Massive offentlige tilskud til velhavende pensionister

Transkript

1 VELFÆRD Massive offentlige tilskud til velhavende pensionister Figur 1: Siden 1979 har pensionisterne fået et betydeligt forspring i indkomsterne sammenlignet med de erhvervsaktive. Ca. en fjerdedel af pensionisterne har i dag en højere disponibel indkomst end gennemsnittet af de årige. Det skyldes især højere udbetalinger fra pensioner ud over folkepensionen. Udviklingen af den disponible realindkomst* Indeks 1979 = Enlig pensionist Enlig LO er u/børn Note*: Lejere: efter boligudgifter og daginstitution Kilde: Økonomiministeriet: Lovmodel, beregningsservice og familietypeberegninger, april 1988 og senere årgange, og Familie og indkomster, august 1997 De Radikale og de Konservative vil gøre op med de velhavende pensionisters privilegier - Automatiske tilskud og rabatter skal væk - I dag tjener en fjerdedel af pensionisterne mere end folk i arbejde, men får alligevel offentlige tilskud og særfordele på 8 milliarder kr. - De velstillede ældre står foran pensions-boom - Øget polarisering mellem de ældre, når arbejdsmarkedspensionerne er fuldt indført Der bliver stadigt flere velhavende pensionister. I dag har en fjerdedel af pensionisterne højere indtægter end de fleste på arbejdsmarkedet. Alligevel modtager de rigeste 20 pct. af de ældre hvert år offentlige tilskud på 8 milliarder kr. Antallet af velhavende pensionister vokser så markant, at det nu udløser politisk krav om reform af ældrepolitikken. De ældre er ikke længere en bred, småttærende gruppe, der hakker i det, men meget mere sammensat end før. Der bliver velstillede ældre - og fattige ældre. Pensionisterne skal ikke behandles som en ensartet masse, men efter deres meget forskellige forudsætninger - også økonomisk, siger Elisabeth Arnold, fungerende gruppeformand i Det Radikale Venstre. Hun lægger op til tre store ændringer af ældrepolitikken:! Der skal kigges kritisk på alle ordninger, hvor tilskud udløses automatisk på grund af en bestemt alder - mimrekort, medicinkort m.v. Det samme gælder den særlig favorable boligydelse for pensionister.! Alle rabatter til pensionister - som f.eks. den særlig lave ejendomsskat - skal fjernes fra skattesystemet.! De velstillede ældre skal betale for den praktiske hjemmehjælp, sådan som de socialdemokratiske borgmestre foreslog i sidste uge - hvis der overhovedet kan skabes et ubureaukratisk system. De Konservative er med på en reform, der fjerner alle tilskud til pensionister, som udelukkende udløses i kraft af, at de runder 67 år: Flere undersøgelser viser, at de danske pensionister er ret velhavende. Det under jeg dem gerne. Men den offentlige sektor mangler pladser på plejehjemmene og i daginstitutionerne, og kvaliteten i folkeskolen er stærkt svingende. Vi er derfor tvunget til at se kritisk på tilskuddene til de ældre. Hvis ældre er mindrebemidlede eller kronisk syge, bør de selvfølgelig have støtte på linje med yngre mennesker. Men det er på tide at sløjfe alle særregler, hvor pensionister får boligydelse, varmehjælp, medicintilskud, brilletilskud m.v. efter andre regler end alle andre, siger den konservative sundhedsordfører, Henriette Kjær. Dermed tager de to partier tråden op fra de socialdemokratiske borgmestre og faglige topfolk, der i de senere uger har slået til lyd for en hårdere prioritering af de offentlige udgifter. Baggrunden er sommerens debat om manglerne i den offentlige service - ventelisterne på hospitalerne, nedskæringerne i hjemmehjælpen, manglen på plejehjemspladser m.v. Finansminister Mogens Lykketoft afviste fredag forslaget om at gøre folkepension og børnecheck afhængig af indkomsten. Derimod åbnede også Lykketoft for, at velstillede ældre fremover skal betale for dele af hjemmehjælpen. Læger, magistre og bankansatte foran pensions-boom Nr august

