, med erhvervet senhjerneskade, der i dag er bosiddende i en plejebolig på et af kommunens ældrecentre, at disse oplever at der ikke er et tilstrækkeligt indhold i hverdagslivet, at de oplever sig udenfor, dels grundet at de ofte er meget yngre, dels grundet deres kognetive handicaps. Medarbejderne på boformerne i Rebild Kommune har alle fået undervisning i neuropædagogik og vil derfor kunne varetage udfordringerne omkring mennesker med erhvervet senhjerneskade. Det anbefales at der i en sådan enhed også ansættes sundhedsfagligt personale, i det disse borgere ofte har et stort samtidigt plejebehov. I flere kommuner kombineres tilbud til udviklingshæmmede med tilbud til mennesker med erhvervet senhjerneskade både i relation til botilbud samt aktivitets- og samværstilbud. Forvaltningen anbefaler at man i en samlet handicapenhed opretter tilbud til mennesker med erhvervet senhjerneskade med behov for permanent eller midlertidig bolig, idet der skønnes at kunne opnås en samlet besparelse på området i henhold til nuværende takstbetaling eksternt. Derudover vil botilbud samt aktivitets- og samværstilbud til borgere med senhjerneskade placeret i en samlet handicapenhed give et forbedret indhold i hverdagen til målgruppen. 12. STU Med virkning fra 1. august 2007 vedtog Folketinget i maj 2007 Lov om Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov, benævnt Særligt Tilrettelagt Undervisning herefter kaldet STU. STU retter sig mod gruppen af unge mellem 16 og 25 år, som enten er udviklingshæmmede eller har andre særlige behov. Uddannelsen sammensættes af blokke med undervisning, praktik og/eller praktiske aktiviteter, og skal tilpasses den unges kompetencer. Uddannelsen gennemføres med henblik på at sikre den unge personlige, sociale og faglige kompetencer som grundlag for et selvstændigt og aktivt voksenliv. Efter loven har den unge ret men ikke pligt til at modtage STU. Før lovens vedtagelse var tilbuddene til målgruppen karakteriseret ved at være af meget vekslende kvalitet kommunerne imellem, blandt andet fik en del af målgruppen et treårigt undervisningstilbud i henhold til lov om specialundervisning for voksne. Baggrunden for loven var således blandt andet de hidtil meget uensartede tilbud samt regeringens ambition om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 afslutter en ungdomsuddannelse. 19

20 I forarbejderne til loven blev det præciseret, at kommunerne skal tilbyde STU til unge, som ikke er i stand til at følge en almindelig ungdomsuddannelse, heller ikke selvom den almindelige ungdomsuddannelse suppleres med socialpædagogisk støtte. Dermed også sagt, at STU først er relevant, når alle andre muligheder for en ungdomsuddannelse er afsøgt. Målgruppen omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Unge med psykiatriske lidelser benytter generelt ikke tilbuddet om STU, da denne gruppe unge ikke ønsker at blive identificeret med kerne-målgruppen for ydelsen. STU administreres af Undervisningsministeriet som forudsætter, at 2,3 procent af en ungdomsårgang er i målgruppen til et STU-forløb. Det skal bemærkes, at unge i målgruppen ikke har pligt til at følge et STU-forløb. Såfremt den unge formodes at profitere bedre af et andet tilbud eksempelvis et almindeligt aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens , kan også dette være relevant for den unge. I ministeriets beregningsgrundlaget for STU opereres med en gennemsnitlig pris på ca kr./elev pr./ år eksklusiv udgifter til kørsel (prisniveau 2010). (Til sammenligning koster en plads i et aktivitets- og beskæftigelsestilbud efter 104 i Serviceloven typisk kr.). Finansieringsgrundlaget til STU skal i princippet tilvejebringes via midler, som tidligere har været anvendt til at finansiere tilbud til målgruppen. Det drejer sig eksempelvis om: Midler fra de hidtidige forløb under lov om kompenserende voksenspecialundervisning Midler til kommunens aktivitets- og beskæftigelsestilbud til målgruppen. Tilbud på Bo/Skole/Job Midler til EGU Det 11. Skoleår Hertil kommer en mindre DUT-kompensation. KL har fra starten anført, at STU er underfinansieret, når der tages hensyn til det forudsatte løft i serviceniveauet, samt de opgaver, som pålægges kommunerne i forbindelse med indstilling, visitation og opfølgning på STU. Gennemsnitsprisen for et STU ophold overstiger i Rebild Kommune ofte ministerits beregningsgrundlag på de kr. til prisen på et STU ophold skal derudover i Rebild Kommune ofte tillægges et botilbud, idet der ikke eksistere et kommunalt STU tilbud. Hertil kommer så kørsel, såfremt det ønskede STU tilbud ikke er beliggende i tilknytning til et botilbud. 20

21 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) skal revideres i folketingsåret 2012/13. STU er en tre-årig ungdomsuddannelse til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden uddannelse. Formålet med STU er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Som led i lovrevisionen foretages en vurdering af behovet for en evt. justering af uddannelsens rammer og indhold. Bl.a. undersøger man, om ungdomsuddannelsen lever op til lovens formål, om målgruppen er rigtigt afgrænset, og om midlerne anvendes hensigtsmæssigt. Regeringen og KL er derfor enige om at se nærmere på, om uddannelsen kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt i forbindelse med den kommende lovrevision, herunder på om kommunernes styring af uddannelsen kan styrkes. Forvaltningen indstiller derfor at der til målgruppen af udviklingshæmmede i tilknytning til et samlet handicapcenter oprettes et eget kommunalt STU tilbud i Rebild Kommune. Det skønnes at der er store snitflader til samtidig etablering af et aktivitets- og samværstilbud. Der forudsættes opnået en større besparelse på henholdsvis udgifter til botilbud samt til kørsel. Borgere der fremadrettet vil modtage STU tilbud i Rebild Kommune, vil kunne bevare både hidtidige bosted og tilknytningsforhold. 21