2 Pensionisternes særlige rettigheder Der findes et væld af særfordele for ældre i det sociale system. Ydelserne udbetales ikke på baggrund af et særligt behov hos den gamle, men fordi de runder en vis alder. Det betyder, at pensionister har fordele, som personer i den erhvervsaktive alder med samme indkomst og formue ikke har:! Hjælp til at bo dyrt: En enlig pensionist med en husleje på kr. og en indkomst på kr. kan få kr. i boligydelse om året (1995-priser). En erhvervsaktiv med nøjagtig samme indtægt og husleje får et tilskud, der er kr. mindre. Pensionister kan endda få boligstøtte til ejerboliger. Det kan ikke-pensionister med helt tilsvarende indkomstog boligforhold ikke.! Ingen grund til at spare så meget på varmen: Pensionister får tilskud til varmeregningen. Personer mellem 18 og 66 år med samme indkomst og samme varmeudgift får intet tilskud. Selv pensionister med en højere indkomst end gennemsnittet for de erhvervsaktive modtager varmehjælp.! Penge til at bo i ejerbolig: Pensionister har et nedslag i ejendomsskatterne (tidligere lejeværdi af egen bolig). Pensionister betaler f.eks. 4 promille mindre af ejendomsværdien for helårshuse. Det maksimale nedslag er kr.! Store plejetilskud: Den ældre kan få tilskud til medicin, tandbehandling, fodpleje, kiropraktor, briller o.s.v. Kommunerne giver tilskud på i alt 500 millioner kr. om året. Finansministeriet har beregnet, at det koster omkring 5 milliarder kr. om året at uddele disse særfordele til folkepensionisterne. Udgifterne skal sammenholdes med, at pensionisterne gennemgående har en levefod, der ligger tæt på de årige. Personer i den erhvervsaktive alder havde i 1993 i gennemsnit en månedlig disponibel indkomst på kr. Pensionisterne havde ca kr. mindre til rådighed om måneden. De har imidlertid typisk heller ikke store udgifter til transport, børn eller etablering af et nyt hjem. Pensionisterne har da også haft en pæn indkomstfremgang i de seneste tiår. Se også figur 1. Som helhed er pensionisternes levestandard næsten 20 pct. højere end i 1979, mens LOarbejderens disponible indkomst er lavere end for tyve år siden. Pensionisternes fremgang skyldes både reguleringen af folkepensionen, og at stadigt flere har private pensioner ved siden af den offentlige. Der er dog også store forskelle på pensionisterne, der i den offentlige debat ofte fremstilles som en grå og ensartet masse. Den dårligst stillede tiendedel af pensionisterne tjente i 1993 kun kr. - næsten udelukkende fra folkepensionen. Derimod havde den bedst stillede tiendedel en bruttoindkomst på kr. - først og fremmest i kraft af store private pensioner og høje renteindtægter. Omkring en fjerdedel af pensionisterne har i dag højere indtægter end gennemsnittet af de erhvervsaktive, vurderer Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Alligevel modtager den bedst stillede femtedel af pensionisterne omkring 8 milliarder kr. om året i sociale ydelser og særfordele til ældre. Se tabel 1. Langt den største overførsel til de velstillede ældre er folkepensionen, hvor grundbeløbet er ens for alle over 67 år. Men det skæpper også godt i kassen med den særlig generøse boligydelse til pensionister i lejeboliger og den specielt lave lejeværdi for ældre husejere. Samtidig har mange af de velstillede pensionister store formuer. Det drejer sig ikke blot om friværdi i huse, men nok så meget om aktier, obligationer, indeståender i pengeinstitutter m.v. Blandt pensionister med formuer på under en halv million kr. er to tredjedele af formuen bundet til værdien af ejerboliger, men for de pensionister med formuer på over en halv million stammer langt det meste fra aktier, obligationer m.v. Antallet af velstillede pensionister vil vokse yderligere i de kommende år, når grupper med gode pensionsordninger forlader arbejdsmarkedet. Det er læger, ingeniører, gymnasie lærere - men også skolelærere og sygeplejersker - der har fået pct. af lønnen i pensionstillæg. Mange af disse ordninger blev oprettet i tiden efter 2. verdenskrig, og de kommende års pensionister er de første, der har været i systemet i hele arbejdslivet, siger Niels Ploug, forskningschef på Socialforskningsinstituttet. 2 Nr august 1998

3 Tabel 1: De 20 pct. bedst stillede ældre modtager offentlige ydelser til en værdi af 8 milliarder kr. om året. Gruppen har en disponibel indkomst per voksen på ca kroner om året, når skatterne er betalt. Det er højere end den gennemsnitlige indkomst blandt de årige. De kommende års grå elite fremgår af en rundspørge, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget til en række pensionskasser. Ugebrevet har spurgt, hvad de ældre kan forvente at modtage, hvis de går på pension som 67-årige. Velstillede grupper vil på få år opleve en fremgang i pensionsindtægter på pct. eller endnu mere. (Alle tal er i priser):! I 1990 fik en pensioneret magister kroner i arbejdsmarkedspension, oplyser Magistrenes Pensionskasse. Men i 1997 var tallet vokset til , kroner og om godt syv år vil magistrene modtage kroner fra pensionskassen - oven i folkepensionen og andre offentlige ydelser.! I 1995 var en typisk pension med ægtefællepension fra Lægernes Pensionskasse på kroner, men dette tal vil om godt ti år være vokset til kroner. I disse år pensioneres netop den gruppe læger, der ikke alene har fået høje pensionsbidrag hele deres arbejdsliv, men også er sluppet for realrenteafgiften i 1983.! I 1990 fik en fuldtidsansat sparekassefuldmægtig med pensionsordning i Finanssektorens Pensionskasse udbetalt kr. I dag vil en tilsvarende person i et normalt karriereforløb, der har indbetalt pension i år, få udbetalt kr. Den meget markante stigning skyldes blandt andet pæne lønfremgange i finanssektoren. Yngre politikere tvivler på folkepension til alle Det er denne udvikling, der får Radikale og Konservative til at kræve reformer. De to partier vil fjerne alle de tilskud, der gives til ældre blot på grund af deres alder - medicintilskud, varmehjælp, boligydelse m.v. Se også tekstboks. Mm Medicintilskuddet skal være ens for alle - Støtte til de rige ældre Ydelser til de 20 pct. bedst stillede, Ydelse Millioner kr. Folkepension Boligydelser 498 Efterløn 291 Dagpenge 145 ATP 363 Øvrige indkomstoverf. 31 Værdi af særfordele I alt Antal personer Note 1 : De samlede sociale ydelser samt særfordele til de 20 pct. bedst stillede pensionister fordelt efter civilstand og ydelser. Note 2 : Særlig farvorabel boligydelse, personlige tillæg, nedsat ejendomsskatter/lejeværdi mv. Kilde: Finansministeriet m.fl.: Ældres indkomster og formuer, april 1996 ikke særlig højt blot fordi man er gammel. De ældre skal ikke have noget, fordi de er ældre, men fordi de er trængende. Nøjagtig ligesom de årige, siger den konservative Henriette Kjær. Regeringen har allerede bebudet forhandlinger om en reform af boligydelsen, der er langt mere favorabel for pensionister end boligsikringen for almindelige lejere, og meldingen er modtaget positivt af de Konservative og Kristeligt Folkeparti. Men de Radikale og de Konservative er rede til at gå længere og tillige se på en række andre tilskud. De to partier er dog også uenige om en række af de mere vidtrækkende ændringer af ældrepolitikken. De Radikale vil blandt andet fjerne den særlige skatterabat til pensionister i ejerboliger. Her tog regeringen det første skridt med pinsepakken, der erstattede lejeværdien af egen bolig med en ejendomsværdiskat. Den nye ejendomsskat har ligesom lejeværdien en rabat til pensionister, men til forskel fra tidligere aftrappes nedslaget gradvist for pensionister med høje indtægter. Vi vil gerne gå længere. Boligbeskatningen bør være helt uafhængig af folks alder, siger Elisabeth Arnold. På dette punkt skilles vandene dog mellem fløjene. De Konservative vil ikke fjerne pensionisternes særlige rabat i boligbeskatningen. Henriette Kjær henviser til, at partiet rent principielt er imod beskatning af ejerboligerne, og at pensionisterne derfor bør slippe så billigt som muligt. Derimod er regeringen og de store borgerlige partier enige om én ting: Folkepensionen for de velstillede skal ikke helt fjernes, sådan som LO-næstformand Tine Brøndum foreslog i sidste uge. Folkepensionen skal ikke gøres bedre, men være der som en lav basisydelse for alle. Hvis folk så vil have det bedre, må de spare op. Men den generelle folkepension er en smuk Nr august

4 Figur 2: Stadigt flere ældre vælger at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Nu har akademikerne og funktionærer også fået øjnene op for efterlønsordningen. I løbet af de sidste 13 år er næsten dobbelt så mange akademikere gået på efterløn. 35 pct. af dem udnytter nu ordningen. form for solidaritet i vores velfærdssamfund, som jeg ikke vil give slip på, siger Elisabeth Arnold. Ideen om en indtægtsbestemt folkepension støttes dog af politiske ungdomsorganisationer på begge fløje, og yngre folketingsmedlemmer er ikke fremmede over for tanken: Den yngre generation af konservative diskuterer det meget. Vi tror ikke selv på, at vi til sin tid får folkepension, og sparer derfor meget op. Inderst inde forventer vi, at der på et tidspunkt kommer et vendepunkt. Men som politiker vil jeg ikke varsle, at folkepension til alle afskaffes - det vil jo udløse et ramaskrig, siger Henriette Kjær. Hun forventer, at der sker en vending i debatten, når billedet af den kommende tids ressourcestærke pensionister for alvor slår igennem i offentligheden: Når vores forældre går på pension, får de det bedre end nogen tidligere generation af ældre. De vil være mere sunde og raske, og mange af dem vil have ekstra pension ud over folkepensionen. Det vil skabe en mere reel og ligeværdig diskussion mellem generationerne, så der måske også kan laves nogle indgreb. Folkepensionen er den store post i regnskabet, men lad os nu starte med alle de særlige tilskud til pensionisterne, siger Henriette Kjær. Middelklassen er ved at overtage efterlønnen Også Niels Ploug fra Socialforskningsinstituttet forudser en helt ny debat. Den kommende generation af pensionister rummer ikke alene et bredt lag af velstillede og veluddannede, men har også helt andre forventninger til den offentlige service: Tilgang til efterlønsordningen 200 Indeks 1985 = pct. Akademikere Funk. og tj.m. SID KAD Kilde: DFA, AMS og Danmarks Statistik Udnyttelsesgraden: 64 pct. 79 pct. 81 pct. De ressourcestærke ældre vil lægge yderligere pres på omfang og kvalitet af de offentlige serviceydelser. De vil ikke acceptere, at de skal vente i årevis på en hofteoperation eller en plads på plejehjemmet. Nogle af dem vil have råd til selv at købe disse ydelser i den private sektor, men efter mange års skattebetaling har de en berettiget forventning om en ordentlig offentlig ydelse. Fremtidens ældre bliver en stor og meget velartikuleret pressionsgruppe, siger Niels Ploug. Det bliver et politisk problem, at den offentlige service er presset af de voksende overførselsindkomster. En af de oplagte ændringer er efterlønnen. Vi må spørge os selv, om vi vil leve et godt liv som årige ved at forlade arbejdsmarkedet - eller om vi vil have det bedre som årige med en ordentlig service inden for sundhed og ældrepleje. Efterlønnen blev oprindelig skabt for de nedslidte ufaglærte med hårdt manuelt arbejde, men bruges i stigende grad af de velstillede grupper, fortsætter Niels Ploug. Det dokumenteres af de nyeste tal. Se figur 2. Stigningen i efterlønnen er særlig markant blandt akademikerne, hvor mere end hver tredje i dag går på efterløn. Også blandt funktionærer og tjenestemænd forlader flere og flere arbejdsmarkedet som 60-årige. Over to tredjedele af funktionærerne går i dag på efterløn, og det er næsten lige så meget som ufaglærte kvinder og specialarbejdere. Sociale skel blandt fremtidens pensionister De velstillede ældre vil dog i mange år fremover udgøre et - voksende - mindretal blandt pensionisterne. For flertallet vil den helt dominerende indtægtskilde være folkepensionen og ATP. Først omkring år 2020 vil mønsteret blandt pensionisterne for alvor blive ændret af de nye arbejdsmarkedspensioner, som er etableret på LO-området i de seneste ti år. S e o g s å t e k s t b o k s. 4 Nr august 1998

5 Størstedelen af lønmodtagerne indbetaler i dag til en arbejdsmarkedspension. For de privatansatte LO-arbejdere er systemet dog kun ved at blive bygget op - der betales typisk 5-6 pct. af lønnen i pensionsbidrag. Inden for nogle år ventes indbetalingerne at nå op på 9 eller 12 pct., men først i løbet af en generation vil de nye ordninger for alvor præge mønsteret De nye skel blandt ældre Når arbejdsmarkedspensionen er slået igennem i år 2030, kan de ældre groft inddeles i tre grupper:! Godt en fjerdedel af pensionisterne modtager beløb i arbejdsmarkedspension, der klart overstiger folkepensionen. Mange i denne gruppe vil også have kapitalpension, store formuer og pæne renteindtægter. Det er denne grå elite, som allerede i de nærmeste år begynder at præge mønsteret blandt de ældre.! Knap 30 pct. af pensionisterne vil også på langt sigt modtage meget lidt - eller slet ingenting - i arbejdsmarkedspension. Denne gruppe består ikke kun af selvstændige, men også af omkring 20 pct. af lønmodtagerne, der kan blive en ny grå underklasse. Det er f.eks. ansatte i mindre virksomheder og folk med løse ansættelser, hvor der ikke indbetales pension. Denne gruppe vil stort set være henvist til folkepension og ATP.! Mellem de velstillede og de svage opstår en ny og meget bred mellemgruppe, der stadig har folkepension og ATP som det vigtigste, men også har pæne indtægter ved siden af. Denne mellemgruppe vil vokse frem i takt med, at de nye ordninger på LO-området for alvor slår igennem omkring blandt pensionisterne. På længere sigt vil de nye arbejdsmarkedspensioner dog blive et vigtigt supplement til folkepensionen, men også være præget af store forskelle mellem grupperne. Mens akademikerne typisk får 15 pct. af en relativt høj løn, kommer LO-arbejderne kun op på 9-12 pct. af en lavere løn. Taberne bliver dog de pct., der står helt uden for det nye system med arbejdsmarkedspensioner. Disse års voksende grå elite er således starten på en lang proces, hvor der bliver stadigt større forskel på pensionisterne. En proces, der udfordrer hele den hidtidige ældrepolitik. Rettelse I artiklen om tilskud til pensionister i sidste nummer af Mandag Morgen fremgik det fejlagtigt, at for pensionister med formuer på under en halv million kr. er to tredjedele af formuen bundet til værdien af ejerboligen. Det rigtige tal er formuer under en hel million kr. Det betyder, at for de pensionister med formuer på over én million kr. stammer langt det meste fra aktier, obligationer m.v. Vi beklager fejlen. Nr august